Arbejdsmarked og beskæftigelsesudvikling
De ældre bliver på arbejds- markedet på trods af krisen
I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse.
Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre er dermed den eneste aldersgruppe, der har oplevet stigende (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvenser siden 2008. En del af denne stigning skyldes ”historiske” forskelle i beskæftigelsesforholdene for de forskellige fødselsår- gange og afspejler ikke udelukkende ændringer i den aktuelle tilbagetrækningsadfærd.
af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 18. marts 2012
Analysens hovedkonklusioner
• Under den økonomiske krise fra 2008 til 2011 er antallet af lønmodtagere faldet i langt de fleste aldersgrupper. Dette er imidlertid ikke tilfældet i aldersgrupperne 60-69 år, hvor (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen er steget siden 2008.
• Mens lønmodtagerandelen for 60-årige har ligget nogenlunde stabilt i de seneste år, har der været en jævn stigning i lønmodtagerandelen for de 61-, 62-, 63- og 64-årige.
• Tendensen til stigende beskæftigelsesfrekvenser blandt de ældre er ikke ny. Den regi- sterbaserede arbejdsstyrkestatistik – som går tilbage til 1980 – viser, at beskæftigelses- frekvensen har været stigende blandt de 60-64-årig i de seneste godt 10 år.
• Selvom analysen viser, at en betydelig del af den stigning, der er sket i beskæftigelses- frekvensen blandt de 60-64-årige, er ”historisk betinget”, så er udviklingen i sagens na- tur også trukket af det aktuelle tilbagetrækningsmønster. Her har vi i de senere år blandt andet set faldende efterlønsandele – på trods af krisen.
Kontakt
Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Kommunikationschef Janus Breck
Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk
Beskæftigelsesudviklingen for ældre
Under den økonomiske krise fra 2008 til 2011 er antallet af lønmodtagere faldet i langt de fleste al- dersgrupper. Det fremgår af opgørelsen i figur 1, der er dannet på baggrund af Beskæftigelsesministeri- ets DREAM-register.
Figur 1. Ændringen i antal lønmodtagere fra 2008-2011 (oktober) fordelt på alder
Anm: Opgørelsen indeholder kun lønmodtagere og skelner ikke mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigede. Alderen er opgjort primo kvartalet. Inde- holder kun personer med bopæl i Danmarks primo kvartalet.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
Disse ”rene” antalsmæssige ændringer afspejler imidlertid både ændringer i aldersgruppernes størrel- se (antal personer) og udviklingen i lønmodtagerandelen for de enkelte aldersgrupper. For et ”rense”
for ændringer i aldersgruppernes størrelse er i figur 2 vist ændringen i lønmodtagerandelen fra 2008 til 2011. Som det fremgår, er lønmodtagerandelen faldet for alle aldersgrupper – bortset fra aldersgrup- perne 60-69 år, hvor (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen er steget siden 2008. Samtidig viser fi- guren, at det navnlig er lønmodtagerandelen blandt de unge, der er faldet i de senere år.1
-16.000 -14.000 -12.000 -10.000 -8.000 -6.000 -4.000 -2.000 0 2.000 4.000 6.000
-16.000 -14.000 -12.000 -10.000 -8.000 -6.000 -4.000 -2.000 0 2.000 4.000 6.000
15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65
Antal Antal
Figur 2. Ændring i lønmodtagerandelen 2008-2011 fordelt på alder
Anm: Opgørelsen indeholder kun lønmodtagere og skelner ikke mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigede. Alderen er opgjort primo kvartalet. Inde- holder kun personer med bopæl i Danmarks primo kvartalet.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
Mens figurerne ovenfor viser den samlede ændring i lønmodtagerandelen fra oktober 2008 til oktober 2011, viser figur 3 den sæsonkorrigerede udvikling i lønmodtagerandelen – måned for måned – for 60- 64-årige. Som det fremgår, har lønmodtagerandelen for 60-årige ligget nogenlunde stabilt i de seneste år, men der har været en jævn stigning i lønmodtagerandelen for de 61, 62, 63 og 64-årige.
Figur 3. Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre under krisen, sæsonkorrigeret
Anm: Opgørelsen indeholder kun lønmodtagere og skelner ikke mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigede. Alderen er opgjort primo kvartalet. Inde- holder kun personer med bopæl i Danmarks primo kvartalet.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
-20 -15 -10 -5 0 5
-20 -15 -10 -5 0 5
15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65
Pct. point Pct. point
20 25 30 35 40 45 50 55 60
20 25 30 35 40 45 50 55 60
jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11
Pct.
Pct.
60 61 62 63 64
Tendensen til stigende beskæftigelsesfrekvenser blandt de ældre er ikke ny. Den registerbaserede ar- bejdsstyrkestatistik – som går tilbage til 1980 – viser, at beskæftigelsesfrekvensen har været stigende blandt de 60-64-årig i de seneste godt 10 år. Det fremgår af figur 4a og figur 4b.
Figur 4a Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen Figur 4b Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen
Anm.: Der er databrud fra 2008 til 2009, hvor RAS overgår til at benytte eIndkomst.
Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DST.
Anm.: Der er databrud fra 2008 til 2009, hvor RAS overgår til at benytte eIndkomst.
Nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 år til 65 år fra 2004 til 2006 påvirker udvik- lingen på grund af de prioriteringsregler, der anvendes i RAS.
Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DST.
De ændringer, der fra år til år kan observeres i beskæftigelsesandelen blandt for de ældre aldersgrup- per, er ikke nødvendigvis et udtryk for ændringer i det aktuelle tilbagetrækningsmønster. Det skyldes, at disse ændringer typisk helt – eller delvist – afspejler historiske forskelle i tilbagetrækningsmønsteret mellem to årgange/generationer. Når beskæftigelsesfrekvensen fx stiger for de 64-årige i løbet af et år, afspejler det i høj grad, at den nye årgang af 64-årige også som 63-årige havde en højere beskæfti- gelsesfrekvens, end de 63-årige havde året før.
For at illustrere disse generationsmæssige forskelle i tilbagetrækningsmønsteret er i figur 5 vist udvik- lingen i beskæftigelsesfrekvensen for udvalgte fødselsårgange. For eksempel viser figuren, at årgang 1946 havde en beskæftigelsesfrekvens som 64-årige (i 2010) på godt 30 pct., mens beskæftigelses- frekvensen for årgang 1938 som 64-årige (i 2002) var knap 20 pct. Mellem disse to fødselsårgange har der med andre ord været en forskel i beskæftigelsesfrekvensen på mere end 10 pct.point som 64- årige. Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for de samme fødselsårgange som 59-årige, fremgår det af figuren, at der også i 59-årsalderen var en forskel i beskæftigelsesfrekvensen på omkring 10 pct.point mellem de to fødselsårgange. Det viser, at ændringer i beskæftigelsesfrekvensen for en given aldersgruppe (blandt de ældre) typisk afspejler historiske forhold omkring tilbagetrækningsmønsteret og i mindre grad afspejler ændringer i det helt aktuelle tilbagetrækningsmønster.
0 10 20 30 40 50 60 70
0 10 20 30 40 50 60 70
81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 Pct.
Pct.
60 61 62 63 64
0 10 20 30 40 50 60 70
0 10 20 30 40 50 60 70
81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 Pct.
Pct.
65 66 67 68 69
Figur 5 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på fødselsårgang og alder
Anm: Der er databrud i RAS fra 2008 til 2009.
Kilde: AE på baggrund af Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik.
De store generationsmæssige forskelle, der i de senere år har været i beskæftigelsesfrekvenserne blandt de ældre, afspejler blandt andet meget store generationsforskelle i andelen på førtidspension.
Som det fremgår af figur 6, var det omkring 27 pct. af de 64-årige fra årgang 1936, der var på førtids- pension, mens førtidspensionsandelen for 64-årige fra årgang 1944 var 17 pct. – dvs. en forskel i før- tidspensionsandelen på omkring 10 pct. Ser man på førtidspensionsandelen for de samme fødselsår- gange som 59-årige, er der en forskel på omkring 6 pct.point. En af de faktorer som formentlig har spil- let en rolle i for de faldende førtidspensionsandele er at uddannelsesniveauet er steget. Der er nemlig en klar tendens til, at risikoen for at komme på førtidspensions faldet med længden af uddannelsen.
Figur 6 Andel førtidspensionister fordelt på fødselsårgange og alder
Anm: Der er databrud i RAS fra 2008 til 2009.
Kilde: AE på baggrund af Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik.
Selvom analysen viser, at en betydelig del af den stigning, der er sket i beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-64-årige, er ”historisk betinget”, er udviklingen i sagens natur også trukket af (ændringer i) det aktuelle tilbagetrækningsmønster. Her har vi i de senere år blandt andet set faldende efterløns- andele – på trods af krisen.
10 20 30 40 50 60 70 80 90
10 20 30 40 50 60 70 80 90
50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 Pct.
Pct.
1938 1940 1942 1944 1946 1948
0 5 10 15 20 25 30 35
0 5 10 15 20 25 30 35
50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 Pct.
Pct.
1934 1936 1938 1940 1942 1944 1946
