Bachelorafhandlinger, HA(jur.)-almen, HA(jur.)-skat, HA(jur.)-miljø (tværfaglige projekter)

Ved evt. uoverensstemmelse mellem denne vejleding og den officielle studievejled- ning gælder – naturligvis – sidstnævnte.

Bachelorafhandlinger, HA(jur.)-almen, HA(jur.)-skat, HA(jur.)-miljø (

og

kandidatafhandlinger, cand.merc.(jur.)

(hovedopgaver)

(juridisk del)

Indholdsfortegnelse

Afhandlingerne ... 4 

Det tværfaglige projekt (bachelorafhandlingen) ... 4 

Kandidatafhandlingen (hovedopgaven) ... 5 

Opstilling af arbejdsgrupper ... 6 

Omfang ... 6 

Resumé ... 6 

Emnevalget ... 7 

Vejledningen - vejlederen ... 8 

Vejledningsfaser ... 8 

Registrering af afhandlinger ... 8 

Vejlederens opgave ... 9 

Utilfredshed med vejledningen ... 10 

Arbejdsplanen ... 10 

Den ydre arbejdsmæssige ramme ... 10 

Tidsplanen ... 10 

Arbejdet ... 11 

Arbejdsdisciplinen ... 11 

Informationsregistreringen ... 11 

Klargøring gennem skriftlig fremstilling ... 12 

Afhandlingens systematik og fremstillingsmåde ... 12 

Kildesøgning ... 13 

Kildeanvendelsen og -dokumentationen ... 14 

Skriveformen ... 15 

Det tværfaglige element ... 16 

Register ... 17 

Særligt om kontakter uden for Handelshøjskolen ... 17 

Afleveringen ... 17 

Evalueringskriterier for juridiske afhandlinger ... 18 

Vejledningen ... 18 

Emnevalget ... 18 

Strategien for arbejdets gennemførelse ... 18 

Disponeringen af stoffet ... 18 

Fremstillingsmåden ... 19 

Materialeindsamling og -anvendelse ... 19 

De opstillede problemstillinger ... 20 

Svarene på de opstillede spørgsmål ... 20 

Hæderligheden og den videnskabelige loyalitet i arbejdet ... 21 

Afhandlingens originalitet, nyhedsværdi m.v. ... 21 

Afhandlingens blivende værdi ... 21 

Kvalitetskriterierne i juridisk forskning ... 21 

Mundtlig overhøring ... 22 

Eksamenssnyd ... 23 

Afhandlingerne

Det tværfaglige projekt (bachelorafhandlingen)

Som afslutning på bachelorstudiet skal der udarbejdes en bachelorafhandling (et så- kaldt tværfagligt projekt) over et emne, som de studerende kan vælge selv.

Efter de generelle regler skal denne afhandling tage udgangspunkt i et problem uden for uddannelsesinstitutionen. Der kan være tale om et konkret problem i en bestemt organisation (privat eller offentlig virksomhed, interesseorganisation el.lign.) eller i en nærmere angivet beslutningssituation (f.eks. beskrevet ved en case).

Problemets karakter skal undersøges, diskuteres og bestemmes. Gennem fortsatte studier skal de studerende søge frem til en tilfredsstillende løsning af det og søge at realisere løsningen. Arbejdet med afhandlingen er deltagerstyret i den forstand, at det ikke er vejlederen, der definerer det behandlede problem, men de studerende (i sam- arbejde med de øvrige involverede).

Efter de generelle regler kan afhandlingen tage udgangspunkt i virksomheder på den måde, at der tilvejebringes beskrivelser, analyser og forslag til løsning af problemer i disse. Afhandlingen kan imidlertid også tage udgangspunkt i mere omfattende cases, således at der tilvejebringes beskrivelser, analyser og forslag til løsning af de heri foreliggende problemstillinger. Endelig kan der være tale om afhandlinger, der overfø- rer teknikker/teorier til fagområder, der ikke i undervisningen har gjort brug af sådanne teknikker/teorier tidligere.

Afhandlingen kan i relation til jurafagene behandle enten et abstrakt eller et konkret problem (sidstnævnte altså et problem, der konkret er opstået i en virksomhed eller organisation). Dette skal identificeres nærmere og undersøges ud fra de juridiske (og økonomiske) indfaldsvinkler, opgaveløserne bør mestre i kraft af det, de har lært un- der studiet. Afhandlingens juridiske del skal endvidere nå frem til forsvarlige antagel- ser m.h.t. indholdet af gældende ret. Afhandlingen skal herunder demonstrere den studerendes evne til relevant problemformulering, til at gå i dybden og søge løsninger under anvendelse af integreret viden fra økonomi- og jurafagene, til kildesøgning med anvendelse af fagets metoder, til materialeudvælgelse og -prioritering, til præsentation samt til analyse og diskussion - alt i overskuelig og logisk form. Også afhandlinger om abstrakte problemstillinger bør normalt relateres til den praktiske virkelighed – f.eks.

via undersøgelse af de berørte branchers eller virksomheders forhold, interviews med de erhvervs- eller organisationsfolk, for hvem emnet har betydning, o.l.

Bachelorafhandlingen på HA (jur.), HA(jur.) i miljø og HA (jur.) i skat skal i øvrigt afspejle, at der er tale om en kombinationsuddannelse, hvorfor den skal være tværfaglig.

Der skal følgelig knyttes en vejleder fra såvel det erhvervsjuridiske som det ikke- juridiske område til projektet. Hovedvejlederen skal knyttes på projektet fra og med underskrivelsen af dokumentet ”tilmeldingsblanket til bachelorafhandling”, mens bivej- lederen kan anmeldes frem til d. 1. februar.

Det er de studerendes ansvar i samarbejde med vejlederne at sikre opfyldelsen af kravet om tværfaglighed.

Såfremt den studerende ønsker at blive optaget på cand.merc.(jur.) vil ethvert ikke- juridisk fagområde, der indgår i bacheloruddannelsen, kunne indgå i afhandlingen.

Såfremt man derimod ønsker optagelse på cand.merc.aud. eller cand.merc. og ikke gennem sammensætningen af sine valgfag opfylder kravet til optagelse, om at de

erhvervsøkonomiske fag skal udgøre mindst 75 ECTS, skal det erhvervsøkonomiske fagområde (mikroøkonomi, omkostnings- og investeringsteori, driftsøkonomi i forsy- ningskæder, regnskabsforståelse, eksternt årsregnskab, økonomistyring, finansiering, afsætningsøkonomi, adfærd i organisationer, videnskabsteori) indgå i afhandlingen med mindst 5 ECTS. Det er imidlertid ikke udelukket, at de studerende kan vælge en vejleder fra f.eks. Institut for Økonomi, når blot det valgte fagområde ligger inden for det erhvervsøkonomiske område, og vejlederen står inde for, at vedkommende kan vejlede inden for det valgte erhvervsøkonomiske fagområde.

Graden af integration af jura og økonomi i den substantielle fremstilling tages i be- tragtning ved karakterudmålingen. På samme måde påvirker vægtningen karakteren - såfremt det f.eks. vurderes, at det økonomiske element ikke er betydeligt, vil det træk- ke nedad.

Såfremt kravet om tværfaglighed ikke anses opfyldt i tilstrækkelig grad, gives alligevel en karakter. Det er imidlertid ikke muligt at bestå på en opgave, som slet ikke rummer noget tværfagligt element.

Kandidatafhandlingen (hovedopgaven)

Som afslutning på cand.merc.(jur.)-studiet skal kandidaten tilsvarende udarbejde en tværfaglig afhandling - en såkaldt kandidatafhandling, undertiden kaldet hovedopga- ve. Formålet hermed er at give den studerende lejlighed til inden for et begrænset emneområde at dokumentere selvstændig evne til problemformulering, analyse, me- todeanvendelse, kritisk vurdering og fremlæggelse af resultater. Den studerende be- stemmer i princippet selv, hvornår i studieforløbet han/hun vil aflevere sin opgavebe- svarelse. Den sidste deadline for aflevering følger dog af registreringsdatoen. Se nærmere på studieinfo.

Kandidatafhandlingen skal skrives inden for linjens fagområde, og på cand. merc (jur).

skal afhandlingen omhandle problemstillinger, der dækker elementer fra såvel linjens erhvervsøkonomiske blok som fag fra kombinationsområdet. Den studerende vælger i øvrigt selv afhandlingens emne, herunder om opgaven skal være teoretisk eller prak- tisk orienteret. En kandidatafhandling kan imidlertid ikke udelukkende være praktisk vinklet, idet den skal dokumentere den studerendes evne til teoretisk problemanalyse.

Efter sagens natur stilles der i øvrigt større krav til kandidatafhandlingerne end til ba- chelorafhandlingerne. Dette gælder både m.h.t. dybden i stofbehandlingen, m.h.t.

abstraktionsniveauet og - på det systematiske plan - m.h.t. den funktionelle præsenta- tion af de juridiske fænomener, afhandlingen behandler.

Også kandidatafhandlingen skal som sagt være tværfaglig, hvorfor økonomide- len må have en vis vægt (mindst en tredjedel). Der er imidlertid ikke krav om, at bivejleder skal medvirke. Men de studerende kan vælge en bivejleder i det om- fang, vejleder ikke anser det for forsvarligt at vejlede i den økonomiske del. Den studerende må så angive, hvorledes der forholdsmæssigt skal fordeles mellem de to. Når den studerende ønsker at påbegynde udarbejdelse af kandidataf- handlingen, udpeger/godkender det linjeansvarlige institut på den studerendes initiativ en (evt. to) vejleder(e), der underviser på eller forsker inden for den valgte linjes fagområde. Vejlederen skal godkende emnet for kandidatafhand- lingen og virke som en form for konsulent for den studerende under udarbej- delsen. Det er endvidere vejleder, der ved behandlingen af kandidatafhandlin- gen forestår den mundtlige eksamination på grundlag af den skriftlige besvarel- se.

Forfatteren til en studenterafhandling kan ikke forventes at vide, hvilke krav der stilles til et arbejde af denne art ud fra en traditionel juridisk kvalitetsvurdering, og vil også ofte blive overrumplet af de praktiske problemer, han eller hun støder på. Det følgen- de er et forsøg på at give en håndsrækning til at komme bedst muligt igennem arbej- det. Vejledningen sigter imidlertid kun på afhandlingernes substans inden for dens juridiske dele, og den fremstiller et niveau for studenterafhandlingerne, som kun rela- terer til de erhvervsjurastuderende – HA (jur.), HA (jur.) i skat, HA (jur.) i miljø og CM (jur.). Der henvises derfor tillige til de respektive officielle studievejledninger, der altså ikke erstattes af nærværende.

Opstilling af arbejdsgrupper

Det er i studievejledningerne forudsat, at afhandlingen kan skrives i grupper. Disse kan være på op til 4 studerende for bachelorafhandlinger, men kun op til 2 i kandidat- afhandlinger.

Udarbejdes en bachelorafhandling af flere, letter det arbejdet betydeligt på det prakti- ske plan, fordi de foreliggende arbejdsopgaver jo så kan fordeles på gruppens med- lemmer. Hertil kommer, at de bedste resultater ofte nås, når man løbende kan disku- tere tingene med andre og derved få efterprøvet alle facetter i argumentation og præ- sentation (hvilken opgave i parentes bemærket ikke påhviler vejlederen, se herom nedenfor om dennes rolle). Endelig indebærer det store antal studerende, at vejleder- ne er nødt til at prioritere gruppeafhandlinger højest, hvorfor det simpelt hen kan være vanskeligt for enkeltskrivere overhovedet at skaffe sig en vejleder.

Det må derfor anbefales, at afhandlingerne skrives på gruppebasis. De studerende skal dog huske, at der gives individuelle karakterer. Derfor må man være forberedt på at skulle redegøre for, hvorledes opgavegruppens deltagere har fordelt arbejdet mel- lem sig.

Omfang

En bachelorafhandling vægter med 15 ECTS og forudsættes at være på 55-75 sider (plus bilag), når den udarbejdes af grupper på 3-4 studerende, og på 35-55 sider (plus bilag) for mindre grupper.

Kandidatafhandlinger må normalt ikke overskride 60 sider (plus bilag), når de udar- bejdes af en enkelt person, og ca. 90 sider (plus bilag), når de udarbejdes af 2. Så- fremt særlige forhold gør sig gældende, kan vejleder godkende, at det maksimale sideantal øges til 70 hhv. 100 sider. Overskridelse herudover skal godkendes af koor- dinatoren.

En normalside defineres som 2.200 tegn – ekskl. blanktegn, men inklusive al tekst, herunder noter og evt. småtryk. Indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag er ikke inklu- deret i afhandlingens sidetal.

Man bør imidlertid være opmærksom på, at kvalitet ikke måles efter mængde, og at en afhandlingsskribent ikke får nogen kredit for bare at fylde et bestemt antal sider.

Ligeledes må man være opmærksom på, at det nødvendige omfang vil kunne variere noget alt efter emnets karakter. Konferér derfor altid med vejlederen herom.

Resumé

Afhandlinger skal i øvrigt være ledsaget af et afsluttende, fremmedsproget - efter stu- dienævnets afgørelse engelsksproget - resumé på 1-2 sider, der indgår i den hel- hedsvurdering, som er grundlag for karaktergivningen.

Emnevalget

Det er en gammel erfaring, at de bedste resultater nås, når studenterne selv har valgt det emne, de skriver om. Det skyldes naturligvis, at det normalt er lysten, der driver værket.

Det er imidlertid vigtigt at gøre sig en realistisk overvejelse over, hvad man kan løfte:

Svære emner kan give de højeste karakterer - og gode afhandlinger over sådanne emner kan i sig selv sikre forfatterne et job bagefter. Der er endog set eksempler på heldige afhandlinger, som ligger helt uden for de fag, de studerende har haft som led i studieforløbet. Men det kan gå rent galt, hvis man lægger ambitionsniveauet for højt.

Generelt set bør man naturligvis også i forbindelse med emnevalget overveje, hvilke emner der repræsenterer den bedst mulige udnyttelse af ens egne forudsætninger, som måske er større på visse områder end på andre, f.eks. i kraft af erfaringer fra praktisk arbejde.

Det er tillige vigtigt ikke at kaste sig ud i et hvilket som helst emne, som i lyset af det anførte ser ud til at være interessant:

Først og fremmest skal man overveje, hvorvidt man ønsker at behandle et konkret eller et abstrakt problem. Afhandlinger, der er relateret til den praktiske virkeligheds konkrete behov, er ofte lettere at skrive end abstrakte redegørelser. Men de sidste har ofte den største almene værdi, og dette tæller opad ved bedømmelsen.

Undersøg dernæst, om det emne, du har fået øje på, også har været så interessant for andre, at det er "slidt op" på den måde, at der ikke er nok tilbage at skrive om.

Uselvstændige sammenfatninger af, hvad andre har skrevet, er nemlig normalt ikke nok til en afhandling. Overvej omvendt, om emnet er så nyt, at der ingen nævnevær- dige juridiske kilder er på området, således at afhandlingen ender med udelukkende at skulle bygge på egne antagelser, hvilket heller ikke er heldigt.

Overvej dernæst, hvorledes mulighederne er for at få vejledning inden for de emner, mellem hvilke valget står. Afgiver et emne bedre muligheder for at opnå en god vej- ledningsmæssig ramme om arbejdet end et andet, bør man lade dette indgå med en ikke ringe vægt i overvejelserne. Den gode vejleder er kendetegnet af, at han er en- gageret, lydhør for nyt, stiller spørgsmål, er systematisk i sin indsats og kommer med klare tilkendegivelser til de studerende. Men husk frem for alt vigtigheden af, at "ke- mien" er i orden mellem vejleder og forfattere.

Overvej endvidere (i samråd med vejlederen), om emnet er rummeligt nok til en af- handling af den størrelsesorden (meriteringsværdi), der tilsigtes. Herved skal tillige huskes, at det ofte først vil vise sig efterhånden, som undersøgelserne skrider frem, hvor stoffets vægt ligger. Også derfor er det vigtigt, at man ikke på forhånd binder sig til en for snæver formulering af emnet, men snarere senere - i samråd med vejlederen - indsnævrer synsfeltet til lige netop det relevante. - Hvilket dog naturligvis ikke bør føre til, at man falder for den fristelse, et bredt formuleret emne rummer, til undervejs i arbejdet at negligere mere besværlige, men centrale enkeltproblemer. Sørg i det hele taget for som led i skriveprocessen at få afhandlingens indretning konkretiseret så meget, at den ikke ender med at blive så bred, at den antager karakter af en opstab- ling af meningsløse almindeligheder.

Ikke mindst når det drejer sig om bachelorafhandlinger er det endelig væsentligt at vælge et emne, hvor en tværfaglig indsats befrugter fremstillingen, så at denne ikke ender med at fremstå som to indbyrdes uafhængige dele med relation til hhv. det økonomiske og juridiske fagområde.

Husk i øvrigt, at valget af emne i sig selv indgår som vurderingskriterium ved den se- nere bedømmelse af afhandlingen (se nedenfor). Tænk derfor over de forskellige mu-

lige emners nyhedsværdi, deres aktualitetsværdi, den praktiske værdi af, at de tages op - og måske endog deres værdi som basis for videnskabelige projekter. Hvor gene- rel betydning har emnet i det hele taget - er det egnet til, at andre bygger videre ud fra det grundlag, afhandlingen skaber?

Vejledningen - vejlederen

De studerende har krav på vejledning i forbindelse med afhandlingsarbejdet. Det er uklogt ikke at benytte dette tilbud, eftersom det er helt usandsynligt, at de studerende kender faldgruberne. Det vil normalt være de studerende selv, der træffer aftale her- om med de relevante vejledere

Vejledningsfaser

Samarbejdsformen mellem vejlederne og afhandlingsgrupperne aftales individuelt.

Det typiske vejledningsforløb vil imidlertid have to faser:

1) Normalt vil hoved- og bivejleder have et indledende vejledningsmøde. Til brug for dette bør der fra de studerende foreligge et oplæg indeholdende:

- En nærmere beskrivelse af emnet og præcisering af, hvad der ligger i det (problemformuleringen). Herunder skal der være en begrundelse for emne- valget og problemafgrænsningen. Det bør huskes, at problemformuleringen og de konklusioner, der til sin tid fremkommer, skal passe sammen, hvorfor det ikke kan nytte, hvis det allerede fra starten kan forudses, at der vil være diskrepans i så henseende. Der må derfor også gives en foreløbig oversigt over de mulige eller forventelige resultater af arbejdet.

- En grov disposition for afhandlingen, herunder med kort angivelse af, hvad der tænkes behandlet i dennes enkelte dele, redegørelse for de faglige synsvinkler, der tænkes anlagt, og de metoder, der vil blive anvendt. Denne disposition må lægge op til en fremadskridende, logisk redegørelse.

- Foreløbig oversigt over de kilder og det materiale, der søges inddraget.

- En tidsplan for arbejdets gennemførelse (herunder tjekliste til brug for infor- mationsindsamlingen, der i parentes bemærket ofte tager længere tid, end de studerende regner med).

2) Når de studerende har snakket dette oplæg igennem med vejlederen og justeret det i overensstemmelse hermed, går det egentlige arbejde i gang. Under dette kon- sulteres vejlederen efter behov og efter opgaveskrivernes initiativ med udgangs- punkt i tidsplanen. Dette sker ved personlige vejledningsmøder (det er normalt at holde 3-4 sådanne) samt efter behov telefonisk eller skriftlig kontakt. Det forudsæt- tes altså ikke, at vejlederen etablerer faste periodiske vejledningsmøder endsige løbende holder opgaveskriverne i ørerne. At arbejdsdisciplinen overholdes, er for- fatternes og ikke vejlederens ansvar.

Registrering af afhandlinger

Bachelorafhandlinger fra HA(jur.), HA(jur.) i skat og HA(jur.) i miljø registreres med angivelse af emne og vejleder/vejledere hos Studieadministrationen senest d. 1. de-

cember. Såfremt der alene anmeldes én vejleder, skal den anden vejleder oplyses senest 1. februar, også hos Studieadministrationen, men det er oftest en fordel at ha- ve begge vejledere på plads ved registreringen den 1. december.

Kandidatafhandlinger skal registreres hos institutsekretærerne på Juridisk Institut (meget gerne postkassen) med angivelse af opgaveformulering, problemformulering, oplæg til metode og systematik, indgang på kildematerialet samt en tidsplan for vej- ledningen. Afhandlingen anmeldes ved anvendelse af blanketten ”Kandidatafhandling – registreringsformular”. Det er derfor praktisk at det første vejledermøde er holdt in- den denne registrering, således at det sikres, at denne har en realistisk baggrund.

Efter registreringen vil emnet blive endeligt godkendt, og der vil formelt blive tildelt vejleder. Der gælder forskellige frister for registrering af hovedopgaver, og de stude- rende bør vælge den, der passer bedst ind i deres studieforløb. Da der er risiko for, at vejledere kan få for mange hovedopgaver, opfordres de studerende, der ønsker en bestemt vejleder, til at registrere så tidligt som muligt.

Vejlederens opgave

Vejlederen - der skal godkende emnet - er en slags konsulent for den studerende un- der udarbejdelsen. Vejlederens opgave er herunder at bistå forfatterne med de mange små og store spørgsmål, der opstår omkring arbejdets tilrettelæggelse og gennemfø- relse ud over, hvad de studerende i forvejen bør kunne på basis af den undervisning, de har modtaget. Herunder skal vejlederen hjælpe med at sikre, at de studerende ikke

"kører af sporet". Det er endvidere vejleder, der forestår den mundtlige eksamination på grundlag af den skriftlige besvarelse.

Vejleder vil således ud fra sin erfaring kunne give forfatterne gode råd om, hvordan tingene bør gribes an. F.eks. kan vejlederen bistå med at diskutere problemformule- ringen, systematik, kildesøgning og metodeproblemer ved undersøgelsen. Men det er vigtigt at huske, at det jo altså ikke er vejlederen, der skal skrive opgaven. Når der overhovedet indgår afhandlinger i studierne, er det netop for at træne de studerende i selvstændigt arbejde og problemanalyse. Vejlederen må derfor ikke glide ind og udfø- re det, som netop skal være forfatternes fortjeneste, på hvilken den senere vurdering af deres indsats skal bygge. Der er derfor grænser for, hvor megen hjælp og hvilken slags hjælp en vejleder må give.

Vejlederen skal ikke bistå med tekniske spørgsmål, som de studerende burde kunne klare selv. Det er heller ikke meningen, at vejlederen skal oplyse opgaveløserne om gældende ret inden for det, de burde kende til ud fra den undervisning, de har fået, og de kilder, de kan skaffe sig via den kildesøgningsteknik, de er blevet tilført som led i undervisningen.

Derimod kan vejlederen udmærket hjælpe med at sikre opgaveløserne adgang til me- re specielle kilder. Ligeledes kan vejlederen hjælpe studenterne videre, hvis de går i stå undervejs.

Vejlederen er således en person, forfatterne kan "spille bolden op ad" for at efterprøve egne ideer, argumentation og teser på de afgørende punkter, men ikke en person, der skal fortælle forfatterne f.eks., hvordan systematikken i deres afhandling skal se ud i alle detaljer på baggrund af det valgte emne, endsige om det, der står på siderne, er rigtigt eller forkert.

Derfor bør man også huske, at vejlederen ikke må læse afhandlingen i alle dens faser på forhånd og "sige god" for det præsterede. Vejlederen må kun læse, det, der er nødvendigt for at forstå de tekniske spørgsmål, der bliver stillet undervejs, og for at kunne vurdere, om sprog og fremstillingsteknik er acceptabel. Normalt vil en vejleder i denne forbindelse "skimme" bredere dele af de forberedende dele af afhandlingen.

Men han eller hun vil kun læse omkring 10-20 % - og vel at mærke af den version af afhandlingen, som studenterne anser for færdigskrevet. Og i intet tilfælde indebærer sådanne gennemgange naturligvis nogen forhåndsgodkendelse af det læste.

Det er i øvrigt undervejs i vejledningsforløbet naturligvis forfatternes ansvar, at de er bevidste om, hvad de ønsker at få vejlederens bistand til, samt at de formulerer deres spørgsmål til pågældende klart. Man får således ikke noget ud af at bede om et vej- ledningsmøde uden at have en klar dagsorden for, hvad der skal foregå på mødet.

Utilfredshed med vejledningen

Studenter, der ikke er tilfredse med vejledningen, bør give udtryk herfor over for vejle- deren - evt. institutlederen - straks, således at eventuelle mangler kan blive afhjulpet eller misforståelser m.h.t., hvad vejlederen skal og ikke skal, kan blive bragt af vejen.

Studenter, der ikke når en håbet høj karakter for afhandlingen, vil ofte være tilbøjelige til efterfølgende at skyde skylden herfor på vejlederen. I så henseende bør sådanne uheldige forfattere imidlertid betænke, at behandlingen af eksamensklager over karak- teren ikke medinddrager vejlederens indsats, og at det i det hele taget er for sent at klage over vejledningen, når først afhandlingen er indleveret. Hvis man er utilfreds med den vejledning, der gives, må man altså rejse problemet med det samme, så at der kan gøres noget ved det - evt. således, at der findes en ny vejleder.

Arbejdsplanen

De fleste, der har færdiggjort et afhandlingsarbejde, erkender, at megen tid er gået til spilde, fordi man ikke i forvejen vidste, hvordan tingene rent praktisk skulle gribes an.

Der kan imidlertid ikke gives sikre generelle anvisninger i så henseende, fordi så me- get afhænger af den enkeltes gemyt og emnets art. Generelt set er det dog af meget stor betydning, at man bevidst tager stilling til, hvorledes arbejdet bedst tilrettelægges på det praktiske plan, og at man på forhånd overvejer de problemer, der kan forventes at dukke op undervejs. Et afhandlingsarbejde er således ikke noget, man bare laver.

Den ydre arbejdsmæssige ramme

Indledningsvis er det nødvendigt at gøre sig klart, at et sådant arbejde i de fleste til- fælde vil være så opsugende på det intellektuelle plan, at det er umuligt samtidig at koncentrere sig om andre problemer. Man må også regne med, at det let fører ind i en arbejdsuge med anseeligt timetal. Hvor står man altså i lyset af disse præmisser for arbejdets udførelse? De familiemæssige og økonomiske forhold må i hvert fald være på plads inden for den tidshorisont, projektet kræver. Overvej i det hele taget din sam- lede situation nøgternt: Hvor er dine svagheder, og hvad er din styrke? Sørg for at minimere førstnævnte og udnyt sidstnævnte maksimalt. Sæt dig ikke større opgaver, end du realistisk kan magte inden for det tidsrum, du har til rådighed. Og overvurder især ikke dine muligheder m.h.t., hvad der kan nås. Overvej herunder hvor let eller vanskelig tilgangen er til det nødvendige kildemateriale inden for det påtænkte emne.

Tidsplanen

Generelt undervurderer de studerende ofte, hvor tidskrævende et afhandlingsarbejde kan gå hen at blive - bl.a. i kraft af at de ved kildesøgningen som regel er afhængige af andres indsats. Det er derfor vigtigt, at der lægges en realistisk tidsplan, og at den-

ne overholdes. Denne plan må også tage højde for, at de forskellige dele af arbejdet meget vel kan tage forskellig tid, uden at man selv er herre over tidsforbruget. Derfor må f.eks. boghjemlån og oparbejdelse af nødvendige kontakter ofte forberedes eller gennemføres, allerede inden man er frigjort så vidt fra andre studieopgaver, eksami- ner osv., at det er muligt at kaste sig fuldt og helt over afhandlingen.

Vælges et praktisk orienteret emne, der tager udgangspunkt i en konkret problemstil- ling opstået i en virksomhed, er det imidlertid også væsentligt at tilrettelægge tidspla- nen således, at man ikke belaster den pågældende virksomhed med for mange spørgsmål, inden man selv er så godt inde i problemstillingerne, at det kun er det re- levante, der spørges om. Kun da kan man jo også håbe på at møde den interesse hos den udspurgte, der udspringer af, at han opdager, at han også selv kan hente noget gennem samtalen med forfatterne. Især må emnet ikke "prøves af" på sådanne uden- forstående, sagesløse medspillere, men derimod på vejlederen, inden det egentlige arbejde begynder.

Arbejdet

Arbejdsdisciplinen

Det er helt afgørende for et godt resultat, at arbejdet rent praktisk gennemføres disci- plineret. Afhandlingsarbejde er nemlig uhyre frit. Og den, der ikke forstår at admini- strere denne frihed, kører let af sporet. Redegør evt. i selve afhandlingen for, hvorle- des arbejdet er planlagt og gennemført. Det giver et godt indtryk, hvis bedømmerne kan se de fremskridt, der er gjort, og planen i samme (jf. neden for om kvalitetskriteri- erne).

Kravet om arbejdsdisciplin indebærer, at man faktisk følger den lagte plan. Inden for dennes enkelte led bør der være en målsætning for, hvor meget og hvilket arbejde, der skal udføres hver dag. Og planen bør ganske vist justeres i h.t. behovene, som viser sig, efterhånden som arbejdet skrider frem. Men den bør dog hele tiden være så tilpas konkret, at flugtmulighederne fjernes. Når du først kommer i gang, vil du nemlig opdage, hvor let det er at finde påskud til at gøre mindre vigtige ting.

Sørg også for at udnytte de personlige ressourcer bedst muligt. Er man A-menneske, behøver dagen ikke nødvendigvis først begynde kl. 9. Er man omvendt B-menneske, er man måske bedst tjent med at arbejde eftermiddag og aften og bør ikke få dårlig samvittighed i den anledning.

Sørg også for at afveksle arbejdet gennem dagen. Ingen kan f.eks. sidde en hel dag og læse domme. Tag pauser eller skub evt. rutinearbejde ind imellem de mere kræ- vende arbejdstimer. Regn ikke med, at du kan arbejde intensivt på det intellektuelle plan mere end 5 á 6 timer pr. dag.

Informationsregistreringen

Selve arbejdet udføres som regel bedst på den måde, at der indledningsvis foretages en registrering af alle informationer (domme, litteratursteder m.v.) ud fra "skimning" af kilderne, startende med de vigtigste af disse. Registreringen kan f.eks. ske i kartotek eller i et skillebladssystem opbygget som en arbejdssystematik, der dækker emneom- rådet - eller en tilsvarende elektronisk registrering - om muligt en sådan, som kan ud- gøre rygraden i den senere afhandling. I systemet indlægges evt. også notater med strøtanker over de enkelte problemstillinger.

De registrerede informationer bør i første omgang ikke være mere omfattende, end at det lige netop er muligt at se, hvad henvisningerne går ud på. De bør altså i den ind- ledende fase ikke rumme mere af substansen end nødvendigt for at få overblik over stoffets potentiale.

Det er i øvrigt væsentligt at abstrahere fra den systematik og de synssæt, de anvend- te kilder repræsenterer, og i stedet registrere i h.t. vinklinger, der er funktionelle i for- hold til afhandlingens emne. I modsat fald risikerer man nemlig at blive bundet tanke- mæssigt til skabeloner, der er ude af trit med afhandlingens behov.

Klargøring gennem skriftlig fremstilling

Samtidig med, at den fuldstændige informationsindsamling går i gang efter dette sy- stem, kan man begynde at skrive det, som det er muligt at skrive. Meget langt kan man faktisk godt skrive sig frem til større klarhed på de vanskelige punkter. Skriveri- erne kan i al fald tjene til at nedfælde nødvendige arbejdshypoteser. Men regn ikke med straks at formulere det optimale og endelige. Husk herunder især på risikoen for, at papiret binder tankerne - pas på ikke at blive lænket til det, du har skrevet ned.

Skriv evt. ad flere tankespor, indtil der er klarhed over helheden. Og læg evt. det alle- rede skrevne væk, inden du tager fat på problemstillingen ved næste gennemgang, for derved at kunne se tingene i et nyt lys.

Afhandlingens systematik og fremstillingsmåde

Efterhånden som arbejdet skrider frem, vil der i de allerfleste tilfælde opstå større klarhed, således at den oprindelige disposition må forandres. Bryd derfor hensynsløst den anvendte systematik op, når det viser sig, at emnet kan behandles på en klarere og mere logisk måde.

Afhandlingerne indeholder meget ofte fejl i systematiseringen af stoffet, hvilket jævnlig skyldes, at forfatterne ikke løbende justerer fremstillingens disposition svarende til de indvundne resultater. Og afhandlingens endelige systematik skal være i orden, da den har meget stor betydning ved evalueringen. Se herom nedenfor.

I kravet om en ordentlig systematik ligger, at denne skal være præcis, logisk og følge- rigtig. Beslægtede spørgsmål skal f.eks. være behandlet i sammenhæng, og over- skrifterne til de enkelte afsnit skal være dækkende for indholdet - det skal fremgå klart af overskrifterne og den systematik, de præsenteres i, hvad, der behandles hvor.

Det er i øvrigt en selvfølge, at brødstoffet i de enkelte afsnit skal svare til den over- skrift, hvorunder det præsenteres - det er ulideligt for bedømmerne at skulle arbejde sig gennem løse ender, der er puttet ind alle mulige tilfældige steder, hvor de virker forstyrrende for meningssammenhængen og den kontinuerlige læsning. Ligeledes skal den indbyrdes vægtning af afhandlingens enkelte elementer være klart begrundet og fremgå klart, og det samme gælder disses detaljeringsgrad og de eventuelle afvi- gelser fra den systematik, de resultater og den begrebsdannelse, hidtil anerkendte værker bygger på.

I øvrigt vil den materielle redegørelse i hvert enkelt delafsnit ofte naturligt kunne indle- des med en kort opsamling af, hvor læseren nu er og hvorfor. Se herunder især efter, at de i afsnittet opstillede spørgsmål er rigtigt præciserede. Et delafsnit afsluttes end- videre naturligt med en kort konstatering af, hvad læseren gerne skulle have fået ud af det lige læste.

- Og sørg så for at få pillet alt det ud, som blot udgør en almindelig gennemgang af forhold, vejlederen kender i forvejen. Blotte sammenfatninger af allerede eksisterende stof er visselig lettest at skrive, men den slags tæller ikke ved bedømmelsen og bør derfor ikke medtages i større omfang end nødvendigt for at forstå, hvor vi er i det juri- diske univers. Fælles juridisk arvegods behøver forfatterne heller ikke belaste be- dømmerne med at skulle læse endnu en gang.

Kildesøgning

Det er vigtigt, at afhandlingen skrives på grundlag af en i forhold til emnet udtømmen- de kildesøgning. Hvad enten afhandlingen er rent teoretisk indrettet eller beskæftiger sig med juraens praktiske anvendelse, er det nemlig fatalt at give en forkert eller mis- visende fremstilling af gældende ret. Derfor skal retskilderne være efterset - altså den relevante lovgivning (med forarbejder), domspraksis, efter omstændighederne også administrativ praksis og litteraturen samt eventuelle elektroniske produkter svarende hertil.

Tilrettelæggelsen af denne del af arbejdet sker ofte mest hensigtsmæssigt med ud- gangspunkt i det overblik, der opnås gennem læsning af de foreliggende større frem- stillinger inden for emnet.

Ud fra dette overblik gennemgås så domssamlingerne (såvel de trykte som elektroni- ske). Bruges disses registre bør huskes, at registerstikordene alene måske ikke er et tilstrækkeligt fremfindelsesmiddel. Efterkontrollér også afgørelser, der henvises til i den anvendte litteratur, inden de bruges i afhandlingen efter pålydende - de kan være skævt refererede i forhold til afhandlingens vinkling. Sæt ind under hvert skilleblad i tekstbehandlingsprogrammet en liste over de domme, som vedrører emnet, ordnet kronologisk. På den måde vil du hurtigt kunne se, hvorvidt du allerede har en dom med, som du måtte falde over i en anden sammenhæng senere hen.

Desuden må Magnus og de for emnet relevante bibliografier og index - herunder da- tabaserede - gennemgås. Især på de juridiske specialområder findes der en righol- dighed af den slags - spørg evt. vejlederen. Herudfra går man så igennem den mere specielle litteratur, lovforarbejder m.v.

Udenlandske bøger, tidsskrifter m.v. må - alt efter hvad emnet tilsiger - gennemgås tilsvarende, herunder eksempelvis databasen EUR-lex, CURIA og ECLAS, såfremt området strejfer EU-retten.

Sekundære kilder - såsom avisartikler og populærvidenskabelige fremstillinger - bør normalt slet ikke anvendes (andet end til f.eks. beskrivelse af, hvad der ifølge kilden menes at være foregået som led i et sagsforløb, såfremt dette måtte være relevant at vide).

I øvrigt er det ofte nødvendigt at undersøge ikke blot indholdet af formelt gældende ret på det undersøgte område, men også hvad der her foregår i praksis. Uden indblik i, hvorledes de formelle regler anvendes og virker i den virkelige verden, vil de resulta- ter, man når frem til, være lette at kritisere. Retsregler administreres f.eks. ofte på en helt anden måde, end man skulle tro ud fra deres formelle indhold. Og dette har be- tydning for de retspolitiske anbefalinger, der kan gives, og for med hvilken vægt, man bør behandle disse regler.

Rent praktisk: Et centralt sted at starte sin kildesøgning er universitetets biblioteker, herunder biblioteket på Fuglesangs Alle. Dette stiller mange kilder til rådighed inden- for juridisk informationssøgning, og desuden er der mulighed for at hente personlig hjælp gennem ”book en bibliotekar” ordningen. I henhold til denne kan du aftale et møde med bibliotekaren, hvis du i forbindelse med en bacheloropgave, et speciale

eller en anden afhandling har brug for hjælp til informationssøgning. Skriv en mail - eller ring - til den kontaktperson fra biblioteket, der dækker dit fagområde. – Men hen- vend dig i god tid med en problemstilling, således at kontaktpersonen har tid til at for- berede sig. Brug biblioteket i opstartsfasen eller hvis du er gået i stå og trænger til nye input i skrivefasen.

En anden vigtig indgang til stoffet er internettet. Det er væsentligt at søge her ikke blot via de sædvanlige søgemaskiner, men også via de hjemmesider og databaser, der er opbygget inden for mange retsområder.

En ofte anvendt vej til viden om tingenes tilstand i det virkelige liv er også interviews.

Sådanne kan være gode kilder til viden - men de må forberedes omhyggeligt. Der må f.eks. på forhånd udarbejdes en manual for interviewets gennemførelse, som rummer de relevante spørgsmål opstillet i grupper efter emne, så at man undervejs i samtalen fleksibelt kan tilpasse sig dennes forløb uden at glemme noget vigtigt. Det kan også være af betydning, at den interviewede på forhånd får at vide, hvad han eller hun vil blive spurgt om. Endvidere må man naturligvis kritisk vurdere den interviewedes for- udsætninger for og vilje til at svare på det adspurgte. Regn ikke med at få klare svar eller svar overhovedet på direkte spørgsmål inden for sensitive områder - spørg her evt. indirekte, således at tingene belyses forudsætningsvis gennem samtale om min- dre følsomme ting.

Kildeanvendelsen og -dokumentationen

Det er væsentligt, at disse kilder er anvendt og dokumenteret korrekt og udtømmen- de. Det sidste sker dels i registeret (se om dette nærmere nedenfor), dels i fodnoter (der anbringes de relevante steder i teksten, så at det skrevne ikke fremtræder som løse påstande eller er umuligt at bygge videre på, fordi man savner mulighed for at finde frem til en uddybning via kilden):

Forarbejderne til lovgivningen på afhandlingens område skal som sagt naturligvis gennemgås. Men man bør i denne forbindelse huske, at der kan foreligge utrykt mate- riale, som belyser de vedtagne reglers baggrund. Selv om sådant materiale måske ikke har formel retskildeværdi, kan det have væsentlig betydning at kende det for at kunne håndtere tingene, som de var tænkt af lovgiver.

Domsmaterialet - der skal kilderefereres, så at anvendte domme er utvetydigt genfin- delige, og altså ikke blot med kælenavnene fra undervisningen - må som regel gen- nemgås flere gange. Først når man har fuldstændig klarhed over de problemstillinger, emnet rummer, er man nemlig i stand til at udvinde alt det af dommene, som har vær- di.

Man bør i øvrigt være forsigtig med at overfortolke enkeltafgørelser i arbejdets tidlige faser. Ofte er det også klogt først at anskue stillingen i retspraksis som klar, når der foreligger flere afgørelser i samme retning eller et højesteretspræjudikat.

Administrative afgørelser kan medinddrages alt efter, hvad afhandlingens sigte er.

Men husk, at deres retskildeværdi ofte er begrænset. Derimod er de naturligvis et glimrende udtryk for, hvad der faktisk foregår hos pågældende myndighed, og for hvorledes denne tænker.

Hvad angår den anvendte litteratur, er det endvidere vigtigt, at afhandlingen opererer med denne i seneste udgave (hvis der ikke er specielle grunde til at vælge andre).

Man må også altid søge til originalværkerne og ikke lægge andenhåndsbeskrivelser til grund for referater af, hvad der står. Kontrollér for øvrigt omhyggeligt, hvad der egent- lig står de steder, der refereres, og kontrollæs det læste igen i arbejdets sidste fase med den større baggrund, du har på dette tidspunkt.

Skriv heller ikke af fra bøger eller andet uden at oplyse, at der er tale om afskrift eller et sammenfattende referat (angiv f.eks. kilden i en fodnote), men citér gerne andre med tydelig angivelse af, at der er tale om citat (brug f.eks. anførselstegn & kildehen- visning). Se i øvrigt nedenfor under evalueringskriterierne om kravene til hæderlighe- den i arbejdet.

Den anvendte litteratur (og elektroniske kildesteder) bør naturligvis fremgå af en litte- ratur- og kildeliste i den udstrækning, pågældende stof er nyttiggjort i afhandlingen.

Se nedenfor om registeret.

Husk generelt at referere alt anvendt materiale således, at det kan verificeres af læse- ren! Det nytter ikke at anvende noget, der ikke lader sig bekræfte. Udskrift af centrale dele af foretagne interviews må altså evt. vedlægges som bilag. Og over alt gælder i relation til interviewstof, at det må fremgå klart af afhandlingen, hvem af de interview- ede, der er taget til indtægt for hvad - og hvorvidt der er tale om forfatterens gengivel- se af den interviewedes holdning eller ordrette citater af det sagte, om et forkortet resumé eller hvad. Endvidere må retsstof, der ikke er alment tilgængeligt (f.eks. an- vendte kollektive overenskomster), efter omstændighederne medtages som bilag.

Skriveformen

Skriveformen bør følge læsernes forudsætninger. Når det drejer sig om studenteraf- handlinger, har man altså ret til at regne med videnskabelige forudsætninger hos læ- seren (bedømmerne), herunder at almindelige juridiske regler og fænomener er kendt.

Men stol ikke på, at læseren véd alt det, du véd om netop dit emne - husk, at du hele tiden må forklare dig således, at læseren kan følge med.

Noter anvendes til at angive kilder, der ville afbryde den fortløbende læsning af tek- sten, hvis oplysningen blev angivet som led i denne. I noterne anføres altså f.eks.

dokumentation i form af kilder til det i teksten anførte, relevante sidespring og sideop- lysninger, nærmere oplysninger om forfattere, der mener anderledes, end teksten når frem til, m.v.

I bilag medtages endelig det materiale, der er centralt for afhandlingen, men ikke al- ment tilgængeligt - og for omfattende til at blive citeret i tilknytning til teksten.

Hvad angår afhandlingens sproglige form, skal man huske, at sproget er en meget vigtig del af juristens redskaber. Han kan volde alvorlige afbræk for sin klient eller op- dragsgiver, hvis han sjusker med det. Sprog og fremstilling er så at sige en del af sel- ve fagets indhold. Allerede af den grund har den sproglige udformning betydning for karaktergivningen. Men eksamensmålbeskrivelsen pålægger også formelt bedøm- merne at tage hensyn hertil, når de evaluerer arbejdet.

Husk f.eks. at:

- Talesprog er anderledes end skriftsprog. Og der skal skrives skriftsprog.

- Stavning og kommatering skal være i orden. Afhandlingen gør et dårligt ind- tryk, hvis den end ikke har gennemgået en stavekontrol. Der må også væl- ges enten grammatisk kommatering eller meningskommatering. Vilkårlig kommatering giver indtryk af, at den skrivende ikke selv forstår strukturen i det, han skriver. I hvert fald må sikres, at tegnene står således, at de frem- hæver tekstens mening og ikke tværtimod er meningsforstyrrende.

- Der skal bruges korrekte grammatiske endelser. Hele tekstens mening kan gå tabt, når der anvendes forkerte ordbøjninger og kludres i grammatikken.

Undgå også dobbelte negationer.

- Det er ikke ligegyldigt, hvilke ord der bruges hvor. Henførende stedord må f.eks. ikke anbringes således, at de leder et forkert sted hen. Bruges frem- medord, må man være aldeles sikker på, hvad de betyder. Og pas på ord, der i sammenhængen kan have dobbelt betydning. Hele meningsindholdet kan blive uklart eller gå tabt, hvis der bruges ord uden klar betydning i sam- menhængen.

- Sætninger må normalt ikke have form af løsrevne udsagn uden subjekt og verbum (udsagnsled og grundled).

- Det er ikke ligegyldigt, om ordene skrives fuldt ud. Det er tværtimod en kata- strofe, hvis der bruges forkortelser, bedømmerne ikke kender eller i al fald hurtigt kan finde i en forkortelsesliste, hvor de er defineret entydigt af forfat- teren.

- Sætningerne må ikke være uoverskueligt lange. 20-25 ord i en sætning må normalt være maksimum.

- Samlede forklaringer kan gøres mere eller mindre brede. Mange er tilbøjeli- ge til at formulere sig ret fyldigt. Risikoen ved at skrive for bredt er imidlertid, at læseren trættes og mister overblikket. For den, der er vant til at læse en bog ved at læse frem og tilbage, er det også ofte lettest at læse en kompakt fremstilling. Forklar altså tingene så kort som muligt.

- Pynt derfor ikke på de færdige sætninger for at få dem til at se mere "juridi- ske" ud. Prøv ikke at fabrikere et kunstigt kancellisprog.

Det tværfaglige element

Bachelorafhandlingen på HA (jur.), HA(jur.) i skat og HA(jur.) i miljø skal afspej- le, at der er tale om en kombinationsuddannelse, hvorfor den skal være tvær- faglig. Dette krav indebærer, at afhandlingen skal indeholde betydelige elemen- ter af såvel økonomi som erhvervsjura. Hovedreglen er, at den økonomiske del skal udgøre mindst 1/3 af afhandlingen.

Såfremt den studerende ønsker at blive optaget på cand.merc.(jur.) vil ethvert ikke-juridisk fagområde, der indgår i bacheloruddannelsen, kunne indgå i af- handlingen. Såfremt den studerende derimod ønsker optagelse på

cand.merc.aud. eller cand.merc. og ikke gennem sammensætningen af sine valgfag opfylder kravet til optagelse, om at de erhvervsøkonomiske fag skal udgøre mindst 75 ECTS, skal det erhvervsøkonomiske fagområde (mikroøko- nomi, omkostnings- og investeringsteori, driftsøkonomi i forsyningskæder, regnskabsforståelse, eksternt årsregnskab, økonomistyring, finansiering, af- sætningsøkonomi, adfærd i organisationer, videnskabsteori) indgå i afhandlin- gen med mindst 5 ECTS.

Såfremt kravet om tværfaglighed ikke er opfyldt, skal der gives en karakter uan- set at afhandlingen ikke opfylder de indholdsmæssige krav. Det er dog ikke mu- ligt at bestå på en opgave, som ikke indeholder et tværfagligt element. Såfremt afhandlingen indeholder både elementer af jura og økonomi, men det vurderes, at f.eks. det økonomiske element ikke er betydeligt, vil det medføre et fradrag i karakteren.

Pga. afhandlingens tværfaglige karakter kan der knyttes en vejleder fra såvel det erhvervsjuridiske som det økonomiske område til projektet, såfremt hoved- vejlederen vurderer, at dette vil være hensigtsmæssigt. Hovedvejlederen skal knyttes på projektet fra og med underskrivelsen af dokumentet ”tilmeldings- blanket til bachelorafhandling”, mens en evt. bivejleder kan anmeldes frem til d.

1. februar. Det er den studerendes ansvar at sikre, at afhandlingen i alle tilfælde opfylder kravet om tværfaglighed.

Register

Afhandlingen ledsages af et register, i hvilket er angivet 1) den vigtigste anvendte og evt. yderligere relevante litteratur, 2) anvendte retsafgørelser, 3) benyttede databaser og hjemmesider - herunder med angivelse af tidspunktet, på hvilket de er refereret, idet stoffet den slags steder ofte udskiftes med mellemrum - samt 4) de kontakter, der har været til erhvervsvirksomheder, interviewpersoner m.v. Efter omstændighederne kan endelig tillige medtages 5) oversigt over anvendte lovforarbejder o.l.

Ved udarbejdelsen af registeret huskes, at lange lister over alt, hvad man har måttet læse, og altså også af, hvad der ikke har kunnet nyttiggøres, ganske vist kan have en vis imponatorvirkning på udenforstående, men de savner som regel kvalifikationsvær- di i relation til en afhandling. Det er også en selvfølge, at litteratur- og kildelisten inde- holder de komplette referencer (udgave og årstal - for udenlandske fremstillingers vedkommende normalt også forlag og tryksted - for artiklers vedkommende det nøjag- tige offentliggørelsessted med årstalsangivelse for offentliggørelsen).

Særligt om kontakter uden for Handelshøjskolen

Om kontakten med kilder uden for Handelshøjskolen, herunder virksomheder henvi- ses til de almindelige regler for afhandlinger. Af disse fremgår bl.a. at:

- De studerende og eventuelle opdragsgivere bør tidligst muligt efter, at opga- ven er defineret, indgå en "etisk kontrakt", der præciserer, hvori forholdet mellem parterne består, og hvorledes parterne forholder sig til gruppens op- havsret. Denne "etiske kontrakt" bør være formuleret sådan, at projektgrup- pen kan arbejde videre med afhandlingens emne, selv om forholdet ophører i utide.

- Afhandlingen bør ikke indeholde oplysninger, der hidrører fra en opdragsgi- ver eller andre, som betragter oplysningerne som konfidentielle, uden at det nærmere aftales, om og i givet fald hvorledes oplysningerne kan offentliggø- res.

- Personer, der bidrager med oplysninger, bør være informeret om, hvorledes de afgivne oplysninger tænkes viderebragt til andre.

- De studerende må ikke give anledning til, at der efterlades det indtryk hos andre, at gruppen optræder på Handelshøjskolens vegne.

Afleveringen

Afleveringen af en kandidatafhandling skal ske iht. de særlige registreringsdatoer. For bachelorafhandlinger er der derimod faste afleveringsfrister om foråret.

For kandidatafhandlinger vil tidspunktet for bedømmelsen afhænge af registrerings- tidspunktet, idet den studerende ikke har krav på eksamination før i måneden efter den deadline, der følger af registreringen. For bachelorprojekter skal bedømmelsen være offentliggjort senest to måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til be- dømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned dog ikke.

Bedømmelsestiden vil i praksis afhænge f.eks. af, hvornår på året, afhandlingen ind- går (afhandlinger, der indgives lige før de sædvanlige ferier, kan således ikke behand-

les under denne), ligesom det kan spille en rolle, hvornår det er muligt at få en på em- neområdet relevant censor til at medvirke.

Der gives almindeligvis ikke ved Juridisk Institut forhåndsgodkendelser af indleverede arbejder.

Husk i øvrigt altid at iagttage den diskretion m.h.t. udefra hentet stof, som den implice- rede virksomhed eller organisation forudsætter. Konferer med vejlederen ved mindste optræk til problemer i så henseende, og sørg evt. for at få afhandlingen sat på lukket hylde.

Evalueringskriterier for juridiske afhandlinger

Bedømmelsen af en afhandling tager udgangspunkt i en vurdering af forfatternes stu- dieniveau – derfor bedømmes bachelor- og kandidatafhandlinger forskelligt. Bedøm- melsen tager udgangspunkt i de respektive eksamensmålsbeskrivelser. Herunder vil der blive set på f.eks. følgende:

Vejledningen

- Hvor selvstændigt er arbejdet udført? Har vejlederen evt. måttet "redde" af- handlingen, eller er denne tværtimod produkt af en betydelig selvstændig- hed?

- Hvorledes har forfatterne godskrevet sig de råd, de har fået – hvis de ikke er anvendt, har det så haft en fornuftig grund?

Emnevalget

- Er emnet nyt eller gammelkendt?

- Er emnet bredt eller snævert, svært eller let at håndtere?

- Er emnet ordentligt angivet i forhold til den foretagne undersøgelse?

- Repræsenterer emnevalget en særlig selvstændighed, originalitet eller krea- tivitet? Har forfatterne fastlagt det ud fra en forsvarlig vurdering af udsigten til succes hhv. fiasko? Rummer det en rimelig prioritering af de muligheder, forfatterne havde?

- Rummer emnet evt. en sådan produktudvikling eller aktualitetsværdi, at det rækker ud over studiet? Repræsenterer emnevalget en rimelig prioritering i lyset af samfundets, særligt erhvervslivets, behov? Hvad er den praktiske værdi af at tage pågældende emne op?

- Er emnet i øvrigt ordentligt afgrænset og den tilknyttede problemformulering klar? Er der redegjort i passende grad for disse forhold?

Strategien for arbejdets gennemførelse

- Hviler arbejdet på en bevidst strategi for dets gennemførelse, er det ordent- ligt planlagt og gennemført, og er der redegjort for disse forhold i afhandlin- gen? Indledningsvis skal der f.eks. være redegjort for, hvad man agtede at gøre, hvorfor og hvordan - og fremstillingen skal vise, at man har gjort det.

Disponeringen af stoffet

- Er dispositionen dækkende ud fra afhandlingens formål og emnets mulighe- der i lyset af dette, og er afhandlingens forskellige elementer vægtet på pas- sende måde indbyrdes i lyset af dens formål?

- Er dispositionen, herunder indholdsfortegnelsen, så tilpas klar og detaljeret, at afhandlingens enkelte elementer fremstår med den nødvendige tydelig- hed?

- Er dispositionen fagligt og fremstillingsmæssigt velbegrundet og følgerigtig?

Der skal være en rød tråd gennem hele fremstillingen, d.v.s. sammenhæng mellem problemformulering, kildepræsentation, analyse og diskussion samt konklusion - og indledningen skal kunne læses i sammenhæng med konklu- sionen. Behandles delproblemerne i logisk rækkefølge og med tilstrækkeligt klar indbyrdes adskillelse?

- Er overskrifterne velvalgte - og følger afsnittenes indhold overskrifterne?

- Er der uden nødvendig grund gjort afvigelser fra tidligere inden for juraen vedtaget systematik for håndteringen af pågældende emneområde?

- Var der grund til at medtage den historiske baggrund, og er den i bekræf- tende fald medinddraget?

- Er der behov og mulighed for komparative (retssammenlignende) islæt, og findes der i bekræftende fald sådanne islæt?

- Er der redegjort for de valg, der er truffet m.h.t. stoffets disponering?

Det bemærkes, at mange afhandlinger som allerede berørt svigter netop på det sy- stematiske plan. Dette skyldes som oftest, at forfatterne taber pusten til sidst og ikke får revurderet hele stoffet i den afsluttende fase med henblik på en sanering af syste- matikken - evt. ombrydning af hele afhandlingen. Årsagen hertil behøver ikke blot væ- re træthed, men kan også være, at forfatterne er blevet så indlevet i stoffet, at det for dem er indlysende, hvad der menes, og hvad sammenhængene er. Herved overser de, at afhandlingen anskuet udefra ikke fremstår med samme klarhed.

Et andet sædvanligt svigt er, at forfatterne rundt om efterlader stof, som højst burde have tjent til afklaring for forfatterne selv undervejs. Den slags hører kun med i ar- bejdssystematikken og bør saneres til det for læserens forståelse absolut nødvendige i den afsluttende udgave.

Fremstillingsmåden

- Er afhandlingen klar og forståelig?

- Hvorledes er den sproglige fremstilling - er sprog- og begrebsanvendelsen præcis?

- Virker afhandlingen i h.t. sin ydre fremstillingsform overbevisende på andre?

- Er resultaterne sat ind i en større sammenhæng?

Mange afhandlinger er præget af uklar begrebsanvendelse og upræcise formulerin- ger, fordi forfatterne har fået stoffet så tæt på, at det for dem er indlysende, hvad der menes, uagtet dette ikke fremgår klart af teksten.

Materialeindsamling og -anvendelse

- Hvordan er materialeindsamlingen afgrænset, og er der redegjort herfor? Er der uden nødvendighed anvendt andenhåndskilder?

- Har det anvendte materiale været svært tilgængeligt for forfatteren - er der redegjort herfor? Anvendes fremmedsproget materiale, ses på, hvor tilgæn- geligt og læseligt dette har været.

- Er der redegjort for status for vor viden ved arbejdets påbegyndelse? I hvil- ken udstrækning er der draget nyt materiale frem i forhold hertil?

- Er al relevant lovgivning (med forarbejder) fundet frem?

- Er alle relevante afgørelser draget frem? Hvad er de anvendte afgørelsers retskildeværdi, og er de tilstrækkeligt analyseret? Hvor meget af afhandlin- gen udgør blot tomt referat af dem, og hvor meget er grundlag for afhandlin- gens analyse?

- Er al relevant litteratur fundet frem? Bygges der videre herpå eller kritiseres de øvrige forfattere konstruktivt (d.v.s. altså ikke blot for kritikkens skyld)?

Hvor meget af afhandlingen udgør blot tom afskrift af eller lån fra andre for- fattere?

- Hvorledes er udnyttelsesgraden af det fundne, og har forfatteren vist fantasi ved udnyttelsen af det forhåndenværende materiale?

- Med hvilken nøjagtighed er det fundne gengivet? Andres tanker skal f.eks.

være loyalt gengivet, og dokumentationen skal være sand. Der må ikke fore- ligge væsentlige misforståelser eller fordrejninger af det anvendte materiale, herunder fejllæsning af evt. statistik og økonomisk sådant. Hvis der henvises til domme, må det tages i betragtning, hvad der overhovedet er påberåbt af parterne i pågældende sager. Det kan heller ikke nytte at gengive noget, der ikke mere gælder, f.eks. fordi de af forfatterne benyttede værker ikke er a- jour. Specielt kan der være problemer vedr. komparative indslags sand- hedsværdi, fordi kilderne er fjernere.

- Er det fundne refereret således, at det kan genfindes (kontrollerbarheden)?

- Er der uden nødvendig grund gjort afvigelser fra tidligere vedtaget begrebs- dannelse?

- Er der gjort de nødvendige virkelighedsstudier (interviews, statistikker o.s.v.), og er der i bekræftende fald redegjort herfor?

De opstillede problemstillinger

- Er de nødvendige spørgsmål stillet og på den rigtige måde? Kunne de stilles anderledes og med et andet resultat til følge?

- Er spørgsmålene ordentligt præciserede?

- Er spørgsmål, der efter deres natur er forskellige, holdt tilstrækkeligt ude fra hinanden? Er vurderingsspørgsmål og faktaspørgsmål holdt ude fra hinan- den?

- Er de naturlige retspolitiske spørgsmål stillet?

Svarene på de opstillede spørgsmål

- Hvorledes er problembehandlingen? Afhandlingen må ikke rumme fejl, unøjagtigheder eller overflødigt stof eller savne behandling af nødvendige spørgsmål og problemstillinger.

- Hvilken kvalitet, holdbarhed og selvstændighed repræsenterer argumenta- tionen? Er den juridisk stringent? Den må f.eks. ikke springe nødvendige led i argumentationskæden over, og afviger den fra andre forfatteres løsninger, må det fremgå klart hvorfor.

- Er der konkluderet og taget stilling? NB: En sammenfatning i hovedtræk af afhandlingens indhold (altså et resumé) er ikke det samme som en konklu- sion - d.v.s. uddragelse af en lære af den foregående undersøgelse! Hæn- ger konklusionen ordentligt sammen med de stillede spørgsmål?

- Har de givne svar tilstrækkelig empirisk forankring - d.v.s. er de baseret på undersøgelse af kendsgerningerne? Er realspørgsmål f.eks. besvaret reali- stisk ud fra gældende retskilder m.v., og er de stikprøvevis rigtige? Er sva- rene på vurderingsspørgsmål rationelle ud fra de anførte grunde? Holder svarene i øvrigt et passende abstraktionsniveau?

- Er der et tilstrækkeligt sammenfald mellem problemformuleringen, problem- behandlingen og konklusionen?

Hæderligheden og den videnskabelige loyalitet i arbejdet - Har forfatterne stræbt efter objektivitet?

- Har forfatteren haft evne og vilje til at hævde det fundne, også selv om det måtte være upopulært?

- Har forfatterne forstået at nyttiggøre de efterhånden indvundne erfaringer, eller er de forblevet i en på forhånd opstillet skabelon?

- Fastholder de evt. synspunkter, uagtet disse viser sig uholdbare?

- Har forfatterne pyntet sig med lånte fjer?

Afhandlingens originalitet, nyhedsværdi m.v.

- Hvilken grad af selvstændighed, originalitet og nyhedsværdi repræsenterer afhandlingen? Højst meriterende er således de afhandlinger, der tilfører os ny viden. Men der bør være redegjort for status ved arbejdets begyndelse, således at nyhedsværdien kan vurderes. Er allerede indvundet sikker viden nyttiggjort eller tværtimod kritiseret for at skabe en kunstig nyhedsværdi?

- Hvad er den evt. negative nyhedsværdi (den tilvejebragte viden om, hvor der ikke kan findes noget)?

- Repræsenterer afhandlingen metodeforbedringer i forhold til allerede tilveje- bragte arbejder?

Afhandlingens blivende værdi

- Er afhandlingen grundlæggende, således at den må forventes at bevare en langsigtet værdi uanset ændringer i lovgivning m.v.?

Kvalitetskriterierne i juridisk forskning

Evalueringskriterierne svarer meget langt til de normale kriterier for bedømmelsen af kvaliteten i juridisk forskning. Særligt interesserede vil angående disse kriterier med udbytte kunne læse det elektroniske skrift Juridisk Forskning, som er vederlagsfrit tilgængeligt på Juristforbundets Forlags hjemmeside (se under www.djoef.dk). Endvi- dere kan der henvises til Lars Henrik Gam Madsen (se www.lhgm.dk/Praktisk- Forskning.pdf, Ole Bruun Nielsens Juraspecialet : en håndbog (2011) og Den Gode Opgave af Lotte Rienecker.

Mundtlig overhøring

Afhandlingsarbejdet afsluttes med en mundtlig eksamen (forsvar), der foregår på grundlag af den skriftlige afhandling. Der gives individuelle karakterer på basis af præstationen ved denne overhøring.

Den enkelte studerende svarer her for hele afhandlingen, medmindre deltagerne har valgt at individualisere hver deres bidrag. En sådan individualisering kan dog ikke fritage deltagerne hver for sig fra ansvaret for de bidrag til afhandlingen, som nødven- digvis må være fælles (såsom valget og fremstillingen af den overordnede problem- stilling, den overordnede systematisering af stoffet o.l.).

Ved den mundtlige handling får den studerende lov til at forsvare sit arbejde og skal svare på spørgsmål fra vejlederne og censor inden for emnet. Handlingen har normalt form af en samtale.

Det vil her bl.a. blive efterprøvet, om afhandlingen med sikkerhed må antages at kun- ne tilskrives de eksaminerede, der er ansvarlige for den, ligesom de pågældende vil blive bedt om at redegøre for eventuelle uklarheder. Efter behov vil det også - med henblik på differentiering af karakterer – blive efterprøvet, hvor langt de enkelte stude- rendes kapacitet rækker inden for afhandlingens område.

Den studerende vil normalt få lov at indlede med i meget kort form (bedømmerne har jo læst afhandlingen) at præsentere sit arbejde samt oplyse eventuelle rettelser og småsupplementer.

Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at det skriftligt afleverede er grundlag for eksaminationen, hvorfor det kan være vanskeligt at rette op på helt grundlæggende defekter i afhandlingen i denne fase. Under den mundtlige handling kan der således ikke massivt tilføres arbejdet elementer, der burde have været med- taget i den skriftlige præstation, men kun gås i dybden med det, der faktisk er behand- let i den, og forklares om uklare passager. Det er også en misforståelse at tro, at manglende systematisering af materiale og delemner eller manglende opfølgning, efterfugning og dokumentation inden for afhandlingens kernefelter eller lignende kan opvejes via mundtlige svar på vejleders, bivejleders eller evt. censors behjertede fremholdelse af slige forhold.

Kravet om individuel eksamen betyder, at de studerende eksamineres enkeltvis. De studerende, der er eksamineret, må ikke kommunikere med dem, der venter på ek- samination. I praksis kan dette krav opfyldes derved, at de studerende, der venter på eksamination, opholder sig afsondret fra de allerede eksaminerede. Utilladt kommuni- kation inden eksamen er fuldt afsluttet vil blive håndteret som eksamenssnyd.

Hvis der er væsentlige forskelle i studenternes indsats - hvilket dog ikke nødvendigvis kan aflæses ved optælling af sidetal – vil det afspejle sig i karakteren.

Eksamenssnyd

Det bør afslutningsvis nævnes, at eksamenssnyd – f.eks. omfattende afskrift af an- dres værker uden kildeangivelse, herunder af andre studenterafhandlinger – sanktio- neres hårdt. Der kan således blive tale om annullering af besvarelsen således, at den tæller for et forgæves eksamensforsøg, samt om bortvisning i en periode med mang- lende ret til deltagelse i undervisning og eksamen til følge.

Alle indleverede bachelor- og kandidatafhandlinger vil blive automatisk kontrolleret for plagiering. Systemet, URKUND, er integreret med CampusNet, og de studerende vil ikke kunne se resultatet af kontrollen. Kontrollen foregår anonymt, og det er kun be- dømmere og censorer, der vil kunne se resultatet af kontrollen.

God fornøjelse!

Ole Hasselbalch