• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
577
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Paulinus a Sancto Bartholomaeo.; med Anmærkninger af Johan Reinhold Forster.

Titel | Title: Fra Paolino da San Bartholomeos Reise til

Ostindien

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : A. Soldins Forlag, 1799 Fysiske størrelse | Physical extent: 554 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

v k l K 0 ! ^ 6 k I _ I 6 k O IO I- IO Ik K V H 1 .- 2 .8 28 8°

1 1 28 O 8 01680 Z

» >7>L>>7>L>

..."

V , d M - ' >

^ 5* ' ^

» ' ' 7 . B ^

?

A

''

'L

<1

M L

M °r.

^ H W M

^ 5

>

"X>

(4)
(5)

/

(6)

n

>

! j

4

G

I

I

! S

(7)

^M-M - - .'M

M - i > r

M .

' V E . '

. . ^ . - -

WM ^,

' - > . ^ .

- ' - . 7 '. -v

^ 7 - ' ?

^ '7 - . /

7 'W !7 ' 7^7?."'Z7?.. ...//tzK'- 7

' - ' -^-7 -7,' 7 , , 2 .

7

' H ^

' 7 - . » > ' . 7

7 7 ' '

7 7'-'

' -'L IL"«

MK.- -

. ,. 7 7 . 7

-M- 7/

^ ' - 7 L

7,?W/vk

,M 'M . , -7, .?7 GMKDs?Z v . ^

»--' . . . . .

- 7 7 7-7. . . 7 7

. 7 - 7 M

4-1

-»-

M m M M ^

!7 /7 > .' t-/ . .

' M ^

' . 7 ..

. . ^.^... j,..

'-- 7 . . ' -.

^ -'.. ? ^ . 7 ' 7 K M ' 7 . . . - . - ' »? .. .77,-i ^ -. 7 7-

. . «. ' -?.^.?- ' . r '

- - 7 M ' - ^

7^.

t ' - . / ' 7

. >' '

. ,-<^>>>7 P ., <717.' . . ' ? 7r . -7 7.7- 7 M ^

^ M

- v » - - ' . L . ,- > /-.- ' - ./?»

- . / t 7«.

.> - , . t- -'^ ?

M R

. M , '

V - ? k ! !

-'71.

i - ^ - 7 > x E / / - 7 . V V . 7 .

- s E M s D M M , - . lM . 7 M 'M 7 7 -M ^^ v 7/. 7

M M E - '

-

-

' '.7 .

M ' M ,

M .

A 7'?xH

- A'

^7>, "M, .

^-.-7'.' !v 7 v- v, '7

'.X 7 M

" v : 5 7 V , , 7 > - . , . - , 7M

-. -, .. V . '7 ^ ' . ' - '

? >. ' I

s M .

L ^ . 7 .

? '-'-. 7/.--^'F 7 LL ' 7 ..

8 / 7 - ' ? s / / . ?

N L

s. < -f -1- . 7/ - -." :'

" - M ,

.. . -W

..7-

-^'>7 7"' 7 -

' ! - > '"

V .

? 7 ^ ^ , s t ? 7/ v -7

- V ' " . . 7 '^

» V

<?. -- -' ^ !

.-. ' ' V

' I

EAG-^ .. -

l

. ' »- ' V. >^< . ^ . ...'

' -' ---

-7.7/ . . - '.

.7 .

r"

-M r -7 ! . - 7

E M .-. S W M i.7". ?:DA'"

- M K P '!

M

7

K- .

>/ .7

^7^

.. .1M Z

M I W

' r , - . »

(8)

A r c h i v

f o r x

- >

d e n y e s t e o g m æ r k v æ r d i g s t e

R e i s e b e s k r i v e l s e r.

N ie n d e B i n d .

? P a o l i n o d a S a n B a r t h o l o m e o s Reise t i l Ostindien.

!!5'

K iobenhavn, 1 7 9 9 .

Trykt paa A. S o l d in s Forlag hos E. M. C o h e n.

(9)

/

(10)

ra

P a o lin o da S a n B a rth o lo m e o s

m e d A n m c r r k n i n g e e

,

af

^ o h a n R e in h o ld F o r f t e t .

K i o b e u h a v n , 1 7 9 9 ,

Trykt paaA. S o l di« s Forlas

hos E . M» C oh en.

W-

(11)

' !

r

4 '4

tz

^ ^ V, . D . -

- ? . >

. , ^ ' L 4 > i - .

'' 4' ' 7' - .

.- >. - >

' 7 ^ ' - 4

^ 4 - 4 ' ^

'4^> - - -

-

7 ^ ^

4 V ' - / ^ Ti

/ "

^ 4

4 ^ - " '

7 ' ! I s

^ 4 ^ ,

-i ! -7

' 4

1 ^

4 O

''' ^

^ V

>'v D

'/ ? ' -

' M - s ' "

- 7 4 - 4 , 4 -

^ ^ . v^>

.. ^.'/.' -

. I D'

^ - 4 ^ 7

» D >-

7 > 74'-

' '! ">'

^ ^ -I

!. '

/ ' .

' > -) > ' - i - - . >

^ - 7 T ^

-* ^

/

> ^

'-

4

4 ;

' 4

4 '

O

V- ' .I

- -V -< ,

l. 4 > - 4 .

> ^ ,. ' 7 ' ^ ' -' '

' - 4 ^ ^ 4 4 ' ^

' " 4 4 4-

^ 7744^47 ' s- 1 - ' 7

.! > .

* , ^ ^

7 ' ^ '' D > 4 ^ - , 7 4 "^ 4 '.- .

<

4 » 4.

7/- -

> ' ^: * / .-

^ I.

»>

4 , X ^ ''

4! i

k

i

«

A

7'-' -'

r' >- - 7 ' ' ' ? ' ^ 4 ^ 4 . - '

4 , - 4

- ' 4^/ 4.4

- > 4

7.

7.

^ i.

. 44

, , ^ W K P M 4 'W4»'

- ' M

^4

<4 .7

4 - '

, - -,....- '»« »VM ^ ' ' ' /'

'. 7'V'

<> s

IL 'E

" 4"D ^

' -

(12)

« t

l ^

nt>4 s m

L pa r iw )

) to) l 1)1^

IN)!T vi- i)

F o r t a l e .

O o r f torfatteren t il denne Reise, som her leveres, fors dansket, er F r a P a o l i n o d a S a n B a r t h o l o - m e o , en barfoddet K a rm e lite r-M u n k , M e d le m a f Akademiet i V e l e t i i , en M a n d , der reder en ved L å sn in g og Reiser dannet A m id , og selv rig tig B e - dommelscskraft, undtagen der, hvor Opdragelsens og R eligionens Fordomme blande ham . M e n d e t,.

hvorved denne Reise isar anbefaler s ig , er, at F o r- fatteren har opholdt sig mange A a r i de Lande, han har beskrevet, og derved erhvervet sig Kundskab r det Tam uliste og M alabariske S p r o g , ja selv i det fo r Europaerne vanskelige S a m s e r c d a m - S P r o g , saa han har kunder skrive en G ram m atik i d e t." ) D e n n e . Kundskab i de Indianske S p ro g satte ham ei allcnc i S ta n d , t il at angive Navnene paa Lande, l D l D S t a d e r , B ierge og Floder rig tig e re , end v i hidind-

« l i l t i l vidsie, men endog t i l at levere mange tilfo rn C

(13)

Europæerne ubekiendte E fterretninger og O p ly s n in - rn ger om In d ia n e rn e s R eligionsstikke, Love, Littera« »u t u r . Videnstaber og Kunster o. s. v .

D e v id tlø ftig e Underssgelser over In d ia n e rn e s

R e lig io n , som desuden kun vilde interessere fa a , har 25- den danste O versetter udeladt og deri fu lg t F o r s t e r . .7 kassere, som soge disse K undstaber, ville finde disse ssss T in g fuldstændigere afhandlede i Forfatterens 8 ^ -

ile m L A r a ftir ia n n ic u in e tc , , , som er oversat paa LU T yd st under T ite l a f D arstellung der Vrahmanisch-

Indischen G o tte rle h re , i 8 ou rie i-2 t V o ^ s Z s 2 u x XL Incke«, H i n d u s G e f e t z h u c h og G e u t o a oc

G e s e t z e von R a s p e , ^ ^

Oversetteren har derimod tro e t, at en Forsters tz-l' A ln m e rkn iu g e r, som tildeels berigtige og oplyse det, ^ h vori Forfatteren kan have fe ile t, ei vilde vare den ns danste Laser uvelkom ne, da B a rk e t derved blev

mere b ru g b a rt.

C. B .

(14)

I n d h o l d.

Fer st e Bog.

Forste K apitels

Y?n1§ A nkym st t il P v d u e e ri (P o n d ic h e ry .) K o ro m an d el«

. . . kysten. Landing, K a p u c in e r. J e s u ite r, Beskrivelse over Graden.. D e n s H a n d e l. D e n s F o rfa tn in g . H vide M y r e r . D it t r e D r a a b f r , H ed n in g ern es V ild fa re ls e r med Hensyn r il K r is

s stendommen. . .

Ander K a p ite l.

q v 'iiN K ira p a rn a m . S e m in a r ie t der. J o rd b e ffriv e re n P to«

1 loincepS/s V ild fa re ls e . E rym olygist Fortegnelse , over S tA tz ^ n e s tz a rn a d a , T a ir ja u r , M g «

t d u ra . ' . , ,

»

Tredie K a p ite l.

r

,-,tzg4<9 S e o g ra fiffe / statistiske og hi'storiffe Anm crrknknger , over K o n g e rig e rn e T a n ia u r , M a r a v a , M a d n rg

, og Capnada. . , ,

S id e

r

(15)

o

Fjerde K a p ite l.

Neif- fra Pudvcan ril Cova'.am, Mailapm-i og M °- hraspauigm.

Femte K a p ite l.

>,dl-»x D - z , . M M . M M « « " « » -

k-tt- L fi-rr-m -» « r °m W-dl««p--n-m °»

rgiailapurc. » '

S ie tte K a p ite l.

Tvpcgravhrst Bestriselsq ovrr Malabar. .

.M'

Syvende K a p ite l.

- FEemc-ngdm, S M k o , 2ndustne og Forfatning i Malayala.

MiSsisnsanligaendLr.

Trayanc-or.

Ottende. K a p ite l.

Auhicncs hos Kongen af

Niende K a p ite l.

Malayrlas Zsolrgie. Firefsddcde D , r ;

. Aw.phib!''r. - '

Fugle;

Tiende K a p ite l.

« « . , F -n -i-r V ' « - « " ' « - Slanger i Iudiei!.

^ id e

87

rrS

,ez

. U i -66

(16)

'Tt"--' "

r -

S id e

> ^

A n d e n B o g .

r»G

Fsrste K a p ite l.

Dornenes Fodsel og Opdragelse. Zl4

iSnL

* * , »

Andet K a p ite l.

Indianernes SZgtestabS Anliggender. 5 1Z

>snL

Tredie K a pite l.

Indianernes Love. . . . Z5»

!snL

Fierde K a p ite l.

Indianernes Klajser eller Stammer. - Z6»

iiknL

Femte Kapiest.

Indianernes Retspleje. . Z8I

)4nL

S ie ttc K a p ite l.

«

Indianernes Sprog. . ' . ZSS

)SNL

Syvende K a p ite l.

Indianernes Religion og Guddomme. . 4«r

»s!§

I

Ottende K a pite l.

Tidens Inddeeling, Festdage, Indianernes Kar

lender. 42 r

»;§uL l

Niende K a pite l. -

Indianernes Mnstk Digrkunst, Bygningskunst sg

»vrige Videnstaber. 44-

(17)

Tiende K a p ite l.

Indianernes tcegekunst og Urrekundstab. . 484 E llevte K a p ite l.

Forfatterens Tilbagerelse ril Europa. Nogle Eft v

lerrctninger om Eejlan. . . z ir

T o lv te K a p ite l.

Forfatterens Nekse ril Europa. Kortfattede Efterø retninger om 5lsle de Franee og Bourbon- det

.-ode Haabs Forbierg og Ascensiows Ken. Z2?

»M

»

» »

-'SU

»

i

'A-

kl

'4l

i

l n

^ ,

L

(18)

Fra

P a o k i n o de S a n B a r t o l o m e o S

N R e i s e t i l O s t i n d i e n

i

M e d A n m æ r k n i n g e r a f

Zoh. Re i n h o l d Forster.

^'.1 ,

l" '-

. ^ . ' >.

!? ' tiT'..c'

. ^^ - - . ^

j - ^ i

? -I'i-

-

''

(19)

77^ ^7^

*^^PW^7WU'W^ '

>'7-

p^!DG-'7-

i ' W ? ^ ' T ^ -

E p " / / 7'' ,7L .

MU^ ".

^ O s - ^ E 7 ' .77.

M M M L ^ 7 M M

" 7

7 7 7 .-7-

^'7 7

< 7 - ''77. . 7

77 7.''7 . ' ^ '/'r.'^

-W M 7'7 " 7-

'?

7-'

-^N W 7..>g7H D ^ ,

^ - 7' ^ -' "' ' ' ' ' ?.;77 '. ' 7"

/7L ^

' . . P I K . ^ ' /'- T

,,-- i - '7.7

p ' ' 0^^-^ > ' 7 . > - .-7 ' ^7''7.

M G D c h r

D . , -

M M -

U.<, > ^ 7/>

t)' 7

^ '^'7? ^

' W G ^ 7 - ' 7 , x ,

- ' 7 . ^

, r ^ 7

-i- '

p.

>>

,>H'

7 M M P 7 7 A 7 7 A r^ .E '

/s-'

s7 .>r -'-» ' M

-nH'

>

^7 U 7 .. 7'E

7-7 ^ '.' , 7 ^

- ^'7 '.'7'"7 '. ^ 7'. 77-7^ '7 ^ 7 >,

- ^ 7 E 7 M .

!.

,7 '

MMP . U ' .

' 7 ' - 7 ' . ''-77 -< 7

' 7/ - '->

'M ' s r 7 7 7 7§ z. ^,.

M v » ? k 7 4 7 ^ 7 - l

7 . 7< . I7 . 7 ^ .7 . 7 l '

^ . -» ch .

' ^ K - v -

,- H , '? 77 . -!;77

> 7 ' "

-»7^7> 7'7 7 E . v 7^ 7;

7 7

. 7

7 7 7 . < >

.7 7.' p ,! . ^ 7' . - - 7^^. .

^ ' ''- ^7^ '7 7p^. -

777'77c^P'^^7 .7 7 77777-7. 777^7. ^ '''. . ^' 7 ^

-».V.

M M,-7A E 7 - F

7K7,7

77D '7/.'7^ '. -7-

-O»7-'

>

vf ''< - 7F"r7L M P^ 7 ^ " M77'7 L

W 7 M 7 7 7 7 M 7 W 7 L - / "

A 7 L M M '-

> >

M E W ^ ^77M 77

' ' i K P ^ 7 c k » - k . . . -

7 7 ; i M W _

^ 7 . ' 7 7 d M j M g W W « Z M - 7 ' . 7 7 7

''7P7'U7 .^ MZWUM '- - ^ 4 - k crr/ 7 K 7 " ) ' - '" 7 ^

7 ? 7

^ 7 ,,

^ />7 7 . '>.., ...

. . . - - ^,. .. ^ ,'..' . . - . .

^ 7 7 7 - . ' ^

'7 ^ " 7 '' . ,. ?- ^ ^ 77' -7" . ^, 7M H ^7p-. ? 7 ' ' ^ 7 ' - 7 7 - U ^ '

7M7- .. - .'» , . 7 5 7 7 i L, . -U . 7 7 .77

7 7 "7

>7 -

/ <» -, ,7 . - 7 > ' 7 7 7 U ' < 7 ' ' ^ . 7

- >

7 -.' '

'-A

7 7 77^' 7

§ ' 7 W

U 7

7^ ^7-

N 7

i-^i

'.7 '!." 7

U ' P 7 ..

' ^ 7 7 .'.' ^ -

,7- ^ '> .'p, ... ^ '»DTK

^777 EUMp

7

l i

M W W

F U ' '

^ 7 ? A td. ^ ^ ^ '.

W M M 7

Z7

7 7 4>7-h

Ak

.,r

7 7 - ' U ' P ' ^ 7-

' 7U-7-7 i 7 '

7

VM7

^ 7 7 L 7 T

i -

k D

»--Hk M

' -

, 7W

__

(20)

F o r s t e B o g .

Fsrst e Ka pi t e k .

Ankomst t il Puduceri (Pondlchery). Koromandelkysten.

Landing. Kapucinere. Jesuiter. Bestrivelse over Staden. Dens Handel. Dens Forfatning. Hvide M yrer. V ittre Dtaabev. Hedningernes V ild ­ farelse med Hensyn t il Kristendommen.

N a n e t t e , under K a p ita m t s G B e r t e a u d , hvorpaa jeg forlod Havnen ved 2 ' L L ' O r i e n t , ankom den 25de J u l i i 1 7 7 5 paa sssNReeden ved P u d u c e r i (P ondichery). V o re s tznulllangsomme F a r t havde allerede varet i sex M aaneder

! tza og ligesaa mange D a g e ; derfore v a r vores T a a l- xkom modighed forsvunden og vores Lcrngsel efter det -ftrst faste Land overordentlig stor. M ed ufravendte B lik -uHsaae v i hen efter der over Floden, og ventede end-

A 2

(21)

nu at naac der samme Aften. *) M en da Aften- stumriugen i In d ie n er -neger k o rt, saa overfaldt N atten os pludselig, tilintetgioree rere Onsters Opfyldelse, og udbredte sit sorte S lo e r over Laud og H ao. D en folgeude M orgen ved S olens Opgang hilsede vores S k ib Citadeller ved Puduceri med elleve Kanonstud. M a n svarede det igien fra Besætnin­

gens S id e yied m og lod der franste F la g vare.

* .

C r o l o m a n d a l a Kvsten, som Europcrerne ganste falst kalde C o r o m a n d e ! , har i nogen F r a ­ stand Anseelse a f en gron Skueplads. S rrandbre- den er bedakt med hvid S a n d , ogsaa bliver man

M an regner sædvanlig 6 Maaneder t il Farten fta Engelland eller Frankerige t il Ostindien; dog kom­

mer det an paa Omstændighederne, om man stal t il­

bagelægge Reisen noget tidligere eller sildigere, is rr paa den Aarstld, som man udlober i, og Stedets Be­

liggenhed, som man vil hen n lft'D a M o n s u h n s eller M u s s ong s afverle i det indiste Hav mes et­

hvert halv Aar, saa maae Skibe, som endelig ville hen t il et bestemt Sted, ofte tage en lang Omvei for forst at komme i det Streg af Vinden', som forer dertil. Mon sul-ns Afverliug er altid forbunden mcd en stcrrk S to rm , som ofte tilreeder de beste Skibe paa aaben Hav meget ilde. Naturligviis maae altsaa Farten t il Ostindien'meget ofte forhales.

Jeg veed forresten Erempler paa, at Skibe ere komne derhen fra Europa i fem Maaneder.

. , . r , » , ' , ft O ! ! ' < >

(22)

x rr L ir

»o o

) )

t t

7>

t t t t

)

hist og her en Ma'ngde stisnne Konchylier vaer. F ra Vesten igennemsiiare forstiellige Flod-er og S rre m ? me, dette Land, som komme ned fra de hole G a t e s - B ie rg e , tage deres Lob mod Osten, og siyde tilsidst tildeels med stor M a r m og B u ld e r, men tildeels ogsaa gandste roelrg og stirle i H avet. I Oktober Dg November, da Regntiden in dtra jfer., stige disse Vande o v e ro rd e n tlig , og rive da fra Biergene en M angde S la n g e r med sig, fom de fore langt, ud i S o e n , stil ei ringe S k ra k fo r uerfarne Rejfende.

S a n d syn lig gav dette den fer'ste Anledning t i l S oeuhyrerne, som man v il have seer i de indiste Vande. Landet er herfra v id t og bredt besat med allebaa'nde T ra e r, isar de, som a f Europaerne blive kaldte a'gte ind-ianste Palme eller K okostraer.

In d vaa n srn e kalde dem T a n g e og betiene sig jevnlig a f dem t i l a t anlagge nydelige Hanger, hvormed ei allene heele M alabarkysten, men ogfaa en stor Deel a f Ciolomandalakysten ligesom er bedakt.

Im e lle m disse Hauger ligge forstiellige Flekker og Landsbyer, og den lreele E gn pranger med bestandig Grene.

t t

o

t t

-

Paa mine V andringer giennertt I n d i e n fandt jeg, a rK lim a e te r bveralt meget m ild t og sundt, og ingensteds berre jeg Klage over siet V e ir. I n d - vaanerne sove s.rdvanlig ved aabne D e re og V in d u e r, undtagen paa den T id , dam an sporer E a r a c a t t a , en v is A r t a f Vinde, fora blase fra G a t s s e g n e n.

Disse omtalte Bierge rage deres 'Begyndelse ved

(23)

G

K a p K o m a r i , under 8 0 nordlige Bredde, og tzo drage sig derfra imod Norden , saa at de nasten m giennemstare In d ie n i M id te n . D e n ostlige D eel k : h e d d e r C i o l o m a n d a l a , d .e . H ir s e la n d ,* * ) m e n m den vestlige M a l e y a l a etter B j e r g l a n d . D e t

sidste bliver asAraberne og Europæerne kalder M a la - bar, eller den M alabariste Kyste. G a t e s B i e r -

g e t , ib la n t alle derværende Berge der hoieste, fo r- - r aarfager den F o rs tia l i V e irlig e t og Aarstidernes ds F o ra n d rin g , som finder S te d paa begge disse Kyster. .1

D e t er et a f de synderligste Naturfænomener, som m man nogensteds kan blive vaer. Paa C i o l a m a n - -r d a l a k y sten begynder Sommeren i I n n i i , men paa m M alabarkysten indtreffer den fsrst i Oktober. I denne zr sidste Maaned bliver der V in te r paa Cwlom andalaky- -r sien, da den derimod allerede in d tra ffe r den 2 5 I u n i i n paa M alabarkysten. F olg e lig begynder den ene A a rs- r?

tid a ltid der igien, hvor den anden ender. N a a r V in - r, teren hersterpaa M a l a b a r k y s t e n ; n a a rB ie rg og tz D a l bave afTordenens Raslen og frygtelige Lyn gien-

nemkrydse Luften: da er Himmelen ly s og klar paa -

*) Den sydlige Spidse af Indien bliver paa alle enro-

paisse Kaart faldet K a p K o m a r i n ; men rores tz Forfatter giver den sit egentlige indiansse Navn « K o m a r i .

«

H i r s e l a n d kaldes ustridig den estlige Deel, fordi j Indianerne meget ievnlig dvrkc paa disse Sletter , forssiellige Arter af Moorhirse, ktolcus ^

Duns 0. si. a.

(24)

I zi!

>14 r>n

>24 ro)

2M Wtz

N2) nO

»</dl

» I

>r)o )704 22M L 1 U Z

C i o l o m a n d a l a k y s t e n , S k ib s fa rte n gaaer roe-

!ig , Riishosien h live r indsamlet, og Indvaanerne blive jevnlig befogte a f fremmede Handelsmand. M e n naar nu ogfaa den raae A a rs tid indtreffer h e r; naar dette Land b live r hiem fogt i heele z M aan.der a f U v e ir og Regnstromme, a f S to rm v in d e og O v e r- svommelfer, da optager M a l a b a r k y s t e n S o e - farerne i sine H a v n e ; staffer sine Beboere Handels- fordeele, Arbeide og Fornoielfer, og glader sig fra Oktober r il I u n i i M aaneds Udgang over en H im ­ m el, h v is venlige B lik ingen S kye formorker.

Denne N aturens In d re tn in g forekom S t r å bo gandste urroelig, og han behandlede derfor de R e j­

sende meget ild e , som ved deres Hiemkomst fra In d ie n medbragte den ^E fterretning, at man op­

levede der 2 Sommere og 2 V intere inden A arets Ende. Saaledes maae Reifebestriveren kun a lt fo r oste undgielde for sine Laseres Uvidenhed. D a jeg, siger C h a r d i n , raadsorre m ig med Kom menta­

torerne over stige S te d e r, rmrrkede jeg overalt de meest paafaldende V ild fa re ls e r; th i disse F olk rave i M orket, og soge kun ar erklcere a lt paa et S lu m p e rra f. * )

(» *) Da B o u g a i n v l l l e var kommen tilbage ffra sin Neise om Jorden, spurgte Pariser Damerne ham, hvorledes Fruentimmerne klrste sig i Cbina? — Da han svarede: han var ei kommen ril dette Land, fandt man det ubegribeligt, at han kunde have om- seiiet Jorden, uden ar have vcrret i Shma. Også«

(25)

r

D e n 26de J u n i i henimod Klokken 12 om ma M iddagen forlod jeg vores S k ib , og begav m ig i l tz m in K a p ita in s , H r. B e r t e a u d s , Selskab paa et n 1 lid e t indiansk F a r t o i, som de derværende In d v a a - -NL nere kalde S c h i l i n g a . D a Landingen i P u d u - --uc

c e r i og M a d r a s p a t n a m er meget fa rlig og tzo forbunden med store Vanskeligheder, faa ere disse ssst S c h i l i n g a s forsi-nede nred en hei Planke, for a t '

H avetsbolger ei kunne saa let flaae ind. M en mA denne Bygningsm aade har den stadelige Folge, a t -n

S o e n afbryder des heftigere imod Sidevaggene, have r S c h i l i n g a snart him m elhelt i V e ire t,

styrter den mark iglen i A fgrunden, og kaster den nsck endelig med storste Raferie paa Strandlrreden. * ) . . ( * . D e n vilde blive fondcrstaget, om ei M u c c o a eller vsss Fisterne, fom regiere den, styrtede sig i H avet,

mig og min forevigede Son G e o r g har man nkni f. E r. i Wien gjort Spsrgsmaale, som vi i det

ringeste siden efter have maattet smile ved. F.

* ) Den flade Bredde langs Koromandalkvstcn har ingen N M Havne; Mennesker og Vare kunne derfore ei blive s M bragte uden xaa disse S ch i l l i n g a s fra Skibet t il lir j Landet. Og endog for disse smaae Skibe er Arbei-

det meget farligt, da den flade Strandbred foraar- -n rr sager en frygtelig Branding. E n g e l l c r n d e r n e 4 n 1

have tabt mange Skibe i alle deres Soekrige af '

Mangel paa en Havn paa M sid e n ; derfore er Be- - E siddelsen af T r i n c o n o m a l e s sikkrc og rumme- ---ini Uge Havn paa østsiden af C e i l o n saa vigtig. .bijv

§.

*

k

(26)

satte sig mod den a f alle L ivskra fte r, og paa denne M aade formindskede S te d e ts Heftighed. Jeg v a r bange, ferend jeg naaede Landet, og jeg blev' saa giennemvaad, ar Vandet fled m ig ned over R y g ­ gen. D a jeg gik t i l S ta d e n , v a r jeg ei ander­

ledes t il M ode, end om jeg kom i en O v n ; th i S o le n havde gandske giennembrandt S a n d e t, hvormed Seekysten er bedakt. Tilbagekastningen a f dets S n a a le r foraarsagede mine Orne utaalelige S m e rte r, og mine Fodder b riu d te som I l d . U n­

dervejs med te jeg nogle indianske Kristne, fom gave m ig Gelcide og bragte m ig i Kapucinerklosteret i den sydlige Ende a f S taden. Disse gode F adre vare just beskæftigede med ar bygge; th i Engellanderne havde i A aret 1 7 6 4 , fra deres paa Needen liggen­

de S kibe, beskudt S taden P u d u c e r i med gloende Kugler. Deres H a v n t r a f iblandt andet ogsaa disse fattige Kapucinere, h v is Kirke og Kloster blev

forvandlet t il en G rusdynge. Disse Herrer Engel- lin d e re maae vel ei endnu have v a re t underviiste i de hedenste In d ia n e re s Grundsæ tninger, fom anfee det for een a f de meest utilgivelig e S y n d e r at ode- lig g e Templer og Gudshuuse. D e sige n e m lig : G o r i l l u o u i r o u n d s l X e l t i u n i .

ir u s lr ik u r o duel e ; det e r: det er a ld rig tist ladt, ar forstyrre Templer eg Huufe, h v o ri Rejfende blive indkvarterede. *) A f M angel paa R um

») Krigen cr en Uretfardigheds Tilstand. N n om­

stunder blive de saakaidte Krigsrettigheder saa oste,

(27)

kunde Kapucinerne ei modtage m ig ; derfore begav jeg mig t i l de franste Misstonairer, som hore t i l de saa kaldte fremmede Missioner, og boe i det heden­

ske Q varteer a f S taden. Her fandt jeg denne M issionsanstalts P rokuratorer H r. I a l l a b e r r og H r . M o u t h o n , som jeg blev meget venlig og k la rlig modtaget af. E fte r B ordet giorde jeg en Spadseretonr t il Iefuitkollegium m et, hvor jeg fandt P ater J u l i u s C c r f a r P o l e n z a , en la rd Nea­

politaner, fom er meget beremt for sin P o litik , men endnu mere for sin K u ud stab i det tam ulifte S p ro g ; iligemaade P ater A n z a l d i . Pater Le F a d r e , og endnu femten andre Mission airer, fom alle vare ankomne der for ikke langt T id ftoen fra T a n j a u r (Tanfchaur) og M a d u r a .

Gouverneuren i Puduceri v a r den G ang H r.

?ay de Lavriston, en M a n d a f meget modererte G rundsæ tninger, som fortreffelig forstod at leve i Roe og Enighed saavel med Engellanderne i M a ­ d r a s p a t u a m , som ogfaa med sine Naboer, de hedenste In d ia n e r. K un faae a f dem, fom fo r ham forestod Gouvernemeutet i P u d u c e r i , be- sadde denne D y d . Denne M a n d s Klogstab og B e-

vg under saa mangfoldige Undskyldninger ooertraadt, at man slet ikke veed, hvad man egentlig ffal ranke under dette Udtryk. Religion, S ader, Lanke- maade og tusinde tilfældige Omstandlghedcr give disse Rettigbeder nye Bestemmelser. F.

(28)

ffedenhed behagede derfore ei de franste B ru u s - hoveder, og S o n n e r a t *) beklager sig endogsaa jam m erlig over den gode Modtagelse, som vlistes Gouverneuren i M a d r a s p a t n a m , Lord P i g o t paa sin Giennemreise t i l P u d u c e r i .

v i t i a p > io iu n t , i'e e te a o s t (N a a r Lasterne bringe Fordeel, synder den, lo m handler rerstafsen.) D e rfo re maatte H r. Lap von Lavvistons Beskedenhed vare hiine lidenstabelige Mennester forhadt.

P u d u c e r i va r i m in T id en stor, meget smuk S ta d : I b la n t andet beboede den delvarende Gouverneur et herligt P allads. H os denne Herre spiiste man ei sielden ved et Taffel paa hundrede Converter, og selv jeg havde engang den 2Ere a t blive buden t i l et a f disse Giastebude tilligemed H r.

I a l l a b e r t . Im o d Norden og S oirden v a r S t a l­

den forsynet med fortræffelige F astn rn g sva rke r; de bleve anlagte i Aaret 1 7 6 9 under H r. B o u r c e t s . D ire k tio n , fom ogsaa havde udkastet Planen der-

8ormer«t vov^ve Inckc.« 1?. I. I . si. i

Sonnerat, en meget duelig Tegner, som ogsaa .havde nogle Kundskaber i Naturhistorien, kom me­

get ung tik In d ie n , og var opbrusende,- fordi han han havde for stor Indbildning om sine egne T a­

lenter. Lav von Lavriston var en Descendent eller Bestcrgtet med Law, som havde giort sig ma bc- kiendt under Hertugen af Orleaus's Regentskab.

F.

(29)

I 2

t il. I den sydlige D eel a f S taden gaves der nogle a f Europæerne beboede Huuse, som vare meget rummelige og smukke, og forsynede med fristaaende G a lle rie r, B a lu stra d e r, S o lle r og Portier. E u ­ ropæernes S va r te er v a r g Miste assondret fra M a - bomedanernes og de hedenske Indvaaneres. D e sidste boede allesammen ved/hinanden paa Vestsiden a f P u d u cer i . Paa aste de Steder, bvor I n d ia ­ nerne er anviist en egen Plads r il deres O phold, b live r en a f deres Landsmand sat r il Opsynsmand over dem, som maae serge for Orden og Roelighed og Politielovenes Overholdelse ib la n t dem. I C o r r a t e , P a d m a n a b u r a m , T i r u ' v a n d a - g u r a m , C a y a n c o l l a m og andre paa M a la b a r- kysten varende S ta d e r tresser man overalt den samme In d re tn in g , paa det at der ei stal opstaae K rig ester S t r id ib la n r diste saa sorstiestige Folke- siage, Kaster og N eligiorrspartier. Enhver leder her paa sin V iis , og handler efter sin Over'be'viis- n in g ; da det dog er heller er mueli.gr, a't saa mange Klasser, saa mange Tusinde Mennester kunne blive eenige om et fastes Troes sy stem. *)

S ta d sp o r ten mod Vesten bliver bevogtet a f sira kaldte S ip o y s (S eapoys) ester indianfte S o ld a te r

as os r.'i -N os lst -N

so -y No o/r 70<

Sst 0(--

roz ) Her have vl et paafaldende Ereiupel paa den Sand-

bed, at Reiser i fferne Lande, blant Folkesiage «f forffielligc S ader, Skikke og Relrgionsnrceningcr

gisrc Dlenneffene niere lileraltankende og tole­

rante.

-o.y

(30)

som bestaae a fF o lk a f allehaande S ta m m e r og R e li­

gioner. D e vare ercercerede paa fransk M aade.

H a y d e r A l y K h a n , h iin berorme og frygtelige K rig e r, som underkastede sig M a y s e r , K a r n a t e , C o u c a o , C a n a r a og C a l i c u t , v a r ogsaa t i l ­ forn kun en S e a p o y , som stod S k ild v a g t ved denne P o rt i Puduceri *). I denne samme S ta d larre han forst at tiende den franske Taktik, som han siden efter bctimte sig a f er allene imod de indianske K o n ­ ger og F y rs te r, men og imod Europaerne. S a a - ledes kunde der maastee om kort eller lang T id sindes en anden indiansk H e lt, som paa samme M aade giorde B ru g a f Engellam dernesKrigsdiciplin, h v o ri de for narvarende T id underviise Indianerne. D a

' /

Engellanderne og Frankerne leve i uophorlig S t r id med hinanden i In d ie n , saa kommer sadvanlig en behierter In d ia n e r, som tredie M an d derimellem, og, gaaer saa los paa det eene eller andet a f de stridende P a rtie r. Saaledes handlede netop H a y d e r A l y K h a n s S o n , T i p u S u l t a n B a h a d e r , fom odelagte en 'anseelig S tra k n in g Land i det sydlige I n d ie n , og overvandt de brittiste Tropper i forsriel«

lige Trefninger. P u d u c e r i blev overgivet t i l Frankerne den 16. I u l i i 16gO a f R a m a h R a j a , en S o n af S e v a g i s M ararternes Konge. Denne Konge eiede Provindsen G , ig i, tilligem ed en F a s t-

*) Fabelen om H a y d e r A l y s ringe Herkomst er allerede forlangst giendrcvet. S , S v r e n g e l s H a y d e r A l i Forralen S , v i . F.

(31)

tting a f famme N a v n , som ligger paa Biergene son­

den for P u d u c e r i . R a m a N a j a havde revet den P rovinds, som P u d u c e r i horer t i l , fra sin oprindelige og retmajsige Overherre. H an overlod Frankerne den omtalte S ta d under den Betingelse, a t de stulde erlagge ham to Procent a f alle de V a re , som bleve ind- og udstibede der. D ette Foredrag er et talende B e v iis fo r , at P u d u c e r i kun blev ind- rommet Frankerne som en H andelsplads, og at de nedsatte sig der kun som Kiobmand. D a K a p ita in R i c a u d i Aaret 1 6 4 2 oprettede det Franste Ost­

indiske Handelsfelstab, traadte han i Compagnie med 2 4 andre Kiobm and, og denne Forbindelse havde, efter deres Foregivende, intet

andet Aiemed

end den

indiske Handel. M en disse K iobm and lode sig kun a lt for snart marke med, ar deres Hensigt v a r stilet paa andre T in g . D e begyndte efterhaanden at u d v i­

de deres Standser, strabre efter nye Besiddelser, ble­

ve a f K iobm and K rigere, og vagrede sig endelig endog ved a t erlagge de tontraktmassige ro Pct.

D ette steede ifa r siden Aaret 1 6 9 5 , h vori Mongolerne erobrede Fastningen G in g i. M ed Rette maae man undre sig over Abbe R a i n a l s synderlige Udladelfe, som g io r Portugiserne, fom In d ie n s forste Erobrere de bitterste Bebreidelfer og dog for'oigaaer a lt det med S tiltie n h e d , som lader sig sige imod de ovrige N ationers voldsomme A dfard, der troelig traadte i

») Indiens nye og sande Historie viser, at alle Euro- paist - Ostindiffe Handelsselskaber have fulgt Hol-

(32)

rH Portugisernes Fodspor. H r. D u p le i x , Puduceris v s daværende G o u ve rn sr, lod sig udnavne fra M o g u l lir tilN a b o b , d. e. t i l en indianst Overhoved eller F y r - skj ste; og fra denne T id bragte man de forrige Fore­

vis drag og A fg ifte r inden tvende A a r gandste i F o r- zltz glemmelse. FrankerneszStolched tog bestandig mere O verdaand, de og Engelanderne bleve i hoieste G ra d rim misundelige paa hinanden, og det kom endelig t i l i i A K r ig imellem begge N arioner, h v o ri Frankerne snart 6kr råbte, snart igien erobrede, snart maatte aftrade og nus snart igien fik tilbage deres Handel cg Besiddelser i n A I n d i e n . D e t Hollandske Kompagnis, som v a r n m mere betankt paa sin Interesse og ei saa krigerst sin- det, besad vel ligeledes mange eg anseelige K olonier

^ i i In d ie n , men vakte mindre M isundelse, fo rh o ld t

^ h'st sig roeligere og erhvervede sig derved anseelige R ig - m vs domme. I A a r e t 1 6 9 ; borttoge H o lla n d e rn e P u d u - c e r i ; i R ysviker Freden gave de den tilbage. I A aret 1 7 4 8 blev den beleiret a f Engellanderne og 5 ^ 1 1 7 6 1 erobret a f dem; 1 7 6 z aftraadre de denigien, 7 7 1 r 7 7 8 bemagtide de sig den anden G ang under H r.

I l s T B e l l e c o m b e og gave denigien tilbage 1 7 8 3 . S id e n den franste R evolutions Udbrud kom P u d u - l 1 2 ) c e r i under Nabob Mohamed A lp s Herredomme, som rr,« v a r Fyrste t i l A r k a t e og Engsllandernes rroe

tandernes Erempel, og ere blevne Krigere asKjeb- mand. Selv Eugellanderne have »stridig ved k mange Lejligheder paadtaget sig Had og Afstye ved

> deres Grusomheder og Undertrykkelse. K.

(33)

D undsforvandte, og siden den T id er den in d til denne D a g ble'ven i hans Hander, eller snarere i Engel- landernes. S a a v id t have nu Frankerne bragt det ved deres S to lth e d , Forsterrelfesjyge og Krigsrase- ri e! H vad N y tte , hvad Fordeel kunde nu vel F ra n ­ kernevente t il Skadeslosholdelse for de uhyre Omkost­

ninger, soul den maatte anvende paa denne Jndiste Kolonre, under dens saa mangfoldige bestandig asvex- lende Skiebne. Im e n s den endnu v a r i sin blomstren­

de Tilstand, talte man i den og det dertil horende T e rrito riu m omtrent 2O ,O 0O Indvaanere. Afdisse vare i det ringeste 4 t i l 5 tusinde bestiaftigede med ar indsamle B o m u ld , karre, spinde, forarbeide og farve den. Ved denne Kunstflid v a r Handelen saaledes stegen, at den holdt Kom pagniet fuldkom­

men stadeslos, ei allene for sine Udgifter, men fo r- siassede det endog desuden, betydelige Fordeele.

Ved m in Ankomst t il I n d u c e r i laae 1 5 franste S kib e paa den derværende Reede, og A i m a b l e N a n e t t e va r det siette. Nogle Dage derefter kastede endnu fire andre Anker. Tre a f disse F a r ­

tener vare mere end tilstrakkelige, r il ar forfyne den heele Kolonie med alle Nodvendigheder, th i der boede ei mere end tre eller fire franste K iobm and.

H iin e havde V iin e , T e ie r, J e rn , Kanoner, Ge- v a re r og franste V are inde. M en nu drikke I n d ia ­ nerne ei V iin , og deres K ladedragt hestasier a f h y id r V o m u ld s ts i, som bliver fo rfa rd ig e t i deres eger, Land. Hvorledes afsatte altfaa Frankerne disse V are ? D e solgre deres V iin e , T sier, Kano-

(34)

NN n e r, Gevachrer, med et O rd nisten deres hele Lad- n in ninger t il Engellanderne i M a d r a s p a t n a m og s T B e n g a l e n , som siden betiente sig a f disse samme i M Kanoner og Vaaben imod de franste Tropper. M e n

? s6 de Penge, som Frankerne indloste for disse V are, ble- s zy ve for det meesie i In d ie n , th i de kisbte derfore N et- 6 k r teldug, B o m u ld s ts ie r, G in g a n g , S ukker, Peber, i« b Aimruer, Eardamome, Halsklude, Lommerorklader, rs P P e rler, LEdelsteene, S la v e r og S la v in d e r. O m im 6 denne Handel v a r fordeelagtig fo r Frankerne, v il jeg lrv o overlade t i l mine Laseres D o m .

' .

Bejarningen i P u d u c e r i bestod a f 4 0 0 2 m M M a n d . Denne S ta d ligger ikke la ng t fra S tra n d k y - m lj sten paa en sandig G ru n d , hvorpaa der ei voxer )6nn andet end Palm etraer, Hirse og nogle U rte r; dog g i- tzs« ves der ogsaa i den omliggende E gn B o m u ld , no-

! rstz get R iis og Kapers. M ed Hensyn t i l Overstodig- c>6sst hedafLevnetsmidlerkanhverken P u d u c e r i eller M a ­

ri 7 6 d r a s p a r n a m lignes med S ta d e r paa M a la b a r- Zssyk kysten. D a C i o l a m a n d a l a k y s t e n udgior den i l l i j s estlige Deel a f denne H avn, saa er S o le n s Hede her thnrll la n g t heftigere, og Grunden la n g t sandigere end

(o ») Man lase herover 6>1^0N iristoirs tie 1'inclostLn,

1 z. ji. 22O— 2 2 4 . Irectierclies Iirrto r. er seosr.

X n ^ u e ril tin k e r r o n , prein. parr. 1 7 4 . F.Vk-

fatteren skildrer her den franste Handels Tilstand med vel starte og hastige Farver; men dog unagte- I Ug i det Heles troe.

B

(35)

andensteds; ogsaa tresser man fa rre Floder 'her, fo rd i den ligger a lt fs r langt fra G a t e s b i e r g e - n e. Disse Omstændigheder maa man rils triv e , at den frembringer lidet B o m u ld , men desmere R i i s ; a t der vel bliver drevet en start Handel, men Ager­

dyrkningen derimod h v ile r; og endelig at dens B e ­ boere ere langt smidigere, snuere, v ittig e re , sortere og mere ovemoisie, end de paa M a l a b a r k y s i e n.

M en en Undtagelse finder S te d med Hensyn t il K on­

geriget T a n j a u r ; th i dette bliver giennemsirem- met afsorstiellige F lo d e r, og forsyner hele C i s la - m a n d a l a k y s t en med N ijs . D erfore kivedes Engellanderne og saa lange med de indiste Konger h ero m , in d til de endelig bragte dette Rige under deres Herredomme, hvilket v i siden v ille fo rta lle omstandeligere.

M i t O phold i P n d u c e r i varede t l l den! 8.

December. Im edens at jeg bestiaftigede m ig med a t la re at tiende Ind ia ne rne s M anufakturer, Landsfor- fa tn in g og S a d e r, saae jeg tillig e tvende T ilfa ld e , som den G ang endnu vare m ig n y e , og derfore satte m ig i F o ru n d rin g . Jeg havde forvaret alle mine Essekter i en K u ffe rt, som stod paa m it K am ­ mer. E n D a g vilde jeg rage en B o g op a f den, for a t fordrive Tiden efter B ordet med Låsning.

S o m jeg aabnede den, saae jeg en u ta llig M angde a f hine hvide fmaae D y r , fom T a m u l e r n e , det er Indvaa n ern ep aa Ciolamandalakysten kalde C a r e a , men M alabarerne Cedel. D e t er hvide M y r e r ,

(36)

H som vel allerede ere bestrevne a f Naturforsterne , m men som h id in d til endnu a ld rig vare komne m ig fo r Hl Ojnene. *) D a jeg saae mine T in g efter, bemar- sk kede jeg desværre, at disse smaae D y r havde a d t

^ H u lle r i mine S k io rre r, opadt mine B e g e r, og Si ib la nd t andet fo rta re t Parér G a z a n i g a s Theolo- jtz gie allerede over Halvdeelen. M i t B a lt e , m in lA K la d n in g , mine Skoe fa ld t stykkeviis fra hinanden, l^n naar jeg kun rerre ved dem. M yrern e droge i Co- ,ol lonner a ltid den eene efter den anden, og enhver bar is .et S tykke a f m it T s i i Munden. D a jeg a f F o r ­ nu undring gav et lydeligt S k rig fra m ig , kom H r.

A I a l l a b e r t t il. H an blev neppe den V rim m e l a f S D y r va e r, ferend han raabte en G ang efter den nu anden: C a r e a ! C a r e a . ' C a r e a ! N u lod han rst sirax m in K u ffe rt satte i S olen, og saasnart den stin­

sn nede paa C areas, lebe de h u rtig derfra. M en m i­

sn ne S a g e r ? D e vare nu over Halvdeelen ford arve - sck de. Under disse Omstandigheder kom det kun a lt tH fo r vel tilp a s , a t man i Puduceri falger B o m u ld s - nu vare temmelig let. E n a f de fineste S k io rte r koster

»s§ heel fa rd ig ei mere end fem romerste P a o li, eller

» *) M an kalder disse smaae D yr urigtig hvide M yre r.

Rigtigere er Benævnelsen T e r m i t e r , efter det la°

tinste System-Navn T e r m e s . Der gives flere A r­

ter af dem, dog ikkun i de varme Lande, som alle ere lige skadelige og sdelaggende saavel for Sukker­

plantagerne, som for Msblerne og Kladerne i Hu­

sene.

D 2

(37)

en Rupie (om trent 4 M a rk danste) efter Puduceris Cours. Jeg kledte m ig altsaa fra Hoved t i l Fod gandste nye i B om uldstost

Nogle Dage derefter havde jeg med H err J a l l a b e r t efter Asteni m aaltider en S a m ta le om Hedningenes R eligio n sstikle, og den meest passende M aade at omvende deur t i l den kristelige Troe.

Begge hans Betiente laae i F o rfrle n paa M a rte r og sov. Im o d al F orventning begyndte een a f disse F o lk at skrige forstrekkelig, slog sig fo r Hovedet, stampede paa Jo rd e n , brolede og anstillede sig som en Rasende. D a v i spurgte ham om , h v . d der feilede h am , pegede han paa det ene O re. D e r v a r kroben en Tuslndbeeu in d , fom ej kunde finde ud igicn, a ltid vilde frem ad, og gnavede paa det In d v o rte s a f O re t. H r. J a l l a b e r t lod dette Menneske strax brgge paa J o rd e n , og oste ham en Skeefuld b ittre D ra a b e r (clr-OAn. o m a i- a ) i O re t.

P a a O ieblikket v a r Insekter: ded, S m erte og R å­

sene horte op, og da man oste Patienten noget V and i det ander O re , korn Tusindbeen igien frem. Disse b ittre D ra a b e r blive tillavede paa folgende M aade:

M r n rager M a s tix , Resum, M y rc h a , Aloe, V i ­ rak og Calambaroden, og sioder a lt dette fm a a t, naar dekor to r t V e ir , det e r, naar Nordenvinden bleser, som tre d e r isteden for Caracotta i andre 'Verdens E gne, og som v i snart v ille tale omsten- 'deligere om. V i l man nu tilla v e en Flaste fuld a f

dette Legemiddel, fom stal holde 2 4 P m rer, saa

tzj

t t m .s<

tzo

m ts ts«

ns

ckn

r j(

Ns<

t t (

(38)

nU lS(k rch

ri«

. M r L ll??

ijsn stzS

rmi

s(T rc-fi .Vir N i

>rr>r

>r<T

<rs(!

r r ^ isn

'--i si

rager man 2 4 Unzer Nefine, 12 Ilnzer V ir a k , fire Unzet M astip, 4 Unzer Aloe, 4 Un;er M y rrh a , f y l­

der det med stmkt D m n d e v iin — og lader det saa staae i to r t V e ir en Maaned i S olen. E r Bramde- v iin e t nok m a rte t, saa har det en rod F a rve og Massen fa tte r sig paa Bunden. S id e n lader man B ra n d e v lin e t langsom lobe a f , og fylder det paa Flasker. Een eller ro Spiseskeer fulde er den fad- vanlige P o rtio n , som man indgiver den S y g e der­

af. D ette Legemiddel g ie r ganske forrreffelig L ie - neste imod U f.rd o ie lig h e d , K o lik og M avekram pe, cgfaa ved svme F o rlo s n in g e r, S a a r , B y ld e r , imod O rm e , faavelsom og i stisrbntiste og andre S ygdom m e, som komme a f fordærvede Vardster.

D e r er den bedste og virksomste M edicin, fom M is - sionairerne bekiene sig a f paa deres Reiser. M a n tilla v e r den i P u d u c e r r i Exjesuirernes Apothek, i V i r a p o l i hos de barfsddede Carm eliter og i S u- ra ta hos Kapucinerne. Je g st'lv kurerte med disse D ra a b e r et ungt Menneste, fom v a r ntvsien ganste dov. E fte ra t jeg havde ost ham nogle Gange er par Skecfulde i O r e t, kom endelig en cylinderdan- ner guul haard M ate rie ud, og Patienten v a r nu igien fuldkommen helbredet.

Jeg boede, som jeg allerede ovenfor har fo r­

ta lt, i det hedenste S tadsgvarreer. D e r kom T id e ft.r anden fleere unge In d ia n e re t i l m ig , som deels vare Hedninge, de.is bekiendte sig t i l den kristelige R e lig io n . Nogle talte meget godt F ra n ss; andre

(39)

derimod, som havde faaet U nderviisnig a f Jesuiter-

ne, Latin. H e ra f fluttede jeg, at Ind ia ne rne s;

havde overmande meget Anlcrg t i l S tu d e rin g , og tz a t den indiske D ia le k t maatte lette dem overmande s«

meget i ar lcere de europæiske S p ro g . D e , som n endnu vare Hedninger, giorde meget Vesten a f deres d G uderlare og opheiede overordentlig deres larde sc S p ro g , som de kalde S a m s c r d a . D ette bestyr- -i kede m ig desmere i den Beslutning a t lare det, om tt det endog skulde koste m ig nok faa megen Umage. .5 T illig e lagde jeg ogsaa M s rk e t i l , a t disse unge sj F o lk jevnlig forvexlede Kristendommens Lårdomme sr og Grundsætninger med Hedenskabets Lårdomme og tz«

Grundsæ tninger, men om det steede a f Uvidenhed 6;

eller O ndstab, stal jeg ei sige. Saaledes sagde de se f. E x . : deres Gudinde L a k s h m i v a r vores kiare si M o d e r; B r a h m a , M i f c h u u og S c h i v a fore- -s stilte vores Treenighed; v i viiste lige saavel B ille d e r D guddommelig 2Ere som de, og vore hoitidelige P ro - r«

cessioner vare ei forstiellige fra deres. *) I det rs

* ) Den Brahmaner Riligion har »stridig ei den mind- r<j ste Lighed med den kristelige, den er ogsaa langt itz crldre og har dcrkore ei kundet optage noget af den.

Begge ere vcrsentlig forstiellige. Den kristelige har sv ister Menneskets moralste Forbedring og Uddannelse sil

ganske t il Aiemed, og er ganske aandelig; den Brah- '

manste derimod sandseliggior Religionens forste sis Grundbegreb ved Billeder, og tillader dens T ilh rn -

gere meget, som den Kristelige forbyder. Men m

(40)

l m mck IStz

fslgende v i l jeg overbevise Lceseren om disse F o rd rin ­ gers U rig tig h e d , og vise dem, hvor hvisl rredven- d ig t det er, at M isstonairerne fgiore sig bekiendts med In d lå n e rn e s G udelare, for at aabne disse B e-' klagelsesvcerdige Mennester Vinene og omvende dem t i l den kristelige Troc. *) D e bedrage ei allene sig selv, men ogsaa Andre, th i da de soge at paabyrde den kristelige R eligion deres urimelige Laresatnin- ger, ansee de det for unodvendigt, at omvende sig

man kan ei heller nagte, at der af de aldre, a l-' mindelig antagne Foresr.llingcr, isar Orientens, er vrergaaet meget i den romerske katholfle Kirkes.

Lårdomme: f. Er. Billeddyrkeren, de hsitidelige Processioner, Munkevasenet, den opdigtede store Hellighed og de mange Gradationer af Geistlige, den udvortes Gudstjenestes Pragt o.

s.

v. Den

i

Terten omtalte Meening af de hedenske Indianere har fslgeliz sin meget naturlige Grund. F.

») Rcisende Engelandere, som opholdt sig i In d ie n , have bcmarket, at disse Usandheder endog blive troe­

de og larte af uvidende Missionaircr. I Rom er der jo ogsaa Fol k, som ansee Indianerne sor M ani- chaere og deres Religion for fordarvet Kristendom.

Det forstaaer sig af sig selv, at stige Hypotheskram- mere aldrig have seet Indien og ligesaa lidet stude­

ret Indianernes Religion. M an lase herover trykte i Calrcutta 178 Tom. i.p . 127 og Herbelot B ibl. Orient, p. 203, hvor flige urimelige Mecninger blive tilstrakkelig giendrevne.

(41)

t i l den; og i det de paastaae, at der ingen F orstiel ) finder S te d imellem vores Troe og deres, saa mislede

de ogsaa herved andre Kristne, som indbilde sig, a t k de hedenste In d ia n e re s R eligion ei er andet end 6 M anichaism us eller fordærvet Kristendom , dg a t 4:

denne, saavelsom h iin , kunberoer paa vilkaarlige ^ Laresatningcr og Fabler.

D a Hedninger, Mahomedanere og Kristne i r In d ie n alle klade sig i h v id t B o m u ld s to i, og nasten ri paa eens M a a d e , saa maae man see dem meget z noic paa Panden og B ry s te t, naar man v il stielne s Afgudsdyrkerne fra de Kristne. D e steste bare paa r Panden visse Tegn, som de ansee for hellige og h vo r- r paa man kan kiende, hvad S e kt de hore t i l , og z hvad Guddom de dyrke. I den anden B o g v il l jeg forklare alle disse Tegn. *)

A n d e t K a p i t e l .

Birapatnam — Seminariet der — Iordbestriverens Ptolo- rnams's Vildfarelse — Apis — Negle nyere Io rd - bestriveres Vildfarelser — Etymologis? Fortegnelse over Staderne i Carnada, Tanjanr og Madura.

- A r . I a l l a b e r t h a r fc r ta lt m ig meget om et S e ­ m in a riu m , h v o ri unge t i l den kristelige R e lig io n

*) De bare disse Tegn t il B r a h m a s 3§ re paa Pan­

den, kil V i s h n u s LEre paa Brystet, og t i l

(42)

vs overgangne Ind ia n e re blive opdragne. D a nu Opdragelsen er en G ienstand, som vist sortiener en Reisendes Opmærksomhed, saa foretoge v i os fra kkss P u d u c e r i en liden V a n d rin g t i l V i r a p a t n a m .

V i r a m betyder i Samscrdam - S p ro g e t saameget tv) som s ta rt, ta p p e r; derfore V i r i a S ty rk e , T ap - lsq perhed ; P a t n a eller P a t a n a heder en S t a d : Is ) folgelig v il V ira p a tn a m sige det samme, som d e n .

»f t s t a r t e S ta d . D e tte S te d er for narvarende T id ns en F le tte , som ligger tvende M ile fra P u d u c er i m i imod Sydvest ved m F lo d , som kommer ned fra de estlige B ie rg e , flyder forb i V i r a p a t n a m og lo - tsfl ber ud i H avet Sonden fo r P u d u c e r i . P u d u

S c h i v a s ?Ere paa Armene. Det er Beherskerne over de tre Elementer: J o rd , Vand og I ld . Tik Erindring om, at Verden er bleven ffabt af disse tre Elementer, og ved Hielp af dem, bestamke Indianer­

ne sig ved deres Lustrationer med Vand. De tage ogsaa Vand i den hule Haand, holde den i Veiret og stcenke det til de otte sverste Skytsaanders AErc imod otte Verdens Egne, siden kaste de det ogsaa t il Solens ?Ere, som de ansee for den sverste Gud­

dom, op imod Himmelen. Denne Afvaskning tillige med det hellige Tegn paa Panden bliver kaldet Schndhamanaga, d. e. Renselse, Reenhed. Vhasma eller den Farve, hvormed de hellige Tegn blive giorte, stal forestille Jorden, hvoraf den hele Verden, og felgelig ogsaa denne Farve opstod. I denne Hen­

sigt afvige dog Systemerne fra hinanden.

Fors. Anm.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den

Eftersom denne Frihed ei taales i nogen anden Regiering, hverken republikansk eller monarkisk, i Holland 0g Venedig lige saa lidet, som i Frankrig og Spanien; saa

stre Haand; saa maa man ey gisre keverencen tilbage med omvendt Legeme; men kun vende Ansigtet med en Mine til den Side, hvor den fornemmeste Person er: Og derefter

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Johan Frederik Schultz, 1816 Fysiske størrelse | Physical extent: 20

tensens eneste Jndlceg i Sagen, og de Kjerkegaardiani serede udtalte kun den eneste Dom derom, at det var altfor grovt og uforskammet til at kunue tages Hensvn

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Allgemeine Liebesgaben zu vertei- len von Herrn