Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Beda.; af Beda den Ærværdige ; paa Dansk med Indledning og Anmærkninger af Chr. M.

Kragballe.

Titel | Title: Angler-Folkets Kirkehistorie

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos S. Trier, 1864 Fysiske størrelse | Physical extent: XVIII, 381 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

'

r

»

/

V

130021700941

-

^ " «

- ? - . . L / - . ' ' - . 7^ - ^

r , K W « . ' _ ' ^

M 77 «M7? ^

P ^ d - -

-- 7 / --

^?7 U M W. ^{, ". 77}» ' §>'

4 v

s. , ' ^

, ? 7 . 5

-4> <

» » -

- c.7 ^{7-^-}

r. V.

^ . '

!_^ .'>

- - r

>'

! Z

7- >

^ - «*>-

^!-

. > .

r ^ 7 ' -

> ' . '

'

>-.-7 ' ' 7

,7 . > ^ ' >

7 / > ^-./

4. >

' 7, <

? ^ V

»7 - 7 ^ >

-v

' 7_.-'

' V'»

' '- .

. < r^' ^

.>7^

-'^V

7 ' ^

' 7 V

'-,'7

* ' ^ » i^ '

' 77> ^ '

?,

.

7 ^ ^ '--

* 7 '' ' '

< -

. ^ - -

- .

- ' !'

7 . ^ ' 7

>

-- -

'.V -7 " - '

'

7 ^'-1-^.-

'

->. .

7' 77-7 ^

' / '

7- - 7

) ' .'^ , 7 - ,

.' 7' 7 7 < 7 7

' 7 ^ .

? /» >' .

. - > - ^ ^ «- ,

7 . - .' - < > . ^ ' 7 '-^ ^

' Qs! . G

7- .'7

. > r ..L

7- ' '.

-'''7'7>-

'7 .,

^ . ' 71 .-^"- -'' - ' ' ^ "7 ' .

- K ^

> - '77" . . /

7/_ ' ' ' .

7 > '

E '- ''

» i

L.

'».- v

W s ^ '7

s ' ^ ^.

-

>k ^ . ' ,'

7 7-

" .. 5^ '^7

.7 ' - ^{^ 7 ' ^}-.'. . - 7 <

^^7^ .^7'.

' ' 7

"7-§7

' ^7-

>

». -7- 7>

r ;

l " ^v '' M 7 7^'7

* ;

7 7 - -

' jMj7 ' >. ^ M > 7^'^

- - , - V >

"-7-7- ' 7 /

1- - . *r.p>

^

7 " ' 7

7 ^

7 -7 7 >^{' .i}

'>7 ./ ^ !r^ .

7-7

7

. -

M ^{. 7 ^ 7^}

^ ./

7

LLSS^M- 7 7- M>-

« ^{- r - '-I'}

. 7 >

7 7 ^

7" ? i-.

E » ,M.»

- .

>

>

L

X v ^ . -"

7. '

< .

7

i- 7 - -.

! * -<E?' ^.- - 7 -

L ^>^2' -' ^

l ^ - 7

t - s L ^

'Is' ^ -

>-

^ M>7 7^{7 S}- r ^{^} i'

z

' ' 7 '

' ^ 7 ^h- ' —>'7 '' -- -7-

^ - 7 ^{^ 7 '7 l ,}

7 -> 7 7

-Z - ' / D ' . .'D^sxs«4 . 7 . 7 M ^ s . --

» ^ 'v - - 7

<

7 , -»

E - . '

. s v V ^ r ^ - - ' ^ > " ^ -.' 7

M 7 W A S

- ' ' kW§slD7.7

K M W L . ^{- '}

tz.7 -^^R>7 ^{. .} Lv

. E ^ - -

7 ^

! 7

« ' -

7"' ' ^7/-

- ,-5>'

' ' ' " . c . H «

77^K . . .

. ,

> /7

-> .-»-

.-^. ' »

- ^ " - , 7 ', -l '

^ ? ^ r

-r 'i --- '.7 - ' >s. ' " V

I '

' ^ -

. 7 - 7 ^ 5

. 7^

-- * . . ,

*

'- §

7 ''

' ^ ' i

. . :^'. v.

^ 7 ' '-

—7 ^ ^

^ '

E M ' E T - ' - L L 7.i

" " " M K .

>. 7

.. , 7 " > ' /

' '^. ^ -7-77M

IV,

-s 7

7'^

^ . . . . ^ - M .

- '7 7LL'

,^V

^ tz M W 7 ^.

7 ^

A n g l e r - F o l k e t s

K i r k e h i s t o r i e

af

/

Leda den Mrooerdige.

Paa Danfl

m e d I n d l e d n i n g og A n m æ r k n i n g e r

Lhr. M. Aragkaile.

KjBenhavn 1864.

Trykt hos S . T r i e r for

E. L. Thaarup.

so

r

7

>

44 >

? 7

»

I

! ; 4'

i

i 4>

'l

7

!

U ^ W

F o r o r d .

B e d a s a n g e l s a c h s i s k e K i r k e h i s t o r i e , som danske Lcesere herved gjvres bekjendte med paa deres M o d ersm aa l, giver den christne M enighed O p ly sn in g om, hvorledes vor H erres Jesu Christi Ju leb u d i G r e g o r den S to r e s * ) D age kom til vore angelsachsiske Frcender i B ritta n ie n mod S l u t ­ ningen af det sjette A arhundrede, og hvad F ru g ter det b ar hos dem i de ncermeste f i r e Menneskealdere derefter.

Mcerkelig nok er dette S k rift af den bervmte Angelsaxer, hvis ZErvcerdighed blev et M undheld trindtom kring i C hrist- enheden, bleven cendset saalidt af de Boglcerde i den ty d sk­

l u t h e r s k e S kole, at m an lige indtil vore D age nceppe nok h ar vidst, at E v a n g e l i e t s K o n g e v e i , der alt i Apostlernes D age gik fra J e r u s a l e m over G r c e k e n l a n d til R o m , atter gaaer fra R om om a d E n g l a n d til T y d s k l a n d og N o r d e n .

M en saa mcerkeligt det er, er det dog let forklarligt, da m an i den lutherske S kole snart blev saa cerke-luthersk og saa u k i r k e l i g , at m an, over Luther og h an s S k rifte r, ncesten reent glemte ikke blot de e b r a i s k e , gr ce s ke og r o m e r s k e Fcedre

af den christne T ro , men ogsaa, og det allermeest, de a n g e l ­ s a c h s i s k e , som dog paa en M aad e mindst havde fortjent at skrives i G lem m ebogen, eftersom de dog var de n c e r m e s t e

* ) En udforlig Bestridelse af hans Levnetslob findes i Kirkelig S a m ler 185b— 59.

Fcedre, ved hvem Julebudet var kommen til F riser og Tydst- ere saavelsom til o s , var G renen paa det christelige S ta m - trce, hvorfra de to S k u d sprang u d , der med G u d s Hjcelp skal vope til de i Fcellesstab med d e m , der gik forud og den syvende, der svlger efter, scetter K ronen paa G u d s og den hele M enigheds Bcerk.

D enne R ingeagt for Angelsachsernes christelige Virksomhed til Evangeliets Forplantelse til Tydskland og N orden og for deres store Indflydelse paa den nye Christenhed i det Hele taget, har da blandt Andet havt til F o lg e, at m an i det boglcerde Tydskland hidindtil ikke har fundet det Umagen vcerd at over­

satte, B e d a s Kirkehistorie paa Tydsk, hvorfor den ogsaa, saa- vidt jeg veed, indtil den D ag idag kun findes paa L a t i n * ) , som var det S p ro g , hvori B eda skrev den, paa E n g e l s k ogsaa nu endelig ogsaa paa D a n s k .

M a a tte nu denne danske Oversættelse ret blive til G avn ikke blot for den d a n s k e , men for den hele n o r diske M enighed og lceses, som jeg troer den kan, baade til O p l y s n i n g og til O p b y g g e l s e ! D en vil da med det S a m m e bidrage S i t til at vende „ B s r n e n e s H j e r t e r t i l F c e d r e n e " , og da navnlig til de christelige Fcedre, som var vore Frcender efter . Kjvdet og stiltes kun ved guddommelig S ty relse fra os, for at de, oplyste og oplivede ved G u d s o r d e t , som kom til dem fra de G am le, kunde forplante det til os og gjennem os til de sildigste Slcegter.

H jertet vil da sikkert ogsaa vendes med cerbpdig T aknem ­

D en latinske U dgave, der ligger til Grund for ncervcrrende O versæ ttelse, er kredse bm toria eeele8ia8tica Aentis ^ n §- loruna, eura k od erti Hu886^. O xonii 1846. D e engelste

Oversættelser, jeg ved tvivlsomme Steder har raadfort mig med, er: I d e ebureb bi8torian8 ok LnZIand: I d e Hi8torieal rvork8 ok tbe venerable L eda *b^ ^08epb 8 t e v e n 8 o n . 8eele^8

1853; og 6 i l e 8 : Lede'8 eeele8ia8tical bi8tor^ ok L o lla n d . U ondon 1847.

lighed og inderlig Kjcerlighed til den ligesaa ydmyge og from m e som hpilcerde og hpicervcerdige M a n d , som i sit M unkebuur, efter T id ern es V ilkaar, gjorde sig al F lid for at indhente, samle og optegne alle de E fterretninger han kunde skaffe sig om den angelsachsiske M enigheds P la n tn in g og Fremvcept, uden hvilke vi aldeles ingen Besked vilde vide om, hvorledes E v a n ­ geliet om vor H erre Jesu s E hristus og D aab en dertil efter h an s Indstiftelse v ar kommen fra den g a m l e Christenhed til den n y , fra O l d t i d e n s Hovedfolk til de Folk, der i alle Henseender har spillet H ovedrollen i M i d d e l a l d e r e n og N y t a a r s t i d e n .

H vor en saadan Kjcerlighedsfplelse ved Lcesning af B ogen vcekkes til dens hpicervcerdige F o rfa tte r, der vil m an maaskee ogsaa med Fornpielse modtage fplgende lille Tillceg om h ans klosterlige Levnetslpb og daglige O m givelser, som er A lt hvad jeg af de tarvelige Optegnelser h ar k un net'faae S a m lin g paa.

Hvem B ed as Forceldre var, veed m an ikke, h an s F p d s- elsaar scettes til 674 eller lidt fpr, og hans Fpdested var, efter hvad han selv fortceller, i Egnen om W earm outh-K loster paa

den nordre S id e af Floden W ear. .

A ar 681 hjemspgtes S tprstedelen af E ngland af en af de gruelige P e st-S y g d o m m e , som dengang var saa hyppige derovre; og da det netop v ar i dette hans syvende A ar, at h an s Slcegtninge betroede ham til B e n e d i c t B i s e op f o r a t blive opdraget hos ham i det nylig oprettede P e d e r s - K lo s te r i W e a r m o u t h , er det ikke urim eligt, at hans Forceldre kort i Forvejen v ar revet bort af P esten ; under alle O m stæ ndig­

heder v ar han da dengang fader- og m oderlps.

S o m bekjendt var B enedictiner-K lostrene fra Begyndelsen afindrettede saaledes, at „ L e g e m s - A r b e i d e , b o g l i g K o n s t

og S k o l e h o l d gik H aand i H aan d med A n d a g t s p v e l s e r , saa B rp drene, m ens de forarbejdede deres egen S alig h ed , kunde baade lcere og vise B a rb a re rn e , hvorledes F r i h e d og L y d i g ­ h e d , H i m m e l og. J o r d , Arbeide for T i d e n og for E v i g ­

h e d e n godt lod sig forene og forte da Velsignelsen med sig"*).

D e t var derfor intet U nder, at M ange i de D age ikke vidste nogen bedre Regel at lade deres B o rn opdrages efter end B enediktinernes; og var det end med Veemod de bag Klost­

erm urene forlod de S m a a e , som med det S a m m e de sagde dem, ogsaa sagde Verden F a rv e l, saa kunde de dog vist i de fleste Tilfcelde, gjore det langt trostigere og med langt bedre H aab for deres F rem tid, baade timelig og evig, end de fleste Forceldre, der i vore D age scetter deres B o rn i Skole.

E fter B enedicts Negel blev B a rn e t forresten fort op til A lteret af Forceldre eller Vcerger, som da i V idners Ncer- vcerelse hoitidelig m aatte forfiltre, a t h a n g a v A f k a l d p a a A l t h v a d d e r a f v e r d s l i g e G o d e r k u n d e t i l f a l d e h a m , eller, hvis de ikke v ar villige til det, m a a t t e f o r ­ p l i g t e si g t i l a t b r i n g e K l o s t e r e t et O f f e r p a a h a n s

V e g n e . O g som han nu stod der i A lterdragten med foldede Hcender var han uigjenkaldelig bunden til Klostertjenesten.

Anderledes gik det til, n a a r det var en B o p e n , der selv kunde tage sin Bestemmelse. H o s ham vilde m an forst p rove, hvor alvorligt og oprigtigt hans Forscet var, saa han m aatte i fire D age efter hinanden henvende sig ved Kloster­

porten og fik ikke Lov til at gaae lcengere end i den D eel af B ygningen, som var anviist L c e g b r o d r e n e . H er blev han forst udspurgt af den, som skulde bringe S a g e n for Abbeden og undersoge, hvervidt han var stikket til at optages. S a a blev B e n e d i c t s R e g e l * * ) loest op og forklaret ham , at han kunde vide, hvad han for Frem tiden havde at rette sig efter.

S to d hans Forscet alligevel fast, blev han i sin verdslige D ra g t fort frem for Abbeden, som i de forsamlede B ro d re s Ncervcerelse spurgte ham om G runden til h an s Begjcering. H an svarede d a: J e g o n s k e r a t s i ge V e r d e n F a r v e l ' o g t j e n e G u d . Abbeden sagde: M e n scet n u B r o d e r ! a t d u ikke er

*) G rundtvigs Haandbog i M iddelalderens Hist. S id e 168.

**) S m lg n . Kirkelig S a m ler 1ste B ind 1855, S id e 3 6 8 —76.

i s t a n d t i l a t i a g t t a g e v o r R e g e l , h v a d s a a ? f o r h a r d u e e n g a n g f o r p l i g t e t d i g d e r t i l , k a n d u i kke v e n d e t i l b a g e t i l V e r d e n . I en a f Ni ece n e r - F o r ­ s a m l i n g e n s B e s t e m m e l s e r h e d d e r d e t , a t n a a r E n l c e gge r s i n e V a a b e n n e d og v e n d e r t i l b a g e t i l V e r ­

d e n , s ka l h a n g j o r e B o d i t i A a r , og s k j o n d t v o r R e g e l ikke i n d e h o l d e r n o g e n s a a d a n F o r s k r i f t , e r de t d o g b e d r e d u b e t c e n k e r h v a d d u g j o r , i n d e n d e t e r f o r s i l d i g " . Lod hails B eslutning sig nu heller ikke rokke efter det , blev han endnu engang fremstillet for Abbeden og B ro drene, og n a a r han saa hoitidelig havde forsikkret, at han ikke paa noget V ilkaar vilde vende tilbage til V erden, aflagde han sin verdslige D ra g t, fik sit H a a r skaaret efter Regelen og blev optaget blandt L o e r l i n g e r n e . I Lceretiden, som varede om trent et A a rs tid , blev han underkastet den strengeste Klost­

ertu g t, m aatte ikke tale med v e r d s l i g e Folk, ikke forlade Klosteret uden i O p to g , ikke smage Kjod eller S l i g t , m ed­

m indre han v ar syg, kort sagt, han m aatte give de utvetydigste Beviser for O p r i g t i g h e d e n i sit Forscet, inden det S k rid t blev gjort, som for bestandig bandt ham til Klosterlivet. N a a r

»

saa P ro v eaaret v ar fo rb i, blev de, som havde holdt det ud, fo rt op til A lteret, hvor de kncelede ned, og Abbeden tiltalte dem med folgende O r d :

V o r^ H e r r e J e s u s C h r i s t u s h a r a f K j c e r l i g h e d t i l S y n d e r e f o r n e d r e t s i g s e l v t i l a t t a g e v o r t K j o d p a a si g og a a b e n b a r e t si g s o m d e n R i n g e s t e i V e r ­ d e n , k u n u d e n S y n d . H a n h a r f o r l i g t o s m e d G u d

F a d e r og g j o r t o s f r a V r e d e n s , t i l N a a d e n s B o r n . V e d D a a b e n h a r h a n g i v e t o s F o r l a d e l s e f o r a l l e v o r e S y n d e r , o g V r e d e n vi h a v d e p a a d r a g e t o s , h a r h a n f o r v a n d l e t t i l B a r m h j e r t i g h e d . M e n d a vi e f t e r G j e n s o d e l s e n i D a a b e n , h a r g j o r t m e g e t O n d t og h a r p a a e n M a a d e m i s t e t d e n s o n l i g e Ud -

k a a r e l s e , v e d a t g a a e b o r t f r a h a m , s a a h a r h a n a f s i n f r i e K j c e r l i g h e d v i s t o s en V e i , h v o r v e d vi i

VIII

I d m y g h e d og B o d f c e r d i g h e d i g j e n k a n b l i v e f o r ­ l i g t e m e d G u d . D e r f o r s k a l i n g e n a f J e r m i s t v i v l e

o m h a n s K j c e r l i g h e d , s e l v o m I s y l e r J e r t r y k k e d e u n d e r V ceg te n a f J e r e s S y n d e r , f o r h a n s o m v a r v i l l i g t i l a t i f y r e si g v o r t K j y d f o r S y n d e r e , h a n f y r e r o g s a a h v e r D a g d e r e s S a g f o r F a d e r e n .

I d e r f o r , m i n e B y r n , s o m h a r f o r l a d t V e r d e n og t a g e t J e r T i l f l u g t t i l G u d , og n u s t a a e r f o r h a m og h a n s h e l l i g e A l t e r i J e r e s B r y d r e s F o r s a m l i n g , s v a r m i g n u h v e r isc e r m ed J e r e s ' e g n e M u n d e , o m - I e r v i l l i g e t i l a t f o r s a g e V e r d e n og d e n s Uv c e s e n .

J a .

A bbeden: V i l I o p g i v e J e r e s f o r r i g e L e v e m a a d e o g l a d e K æ r l i g h e d e n t i l J e r e s S l c e g t f a r e ?

J a .

A bbeden: V i l I i L y d i g h e d m o d B e n e d i c t s R e g e l f o r s a g e s e l v J e r e s e g n e T i l b y i e l i g h e d e r ?

J a .

H e r r e n h j c e l pe J e r d e r t i l !

D en som saaledes havde aflagt M unketyftet, blev nu ifyrt en D r a g t, som var indviet for Alteret af Abbeden, modtog B roderkysset af Forsam lingen og v ar med det S a m m e op­

taget blandt B rydrene.

D et var altsaa Regelen, som B ed a var bleven indviet til at sylge; og den F lid og S tadig hed , hvormed han hengav sig til sine nye S y s le r , skaffede ham snart baade sine Jcevnliges Kjcerlighed og sine Overm ccnds B ifa ld ; men forresten gikhans Liv, som siden kom til at bcere saa rigelig og velsignet F ru g t

„til G u d s ZEre og Menneskeslægtens T a rv " , saa stille hen under B y n n e r og L o v s a n g e og b o g l i g e S y s l e r , at, hvis ikke hans egne Optegnelser kastede Lys over Adskilligt, vilde vi saagodtsom siet I n te t have vidst enten om ham, eller de O m - . givelser, hvorunder han udvikledes.

Abbeden, som dengang forestod Klosteret og som h ans Opdragelse derfor ogsaa var bleven betroet, var som sagt

B enedict Biscop. H a n v a r, efter de Optegnelser B ed a h ar givet os*) en M an d af fornem B y rd , som tidligere havde op­

holdt sig hos B ernicier-K ongen O s v i v , af hvem han fik et Stykke Land, der svarede til h an s R an g og S tillin g .

M en i sit 25de A ar sagde han baade V erden og dens H erligheder F a rv e l, indviede sig til Christi Tjeneste, lod sig kronrage og blev oplcert i B enedictiner-R egelen ved det be- rym te Lerinenser-Kloster, hvor han paa sin anden R om er-R eise

opholdt sig et P a r A ar (6 6 5 — 67). D erefter kom han da til R o m , og v ar der, da K enter-K ongen Ecgberct i A aret 667 sendte W i g h a r d derhen for at blive viet til ZErkebisp i C an - terbury, men da Pesten rev W ighard og hele hans Fylgesiab bort, udncevnte P aven T h e o d o r i hans S te d , gav ham Abbed H ad rian med og lod B enedict vcere deres Ledsager paa Reisen.

D a de var kommen til B ritta n ie n , overtog B enedict B e sty r­

elsen af S t . P ed ers Kloster i C an terb u ry ; inen ester to A ars F o rly b overdrog han det til Abbed H ad rian og reiste for tredie G an g til N o m , som det synes iscer for at hente B y g e r . Ved G aver og Jndkjyb i N o m og V i e n n e fik han sig da ogsaa en kostbar S a m lin g , men da han ved sin Tilbagekomst * til E ngland h y rte, at Vestsaxer-Kongen C o i n v a l c h , som han havde tcenkt at besyge, var dyd, tog han hjem til sin Fyde- Egn, og blev der hjertelig m odtaget af E c g s r i t h , som kort i Forveien v ar bleven Konge i N ordhum berland. H an hyrte gjerne paa h an s Fortcellinger om hvad han havde seet i Kent, G allien og I ta lie n , betragtede med F o ran d rin g hans B o g ­ sam ling og saae med W rbydighed paa de Helgenlevninger han viste ham , og gav ham som sagt det Stykke Land, hvorpaa han beskattede at bygge W earm outh Kloster.

D et vilde han nu gjerne have >bygt saa godt og g ru n d ­ m uret som m uligt, at det kunde blive indrettet efter rom ersi

sanetornm Hddatum monrrstei-ii in Vnir-emutda et 6^r-

?uni Leneclieti, 6eoikricii, LL8tervini, 8i§tri6i atgue llusetdereti,

^»886^8 Lseclse bi8t. eeole8. genti8 ^nZ lorum : Side 316.

M onster i M odsæ tning til den S im pelhed, der var indfort af de stotst-irske M unke i L indisfarne, og tog derfor selv over til F rankrig for at skaffe sig dygtige A rbeidsfolk; og da han havde faaet dem, ledede han Arbeidet med en saadan K raft, at A aret efter at G runden var lagt, kunde de scette T ag paa og holde M esse derinde. F orsaavidt var B ygningen altsaa fcerdig, men Prydelserne, han agtede at forsyne den med, stod endnu tilbage.

D e r blev im idlertid ikke sparet; fra Frankrig lod han hente Folk til at scette G la s i K irkeruderne, en Konst m an ikke kjendte i E ngland, og derfra hentede han ogsaa baade K ar og Klceder" til A ltertjenesten, som ikke var at faae hjemme. J a ikke noiet med det, reiste han nok engang til R om , for at faae hvad han endnu syntes der manglede, og efter B e d a s Sigende bragte han ikke blot en Mcengde B o g er med sig af alle S la g s , men ogsaa Levninger af Apostler og M a rty re r. D esuden sendte P ave Agatho F o r s a n g e r e n v e d S t . P e d e r s - K i r k e n med ham , at han kunde iudfore den r o m e r s k e K i r k e s a n g hos A ng­

le rn e ; og han lcerte ikke blot M unkene at synge som Skik v ar i R om er-K irken, men skrev tillige adskillige A fhandlinger om Kirkesangen, som efter B e d a s S igende endnu paa hans T id opbevaredes i Klosterets B ogsam ling. Frem deles havde han en pavelig Skrivelse med, hvorved Klosteret blev^ fritaget for. al fremmed In d b la n d in g , og endelig en heel D eel M a l ­ e r i e r til at pryde Kirken med. M idterhvcelvingen blev saa- ledes prydet med B illeder af Jo m fru M a ria og de tolv Apost­

ler, paa den sondre S id e saae m an A fbildninger efter den hel­

lige H istorie i Evangelierne, og paa den nordre efter J o h a n ­ nes A abenbaring, „saa hvem der traadte ind i Kirken havde, selv om de ikke kunde lcese, hvorsomhelst de saae hen, bestandig det yndige S y n af C hristns og hans Hellige for D in e, saa enten de lod sig oplive ved Tanken om hans Fodsel, eller de havde den yderste D o m for D ie , saa mindedes de om endnu noiere at prove sig selv".

S a a le d e s v ar altsaa det H jem , hvor B eda tilbragte de forste A ar af sit Klosterliv, og saaledes var Abbeden til hvis

O m sorg han blev betroet; og ligsom B enedikts Regel in d ­ skærper M unkene, hvor nodvendigt det er at v i s e I d m y g h e d

og L y d i g h e d , saaledes m inder den ikke m indre indtrcengende ' A b b e d e n om at vise kjoerlig O verbæ renhed med dem, han var sat over, og form aner ham til aldrig at lcere eller befale eller gjvre Noget mod H erren s Lov, men lcegge for D agen hvad der er godt og helligt, og det mere i G j e r n i n g , e n d i O r d ; ikke dpmme efter B ild og B enstab, men hvis han foretrak Nogen, skulde det vcere dem, der udmcerkede sig ved Idm yg hed

O

og Lydighed, ikke heller skulde han stjcere Alle over een K am , men vinde S o m m e ved M ildhed og holde A ndre i T pm m e ved S tre n g h e d , n a a r det gjordes npdvendigt, kort sag t, han skulde i det Hele huske, at det ikke saameget v ar timelige som evige G aver, der var ham betroede, at det v ar S j c e l e , for hvem han engang skulde aflcegge Regnstab for G ud.

O tte A ar efter fik B enedict ved N ordhum ber-K ongen Ecg- frith s G avm ildhed Leilighed til at bygge nok et Kloster. D e t blev kaldt op ester S t . P a u l, laae ved J a r r o w ikke ret langt fra W earm onth og fik sine fprste Indbyggere derfra. D e var ialt 22 som kom derhen og deraf var de 10 kronragede M unke, de 12 andre gik den Forfrem m else imvde. E n af disse v ar G eda. D e t er nemlig vist, at B enedict Biscop betroede ham til Abbed C e o l f r i t h i J a r r o w , og det er uden T vivl steet ved den Leilighed. F orandringen var im idlertid ikke saa stor, da de to Klostre i alle Henseender stod hinanden saa ncer, at B eda betragter dem som E t.

A ar 686 blev E ngland hjemspgt af en Pest, som iscer rasede i det Kloster, hvor B eda var. D en sparede dog A b­

beden og „en lille D re n g ", der blev ved med sine „ B s n n e r og Lov­

sange", skjvndt ikke uden mange T a a re r. D enne lille D ren g var vistnok B e d a , og det samme Kloster, hvor Pesten saaledes v ar gaaet ham forbi, det beholdt ham ogsaa hele hans pvrigeLevetid.

S p p rg e r vi hvem der i h an s tidligereK losteraar, dersom han selv fortceller gik hen under I a g t t a g e l s e a f M u n k e ­ r e g l e r n e , L c e s n i n g a f de h e l l i g e S k r i f t e r og med den

»

, r

-- -

. s ,i i

. »r

>

i

!!

,

4

XII

s t a d i g e P s a l m e s a n g , der udgjorde saa vcesenlig en Deel af den daglige Kirketjeneste, iscer tog sig af hans U n d e rv is ­ ning, da kan vi mestendeels kun gjcette os frem ; men i et B enedictiner-K loster med fyrstelige Jndtcegter, der til sine T id er havde flere hundrede M unke sam t en Abbed, der var en lige- saa stor A nder as boglig Konst som ivrig B o gsam ler, kunde der i LErkebiflop T heodors og Abbed H a d ria n s D age vist ingen M ang el vcere paa M cend, der var baade lcerde og lcere- dygtige nok til at en saa opvakt Lcerling som B eda kunde hoste varig F ru g t deraf.

H an siger da ogsaa selv, at hvem der havde Lyst til Lcer- dom , fandt hellige og snilde M estere ved H aan d en , og han havde selv kjendt D iscipler af T heodor og H a d ria n , hvor­

iblandt Biskop T o b ia s af Rochester, der kunde Latin og Grcefl som deres M o d ersm aa l* ).

Abbed J o h a n n e s , der var fulgt med B enedict fra R om , for at give Anglerne S m a g for den romerske Kirkemusik og i lang T id opholdt sig i W earm outh, har vist vceret hans Lcerer i M nsiken.

At han meget tidlig m aa vcere bleven anseet baade for sin From hed og sin Lcerdom, kan skjonnes deraf, at han blev valgt til D i a k o n i sit 19de A ar, sex A ar for den lovbestemte T id , for det var meget sjelden, at der skete Undtagelser fra den Regel. P r c e s t derimod blev han „efter Regelen" i fik 30te A ar og til begge Em beder blev han indviet af Biskoppen i Hexham, J o h n a f B e v e r l e y , saa Jarro w -K lo ster m aa have hort til h an s S t i f t og ikke til Lindisfarne.

M en m aae vi gjcette os frem om hvem der v ar hans Lcerere, da behover vi det derimod ikke, n a a r S p o rg sm a a le t bliver om h an s mange Loer l i n g e r , thi af dem har han selv givet os N avn paa Adskillige: saaledes H v c e t b e r c t , hvem han tilegnede sin A fhandling „om T iderne" og sine O plysninger til Aaben- b arin g en ; W i g b e r c t , for hvem han skrev sin B o g o m D ig te- konsten; C o n s t a n t i n e , til hvis B ru g han forfattede en Af-

* ) IV , 2. V , 23 smlgn. G rundtvigs Haandb. i M iddelald. Hist. S . 210.

XIII

handling om T allenes D e lin g ; og endelig L on do ner-P rusten N o t h e l m , som siden blev LErkebisp i C anterbury, efter hvis Begjcering han gav S v a r paa tredive S p y rg s m a a l om „K ong­

ernes B y g er".

S in e mange S k rifte r h ar han selv givet en Fortegnelse over i S lu tn in g e n af K irke-H istoriens femte B o g .

O m hans D y d har vi fylgende B eretn in g fra en af h ans D iscipler C u d b e r c t . som selv var tilstede, da han gik bort:

T il C u t h w i n , m in i (Lhristus inderlig elskede S t a l d ­ broder, fra din Skolekam m erat C u d b e r c t , med Onske om evig

Frelse i H erren.

D en lille Forcering, du sendte mig, h ar jeg med F o rn y i- else modtaget og har med stor Glcede lcest dit B rev , hvoraf jeg seer, at du, som jeg ret inderlig ynskede, vil holde flittig M esse og B y n for vor i G ud elskede F ad er og Lceremester B e d a . F o r m in Kjcerlighed til ham efterkommer jeg derfor ogsaa med saameget styrre Fornyielse din Begjcering og lader dig, saagodt jeg kan, i al Korthed vide, hvordan han gik ud af Verden.

„ F ra to Uger syr vor H e r r e s O p s t a n d e l s e s d a g (17de A pril) og til H i m m e l f a r t s d a g e n (26de M a i) havde han lidt af en slem K ortaandethed, som dog var uden S m e rte ; men han var m unter og glad og takkede den almcegtige G u d baade' 'Nat og D a g , ja hvert Oieblik. H ver D a g underviste han os Lcerlinger og tilbragte Resten af D agen med at synge P salm er. O m N atten laae han gjerne vaagen, saa ogsaa den gik hen under glad Taksigelse, og faldt han engang imellem i S y v n , saa begyndte han igjen, saasnart han vaagnede og blev ved at prise G ud med oplyftede Hcender. J a jeg h ar aldrig seet eller hyrt noget Menneske blive saa alvorlig ved med at takke og prise den levende G ud, som han gjorde det. D e t var rigtignok en velsignet M a n d . H an sang det S te d af S t . P a u l: d e t e r f o r f c e r d e l i g t a t f a l d e i d e n l e v e n d e G u d s H c e n d e r (H ebr. 10, 3 1 ). og mange andre S te d e r af den hellige S k rift, hvormed han ogsaa form anede

XIV

os til at reise os af Sjcelesovnen og komme vor sidste S tu n d ih u ; og da han selv var S k ja ld , sagde han i det angelsapiske S p ro g blandt Andet F slgende:

kore tllum neoN-t'sLre

I^eniZ

Idanees 8nottra

Ibonne tdset llirn tlleark 8^

« ___

1?o AeNie§enne

A t lu8 lleonen-^anZe Hvkkt Nl8 AL8te vv^rtll

6o<Ie8 otlltde ^vele8 Akter cieatde Neonen Oeinecl vvurtNe!

Forend den tvungne Reise Er In g en saa klog,

At han jo behover, Forend sin B ortgang, At grunde paa,

V Hvad O ndt eller Godt

' H ans S j a l har ivente Ester hans D od sd ag.

S a a sang han ogsaa af de S a n g e , vi bruger i Kirken:

H e r l i g h e d e n s K o n g e , a l m c e g t i g e G u d , s o m s o e r op a t t h r o n e h e r l i g o v e r a l l e H i m l e , f o r l a d o s ikke f a d e r l o s e , m e n u d g y d d i n S a n d h e d s N a n d , F a d e r ­ e n s F o r j æ t t e l s e o v e r os , H a l l e l u j a h ! Og da ha nkom til de O rd : „ F o r l a d o s ikke f a d e r l o s e " , da brast han i G ra a d og hulkede, men en T im es T id efter begyndte han igjen, hvor han slap, og vi som horte det, vi grced hele T iden med ham . S a a lceste vi og saa grced vi, og vor Lcesning gik aldrig af uden G ra a d . S a a le d e s gik Glcedesdagene for os mellem Paaske ogH im m elfartsdagen. H an frydede sig u aflad ­ elig og takkede G u d , som havde agtet ham vcerdig til denne Lidelse. T id t og ofte gjentog han de O rd : G u d t u g t er h v e r t B a r n h a n t a g e r s i g a f : H ebr. 12, 6 ; og mange andre S te d e r af den hellige S k rift. H an anforte ogsaa Am-

b ro s iu s 'O rd : J e g h a r i kke l e v e l , s a a j e g s k u l d e s k a m m e m i g v e d a t b l i v e l c e n g e r e i b l a n d t J e r , ikke h e l l e r e r j e g b a n g e f o r a t d s e , f o r v i h a r en n a a d i g G u d .

Foruden den daglige U nderviisning vi fik af ham , ogP salm e- sangen, arbeidede han i al den T id paa at slutte to vigtige

Vcerker, nemlig en saxifl, Overscettelse af J o h a n n e s E v a n ­ g e l i u m til K irkebrug*) og nogle Udtog af S t . Jsid o rs B o g

om O rdenes R ydder, for sagde h a n : J e g v i l s a a n y d ig h a v e , a t m i n e B y r n e f t e r m i n D y d s k u l d e lc e re h v a d d e r i kke er s a n d t og a r b e i d e u d e n F r u g t .

T irsd ag en fyr vor H erres H im m elfartsdag den 24de M a i, blev h an s Aandedrcet svagere og der viste sig en lille Hcevelse paa Foden, men han blev lige glad ved at undervise os og sige os til, og sagde- blandt A ndet: L a d m ig see I e r f l i n k e t i l at l c e r e , f o r j e g v e e d ikke, h v o r l c e n g e j e g k a n b l i v e h o s J e r , e l l e r h v o r s n a r t h a n s o m s k a b t e m i g k a n t a g e m i g b o r t .

F o r os syntes det dog som han godt vidste Besked om sin B o rtg an g . N atten tilbragte han vaagen med Taksigelse til G u d , og da O n sd a g -M o rg e n kom, sagde han vi fluide skynde os med at skrive det vi havde begyndt. D et gjorde vi da til Klokken ni, da vi, efter den D a g s Skik, skulde gaae i O p ­ tog med H elgenlevninger; men E n - af os blev hos ham . og sagde: Kj c e r e M e s t e r ! D e r m a n g l e r e n d n u et A f ­ s n i t , m e n I k a n v e l ikke h o l d e u d , a t j eg g j y r J e r

f l e r e S p y r g s m a a l . — J o d e t k a n j e g g o d t , t a g k u n d i n P e n , vcer o p m c e r k s o m og s k r i v r ask. M en da Klokken blev tre, sagde han til m ig: J e g h a r n o g l e S m a a - t i n g a f V c e r d i i m i n K i s t e , K r y d d e r i e r , T y r k l c e d e r

og R y g e l s e ; l y b d e r f o r i e n F a r t h e n og h e n t m i g P r c e s t e r n e i v o r t K l o s t e r , a t j e g k a n d e l e d i s s e F o r c e r - i n g e r u d m e l l e m d e m, d e t e r j o n o k u b e t y d e l i g h e d e r , m e n d o g G a v e r , s o m G u d h a r g i v e t m i g . R i g m c e n d a f

* ) Han kom kun til Joh. 6, 6 : Hvad er det iblandt saa M ange.

d e n n e V e r d e n g j o r F o r c e r i n g e r a f G u l d og S o l v og a n d r e K o s t b a r h e d e r , j e g g i v e r i K j c e r l i g h e d m e d G l o e d e t i l m i n e B r o d r e h v a d j e g h a r f a a e t a f G u d . "

J e g efterkom bcevende h an s B efalin g , og da B ro d ren e kom, talte han med dem hver iscer,' og bad og form anede dem til, at de flittig skulde holde M esse og gaae i F orb on for ham . D e t lovede de gjerne.

D e sorgede og grced A llesam m en, da han fortalte dem, at de ikke loengere skulde see hans Ansigt i denne V erden, men frydede sig da han sagde: D e t e r p a a T i d e n , a t j e g vender - t i l b a g e t i l h a m , s o m s k a b t e m i g , ' j e g h a r h a v t et l a n g t Li v p a a J o r d e n og d e n b a r m h j e r t i g e D o m m e r - h a r o g s a a a f s i n N a a d e g i v e t m i g et l y k k e l i g t Li v.

M i n O p l o s n i n g s s t u n d e r s o r h a a n d e n , og j e g e r g l a d v e d a t g a a e b o r t og vcer e h o s C h r i s t u s . U nder mange lignende I ttr in g e r gik da ogsaa den D ag hen; men da Aftenen kom, sagde D re n g e n , som vi allerede har om talt, til ham : Kj c e r e M e s t e r ! d e r er e n d n u et S t y k k e , s o m ikke er s k r e v e t . S k r i v , s k r i v , sagde han. — Lidt efter sagde D ren g en : S a a n u er d e t f c e r d i g t . - G o d t , j a d e t er s a n d t d u s i g e r , n u er d e t r i g t i g n o k f c e r d i g t . L o f t m i t H o v e d op i d i n e H c e n d e r , f o r j e g v i l s a a g j e r n e hc e l de m i g h e n m o d d e t h e l l i g e S t e d , h v o r j e g p l e j ­ ede a t h o l d e B o n , a t j e g s a a d a n k a n s i d d e og p a a - k a l d e G u d , m i n F a d e r . S a a sang h an : 8 E re vcere F a d e r e n , S o n n e n og d e n H e l l i g a a n d ! og saasnart han havde ncevnet den H elligaand drog han det sidste S u k og gik til det himmelste R ige*)

* ) D en Uovereensstemmelse her synes at vcere, idet der ovenfor blev sag t, at han dode Himmelsartsdagen (T orsdagen den 26de M ai) og det her lader til, at det var hvad vi kalder O n s d a g

Aften, hceves let, naar vi veed, at Saxerne ligesom Joderne og de C h r i s t n e i G r u n d e n med, regnede deres D a g sra Aften af, det v il sige fra Solnedgang til S oln ed gang, hvorved D ognet da virkelig ogsaa bliver en N at og en D ag med „Aften og

Alle ^om var V idne til vor velsignede F ad ers D s d forsikkrer, a t de aldrig har seet Nogen mode D sd en med saa stor Rolighed og Hengivenhed i G u d s V illie.

' F o r, som du h ar h o rt, saa blev han, saalcenge Aanden var i Legemet, ved at synge: „Z E re v cere F a d e r e n " og andre aandelige S a n g e og horte ikke o p , men blev med udstrakte

Hcender ved at lovprise og takke den levende og sande G ud.

J a jeg kunde sortcelle dig mange andre T in g om ham , kjcereste B ro d e r, men, ulcerd som jeg er, m aa jeg fatte mig i Korthed.

O m G ud vil, skal jeg en anden G an g see at skrive lidt mere om hvad jeg saae med egne O in e og horte med egne O re n ."

B ed a dode i A aret 735 og blev begravet i J a r r o w Kirkes sondre B uegang. H a n s G ra v blev besogt af M a n g ­ foldige, og da der med det S a m m e strommede rigelig ind med

G aver til Kirken, stjal Prcesten W lfred fra D u rh a m hans B een til D u rh a m Kirke. S a m m e ZElfred havde i adskillige A ar havt for Skik paa B e d a s D o d sd ag at holde B o n ved h ans G r a v , og da han saaledes engang tog til J a r r o w som sced- vanlig og havde tilb rag t adskillige D age i Kirken under B o n og V aag en , vendte han en tidlig M orgenstund alene tilbage til D u rh a m , uden at Nogen af hans M edbrodre vidste af det, ret som han ikke vilde have nogen M edvider i sin H em m elig' hed. D e t lod ogsaa til som om han havde faaet hvad han onskede d er, for skjondt han levede mange A ar derefter, tog han dog aldrig tiere til J a r r o w , og „om hans fortroligste V enner havde spurgt ham hvor B e d a s B een v a r, vilde han sikkert have svaret: D e t kan In g e n vide saa godt som jeg,

og I kan troe B ro d re , at den samme Kiste som inde- slutter vor F ader C udbercts hellige L iig , den gjemmer ganske sikkert ogsaa vor cervcerdige Lcerer og B ro d e r B ed as B een ".

T yveriet blev im idlertid holdt hemmeligt til alle de v ar dssde, der kunde have gjort F o rd rin g paa at faae Liget igjen,

M orgen", som der staaer sirevet og ikke en halv N at, en D a g og atter en halv N at, som det bliver, naar man regner fra 12 M idnat til 12 M idnat.

xvm

og da det.blev bekjendt, at han laae begravet i D u r h a m K irke, strymmede Folk derhen og bragte deres G aver der.

A ar 1 1 0 4 , da C udbercts B een blev flyttede, opdagede m an virkelig ogsaa B e d a s i samme Kiste; og der blev de liggende til B ispen af D u rh a m H u g h P u d s e y en 50 A ar efter lod

dem lcegge i et S k rin af G u ld og S s l v . prydet med ZEdel- stene. U nder H enrik den O ttende blev det tilligemed andre Kostbarheder taget d erfra, og det Eneste, der m inder om, at B edaS B een engang h ar hvilet der, er en lang latinsk I n d ­ skrift, der flutter med de O r d :

B

Uae 8unt in to8sa

Lellrs venerLdlli8 ^{0 8 8}L;

D en cervccrdige B ed as Bene H viler under disse S ten e.

H a n s N avn saavelsom h an s S k rifte r blev snart kjendt og om talt med Berøm m else i hele den vestlige Christenhed og T iln av n et „ d e n Z E r v c e r d i g e " har fulgt ham lige til vore D age.

T il S lu tn in g m aa jeg endnu kun gjvre den Bekjendelse, at skjvndt jeg, som det svmmede sig, har gjort mig al F lid for at gjengive B e d a s Latin paa saa godt Dansk som det var mig m u ligt, saa har jeg dog aldrig under noget Arbeide saa smertelig sylt, hvor sørgeligt det er, n a a r m an i Skolen gjvr sig Umage ^for at pynte Ungdommen op med fremmede F jer istedetfor at berige den med de dyrebare S k atte M o d ers- m aalet gjemmer i sit S k jsd . M angen en G ang har jeg, for ikke at bruge udanske U dtryk, kcempet mig frem saa godt jeg kunde, og ikke standset, for jeg syntes at Dansken idetmindste nogenlunde var fleet Fyldest, men hvorvidt det i det Hele er lykkedes m ig , derom m aa den kyndigere Lceser dpmme.

. 5^.' ' .'- j' ^ '/O

C il den hoiberommelige Kong

C e o lv u lf

fra Christi Prcrst og Tjener Beda.

v F fte r dit Onske, H erre Konge! sendte jeg dig med storste Fornoielse for lcengere T id sid.en A n g l e r - F o l k e t s K i r k e ­ h i s t o r i e , som jeg dengang nylig havde udgivet, for at du skulde lcese den og sige din M en in g derom . N u sender jeg dig den igjen til Afskrivning og noiere G jennem syn, a lt efter din Leilighed. O g jeg kan rigtignok ikke Andet end glcede mig over den O prigtighed og I v e r , hvorm ed du ikke alene flittig laan er D re til den h e l l i g e S k r i f t s O r d , men gjor dig ogsaa Umage for a t'b liv e bekjendt med de M cends B ed rifter, som, iscer b lan dt v ort e g e t Folk, h a r gjort sig berom te ved O rd eller D a a d . T h i hvad enten Kroniken m elder om de G odes B ed rifter, eller om de O n d es M isg jern in g er, saa vil den opmcerksomme T ilh o re r eller Lceser i al F ald opm untres til a t efterligne det G o d e -), da han, med det S a m m e han soger at undgaae det Skam m elige og Fordæ rvelige, vil lcegge sig saa- meget ivrigere efter at gjore hvad han veed der er godt og G u d velbehageligt.

O g da du nu er ret inderlig overbeviist herom , saa er det jo ogsaa dit O nfke, for det alm ene V els S k y ld , som ligger dig paa H jerte, at samme H istorie m aa blive udbredt i en videre K reds og ikke blot kjendes af dig selv, men ogsaa af det Folk, hvorover den guddommelige O vrighed h ar sat dig til Konge.

M en for nu at fjerne enhver T viv l om Paalideligheden af det jeg her h ar skrevet baade fra dig og andre T ilhorere eller Lcesere, vil jeg i al Korthed give dig nogle Vink om m ine vigtigste H j e m m e l s m a n d .

H ovedm anden for dem Alle og m in bedste Hjcelper til det hele Arbeide h ar vceret den hoilcerde og hoicervcerdige Abbed A l b i n u s , som, selv opdraget og underviist i C a n t e r - b u r h - M e n i g h e d ' af de hpicervcerdige og hpilcerde NcEnd, JErkebiskop T he o d o r og Abbed H a d r i a n , livsalig Ih u k o m m ­ else, deels ved Hjcelp af s k r i f t l i g e M indesm æ rker og deels ved m u n d t l i g e M eddelelser af de G am le havde skaffet sig npiagtig O p ly sn in g om A lt, hvad der . v ar udrettet af salig P a v e G r e g o r s D iscipler baade i Kent og i Naboegnene der­

omkring, og hvad han deraf fandt vcerd at m indes, det gav han mig U nderretning om ved L ondoner-M enighedens Prcest, den gudfrygtige N o t h e l n i ''') , og det enten skriftlig eller gjen- nem samme N othelm s -egen M u n d . S a m m e Nothe.lm tog nem lig siden, efter til R om , og da han der af den nuvcerende P av e G reg o r^ ) fik Lov til at gjennemssge den hellige romerske Kirkes Brevskaber, sandt han adskillige B reve fra salig P ave G reg o r og andre P a v e r, og dem bragte han ved sin H jem ­ komst, efter ovennævnte hvicervcerdige F ader A lb in u s' R aad , til m ig, for at faae dem indflettede i m in Historie.

S a a le d e s h ar-jeg fra Begyndelsen af og lige til den T id , da A n g le r-F o lk e t tog ved C h r i s t e n - T r o e n , mestendeels sam let m ine F orgæ ngeres O ptegnelser og fo rtalt hvad jeg leerte af dem. M en fra den T id og ind til nu h ar jeg ved oven­

nævnte A lb in u s' I v e r for S a g e n , som sagt, N othelm at takke for O p lysn ing erne om hvad der blev udrettet i K e n t e r -

M enigheden af salig P av e G reg o rs D iscipler og deres E fte r­

følgere, og under hvad for K onger det skete. D e underrettede mig tildeels ogsaa om, ved hvad for Biskopper og under hvilke K onger det var, at O st- og V e s t-S a x e rn e saavelsom O st- Anglerne og N ordhum brerne tog imod Evangeliets N aade.

K ort sagt, det v ar iscer samme A lb in u s' O p m u n trin g er, der

gav mig M o d til at begynde dette Arbeide. D o g h ar ogsaa D a n i e l , V e s t-S a x e rn e s hvicervcerdige B isto p , som endnu lever, skriftlig meddeelt mig Adskilligt om K irkens H istorie i h an s S t i f t og det tilstadende O s t-S a x e n , sam t paa D en W i g h t . M en hvordan Folk i M e r c i a , som ikke fvr havde kjendt til Christi T ro , blev bragt til den ved de from m e Prcester C e d d i og C e a d d a , og hvorledes O s t- S a x e r n e kom til den igjen, efterat de havde forskudt den, og hvordan de samme Fcedre levede og dssde, det h ar vi faaet n siag tig O p ly sn in g om af B rp d re n e i det Kloster, de bygde, som hedder Lcestinghaeu^).

H vad der v ar udrettet i O s t - A n g e l n , det fik vi deels at vide af Fcedrenes S k rifte r eller M eddelelser og deels af den hvicervcerdige Abbed C s i ' s Fortcellinger. M en hvad der blev gjort for at udbrede C hristi T ro i L indissi-E gnen, og hvorledes Prcesterne der fulgte efter hinanden, det h ar vi enten af B rev e fra den hvioervcerdige Biskop C yniberet^) eller af andre tro - vcerdige Folks m undtlige Fortcelling. O g hvad der gik for sig i N ordhum berland trin d t omkring i M enigheden fra den T id af, at de der tog ved Christi T ro og lige til nu, det h a r jeg ikke fra een Kilde, men det grunder sig paa trovcerdige V id ­ nesbyrd af utallige V idner, som kunde vide Bested derom eller m indes det, ikke at- tale om hvad jeg kjendte af egen E rfa rin g . O g herved m aa jeg bemcerke, at hvad jeg h ar skrevet om den hellige F ad er Biskop C u t h b e r t , enten i denne B o g eller i m it lille S k rift om h an s Liv og B ed rift, det h ar jeg tildeels taget af hvad jeg fandt skrevet om ham i Forveien af B rv d ren e i L i n d e s f a r n e K i r k e , og afskrevet det n viagtigt som jeg lceste det, men h ar med det S a m m e gjort mig F lid for at tilfoie hvad jeg selv, ved trovcerdige M cends V idnesbyrd, v ar kommen til Kundskab om.

O g nu h ar jeg den ydmyge B v n til Lceseren, at om han i det jeg her h ar skrevet skulde stpde paa N oget, som ikke er overensstem m ende med S an d h ed en , han da ikke vil tilregne mig det, da jeg til Efterstcegtens O p ly sn in g efter bedste Evne

trolig h ar fulgt den historiske Regel, simpelthen at nedskrive de S a g n , som gik og gjaldt i Folkemunde.

Endelig beder jeg indstændig alle dem, der horer eller lceser denne vort Folks H istorie, at de ikke vil glemme af og til at bede den himmelske B arm hjertighed boere over med mine Skrøbeligheder baade paa S jcel og Legeme, og at de hver i sin K reds vil lonne mig med deres kjcerlige F o rb o n n er for den F lid , hvorm ed jeg har samlet og optegnet hvad jeg om de forskjellige Landsdele eller mere frem ragende S te d e r fandt vcerdt at m indes og lysteligt for Folk at hore om.

r

§

I

<

'" 'M -Nlk ^{- ^ . i '}

^ 7.)

- . . .

! !

r , .

V -

»i i .

.

, >

: s

r

F y r ste R o g .

Forste Capitel.

O m B rittan ien s og Ir la n d s Beliggenhed og deres gam le Indbyggere.

^ O ritta n ie n , som tidligere hed A lbion, er en D i V erd en s­

havet mod Nordvest, ligeoverfor, men dog et godt Stykke Vei fra G erm anien, F rankrig og S p a n ie n , som udgjpr S tørstedelen af E u ro p a. D e t strcekker sig 800 M ile " ) i Lcengden n o rdp aa og er 200 M ile bredt, paa enkelte S te d e r ncer, hvor nogle Forbjerge skyder ud og gjpr det saa bredt, at Omkredsen af Landet bliver om trent 4 87 5 M ile. S p n d e rp a a h ar det b e l ­ gi sk G a l l i e n , og n a a r m an seiler forbi Kysten her, som ligger det ncermest, er det forste S te d , m an seer, en B y , som egenlig hedder k u t u b i p o rtrm , men som Anglerne nu h ar fordreiet til R ep tacestir" ) . Afstanden herfra over S v e n til G essoriacum " ) , den ncermeste Kyst i M o rin e rn e s Land, er 50 M ile, eller som Andre regner det, 450 S ta d ie r. M en bagved, hvor det staaer aabent for det uhyre V erdenshav, h ar det O rk en -O ern e.

O en er rig paa K orn og Trceer og godt stikket til Kvceg- og Hesteavl. S o m m e S te d e r voper V iin , og af Fugle er der en Mcengde forfljellige S la g s og det baade Land- og V a n d -F u g le ; og hvad der ogsaa er mcerkeligt, er de fisterige F loder og de

m ange ypperlige Kildespring. D esud en h ar det en stor Mcengde Lax og A al, og der fanges stadig Scelhunde, M arsv iin og H valer, foruden en M cengde forstjellige S la g s S kcel-F ist, og deriblandt M u slin g e r, hvori der ikke sjelden findes udmcerkede P e rle r af alle S la g s F arv er, baade rpde, p u rp u rrp d e, fiolette og grpnne, men fordetmeste dog hvide. D e r er ogsaa O v er- stvdighed af den S la g s M u slin g e r, der giver den deilige star- lagenryde F arv e, som hverken Regnstyl eller Solskin er istand til at blege; men jo celdre den er, des deiligere pleier den at vcere. S a a er der ogsaa baade salte og varm e K ilder, og fra dem gaaer der paa sine S te d e r S trv m m e af V and til B a d e for alle Aldere og K M og lcempede derefter. F o r n a a r V an d lyber igjennem visse M etaller, faaer det, som salig B a s il siger, en brcendende Egenstab og bliver ikke blot v arm t men glohedt. Landet h ar ogsaa mange M e ta la a re r as Kobber, J e r n , B ly og S v lv og udmcerkede A g a t-S te n e i M cengde:

det vil sige sorte 8 E d el-S ten e, der funkler n a a r m an svrer dem til Ild e n , og fordriver S la n g e r, n a a r de antcendes, ligesom de ogsaa, ved at gnides varm e, faaer samme Egenstab som R av , at de trcekker til sig hvad der kommer dem ncer. I gamle D ag e v ar D en ogsaa prydet med 28 prcegtige B y e r, foruden en utallig M cengde B o rg e, som alle var stcerkt befcestede med M u re , T a a rn e , P o rte og Portstcenger.

D a det ligger ncesten lige under V erdens N ordpol, er Ncetterne saa lyse om S o m m eren , at m an m idt om N atten tid t kan komme i T v iv l, om det er Aftenskumringen, der endnu varer ved, eller det gryer ad D ag , da S o le n kun gaaer et lille Stykke under S ynskredsen i N o rd til den igjen gaaer op i D s t " ) . D e rfo r er D agene ogsaa meget lange, det vil sige atten T im er om S o m m eren , og Ncetterne. ligesaa lange om V interen, m ens S o le n gaaer bort til de sydlige Lande; og som Ncetterne er meget korte om S o m m eren , saa er D agene det om V interen, om trent sex T im er, m ens den lcengste D a g eller . N a t i A rm enien, M akedonien, I ta lie n og de andre Lande,

/

som ligger under samme B reddegrad, kun er femten T im er, og den korteste ni.

Ligesom den guddommelige Lov er skrevet i fem B p g er, saaledes h ar D en nu for T iden fem F olketunger, som hver iscer fordhber sig i og bekjender den ene og samme allcrhvieste S a n d h e d s og sande H oiheds Vidskab, nem lig A n g l e r n e s , B r i t t e r n e s , S k o t t e r n e s " ) , P i k t e r n es og L a t i n e r ­ n e s ; dog er L atinen , paa G ru n d , af S k rifte rn e s Lcesning, bleven fcelleds for alle de andre. M en i Begyndelsen havde D en ingen andre Indbyggere end B ritte rn e , efter hvem den ogsaa h ar faaet N av n , og de stal, ester hvad der fortcelles, vcere komne herover fra A rm orica og sat sig i Besiddelse af den sydlige D eel af Landet. D a de herfra efterhaanden havde gjort sig til H errer over S tørstedelen af D en , .traf det sig, at Pikterne, som v ar stukket i S v e n p aa nogle faa Langskibe og v ar bleven drevne omkring af V inden udenfor B ritta n ie n s Grcendser, kom til I r la n d . H er gik de i Land paa Nordkysten, og da de tra f paa S k o ttern e, bad de dem om Tilladelse til a t scette sig ned i deres Landemcerker, men fik Afflag. N u m aa m an vide, at I r la n d er den stprste D ncest efter B ritta n ie n og ligger vesten d erfo r; men ligesom den gaaer kortere ud end B ritta n ie n mod N o rd , saaledes gaaer den meget lcengere ud mod S y d , henim od det nordlige S p a n ie n , dog saaledes, at det store H av ligger imellem. T il den D v ar det nu, som sagt, at Pikterne kom og bad om B o stader. S k o ttern esv ared e, at D en var ikke istand til at rum m e dem begge, men fviede til: V i vil give J e r et godt R a a d , som I kan gjvre efter:

vi kjender en anden D , et Stykke V ei fra os vsterpaa, som vi tidt kan see i det F jerne, n a a r D ag en er klar. D ersom I vil gaae derhen, faaer I nok B ostader, men skulde de scette sig derim od, saa stal vi nok hjcelpe J e r ." S a a seilede da Pikterne over til B ritta n ie n og begyndte at scette sig ned n o rd - paa D en , da B ritte rn e sad inde med den sydlige D eel. M en Pikterne havde ingen K oner, og da de nu ogsaa bad S k o ttern e hjcelpe dem i det Stykke, fik de kun deres Sam tykke paa det

V ilkaar, at de i tvivlsomme Tilfcelde for fkulde vcelge sig en Konge af den k v i n d e l i g e Kongestamme end af M a n d s ­ stam m en, — en Skik, Pikterne som bekjendt h ar bevaret lige til den D a g idag.

M e n i T id en s Lob fik B ritta n ie n , foruden B ritte r og P ikter, endnu en tredie S ta m m e , nemlig S k o t t e r n e , som vandrede ud fra I r la n d under Anforsel af R e n d a , nedsatte sig imellem Pikterne og fik der, for V enstabs S k y ld eller for S ta a l, de B ostader, som de endnu er i Besiddelse a f; og efter samme H ovding kaldes de endnu den D a g idag D a l r e u d e r , da

i deres S p ro g betyder D e e l" ) .

I r l a n d er ikke blot bredere end B ritta n ie n , men ligger ogsaa under en langt sundere og m ildere H im m elegn. S n e e n ligger der neesten aldrig over tre D a g e ; In g e n to rre r H o til V in ter om S o m m eren , og In g e n bygger S ta ld til Kvceget.

K ryb og O rm e seer m an sjelden, og S la n g e r kan ikke leve der, for m an h ar tidt nok bragt dem derover fra B ritta n ie n , men saasnart S k ib et ncermede sig til Kysten og Luften fra Land naaed'e til dem, dode de. Tvoertimod er ncesten Alt der paa D en godt mod F o rg ift; ja vi h ar seet, at m an har givet'Folk, som v ar bleven bidte af S la n g e r, V and at drikke, blandet med Afskrab af B ogeblade fra I r la n d , og strap faldt Hcevelsen i den opsvulmede K rop og V irkningen as F o rg ifte n .h o rte op.

D en flyder med Mcelk og H onning, der er ingen M an g el paa V iin , Fist og Fugle, og der er god H jo rte- og G e d e -Ja g t. D e t er egenlig S k o ttern es Fcedreland. D e rfra gik de, som sagt, ud og gav B ritta n ie n een S ta m m e til foruden B ritte r og P ikter. M e n det er en meget stor H avbugt, som i gamle D ag e stilte B ritterfolket fra Pikterne, og den gaaer vesterfra lang t ind i Landene, der hvor B ritta n ie n s steerkest befcestede B y A lc lu ith ^ ) ligger den D a g idag. T il N ordsiden af denne B u g t v ar det, som sagt, at S k o tterne kom, og der nedsatte de sig.