om Efteraaret.

om Efteraaret.

Ved Josef Hansen.

277. Beretning fra Statens forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

I 64. Beretning, Tidsskrift for Planteavl, 19. Bind, er meddelt Re- sultater af nogle mindre Forsøg med Afhugning af Lucerne om Efter- aaret i Udlægsaaret. I Aarene 1928-32 er der ved Tystofte og Lyngby udført Forsøg med forskellig Afhugningstid om Efteraaret i ældre Lucernemarker og Indflydelsen heraf paa det følgende Aars Afgrøde.

Beretningen om disse Forsøg er udarbejdet af Forstander Josef Hansen, Tystofte.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed I Plantekultur.

Man har fra Lucernedyrkningens tidligste Tid været op- mærksom paa, at Lucernernarkens Behandling ved Afhugning om Efteraaret har en meget væsentlig Betydning for Lucernens Overvintring, for dens Vækstenergi i det følgende Foraar, for Udbyttet i den følgende Sommer og for Markens Varighed.

K. Hansen l) skriver saaledes: »Unge og mindre kraftige Lucernernarker bør nødig slaas senere end midt i September«, Th. Madsen-MygdaI^2): »Det er en gammel Erfaring, bekræftet ved talrige Forsøg og Erfaringer fra Praksis i de sidste Aar, at Lucernen ikke bør hugges sent om Efteraaret«, Johs. Syl- vest^8): »Der bør under alle Omstændigheder være Tid til, at de nye Skud kan naa en Længde af 20-30 cm. Senere end midt i September vil der sjældent med Fordel kunne slaas«,

') K. Hansen: Lucernen, Kbh. 1907.

"J Th. Madsen-Mygdal: Landbrugets Ordbog 1912.

a) Johs. H. Sylvest: Lucernen, Rudkøbing 1924.

og H. Drewsen 1): »Lucernen maa i alle Tilfælde gaa Vin- teren i Møde med Pels. Ved sen Brug er den svækket det følgende Aan.

De anførte Citater er overensstemmende og støtter den almindelige Anskuelse, at Lucernen ikke bør afhugges senere end midt i September, og at den inden Vinteren bør være vokset saa meget til, at Marken staar med Pels, der dels ved at samle Sne skulde skærme mod Frosten og dels ved Hen- fald virke som Gødning, der skulde fremme tidlig Udvikling i Foraaret.

De udførte Forsøg har oftest beskæftiget sig med Afhug- ning af Lucernen i Udlægsaaret, dette gælder de ovennævnte Forsøg i 64. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plante- kultur, samt Forsøg af Wilte²) , Forsberg⁸) og Sundelin og Frank⁴).

Resultaterne af disse Forsøg viser overensstemmende, at det virker stærkt nedsættende paa det følgende Aars Udbytte, hvis Lucernen afhugges om Efteraaret i Udlægsaaret.

Syluen⁵⁾ sammenfatter Resultatet af sine Undersøgelser over Afhugning af Lucerne i Udlægsaaret deri, at Lucernens Over- vintring først og fremmest er bestemt af, i hvilket Antal og paa hvilket Udviklingstrin de til Overvintringen bestemte Knop- per og Skud findes ved Vinterens Indtræden. Sidste Slæt bør derfor enten tages saa tidligt, at nye fremkomne Skud efter Afhugningen naar en saadan Udvikling, saa de kan taale Vin- teren, eller ogsaa bør den tages saa sent, saa ingen Skud naar ud over Knopstadiet før Vinteren.

Lucernedyrkningen har indtil det sidste Aar været i stærk Tilbagegang her i Landet. Aarsagen hertil har antagelig dels været Fremkomsten af gode danske Stammer af Rødkløver i Forbindelse med en Række Aar med udmærkede Betingelser for Kløver og Kløver-Græsmarker, samtidig med, at Lucernen fik et Par daarlige Overvintringsaar.

Vil man søge at udrede Aarsagen til Lucernens mindre

') Helge Drewsen: Kulturplanterne, Odense 1931.

2) H. Witie: Om några fiirsok med blåluzern. Sv. Utsadesf. Tidskr., 1910.

") L. Forsberg : Några avkastningssifIror från fOrsok med blåluzern. Tid-

skrift f. Landtmau, 1912.

') G. Sundelin og O. Franck: Lucernfiirsok på experimentalfaltet, 1928.

D) N. SylV/!n: Overvintring oeh återviikst hos snabbvaxende blåluzeTll.

Sv. Utsadesf. Tidskrift, 1925.

gode Overvintring paa Grundlag af Iagttagelser fra Praksis, falder det først for at pege paa en mindre omsorgsfuld Be- handling af Lucernemarkerne om Efteraaret, idet man ikke har været tilstrækkelig paapassende ved Efteraarsafhugningen af Lucernen og undertiden har ladet sig friste til en Afgræsning af Markerne.

Den Vejledning, der kunde høstes af den danske Litteratur m. H. ^t. Efteraarsafhugning, kan ikke siges at være fyldest- gørende, naar Hensyn tages til Resultaterne af de svenske Forsøg. Dette Forhold i Forbindelse med Udfaldet af orien- terende Forsøg ved Tystofte med forskellige Afhugningstider, bevirkede, at der fra 1928 udførtes en Del Forsøg med Efter- aarsafhugningens Indflydelse paa det følgende Aars Udbytte af Lucerne ældre Marker ved Tystofte og Lyngby efter følgende Plan:

1. Ingen Afhugning af 3. Slæt.

2. Afhugning af 3. Slæt den l. September.

3. » » » 15.

4. » » » 1. Oktober.

5. » » » 15.

Der blev foretaget Udbyttebestemmelse i den høstede Af- grøde i Anlægsaaret og i 1. og 2. Slæt i det følgende Aar.

Der blev i alt gennemført 5 Forsøg ved Tystofte og 2 ved Lyngby. Ved Tystofte var Lucernen saaet i Blanding med 2 kg Timothe pr. ha, og Forsøget anlagdes i Efteraaret 1930 i en 1. Aars Mark, 1927 i 2. Aars og 1928, 1929 og 1931 i 3. Aars Lucernemark, og Forsøgsafgrøderne er saaledes høstet i hen- holdsvis 2., 3. og 4. Aars Lucerne. Ved Lyngby blev Forsøgene udført i ren Lucerne. Forsøget blev i Efteraaret 1930 anlagt i 1. Aars Lucerne og i 1931 i 2. Aars, og Forsøgsafgrøderne er altsaa fra henholdsvis 2. og 3. Aars Mark.

Gennemsnitsudbyttet af rent Lucernehø i de 7 Forsøg har været følgende:

Afhugning af 3. Slæt i Anlægsaaret

Ingen ... . 1. September ..

15.

1. Oktober ....

15.

Udbytte i hkg Hø pr. ha i Forsøgsaaret:

Anlægsaaret 1. Slæt 2. Slæt

1.+

19.1 36.1 16.9 53.0 72.1

20.2 42.5 20.6 63.1 83.3

19.0 15.1

48.2 52.5

22.7 24.9

70.9 77.4

89.9 92.5

Det fremgaar af Tallene, at en tidlig Afhugning af .3. Slæt i Lucernemarken svækker Lucernen meget stærkt og bevirker en Nedgang i det følgende Aar baade i 1. og 2. Slæt, medens en sen 3. Slæt ikke giver nogen Nedgang i det følgende Aars Udbytte, naar dette sammenlignes med Udbyttet af Parceller, der ikke har været afhugget det foregaaende Efteraar.

Det ses, at der i Forsøgsaaret har været en regelmæssig Fremgang i Høudbyttet ved at udskyde Tidspunktet for Efter- aarsafhugningen Aaret forud, idet der tilsammen i 1. og 2.

Slæt er høstet 24.4 hkg mere efter Afhugning den 15. Oktober end ved Afhugning den 1. September, eller et Merudbytte for den sildige Afhugning paa 46 pCt.

Udbyttet af 3. Slæt i Anlægsaaret har været meget nær ens for de 3 første Afbugningstider - der har altsaa kun været meget ringe Vækst i Lucernen i Tiden efter 1. September, eller Tilvæksten har holdt Trit med Spildet af ældre Blade og Aflejringen af Stoffer i Rod og Knopper. Men ved den sildige 3. Slæt har dette Bladspild været saa stort, saa der er blevet en væsentlig Udbyttenedgang.

Det samlede Udbytte i Anlægsaarets 3. Slæt og Forsøgs- aarets 1. og 2. Slæt har i Forholdstal været følgende:

Afhugning Forholdstal for Høudbytte

Ingen ... 100

1. September... 93

15. . ... 108

1. Oktober ... 116

15. .. ... 120

Ved at høste en 3. Slæt i Lucernemarken den 1. Septem- ber er Aarsudbyttet af Marken formindsket med 7 pCt. i For- hold til Udbyttet, hvor den i Efteraaret udviklede Afgrøde har faaet Lov at staa urørt, medens en sildigere Afhugning af 3.

Slæt har forøget Aarsudbyttet med op til 20 pCt.

Disse Forsøgsresultater viser tydeligt, at Lucernen i Tiden omkring Slutningen af August og i September Maaned har en ømfindtlig Periode, hvor den ikke taaler Slaamaskinen og sikkert endnu mindre græssende Kreaturer. Der foregaar i dette Tidsrum en Udvikling af Overvintringsimopper, som ikke maa forstyrres, idet det vil svække Lucerneplanterne og gaa ud over Markens Udbytte og Holdbarhed.

S?m foran nævnt, har der ved Tystofte været saaet 2 kg Timothefrø sammen med Lucernen. Denne ringe Indblanding af Græs, der gør Gavn ved at hjælpe til at holde Lucernen fri for Ukrud, har i 3. og 4. Aars Lucernemarker, hvori For- søgene er udført, gjort sig stærkt gældende. Timotheen har udgjort en ret væsentlig Part af Afgrøden og har i nogen Maade ændret Virkningen af Efteraarsafhugningen paa det føl- gende Aars Høst, saaledes som det fremgaar af følgende Tal:

Forholdstal for Høstudbyttet ved Tystofte : Afhugning i 1. Slæt: 2. Slæt: Anlægs- og For- Anlægsaaret Lucerne Græs Lucerne Græs søgsaar, i alt Ingen ... 100 100 100 100 100

1. September... 69 110 64 107 101

15. 83 93 83 81 107

1. Oktober . . . 95 74 91 64 108

15. 102 72 101 64 107

Udbyttet af Lucerne har, ligesom ogsaa Gennemsnitstallene for alle Forsøg viste, været stærkt stigende, jo senere Efteraars- afhugningen er sket, men Græsset har forholdt sig omvendt, idet det er svækket ved den sildige Afhugning og har givet lavere Udbytte det følgende Aar, jo senere Afbugningen er fore- taget. Der bliver derfor heller ikke saa stor Forskel paa det samlede Aarsudbytte af Lucerne og Græs efter Tidspunktet for Afhugningen, som naar der regnes alene med Lucerne- ud hyttet. Men, som følgende Tal viser, bliver Lucernen mere dominerende i Afgrøden, jo senere Afhugningen er foretaget, og Afgrøden derfor mere værdifuld:

Ved Afhugning i Anlægsaaret

pCt. Lucerne i den samlede Afgrøde:

1. Slæt 2. Slæt Ingen ... . 67 85

1. September ... . 56 77

15. . ... . 65 85

1. Oktober ... . 72 89

15. . ... , 74 90

Den af Sylven fremsatte Anskuelse, at det under den Ud- vikling, der i Efteraarsmaanederne foregaar i Lucerneplanterne, drejer sig om at faa Overvintringsknopperne saa vidt udviklede, saa de kan taale Frosten, synes efter disse Forsøg ikke at være fyldestgørende til Forklaring af de meddelte Forsøgs- resultater. Der har nemlig i Forsøgsperioden kun været en

Vinter, 1928-29, hvor Temperaturen har været saa lav, saa der har været Sandsynlighed for, at Lucernen har kunnet lide Frostskade, og Forsøgsresultaterne har været fuldkommen ens, uden Hensyn til, om Vinteren har været kold eller mild.

Det synes snarere at forholde sig saaledes, at Overvin- tringsknoppernes Udvikling er afgørende for, med hYilken Kraft Lucernen skyder og ud,'ikler sig det følgende Foraar.

En Forstyrrelse i Lucernens Vækst i den Tid, Knopperne dan- nes og Oplagsnæringen aflejres, saaledes som dette sker ved Afhugning af Assimilationsorganerne i Tiden omkring 1.-30.

September, virker hæmmende paa Knopdannelsen og derfor meget skadelig, medens Afhugning, naar Væksten er ved at være afsluttet, og Knopperne færdigdannede, ikke faar uheldig Indflydelse paa det kommende Aars Udbytte.

Tabel 1. Afh ugningsforsøg i Lucerne.

hkg Hø pr. ha.

Tystofte 1928-32 Lyngby 1931-32

, Forsøgsaar

'"

1:>10 _~ Forsøgsaar ^~

Afhugning ^{, !ol}

'"

'2 ^{1. Slæt 2. Slæt c:s ~ c:s}

i _<:=: '" ^{\Ol; Ol c:s} '" ^bil

Anlægsaaret

.,

'"

I

IS> '" ^IS>

.~ Ol

' '" ^{.... bIl} ' '"

.... !ol'~ 1"1 .... _<Il 1"1 ^~ '" ^.... _!ol!

æ æ

'" ^{l'!f~ bil o}

Q,) Q,)

...

r;J ~- ^<.l !ol ^<.l !ol o;

I~+

~+

.C:S c ^~ c

I ^.... II

O"lOl ....l

"

^" -

-

I'

Ingen ... - 42.5 20.61 23.5 4.2

1

90.⁸ 90.8 ^- 77.1 28.0 105.11 105.1 1. September.. 20.0 29.s 22.6 15.1 4.5 71.5 91.5 16.8 53.2 20.5 73.7 90.5 15. ^{» .} '119.8 35.3 19.0 19.6 3.! 77.3 97.1 21.0 60.5 22.6 83.1 104.1

1. Oktober. . .. 18.4 14O

.s 15.3 21.5 2.7 79.8 98.2 20.6 68.0 25.0 93.0 113.6

15. » •.•• \ 12.9 43.s 14.9 23.8 2.7 84.7 97.6 20.7 75.5 27.1 102.6 123.3

,