praktikken?(2) – Hvad kan det betyde for under forandring (1) Lærerfaglighedsbegrebet

(1)

Lærerfaglighedsbegrebet under forandring (1)

– Hvad kan det betyde for praktikken?(2)

Anja Madsen Kvols, pædagogisk leder med ansvar for praktik,

Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA

(2)

Praktikkens kvaliteter

[ ”Qualitas” betyder beskaffenhed, art eller egenskab ]

Plys og Grislingen gik hjem sammen i den gyldne aften.

Længe var der ingen af dem, der sagde noget. ”Når du vågner om morgenen”, spurgte Grislingen omsider,

”hvad er så det allerførste, du siger til dig selv?” ”Hvad mon vi skal have og spise i dag?” svarede Plys. ”Hvad siger du, Grisling?” ”Jeg siger, jeg gad vide, hvilke

spændende ting, der vil ske i dag”. Plys nikkede

tankefuldt, ”Ja, men det er akkurat det samme”, sagde

han. ( Milne, A.A. 1952)

(3)

Dit logo eller navn placeres her

På vej mod en ny læreruddannelse – constancy & change

3

(4)

‘Lærerfaglighed’

´Ændringer i (min tolkning af) lærerfaglighedsbegreber…

LU13

Læreren som

‘ekspert i

undervisning’

Kritik gik på, at uddannelsen nedtonede betydningen af lærerens personlighed, og at fokus rettes mod de

kommende læreres tekniske og metodiske færdigheder.

Mellemperiode

+ ‘Lærerens professionelle autoritet’

(Læreruddannelsens Ledernetværk)

Lærerpersonens betydning

”Kernepraksis”: Professionel dømmekraft

…

LU22

(5)

Autoriteten kan kun forstås i pædagogisk praksis.

Dimensionerne er overlappende og modsætningsfyldte

Dimensionerne integreres i en pædagogisk reflekteret og afstemt praksis som

forudsætning for at blive tilkendt professionel

autoritet

Fra præsentation af Thomas Iskov, 2021

(6)

På vej mod en ny læreruddannelse – constancy & change

Hvad ser I for jer … i tågen?

www.menti.com

- kode 6318 5295

(7)

Dit logo eller navn placeres her 7

(8)

Praktikken -

Som gennemgående figur i læreruddannelsen

Lærerfagligheds- begrebet under forandring

– Hvad kan det betyde for

praktikken?

(9)

Kvaliteter ved praktik

Oplevelses-

basering Øvelses-

basering Erfarings-

basering Praksis-

basering Teori-

/forsknings-/- udforsknings-

basering

9

Andre kvaliteter? ‘Baseringer’?

(10)

ØV, ELSE!

Øvelse almendidaktisk betragtet

”At øve sig har ikke en særlig høj status i den didaktiske og pædagogiske diskurs. Man taler hellere om

nysgerrighed, flow, motivation, kreativitet end om at fejle, gentage igen og igen og om at øve, øve og atter øve. … At øve har ikke status af undervisning, og man skal lede længe for at finde noget om emnet i

metodiske eller didaktiske fag- og lærebøger.”

(Oettingen, 2016, p. 107)

(11)

Øvelse er en praksis

Indlejret i en social og kulturel praksis.

Med til at sætte normer for og forventninger til, hvad der skal øves i.

Hilbert Meyer (2005): 10 kendetegn for god undervisning

”Intelligent øvelse”:

- Når der øves hyppigt og i den rigtige rytme

- Når øvelsesopgaverne er formuleret, så de passer nøje til læringens niveau

- Når den studerende/eleven udvikler øvelseskompetence og bruger gode læringsstrategier - Når underviser/lærer giver målrettet hjælp til øvelsen

‘Intelligent’ → Også et følelsesmæssigt niveau: Hvordan har jeg det med at øve mig?

Brinkmann, M.

(2012):

Pädagogische Übung:

Praxis und Theorie einer elementaren Lernform

Ferdinand Schöningh

(12)

Øvelse kan tage form af magtudøvelse

Øvelsesopgaver er noget ydre, der kan have stærk indflydelse på noget indre

Styrings- og disciplineringsmiddel – som tvang til at gøre noget bestemt, følge rutiner og regler, normalisere adfærd.

Er det – etisk set – de rigtige ting, man øver dig på?

Øvelse kan også tage form af magtudøvelse – at den, der øver sig på nogle færdigheder og med tiden mestrer dem, vil være i stand til at skabe indflydelse og kunne ‘magte’ en

situation frem for at føle sig afmægtig (myndig-mægtiggørelse).

(13)

Øv - else består af negative erfaringer

Anstrengelser, fejl og skuffelser…

Man kan være flov og skamme sig - kan være en hindring for øvelsen - kan være en drivkraft

Øvelsesbegrebet tæt knyttet til det at lære (man øver sig fx ikke på at vokse).

Øvelse er sjældent en fornøjelse i sig selv, men de fejl, man begår under

øvelsesprocessen, giver nogle værdifulde personlige erfaringer, der bringer en

videre ☺.

(14)

Øvelse er ikke bare øvelse…

Indøvelse

Individuel tilegnelse af færdigheder, og hvad der i den sammenhæng foregår

af bevidsthedsmæssige processer: Personlige

tanker, følelser, motivationsmæssige og

kropslige aspekter.

Inderside

Udøvelse

At udøve en eller flere færdigheder. Tegn på en

kunnen. Kan kommunikeres og bliver dermed en social proces.

Yderside

Omøvelse

En måde at øve sig på erstattes eller udvides med en anden måde at

øve sig på pga. ydre forandrede omstændigheder.

(15)

Øvelse sigter mod at kunne noget

Sigter mod mestring. - Er der altid overensstemmelse mellem det, man kan, og det man tror, man (ikke) kan?

Sagsforholdet: Hvad kan/skal øves?

At skrive, regne, kunne tabeller og tyske verber, slå vejrmøller, at deltage i diskussioner, give kritik, modtage kritik, bidrage til fællesskaber, undervise, vejlede osv. osv.

”At øvelse retter sig mod en kunnen og færdighed betyder ikke, at den er helt løsrevet fra viden og holdninger. Tværtimod vil ens viden, færdigheder og holdninger gribe ind i hinanden.” (Brinkmann, 2011, p. 140)

Kant beskriver dømmekraften som det at kunne indordne det konkrete, man erfarer, under almengyldige principper.

”At kunne dømme og bedømme kan ikke læres i teorien og heller ikke i praksis, men må øves i et samspil” (Oettingen, 2016, p.

109).

At øve sig er at befinde sig i en mellemposition – mellem den direkte anvendelse af viden eller færdigheder og refleksionen over

denne viden og færdighed (Prange, 1978).

(16)

Erfaringsbasering i praktikken

Grundlag for at danne erfaringer og senere læring er, at den enkelte kommer ud i en situation, hvor man er uvidende.

Studerende skal udsættes for udfordringer og

"undervisningens kunst består i at gøre vanskeligheden af nye problemer stor nok til at udfordre tanken, og lille nok til, at der (...) er nogle oplyste velkendte steder, som frugtbare forslag kan udspringe af." (op.cit. Dewey. 1916/2005, side 173.)

Man erfarer, handler, oplever, leger, eksperimenterer, tænker.

"Læring opstår idet tanker og erfaringer anvendes - før de bliver anvendt er det ikke viden, men blot forslag eller

hypoteser." (John Dewey. Logic: The Theory Of Inquiry. Read Books Ltd. 1938, side 177.)

Det starter med spørgsmål og undren, og det udvikler sig gennem refleksiv tænkning og praktisk handling til erfaret

viden. Ved denne metode går individet fra at være uvidende til at være vidende.

Der er først tale om læring, når man forstår sammenhængen mellem handling og konsekvens (gn. refleksion). Tænkning er for Dewey forbundet med udforskning, undersøgelse og

fordybelse for at finde ud af noget nyt eller se den "gamle"

viden i nyt lys, dvs. at spørge og drage i tvivl.

(17)

Praksisbasering

”Med Pinocchio i skole. Om udvikling af den professionelle dømmekraft i

undersøgelsesfællesskaber”

17

Forholdet mellem teori og praksis, mellem viden og

handling, er konstituerende for lærerens opgaver i skolen.

Derfor skal forholdet ikke opløses, men være afsæt for refleksion. Der er ikke

nødvendigvis brug for mere praksis i læreruddannelsen, men for en fokuseret og refl ekteret omgang med praksis – også med et akademisk

udgangspunkt.

(18)

Anden- ordens- didaktik

-I frem-og tilbageløb mellem skole-og læreruddannelsespraksis

Praksisbasering – ml. min. 2 niveauer

18

Handler om at se, koble og tydeliggøre undervisningen på læreruddannelsen i sammenhæng med undervisningens planlægning, gennemførelse og

udvikling i skolens arena – og omvendt?

(19)

1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen fonten

3. Niveau = Bullet 25 pkt

9. Niveau = Bullet 10,5 pkt for at hoppe mellem niveauer

Praksisbasering som ‘modelling’ – at vise/gøre; og tænke højt

Begrebet modelling: Synliggørelse af didaktiske valg (den engelske betegnelse for at undgå forveksling med modelleringsbegrebet, som det bl.a. anvendes i matematik og naturfag om det at omsætte i modeller).

Implicit modelling: Læreruddannernes undervisning skal være eksemplarisk i forståelsen ’practice what you preach’.

Praksis som en inspiration, studerende kan mime (hvor det er relevant i deres skolepraksis).

19

Explicit modelling indebærer, at læreruddanneren sætter ord på sammenhænge og afstemning af de underliggende begrundelser for undervisningen med de influerende

betingelser og rammefaktorer som baggrund for didaktiske valg og beslutninger.

Iskov, T. (2020): Læreruddannelsens andenordensdidaktik. I: Studier i læreruddannelsen og profession. Årg. 5: 1

(20)

Det dobbelt didaktiske sigte i LU

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bekræfter, at første gang, de stødte på udtrykket, var i ’Natholdet'.

De fleste kender typen: Dem, der altid taler lidt for længe om sig selv, har et lidt for stort selvportræt hængende i stuen eller liker deres egne statusopdateringer på Facebook.

Dem, der er lidt for meget 'ananas i egen juice'.

Frugtudtrykket om selvfede personer blev født i programmet

'Natholdet', og nu er det blevet optaget i den danske ordbog.

(21)

Fra præsentation af Thomas Iskov, 2021

Personlig autoritet er dynamisk som den viser sig i relationelle anliggender i den pædagogiske

udøvelse og praksis (Damsgaard, 2010).

Personlig autoritet beskrives ikke med reference til egenskaber, men forstås som distribuerede, situerede forholdemåder, der viser sig i

pædagogisk praksis (Løvlie, 2003; Schibbye, 2010).

At kunne være til stede som menneske blandt mennesker og på en kvalificeret og ansvarlig måde at få sine person-relationelle kompetencer bragt i spil i den professionelle praksis

En bærende del af lærerarbejdet er at indgå i

samspil og relationer med elever i skolen om et

sagsforhold.

(22)

‘Kunsten at undervise’ – Gert Biesta

Måder, hvormed vi gennem uddannelse bliver en del af bestemte

sociale, kulturelle og politiske ordener.

Det modsatte af socialisation, nemlig at

man ´opdrages´ til at kunne vælge, at kunne

tænke og handle som subjekt.

Kvalifikation Socialisation Subjektifikation

Om at få kundskaber, viden, færdigheder,

forståelser og dispositioner, så man bliver i stand til at gøre

noget, altså få kompetencer.

(23)

Kvaliteter ved praktikken?

23

1) Skriv individuelt kvaliteter ved praktikken på de små post’its

2) Lav 3&3 et oversigtskort, der viser, hvordan kvaliteter står i forhold til hinanden

(overordnet-underordnet- sideordnet;

forbundne-ikke forbundne, forstørret- formindsket osv.)

3) Samtalen er det vigtige i øvelsen!

(24)

(25)

Hvad står klarest tilbage?

25

(26)

Litteratur

Albrechtsen, T.R.S. (2019): ”Øvelse i undervisning”. Akademisk Forlag Andersen, Iversen, Jepsen & Ipsen

(2021): Med Pinocchio i skole. I: Studier af læreruddannelsen og –profession.

Årg. 6:1

Iskov, T. (2020): Læreruddannelsens andenordensdidaktik. I: Studier i læreruddannelsen og profession.

Årg. 5: 1

Iskov, T. et al (2020): Lærerens

professionelle autoritet. Arbejdspapir for LLN

Nedergaard, U. et al. (2021): Småt er godt. Sådan arbejder du med

videoobservation i praktik. Dafolo Oettingen, A.v.O. (2016): Almen didaktik. Hans Reitzels Forlag Rasmussen, J. et al. (red) (2015):

Folkeskolen efter reformen. Hans Reitzels Forlag

(27)

87553102

Tak!

AMKV@VIA.DK

.com