664 Statens Husdyrbrugsforsøg
Niels E. Jensen
Individprøyer af vædderlam 1989
Performance tests of ram lambs 1989
With English summary and subtitles
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s 1989
De første individprøver af danske vædderlam blev gennemført i 1979 med ca. 50 lam, men antallet er nu øget til i 1989 at omfatte 153 lam.
At denne aktivitet er bemærket i udlandet ses af, at der nu ekspor- teres dansk avlsmateriale til lande, hvis fåreavlere tidligere be- tegnede dette som uinteressant. Denne ændrede opfattelse skyldes dels den høje daglige tilvækst, der er noteret i disse prøver og dels det danske avlsmateriales høje sundhedsmæssige stade. Danmark er f.eks. et af de få europæiske lande, der er fri for den frygtede fåresygdom scrapie, ligesom sygdommen Maedi visna er stærkt på re- tur. Det har overordentligt stor betydning for eksporten, at denne sundhedsmæssige status kan bevares.
Årets individprøver gennemførtes som i de foregående år hos gdr.
Bent Christensen, Farsø, der også varetog lammenes pasning. Dyrlæge Per Bottke, Farsø, havde det veterinære tilsyn med prøverne. Lands- foreningen Dansk Faareavl havde det økonomiske ansvar for prøvernes gennemførelse og herfra ydes værdifuld bistand ved prøvernes tilret- telæggelse. Videnskabelig assistent Hans Busk og forsøgstekniker Jakob Jakobsen forestod ultralydscanningen. Datamaterialet er ind- tastet af assistent Connie Jørgensen, og beregningerne er udført af EDB-tekniker Niels Andersen. Beretningen er opsat og renskrevet af assistent Helle Quist Jensen.
Afdelingen bringer en tak til alle for denne medvirken.
Forsøgsanlæg Foulum, oktober 1989 A. Neimann-Sørensen
FORORD 3
SAMMENDRAG 5
SUMMARY 7
1 INDLEDNING 9 2 INDIVIDPRØVERNES OMFANG 11 3 SUNDHEDSTILSTANDEN 18 4 VÆKSTRESULTATER I PRØVETIDEN 21 5 FODRING OG FODERFORBRUG 32 6 ULTRALYDMALING . 35 7 INDIVIDPRØVETAL 38
LITTERATUR 43
APPENDIX 44
I 1989 omfattede individprøverne 153 vædderlam, der var fordelt på 7 racer med 60 Texel, 25 Leicester, 23 Shropshire, 16 Oxforddown, 12 Finuld, 9 Dorset og 8 Marsk. Udover disse lam var der indsat yder- ligere et lam af hver af racerne Texel og Dorset, men disse lam måt- te udgå på grund af dødsfald.
For racerne Oxforddown, Texel og Finuld noteredes en begyndelsesvægt eller ankomstvægt ved 2 måneders alderen, der var lavere eller på niveau med lammenes vægt i 1988. I de 4 øvrige racer var begyndel- sesvægten højere i 1989 end i 1988. Den samme rækkefølge ses ved vægten ved 4 måneders alderen, men her vejede lam af racen Finuld 40 kg mod 45 i gennemsnit i 1988.
I racen Texel var den daglige tilvækst på 392 g mod 356 g i 1988.
Denne stigning er bemærkelsesværdig i betragtning af, at antallet af lam af denne race var øget fra 39 til 60. I racen Oxforddown var den daglige tilvækst i 1989 på 478 g, i Shropshire 401 g, i Leicester 430 g, i Dorset 347 g, i Marsk 482 g og i lam af racen Finuld 343 g.
Foderblandingen var ændret i forhold til de foregående år, ved at der på bekostning af byg var tilsat grønmel, ærter og tørret sukker- roeaffald. Baggrunden for denne ændring var dels at forbedre fode- rets smagelighed og dels at sænke fosforindholdet i foderet.
I gennemsnit fortærede de 153 lam 1 kg foder pr. dag, svarende til 2,86 FE pr. kg tilvækst. Racen Marsk havde det laveste og racen Fin- uld det højeste foderforbrug pr. kg tilvækst.
Ultralydmåling af tværsnitsarealet af den lange rygmuskel (m.long.
dorsi) og fedtansættelse over muskelmidte er som i de foregående år foretaget 2 gange i prøvetiden, men i 1989 anvendtes "Alokascanner", idet "Danscannerne" er nedslidte, og ikke længere kan vedligeholdes.
ning af dyrene inden for samme race anføres muskelmålet som et vægt- korrigeret ultralydtal, U-tallet, hvis gennemsnit er sat til 100, således at et højere eller lavere tal viser muskelmål, der er hen- holdsvis større eller mindre end racegennemsnittet.
Det tilsvarende T-tal, der er et forholdstal for daglig tilvækst an- giver sammen med U-tallet det enkelte lams individprøvetal, idet vækstevne og kødfylde må anses for at være de vigtigste egenskaber at fastholde og forbedre i den danske fårebestand.
In 1989 the performance tests of ram lambs were carried out on 153 lambs distributed on seven breeds: 60 Texel, 25 Leicester, 23 Shrop- shire, 16 Oxforddown, 12 Finnsheep, 9 Dorset and 8 Whiteheaded Marsh.
The test period took place during the months of April, May, June, July and August; i.e. from the age of 60 to 120 days. When the first started breeds had finished their tests in the middle of June, the latest started breed, Finnsheep, was put into the boxes just left by Oxforddown and Shropshire.
The lambs were placed in single boxes measuring 150 x 180 cm and fed ad libitum by hand with pellet feed mixture and hay. Fresh water was given twice a day. The composition of the pellets is given in table 5.1.
In average the weight of the different breeds at 4 months was: Ox- forddown 53 kg, Marsk 52 kg, Leicester 51 kg, Texel and Shropshire 46 kg, Dorset 45 kg and Finnsheep 40 kg. In the 2-month test period, the Oxforddown lambs in average gained 478 g per day, Marsk 482 g, Leicester 430 g, Shropshire 401 g, Texel 392 g, Dorset 347 g and Finnsheep 343 g.
The growth rate is converted to a growth index, the T-figure, which indicates the breeding value of the single lamb in relation to the breed average.
The T-index is calculated as :
T = h2((0.25 x BW + 0.75 x TILV) - P) + P where
age.
TILV = Average daily live weight gain during the test period in per cent of the breed average.
P = Breed average = 100.
The carcass quality is estimated by the ultrasonic equipment "Aloka- scanner", and includes measurements of loin eye area and thickness of subcutaneous fat. Measures are taken at the first lumbar verte- bra, when the lambs are about 90 and 112 days old, respectively, and corrected to average weight of the two measuring days within the breed.
The measures of the m.long.dorsi may vary from 10 to 18 cm2. Like the index for growth rate, an index is calculated from the ultraso- nic measures of the muscle area:
U = h2(Rx - R) + R where
h2 = Coefficient of heritability of ultrasonic area = 0.4.
Rx = Weight corrected ultrasonic muscle area in per cent of breed average at the test station.
R = Breed average at the test station = 100.
The U-figure may vary from 90 to 110 and demonstrates clearly the lambs' breeding value for fleshiness, and together with the T-index, they express the performance test value, the I-index, calculated as:
I = 100 + (T - 100 + U - 100)
On the basis of this index, the farmers can select their rams for growth rate and fleshiness.
In 1989 the test included 153 lambs. Another 2 lambs arrived at the test station, but one died from urinary-calculi after 30 days at the station. A little later, another died from volvulus.
Med det formål at øge staldkapaciteten ændredes indsættelsesdatoen i 1989 for enkelte racer, således at de normalt tidligt læmmende ra- cers lam kunne afslutte prøven og hjemsendes før de sidst læmmende racers lam skulle indsættes.
Denne fremgangsmåde er imidlertid en nødløsning begrundet i, at der kun er 150 bokse til rådighed. Det ideelle ville være at have et så stort antal bokse til rådighed, at alle lam kunne indsættes på netop det tidspunkt, som ønskes af ejerne. På den anden side er det ønske- ligt at opnå fuld udnyttelse af staldene, hvilket under alle omstæn- digheder kan være vanskeligt, da det nøjagtige antal lam som oftest ikke kan fastlægges før lammene er indsat. Mange lam afmeldes umid- delbart før indsættelsen, og hvis disse ejere ikke kan møde med re- servelam, vil der blive ledige bokse. Derfor kan ejere, som indsæt- ter lam den 10. maj, hvor stalden skal fyldes, kunne opnå en for- trinstilling ved at medbringe reservelam, der kan fylde op, når en- kelte lam udebliver eller afvises af dyrlægen.
Lam af racerne Oxforddown og Shropshire ankom den 15. april, Leices- ter og Dorset den 1. maj, Texel og Marsk den 10. maj, medens lam af racen Finuld indsattes den 15. juni.
Ved scanningen var der ligeledes en ændring i forhold til de foregå- ende år, idet scanningen blev foretaget med "Alokascanner", fordi den tidligere anvendte model "Danscanner" ikke fremstilles mere, og det hidtil benyttede udstyr er nedslidt.
De to typer er i princippet ens, men Alokascanneren har den fordel, at billedet kan fastfryses på skærmen, hvorfor der fås et bedre bil- lede til optegning af muskeltværsnit og fedtansætning.
Som i de nærmest foregående år blev lammenes eksteriør bedømt ved en ungdyrkåring, der blev foretaget af Landsforeningen Dansk Faareavls kåringsudvalg. Denne bedømmelse offentliggøres imidlertid ikke, da dens formål udelukkende er at give ejerne en total vurdering af de- res lam.
Oplysningerne om produktionsegenskaberne er det væsentligste, men der er intet til hinder for at supplere ejernes informationer med den nævnte vurdering.
Udsnit af staldene View of a part of the stables
2 INDIVIDPRØVERNES OMFANG
I 1989 var de indsatte lam fordelt på følgende 7 racer: Texel 60, Leicester 25, Shropshire 23, Oxforddown 16, Finuld 12, Dorset 10 og Marsk 8. En medvirkende årsag til den store repræsentation af lam fra Texel-racen var, at der ved frafald blev plads til lam, der var medbragt som reserver. Da indsættelsen begyndte den 15. april, var der udvalgt 159 lam til indsættelse i de 150 bokse, men på grund af et meget stort frafald blev der alligevel 5 tomme bokse. Dette vi- ser, hvor vanskeligt det kan være at planlægge denne aktivitet, selv om der i 1989 var forhåndstilmeldt 286 lam.
Ved udvælgelse blandt de endeligt tilmeldte lam følges nogle fast- lagte retningslinier:
Kun lam fra dataregistrerede besætninger.
Enkeltfødte lam kan ikke indsættes.
Moderens lammetal skal, for ældre får, være på mindst 2 lam ved hver af de sidste 3 læmninger.
Har lammets fader i de foregående år haft flere sønner på indi- vidprøvestationen, udpeges fortrinsvis lam efter en anden væd- der .
Nye deltagere indsætter 1 lam, andre kan indsætte 2 og hvis pladsen tillader det, 3 lam. En væsentlig årsag til, at disse retningslinier ikke altid overholdes fuldt ud, er, at ejerne undertiden møder med et andet lam, end det udpegede. Som grund hertil anføres i de fleste tilfælde utrivelighed hos det udpegede lam.
Det ville være af stor værdi i avlsarbejdet, hvis der var staldkapa- citet til mindst 200 lam, således at alle vædderlam efter besætning- ens 2-3 mest produktive får kunne blive testet på prøvestationen.
Det tjener intet formål at indsætte lam, som alligevel ikke skal an- vendes i avlen.
Alle lam skal undersøges af dyrlæge, før de kan indsættes i stalden.
Enkelte lam afvises på grund af manglende testikel, en anden årsag til afvisning er betændelse i øjnene. Det sker også, at et lam af- vises, fordi dets vægt er lavere end den fastsatte minimumsvægt.
Hvis dette skyldes utrivelighed, tjener det intet formål at indsætte et sådant lam i prøven.
De 153 lam, som i 1989 gennemførte prøven, var indsat fra 87 besæt- ninger og må således kunne betragtes som et repræsentativt udsnit af den danske fårebestand. Dette gælder dog næppe for racen Hvidhovedet Marskfår, hvoraf 5 ejere indsatte 8 lam.
I racen Finuld var 8 af de 12 lam født som trillinger og 3 som fir- linger, medens kun 1 lam var tvillingefødt. I de øvrige racer var gennemsnitligt 10% født som trillinger og 90% som tvillinger, dog var 25% af lammene i racen Oxforddown født som trillinger.
Disse lammetal er dog ikke nødvendigvis sammenfaldende med frugtbar- hedsforholdene i de indsatte racer, da det må erindres, at enkelt- fødte lam ikke kan indsættes i individprøve, men det er dog en kendsgerning, at Finuldsfår føder væsentlig flere lam pr. læmning end de øvrige racer, ligesom der i de dataregistrerede besætninger ses en højere frugtbarhed hos Oxforddown og Marsk end hos Texel og Shropshire.
Tabel 2.1 Oplysninger om de enkelte lam.
Information about the lambs.
Ejer Owner Oxforddown Karl Iver Buse Michael Jørgensen Ole Jørgensen -
Jørgen Gabe -
Jakob Kvistgaard Laurits Friis
Lam nr.
Lamb no .
8 9 0 0 1 8 9 0 0 2 8 9 0 0 3 8 9 0 0 4 8 9 0 0 5 8 9 0 0 6 8 9 0 0 7 8 9 0 0 8
Øre- mærke Ear mark 0003890245 0310890014 0083890405 0083890417 0107890352 0107890356 0024890132 0041890185
Føds.
dato Birth date 1202 1402 0102 0402 0202 0402 0302 1202
Født som Born as
2 2 3 2 2 2 2 2
Vægt, føds.
Weight birth
5,0 5,1 4,0 4,5 5,5 3, 1 4, 5 5,0
kg ved 1 md ,kg at 1 mth.
14,7 15,4 15,4 16,6 16,1 12,1 14,0 18,8
Laurits Friis Niels Nikolajsen Asger Markussen -
Niels C. Vestergaard Rune Vestergaard Kaj Østergaard _
89009 89010 89011 89012 89013 89014 89015 89016
0041890178 0020890438 0001890261 0001890251 0054890098 0119890049 0007890294 0007890281
0302 0902 1202 0102 1802 0402 1202 0402
3 2 2 2 3 3 2 2
4,0 5,8 4, 5 4,0 3,0 4, 1 4,6 4,2
14,9 17,8 12,6 13, 7 12, 2 12,3 15,4 13,6
Gennemsnit, average, 16 2,25 4,4 14,7
Shropshire Arne Jensen -
-
Elisabeth Ebbesen -
Erling Kjeldsen Brian Lundgaard Richard Tange Lone Jørgensen Hans Ranvig -
Inge Søndergaard -
Poul E. Kristensen Jesper Kyhn
-
Helge Ribe Søren Nilausen Hans Henrik Bull J. P. Bang-Madsen -
-
Per Christensen
Gennemsnit, average, 23 Leicester
Peder G. Thomsen -
Peter V. Nielsen -
Erling Aggerholm -
- -
Inger Marie Mouritsen -
Henning Feldborg Preben Norup -
-
Jørgen A a . Winther -
- -
89017 89018 89019 89020 89021 89022 89023 89024 89025 89026 89027 89028 89029 89030 89031 89032 89033 89034 89035 89036 89037 89038 89039
89040 89041 89042 89043 89044 89045 89046 89047 89048 89049 89050 89051 89052 89053 89054 89055 89056 89057
S201890238 S201890241 S201890251 S222890363 S222890383 S259890157 S350890083 S243890196 S406890059 S217890179 S217890187 S262890168 S262890178 S215890185 S308890108 S308890102 S380890045 S209890028 S426890051 S233890260 S233890264 S233890299 S391890033
L403890353 L403890335 L489890071 L489890065 L427890176 L427890155 L427890159 L427890160 L401890548 L401890550 L506890032 L424890152 L424890142 L424890146 L402890248 L402890241 L402890244 L402890236
1802 1802 2102 0602 1502 1702 1302 0902 2002 1202 1702 1402 2202 1902 0902 0802 2002 1802 1302 1402 1502 2502 0302
0803 0303 2802 2602 0903 2002 2802 0103 0303 0303 2102 0403 2702 0103 0703 2302 0203 2002
2 2 3 2 2 2 2 2 2 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2,08
2 2 2 2 2 2 3 2 2 2 2 2 2 2 3 2 2 3
4, 1 3,9 3,4 4,1 4,5 4,8 5,2 4,5 4,6 4,2 4,6 4,6 6,7 4,8 4,5 5,0 4,8 4,7 4,5 5,0 5,3 4,5 - 4,6
5,0 5,5 5,8 5,1 4,6 6,3 5,5 5,3 5,8 6,0 6,3 5,7 5,6 5,9 4,3 5,1 5,7 5,0
14,2 12,6 12,8 9,8 12, 5 13,9 13, 5 14,4 14, 3 13,8 13, 3 13,8 18,3 14, 2 12,7 11, 5 13, 3 12, 5 12,2 13, 1 13,9 13,4 13, 5 13,4
14, 3 14,3 15,9 13,0 13,7 18,3 15,7 17,2 13, 5 11,7 15,6 15,5 15,2 16,1 14,8 16,9 15,7 13,5
Viggo A. Hansen -
Tage Munch-Hansen -
Ole Markussen
Jens Boelt Kristensen -
Gennemsnit, average, 25 Dorset
Ella Pedersen Vagn Stage Tove Mikkelsen Jørgen Dall -
John Saabye Kurt Jensen -
0. Nellemann Jensen
89058 89059 89060 89061 89062 89063 89064
89065 89066 89067 89068 89069 89070 89071 89072 89074
L493890097 L493890109 L417890395 L417890409 L440890114 L457890043 L457890057
D869890069 D970890083 D907890237 D844890051 D844890053 D903890415 D901890813 D901890805 D911890230
2002 0303 0803 1003 0303 2802 0703
2102 2602 2002 2602 2702 1003 2202 2002 1003
2 2 2 2 3 2 2 2,16
2 2 2 2 2 2 2 2 2
6,0 6,0 4,8 5,7 4,5 5,8 5,8 5,5
3,9 5,0 4,0 4,7 4,5 3,5 5,0 5,0 4,0
15,7 17,9 15,9 16,0 14,7 13,2 13,5 15,1
13,0 13,8 11,7 13,7 14, 1 14,0 14,6 13,9 14,2
Gennemsnit, average, 9 2,00 4,6 13,6
Marsk
Knud Wittorff Agnes Madsen Ella Pedersen Kristian Veje Peter Iversen
89077 89078 89079 89080 89081 89082 89083 89084
M817890180 M817890172 M810890195 M885890022 M885890033 M863890016 M800890477 M800890469
2303 1503 0603 1303 2403 2503 1003 0803
2 2 2 2 2 2 2 3
6,2 7,0 5,3 5,2 5,7 4,0 5,5 4,0
16,6 16,2 13,1 12, 5 14,3 13,2 15,1 11,7
Gennemsnit, average, 8 2,12 5,4 14,0
Texel
Annette Galskjøt Ulla Selmer Arne Hansen
Vagn Andersen Niels O. Kristensen Jens O. Backhausen Ole Hald
Erik V. Hansen Inge Nielsen Knud Jørn Jensen Niels Chr. Madsen
89086 89087 89088 89089 89090 89091 89092 89093 89094 89095 89096 89097 89098 89099 89100 89101 89102 89103 89105 89106 89107
T730890059 T730890077 T646890235 T646890252 T661890319 T661890259 T661890274 T666890058 T666890063 T657890141 T657890138 T675890179 T675890175 T601890258 T602890226 T602890217 T834890081 T571890020 T645890222 T645890223 T645890226
0603 2003 0703 1203 2203 0303 0603 1603 2003 1403 1103 0803 0503 1403 1603 1103 0303 1203 1503 1503 1803
2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 3
5,0 4,8 5,0 5,0 5,0 5,5 5,0 4,5 5,0 3,1 4,5 5,2 5,7 4,5 4,5 6,1 5,0 4,5 4,1 4,2 6,0
12,9 13,2 12,6 14,2 14,8 13,7 14,3 12,0 11,7 12,6 14,3 13,7 15,4 12,8 15,9 12, 1 14,3 11,0 12,2 10,6 13,0
Frode Larsen Jens Nielsen Jens P. Nielsen Harald Sønniksen H. Dencker Hansen _
-
Niels Jørgen Bæk Niels R. Andersen -
Poul Andersen _
Ove Dittmer -
Svend Aa- Madsen E. Raagaard Nielsen _
-
Svend Kristensen _
K. C. Dolberg -
-
Riborg Dähnert -
-
Kristen Christensen -
-
Jørgen Kaas _
-
Mogens Ladefoged -
-
Ella Pedersen Erik Dahl Jensen -
Vagn Frandsen
G e n n e m s n i t , average, Finuld
Sv. 0. Jørgensen
— -
Lis Brandt -
K. K. Porsmose Finn Bertelsen -
-
Jens Bak -
-
Gennemsnit, average, 60
12
89108 89109 89110 89111 89112 89113 89114 89115 89116 89117 89118 89119 89120 89121 89122 89123 89124 89125 89126 89127 89128 89129 89130 39131 89132 89133 89134 89135 89136 89137 89138 89139 89140 89141 89142 89143 89144 89145 89146
89151 89152 89153 89154 89155 89156 89157 89158 89159 89160 89161 89162
T722890072 T680890071 T600890379 T739890009 T614890431 T614890456 T614890429 T811890069 T685890108 T685890113 T687890110 T687890106 T611890205 T611890208 T762890106 T631890191 T631890185 T631890187 T629890108 T 6 2 9 8 9 0 1 0 4 T671890016 T671890006 T671890008 T 7 5 2 8 9 0 3 1 8 T752890305 T752890303 T615890239 T615890240 T615890250 T613890199 T613890187 T613890191 T 6 8 9 8 9 0 4 0 4 T 6 8 9 8 9 0 3 9 2 T 6 8 9 8 9 0 3 5 4 T821890100 T612890201 T612890217 T760890049
F199890255 F199890258 F199890247 F182892019 F182892029 F188890136 F197890307 F197890272 F197890290 F181890032 F181890019 F181890027
0803 1003 0403 1703 1303 1803 1303 1403 0103 0803 1103 0803 1903 2003 1903 0803 0903 0903 2403 0703 1503 1003 1003 1803 1003 0803 1403 1403 2003 1403 1003 1103 2203 0903 0403 1003 0603 2503 2003
0304 0304 0104 0104 0 5 0 4 1004 1404 0104 0604 1304 0104 0804
2 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2,05
3 3 3 4 3 3 2 3 4 3 3 4 3,17
5, 5 5,0 5,1 5,0 4,0 5,5 4,5 5,0 4,7 5,2 5,9 5,8 4,8 4,3 6,3 5,0 5,0 4,0 4,9 4,1 4,0 4,0 5,0 4,2 4,6 4,0 4,0 4,0 4,0 3,9 4,4 3,9 4,5 5,2 5,2 5,3 4,6 5,3 4,5 4,8
4,2 3,5 3,3 3,2 3,6 2,9 2,8 4,2 3,9 3,1 3,6 3,3 3,5
13,9 14,8 13,2 15,0 12,4 13,3 11,6 14,0 16,3 14, 2 15,0 15,8 15,3 11, 9 16, 5 17,3 15,2 13,2 14,6 14,5 12,6 13,8 13,9 14,3 14,6 12, 2 16,0 16,0 15,1 16,4 11,2 13,0 13,4 12, 3 14, 5 15, 1 11,0 14,3 15,9 13,8
12,2 12,9 12,5 9,9 11,6 10,6 10,9 14,6 12,3 11,9 12,4 11,4 11,9
27 25 22
25 23 20
22 21 19
20 19 18 Den fastsatte minimumsvægt ved ankomsten er relateret til lammets alder. Et lam afvises dog ikke ved en minimal afvigelse, men det er klart, at 2 måneder gamle lam, som kun vejer 10-12 kg, vil blive af- vist.
I de forskellige aldersklasser skal mindstevægten være:
Race, alder i dage 69 62 55 49 Oxforddown, Leicester, Suffolk, kg
Texel, Marsk, Dorset,
Shropshire, Finuld, Gotlandsk Pels, -
I 1989 var racen Texel repræsenteret med 60 lam, der var omtrent li- geligt fordelt over et 3-ugers fødselsinterval. En opgørelse over den beregnede 60 dages vægt i hver af de 3 uger viste, at de ældste lam vejede 22,8 kg. Lam i midtergruppen vejede 22,5 kg, og de se- nestfødte lams gennemsnitsvægt var på 22,6 kg. Den anvendte prøve- metode med det nævnte aldersinterval må derfor anses for at være et ligeså sikkert prøvegrundlag, som hvis lammene skulle ankomme ved f.eks. 55 dages alderen. En sådan metode, der f.eks. anvendes i Vesttyskland, er vanskeligere at administrere og vil sandsynligvis give en del uro i staldene.
I tabel 2.2 er for de seneste år anført den gennemsnitlige vægt ved henholdsvis fødsel, 30 og 60 dages alderen samt den gennemsnitlige daglige tilvækst fra fødsel til indsættelse.
I gennemsnit varierer fødselsvægten ikke meget fra år til år inden for samme race, men der er en bemærkelsesværdig spredning inden for racerne, hvor der hos tvillingefødte lam kan være forskelle fra 3 til over 6 kg. En væsentlig del af denne variation skyldes forment- lig forskellig fodring af moderfårene, men det må også tages i be- tragtning, at de arvelige egenskaber for vækst også gælder foster- stadiet, således at der selv ved en ensartet fodring vil være for- skelle i lammenes fødselsvægt.
Lam, der viser god ædelyst og vækstevne før prøven, er som regel og- så de hurtigstvoksende i selve prøvetiden. Det er derfor naturligt,
at der ligesom i prøveperioden også før prøvens start kan være store forskelle inden for racen med hensyn til den daglige tilvækst.
Tabel 2.2 Gennemsnitlig vægt ved fødsel, 30 og 60 dage samt daglig tilvækst i alderen 0-60 dage.
Average weight at birth, 30 and 60 days and average daily live weight gain from birth to 60 days.
Race
Breed Oxforddown
Shropshire
Leicester
Texel
Dorset
Marsk
Finuld
Ar
Year 1989 1988 1987 1989 1988 1987 1989 1988 1987 1989 1988 1987 1989 1988 1987 1989 1988 1987 1989 1988
Antal lam No. of lambs
16 34 41 23 15 22 25 19 17 60 39 31 9 11 10 8 5 9 12 10
Vægt, kg ved fødsel 30 d.
Weight, kg Birth
4,4 4,7 5,0 4,6 4,4 4,3 5,5 5,0 5,3 4,8 4,8 4,9 4,6 4,5 4,5 5,4 5,6 5,0 3,5 3,9
30 d.
14,7 15,7 16,7 13,4 12,3 13,0 15, 1 14,4 15,7 13,8 13,8 14,4 13,6 12,7 13,4 14,0 13,6 13,6 11,9 12,9
60 d.
at 60 d.
24,0 25,3 25,5 21,9 18,9 21,7 25,0 22,9 26,2 22,9 23,3 24,2 23,7 20,7 22,1 22,9 19,0 22,1 19,6 20,0
Daglig tilv., g 0-60 dage Av. daily gain, g
0-60 days 327 343 342 288 241 290 325 298 348 302 308 322 318 270 293 291 223 285 268 270
En variation på 100 g daglig tilvækst ses inden for de fleste racer og må for størstedelens vedkommende tilskrives forskelle i mødrenes mælkeydelse.
Denne forskel må tages i betragtning ved valg af lam til indsætning, da det er vigtigt, at moderfårene kan give lammene den bedst mulige start i den første måned af deres levetid.
3 SUNDHEDSTILSTANDEN
Gennem 11 år med individprøver af vædderlam er det påvist, at danske lam i denne aldersklasse er særdeles livskraftige. Ved etableringen frygtedes, at lam fra så mange besætninger ville medbringe forskel- lige smitsomme sygdomme, men dette har ikke været tilfældet, og den- ne aktivitet har hidtil været forskånet for alvorlige sygdomsudbrud.
Det største problem har hidtil været dannelse af blæresten, der kan være et problem hos vædderlam og væddere, hvis væsentligste foder udgøres af korn, der har et højt indhold af fosfor. Når lidelsen op- står, kan der bødes på følgerne ved en hurtig indgriben, hvor der gives lidt ammoniumclorid. Med dette middel blev et lam reddet kort tid efter ankomsten. Lammets ejer oplyste, at lammet før indsættel- sen var fodret med en kvægfoderblanding. Dette foder kan være tilsat magnesium, der sammen med fosfor kan danne urinsten eller ammonium- magnesiumsulfat. Til vædderlam må foderet højst indeholde 0,07% mag- nesium, men den pågældende kvægfoderblanding indholdt 0,5%.
Senere i vækstperioden forekom endnu et tilfælde af denne lidelse, men her var stenen placeret i urinlederen mellem nyrer og blære, og i dette tilfælde kunne lammet ikke reddes.
Et lam døde i sidste halvdel af prøvetiden af tarmslyng. Det var første gang denne lidelse forekom på prøvestationen. I alt døde så- ledes 2 af de indsatte 155 lam.
Coccidiose synes at udgøre et tiltagende problem. Der er dog ikke noteret dødsfald forårsaget af denne snylter. Det må derfor antages, at det ikke er den sygdomsfremkaldende art Eimeria ovinoidalis, der optræder hos disse lam. Alle lam behandles kort efter ankomsten med en coccidiostat, og der er i de forløbne år anvendt forskellige mid- ler, men et effektivt middel er ikke fundet.
I 1989 anvendtes på dispensation midlet Baycox vet. eller Toltrazu- ril, der var stillet til rådighed af firmaet Bayer Danmark A/S. Det- te middel har ifølge Gjerde og Helle (1986) givet gode resultater ved anvendelse til græslam.
Tabel 3.1 Antal oocyster pr. g gødning før og efter behandling med Baycox vet.
No. of oocysts per g manure before and after Baycox vet.- treatment.
Ved ankomst
At arrival
Efter 1 måned 1 mth. after
treatment
Efter 2 måneder 2 mths. after
treatment Antal lam
No. of lambs OPG minimum OPG minimum OPG maksimum OPG maximum OPG gennemsnit OPG average Ingen oocyster, % Oocysts free, %
154
3.715.000 37.000
153
300.000 6.000
43
153
70.000 2.600 26
OPG = Oocyster pr. g gødning/oocysts per g manure
Kun 11 af de 155 lam var ikke inficeret med coccidiose, da de ankom til prøvestationen. Alle behandledes med Baycox vet. på 5. dagen ef- ter indsættelsen. Midlet gives som en engangs behandling. I fårebe- sætningerne bør lammene i forbindelse med behandling formentlig flyttes til en ny græsmark eller til rengjorte bokse, hvorved risi- koen for reinfektion er mindre. En sådan flytning er ikke mulig på individprøvestationen, og det kan være en medvirkende årsag til, at behandlingsresultatet ikke var tilfredsstillende.
Dette fremgår af, at 30 dage efter behandlingen var 43% af gødnings- prøverne fri for oocyster, medens kun 26% var rene ved hjemsendelsen ca. 2 måneder efter behandlingen.
Der noteredes dog en væsentlig nedgang i det gennemsnitlige oocys- tertal, ligesom ingen af gødningsprøverne ved hjemsendelse af lamme- ne indeholdt over 70.000 oocyster pr. g gødning. Skal coccidiosen bekæmpes effektivt, må der findes bedre bekæmpelsesmidler.
4 VÄKSTRESULTATER I PRØVETIDEN
Lammene vejes på 5. dagen efter ankomst til prøvestationen, og denne vejning angiver starten på prøveperioden. Når ankomstvægten ikke be- nyttes som prøvetidens første vejning, er det begrundet i den for- skellige længde af lammenes transportvej. Nogle lam ankommer fra Sjælland, Fyn og Sønderjylland, og har således været væsentligt længere tid undervejs end lam fra den nordlige halvdel af Jylland.
Denne forskel kan influere på indholdet af foder i fordøjelsesorga- nerne og dermed på dyrets aktuelle vægt. Efter en periode på 5 dage, hvor lammene er fodret ens, kan der ses bort fra denne indflydelse.
I tabel 4.1 er anført de enkelte racers gennemsnitlige vægt ved al- deren 60, 90 og 120 dage tillige med den gennemsnitlige daglige til- vækst. For sammenligning med de nærmest foregående års resultater er anført de tilsvarende tal for årene 1988 og 1987.
Tabel 4.1 Vægt, kg, og daglig tilvækst, g, 1987-1989 Weight, kg, and daily gain, g, 1987-1989
Antal Vægt, kg, v. alder, dg. Daglig tilvækst, g, v. dg.
Race/år lam 60 90 120 60-90 90-120 60-120 Breed/ No . of
year lambs Oxforddown
1989 1988 1987 Shropshire
1989 1988 1987
16 34 41 23 15 22
Weight, 60
24,0 25,3 25,5 21,9 18,9 21,7
kg at 90
37,3 40,8 40,4 32,5 32,0 31,6
age, days 120
52,7 55,2 55,5 45,9 44,3 43,7
Av. daily 60-90
443 516 497 353 437 330
gain, g, 90-120
513 479 503 447 410 403
at days 60-120
478 498 500 401 424 366
Leicester 1989 1988 1987 Texel 1989 1988 1987 Dorset
1989 1988 1987 Marsk 1989 1988 1987 Finuld
25 19 17
60 39 35
9 11 10
8 5 9
25,0 22,9 26, 2
22,9 23,3 24,2
23,7 20,7 22,1
22,9 19,0 22,1
35,4 35,1 37,5
32,6 32,6 33,7
33,7 31, 3 32,5
36,2 34,5 31,5
50,8 48,4 51,3
46,4 44,6 43,7
44,5 43, 5 44,7
51,8 46,7 42,7
347 513 430 406 442 424 379 460 419
323 460 392 311 402 356 317 333 324
333 360 347 350 406 378 347 407 376
443 520 482 517 407 462 313 373 343
1989 12 19,6 29,9 40,2 343 343 343 1988 10 20,0 33,6 44,7 450 371 410
Såvel slutvægten, der er vægten ved 120 dages alderen, som den dag- lige tilvækst i intervallet fra 60 til 120 dage, var i 1989 højere end i 1988 for Leicester, Texel og Marsk, medens det modsatte var tilfældet for Oxforddown og Finuld. For Shropshire og Dorset bemærkes en højere slutvægt, men en lavere daglig tilvækst. Dette skyldes, at forskellen i begyndelsesvægten var større end forskellen i slutvæg- ten .
Indsættelsesvægtens indflydelse på vækstforløbet i den egentlige prø- vetid er undersøgt af Jensen & Hansen (1981). Denne undersøgelse gen- nemførtes imidlertid kun for racerne Oxforddown, Leicester og Shrop- shire. Forskellene var små og ikke statistisk sikre, men blandt Shropshire-lammene syntes de ved ankomsten mindste lam at vokse lang- somst i prøvetiden.
På materialet for 1989 er foretaget en tilsvarende opgørelse, der om- fattede de stærkest repræsenterede racer, Texel, Leicester og Shrop- shire. Opgørelsens resultat er anført i tabel 4.2, hvor det ses, at kun Texel omfatter et tilstrækkeligt stort antal lam til at udgøre et rimelig sikkert beregningsgrundlag.
Tabel 4.2 Ankomstvægtens indflydelse på daglig tilvækst, og T-tal.
The relationship between weight at arrival, av. daily gain and T-figure.
Race
Breed
Antal lam
Vægt v. ankomst, kg fra til gns.
Vægt, kg v. 120 dg
Dgl.
tilv.,g T- tal No. of Weight at arrival, kg Weight, kg Av. daily T- lambs from to av. at 120 days gain, g figure Texel
Leicester
Shropshire 19 20 21 8 9 8 8 8 7
19 22 25 20 24 28 19 21 23
21 24 35 23 27 34 20 22 27
20 23 27 22 25 29 20 22 24
43,6 46,7 48,6 50,0 51,0 51,4 44, 1 47,5 46,1
394 397 385 467 430 392 402 425 372
99 101 100 102 100 98 99 102 99
Såvel blandt Texel- som blandt Shropshirelammene viser de middelsto- re det højeste T-tal. Selvom forskellene mellem grupperne ikke er statistisk sikre, kan det påregnes, at det ikke tjener noget formål, hverken at søge at presse lammene til en højere vægt eller at for- søge at sinke væksten før indsættelse.
Hos Leicester synes det højeste T-tal at forekomme hos de ved ind- sættelsen mindste lam. Det må dog antages, at forskellen er tilfæl- dig i dette materiale, da der i den tilsvarende store race Oxford- down bemærkedes højeste gennemsnitlig daglig tilvækst hos de ved indsættelsen tungeste lam.
Af større interesse end indsættelsesvægten er lammenes slutvægt ef- ter en 2 måneders prøvetid, hvor de er fodret efter ædelyst med den samme foderblanding.
I tabel 4.3 er vist variationsbredden i de enkelte racers vægt ved 120 c|ages alderen. Denne vægtforskel mellem de største og de mindste lam illustrerer meget klart forskellene i de genetiske egenskaber for vækst inden for de enkelte racer.
Tabel 4.3 Variationsbredde i vægten ved 120 dages alderen.
Differences in weight at the age of 120 days.
Race
Breed Oxforddown Marsk Leicester Texel Shropshire Dorset Finuld
Antal lam No. of lambs
16 8 25 60 23 9 12
fra
from 44,5 42,5 38,0 30,5 35,3 41,7 34,6
Vægt, kg til Weight, Kg
to 65,1 59,6 58, 2 58,0 56,9 47,7 46,4
gns.
av.
52,7 51,8 50,8 46,4 45,9 44,5 40,2
I tabellen er racerne opstillet efter deres gennemsnitlige slutvægt.
Den største forskel mellem det mindste og det største lams vægt fo- rekom hos Texel, der også var den stærkest repræsenterede race. De størrelsesmæssigt mest ensartede lam forekom hos de 9 lam af racen Dorset, hvor forskellen fra mindste til største vægt kun var på 6 kg. En vis variationsbredde er ønskelig, da det er en betingelse for en fortsat fremgang, men inden for alle racer bør interessen samle sig om lam med en høj daglig tilvækst op til den vægt, der giver de mest eftertragtede slagtekroppe.
De enkelte lams resultater fremgår af tabel 4.4, der viser resulta- terne for vægt, daglig tilvækst, foderforbrug og for ultralydscan- ning af tværsnitsarealet af den lange rygmuskel, longissimus dorsi, samt fedtansætningen over denne muskels midte.
Lam nr.
Lamb no.
Øitamsrke
Earmark
Vægt, kg v. dage Dagl. tilv., g. v. dage
60 90 120 60-90 90-120 60-120 tilv.
Musk. Fedttykk. T- tal Vfeight, kg at days Av. daily gain, g days
60 90 120 60-90 90-120 60-120
SFU/kg w.gain
M.area cm2
Fatthickn.
mn
tal Index Index
T U Oxfbrddown
89001 89002 89003 89004 89005 89006 89007 89008 89009 89010 89011 89012 89013 89014 89015 89016
0003890245 0310890014 0083890405 0083890417 0107890352 0107890356 0024890132 0041890185 0041890178 0020890438 0001890261 0001890251 0054890098 0119890049 0007890294 0007890281
32,6 25,7 26,3 27,8 24,9 19,5 23,6 32,6 25,1 29,6 19,9 18,6 21,4 18,5 25,6 21,5
47,8 39,7 38,3 41,8 39,3 32,2 32,5 47,8 37,5 42,9 33,0 34,7 34,0 31,2 40,0 34,0
65,1 56,2 54,5 61,0 51,8 45,5 47,9 65,1 53,6 61,7 49,7 48,4 44,6 44,5 58,1 48,5
507 467 400 467 480 423 297 507 413 443 437 537 420 423 480 417
577 550 540 640 417 443 513 577 537 626 557 457 353 443 603 483
542 507 471 553 448 433 405 542 475 534 497 497 387 433 541 450
2,56 2,84 3,23 2,61 3,29 3,01 2,74 2,56 2,67 2,67 2,59 2,75 2,64 2,60 2,60 2,72
18,1 16,3 14,9 17,0 19,5 16,0 16,1 18,1 17,4 16,0 17,8 16,6 17,8 17,6 18,9 16,9
6,7 6,9 6,7 5,4 5,4 7,5 7,9 6,7 6,8 7,6 10,4 7,6 7,2 7,6 6,6 10,1
109 103 101 108 98 94 94 109 100 107 99 99 91 94 106 96
103 98 94 100 106 97 97 103 101 97 102 99 102 101 105 100
Gns. Av. 16 24,0 37,3 52,7 443 513 478 2,78 17,1 7,3 100 100
Shropshire 89017 S201890238 89018 S201890241 89019 S201890251 89020 S222890363 89021 S222890383 89022 S259890157 89023 S350890083 89024 S243890196
24,4 21,4 22,5 15,5 20,4 23,0 21,3 24,1
36,5 33,5 34,2 25,0 30,0 35,2 33,9 35,0
50,2 49,4 45,9 35,3 44,3 49,6 52,3 47,6
373 403 390 317 320 407 420 363
456 530 391 343 477 480 613 420
430 466 391 329 399 443 516 392
2,76 2,39 2,64 2,98 2,77 2,54 2,29 3,30
16,6 16,1 15,7 17,1 15,7 15,5 14,1 15,1
5,5 6,5 6,0 8,1 8,6 7,0 7,8 8,5
104 106 99 90 99 105 110 100
104 102 101 105 101 100 96 99
89028 89029 89030 89031 89032 89033 89034 89035 89036 89037 89038 89039
S262890168 S262890178 S215890185 S308890108 S308890102 S380890045 S209890028 S426890051 S238890260 S233890264 S233890299 S391890033 Gns. Av. 23 Leicester 89040 89041 89042 89043 89044 89045 89046 89047 89048 89049 89050 89051 89052 89053 89054 89055 89056 89057 89058 89059
L403890353 L403890335 L489890071 L489890065 L427890176 L427890155 L427890159 L427890160 L401890548 L401890550 L506890032 L424890152 L424890142 L424890146 L402890248 L402890241 L402890244 L402890236 L493890097 L493890109
23,2 29,6 23,6 20,1 16,7 22,1 20,3 19,5 21,2 22,4 21,7 20,3 21,9
23,8 23,3 27,5 21,7 22,5 32,5 26,0 28,3 21,0 17,3 24,7 25,5 25,3 26,8 25,1 30,3 26,7 22,5 26,5 30,8
32,0 40,7 33,9 30,6 27,6 34,4 30,5 29,8 28,7 32,0 29,5 28,0 32,5
39,1 34,2 35,2 26,9 31,8 40,9 36,0 39,8 34,3 27,7 35,4 36,1 35,3 40,1 32,3 37,6 35,8 30,6 35,5 39,8
39,9 55,2 47,3 41,7 37,0 46,6 46,2 43,8 39,2 44,7 49,9 38,5 45,9
57,1 50,8 48,8 38,0 53,2 55,2 50,2 54,6 50,7 41,4 51,5 52,7 49,3 57,4 48,5 46,5 50,9 43,3 53,2 58,2
293 370 343 351 363 410 340 343 250 320 260 257 354
510 363 257 173 310 280 333 383 443 347 357 353 334 443 240 243 303 270 300 300
263 485 447 370 313 407 523 467 350 423 680 350 447
600 553 453 370 713 477 473 493 547 457 537 553 467 577 540 297 503 423 590 614
278 428 394 361 339 408 431 405 299 372 470 304 401
555 459 355 272 512 379 403 438 495 402 447 453 402 510 390 271 404 346 445 458
3,10 2,73 2,85 2,88 2,70 2,74 2,68 2,60 2,89 2,61 2,81 3,22 2,78
2,52 2,79 3,22 2,42 2,04 3,33 2,25 3,00 2,31 2,05 2,58 3,21 3,08 2,74 2,45 3,16 2,57 3,05 2,96 3,19
14,5 17,0 14,6 13,4 13,8 15,5 15,2 14,8 17,1 17,9 14,0 13,9 15,4
11,3 14,0 15,2 14,2 14,1 14,0 14,8 14,2 16,3 15,8 12,4 15,5 15,2 14,4 15,8 14,2 13,9 13,2 12,8 13,0
11,2 5,8 7,2 9,2 6,7 5,4 7,6 7,4 5,6 6,3 7,2 8,6 7,3
5,4 7,5 7,6 5,3 6,6 6,3 4,6 6,5 7,2 7,5 5,4 7,3 7,6 8,1 6,4 5,3 5,9 5,4 8,5 8,2
89 107 100 95 91 101 102 99 90 98 106 90 100
110 102 95 85 106 99 98 102 104 94 101 102 98 108 97 89 99 91 102 105
97 105 98 94 95 100 100 98 105 107 96 96 100
91 99 103 100 99 99 102 100 106 105 94 104 103 100 105 100 99 97 95 96
89063 89064 Gns. Av Dorset 89065 89066 89067 89068 89069 89070 89071 89072 89074 Gis. Av Marsk 89077 89078 89079 89080 89081 89082 89083 89084 Gns. Av Texel 89086 89087 89088 89089
L457890043 L457890057 . 25
D869890069 D970890083 D907890237 D844890051 D844890053 D903890415 D901890813 D901890805 D911890230 . 9
M817890180 M817890172 M810890195 M885890022 M885890033 M863890016 M800890477 M800890469 . 8
T730890059 T730890077 T646890235 T646890252
19,5 21,3 25,0
23,8 21,7 23,3 23,0 25,4 24,0 25,0 23,5 24,0 23,7
24,5 25,4 20,6 20,0 26,0 23,4 24,4 18,6 22,9
21,4 21,2 19,2 23,0
33,7 32,7 35,4
29,9 34,4 33,3 32,8 32,7 37,4 33,9 31,8 37,4 33,7
41,0 38,0 32,4 28,4 41,0 36,3 40,3 32,0 36,2
28,9 31,3 31,1 36,1
49,0 47,7 50,8
41,7 46,0 43,1 42,9 44,4 41,7 47,4 46,1 47,7 44,5
56,5 55,7 48,0 42,5 53,6 49,0 59,6 49,3 51,8
39,9 47,8 43,4 51,3
473 380 347
203 423 333 327 243 447 296 276 447 333
550 420 393 280 500 430 530 447 443
250 337 397 437
510 500 513
393 387 327 337 390 143 450 477 343 360
517 590 520 470 420 423 643 577 520
367 550 410 507
492 440 430
298 405 329 332 316 294 374 376 394 347
533 504 457 375 460 427 586 512 482
309 443 403 471
2,23 2,78 2,68
2,50 3,14 3,52 3,44 3,18 3,37 3,20 2,78 2,92 3,37
2,49 2,78 2,59 1,93 2,71 2,66 2,54 2,21 2,49
2,62 2,63 3,07 2,81
13,6 14,0 14,3
16,4 12,9 17,4 13,6 15,9 18,4 15,7 16,6 14,8 15,7
14,4 13,8 13,3 12,1 13,1 12,4 13,2 14,6 13,4
16,4 15,7 16,7 17,2
6,8 5,9 6,6
5,9 6,2 4,7 5,9 7,5 6,3 5,0 5,2 7,3 6,0
7,1 6,9 6,1 6,8 6,2 6,7 6,9 7,5 6,8
5,7 6,7 5,6 5,3
103 99 100
95 105 98 98 98 94 104 103 105 100
105 103 97 90 100 96 109 100 100
91 104 99 108
98 99 100
102 92 105 94 100 108 100 102 97 100
103 101 100 96 99 97 99 104 100
103 101 104 106
89093 89094 89095 89096 89097 89098 89099 89100 89101 89102 89103 89105 89106 89107 89108 89109 89110 89111 89112 89113 89114 89115 89116 89117 89118 89119 89120 89121 89122 89123 89124 89125 89126 89127 89128 89129 89130
T666890058 T666890063 T657890141 T657890138 T675890179 T675890175 T601890258 T602890226 T602890217 T834890081 T571890020 T645890222 T645890223 T645890226 T722890072 T680890071 T600890379 T739890009 T614890431 T614890456 T614890429 T811890069 T685890108 T685890113 T687890110 T687890106 T611890205 T611890208 T762890106 T631890191 T631890185 T631890187 T629890108 T629890104 T671890016 T671890006 T671890008
19,4 18,2 22,0 24,4 21,6 23,6 21,0 25,6 18,8 22,6 17,6 20,3 19,2 20,2 22,8 24,4 18,0 24,3 20,6 22,0 18,6 23,0 29,1 23,8 24,4 26,2 26,0 19,8 27,0 31,4 25,0 23,0 26,0 24,2 21,1 23,8 22,8
24,9 29,2 27,3 33,1 33,0 36,5 33,3 38,2 30,7 33,9 24,5 32,0 27,7 30,6 32,0 38,0 29,9 28,3 31,8 36,1 29,8 31,7 39,0 32,5 32,5 35,5 37,8 25,6 34,4 42,0 35,3 31,4 32,4 33,8 31,7 33,7 34,4
38,0 41,9 36,8 47,8 47,1 51,3 49,5 53,3 43,1 42,3 37,0 46,5 41,5 45,0 44,8 51,6 42,1 43,2 45,5 51,0 43,5 46,5 53,1 44,8 42,8 50,2 54,4 31,9 46,5 57,8 47,5 45,7 50,2 46,7 46,5 48,2 46,4
183 367 111 290 380 430 410 420 397 377 230 390 283 346 306 453 397 133 373 470 373 290 330 290 270 310 393 193 247 353 343 280 213 320 353 330 387
437 423 317 490 470 493 540 503 413 280 416 483 460 480 427 454 407 477 457 497 457 494 470 410 343 490 553 210 403 527 407 477 593 430 493 483 400
310 395 247 390 425 463 475 462 405 329 323 437 372 413 367 454 402 315 415 483 415 392 400 350 306 400 473 202 325 440 375 378 403 374 423 407 394
2,88 3,11 2,67 3,29 2,58 2,75 2,47 2,95 3,09 3,31 2,42 2,34 2,63 2,29 2,80 2,89 2,74 2,68 2,47 2,63 2,76 2,24 3,38 3,01 3,14 2,86 2,31 2,85 2,66 3,12 2,89 3,01 2,46 2,53 2,60 3,05 2,88
13,8 15,4 17,2 16,6 15,5 16,1 14,9 15,3 17,7 16,4 13,1 15,2 15,3 17,0 15,8 14,9 17,2 17,7 13,9 15,8 17,5 14,2 11,9 16,5 14,3 14,4 15,3 15,5 10,8 17,0 14,2 16,1 14,3 12,3 18,5 15,2 14,9
5,7 5,6 5,0 4,8 6,2 6,5 6,4 6,0 5,7 6,0 5,2 6,3 7,0 5,4 5,3 6,0 4,6 5,7 4,4 6,0 4,6 5,2 6,3 5,2 5,6 6,2 5,4 5,7 5,8 6,2 6,5 7,1 6,0 5,6 5,5 4,9 6,1
90 98 86 101 102 107 107 108 99 94 91 103 96 101 98 107 98 93 101 108 100 100 104 96 93 103 109 80 96 109 100 99 103 99 102 102 100
96 100 106 104 101 102 99 100 107 103 94 100 100 105 102 99 106 107 96 102 107 97 90 104 97 97 100 101 87 105 97 102 97 91 110 100 99
89134 89135 89136 89137 89138 89139 89140 89141 89142 89143 89144 89145 89146 Gns. Av Finuld 89151 89152 89153 89154 89155 89156 89157 89158 89159 89160 89161 89162 Gfas. A v
T615890239 T615890240 T615890250 T613890199 T613890187 T613890191 T689890404 T689890392 T689890354 T821890100 T612890201 T612890217 T760890049 . 60
F199890255 F199890258 F199890247 F182892019 F182892029 F188890136 F197890307 F197890272 F197890290 F181890032 F181890019 F181890027 . 12
28,0 28,0 26,4 29,0 18,6 22,7 20,8 16,0 25,0 21,6 18,2 24,4 25,6 22,9
19,1 23,8 20,3 16,4 17,8 15,9 18,3 24,3 21,5 20,5 17,8 19,0 19,6
36,9 37,4 36,4 42,7 27,4 30,1 33,0 20,6 32,6 27,6 23,4 37,3 37,1 32,6
30,7 30,7 32,1 22,8 29,3 28,5 29,6 35,9 28,7 30,2 32,1 28,4 29,9
49,3 54,2 51,0 58,0 44,6 43,5 54,4 30,5 45,8 42,5 37,0 54,8 57,9 46,4
40,3 40,3 40,4 34,6 37,3 38,4 40,0 46,4 40,2 43,1 40,6 40,3 40,2
297 313 333 457 293 247 407 153 253 200 173 430 383 323
387 230 394 213 383 420 377 387 240 323 477 314 343
414 560 487 510 573 447 713 330 440 496 454 583 694 460
320 320 277 393 267 330 347 350 382 430 283 397 343
356 436 410 483 433 347 560 242 347.
348 314 506 539 392
354 275 336 303 325 375 362 369 311 376 380 356 343
3,69 3,04 2,68 2,70 2,24 2,68 2,44 2,09 2,85 2,30 2,59 2,43 2,70 2,77
4,68 4,98 4,10 3,83 4,49 3,61 3,39 3,76 4,23 3,65 4,26 3,91 4,07
11,6 14,4 14,8 15,3 15,3 14,7 15,5 13,9 14,8 15,0 16,5 16,4 15,1 15,3
14,2 11,2 14,0 12,1 11,1 14,0 12,2 14,6 13,8 14,5 13,2 12,4 13,1
6,1 5,5 6,5 6,0 5,4 6,0 6,1 5,1 5,4 6,9 5,6 5,7 5,5 5,8
4,8 5,0 5,8 5,3 9,7 5,0 4,6 4,9 5,6 6,3 6,3 4,8 5,7
99 107 104 112 102 96 115 82 97 95 90 112 116 100
101 95 100 94 97 101 101 106 98 104 103 101 100
89 97 99 100 100 98 101 96 99 99 104 103 99 100
104 93 103 97 93 103 97 105 102 105 100 98 100
Det bedste udtryk for lammenes vækstevne i forhold til årgangens øv- rige lam fås ved at betragte T-tallet, hvor tallet 100 er sat som gennemsnit, således at lam med en bedre vækst end racens gennemsnit får et tal større end 100, medens langsommere vækst giver et T-tal under 100.
T-tallet beregnes efter formlen:
T = h2 ((0,25 x BV + 0,25 x TILV ) - P) + P, hvor h2 = Heritabiliteten for tilvækst efter fravænning = 0,50.
BV = Lammets vægt ved alderen 60 dage i % af racegennemsnit.
TILV = Lammets daglige tilvækst i aldersintervallet 60-120 dage i
% af racegennemsnit for dette aldersinterval.
P = Det gennemsnitlige T-tal, der sættes = 100.
Når lammets vægt ved prøvens begyndelse er inkluderet, er væksten før prøveperioden tilgodeset. Denne vækst er også i nogen grad ar- veligt betinget, men som det bemærkes, er prøvetidens vækst tillagt den største værdi, idet det er dette vækstinterval, der er registre- ret under ensartede kontrollerbare vækstbetingelser.
En stor spredning på T-tallet viser en stor variation i lammenes vækstevne. En forskel på fra 90 til 110 må betragtes som normalt i disse prøver, idet det betyder en afvigelse på 10% fra racegennem- snit.
I prøveåret 1989 varierede T-tallet fra 91 til 109 hos Oxforddown.
Faderen til lammet med det højeste T-tal var også placeret øverst, da denne vædder i 1987 var indsat på prøvestationen. Hos Shropshire var det højeste T-tal på 115, og dette lam opnåede en daglig til- vækst på 544 g, hvilket må betegnes som en særdeles god vækstevne i denne middelstore race. Leicester regnes for at være den tungeste af de danske fåreracer. På denne baggrund burde racens gennemsnitlige daglige tilvækst være på et lidt højere niveau, end det er set i individprøverne. T-tallet varierede fra 85 til 110.
Dorset var kun repræsenteret med 9 lam, der opnåede meget ensartede vækstresultater, idet T-tallet kun varierede fra 94 til 105. I denne
race synes vækstkurverne hos de fleste lam at bøje af, når vægten passerer 40 kg. 4 af de indsatte lam opnåede dog en slutvægt på 46 kg eller mere. Hos Marsk var T-tallet placeret i intervallet 90-109.
Denne årgangs Marsklam voksede bedre end det tidligere er set i ra- cen, idet halvdelen af de 8 indsatte lam opnåede en daglig tilvækst på 500 g eller mere. Også i denne race findes således avlsdyr med særdeles god vækstevne.
Texel var repræsenteret med 60 lam, hvoraf 25% fik et T-tal på fra 107 til 116, men T-tal på mellem 80 og 90 blev også noteret. Blandt fædrene til de 60 lam var der 20, som tidligere var testet på prøve- stationen. At kun væddere med gode resultater fra prøven anvendes i besætningerne ses af, at de 20 afprøvede fædre i gennemsnit havde et T-tal på 110. Dette høje niveau kunne sønnerne ikke opnå, men med et gennemsnitligt T-tal på 102 var de dog placeret over gennemsnit.
Racen Svensk Finuld eller Finuld var repræsenteret med 12 lam og deltog hermed for 2. gang i denne aktivitet. Hvis disse 12 lam er repræsentative for racen, må den betragtes som meget ensartet med hensyn til vækstevne. T-tallet varierede fra 94 til 106 og kun ét lam voksede med under 300 g pr. dag, medens 7 opnåede en daglig til- vækst på over 350 g. Denne race egner sig fortrinligt til at testes på prøvestation, idet lammene straks fra indsættelsen æder med god appetit. Da det drejer sig om ret små dyr, bør slagtevægten forment- lig ligge omkring 35-40 kg. Ved en højere vægt har disse lam et højt foderforbrug.
I alle racer gælder, at ekstremt lave T-tal kan skyldes andre for- hold end de genetiske egenskaber. Hvis et lam ikke er vænnet til at æde pillefoder før indsættelsen, kan det vare temmeligt længe, før det vil æde andet end hø, og lammet vil ikke vise den reelle vækst- evne. Er racen kun repræsenteret med få lam, vil et sådant lam på- virke de øvrige lams T-tal i positiv retning.
Ved valg af avisvædder skal der tages mange hensyn, men for vækst- evne bør udvælgelseskriteriet være et T-tal på mindst 105, når be- sætningens vækstevne skal styrkes. Er vækstevnen tilfredsstillende og andre egenskaber skal tillægges større værdi, kan T-tal på 99-102 accepteres.
5 FODRING OG FODERFORBRUG
Foderblandingens sammensætning er i de forløbne år kun undergået mindre ændringer, men det har været et problem at opnå det rette
forhold mellem mineralstofferne kalcium og fosfor. Et for højt ind- hold af fosfor i forhold til kalcium medvirker til dannelse af urin- sten, der kan være katastrofalt for væddere og vædderlam.
Flere forskere, bl.a. Haring (1975), angiver et Ca:P-forhold til lam på ikke under 1,7:1, og det skal helst være højere. Dette forhold kan ikke opnås ved fodring med en foderblanding, der indeholder 80%
byg og hvedeklid, der i tørstoffet indeholder henholdsvis 4 og 9%
fosfor og ca. 1% kalcium. Forholdet kan derfor kun forbedres i den hidtil anvendte foderblanding ved at tilsætte mere foderkridt, men herved bliver foderet mindre appetitligt for lammene.
For at øge Ca-indholdet besluttedes at erstatte en del af kornet med tørret sukkerroeaffald, der har et højt indhold af kalcium og et lavt fosforindhold. Dette fodermiddel indgår sammen med grønmel i foderblandingen til lam i de kombinerede individ- og afkomsprøver i Hessen i Vesttyskland (Schlolaut, Agde & Hossenfelder, 1988). Her har man tilført fuldfoderblandingen nogle af de foderkomponenter, der må anses for at være mere naturlige fodermidler til lam, end kornet må anses for at være.
På denne baggrund besluttedes at erstatte en del af kornet med tør- ret sukkerroeaffald, grønmel og ærter. Det sidste fodermiddel valg- tes for at forbedre foderets smagelighed, men det var formentlig et for højt indhold af ærter, der forårsagede enkelte tilfælde af diar- ré i den sidste del af prøvetiden, hvor det enkelte lams foderoptag- else pr. dag kan være 2 kg eller mere.
Det først leverede parti af foderet indeholdt imidlertid en bestand- del, som gav en bitter smag, så lammene vægrede sig ved at æde det.
Der blev straks leveret et nyt parti, hvorefter lammene åd blandin- gen med god appetit.
Tabel 5.1 Foderblandingens sammensætning og foderværdi.
The composition of the feed mixture and the feed value Sammensætning, %;
Valset byg Ærter Grønmel
Sojaskrå, toasted Hørfrøkager
Sukkerroeaffald, tørret Hvedeklid
Melasse, sukkerroe Havre
Fiskemel, askefattigt Animalsk fedt
Vitamin og mineralblanding FE pr. 100 kg foder
Råprotein i tørstof, % Kalcium i tørstof, % Fosfor i tørstof, %
Composition, %;
Rolled barley 47,4 Peas 10,0 Grass meal 9,0 Soya bean meal 6,8 Linseed cake 5,0 Sugar beet pulp, dried 5,0 Wheat bran 4,4 Molasses 4,0 Oat 3,0 Fish meal, (max 15% ash) 1,5 Animal fat 1,5 Vitamin and minerals 2,4 FU per 100 kg feed 94,0 Crude protein in DM, % 16,0 Calcium in DM, % 0,9 Phosphorus in DM, % 0,5
Foderet udvejes i portioner på 10 kg, der tildeles det enkelte lam efter ædelyst. Når lammene vejes, foretages en tilbagevejning af foderrester i foderskålen. Lammene har fri adgang til hø og drikke- vand.
I tabel 5.2 er anført de enkelte racers gennemsnitlige forbrug af foder til at øge vægten med 1 kg. Der er ligeledes anført det gen- nemsnitlige foderforbrug pr. kg tilvækst og pr. dag.
Generelt var foderforbruget lavere i 1989 end i de nærmest foregåen- de år. Dette gælder dog ikke for racerne Dorset og Finuld, hvis lam havde en forholdsvis høj foderoptagelse i forhold til de øvrige ra- cer. Marsklammene havde et lavt forbrug af foder i forhold til til- væksten, hvilket også tidligere er set i denne race. De øvrige ra- cers foderforbrug var ret ensartet, og af tabel 4.4 fremgår det klart, at variationen inden for racerne er væsentlig større end mel- lem racerne.
Tabel 5.2 Foderforbrug i prøveperioden.
Feed comsumption in the test period
Race Breed Texel Leicester Shropshire Oxforddown Finuld Dorset Marsk
Antal lam No. of lambs
60 25 23 16 12 9 8
Væqt, beg.
Weight init.
23 25 22 24 20 24 23
kq, v.
slut.
, kg, at final 46 51 46 53 40 45 52
FE/kg tilv.
FU/kg gain 2,77 2,68 2,78 2,78 4.07 3,12 2,49
Kg foder, pr.
kg/tilv Feed, kg/gain
2,85 2,76 2,84 2,86 4,19 3,21 2,57
lam/dag kg, per
lambs/day
If 0 1,1 If 0 1,2 If 3 1,1 1/1
Den største forskel i foderudnyttelse inden for race blev noteret hos Texel og Finuld, hvor forskellen mellem det højeste og det lave- ste forbrug af FE pr. kg tilvækst var på 1,6 FE, medens den tilsvar- ende forskel blandt Oxforddownlammene var på 0,7 og hos Marsk 0,9 FE.
Det er ikke muligt i dette materiale at påvise relation mellem lam- menes slutvægt og deres foderforbrug pr. kg tilvækst. Deles de 60 Texellam i tre grupper efter slutvægt, brugte gruppen med en gennem- snitlig slutvægt på 53 kg 2,7 FE til at producere 1 kg tilvækst.
Gruppen, hvis slutvægt var 46 kg, brugte 2,8 FE, og det samme for- brug havde de mindste lam, hvis gennemsnitlige vægt ved 120 dage var på 40 kg.
Ved selektion for foderudnyttelse synes der ikke umiddelbart at være fare for, at der samtidig sker en ændring af racens optimale slagte- vægt.
6 ULTRALYDMALING
Til fastlæggelse af slagtekvaliteten ved hjælp af ultralydmåling har Statens Husdyrbrugsforsøgs afdelinger for såvel svine- som kvægfor- søg udskiftet den dansk fremstillede "Danscanner" med den mere be- tjeningsvenlige "Alokascanner" .
Sikkerheden på målene fra begge udstyr er fastlagt af Busk (1986), der sammenlignede 5 forskellige ultralydudstyr ved målinger på le- vende svin. Ultralydmålingernes resultater sammenholdtes med slagte- kvaliteten, som blev fastlagt ved total dissekering af slagtekrop- pen.
Der var ikke væsentlige forskelle i målesikkerheden mellem de to ud- styr, idet de kunne fastlægge henholdsvis 76 og 75% af variationen i kødprocenten, bestemt ved partiel dissektion. Korrelationen mellem den Aloka-målte muskel og den gennemskårede muskel var 0,74, og 0,73, når målingen var foretaget med Danscanner.
I modsætning til Danscanneren kræver Alokascanneren ikke specialud- dannet mandskab til betjeningen, hvorfor sidstnævnte udstyr valgtes til anvendelse ved individprøver af såvel kvæg som svin. Ved indi- vidprøver af vædderlam afprøvedes udstyret med godt resultat i 1988 og anvendtes som det eneste måleudstyr i 1989.
I tabel 4.4 er anført de enkelte lams muskelmål, der i cm2 angiver tværsnitsarealet af den lange rygmuskel, m.long.dorsi, samt fedtan- sætningen over muskelens midte, målt i mm. Målingen foretages over 1. lændehvirvel. Disse mål er korrigeret til lammenes gennemsnitlige vægt på de to måledage for pågældende race. Alle lam af samme race scannes på samme dag, hvorfor der ikke foretages en måledagskorrek- tion, da interessen for disse mål gælder samme race og ikke forskel- le mellem racerne.
Forskelle mellem lammenes ultralydmålte muskeltværsnit angives ved U-tallet, der er et forholdstal, hvor tallet 100 er sat som gennem- snit. Et tal større end 100 viser, at lammets ultralydmålte muskel- tværsnit er større end racegennemsnit, medens et tal under 100 vi- ser, at muskelarealet var mindre end racens gennemsnit.
Tallet beregnes efter formlen:
U = h2(Rx _ U = Ultralydtallet.
+ R, hvor
h2 = Heritabilitetskoefficient for ultralydmål af muskeltværsnit = 0,40.
Rx = Lammets vægtkorrigerede ultralydtal i % af racegennemsnit.
R = Racegennemsnit, der sættes = 100.
For fedtansætning er der ikke hidtil beregnet officielle forholds- tal, idet muskelfylden må anses for det primære i ultralydmålingen.
Endvidere vil fedtansætningen kunne modereres ved at lade lammene slagte ved en for hver race optimal slagtevægt, men et individprøve- lam med en ekstrem høj fedtansætning bør dog ikke anvendes som avls- vædder .
Tabel 6.1 Variationsbredde i muskeltværsnit, ning.
Variation in ultrasonic area of m.
and in the fatthickness.
U-tal og fedtansæt- long. dorsi, U-index
Race Breed Texel Leicester Shropshire Oxforddown Finuld Dorset Marsk
Antal lam No. of lambs
60 25 23 16 12 9 8
Ultralydmålt muskelareal, cm2
Ultrasonic area of m.long.
10,8 - 11,3 - 13,4 - 14,9 - 11, 1 - 12,9 - 12,1 -
.dorsi cm2
-18,2 - 16,3 - 17,9 - 19,5 - 14,6
• 18,4 -14,6
U-tal U-index 87-110 91-106 94-105 94-106 93-105 92-108 96-104
Fedttyk- kelse , mm Fatthick- ness, 4,1 - 4,6 - 5,4 - 5,4 - 4,6 - 4,7 - 6,1 -
mm 7,1 8,5 11,2 10,4 9,7 7,5 7,5
I tabel 6.1 er anført variationsbredden i såvel det ultralydmålte muskeltværsnitsareal som U-tal og fedttykkelse. Det sidstnævnte mål er fastlagt på billedet fra ultralydmålingen og målt over muskel- tværsnittets midte.
For racer, der kun er svagt repræsenteret i årets individprøver, kan disse lam ikke forventes at vise den reelle variation inden for ra- cen, men der ses i alle racer en rimelig stor variationsbredde, så de fastlagte mål bør indgå i racernes avlsplaner.
Scanning af lam med "Alokascanner".
Ultrasonic measurements with the Aloka-equipment.
7 INDIVIDPRØVETAL
For at producenter af slagtelam kan få det bedste udbytte af materi- alet fra individprøverne, udelades en beregning af et samlet prøve- indeks. Når de enkelte resultater vises separat, kan en køber let overskue, hvilke egenskaber den enkelte vædder er i besiddelse af, således at den eller de egenskaber, det er vigtigst at få styrket i besætningen, udgør grundlaget for valg af avisvædder. Hvis det er vigtigt at få en mindre fedtansætning i sin besætning, bør der ikke vælges vædder alene efter T- og U-tal, men det bør tages i betragt- ning, om fedtansætningen er under middel.
På denne baggrund beregnes et individprøvetal, der er udarbejdet af Bech Andersen et al. (1986) for individprøver af tyre af malke- og kombinationsracer. Tallet beregnes efter formlen:
I = 100 + (T - 100 + U - 100), hvor I = individprøvetallet.
T = T-tallet.
U = U-tallet.
100 = racegennemsnit for pågældende år.
Tabel 7-1 Individprøveindeks for vædderlam 1989 (I).
Calculated index for performance tested ram lambs 1989.
Ejer Owner
Nr.
No.
Øremærke Earmark
Indeks T U
Index U Oxforddown
Laurits Friis, Ryomgaard Kaj Østergaard, Ulfborg Ole Jørgensen, Nr. Alslev Niels Nikolajsen, Stouby Jørgen Gabe, Store Merløse Michael Jørgensen, Slagelse Laurits Friis, Ryomgaard Asger Markussen, GI. Sole Karl Iver Buse, Søndersø Kaj Østergaard, Ulfborg Ole Jørgensen, Nr. Alslev Rune Vestergaard, Ulfborg Niels Chr. Vestergaard, Balling Jørgen Gabe, Store Merløse Jakob Kvistgaard, Videbæk
89008 89015 89004 89010 89005 89002 89009 89011 89012 89001 89016 89003 89014 89013 89006 89007
0041890185 0007890294 0083890417 0020890438 0107890352 0310890014 0041890178 0001890261 0001890251 0003890245 0007890281 0083890405 0119890049 0054890098 0107890356 0024890132
109 106 108 107 98 103 100 99 99 100 96 101 94 91 94 94
103 105 100 97 106 98 101 102 99 98 100 94 101 102 97 97
112 111 108 104 104 101 101 101 99 98 96 95 95 93 91 91
Gennemsnit, average 100 100 100
Shropshire
Lone Jørgensen, Jyderup Inge Søndergaard, Nibe Arne Jensen, Nykøbing Mors Brian Lundgaard, Bramming Erling Kjeldsen, Munkebo Hans Ranvig, Sorø
Jens Peter Bang-Madsen, Djeld Søren Nilausen, Spjald
Helge Ribe, Mariager Arne Jensen, Nykøbing Mors Elisabeth Ebbesen, Langeskov Richard Tange, Løgstør
Poul E. Kristensen, Holstebro Hans Henrik Bull, Vildbjerg Hans Ranvig, Sorø
Elisabeth Ebbesen, Langskov Jens Peter Bang-Madsen, Djeld Jesper Kyhn, Terndrup
Peer Christensen, Nyborg Inge Søndergaard, Nibe
89025 89029 89018 89017 89023 89022 89027 89037 89038 89034 89033 89019 89021 89024 89030 89035 89026 89020 89036 89031 89032 89039 89028
S406890059 S262890178 S201890241 S201890238 S350890083 S259890157 S217890187 S233890264 S233890299 S209890028 S380890045 S201890251 S222890383 S243890196 S215890185 S426890051 S217890179 S222890363 S233890260 S308890108 S308890102 S391890033 S262890168
115 107 106 104 110 105 104 98 106 102 101 99 99 100 100 99 99 90 90 95 91 90 89
100 105 102 104 96 100 101 107 96 100 100 101 101 99 98 98 97 105 105 94 95 96 97
115 112 108 108 106 105 105 105 102 102 101 100 100 99 98 97 96 95 95 89 86 86 86
Gennemsnit, average 100 100 100
Leicester
Tage Munch-Hansen, Odder Inge Marie Mouritsen, Avlum Preben Norup, Brædstrup Tage Munch-Hansen, Odder Preben Norup, Brædstrup Erling Aggerholm, Bækmarksbro Jørgen Aase Winther, Yding Ole Markussen, Ansager Peder G. Thomsen, Gårde V. Arnholt Hansen, Horsens Jens Boelt Kristensen, Vrå Peder G. Thomsen, Gårde Preben Norup, Brædstrup Erling Aggerholm, Bækmarksbro Jørgen Aase Winther, Yding Jens Boelt Kristensen, Vrå Inge Marie Mouritsen, Avlum V. Arnholt Hansen, Horsens Henning Feldborg, Brædstrup Jørgen Aase Winther, Yding Peder V. Nielsen, Vejle 0
89061 89048 89053 89060 89051 89044 89047 89054 89062 89040 89059 89063 89041 89052 89046 89045 89056 89064 89049 89058 89050 89055 89057 89042
L417890409 L401890548 L424890146 L417890395 L424890152 L427890176 L427890160 L402890248 L440890114 L403890353 L493890109 L457890043 L403890335 L424890142 L427890159 L427890155 L402890244 L457890057 L401890550 L493890097 L506890032 L402890241 L402890236 L489890071
109 104 108 104 102 106 102 97 100 110 105 103 102 98 98 99 99 99 94 102 101 89 91 95
101 106 100 104 104 99 100 105 102 91 96 98 99 103 102 99 99 99 105 95 94 100 97 93
110 110 108 108 106 105 102 102 102 101 101 101 101 101 100 99 99 99 99 97 95 89 88 83
Gennemsnit, average 100 100 100
Dorset
Kurt Jensen, St. Fuglede Tove Mikkelsen, Varde
Ove Nellemann Jensen, Sindal John Saabye, Sandved
Jørn Dall, Kjellerup Vagn Stage, Varde Ebbe Espersen, Frøstrup Jørn Dall, Kjellerup
89072 89071 89067 89074 89070 89069 89066 89065 89068
D901890805 D901890813 D907890237 D911890230 D903890415 D844890053 D970890083 D869890069 D844890051
103 104 98 105 94 98 105 95 98
102 100 105 97 108 100 92 102 94
105 104 103 102 102 98 97 97 92
Gennemsnit, average 100 100 100
Marsk
Peter Iversen, Løgumkloster Knud Wittorff, Frederikshavn Peter Iversen, Løgumkloster Ebbe Espersen, Outrup Agnes Madsen, Bække Kristian Veje, Erslev Ebbe Espersen, Outrup
89083 89077 89078 89084 89081 89079 89082 89080
M800890477 M817890180 M817890172 M800890469 M885890033 M810890195 M863890016 M885890022
109 105 103 100 100 97 96 90
99 103 101 104 99 100 97 95
108 108 104 104 99 97 93 85
Gennemsnit, average 100 100 100
