65.000 unge har mistet jobbet –

(1)

Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen

65.000 unge har mistet jobbet –

over halvdelen har ingen uddannelse

Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere mistet jobbet. Det svarer til, at knap hver ottende af dem, der var i beskæftigede før krisen satte ind, har mistet deres arbejde. Særligt de ufaglærte er blevet hårdt ramt, og værst ser det ud for de unge. Mere end hver fjerde ufag- lærte, der har mistet jobbet, er under 30 år, og zoomer man længere ind på de unge, viser analysen, at ca. 34.500 af de unge, der har mistet jobbet, ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen.

af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & kommunikationschef Janus Breck 22. april 2012

Analysens hovedkonklusioner

• Siden krisen satte ind i 2008, har knap 265.000 personer mistet deres arbejde frem til andet kvartal 2010. Det svarer til, at 13 procent af de beskæftigede fra før krisen har mistet deres arbejde.

• Det er især ufaglærte unge, der har mistet arbejdet. Mere end hver fjerde af de unge ufaglærte har mistet arbejdet, siden krisen satte ind.

• Zoomer man længere ind på de unges uddannelsesniveau, viser tallene, at 34.500 af de unge, der mistede jobbet, ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen. Det svarer til 53 procent af de ca.

65.000 unge, der har mistet arbejdet under krisen. Mere end halvdelen af de unge, der har mistet arbejdet under krisen, har således ingen erhvervskompetencegivende uddannelse.

• Samtidig er de faglærte unge blevet relativt hårdt ramt. Cirka 40 procent af de unge under 30 år, der mistede jobbet under krisens første år, havde således en erhvervsfaglig uddannelse.

• Hver 4. af de unge, der har mistet jobbet, var ansat inden for handel og transport. Samtidig er unge inden for byggeriet og industrien blevet hårdt ramt af krisens jobtab.

Kontakt

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk

Kommunikationschef Janus Breck

Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk

(2)

Kortlægning af den økonomiske krise – hvem mistede jobbet?

Analysen undersøger, hvem der har mistet deres arbejde under den økonomiske krise. Det er altså en forløbsanalyse af de personer, der inden krisen var i beskæftigelse, men har mistet deres job i løbet af krisen.

Modsat mange andre opgørelser af ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen vil denne analyse vise på individniveau, hvem krisen er gået ud over. Dermed er der tale om en bruttoopgørelse af ledigheden og beskæftigelsen under krisen.

Der er taget udgangspunkt i personer mellem 18 og 64 år, der havde arbejde før krisen, dvs. i 2. kvartal 2008. Der ses bort fra studerende. Dernæst er det undersøgt, om de beskæftigede har mistet deres arbejde i løbet af de næste to år, dvs. senest frem til slutningen af 2. kvartal 2010, hvor ledigheden top- pede.

Metoden er skitseret i boks 1, hvor udviklingen i bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner er vist.

Over en kvart million danskere har mistet arbejde i løbet af krisen

Godt 265.000 danskere har mistet arbejdet under den økonomiske krise, når der måles fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2010. Det svarer til, at næsten hver ottende af de beskæftigede fra før krisen har mistet arbejdet, jf. tabel 1.

Analysen tæller alle de personer, der går fra beskæftigelse til dagpenge eller kontanthjælp i løbet af perioden fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2010.

Tabel 1. Beskæftigede opdelt på efterfølgende arbejdsmarkedsstatus, 2. kvartal 2008

Antal pers. Pct.

Har ikke mistet arbejdet under krisen 1.769.00 86,9

Har mistet arbejdet under krisen 264.700 13,1

Beskæftigede i alt 2.033.700 100,0

Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret ud fra, om vedkommende har været ledig i mindst 4 sammenhængende uger, dvs. enten har dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 2008 frem til 2. kvartal 2010.

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 2011 november).

Krisen har særlig ramt de faglærte og ufaglærte unge

Det er særligt de unge ufaglærte, der har mistet jobbet under krisen. I gennemsnit har 20 procent af de ufaglærte mistet deres arbejde, men blandt ufaglærte under 30 år er der tale om 28 procent – altså har mere end hver fjerde ung uden uddannelse, der var i arbejde før krisen, mistet arbejdet.

Det fremgår af tabel 2, der viser en oversigt over de beskæftigede, der har mistet jobbet under krisen, fordelt på alder og uddannelse.

For de andre uddannelsesgrupper gør det sig ligeledes gældende, at det især er de yngre aldersgrupper, der har mistet arbejdet.

(3)

Tabel 2. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet under krisen, fordelt på alder og uddannelse 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller

mere Pct.

Ufaglært 28,3 22,1 18,4 15,9 7,4

Erhvervsfaglig uddannelse 24,2 15,2 12,0 12,2 5,8

Kort videregående uddannelse 11,1 9,2 9,2 8,8 4,7

Mellemlang videregående uddannelse 7,9 6,0 5,5 4,7 2,6

Lang videregående uddannelse 8,1 7,1 5,7 4,7 2,2

I alt 23,2 13,4 11,6 10,9 5,2

For erhvervsuddannede som fx tømrere, salgsassistenter og metalarbejdere er der stor forskel mellem unge og de andre aldersgrupper. I gennemsnit er det 14 procent af de faglærte, der har mistet arbejdet, mens det blandt de unge faglærte er det 24 procent, og altså en fordobling i forhold til flere af alders- grupperne.

65.000 unge har mistet jobbet under krisen – over halvdelen af dem er ufaglærte

I tabel 3 er der zoomet ind på de unge under 30 år. Som det fremgår, var der, inden krisen satte ind, ca.

279.000 unge, der var i beskæftigelse. Ud af disse har ca. 65.000 unge mistet jobbet.

Ser man på de unges uddannelsesniveau, viser tabel 3, at 34.500 af de unge, der mistede jobbet, ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen. Det svarer til 53 procent af de unge, der har mistet arbejdet. Mere end halvdelen af de unge, der har mistet arbejdet under krisen, har således ingen uddannelse ud over folkeskolen.

Samtidig er de faglærte unge blevet relativt hårdt ramt. Cirka 40 procent af de unge under 30 år, der mistede jobbet under krisens første år, havde således en erhvervsfaglig uddannelse. Sætter man dette tal i forhold til det samlede antal unge med en erhvervsfaglig uddannelse, er der tale om, at ca. 1 ud af 4 har mistet jobbet under krisen.

Langt bedre ser det ud for de unge med videregående uddannelse. Mens ”kun” 1.300 unge med en kort videregående uddannelse har mistet jobbet, er tallene henholdsvis 2.000 for de unge med mellemlang videregående uddannelse og 1.000 for de unge med en lang videregående uddannelse. Det fremgår ligeledes af tabel 3, mens figur 1 illustrerer andelen af de beskæftigede under 30 år, der har mistet deres job fordelt på uddannelsesgrupper.

(4)

Tabel 3. Beskæftigede under 30 år, der har mistet jobbet

Mistet jobbet

Ikke mi- stet job- bet

Alle Mistet jobbet

Ikke mi- stet job- bet

Alle

Ufaglært 34.500 87.700 122.200 28,3 71,7 100,0

Erhvervsfaglig uddannelse 25.900 81.100 107.000 24,2 75,8 100,0

Kort videregående uddannelse 1.300 10.400 11.700 11,1 88,9 100,0

Mellemlang videregående uddannelse 2.000 23.700 25.500 7,9 92,1 100,0

Lang videregående uddannelse 1.000 11.400 13.400 8,1 91,9 100,0

I alt 64.800 214.100 278.800 23,2 76,8 100,0

Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret ud fra, om vedkommende har været ledig i mindst 4 sammenhængende uger, dvs. enten har dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 2008 frem til 2. kvartal 2010. Tabellen viser opdelingen for unge under 30 år.

Figur 1. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet under krisen, fordelt på unge og uddannelse

De unge, der mistede jobbet, er ikke gået i gang med en uddannelse

Ud fra tallene i tabel 3 kan man få den tanke, at mange af de ufaglærte unge, der har mistet jobbet, er gået i gang med en uddannelse, hvilket ville være en positiv udløber af krisen og de konsekvenser, den har haft. Ikke desto mindre viser en særkørsel, at selvom man ser bort fra dem, der siden hen i 2009 og 2010 er begyndt på en uddannelse, så er det stadig de unge, ufaglærte, der har ramt krisen hårdest.

Der er således ikke tale om, at et stigende uddannelsesoptag kan forklare, hvorfor så mange ufaglærte unge, der var i arbejde inden krisen, ikke længere er i beskæftigelse.

Særkørslen fremgår af bilagstabel 1 og 2 sidst i analysen.

0 5 10 15 20 25 30

Ufaglært Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående

uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Lang videregående

uddannelse

I alt

Pct.

18-29 år

(5)

Hver fjerde ung, der mistet jobbet, var ansat i handelssektoren

Tabel 4 viser, hvor de unge, der har mistet jobbet, havde job. Som det fremgår, havde hver fjerde ud af de 64.800 unge, der har mistet deres job under krisen, job inden for handel og transport, der blandt andet dækker detailhandlen, bilforhandlere og chauffører. Hver femte havde beskæftigelse inden for byggeriet, og mange af de unge, der har mistet jobbet, kom endvidere fra industrien.

Tabel 5 viser en yderligere underopdeling, hvor man kan se på hvilke arbejdspladser, de unge var ansat på inden for de forskellige brancher. Det ses, at de unge, der mistede jobbet inden for handelssektoren hovedsageligt var ansat i supermarkeder og restauranter. Går man alle enkeltbrancherne igennem, har flest unge inden for bygningsfærdiggørelse mistet jobbet, men også mange unge ansat i daginstitutioner (2.070 antal pers.) har tabt deres job under krisen.

Tabel 4. Unge, der har mistet jobbet, fordelt på arbejdsstedets branche

Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.400 2,1

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 10.600 16,3

Bygge og anlæg 12.400 19,2

Handel og transport mv. 17.000 26,2

Information og kommunikation 1.000 1,5

Finansiering og forsikring 400 0,5

Ejendomshandel og udlejning 400 0,6

Erhvervsservice 6.000 9,2

Offentlig administration, undervisning og sundhed 5.500 8,6

Kultur, fritid og anden service 1.300 2,0

Uoplyst aktivitet 8.900 13,7

Total 64.800 100

Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret ud fra, om vedkommende har været ledig i mindst 4 sammenhængende uger, dvs. enten har dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 2008 frem til 2. kvartal 2010. De unge er fordelt efter arbejdssted i slutningen af 2007.

Tabel 5. Unge, der har mistet jobbet opdelt på branche

Handel og transport mv. 16.990 26,2

Supermarkeder og varehuse mv. 2.540 3,9

Restauranter 2.230 3,4

Detailh. med tekstiler og husholdningsudstyr mv. 1.610 2,5

Fragtvognmænd og rørtransport 1.280 2

Detailh. med beklædning og fodtøj 1.050 1,6

Bilhandel 980 1,5

Bilværksteder mv. 910 1,4

Anden engroshandel 840 1,3

Post og kurertjeneste 680 1,0

(6)

Hjælpevirksomhed til transport 590 0,9

Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer 470 0,7

Engrosh. med andre maskiner 460 0,7

Detailh. med kultur- og fritidsprodukter 370 0,6

Tankstationer 290 0,4

Detailh. med forbrugerelektronik 270 0,4

Lokaltog, bus og taxi mv. 260 0,4

Specialbutikker med fødevarer 230 0,4

Skibsfart 210 0,3

Engrosh. med it-udstyr 170 0,3

Andre unden for handel og transport 270 0,5

Bygge og anlæg 12.410 19,1

Bygningsfærdiggørelse 4.390 6,8

Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende bygge- pladsarbejde

2.710 4,2

Byggeentreprenører 2.400 3,7

Bygningsinstallation 1.970 3

Anlægsentreprenører 940 1,4

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 10.580 15,7

Metalvareindustri 1.740 2,7

Fremst. af andre maskiner 1.040 1,6

Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 990 1,5

Slagterier 590 0,9

Møbelindustri 560 0,9

Betonindustri og teglværker 560 0,9

Plast- og gummiindustri 540 0,8

Træindustri 500 0,8

Bagerier, brødfabrikker mv. 410 0,6

Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 380 0,6

Reparation og installation af maskiner og udstyr 290 0,4

Anden fødevareindustri 290 0,4

Fremst. af metal 260 0,4

Trykkerier mv. 220 0,3

Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. 210 0,3

Renovation og genbrug 190 0,3

Fiskeindustri 160 0,2

Mejerier 150 0,2

Papirindustri 140 0,2

Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. 140 0,2

(7)

Glasindustri og keramisk industri 100 0,2

Fremst. af skibe og andre transportmidler 100 0,2

Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 100 0,2

Fremst. af maling og sæbe mv. 100 0,2

Fremst. af andet elektronisk udstyr 100 0,2

Øvrige industri 470 0,1

Erhvervsservice 5.990 9,3

Arbejdsformidling og vikarbureauer 2.210 3,4

Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 1.720 2,7

Reklame- og analysebureauer 470 0,7

Arkitekter og rådgivende ingeniører 410 0,6

Anden operationel service 280 0,4

Udlejning og leasing af materiel 220 0,3

Vagt og sikkerhedstjeneste 140 0,2

Virksomhedskonsulenter 120 0,2

Anden videnservice 110 0,2

Rejsebureauer 100 0,2

Revision og bogføring 100 0,2

Øvrige erhvervsservice 110 0,2

Offentlig administration, undervisning og sundhed 5.550 8,7

Daginstitutioner og dagcentre mv. 2.070 3,2

Plejehjem mv. 1.190 1,8

Forsvar, politi og retsvæsen mv. 620 1

Hospitaler 360 0,6

Grundskoler 320 0,5

Læger, tandlæger mv. 280 0,4

Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 250 0,4

Offentlig administration 240 0,4

Voksenundervisning mv. 110 0,2

Videregående uddannelsesinstitutioner 110 0,2

Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.370 2,0

Landbrug og gartneri 1.250 1,9

Øvrige landbrug 120 0,1

Kultur, fritid og anden service 1.320 3,7

Frisører, vaskerier og andre serviceydelser 470 0,1

Sport 250 2,1

Organisationer og foreninger 140 0,7

Reparation af husholdningsudstyr 100 0,4

Teater, musik og kunst 100 0,2

(8)

Telekommunikation 260 0,4

It-konsulenter mv. 250 0,4

Forlag 220 0,3

Produktion af film, tv og musik mv. 110 0,2

Øvrige information og komm. 120 0,1

Ejendomshandel og udlejning 410 0,5

Ejendomsmæglere mv. 240 0,4

Øvrige ejendomshandel 170 0,1

Finansiering og forsikring 360 0,5

Kreditforeninger mv. 140 0,2

Pengeinstitutter 120 0,2

Øvrige finansiering 100 0,1

Uoplyst 8.870 13,7

Total 64.640 100

Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret ud fra, om vedkommende har været ledig i mindst 4 sammenhængende uger, dvs. enten har dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 2008 frem til 2. kvartal 2010. De unge er fordelt efter arbejdssted i slutningen af 2007. Af- rundet til nærmeste hele 10’er.

Krise skal give uddannelse til de ufaglærte

Som analysen dokumenterer, er krisens jobtab gået særligt hårdt ud over de unge uden uddannelse.

En af årsagerne til, at de unge med uddannelse har været bedst til at trodse krisen, er, at det især er ufaglærte jobs, der er forsvundet under krisen. Mange af de jobs kommer aldrig igen. AE’s fremskriv- ninger viser således, at der frem imod 2020 kommer til at mangle 180.000 personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens der vil være overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet.

Uddannede har generelt mange flere muligheder for at finde beskæftigelse, fordi en uddannelse retter sig imod et eller flere typer af jobs. Derudover har uddannede også den mulighed at tage et ufaglært job, og derfor er konkurrencen om de ufaglærte job langt hårdere end kampen inden for uddannelses- grupperne. At tage et arbejde, man i virkeligheden er overkvalificeret til, er en måde at finde arbejde på for nogle, men faren er, at det på sigt ødelægger strukturerne på arbejdsmarkedet. En ingeniør, der kø- rer taxa, anvender jo ikke sin uddannelse, og dermed skabes der ikke så meget vækst og velstand, som hvis uddannelsen havde fået sin rette anvendelse i et ingeniørjob.

Flere analyser fra AE viser endvidere, at uddannelse er en sikker vej til øget vækst og velstand både for samfundet og den enkelte, samt at uddannelse forbedrer den offentlige saldo. Det er paradoksale fak- ta, når der stadig er 20 procent af en ungdomsårgang, der forlader folkeskolen uden at få en ungdoms- uddannelse. Uanset om der er krise eller ej, så står ufaglærte langt dårligere rustet til arbejdslivet. Der- for bør vi udnytte den høje ledighed til at få flere til at tage en uddannelse.

(9)

Boks 1. Dem, der mistede jobbet - sådan har vi gjort

Analysen er en forløbsanalyse, der undersøger, hvem der har mistet arbejdet under krisen. Tallene i analysen adskiller sig fra de fleste andre opgørelser af ledighed og beskæftigelse ved at være en bruttoopgørelse, hvor der her ses på alle, der har mistet deres arbejde på personniveau.

Metoden er nedenfor tegnet ind i udviklingen for bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner.

Følgende er gjort:

A) Først findes de personer, der var i beskæftigelse i 2. kvartal 2008. Beskæftigelse omfatter kun lønmodtagerbe- skæftigelse i analysen. Dertil kommer, at lønmodtagerbeskæftigelse er sekundært til andre ydelser. Hvis en person f.eks. modtager syge- eller barselsdagpenge og samtidig er i lønmodtagerbeskæftigelse i en given måned, registreres status som sygedagpenge. Der ses kun på personer, der ikke er i gang med en uddannelse, og som er i alderen 18-64 år.

B) Dernæst undersøges det om dem, der havde job i 2. kvartal 2008, efterfølgende har mistet det i løbet af de næ- ste to år, dvs. frem til slutningen af 2. kvartal 2010. Alle former for ledighed er talt med dvs. dagpengeledighed og både arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. For at tælle med som væ- rende ledig skal man have modtaget en ydelse i mindst 4 sammenhængende uger.

C) Alle de personer, der var i gang med en uddannelse i 2008, er ikke medtaget i analysen.

Analysen er lavet på baggrund af beskæftigelsesministeriets DREAM-register. I DREAM foreligger beskæftigelsesoplysnin- gerne månedsvis, mens oplysninger om overførselsindkomster ligger ugevis. I databearbejdningen har vi koblet de månedli- ge beskæftigelsesoplysninger sammen med de ugentlige oplysninger om overførselsindkomst. Der er en vis usikkerhed knyttet til denne øvelse, da vi ikke har start- og slutdatoer på beskæftigelsesforløbene. Men omvendt kommer man udenom det problem, at ledige i løntilskudsjob f.eks. også registreres som beskæftigede.

Kilde: AE på baggrund af tal fra Statistikbanken.

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180

07 08 09 10 11

1.000 pers.

Antal fuldtidsledige (sæsonkorr.) A) Finder dem, der

havde arbejde 2. kv. 08

B) Hvor mange mister jobbet i løbet af krisens første 2 år?

(10)

Bilag

B1. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet, ekskl. studerende i 2009 og 2010 Ikke

mistet jobbet

Har mistet jobbet

Total Ikke mistet jobbet

Har mistet jobbet

Total

Ufaglærte 402.700 97.100 499.800 80,6 19,4 100,0

Erhvervsuddannede 700.700 110.800 811.500 86,3 13,7 100,0

Kort videregående uddannelse 104.500 10.000 114.500 91,3 8,7 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 343.300 19.000 362.300 94,8 5,2 100,0 Lang videregående uddannelse 173.300 10.700 184.000 94,2 5,8 100,0

I alt 1.724.400 247.600 1.972.000 87,4 12,6 100,0

Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret ud fra, om vedkommende har været ledig i mindst 4 sammenhængende uger, dvs. enten har dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 2008 frem til 2. kvartal 2010. I denne tabel er studerende i 2009 og 2010 udeladt.

B2. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet under krisen, excl. studerende i 2009 og 2010 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år

eller me- re

I alt

Pct.

Ufaglært 29,4 21,5 18,1 15,7 7,4 19,4

Erhvervsfaglig uddannelse 23,7 14,9 11,8 12,2 5,8 13,7

Kort videregående uddannelse 9,8 8,9 9 8,7 4,7 8,7

Mellemlang videregående uddannelse 7,5 5,8 5,4 4,7 2,6 5,2

Lang videregående uddannelse 7,9 7 5,6 4,7 2,2 5,8

I alt 22,7 13 11,4 10,8 5,2 12,6

Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret ud fra, om vedkommende har været ledig i mindst 4 sammenhængende uger, dvs. enten har dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 2008 frem til 2. kvartal 2010. I denne tabel er studerende i 2009 og 2010 udeladt.