Danish University Colleges
Inspirationsmateriale med afsæt i projektet Decentrale Musikmagneter
Boysen, Mikkel Snorre Wilms; Bichel, Malene
Publication date:
2021
Document Version Andet version Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Boysen, M. S. W., & Bichel, M. (2021). Inspirationsmateriale med afsæt i projektet Decentrale Musikmagneter.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
Inspirationsmateriale med afsæt i projektet Decentrale Musikmagneter
Nærværende inspirationsmateriale er resultatet af projektet Decentrale Musikmagneter støttet af Statens Kunstfond og udført af Professionshøjskolen Absalon, Rytmisk Musikkonservatorium, Klub Roskilde Øst og Klub Roskilde Syd. Hensigten med projektet og nærværende materiale er at kombinere pædagogiske og musikfaglige kompetencer med henblik på at styrke musikkens fællesskaber i fritidsklubber og ungdomsklubber.
I projektet blev der lavet:
• Et empirisk undersøgelsesarbejde af klubbernes arbejde med børn og unge, som er resulteret i en forskningsartikel i Danish Musicology Online (The rise of the RIA Collective) og en undervisningsfilm, der kan findes på YouTube, rettet mod studerende på
pædagoguddannelsen og Rytmisk Musikkonservatorium.
• Et tværprofessionelt undervisningsmodul med deltagelse af pædagogstuderende og studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium.
• En række projekter og aktiviteter for børn i Klub Roskilde Øst designet af studerende for pædagoguddannelse og Rytmisk Musikkonservatorium med fokus på at skabe
inkluderende kreative musikalske fællesskaber.
• Formidling og kommunikation af projektet, bl.a. via talk og showcase på SOUND festivalen på Roskilde Festival Højskole, Roundtable på Ragnarock, præsentation i DNMFU, Roskilde Musikbyudvalg, m.m.
Nedenstående inspirationsmateriale indeholder:
• Projektbeskrivelsen i kortfattet form.
• Undervisningsmateriale tiltænkt studerende på pædagoguddannelsen og Rytmisk Musikkonservatorium.
• Refleksionsspørgsmål til undervisningsfilm og link til undervisningsfilm.
• Opsamling på projektets væsentligste konklusioner og opmærksomhedspunkter.
Projektets formål og ramme
Formålet med projektet er at skabe stærke decentrale musikalske læringsmiljøer, hvor børn og ung får adgang til musikfaciliteter og inspireres, motiveres, udvikles, støttes og bringes videre til næste trin i de musikalske fødekæder. De musikalske læringsmiljøer styrkes ved at kombinere pædagogisk ekspertise og musikfaglig ekspertise på nye måder. I projektet inddrages studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) og pædagogstuderende fra Professionshøjskolen
Absalon. Der tages afsæt i erfaringer, der er indhentet af klubpædagoger og klubledere i Roskilde i forbindelse med deres arbejde med projektet ’Musikstarter’, samt erfaringer indhentet af RMC i forbindelse med deres arbejde med Musikbunkeren i Gentofte. Projektet indeholder en
undersøgelsesfase, en udviklingsfase og en opsamlingsfase.
Projektet hviler på følgende viden, erfaringer og antagelser: Klubber og SFO’er er et oplagt sted for børn og unge at beskæftige sig med musik og udvikle sig musikalsk. Men rapporter viser, at der bliver gradvist færre pædagoger med tilstrækkelige musikkompetencer. Denne udfordring er særlig markant i områder, hvor tilbuddene til børnene er få eller omkostningstunge. Dette er både en regional og en national udfordring. Derfor er der brug for at udvikle nye måder, hvormed musikalske læringsmiljøer kan etableres. I projektet udvikles en samarbejdsmodel, hvor musikfaglig ekspertise og pædagogisk ekspertise kombineres på nye måder, og hvor både studerende fra RMC og pædagoguddannelsen involveres.
Projektet er vigtigt af fire årsager:
1. Det formelle og det uformelle læringsrum: Mange af de mest inspirerende og succesfulde kunstneriske læringsmiljøer har historisk set været uformelle. Som eksempel kan nævnes den elektroniske musikscene i Danmark, som på mange parametre er succesfuld, selvom miljøet kun i begrænset omfang er knyttet til formelle læringsmiljøer (Okkels, 2017).
Ligeledes kan nævnes Klub 47 på Armager, som i 1990’erne var udviklingsmotor i forhold til store kunstneriske succeser som Jokeren, Natasja, Karen Mukupa, Den Gale Pose, Al Agami og Humleridderne (Boysen, 2002; Hammer, 1995; Jensen, 1992; Krogh & Stougaard, 2008).
I klubben lykkedes det at skabe rammerne om de unges udvikling bl.a. via enagerede pædagoger og adgang til musikfaciliteter. Omvendt er de mere formelle læringsmiljøer ikke nødvendigvis garant for kunstnerisk succes. På Rytmisk Musikkonservatorium ændrede man i slutningen af nullerne udformningen af uddannelsen, fordi man i stigende grad blev opmærksom på, at de populære kunstnere sjældent kom fra konservatoriet. I stedet havde sådanne kunstnere ofte udviklet deres talenter i uformelle læringsmiljøer (Boysen, 2010).
Det er vedvarende en udfordring at finde frem til en balance, som på den ene side skaber tilpas fleksible og åbne rammer og på den anden side inspirerer, fremmer og støtter kunstnerisk udvikling (Nielsen, 1999). I dette projekt er ønsket at blive klogere på, hvordan den optimale balance kan opnås.
2. Pædagogik og faglig ekspertise: De første erfaringer fra initiativet ’Musikstarter’ peger blandt andet på, at det er givtigt at inddrage musikeksperter og kunstnere i et sammenspil med pædagoger (se også Hastrup & Sørensen, 2017; Kirk, 2009). Dette giver forskellige blik på de unge, hvilket er vigtigt i forhold til at kunne tage højde for både musikfaglige,
kunstneriske og personlige aspekter. ’Musikstarter’ var oprindeligt arrangeret som en årligt tilbagevendende begivenhed i skolernes efterårsferie, men Søren Gravgaard og Brian
Svane Høiberg, der er klubledere ved henholdsvis Klub Roskilde Øst og Klub Roskilde Syd, har nu udvidet modellen til hele året. Således forsøger de to klubledere at etablere et kontinuerligt musikalsk miljø omkring børnene, hvor der både trækkes på pædagogiske og musikfaglige ressourcer. I nærværende projekt videreudvikles denne produktive kobling mellem forskellige aktører.
3. Pædagogens kompetenceprofil: Pædagoguddannelsen har igennem de sidste 30 år ændret sig, således at studerende i dag i mindre grad har med musik at gøre (Boysen, 2010; Boysen
& Kamp, 2020; Kamp, 2018). Pædagoger har en central rolle i forhold til at støtte børn og unges interesse og motivation for musikalsk udfoldelse (fx Krogh & Stougaard, 2008).
Derfor kan pædagogers manglende viden/kunne i forhold til musik have en negativ betydning for børn og unges motivation for at beskæftige sig med musik. Det er ikke realistisk, at ændre pædagoguddannelsen på kort sigt, således at musikken kommer til at spille en fornyet central rolle. Til gengæld, er der brug for at gentænke og udvikle
pædagogens rolle som facilitator af musikalske læringsmiljøer, i tilfælde hvor pædagogen ikke besidder omfattende musikalske kompetencer. Hvis denne rolle nytænkes kan pædagogen igen indtræde som en central aktør i forhold til at stimulere de musikalske læringsmiljøer. I projektet undersøges, hvorledes pædagogen kan indgå som netværker, rammesætter, eventmager og coach i forhold til børnenes musikalske udvikling (se også Boysen, 2019).
4. Centrale og decentrale miljøer: I lyset af urbanisering er der en tendens til, at områder uden for de større byer mister kulturelle kompetencer, aktører, tilbud og faciliteter (Møller
& Svendsen, 2010). Vi ved – bl.a. fra undersøgelser af såkaldte Music Cities - at et stærkt kulturelt miljø udgør en positiv faktor i forhold til at fremme talentudvikling (Terrill, Hogarth, Clement & Francis, 2016). For at støtte unge i områder uden for de store byer er det derfor vigtigt at skabe koblinger mellem de centrale og decentrale miljøer.
Den musikfaglige profil i projektet repræsenteres af musikkompetente pædagoger ved Klub
Roskilde Syd og Øst samt underviser/elever fra Det Rytmiske Musikkonservatorium. Pædagogfaglig profil repræsenteres af de pædagogiske medarbejdere ved Klub Roskilde Syd og Klub Roskilde Øst samt Professionshøjskolen Absalon. Den forskningsmæssige profil i projektet repræsenteres af forskere fra Absalon specialiseret i musik og æstetik. Forskningsledelse varetages af docent og PhD Mikkel Snorre Wilms Boysen, der har forsket i kreativitet og musik i forhold til unge i uformelle læringsmiljøer.
Undervisningsmodul
Undervisningsmodulet var struktureret med afsæt i en række opgaver som de studerende fra RMC og pædagoguddannelsen i tværfaglige grupper arbejdede med.
Opgave 1: Hvad skaber fællesskaber?
Opgave 1 går ud på at svare på spørgsmålet ”hvad skaber fællesskaber og hvilken rolle kan pædagoger og musikere spille i forhold til dette”. Der er følgende elementer i opgaven:
1) Læs rapporten ”Unges fællesskaber: Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse” (hvis du er i tidsnød kan du nøjes med at læse indledning/teori (side 9-20) og opsamling (side 97- 104). Supplerende kan læses artiklen ”matrikelløse fællesskaber”.
2) Læs om to eksempler på konkrete ungdomsfællesskaber, der er opstået i tilknytning til pædagogiske institutioner:
• Eksempel 1: Klub 47. I 1990’erne voksede et spændende musikmiljø frem omkring fritids- /ungdoms-klubben, klub 47. Læs side 62-80 i Jensens specialet “Hip-hop og rap”
• Eksempel 2: I Thy er der opstået et musikkollektiv kaldet “the music collective” hvor bands og musikere samarbejder. Læs følgende:
https://da.wikipedia.org/wiki/Thy_Music_Collective
https://www.koda.dk/om-koda/nyheder/thy-music-collective-faellesskabet-lever
3) Find frem til andre eksempler ude i verden, hvor et musikalsk fællesskab - eller andre typer af ungdomsfællesskaber – er opstået.
4) Interview hinanden i grupper med afsæt i den metode, der skitseres i rapporten ”Unges Fællesskaber” (s. 18-19). Men suppler vedr. ”værdifulde fællesskaber” med spørgsmål der undersøger ”hvad skaber fællesskaber og hvilken rolle kan pædagoger, musikere og kunstnere spille i forhold til dette”. I skal også prøve at inddrage musikken og musikalske fællesskaber med spørgsmål som:
• Hvilken betydning har musikken haft i jeres eget liv i forhold til fællesskaber?
• Hvilke mennesker, miljøer og/eller faciliteter har inspireret jer selv til at arbejde med musik, fremmet dit engagement og gjort det muligt for dig?
• Hvilke fællesskaber, omkring musikken betyder mest for dig?
5) Skriftlig individuel opgave: Du skal besvare spørgsmålet ”hvad skaber fællesskaber og hvilken rolle kan pædagoger spille i forhold til dette”.” ud fra ovenstående research.
Omfang: Cirka en normalside.
Opgave 2: Samtale med børn/unge
I grupper skal I lave interview med børn/unge i klubberne. Tidsrammen er 40-60 min. Husk at lave en lydoptagelse af interviewet. I kan tage udgangspunkt i nedenstående spørgeguide og supplere med spørgsmål I synes er særlig væsentlige (fx vedr. køn, teknologi eller andet). I skal lave en rollefordeling. To tager notater og to interviewer og styrer samtalen.
1) Læs om det kvalitative interview og om fremtidsværksteder i ”antropologiske værktøjer”
(særligt med fokus på side 9-25).
2) Lav skriftligt en spørgeguide og en ramme for samtalen/interviewet. I må gerne tænke kreativt. Fx tage udgangspunkt i billeder, drømme om fremtiden, film, et stykke musik, en tegning vi laver eller…
3) Udfør interview/samtale med børn 4) Transskriber jeres interview/samtale.
5) Skriftlig gruppe opgave består af 1) interviewguide 2) transskription af interview/samtale 3) skriftligt resume af interview 4) en beskrivelse af de mest interessante pointer og en udvælgelse af særlig vigtige citater. Aflevering fredag uge 44
6) Lav en mundtlig præsentation af interviewets væsentligste pointer og udvælg citater Eksempel på spørgeguide til det semi-strukturerede interview med børn/unge, der spiller musik:
• Præsenter jeg selv og forklar formålet med interviewet
• Spørg hvad børnene hedder og hvor gamle de er
• Hvad laver I normalt, når I er i Klubben? Fortæl om en hel normal dag?
• Hvor henne og hvornår synes I det er rarest at være i klubben?
• Hvad laver I sammen i klubben? Hvornår synes I, det er hyggeligst at lave noget sammen?
• Fortæl om hvordan I blev interesseret i at spille musik. Hvordan startede det? Hvor lang tid har I dyrket musik nu? Hvilke voksne har hjulpet og vejledt jer undervejs?
• Hvordan er I sammen om musikken? Hvad laver I? Hvornår er det sjovest? Hvornår er det svært?
• Hvordan hjælper pædagoger og voksne i forhold til de aktiviteter I laver?
• Hvad er det vigtigste en pædagog skal kunne?
• Ideudvikling: Hvordan kan pædagoger og musikpædagoger understøtte musiklivet og jeres engagement? [her kan der refereres til hvorledes Søren, Pelle, Brian og Mike eller andre arbejder med musikstarter eller klubfestival og lign.]
• Ideudvikling: I uge 48 kommer vi ud til jer og laver nogle forskellige aktiviteter med fokus på musik. Hvad synes I kunne være spændende at vi lavede? Vi har brug for ideer.
Spørgeguide til det semi-strukturerede interview med børn/unge der ikke spiller musik:
• Præsenter jeg selv og forklar formålet med interviewet
• Spørg hvad børnene hedder og hvor gamle de er
• Hvad laver I normalt, når I er i Klubben? Fortæl om en hel normal dag?
• Hvor henne og hvornår synes I det er rarest at være i klubben?
• Hvad laver I sammen i klubben? Hvornår synes I det er hyggeligst at lave noget sammen?
• Hvordan hjælper pædagoger og voksne i forhold til de aktiviteter I laver?
• Hvad er det vigtigste en pædagog skal kunne?
• Hvordan kan man blive del af musikmiljøet her i klubben? Hvordan kan man være med, hvis man ikke spiller musik?
Opgave 3: Udvikling af konkrete ideer
1) I skal udvikle ideer til hvorledes pædagoger uden musikbaggrund i samarbejde med musikpædagoger og musikuddannede kan rammesætte og fremme musikalske fællesskaber i klubber.
2) I skal udvikle og forberede konkrete aktiviteter til børnene i uge 48
Skriftlig gruppe opgave: Beskrivelse af mulige aktiviteter og initiativer. Cirka en side.
Opgave 4: Noter til SOUND
I deltager på SOUND festival og tager noter individuelt. I skal prøve at blive klogere på, hvad der fremmer fællesskaber inden for det pædagogiske felt blandt børn og unge. I skal særligt følge den workshop, der omhandler RIA Kollektivet. Spørgsmål I skal være opmærksomme på kan fx være:
• Hvilke faktorer har været afgørende for at RIA kollektivet i dag fungerer som et vellykket ungdomskollektiv.
• Hvilke faktorer er med til at støtte op om RIA kollektivet.
• Hvilken kultur kendetegner RIA kollektivet
• Hvad får de unge ud af at være med i RIA kollektivet.
• Hvilken betydning har pædagoger haft i forhold til at fremme den type fællesskaber, RIA repræsenterer.
• Hvilken betydning har musikfaglige medarbejdere haft i forhold til at fremme den type fællesskaber, RIA repræsenterer.
Skriftlig individuel opgave: Aflevering af noter Opgave 5: Ultra kort artikel
I skal lave en ultra kort artikel. Emnet for artiklen skal være forskellige didaktiske perspektiver på musikalske fællesskaber i klubber, eksempelvis:
• Hvordan kan pædagoger uden musikbaggrund fremme musikalske fællesskaber i klubber?
• Hvordan kan pædagoger, musikuddannede og kunstnere samarbejde om at fremme musikalske fællesskaber?
• Fortællinger om børns fællesskaber omkring musikken.
• Hvad skal der til for at børn/unge bliver selvorganiserede og tager lederskab selv til fællesskaber?
• Hvordan og hvorfor bliver børn/unge ”optaget af noget”?
Oversigt over modul
UGE Indhold Litteratur
43 Introduktion til modul
Hvordan kan man komponere uden musikalske forudsætninger? Workshop med Thomas Dockray
Se filmen: Hvordan kan man opbygge kreative fællesskaber omkring musikken i fritidsklubber og ungdomsklubber?
Link: https://youtu.be/A7qIfjrK2sw Visit og oplæg ved Søren Gravgaard fra Klub
Roskilde
”Musikkens mange veje”
”Modsætningen mellem den rigtige kunstner og amatøren dræner den kunstneriske virkelyst”
Opgave 1: Læsning af tekster
Og arbejde med opgave ”Unges fællesskaber: Mellem
selvfølgelighed og vedligeholdelse” samt tekster om the music collective og Klub 47 44
Oplæg om interviewmetode. Gruppedannelser
på tværs af RMC og Absalon. ”Antropologiske værktøjer” (særligt med fokus på side 9-25)
Arbejde med opgave 2: Besøg i klubber med interview, samtale og ideudvikling
45 Fælles udviklingsworkshop med Absalon og
RMC. Fremlæggelse af interview ”Ninja-moves, koldbøtter og understøttende fællesskaber”
Arbejde med opgave 3: Videreudvikling af aktiviteter og beskrivelse af muligheder, bl.a.
med afsæt i interview.
46
Fremlæggelse af opgave 3: Fælles fremlæggelse og fremvisning af ideer.
SOUND - LØRDAG 21/11
RMC og Absalon studerende deltager som publikum ved Sound festival på Roskilde Festivalhøjskole. Arbejde med opgave 4.
48 Organisering og forberedelse af forløb Afprøvning af forløb i klubber
Arbejde med opgave 5: Artikelskrivning Der gives efterfølgende kort skriftlig feedback på artikler.
Litteratur til undervisningsmodulet
Boysen, M. S. W. (2020). Musikkens mange veje. I D. Cecchin, & V. Sieling (red.), Pædagogers kompetencer (s. 144-159). Akademisk Forlag.
Boysen, M. S. W. (2018). Modsætningen mellem den rigtige kunstner og amatøren dræner den kunstneriske virkelyst. Politiken, 16. august.
Boysen, M. S. W., Mundt, N. & Thilemann, M. (2017). Ninja-moves, koldbøtter og understøttende fællesskaber, Unge Pædagoger, 79(4), 21-29.
Bruselius-Jensen, M., & Sørensen, N. U. (2017): Unges fællesskaber: Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
Jensen, J. (1999). Hip-hop og rap. Speciale. Københavns Universitet (s. 62-80).
http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/rytmisk/hiphop/hip-hop.pdf
Højholt, C. & Kousholt, D. (2012). Om at observere sociale fællesskaber. I, Pedersen, M., Klitmøller, J. & Nielsen, K. (red.), Deltagerobservation - en metode til undersøgelse af psykologiske
fænomener, s. 77-90. Hans Reitzels Forlag.
Sand, A.-L. (2015). Matrikelløse fællesskaber. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 2, 2015, s. 43-53.
https://www.researchgate.net/publication/327307294_Matrikellose_faellesskaber Supplerende litteratur til modulet:
Højholt, C. (2018). Children's Perspectives and Learning Communites. I M. Hedegaard, K. Aronsson, C. Højholt, & O. Skær Ulvik (red.), Children, Childhood, and Everyday Life: Children's perspectives (2 udg., s. 93-111). Information Age Publishing.
Links til modulet:
Om ”The Music Collective”
https://da.wikipedia.org/wiki/Thy_Music_Collective
https://www.koda.dk/om-koda/nyheder/thy-music-collective-faellesskabet-lever
Litteratur til at indføre RMC studerende i fritidspædagogik:
Ankerstjerne, T. (2019). Pædagogik mellem skole og fritid. Grundbog på pædagoguddannelsen.
København: Dafolo.
Grundlag for pædagogfaglighed i fritid- og skole
https://bupl.dk/wp-content/uploads/2018/12/filer-grundlag_paedfaglighed_fritid_skole-1.pdf Nielsen, S.B., Hansen, G.R. & Pedersen, A.E. (2020). Køn, seksualitet og mangfoldighed.
Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Gravesen, D. T. (Red.). (2017). Pædagogik i skole og fritid. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Refleksionsspørgsmål til undervisningsfilm
Titel på film: Hvordan kan man opbygge kreative fællesskaber omkring musikken i fritidsklubber og ungdomsklubber?
Link: https://youtu.be/A7qIfjrK2sw
Filmen handler om, hvordan klubberne i Roskilde arbejder med at skabe fællesskaber omkring musikken. Historien fortælles af unge, ledere, pædagoger og musikmedarbejdere fra Klub Roskilde Øst og Syd. I filmen fortælles bl.a. om det daglige arbejde i klubberne, Musikstarter, og
ungdomsfællesskabet RIA Kollektivet. Filmen er lavet til studerende på pædagoguddannelsen og Rytmisk Musikkonservatorium (RMC), men kan ses af alle der interesserer sig for, hvordan man opbygger inkluderende kreative ungdomsmiljøer med kunstneriske kvalitet. Filmen er optaget af Mikkel Snorre Boysen i efteråret 2020 i forbindelse med et projekt støttet af Statens Kunstfond, hvor Klub Roskilde Øst, Klub Roskilde Syd, Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) og
Professionshøjskolen Absalon deltog. Filmen varer 50 min. og er opdelt i 10 kapitler.
Kapitel 1: Hvordan opbygger man et musikmiljø? [00:30]
Kapitel 2: Det daglige arbejde med musik i ungdomsklubben [04:00]
Kapitel 3: Det daglige arbejde med musik i fritidsklubben [09:20]
Kapitel 4: Hvorfor er det vigtigt at ansætte folk med musikbaggrund? [11:20]
Kapitel 5: Den pædagogiske del af musikmedarbejderens arbejde [13:30]
Kapitel 6: Hvordan kan pædagoger uden musikbaggrund støtte op om musikmiljøet i klubben?
[20:20]
Kapitel 7: Hvorfor er det vigtigt at give børn og unge mulighed for at skabe musik selv? [26:40]
Kapitel 8: Hvad er Musikstarter? [30:30]
Kapitel 9: Hvad er historien bag konceptet Musikstarter Hele Året? [35:00]
Kapitel 10: RIA Kollektivet [40:40]
Til hvert kapitel er udfærdiget en række faktaspørgsmål og refleksionsspørgsmål, det kan anvendes som afsæt for samtaler, diskussioner og opgaver.
Kapitel 1: Hvordan opbygger man et musikmiljø? [00:30]
• Hvad er pointen med konceptet ”spaces and places”? Forfor er det ifølge Søren vigtigt at give børn/unge mulighed for at performe for andre?
• Hvorfor er det ifølge Søren og Pelle vigtigt med en ledelse, der støtter op om et musikmiljø?
• Pelle nævner en række kompetencer og egenskaber som musikmedarbejdere skal have for at kunne opbygge et fællesskab omkring musikken. Hvilke egenskaber er der tale om, og er I enige?
• Hvorfor tænker I Pelle fremhæver ”forpligtende fællesskaber” som et væsentligt pædagogisk udgangspunkt?
• Diskuter hvad der er vigtigt i forhold til at opbygge fællesskaber? Hvad er jeres egen erfaring? Hvad ved vi fra undersøgelser og forskning om, hvorledes man kan opbygge miljøer og fællesskaber omkring musik eller andre interesseområder?
Kapitel 2: Det daglige arbejde med musik i ungdomsklubben [04:00]
• Diskuter Rebekka’s beskrivelse af venskaber og venskabelige relationer og hvilken betydning det har for hende.
• Diskuter Theodors beskrivelse af adgang til øvelokale og andre faciliteter? Hvilken betydning tænker I adgang til faciliteter har?
• Diskuter Mike’s beskrivelse af hans egen rolle som musikmedarbejder. Hvilke egenskaber tillægger han en ”pædagog” og hvorfor ser han ikke sig selv som pædagog?
• Diskuter Mikkel, Theodors og Rebekkas fortællinger om musikmedarbejdernes kvaliteter?
Er deres historier identiske og hvor er der evt. forskelle?
• Hvad er det vigtigste for Mike i arbejdet med de unge og hvad fortæller det om hans tilgang til det musikpædagogiske arbejde? Prøv at sammenligne Mike med
musikundervisere og andre fagundervisere som du selv har haft.
Kapitel 3: Det daglige arbejde med musik i fritidsklubben [09:20]
• I filmen taler Pelle mest om arbejdet med børnene i fritidsklubben. Det er altså en anden aldersgruppe end den gruppe som Mike taler om i kapitel 2 (de unge i ungdomsskole- alderen). Prøv at diskutere hvad der karakteriserer det musikpædagogiske arbejde med de to forskellige aldersgrupper ifølge Pelle og Mike.
• Hvad mener Pelle med, at han prøver at skabe en bestemt type ”fejlkultur”?
Kapitel 4: Hvorfor er det vigtigt at ansætte folk med musikbaggrund? [11:20]
• Hvad tænker I, at Brian mener med at de ansatte musikmedarbejdere først og fremmest er pædagoger og arbejder indenfor en pædagogisk ramme?
• Søren siger, at børn gerne vil være dygtige til det de laver. Har han ret og hvad er jeres erfaringer med dette?
• Søren siger, at det er den bedste løsning at videreuddanne en musiker til pædagog fremfor det omvendte. Kan denne tænkning overføres til andre områder end musikken, og hvad tænker I idet hele taget om Sørens strategi?
• Hvad er Rebekkas tanker om musikkompetencers betydning?
Kapitel 5: Den pædagogiske del af musikmedarbejderens arbejde [13:30]
• Hvad mener Søren med at børn i dag har mange tilbud og at musik ikke nødvendigvis er
”noget særligt”? Hvad tænker I om denne beskrivelse af børn og unge?
• Hvad tænker I, at Brian mener med at musikmedarbejderen er ”del af kollektivet”? Kan I forestille jer hvilken type musikmedarbejder, der ifølge Brians beskrivelse IKKE ville passe ind i en klub?
• Brian beskriver klubbens særlige opgave i forhold til sociale problemstillinger. Hvad tænker I om denne beskrivelse af klubbens formål? Giver denne opgave særlige udfordringer eller kan den komme til at ramle sammen med andre hensyn i klubben?
• Diskuter Theodors beskrivelser af henholdsvis musikmedarbejdere og pædagoger. Hvordan forstår I hans beskrivelser? Er I enige?
• Pelle understreger, at et højt musikalsk niveau kommer via trivsel og fællesskaber? Er det også jeres erfaringer?
Kapitel 6: Hvordan kan pædagoger uden musikbaggrund støtte op om musikmiljøet i klubben?
[20:20]
• Hvordan beskriver Søren og Pelle de roller som pædagoger kan indtage i forhold til musikmiljøet og er det også jeres erfaringer at pædagoger kan indgå i miljøer på denne måde?
• Søren lægger vægt på, at et fællesskab omkring musik består af meget mere end
musikerne. Prøv at overveje betydningen af dette? Har I selv negative erfaringer med at nogle grupper overses (publikum, rengøringsfolk, madlavere, m.m.) eller gode eksempler på miljøer hvor der sættes pris på alle deltagere?
Kapitel 7: Hvorfor er det vigtigt at give børn og unge mulighed for at skabe musik selv? [26:40]
• Søren laver en kobling mellem at skabe musik og skabe et fællesskab. Hvad tænker I om denne kobling?
• Pelle beskriver det at skabe som noget grundlæggende menneskeligt og som noget mennesker får en fantastisk følelse af. Kan I genkende en sådan følelse? Giv eksempler?
• Mikkel fortæller, at musikmedarbejdernes tilgang er, at de unge skal blive den bedste udgave af sig selv fremfor at lære noget specifikt. Har I selv erfaringer med pædagoger og undervisere, der har haft en lignende tilgang?
Kapitel 8: Hvad er Musikstarter? [30:30]
• Hvad indeholder Musikstarter camps ifølge Brian og har I selv erfaringer med sådanne typer af camps indenfor musik eller sport eller andre områder.
• Hvilke elementer fremhæver Brian som de vigtigste i forhold til Musikstarter.
• Hvad tænker I om modellen hvor børn og unge favnes af ”en blanding af voksne”, der både repræsenterer musikfaglige eksperter og pædagogiske fagligheder.
Kapitel 9: Hvad er historien bag konceptet Musikstarter Hele Året? [35:00]
• Hvad mener Søren med ”det lille, det store og det vedvarende fællesskab”
• Hvilke kompetencer tænker Søren, at de unge udvikler ved at være med i fællesskaberne omkring musikken?
• Pelle fortæller om, hvorledes ledere og pædagoger er initiativtagere til musikfællesskabet omkring klubben, men at de forsøger at motivere de unge til at overtage styringen. Hvad er efter jeres mening vigtigt for at en sådan proces kan lykkes?
Kapitel 10: RIA-kollektivet [40:40]
• Hvad fremhæver Mikkel, Rebekka og Theodor som særligt væsentligt og værdifuldt ved RIA-kollektivet? Er de enige, eller adskiller de unges fortællinger sig fra hinanden?
• Hvordan tolker I Mikkels beskrivelser af ”det åbne fællesskab”?
• Rebekka understreger at det vigtigt fællesskabet ”ikke er dømmende”. Har I selv oplevet at være del af fælleskaber der er henholdsvis dømmende eller det modsatte?
• Hvad kan I tage med af Mikkel, Rebekka og Theodors fortællinger i forhold til hvorledes man opbygger et inkluderende kreativt fællesskab med høj kunstnerisk kvalitet? Hvilke udfordringer, modstande eller problemer tænker I der kan være i forhold til at lykkes med at skabe et sådant fællesskab?
Konklusioner og pointer fra projektet
I projektet deltog pædagoger og ledere fra klub Roskilde Syd og Øst samt undervisere og forskere fra Absalon og RMC i udviklingsmøder, organiseringsmøder, evalueringsmøder og lign. Desuden deltog 12 studerende fra RMC og 40 studerende fra Absalon i et fælles undervisningsmodul. Tolv af de pædagogstuderende deltog i særlig grad i projektet og blev parret i grupper med RMC studerende. Ligeledes deltog cirka 30 børn fra Klub Roskilde Øst.
Hvad fungerede godt?
• Først og fremmest viser projektet, at klubbernes arbejde med at skabe musikfælleskaber blandt børn og unge med høj musikalsk og kunstnerisk kvalitet er lykkes. De pædagogiske og organisatoriske greb og strategier er dokumenteret og beskrevet i projektets
producerede film og forskningsartikel.
• Det fungerede godt at lave et empirisk undersøgelsesarbejde af det pædagogiske arbejde i klubberne og formidle det til RMC studerende og pædagogstuderende.
• Det fungerede godt at lade ledere og pædagoger fra klubberne besøge RMC studerende og pædagogstuderende.
• Det fungerede godt at lade studerende fra RMC og pædagogstuderende besøge klubberne og lave interview og aktiviteter.
• Den empiriske undersøgelse af klubbernes arbejde peger på, at kombinationen af pædagogisk og musikfaglig ekspertise er værdifuld og at der derfor er god grund til at arbejde med denne kobling på RMC og pædagoguddannelsen.
Hvad fungerede mindre godt?
• Det var spændende og udfordrende at lave et modul, hvor pædagogstuderende og RMC studerende arbejdede sammen, men der var en række logistiske og organisatoriske udfordringer.
• Det var en god ide at arbejde sammen med klubberne, men det kræver meget organisering at planlægge forløb med klubbørn, fordi de har så mange aktiviteter i deres hverdag, som de deltager i.
Gode råd og opmærksomhedspunkter
• RMC studerende og pædagogstuderende var interesserede i at forstå hinandens
kompetencer, men i forløbet blev der ikke lagt direkte vægt på denne del. Derfor vil det i et fremtidigt perspektiv være oplagt at give de studerende rum og plads til indledningsvist at præsentere og illustrere pædagogiske og musikfaglige kompetencer for hinanden.
• For at kontakten til klubberne kan blive mere optimal, bør der kobles en bestemt
klubmedarbejder til projektet som er organisator i forhold til de studerendes aktiviteter i klubberne. Evt. kunne denne rolle delvist tildeles en praktikstuderende. Der er nemlig mange lavpraktiske spørgsmål (fx rum, materialer, tidsrammer m.m.) som en praktikant sagtens ville kunne sørge for.
• I projektet gjorde både Mikkel Snorre Boysen (forsker/underviser ved Absalon) og Søren Gravgaard (klubleder) meget ud af at forberede de studerende på, at børnenes tid er kostbar og man skal forberede aktiviteterne grundigt, medbringe nødvendige materialer, m.m. Nogle studerende oplevede denne tilgang som et udtryk for, at de studerende ikke
var velkommen og at de var mere til besvær end en egentlig gave. Det er vigtigt, at der fremadrettet findes en balance i denne formidling, således at børnene og deres tid tages seriøst, men at de studerende samtidig føler sig velkommen og at de føler at klubberne glæder sig til at de kommer.
Projektet er efterfølgende båret videre på flere måder. For det første deltager Mikkel Snorre Boysen mere aktivt som underviser på RMC i forhold til at inddrage RMC studerende i
pædagogiske projekter og inddrage RMC studerendes særlige kompetencer i forhold til at skabe motiverende og kreative ungdomsfællesskaber. For det andet arbejder RMC og Absalon nu sammen i andre projekter (bl.a. projektet Skabertrang) med fokus på at skabe nye pædagogiske formater med henblik på at inddrage børn/unge i kunstneriske, kulturelle og kreative aktiviteter.
Mange venlige hilsner fra Malene Bichel (RMC) og Mikkel Snorre Wilms Boysen (Absalon)
Referencer til hele projektet
Ahrenkiel, A., Warring, N., Nielsen, B. S., Schmidt, C., & Sommer, F. M. (2012). Everyday practice and unnoticed professional competence in day care work. Paper presented at ProPel International Conference, Stirling, United Kingdom.
Austring, B. & Boyen, M.S.W. (2020). Austring, B. D., & Boysen, M. S. W. (2020). Reach Out 2019- 20 - Research Report: A study of art-based transnational teaching and its implication for student learning and development. Professionshøjskolen Absalon.
Axelsen, I.M. (2020). Musical learning in a Danish youth club music camp: An analysis of learning in a six-member band at ”Musikstarter 2019”. Dissertation. Copenhagen: University of
Copenhagen.
Bamford, A, (2006a). The WOW-Factor. Global research compendium on the impact of the arts in education. Münster: Waxmann.
Bamford, A. & Qvortrup, M. (2006b). The Ildsjael in the Classroom. A Review of Danish Arts Education in the Folkeskole. København: Slots- og Kulturstyrelsen.
Berry, K. (2011). The Ethnographer’s Choice: Why Ethnographers do ethnography. Cultural Studies - Critical Methodologies, 11(2). 165-177.
DOI: 10.1177/1532708611401335
Bickerstaff, J. (2009). Collaborative theatre/creative process. Communication and Theatre Association of Minnesota Journal, 38, 42–54.
Boysen (2002). Et studie af Dansk Rap. Speciale. Musikvidenskabeligt Institut. KU.
Boysen, M.S.W. (2010). Kreativitet og kundskab. I: J.S. Olsen (Red.): Chara – tidsskrift for kreativitet, spontanitet og læring. Denmark. The Royal Academy of Music.
Boysen, M. S. W. (2019). Musikkens mange veje. [Kapitel i ny grundbog om pædagogens kompetencer]. Akademisk Forlag.
Boysen, M.S.W. (2010). Musikfaget på pædagoguddannelsen. I: Nielsen, F.V. (Red.), Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiv 2010 (s. 85-102). Aarhus Universitet.
Boysen, M.S.W. & Kamp, G. (2020). Musikfaget på pædagoguddannelsen. I:
Holgersen, S. (Red.), Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiv 2020). Aarhus Universitet. (under udarbejdelse)
Boysen, M.S.W. (2017). Embracing the network: A study of distributed creativity in a school setting. Think. Skills Creat. 26, 112–122.
Boysen, M.S.W., Jansen, H.J. & Knage, A.M. (2018). To share or not to share. Scand. Edu. J.
https://doi.org/10.1080/00313831.2018.1531919.
Boysen, M.S.W. & Thers, C.S. (2019). Does handoffs promote creativity? A study of a pass-the- baton approach to the development of educational games. Thinking Skills and
Creativity, volume 31(March 2019), 262-274. https://doi.org/10.1016/j.tsc.2019.02.005 Boysen, M.S.W. & Kamp, G. (2020). Musikfaget på pædagoguddannelsen. I: Holgersen, S. (Red.),
Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiv 2020). Aarhus Universitet.
(under udarbejdelse)
Clapp, E. P. (2017). Participatory creativity: Introducing access and equity to the creative classroom. Routledge New York and London: Routledge.
Cheyne, A. & Binder, A. (2010). Cosmopolitan Preferences: The Constitutive Role of Place in American Elite Taste for Hip-Hop Music, 1991–2005. Poetics: Journal of Empirical Research on Culture, the Media and the Arts, 38: 336–64.
Cobb, P., Confrey, J., diSessa, A., Lehrer, R., & Schauble, L. (2003). Design Experiments in Educational Research.
Christophersen, C. (2013). Helper, Guard or Mediator? Teachers' Space for Action in "The Cultural Rucksack," a Norwegian National Program for Arts and Culture in Schools. International Journal of Education and the Arts, 14.
Drotner, K. (2011).The cult of creativity, from: The Routledge International Handbook of Creative Learning Routledge
Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes. 2nd ed. Chicago:
The University of Chicago Press.
Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245.
Glaser, B. G. & Strauss, A. L. (1967): The discovery of grounded theory: Strategies for Qualitative Research. Chicago: Aldine.
Glăveanu, V.P. (2010). Principles for a Cultural Psychology of Creativity, Culture & Psychology, Vol.
16, No. 2, pp. 147–163.
Hammer, T. (1995): James Brown - i r&b, soul og hip-hop. Speciale. København: Musikvidenskabligt Institut, Københavns Universitet.
Hammershøj, L.G. (2017). The discourse and nature of creativity and innovation: ways of relating to the novel. Educational Philosophy and Theory, 49(14), 1313
1325. https://doi.org/10.1080/00131857.2016.1278353
Hastrup, L. & Sørensen, M. (2017). Undersøgelse af Huskunstnerordningen. Statens Kunstfond.
Hebdige, D (1979). Subculture: The Meaning of Style. London.
Hebdige, D. (1987). Cut ‘n’ mix. Culture, Identity and Caribbean Music. Comedia, Great Britain.
Higgins, L. (2012). Community music: In theory and practice. Oxford: Oxford University Press.
Hodder, I. (2016). Studies in human-thing entanglements. Creative Commons Attribution.
Holst, F. (2017). Kortlægning af forskning i effekten af børn og unges møde med kunst. Statens Kunstfond.
Holst, F. & Chemi, T. (2016). El Sistema Inspirerede Projekter: en pilotundersøgelse. København:
Danske Musik- & Kulturskoleledere.
Holton, J. A. (2007: The Coding Process and Its Challenges. In A. Bryant & K. Charmaz (Eds.): The SAGE Handbook of Grounded Theory (pp. 265-290). Los Angeles: SAGE Publications.
Hutchins, E. (1995). Cognition in the wild. Cambridge: MIT Press.
Jensen, J. (1992): Hip-hop og Rap. Speciale. København: Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet.
Kamp, M. (2018). Skru helt ned: Bliv pædagog uden en eneste musiktime. Interview i Børn&Unge.
24.02.2018
https://bupl.dk/artikel/skru-helt-ned-bliv-paedagog-uden-en-eneste-musiktime/
Kinsella, Victoria and Fautley, Martin and Evans, Nancy (2018) Musician-Teacher collaborations in composing contemporary music in secondary schools. In: Musician-Teacher Collaborations:
Altering the Chord. Routledge, New York, pp. 180-192. ISBN 978-1138631601
Kvale, S. (1996). Interviews: An introduction to qualitative research interviewing. Thousand Oaks, Calif: Sage Publications.
Krogh, M. & Stougaard, B. (2008). Hip hop i Skandinavien. Aarhus Universitetsforlag.
Latour, B. (2005). Reassembling the social: an introduction to Actor-Network-Theory. New York, NY: Oxford University Press.
Lapidaki, E. Groot, R.D. & Stagkos, P. (2012). Communal Creativity as Sociomusical Practice. In McPherson , G.E. & Welch, G.F. (eds.), The Oxford Handbook of Music Education, Volume 2 Laursen, P. F. (2005). The Authentic Teacher. In Teacher Professional Development in Changing
Conditions Springer.
Lysloff, R.T.A. (2003). Musical Community on the Internet: An On-Line Ethnography. Cultural Anthropology, 18. 233–63.
Marcus, S. (2004). Creating a Community, Negotiating Among Communities: Performing Middle Eastern Music for a Diverse Middle Eastern and American Public. In Solis, T. (ed.),
Performing Ethnomusicology: Teaching and Representation in World Music Ensembles, 202–12. Berkeley and Los Angeles: University of California Press.
Miller, J. & Glassner, B. (2011). The inside and the outside: finding realities in interviews. In: D.
Silverman (ed.), Qualitative research: Theory, method and practice (3rd ed.). Sage Publications.
Morse, J. (2007): Sampling in Grounded Theory. In A. Bryant & K. Charmaz (Eds.): The SAGE Handbook of Grounded Theory (pp. 229-244). Los Angeles: SAGE Publications.
Møller, J. og Svendsen, G. L. H. (2010). Den blomstrende landsby. Danish Centre for Rural Research, University of Southern Denmark.
Nielsen, K. (1999). Musical Apprenticeship: Learning at the Academy of Music as Socially Situated.
Denmark: Institute of Psychology, Aarhus University.
Nielsen, K. A., & Svensson, L. (2004). Action and interactive research: a nordic approach.
Stockholm: Arbetslivsinstitutet.
Okkels, I. (2017). Undersøgelse af elektronisk musik i Danmark 2017. Foreningen Strøm.
O'Brien, K., Selboe, E., & Hayward, B. M. (2018). Exploring youth activism on climate change:
Dutiful, disruptive, and dangerous dissent. Ecology and Society, 23(3), 42.
Partti, H., & Väkevä, L. (2018). SongPump: Developing a Composing Pedagogy in Finnish Schools Through Collaboration Between Professional Songwriters and Music Teachers.
Rolle, C., Weidner, V., Weber, J., & Schlothfeldt, M. (2018). Role Expectations and Role Conflicts within Collaborative Composing Projects.
Roskilde Kommune [Roskilde Municipallity] (2017). Alle Tiders Musikby.
https://roskilde.dk/sites/default/files/fics/DAG/3328/Bilag/bilag_til_pkt_4_Musikbys_strategi.pdf Rouse, E. (2013). Kill your darlings? Experiencing, maintaining, and changing psychological
ownership in creative work. PhD thesis. Boston: Boston College, Carroll School of Management.
Sawyer, R. K. (2006). Educating for innovation. Thinking Skills and Creativity, 1(1), 41–48.
Sawyer, R. K. (2008). Group genius. The creative power of collaboration. New York: Basic Books.
Schippers, H. & Bartleet, B.-L. (2013). The nine domains of community music: Exploring the crossroads of formal and informal music education. International Journal of Music Education 31(4) 454–471
Shelemay, K.K. (2011). Musical Communities: Rethinking the Collective in Music. Journal of the American Musicological Society, August 2011, 349-390.
Simons, H. (2009). Case study research in practice. London: SAGE.
Straw, W. (1991). Systems of Articulation, Logics of Change: Communities and Scenes in Popular Music. Cultural Studies, 5: 368–88.
Steenis, E. (2020). Positive Youth Development through Hip-Hop Music Production. Afterschool Matters, 31 (p. 51-59)
Stern, P. N. (2007). On Solid Ground: Essential Properties for Growing Grounded Theory. In A.
Bryant & K. Charmaz (Eds.), The SAGE Handbook of Grounded Theory (pp. 114-126). Los Angeles: SAGE Publications.
Sønderby, S.C. & Nørregård-Nielsen, E. (2016). Evaluering af Musikstarter Camps. Ungdomsringen og Rådgivende Sociologer ApS
https://issuu.com/ungdomsringen2016/docs/ra__dgivende_sociologer_rapport_mus
Söderman, J. & Sernhede, O. (2016). Hip-hop – what’s in it for the academy? Self-understanding, pedagogy and aesthetical learning processes in everyday cultural Praxis. Music Education Research, 18(2), 142–155, http://dx.doi.org/10.1080/14613808.2015.1049257
Terrill, A., Hogarth, D., Clement, A. Francis, R. (2016). The Mastering of a Music City. Music Canad Toop, David (1984): The Rap attack: African Jive to New York Hip Hop. London: Serpent's Tail
Veblen, K.K. (2007). The many ways of community music. International Journal of Community Music, 1, 5-21.
Warhuus, J.P., Tanggard, L. Robinson, S. & Ernø, S.M (2017). From I to We: collaboration in entrepreneurship education and learning? Education + Training, 59(3), 234-249.
Willis (1978). Profane Culture. London, 1978.
Willis (1974). Symbolism and Practise. A Theory For the Social Meaning of Pop Music. Centre For Contemporary Cultural Studies, Stencilled Paper No. 14. University of Birmingham, u.å.
(1974).
