• Ingen resultater fundet

View of Letbaner i København - i stedet for eller som supplement til en Metroring

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Letbaner i København - i stedet for eller som supplement til en Metroring"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005

Indlæggets titel: Letbaner i København - i stedet for eller som supplement til en Metroring

Forslag til emneindplacering: Kollektiv transport (bus, light rail, jernbane og fly), terminaler og vejregler

Forslagsstiller: Jan Kragerup, NIRAS A/S

Har paperet været præsenteret på andre konferencer?

nej

Hvis ja, hvilke:

Omhandler paperet et projekt, som

tidligere har været præsenteret på Trafikdagene?

ja

Hvis ja, hvilket år: Projekt Basisnet, 1999

Teoretisk eller praktisk

Praktisk

Formål:

Københavns Kommune har udarbejdet en helhedsplan for den kollektive trafik i København, i forbindelse med overvejelserne om etableringen af en Metroring. Et projektteam bestående af NIRAS, Rambøll og Rambøll Nyvig blev valgt til at undersøge en eventuel letbaneløsning, helt eller delvis forløbende i gadeplan. Opgaven bestod af to dele: Betjeningen af de tætte bydele, hvor letbane eventuelt kan være et alternativ til en Metro i tunne, samt betjeningen af områderne uden for de tætte bydele, hvor en letbane kan være en mulig højklasset betjening - enten i sammenhæng med en Metroring eller en letbanering i de tætte bydele. To andre delprojekter er løst af hhv. TetraPlan (Baggrund, tidligere planer og undersøgelser) og Transportøkonomisk Institut Oslo (Udenlandske erfaringer).

Metode:

Der blev taget udgangspunkt i foreliggende projekter, primært Projekt Basisnet fra 1999 samt de efterfølgende undersøgelser af en Metroring. Metroring-alternativet er sammenlignet med dels en 100%

overfladebaseret løsning, nemlig letbanealternativet fra Projekt Basisnet (Basisnet 1) samt med en modificeret letbaneløsning, som i højere grad betjener de samme områder som Metroringen og som forløber i tunnel på strækninger hvor en overfladeløsninger er specielt problematisk.

Empiri

Transportøkonomisk Institut, Oslo, gennemførte sideløbende en detprojekt, hvor erfaringer fra udlandet med Metro og letbane blev indsamlet og rapporteret. Nærværende arbejde er i et vist omfang basereret i et vist omfang på resultaterne af dette.

Resultater

Der er gennemført en sammenligning af de 3 alterntiver i tætbyen jf. overstående, samt af eventuelle videre udbygninger af det højklassede system (Metro, letbane, højklasset bus i egen infrastruktur).

Følgende parametre er analyseret/vurderet: * Mulig indpasning af letbanen i gaderummene, herunder trafikale løsninger * Effekter for det kollektive trafiksystem (ændringer i rejsetider, passagermængder mv.)

* Effekter for biltrafikken (ændringer i fremkommelighed, trafikmængder mv.) * Effekter for den øvrige trafik (ændringer i fremkommelighed, barriereeffekt mv.) * Trafiksikkerhed * Miljøeffekter * Effekter for investeringsbehov og driftsøkonomi Der peges ikke i arbejdet på nogen bestemt løsning - det er et trafikpolotisk valg hvorvidt man ønsker et relativt dyrt mere højklasset system, som ingen effekter har for overfladetrafik og -miljø, eller et noget billigere højklasset system, som medfører markante effekter på overfladen (primært effekter for biltrafikken).

Foredragsholder Korresponderende forfatter

Jan Kragerup Ja Ja

Morten Agerlin Petersen Nej Ja

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Venstresvingende vejtrafik gives advarselstavle og egen sekvens i separate venstresvingsbaner med Krydsende cykeltrafik skal ledes til at krydse sporene vinkelret, bl.a.. ved

De pågældende politikere finder imidlertid, at henholdsvis fremkommelighed og miljø går hånd i hånd med trafiksikkerhed, og at trafiksikkerheden således også fremmes,

Derudover har Movia udført en screening af øvrige buslinjer samt haft dialog med kommunerne for at belyse hvilke strækninger der kunne forbedres.. Succeskriterierne

Artiklen omhandler en evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af strækningsbaseret hastighedskontrol belyst via ændringer i hastighedsniveauer og uheldsforekomster

Det er vanskeligt direkte at måle en rejsehastighed over en strækning, og der må enten foretages kørselsmålinger (fx ved at følge efter andre trafikanter på vejen), nummer-

Både kollektiv og individuel trafik - med kørselsafgifter: Der satses på at give biltrafikken gode vilkår, der hvor den kollektive trafik er ringe.. Til gengæld lægges

Variationerne i det daglige trafikmønster kan i stort omfang imødegås ved at indsamle et til- strækkeligt stort antal observationer fordelt over flere dage. Registreringer foretaget

Et eksempel på en sådan visualisering af hastigheden for Køge Bugt Motorvejen på strækningen mellem Solrød N og Motorring 4 ved Hundige ses på figur 6. Figuren viser