• Ingen resultater fundet

Opfører mandlige og kvindelige fodgængere sig forskelligt?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Opfører mandlige og kvindelige fodgængere sig forskelligt?"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Opfører mandlige og kvindelige fodgængere sig forskelligt?

Møller, Mette

Published in:

Trafik og Veje

Publication date:

2011

Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Møller, M. (2011). Opfører mandlige og kvindelige fodgængere sig forskelligt? Trafik og Veje, (11), 54.

http://asp.vejtid.dk/artikel.asp?super=&navn=opf%F8rer+mandlige&stikord=&link=+AND+&indhold=&bladnr=&fo rnavn=&efternavn=&page=1

(2)

Mette Møller, DTU Transport Trafik & Veje, 2011, 11, s. 54

Opfører mandlige og kvindelige fodgængere sig forskelligt?

Mænd er generelt overrepræsenteret i færdselsuheld. Dette gælder også i forbindelse med

fodgængeruheld. Formålet med den undersøgelse, der refereres her, var, at afdække om mandlige og kvindelige fodgængere opfører sig forskelligt, når de passerer et vejkryds. I undersøgelsen var der særlig fokus på fodgængernes regelefterlevelse og visuelle orientering. Data blev indsamlet ved hjælp af observation.

Fire vejkryds (4-benet) indgik i undersøgelsen. I to vejkryds var der signalregulering for både biler og fodgængere. To vejkryds var uden signalregulering. I alle vejkryds var der markeret fodgængerfelt (zebrastriber). Alle vejkryds lå i byområde med en hastighedsgrænse på 50 km/t for biltrafik.

I alt 400 personer i alderen 18 – 55 år blev observeret i de fire vejkryds. Der blev observeret lige mange mænd og kvinder i hvert vejkryds. Kun fodgængere, der var alene, indgik i undersøgelsen. Observationerne blev foretaget både morgen og aften i myldretiden.

Observationerne blev foretaget af observatører efter et skema, der skulle sikre en detaljeret registrering af fodgængernes adfærd både før, under og efter, at de krydsede vejen. Observatørerne havde lært skemaet udenad og registrering af observationerne forgik ved hjælp af en diktafon. Dette sikrede, at observatørerne kontinuerligt kunne have deres opmærksomhed rettet mod de fodgængere, de skulle observere.

Resultaterne viste, at de mandlige fodgængere i højere grad gik over for rødt end de kvindelige fodgængere gjorde. Der var ingen kønsforskel med hensyn til overholdelse af andre færdselsregler. I kryds uden

lysregulering var fodgængerne generelt mindre opmærksomme, når de krydsede vejen. Tilsvarende var de mindre tilbøjelige til at holde sig indenfor fodgængerfeltet, når de krydsede vejen. Forfatterne forklarer dette med, at fodgængerne muligvis opfatter signalregulering som et tegn på fare, hvilket får dem til at være mere opmærksomme og holde sig indenfor det markerede areal beregnet for fodgængere.

Med hensyn til visuel orientering viste undersøgelsen, at der var forskel på mandlige og kvindelige

fodgængere med hensyn til, hvor de så hen både før og under krydsningen af vejen. Før de krydsede vejen, så mændene først og fremmest efter biler, mens kvinderne først og fremmest så efter fodgængere og signalreguleringen (hvis der var signalregulering). Imens de krydsede vejen, så kvinderne i højere grad efter andre fodgængere, end mændene gjorde.

Også med hensyn til i hvilken rækkefølge fodgængerne så på forskellige ting, var der forskel på de mandlige og kvindelige fodgængere. I signalregulerede kryds, så mændene først efter kørende biler og dernæst på signalet. Kvinderne derimod så først på signalet, dernæst på fodgængere og til sidst på kørende biler.

For både mænd og kvinder foregik orienteringen primært inden de begyndte at krydse vejen. Dette var tilfældet både i forhold til deres orientering efter signalet og i forhold til deres orientering efter den omgivende trafik.

Titel: Gender differences in pedestrian rule compliance and visual search at signalized and unsignalized crossroads

(3)

Mette Møller, DTU Transport Trafik & Veje, 2011, 11, s. 54

Forfatter: A. Tom & M. A. Granié.

Publikation: Accident Analysis and Prevention, 2011, 43, 1794 - 1801.

Referent: Mette Møller, DTU Transport.

Emneord: Trafiksikkerhed, fodgængere, Frankrig.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

tjent, og så bliver han franskmand med påfugl, den er liderlig, hele byen ligger vågen når den hyler, tømreren kan ikke lide det.. Bageriet brænder, bagefter flytter en revisor

Der findes ikke en bestemt postmodernistisk musik.. Bø.-Rygg remsede fem forskellige tendenser op, og den aktuelle stilistiske forvirring, pluralisme og åbenhed

I den helt særlige Toldberg’ske forstand er Grundtvig først og fremmest “total-digter”, for så vidt som han altså i helt overvejende grad i sine tekster

drager Toftdahl her de punkter, der har været afgørende for Kierkegaard selv, men tillige er afgørende for den moderne læser og for sammenligningen med

I hvert fald er det tydeligt, at han mente, at lader man dåben have afgørende betydning for den grad af gudbilledlighed og dermed værdighed, man som menneske tilskriver sit eget

Worsøes artikel, der først og fremmest behandler præsten i hans funktion af lokalsamfundets “skrift­. kloge”, men også berører de ikke så få andre i sognet, som

Islandsk selvbillede før krisen Island er en lille nation, hvor man står op for sig selv og tør tænke stort.. Således har der altid været en vis stolthed over det at

Som en del af det nationale kvalitetsprogram har regeringen sammen med KL og Danske Regioner i 2016 fastsat otte nationale mål for sundhedsvæsenet, som skal sikre, at alle