SAMARBEJDE I GRUPPER
INPUT TIL GRUPPEARBEJDE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN
”MODEL Y”
Martin Hammershøj Olesen Jens Eistrup
Marts 2017, oplæg til LGU 25.04.17
Oversigt
• Grundlag
• Indhold i ”Model Y”
• Variationsmuligheder
• Forudsætninger
• Teoretiske input og pointer vedr. strukturer, processer og potentialer i studiegrupper
Grundlag for modellen
Hvorfor Grupper?
• Inspireret af UCC-model, hvor ressourcer prioriteres til at støtte gruppeprocesser; bl.a. i form af en hold-lærer
funktion, der samtidig udgør en ”Team-tjeneste”
• Baseret på en antagelse om, at velfungerende grupper muliggør læring på højere taksonomiske niveauer.
(f.eks. via peer-to-peer feed-back).
• Baseret på en forståelse af gruppen som et
arbejdsfællesskab, centreret omkring løsningen af en række forskellige, men konkrete opgaver.
• Kvalificere de studerende bedre til professionen efter endt uddannelse, med henvisning til dimittendprofilen
Model Y (1)
Hvornår i uddannelsen?
• Vi fokuserer på tiden før praktikken som én sammenhæng
- Imens tiden efter praktikken er en anden sammenhæng, dvs. at grupper fortsat kan anvendes, men ikke som en helhed på tværs af 3 semestre
• Så denne model forholder sig til modul 1 til 6, og der er
mulighed for at inddrage flere moduler senere hen, omend team-tjenesten/hold-lærer ikke vil indgå i gruppearbejde efter praktikken.
Forudsætning:
• Kræver samarbejde mellem underviserteams fra modul 1 til 6.
Model Y (2)
Hvad er grupper?
• Grupper tænkes som arbejdsfællesskaber, der dannes ved et administrativt tilfældighedsprincip og gendannes på ny for hvert semester, dog indenfor seminarholdene.
• Modul 1+3+5 med fokus på konstituering
• Modul 2+4+6 med fokus på læring i grupper
(f.eks. peer-to-peer feed-back, ledelse/team-roller og processer)
Forudsætning:
• Kræver aktiv kommunikation med de studerende fra første dag på uddannelsen, således at ideen fremstår klar og tydelig, og således at den kan kritiseres i relevante fora, ikke mindst af de studerende.
• Kræver en team-tjeneste/holdlærer til at håndtere grupper, der ikke fungerer f.eks. pga. fravær eller gruppekonflikter.
Model Y (3)
Hvilke opgaver løser gruppen?
Tanken er, at gruppens formål er centreret omkring forskellige, men konkrete opgaver, der afspejler undervisningen og læringsmålene på det enkelte modul. Hvilke og hvor omfangsrigt kan derfor variere.
Forudsætninger:
• Kræver at vi fra underviserside er meget spidse på, hvilke aktiviteter og læringsmål, der indebærer studiegrupper og hvordan; dvs. stiller konkrete opgaver til grupperne
• Kræver at grupperne i en eller anden grad er tænkt ind i den måde, vi
tænker læring på (øvelser og arbejdsopgaver i undervisning, forberedelse, produkter og feedback, samt eksamen og forberedelse heraf)
• Et perspektiv på dette kunne være, at de studerende kan inddrages i beslutningsprocesser omkring, hvordan studiegrupperne kan støtte undervisningen og læringsmålene på modulet.
Model Y (4)
Ressourcer?
• Ressourcer prioriteres (indenfor modulet?) til at støtte gruppernes processer og bidrage til at løse deres konflikter.
• Kunne være i form af underviserressourcer, der udlånes til en holdlærer-funktion, hvor denne følger holdet fra 1-3 semester, og dermed udgør holdets ”team-tjeneste”
[mhp at gøre kunsten at få et samarbejde til at fungere som en arena for læring af, det der er vigtigt i socialt arbejde (kommunikation, konflikthåndtering, samarbejde m.m.) – kan begrundes med henvisning til relevante læringsmål på modul 1-6].
• Disse processer evalueres med de studerende – fx efter 3 semester.
Forudsætninger:
• Stiller krav til prioritering af ressourcer viet til formålet;
(f.eks.: 1 ECTS = 1/15 af ressourcer på et modul = ca. 60 AT/modul)
• Stiller krav til organisering, hvor holdlærer-funktion går på tværs af teams.
• Stiller krav til underviserkompetencer ift. denne rolle.
Variationsmuligheder
Hvor vigtig er gruppen?
Denne model placerer studiegruppen centralt i uddannelsen og de studerendes læring.
Hvor stor en del af arbejdet, der henlægges i
studiegrupper, og hvordan de studerende støttes i at bruge gruppen som arbejds- og læringsrum kan variere:
…men indenfor et spektrum, der kan begrunde at vi bruger vores og de studerendes ressourcer på at etablere og støtte grupper.
Gruppen som
subjekt
Den enkelte som subjekt
Hvis vi går denne vej…
… følger der noget med:
• At vi øremærker ressourcer til at støtte de studerendes arbejde i grupper (prioritering), i form af ”team-tjeneste”
og hold-lærer funktion
• At vi går sammen ind i at arbejde med en læringsstrategi, hvor gruppernes arbejde og produkter er tænkt ind fra
starten af uddannelsen (didaktik og eksamensformer)
• At vi etablerer nogle samarbejder på tværs af aktuel teamstruktur omkring både indhold og processer på modulerne (organisering).
• At vi tilfører ressourcer til at uddanne hold-lærere
Strukturer
Arbejdsgruppen (Sherif):
• Gruppestrukturer etablerer sig hurtigt/”tilfældigt”
(personlighed) og ændrer sig langsomt (personlighed) https://www.youtube.com/watch?v=6QGNxRGgBwM
Roller (definition):
• Det sæt af forventninger der knytter sig til et bestemt gruppemedlem
• Status (Socialt-Hierakisk spørgsmål)
• Lederroller, opgave- og relationsroller samt individroller
Den interpersonelle cirkumpleks
Hogan & Kaiser, 2006
Process
Udgangspunkt i klassisk socialpsykologisk forskning:
• [Freeze – Unfreeze – Refreeze] (Lewin)
• Ind- vs. Udgruppen
Det stiver indgruppens selvværd af (Lewin)
• Tuckmans fase model for arbejdsgrupper
https://www.youtube.com/watch?v=nFE8IaoInQU
Tid Effektivitet
`Forming` `Storming` `Norming` `Performing`
Gruppens udviklingsprocesser
Why are we doin this!?
Afsæt
1. Kommissoriet for studie-gruppe-arbejdsgruppen, der
lægger vægt på behovet for at skærpe vores bevidsthed om og anlægge en strategi for, hvordan vi bruger
studiegrupper i uddannelsen - for dermed også at kunne gøre det mere klart for de studerende, hvilken rolle grupper spiller og hvordan vi griber det an.
2. Arbejdet bygger dels på erfaringer med de studerende og vores uddannelse, dels på fælles oplæg og læsning af centrale tekster, der giver et grundlag for formulere en strategi.
