Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003
af
Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann
Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri
Charlottenlund Slot 2920 Charlottenlund
ISBN: 87-90968-56-5 DFU-Rapport nr. 130-04
Besætningen på Havfisken Kurt Jensen, Niels Jørgen Thomsen, Åge Thorup og Frank
Indhold:
Sammenfatning og konklusion 04 1. Indledning og formål 05
2. Materiale og metoder 05
2.1. Områdeinddeling 05
2.2. Arealberegninger 05
2.3. Stationsnet 05
2.4. Skib og redskaber 05
2.5. Behandling af fangsten 06 2.6. Skraberens effektivitet 06
2.7. Beregninger 06
3. Resultater
3.1. Bestandsudvikling 1993-03 08 3.2. Bestand 2001 og 2003 09 3.3. Østers og hjertemuslinger 10 3.4. De enkelte reguleringsområder 10
4. Referenceliste 40
Sammenfatning og konklusion
I april 2001 og august 2003 er der gennemført undersøgelser af blåmuslingebestanden med det formål at bestemme størrelse, udbredelse og beskatning. Resultater fra disse un- dersøgelser har ikke tidligere været publiceret. Der er gennemført 174 skrab i 2001 og 205 skrab i 2003 vest for Løgstør på dybder fra 2-3 m til ca. 10 m. På basis af disse er der gennemført biomasseberegninger udtrykt som kg/m2. Den totale bestand blev i august 2003 beregnet til ca. 345.000 tons, hvilket er den laveste værdi siden DFU begyndte på bestandsopgørelser i 1993. De største bestande i august 2003 fandtes den nordvestlige del af Løgstør Bredning, i Bjørnsholm bugt samt i Kaas Bredning. Flere steder blev der ob- serveret store mængder yngel dvs. muslinger på 2-3 cm. Dette gjaldt Thisted bredning samt alle fiskerizonerne i Løgstør Bredning.
Muslingebestanden i Limfjorden har i årene 1997, 1999, 2001 og 2003 været kraftigt be- rørt af iltsvind med heraf følgende dødeligheder. Disse blev i 1997 beregnet til 350.000 tons og til 100.000 tons i 1999.
Fiskeriets fangster har været nogenlunde konstante de seneste år med ca. 65-80.000 tons årligt. Da den samlede biomasse er gået ned, har udnyttelsesgraden derfor været stigende, dog har den i hele perioden været bedømt til at være af en sådan størrelse, at fiskeriet har været bæredygtigt (inden for sikre biologiske grænser). Populationstilvæksten er betyde- lig i fjorden og er i middel målt til ca. 40 % pr år, hvilket betyder at en bestand på eksem- pelvis 400.000 tons det følgende år på samme tid skulle være vokset til ca. 560.000 tons.
Da fiskeriet årligt fjerner ca. 80.000 tons eller den halve årsproduktion på 160.000 tons skulle bestanden alt andet lige være i stand til at vokse. Dette har dog ikke været tilfældet.
Set over hele perioden er der sket et fald fra omkring 800.000 tons i 1993 til knap 400.000 tons i 2003. Det observerede fald kan skyldes flere forhold. Mange afsnit af fjor- den rammes næsten årligt af iltsvind, som fører til massedød i bestanden. En anden alvor- lig faktor kan være svigtende rekruttering som betyder, at bestanden mellem de årlige ilt- svindsfænomener ikke er i stand til at regenerere hurtigt nok. En af årsagerne til den svig- tende rekruttering kan muligvis hænge sammen med ændringer i bundens struktur over en årrække. For at kunne bundfælles må de unge muslingelarver have et fast substrat at sætte sig på. Dette kan være andre muslinger, døde skaller, sten og grus. DFU har påvist en sammenhæng mellem substratets beskaffenhed og rekrutteringens succes. Der kan derfor være en sammenhæng mellem den konstante fjernelse af grus, sten og tomme skaller i forbindelse med muslingeskrabning og så den manglende rekruttering. DFU gennemfører undersøgelser, der peger på, at der bør sættes ind med restaurering af bunden i form af genudlægning af samtlige tomme skaller fra industrien, samt de sten der ilandbringes i forbindelse med fiskeriet.
Defineres et bæredygtigt fiskeri som et fiskeri, hvor bestand og økosystem kan nå at gen- etableres, inden det påvirkes af nye antropogene effekter (bl.a. iltsvind, fiskeri) må det
1. Indledning og formål
Fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden ligger fortsat på et højt niveau med landinger de seneste tre år på ca. 80.000 tons årligt, hvilket dog er 10.000 mindre end gennemsnittet før 2001. Der er udstedt licenser til 51 både. I perioden 1993 til 1999 har DFU hvert år i april-maj gennemført en undersøgelse i hele den del af Limfjorden, hvor det er tilladt at skrabe muslinger. Formålet har været at bestemme dels bestandens størrelse og sammen- sætning og dels dens geografiske udbredelse.
2. Materiale og metoder
2.1. Områdeinddeling:
Limfjorden er i forbindelse med kontrollen for giftige alger blevet inddelt i 22 områder som vist på figur 1. Inddelingen følger i det store og hele naturlige afgrænsninger i fjor- den, dog med visse undtagelser i Nissum - og Løgstør bredning. De pågældende områder anvendes også i forbindelse med reguleringen af blåmuslingefiskeriet. Områdeindelingen er derfor benyttet i forbindelse med gengivelse af resultater og beregninger.
2.2. Arealberegninger:
Limfjordens vandareal er ca. 1.575 km2. De ikke fiskbare afsnit af fjorden er områder med dybder mindre end 2-3 m samt områder med sten, endvidere de fredede områder sydvest for Mors og det lukkede områder i den nordlige del af Løgstør bredning. Herud- over er det meste af Limfjorden øst for Løgstør lukket, samt Lønnerup fjord og et for- budsområde i Nissum bredning. Det samlede område, der er til rådighed i Limfjorden til muslingeskrabning er beregnet til i alt ca. 720 km2
2.3. Stationsnet:
Prøveskrabene blev udlagt allerede i 1993 (Hoffmann 1993) og blev fordelt ved, at de fiskbare områder i Limfjorden på et søkort blev dækket med kvadrater på 0,7 * 0,7 sømil.
Indenfor hvert kvadrat blev der v.h.a. af en tilfældighedstabel beregnet en skrabeposition.
Skrabets retning blev ligeledes bestemt ud fra tabellen. På denne måde blev der udsat 460 stationer. De nøjagtige positioner er angivet i omtalen af de enkelte områder. I august 2003 er der blevet taget prøveskrab i den fredede nordligste del af Løgstør Bredning på 18 nye stationer (se figur 4)
2.4. Skib og redskab:
Feltarbejdet blev som tidligere udført med DFUs 20 tons kutter Havfisken. Skrabehastig- heden varierede mellem 4.2 og 4.5 knob. Skrabetiden var oftest 1 minut, dog lidt afhæn- gig af bestandstæthederne. Wirelængden sættes afhængig af vanddybden, men for de normale vanddybder i Limfjorden er wirelængden 25 favne eller 46,3 m. Den udsejlede distance blev bestemt v.h.a. DGPS. I forbindelse med beregningen af kg/m2 benyttes den udsejlede distance. Skraberen som anvendes er en 50 % nedmålt model af den, der nor- malt anvendes på Limfjorden (den Hollandske model). Denne mindre skraber, der er 1 m bred, har været anvendt siden 1995 og skønnes at fiske på samme måde som den kom- mercielle skraber. Skraberens maximale fangst er ca. 300 - 350 kg. Maskevidden i posen (60 mm) er lidt mindre end i de kommercielle skrabere.
1
8
4
9
3
10
7
5
11
2
13
6
20 18
19 14
15
12
21
0 12.5 25 50 75 100Kilometer
Figur 1. Fiskeriområder 1 - 21 i Limfjorden. I de hvide områder i fjorden er muslinge- skrabning forbudt.
2.5. Behandling af fangsten:
Alle skrab blev sorteret i muslinger, østers, søstjerner og andet. Muslingerne blev vejet, og der blev udtaget vejede måleprøver indeholdende 100 -150 muslinger. Muslingerne blev målt i halve centimeter (semicentimeter).
2.6. Skraberens effektivitet:
Tidligere undersøgelser har vist, at skraberens effektivitet varierer fra 1 % til 40 % af- hængig af tætheden af muslingerne på bunden. Ved lave tætheder er skraberen mindre effektiv. Effektiviteten er udtrykt ved: E = 37.039 b 0,7132, hvor b er skraberens aktuelle fangst udtrykt som kg pr. m2. (Dolmer et. al. 1999). Ved alle bestandsberegningerne er den beregnede effektivitet brugt på de indsamlede data.
De totale bestandstætheder i hvert af de undersøgte områder skønnes derfor at være mindst 25-50 % større end de estimerede værdier. Fangst og gennemsnitslængder for hvert skrab i perioden 2001 - 2003 er angivet for de enkelte områder.
I 2003 er der fremstillet nye GIS-kort som erstatning for de tidligere tegnede kort. På GIS-kortene er angivet skrabestation med nummer og hvilken biomasse, der er beregnet på stationen i august 2003.
Ud over de enkelte kort, som viser hver af skrabestationerne i 2003, er der også gjort for- søg på at skabe et helhedsudtryk for fordelingen og variationen af blåmuslingebiomassen for årene 2001 og 2003 (figur 3 og 4). I forbindelse med udarbejdelsen af disse kort har der været anvendt en interpolationsmetode ”Inverse Distance Weighted Interpolation”
(ESRI, 1999-2002), hvor hver skrabestations biomasse er sammenholdt med nabostatio- nernes.
3. Resultater
3.1. Bestandsudvikling 1993 – 2003.
De beregnede biomasser for blåmuslinger i Limfjorden er vist på figur 2. Det fremgår med stor tydelighed, at der øjensynlig er sket en halvering i perioden fra 1993 til 2003.
Samtidig har fiskeriets fangster været nogenlunde konstante de seneste år med ca. 65- 80.000 tons årligt (Kristensen & Hoffmann 1999). Da den samlede biomasse er gået ned, har udnyttelsesgraden derfor været stigende, dog har den i hele perioden været bedømt til at være af en sådan størrelse, at fiskeriet har været bæredygtigt (inden for sikre biologiske grænser).
Muslingebestand
- 100 200 300 400 500 600 700 800 900
1993 1995 1997 1999 2001 2003
1000 tons
Figur 2. Udvikling i biomassen af blåmuslinger i Limfjorden 1993 – 2003
Den biologiske produktion i muslingebestanden eller populationstilvæksten er betydelig i fjorden og er i middel målt til ca. 40 % pr år (Dolmer 1998), hvilket betyder at en bestand på eksempelvis 400.000 tons det følgende år på samme tid skulle være vokset til ca.
560.000 tons. Da fiskeriet årligt fjerner ca. 80.000 tons eller den halve årsproduktion på 160.000 tons skulle bestanden alt andet lige være i stand til at vokse eller i det mindste holde sig konstant. Det fremgår af figuren at dette ikke er tilfældet.
En væsentlig anden dødelighedsfaktor er de udbredte iltsvind, der hvert år rammer mange afsnit af fjorden. I 1997 blev dødeligheden beregnet til 350.000 tons (Hoffmann & Kri- stensen 1997) og til 100.000 tons i 1999 (Hoffmann & Kristensen 1999). På ovenstående figur kan effekten af iltsvindet ikke aflæses, idet bestandsopgørelserne i alle årene har fundet sted i forårsmånederne, altså inden iltsvindets optræden sommer og sensommer.
Kun i 2003, hvor undersøgelserne foregik i august, har iltsvindet haft betydning for den beregnede biomasse i 2003. Dette kan muligvis være en medvirkende forklaring på den meget lave biomasse i 2003.
En anden alvorlig faktor kan være svigtende rekruttering som betyder, at bestanden mel- lem de årlige iltsvindsfænomener ikke er i stand til at regenerere hurtigt nok. En af årsa- gerne til den svigtende rekruttering kan muligvis hænge sammen med ændringer i bun- dens struktur over en årrække. For at kunne bundfælles må de unge muslingelarver have et fast substrat at sætte sig på. Dette kan være andre muslinger, døde skaller, sten og grus.
DFU har påvist en sammenhæng mellem substratets beskaffenhed og rekrutteringens suc- ces. Der kan derfor være en sammenhæng mellem den konstante fjernelse af grus, sten og tomme skaller, der finder sted i forbindelse med muslingeskrabning og så den manglende rekruttering. DFU gennemfører som nævnt undersøgelser, der peger imod, at der bør sæt- tes ind med restaurering af bunden i form af genudlægning af samtlige tomme skaller fra industrien, samt de sten der ilandbringes i forbindelse med fiskeriet.
Når man definerer et bæredygtigt fiskeri som et fiskeri, hvor bestand og økosystem kan nå at genopbygge sig, inden det påvirkes af nye antropogene effekter (bl.a. iltsvind, fiske- ri) må det nuværende muslingefiskeri i Limfjorden betragtes som værende i en ikke bæ- redygtigt udvikling. Såfremt der fortsat er en reduceret rekruttering sammenkædet med iltsvind, bør der forventes et reduceret fiskeri de nærmeste år. En øget indsats med hen- syn til retablering af bundstrukturen kombineret med forskellige fiskerimæssige tiltag vil muligvis kunne fremme rekrutteringen.
3.2. Bestand 2001 – 2003.
Landinger og Biomasser: I tabel 1 side 41 findes en samlet oversigt over de beregnede biomasser af blåmuslinger i de fiskerizoner som er blevet undersøgt i 2001 og 2003. I ta- bellen er også anført de officielle landinger som er taget i de enkelte fiskerizoner i årene fra 2001 -2003. Udnyttelsesgraden varierer betydeligt fra fiskerizone til fiskerizone. Den laveste udnyttelsesgrad ses i fiskerizonerne 3 (Venø Sund), 6 (Salling sund) og i 13 (Thi- sted Bredning). De højeste udnyttelsesgrader i årene fra 2001 – 2003 er sket i 4 (Venø Bugt), 5 (Kaas Bredning), 8 (Bjørnsholm Bugt), 10 (Løgstør Bredning vest), 14 (Drag- strup Vig), 15 (Visby Bredning) og 18 (Risgårde Bredning).
Det bemærkes, at der er for Lovns Bredning (20) og Skive fjord (19) angivet en højere fangst end den beregnede biomasse (Tabel 1). Dette forhold skyldes, at hovedforekomster af blåmuslinger ligger på dybder omkring 2.5 m, hvor DFU’s undersøgelser ikke er dæk- kende. Fremover vil der blive placeret en række prøveskrab også på disse dybder i Lovns Bredning og i Skive fjord for at få et mere realistisk billede af blåmuslingebiomassen.
Udbredelsen og tæthed af muslinger for 2001 og 2003 er angivet på figur 3 og 4. Det fremgår af figurerne, at der fra april 2001 til august 2003 er sket ændringer af udbredel- sesmønsteret. Der er således blevet færre blåmuslinger i den centrale del af fiskerizone 8 (Bjørnholms Bugt) og i både Skive fjord og i Lovns Bredning. Den største ændring ses i Thisted Bredning, hvor der i 2003 blev observeret meget få blåmuslinger i den vestlige del. Den samlede biomasse faldt i Thisted Bredning fra ca. 67.000 tons i april 2001 til kun ca. 30.000 tons i august 2003. Der er således tale om mere end en halvering. Landin- gerne fra Thisted Bredning var i perioden 2001 til 2003 kun på ca. 4.000 tons. Fiskeriet har således kun udgjort nogle få procent af den reduktion, der er observeret i perioden.
Den resterende del af reduktionen må tilskrives svigtende rekruttering samt iltsvind og hermed følgende dødelighed. I de øvrige fiskerizoner er udbredelsen nogenlunde uændret mellem 2001 og 2003. I nogle områder er biomassen steget i Kaas Bredning (77 %), Sal- ling sund (200 %) og Livø Bredning (21 %).
3.3. Østers og hjertemuslinger:
Prøveskrabene i 2003 viste en kraftig stigning i udbredelsen af østers og hjertemuslinger i Limfjorden. Østers blev især observeret i stort tal i fiskerizonerne 3 til 6 og hjertemuslin- ger i fiskerizonerne 3-5 omkring Venø og i Kås Bredning og 15 (Visby Bredning). Disse tal er ikke oparbejdet i detaljer.
3.4. De enkelte reguleringsområder.
På de følgende sider er der for hvert af de enkelte områder i 2001 og 2003 anført oplys- ninger om skrabepositioner, det beregnede antal kg muslinger pr m2 og den gennemsnit- lige størrelse af muslingerne. Endvidere er for hvert skrab i 2003 angivet den procentvise andel efter vægt af fangsten, der var større end 4.5 cm. Dette er gjort som en orientering i forbindelse med bestemmelserne om mindstemål (4.5 cm skallængde), samt højeste til- ladte %-del af undermålsmuslinger i landingerne. Det skal i denne sammenhæng bemær- kes, at den anvendte maskevidde, er mindre end den, der anvendes i det kommercielle fiskeri.
Område 1 og 2 Nissum bredning blev ikke undersøgt i 2001 og 2003, fordi det skønne- des, at mængden af muslinger var lille og spredt. At der findes muslinger viser lan- dingstallene dog. I 2001 blev der således fanget 710 tons, og i 2003 blev der fanget 400 tons.
Område 7 (Dråby Vig) anvendes overvejende som genudlægningsbanke, og indgår derfor ikke i bestandsberegningerne.
Område 12, (Hovsør) er ikke undersøgt, da der kun er få muslinger her.
Område 16 og 17 sydvest for Mors. Ingen skrabninger, da området er fredet.
0 2.5 5 10 15 20 Kilometer Muslinger 2001
kg/m2 0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
THY
SALLING MORS
Figur 3. Interpolationsberegninger af blåmuslingeudbredelsen i Limfjorden i april 2001.
De enkelte skrabestationer i 2001 er angivet på kortet som små cirkler.
0 2.5 5 10 15 20
Kilometer
THY
SALLING MORS
Muslinger 2003 kg/m2
0. - 0.5 0.5 - 1 1 - 1.5 1.5 - 2 2 - 2.5 2.5 - 3 3 - 3.5
Figur 4. Interpolationsberegninger af blåmuslingeudbredelsen i Limfjorden i aug. 2003.
De enkelte skrabestationer i 2003 er angivet på kortet som små cirkler.
Område: 3 - Venø Sund Totalt fiskbart areal: 39.3 km2
Bestand 17/4 -- 27/4 2001: 20.491 tons Bestand 20/8 - 29/8 2003: 23.369 tons
Bestand i kg/m2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03
329 56352 08371 0,634 0,000 0,640 0,000 # # 6,5 # 0
331 56351 08357 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # 0
333 56344 08361 0,816 0,000 0,460 0,000 6,1 # 6,3 # 0
334 56341 08347 0,686 0,000 0,000 0,000 7,4 # # # 0
337 56329 08367 0,000 0,000 0,000 0,411 # # # 6,0 100
338 56325 08355 0,000 0,000 0,610 0,000 # # 5,5 # 0
339 56320 08363 1,115 1,314 0,730 0,464 7,0 4,3 5,3 6,4 100 375 56359 08404 0,737 0,516 0,800 0,441 6,7 4,4 5,0 6,5 100 384 56363 08393 0,948 2,672 1,060 1,624 7,2 4,3 5,6 5,5 99
385 56361 08376 0,324 0,000 0,270 2,079 # # 3,5 5,3 100
386 56364 08379 0,520 1,910 0,960 1,054 5,0 4,3 5,5 6,5 100 387 56367 08369 0,000 0,903 0,720 1,063 # 4,8 5,5 5,5 91
* = ingen data # = ingen beregninger
I Venø Sund er bestanden af blåmuslinger steget en anelse fra ca. 20.500 tons i april 2001 til ca. 23.500 tons i august 2003. Der blev især fundet blåmuslinger i den centrale del af området mellem Jegindø og Venø (st. 384-387). Fiskeriet har landet h.h.v. 4.075 tons i 2001 og 154 tons i 2002 og i 2003 kun 39 tons. Landingerne er således faldet betydeligt fra 2001 til 2003. I august 2003 var de fleste forekommende blåmuslinger af fiskbar stør- relse (> 4.5 cm).
387
386 385
384
375
339 338
337 334
333
331 329
826
0 0.5 1 2 3 4
Kilometer Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger
Muslinger 2003 kg/m2
0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
SALLING
VENØ THYHOLM
VE NØ
SU ND ODDE SU
ND
(3)
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger
Område: 4 - Venø Bugt
Totalt fiskbart areal: 52.8 km2
Bestand 17/4 - 27/4 2001: 31.422 tons Bestand 20/8 - 29/8 2003: 33.753 tons
Bestand i kg/m2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03
341 56308 08365 0,000 0,000 0,680 0,599 # # 5,1 5,3 100
343 56294 08380 2,013 0,000 0,000 2,272 1,9 # # 4,2 67
344 56300 08387 2,145 2,488 2,230 1,283 1,4 3,1 4,8 5,0 94 349 56297 08409 1,001 2,161 1,720 1,187 2,6 4,7 4,6 5,4 99
354 56314 08424 0,283 0,000 0,000 0,974 6,3 # # 4,2 70
355 56317 08416 1,758 1,825 1,500 2,870 2,6 4,7 5,2 4,3 75 357 56306 08407 1,472 1,782 0,550 0,000 1,8 3,7 5,2 # #
358 56309 08405 2,461 0,000 1,100 0,000 1,5 # 5,1 # #
363 56331 08418 0,000 2,094 0,740 0,749 # 3,6 4,3 5,3 99
369 56339 08425 0,000 0,000 0,450 0,582 # # 4,5 5,3 93
370 56341 08407 0,000 0,000 0,280 0,351 # # 5,3 4,4 80
371 56344 08413 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # #
398 56294 08428 1,171 0,561 0,000 0,000 1,7 3,5 # # #
441 56327 08397 0,000 0,000 0,280 0,000 # # 4,8 # #
442 56317 08399 1,022 0,000 0,000 0,000 5,0 # # # #
823 56311 08391 1,929 0,000 0,000 0,000 1,6 # # # #
825 56291 08397 0,000 0,000 * 0,000 # # # # #
* = ingen data # = ingen beregninger
Blåmuslingebestanden i Venø Bugt er også steget en anelse fra ca. 31.500 tons i april 2001 til ca. 34.000 tons i august 2001. Fiskeriet har landet betydelige mængder blåmus- linger i 2001 ca. 4.852 tons. Men landingerne faldt drastisk i 2002 til kun 59 tons. Lan- dingerne i 2003 steg igen til ca. 5.380 tons. Langt hovedparten af de forekommende blå- muslinger var af fiskbar størrelse (> 4.5 cm) i april 2001. I august 2003 var der en del yn- gel på en række stationer (st. 343, 354 og 355).
371
370 369
363
358 357
355 354
349 344
343 341
823
0 0.5 1 2 3 4
Kilometer
VENØ BUGT (4)
Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger
Muslinger 2003 kg/m2
0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
STRUER
SALLING
VENØ
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger
Område: 5 - Kaas Bredning
Totalt fiskbart areal: 39.3 km2
Bestand 17/4 - 27/4 2001: 21.186 tons Bestand 20/8 - 29/8 2003: 37.517 tons
Bestand i kg/m2 Middel skallængde cm % > 4.5 cm
St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03
393 56375 08391 0,508 0,000 0,000 0,249 5,0 # # 6,0 100
399 56388 08407 2,046 1,330 1,050 0,983 5,2 5,6 6,1 6,3 98
400 56384 08419 0,473 0,000 0,400 0,632 5,2 # 6,3 6,4 100
404 56390 08449 1,372 2,027 0,900 0,530 4,8 4,8 5,5 6,1 98
405 56392 08430 0,615 0,000 0,530 0,550 5,5 # 5,6 5,8 99
409 56395 08410 1,365 0,601 0,000 0,000 5,2 6,0 # # #
412 56400 08424 1,981 0,000 0,000 0,366 5,3 # # 6,8 100
414 56397 08440 2,747 0,952 0,870 2,373 4,2 4,5 5,6 4,7 90
416 56398 08462 1,202 0,554 0,000 0,238 5,6 7,0 # 5,5 100,0
417 56408 08441 0,000 * * 0,000 # * * # #
419 56408 08464 0,797 0.0 0,550 0,000 6,5 # 7,0 # #
754 56389 08410 2,162 1,381 1,040 0,990 5,4 5,7 6,0 6,6 99
821 56380 08400 0,000 1,917 1,130 0,757 # 3,8 5,4 4,5 85
* = ingen data # = ingen beregninger
Biomassen af blåmuslinger i Kaas Bredning steg betydeligt fra april 2001 til august 2003 fra godt 21.000 tons til ca. 37.500 tons. Fiskeriet var meget beskedent i 2001og 2002, hvor der pr. år samlet blev landet ca.150 tons. Landingerne i 2003 var dog betydelig og på hele 7.765 tons bl.a. forårsaget af fangst af omplantede muslinger. De blåmuslinger som forekommer i Kaas Bredning er alle store fra 5½ cm op til 7 cm i skallængde. Fore- komsterne i 2003 var jævnt spredt over hele bredningen, men størst i det område erhver- vet i foråret 2003 havde omplantet muslinger til (st.414).
409
405
404
400 399
398
393
419 417
414 416 412
821
0 0.5 1 2 3 4Kilometer
Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Muslinger 2003 kg/m2
0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
KÅS BREDNING (5) MORS
SALLING
754
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger
Område: 6 - Salling Sund
Totalt fiskbart areal: 22,4 km2
Bestand 17/4 - 27/4 2001: 1.651 tons Bestand 20/8 - 29/8 2003: 5.049 tons
Bestand i kg/m2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03
571 56421 08503 * * * * * * * * *
572 56420 08489 0,671 0,329 0,000 0,000 7,0 6,3 # # #
573 56418 08479 0,374 0,000 0,000 0,000 6,1 # # # #
575 56426 08488 0,746 0,927 0,590 0,618 5,0 3,8 5,2 5,3 97
577 56433 08499 * 0,755 0,000 0,000 * 5,0 # # #
579 56442 08505 * 0,000 0,000 0,000 * # # # #
581 56459 08513 0,000 0,238 0,000 0,000 * 6,5 # # #
582 56463 08512 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # #
584 56469 08538 0,954 0,298 0,000 1,185 5,6 6,5 # 4,8 94
* = ingen data
Der er fra 1999 til 2001 sket et drastisk fald i blåmuslingebiomassen i Salling Sund fra ca. 7.000 tons i 1999 til kun ca. 1.600 tons i 2001, og der blev kun fundet blåmuslinger på en station i 2001 (st. 575). Biomassen er dog igen steget betydeligt frem til august 2003 hvor den var på ca. 5.000 tons, med den største biomasse nord for Salling Sund broen (st.
584). Fiskeriet i 2001 var på ca. 2.300 tons medens det i 2002 kun var på ca. 600 tons.
Landingerne faldt yderligere i 2003 til ca. 147 tons.
NB.
Landingerne fra genudlægningsbankerne i fiskerizone 7 umiddelbart nord for område 6 har i 2001 været på 5.729 tons. I 2002 var der ingen landinger, men i 2003 er det landet ca. 1.233 tons.
582
584
581
579
577
575 572 573
0 0.5 1 2 3 4
Kilometer Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger
Muslinger 2003 kg/m2
0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
SALLING SUND (6) MORS
SALLING NYKØBING
GLYNGØRE
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger
Område: 8 - Bjørnsholm Bugt
Totalt fiskbart areal: 69.3 km2
Bestand 17/4 - 27/4 2001 : 61.424 tons Bestand 20/8 - 29/8 2003 : 43.039 tons
Bestand i kg/m2 Middel skallængde cm % > 4.5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03
641 56515 09056 1,471 0,000 0,000 0,000 2,8 # # # #
645 56539 09090 2,363 1,104 1,280 2,422 4,6 2,5 3,7 3,4 17 647 56529 09092 2,649 0,000 2,030 0,760 3,1 # 2,5 2,4 0
651 56543 09062 0.318 0,000 0,590 0,000 * # 4,9 # #
653 56546 09073 1,687 1,290 0,490 1,100 4,1 3,3 4,4 3,2 11
655 56501 09063 0,961 0,000 0,740 0,000 4,9 # 3,8 # #
658 56488 09051 0,677 0,000 0,000 0,000 6,7 # # # #
661 56513 09075 * 0,000 0,000 0,000 * # # # #
665 56526 09078 1,575 0,860 0,600 0,992 4,7 6,4 4,4 2,4 30 668 56535 09083 2,938 1,962 0,730 1,320 3,7 3,1 5,3 3,4 8 669 56522 09093 2,600 2,630 2,420 1,524 1,9 3,1 4,2 3,0 64 671 56517 09108 2,894 2,208 2,350 1,678 2,9 2,5 3,7 2,1 59
676 56500 09103 * 1,912 0,000 0,000 * 2,8 # # #
767 56480 09077 0,709 0,277 0,000 0,000 5,9 2,1 # # #
771 56496 09072 1,053 0,000 0,850 0,655 4,6 # # 4,4 72
773 56492 09085 2,069 2,140 2,190 0,000 3,8 3,5 4,1 # # 840 56503 09088 2,148 1,610 0,800 0,109 3,1 3,1 4,9 3,0 0
* = ingen målinger
Bjørnsholm Bugt er det største fiskeriområde for blåmuslinger i Limfjorden. Biomassen af blåmuslinger er faldet en del fra 2001 til 2003 fra ca. 61.500 tons til ca. 43.000 tons.
Fiskeriet i 2001 var betydeligt - ca. 15.000 tons. I 2002 og 2003 har landingerne været noget mindre på h.h.v. 9.863 tons og 9.393 tons. Der blev registeret betydelig forekom- ster af blåmuslingeyngel rundt i hele området i 2003. De største koncentrationer af yngel befandt sig fra Livø tap og nord over. På togtet i 2001 blev der også fundet store koncen- trationer af blåmuslinger syd for Livø tap.
773 661
771
767 658
676 671 669
668
665
655 653 651
645
641
840 647
0 0.5 1 2 3 4Kilometer
Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger
Muslinger 2003 kg/m2
0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
BJØRNSHOLM BUGT (8) LIVØ
SALLING FUR
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger
Område 9 : Løgstør øst Totalt fiskbart areal: 30.4 km2
Bestand 17/4 - 27/4 2001: 40.000 tons Bestand 20/8 - 29/8 2003: 23.221 tons
Bestand i kg/m2 Middel skallængde cm % > 4,5 cm
St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03
547 56576 09076 2,455 2,002 1,040 0,539 4,0 4,2 5,9 3,6 12
548 56573 09066 1,715 0,756 0,410 0,000 3,3 5,6 5,9 # #
560 56566 09052 1,335 0,709 1,800 0,782 3,1 3,6 3,5 2,7 24
561 56564 09076 2,841 1,647 1,150 1,356 4,0 3,4 5,5 2,5 0
562 56562 09091 1,831 0,000 2,360 2,834 3,8 # 3,7 2,5 7
563 56562 09069 1,977 2,313 1,810 1,310 4,4 3,5 4,0 2,2 0
564 56561 09053 2,109 0,000 1,780 1,453 3,0 # 4,6 2,7 23
648 56554 09059 1,900 0,493 0,750 0,000 4,0 3,1 4,5 # #
650 56552 09077 1,659 1,654 0,730 1,549 4,8 3,1 5,8 3,1 0
904 565891 09070 * * * 0,782 * * * 5,3 97
905 565957 09060 * * * 0,000 * * * # #
906 570042 09070 * * * 0,000 * * * # #
907 570072 09060 * * * 0,000 * * * # #
908 570011 09060 * * * 0,456 * * * 6,2 99
909 565936 09050 * * * 1,082 * * * 5,8 99
911 470027 09050 * * * 0,249 * * * 7,0 100
912 570045 09050 * * * 0,212 * * * 7,0 100
* = ingen målinger # = ingen beregninger 904-909, 911 og 912 Nye stationer i 2003
I Løgstør Brednings østlige del er biomassen af blåmuslinger faldet fra april 2001 til au- gust 2003 fra ca. 40.000 tons til ca.23.000 tons. Landingerne i perioden 2001 til 2003 har været betydeligt større end tidligere år fra 6.131 tons i 2001, 15.861 tons i 2002. I 2003 har landingerne været noget mere beskeden og på knap 2.000 tons. Mindre blåmuslinger (< 4,5 cm) forekom i den centrale del af området mellem Rønbjerg og anduvnings-bøjen til Løgstør sejlrende. Med henblik på at vurdere bestandsudbredelse i det fredede del af
648 563
561
562
650 547 548 560
564 912
911 909
908 907
906
905 904
903 902 901
0 0.5 1 2 3 4
Kilometer Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Muslinger 2003
kg/m2 0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
LØGSTØR BREDNING ØST (9)
LØGSTØR
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger
O m r å d e : 1 0 - L ø g s tø r v e s t T o ta lt fis k b a rt a re a l: 6 3 .8 k m2
B e s ta n d 1 7 /4 - 2 7 /4 2 0 0 1 : 7 4 .5 6 7 to n s B e s ta n d 2 0 /8 - 2 9 /8 2 0 0 3 : 7 0 .2 3 5 t o n s
B e st a n d i k g /m2 M id d e l s k a llæ n g d e c m % > 4 ,5 c m S t.n r . B r e d d e L æ n g d e 1 9 9 7 1 9 9 9 2 0 0 1 2 0 0 3 1 9 9 7 1 9 9 9 2 0 0 1 2 0 0 3 a u g -0 3
5 1 3 5 6 5 5 0 0 8 5 6 4 0 ,7 2 7 0 ,7 2 8 * 0 ,0 0 0 6 ,3 6 ,2 * # #
5 1 5 5 6 5 6 4 0 8 5 6 2 0 ,8 5 1 0 ,0 0 0 0 ,0 0 0 0 ,0 0 0 6 ,2 # # # #
5 1 8 5 6 5 6 4 0 8 5 9 0 2 ,1 8 3 0 ,0 0 0 0 ,5 5 0 0 ,0 0 0 2 ,9 # 4 ,5 # #
5 2 1 5 6 5 7 2 0 8 5 7 5 2 ,8 8 4 1 ,1 7 0 0 ,9 9 0 0 ,6 6 7 4 ,0 4 ,8 4 ,5 5 ,4 9 8
5 2 3 5 6 5 7 7 0 8 5 6 8 2 ,2 5 7 1 ,4 0 0 * 3 ,1 6 4 4 ,3 5 ,5 * 2 ,2 0
5 2 4 5 6 5 8 4 0 8 5 7 4 0 ,0 0 0 0 ,0 0 0 0 ,0 0 0 0 ,0 0 0 # # # # #
5 2 5 5 6 5 8 5 0 8 5 9 1 2 ,2 5 7 2 ,9 1 3 0 ,9 9 0 1 ,1 4 9 2 ,5 3 ,7 5 ,0 1 ,3 2 6
5 2 7 5 6 5 7 7 0 8 5 9 4 2 ,1 9 0 2 ,4 3 5 1 ,0 6 0 * 2 ,4 4 ,2 4 ,7 * #
5 3 1 5 6 5 7 3 0 9 0 0 1 2 ,2 4 9 0 ,0 0 0 1 ,6 6 0 0 ,5 7 0 3 ,6 # 2 ,8 5 ,6 9 9
5 3 3 5 6 5 8 4 0 9 0 2 3 2 ,2 4 4 3 ,1 6 9 3 ,0 4 0 1 ,0 5 3 2 ,1 3 ,6 4 ,4 5 ,2 9 6
5 3 4 5 6 5 8 6 0 9 0 3 4 2 ,5 2 8 1 ,6 8 4 1 ,0 0 0 1 ,3 5 4 3 ,3 4 ,7 4 ,5 5 ,0 9 1
5 3 5 5 6 5 8 1 0 9 0 4 8 2 ,1 1 5 0 ,6 8 7 0 ,7 3 0 1 ,4 5 3 7 ,6 4 ,8 3 ,1 4 ,6 8 3
5 5 3 5 6 5 7 0 0 9 0 2 6 0 ,9 6 7 1 ,2 1 3 1 ,8 3 0 1 ,3 8 7 4 ,0 3 ,0 2 ,8 4 ,8 8 7
5 5 5 5 6 5 6 5 0 9 0 1 4 2 ,5 4 8 2 ,1 6 9 2 ,3 1 0 1 ,6 7 6 3 ,2 4 ,5 5 ,1 5 ,8 1 0 0
5 5 7 5 6 5 5 5 0 9 0 1 7 1 ,1 5 0 0 ,0 0 0 1 ,2 9 0 1 ,7 2 8 4 ,0 # 3 ,9 2 ,0 9
5 5 9 5 6 5 6 3 0 9 0 4 1 2 ,2 1 4 1 ,0 8 1 * 2 ,0 2 ,3 3 ,6 * 3 ,7 2 9
5 6 5 5 6 5 5 5 0 9 0 4 4 1 ,5 8 4 0 ,0 0 0 2 ,0 8 0 2 ,1 8 0 4 ,3 # 3 ,1 2 ,8 1 8
7 6 6 5 6 5 5 4 0 8 5 9 1 1 ,0 6 0 0 ,0 0 0 0 ,0 0 0 0 ,0 0 0 3 ,1 # # # #
8 3 7 5 6 5 6 4 0 9 0 0 4 2 ,1 3 2 1 ,3 3 1 * 0 ,8 0 3 2 ,4 5 ,0 * 6 ,2 9 9 ,0
9 1 0 5 6 5 9 4 9 0 9 0 4 0 * * * 1 ,6 1 3 * * * 5 ,6 9 8
9 1 3 5 7 0 0 0 4 0 9 0 4 0 * * * 0 ,0 0 0 * * * # #
9 1 4 5 6 5 9 3 5 0 9 0 3 0 * * * 2 ,1 5 8 * * * 4 ,7 8 3
9 1 5 5 6 5 9 4 5 0 9 0 0 0 * * * 0 ,6 8 3 * * * 4 ,7 8 8 ,0
9 1 6 5 6 5 9 8 2 0 9 0 0 0 * * * 2 ,1 5 4 * * * 5 ,1 9 7 ,0
9 1 7 5 7 0 0 9 0 0 9 0 1 3 * * * 0 ,3 6 6 * * * 2 ,8 6 7 ,0
9 1 8 5 7 0 0 7 1 0 8 5 9 0 * * * 0 ,2 6 6 * * * 1 ,8 0 ,0
9 1 9 5 6 5 9 7 0 0 9 0 0 0 * * * 2 ,5 6 1 * * * 4 ,7 8 6
9 2 0 5 6 5 9 4 2 0 8 5 9 0 * * * 2 ,2 2 8 * * * 4 ,8 9 2
9 2 1 5 6 5 9 3 6 0 8 5 7 0 * * * 0 ,0 0 0 * * * # #
* = in g e n d a ta # = in g e n b e re g n in g e r 9 1 0 o g 9 1 3 -9 2 1 n y e s ta tio n e r i 2 0 0 3
I Løgstør Brednings nordvestlige del er biomassen faldet en anelse fra ca. 75.000 tons i april 2001 til ca. 70.000 tons i august 2003. Fiskeriet i dette område har været betydeligt i
523 521
515 518
513
534 535
555
553
559 533
531 527
524 525
565
921 920
919 918
917
916
915 914
913 910
837
557
0 0.5 1 2 3 4Kilometer
Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger
Muslinger 2003 kg/m2
0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
LØGSTØR BREDNING VEST (10) FEGGESUND
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger
Område: 11 - Livø Bredning Totalt fiskbart areal: 63.8 km2
Bestand 17/4 - 27/4 2001: 26.255 tons Bestand 20/8 - 29/8 2003: 31.709 tons
Bestand i kg/m2 Middel skallængde cm >% 4,5 cm
St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03
606 56513 08550 0,595 0,415 1,490 2,714 5,7 5,5 2,7 2,7 8
608 56521 08551 0,630 0,467 0,000 1,170 6,0 6,0 # 3,0 14
611 56531 08565 0,981 0,447 0,000 0,249 6,2 6,4 # 5,5 100
617 56518 08599 0,595 0,464 0,000 0,000 5,9 6,0 # # #
618 56520 08586 0,807 0,356 0,390 0,845 6,2 6,7 3,8 4,6 87
619 56525 08592 0,632 0,000 0,400 0,000 6,1 # 2,9 # #
620 56527 09006 0,892 0,256 0,000 0,305 5,7 6,5 # 5,8 100
622 56533 09011 2,089 0,725 0,900 0,576 3,5 3,8 6,1 2,5 17
624 56536 08576 1,061 0,268 0,000 0,403 6,2 5,3 # 4,4 87
626 56542 08570 0,946 0,498 0,000 0,425 5,5 6,6 # 6,8 100
630 56548 09031 2,665 0,000 1,560 0,000 2,3 # 3,2 # #
631 56541 09026 2,951 0,000 0,000 0,249 3,0 # # 2,2 0
632 56534 09032 0,000 0,000 0,350 0,000 # # 4,1 # #
635 56521 09019 2,502 1,460 0,650 0,523 2,9 3,8 4,9 5,7 98
637 56525 09038 2,245 0,316 0,520 1,505 3,9 4,1 5,8 2,3 0
638 56520 09042 2,592 1,236 1,010 0,000 3,3 5,0 5,4 # #
845 56545 09013 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # #
846 56514 09016 0,000 0,238 0,000 0,000 # 5,5 # # #
848 56539 08596 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # #
849 56543 08588 0,994 0,502 0,330 0,212 6,1 7,0 7,0 5,0 100
* = ingen data # = ingen beregninger
Biomassen af blåmuslinger var i april 2001 på ca. 26.000 tons, hvilket var det samme som i 1999. I august 2003 var biomassen steget noget til ca. 32.000 tons. I august 2003 var der nyyngel på nogle af de samme stationer (st. 606, 608 og 622). Landinger af blå- muslinger var små i 1999 (864 tons). I 2001 var landingerne mindre og på kun ca. 800 tons. I 2002 har landingerne noget større og på ca. 2.100 tons og i 2003 af samme størrel-
624
637 638 619
618
622 620
635 611
608
606
626
630
632 631
617 849
848
846 845
0 0.5 1 2 3 4
Kilometer Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger
Muslinger 2003 kg/m2
0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
LIVØ BREDNING VEST (11)
FUR
LIVØ
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger
Område: 13 - Thisted Bredning Totalt fiskbart areal: 53.3 km2
Bestand 17/4 - 27/4 2001: 66.930 tons Bestand 20/8 - 29/8 2003: 30.393 tons
Bestand i kg/m2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St. nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03
457 56551 08401 0,346 0,000 * 0,0 # # * # #
458 56551 08413 1,841 2,515 1,370 0,000 5,1 2,2 2,1 # # 459 56545 08408 1,360 2,190 1,590 0,000 2,1 2,7 2,7 # # 461 56543 08420 0,672 2,004 0,750 0,000 1,7 3,8 2,6 # # 462 56550 08432 2,327 1,844 0,950 0,000 3,8 2,3 2,9 # # 464 56548 08464 2,791 0,839 1,110 1,876 2,8 1,4 3,8 3,0 39
465 56544 08448 1,358 0,000 0,000 0,000 4,4 # # # #
467 56553 08483 2,939 2,396 1,180 2,358 3,7 4,1 4,8 3,1 24 468 56557 08470 1,863 2,169 2,270 0,000 4,1 1,6 2,6 # # 469 56566 08479 1,688 1,923 1,510 2,600 5,8 6,3 3,2 4,0 51
470 56566 08472 1,842 0,694 * 1,972 4,9 5,9 * 2,4 61
472 56566 08446 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # #
474 56562 08432 1,915 1,384 2,490 0,000 4,9 1,9 2,7 # #
476 56559 08404 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # #
478 56567 08416 0,475 2,001 2,930 0,000 # 2,7 3,1 # #
812 56552 08445 1,957 1,954 1,430 0,317 4,3 1,8 3,4 2,7 20
* = ingen data # = ingen beregninger
Biomassen af blåmuslinger i Thisted Bredning er faldet betydeligt fra april 2001 til au- gust 2003 fra ca. 67.000 tons til kun ca. 30.000 tons. Forekomsterne som blev observeret i april 2001 i den vestlige del af bredningen var forsvundet (døde) i august 2003. Landin- gerne fra 2001 til 2003 har været beskedne i forhold til flere af de øvrige fiskerizoner i Limfjorden og på årligt 300 - 3.000 tons. Området rammes hyppigt af iltsvind, der kan forklare de små landinger fra dette område, som ellers rummer en af de største bestande af blåmuslinger i Limfjorden. Tidligere er der blevet landet betydelig større mængder blåmuslinger herfra og i perioden 1995 til 1998 mellem 5.000 og 10.000 tons årligt.
Blåmuslingerne i august var små og ikke af fiskbar størrelse på de fleste skrabestationer.
472
470 469
467 468
465
464 462
461 459
457 458
478
474 476
812
0 0.5 1 2 3 4
Kilometer Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger
Muslinger 2003 kg/m2
0.0 - 0.5 0.5 - 1.0 1.0 - 1.5 1.5 - 2.0 2.0 - 2.5 2.5 - 3.0 3.0 - 3.5
THISTED BREDNING (13) THISTED
Dybde meter
0 - 2 2 - 4 4 - 6
>6
Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger