Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

DE DANSKE

ERHVERV

DE DANSKE ERHVERV

FAGLIG, BIOGRAFISK HÅNDBOG FOR HANDEL, HÅNDVÆRK OG INDUSTRI

Udarbejdet i samråd med erhvervenes institutioner og organisationer

FAGLIG REDAKTION KONTORCHEF, CAND. POLIT.

TAGE UHRSKOV

HÅNDVÆRKSRÅDET

BIOGRAFISK REDAKTION

FORLAGET LIBER A/S

FORLAGET LIBER A/S

KØBENHAVN 1967

REDAKTIONSKOMITÉ

Direktør, cand, polit. Preben B^ov StatistiskKontor

Direktør, lic. merc. Torben Carlsson Provinshandelskammeret

Professor, dr. polit. Bjarke Fog Det økonomiske Forskningsinstitut

Handelshøjskolen

Kontorchef, cand, polit. Per

B.

^Johansen

Grosserer-Societetets Komite

Højesteretssagfører Børge Kock København

Erhvervs- ogturistchef Ejgil E.Rasmussen Esbjerg

INDHOLD

FORORD ...

7

DANMARKS ERHVERVSBIOGRAFI...

9

af docent, dr. phil. Aage Aagesen, Københavns Universitets GeografiskeInstitut ERHVERVENE OG STATSMAGTEN...

38

af professor ved Københavns Universitet)dr.jur.et phil. Alf Ross ERHVERVSUDDANNELSER...

48

afuddannelseskonsulentNiels Hummeluhr, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne DE DANSKE ERHVERVSORGANISATIONERS UDVIKLING...

55

af sekretær,cand. polit. Henning Christophersen DEN OFFENTLIGE ADMINISTRATION

Arbejdsministeriet ... 60

Handelsministeriet... 61

Sø- og handelsretten i København... 63

HOVEDORGANISATIONER

Butikshandelens Fællesråd ... 66

Dansk Arbejdsgiverforening... 66

Dansk Textil Union... 68

De danske Handelsforeningers Fællesorganisation (HFO) ... 69

De samv. Købmandsforeninger i Danmark ... 71

Erhvervenes Oplysningsråd ... 74

Grosserer Societetet og Grosserer Societetets Komite ... 74

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark... 76

Håndværksrådet... 77

Industriraadet ... 79

Landsorganisationen i Danmark... 80

Provinshandelskammeret ... 81

Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark... 84

SPECIALORGANISATIONER

Dansk Annoncør-Forening... 86

Dansk Salgs- og Reklame Forbund... 86

Erhvervsarkivet ... 87

Gallup Markedsanalyse A/S ... 88

FAGLIGT, BIOGRAFISK AFSNIT... 89

Staden København og Københavns amt ... 94

Frederiksborg amt... 321

Holbæk amt... 341

Sorø amt... 351

Præstø amt... 393

Bornholms amt ... 407

Maribo amt ... 413

Svendborg amt ... 435

Odense amt ... 443

Vejle amt ... 462

Skanderborg amt... 512

Århus amt... 543

Randers amt ... 584

Ålborg amt... 599

Hjørring amt ... 639

Thisted amt ... 652

Viborg amt... 667

Ringkøbing amt ... 678

Ribe amt... 705

Haderslev amt ... 722

Åbenrå amt ... 735

Sønderborg amt... 745

Tønder amt ... 758

TEKSTFORKORTELSER...

763

PRÆNUMERANTLISTE...

765

FORORD

Ideen til

værket

DE DANSKE ERHVERV har længe

været diskuteret, men først nu har forlaget

ment,

der var

mulighed for

at gennemføre

tanken:

en registrering af de største og

mest betydende erhvervsdri­

vende inden for

handel,

håndværk

og industri.

Forlaget har tidligere udgivet en lang række biografiske

værker,

der kun dækker

et

enkelt begrænset fagområde,

men

som alligevel

har

omfattet

alle

de tre

nævnte erhvervsformer

inden for det

pågæl

­ dende

fagområde.

Det kan

diskuteres, om det

er

rimeligt

at

samle

disse tre hoved

­ erhverv

fra

hele

landet

i eet værk, om

man skulle

lade

det

forblive ved

de rent

faglige, biografiske værker,

eller

man

skulle samle de tre hovederhverv

i

hver

sit

værk.

Forsøget

er

nu gjort, og

forlaget har i sit

forord redegjort for de

vanskeligheder,

man er

stødt

på

ved

dette

første

forsøg.

Skal

værket

få betydning, må

der ikke

gå mange

år,

før

en

ny

udgave

udarbejdes,

da

det

biografiske materiale

i

kraft

af

samfundsudviklingen hurtigt kræver

supplering.

Redaktionen håber

da, det

bliver muligt at

nå videre

i registreringen af

det danske erhvervsliv

inden for de mål, udgiverne

har sat

sig.

T. UHRSKOV

DANMARKS ERHVERVSGEOGRAFI

Af docent, dr. phil. Aage

Aagesen Erhvervsgeografien beskæftiger sig med

den

menneskelige aktivitet

i relation til

det

natur­

givne miljø. Den redegør

for

de menneske

­

skabte forholds

udbredelse

og placering, år

­

sagerne

dertil

og

konsekvenserne

deraf.

I

et

tætbefolket

og

teknisk højt udviklet land

som

Danmark

har

menneskets indgri­

ben i

naturforholdene været

så gennnemgri-

bende

og

mangesidet, at

man

med rette kan betegne

størstedelen af

landet

som

et kultur­

landskab. Herved

forstås

en landskabstype, der i afgørende

grad er

præget af

menne­

skets

omformning. I 1964

indgik

ikke

mindre

end

63

% af Danmarks areal

i

omdriften

i det danske

landbrug,

og yderligere

8

% enge,

permanent græsland o.

lign, blev landbrugs

­ mæssigt

udnyttet uden at ligge under plov.

Skoven,

der

med et par ubetydelige undtagel

­ ser udgøres

afplantet skov

og plantager,

om

­ fattede ca. 10%

af landets

areal.

Hertil kom

­ mer

så de

bebyggede områder samt

de area

­ ler, der

optages

af gader

og

veje, sportsplad­

ser, kirkegårde, flyvepladser, havneanlæg o.s.v.

Det danske naturlandskab indskrænker

sig altså

til

at

omfatte en

del tildels fredede

områder,

hovedsagelig heder, klitter, moser, fredskov,

sumpe

og søer samt nogle rekrea

­ tive

såkaldt

»grønne«

områder nær

de

større byer.

I

dette kulturskabte Danmark bor

(1964) 4.717.976

mennesker, eller

110

pr. km2. Til det danske rige regnes desuden

Færøerne 34.596 indb. i

1960,

eller

26 pr.

km

2)

og

Grønland (35.499

indb. i 1962). Disse

lands­

dele

vil blive

omtalt

i særlige

afsnit.

Befolkningen og dens erhvervsstruktur.

Indledningsvis vil det være praktisk

at

be­

tragte

befolkningsforholdene

i

Danmark. Det må

slås fast, at

— bortset

fra

Færøerne

og Grønland

— Danmark er en

udpræget

natio­

nalstat

med

kun

små

fremmedelementer;

vig

­ tigst

af disse

er det

tyske

mindretal

i Nord

­

slesvig.

Sprogligt

og kulturelt

er forholdene så

ensartede, at der ikke

skabes

erhvervs

­

betonede

problemer ved modsætninger

i be

­

folkningen.

Bejolkningstætheden

er stærkt varierende.

Visse

områder

erheltellerdelvis

folketomme:

moser, skove, heder, enge,

klitter o.

a. Selv

på

den dyrkede

jord

kan

anselige arealer

være

ubefolkede,

mest omkring

godser

og andre

former

for

storlandbrug.

Aflandbefolkningen er henimod halvdelen

spredtboende, resten bosat

i

landsbyer

eller lignende bebyggelser;

landsbyer

mangler

dog fuldstændigt på Born

­ holm og

i det

jyske hedeslette- og bakke-

ølandskab.

Men

langt

det

største antal dan

­ skere

er i nutiden

byboere,

i 1960

var

det

73,3 %,

og alene i

hovedstadsområdet

levede

i

dette

år

29,4

°/o af hele

landets befolkning.

En så stærk koncentrering af

et lands

ind

­ byggere

i én by er

i

dag

ikke noget

sjældent

fænomen —

i Europa er

Reykjavik,

Athen og

Wien udprægede

eksempler

herpå.

I det vestjyske klitområde

og

på

de ufrugt-

bare

hedesletter

findes nogle få

kommuner,

hvor der lever mindre end 20 indb.

pr. km

2

.

I de

flest vest- og nordjyske

landbrugskom­

muner og i

størstedelen af Nordslesvig lever

9

20

—

40

indb. pr.

km

2

,

mens

man i Østjylland og

på

øerne oftest

finder

40

—60 indbyggere pr.

km2 i landbrugsområderne.

Interessant er det,

at

det

frugtbare

morænelersområde

om

­ kring

den vestlige

Limfjord

også har 40—

60 indb. pr.

km

2 i de fleste

kommuner.

Hvor

der i en kommune

ligger

en eller

flere

byer, bliver

befolkningens

gennemsnitstæthed selv

­

følgelig langt større. Vi

kan omtrent regne

med, at

et fuldt

bebygget villakvarter har 4.000

—8.000 indb.

pr. km

2,

ment

et

område med boligkaréer har 20.000—

30.000

og en

­

kelte københavnske

slumkvarterer omkring 60.000

indb.pr. km2

.

Denne

stærkt

ujævne befolkningsfordeling har

selvsagt

de største erhvervsgeografiske konsekvenser, idet

den

bl.

a.

influerer

på

udbudet

af arbejdskraft, på markedsforhold, på

trafikliniernes

forløb og derigennem på

virksomhedernes

beliggenhed.

Befolkningens vækst

bestemmes dels af

fødselsoverskuddet,

der i de

seneste år har lig

­

get på

7—8°/oo årligt,

dels

i ind-

og udvan

­

dring.

Efter

et udvandringsoverskud i

tiden

1945—

58

har

der siden

været et lille indvan

­

dringsoverskud til

Danmark,

i 1963 på

667 personer. I virkeligheden

er forholdene lidt

mere

komplicerede:

der udvandrer flere dan­

skere

end der

vandrer tilbage

til

Danmark,

mens

et

ret stort

antal

udlændinge

søger

ind i

Danmark —

i 1963

var der et indvandrings­

overskud

af udlændinge

på 2.965 personer.

I

1965 fandtes her

i landet

23.645

ikke-nor- diske

statsborgere,

hvoraf

13.436

med

ar­

bejdstilladelse,

flest

fra Vesttyskland, Eng

­ land, USA

og

Ungarn. I Danmark

udgør mændene

49,6

%

af

totalbefolkningen, men

det er værd

at

bemærke,

at

i aldersklasserne under

24

år er mændene nu

i flertal.

Den erhvervsaktive befolknings erhvervs

­ fordeling

1950 og 1960 ses

af

følgende

over­

sigt.

Primære erhverv: 1950 1960

1000 pers. 7. ^{1000 pers.} 7.

Landbrug

... .. 379

20,9 297

15,1

Fiskeri

... 15 0,8

14 0,7 Skovbrug,

gartneri

o.

1.

. .. 35

2,1

³⁴

1,8

Minedrift

...

4

0,2

4 0,2

433

24,0

349 17,8

Sekundære erhverv:

Håndværk,industri

525

29,0

591

30,1 Byggeri m.m

... 132 7,2 149 7,6

Offentlige

værker

.

12 0,7 13 0,6 669 36,9 753

38,3 Tertiære erhverv:

Handel

m.v

... .262

^{14,4 301} 15,3

Transport... .138

7,6

150 7,7 Administration

og

liberale erhverv

.

190 10,5 266

13,5 Anden

service ....

97

5,4 108

5,5 687

37,9 825 42,0

Uoplyste ... 23

1,2

37

1,9

Under »anden service« henregnes

bl. a.

hotel- og

restaurationsvirksomhed.

Den vig

­ tigste gruppe

under

»uoplyste« er

indkaldte

soldater.

Disse

tal

viser en meget tydelig

tendens

i landets

erhvervsudvikling i nyeste tid: en stærk tilbagegang i beskæftigelsen

i de rå- stoffrembringende (primære)

erhverv,

nogen fremgang i

de

forarbejdende

(sekundære) er­

hverv

ogen større fremgang i de

betjenende

(tertiære) erhverv.

En ændring

som den, der her

har fundet sted, vil de

fleste økonomer

anse

foren bevægelse

hen

imod

et

økonomisk højere udviklet samfund.

Selv

om

de

primære

erhvervsåledes i nuti

­

dens

Danmark beskæftigelsesmæssigt spiller

en

stadig mindre rolle, og selv om

dette

værk

i

første

række

beskæftiger

sigmed

de

øvrige,

Udnyttelsenaf Danmarks areal.

De sorte arealer på kortet angiver de områder, der ikke bliver udnyttet landbrugsmæssigt (ialt24°/0af Danmarks areal).

Hovedparten falder på skov, hede, klitog mose, men også byerne indtagerefterhåndenmeget store områder.

(Atlas over Danmark)

hovedsagelig til

byerne knyttede erhverv,

kan det ikke

undgås,

at især landbruget må

have en ikke ringe placering i en erhvervs­

geografisk

fremstilling

af

Danmark.

For det første

har landbruget, og

har altid haft, en meget

fremtrædende

rolle i

vor eksport,

for det

andet leverer

landbruget

råvarer

til for­

arbejdning i de

sekundære erhverv,

og ende­

lig indtager landbrugets

produkter en særde

­

lesvigtigplads i handelen og

transporten.

Landbruget.

Landbruget er Danmarks

gamle

hoved­

erhverv

og

beskæftigede

endnu

omkring år

1800 over

65

% af

landets

befolkning.

I

1855 var

dette tal

faldet

til

55

%, men

endnu

i

1930

ernærede

landbruget flere

mennesker

end

noget andet

erhverv.

Siden

da

er

land

­

brugets andel

i befolkningens

beskæftigelse

blevet næsten halveret.

Noget

anderledes er det gået med

land

­ brugsarealet. Opdyrkning

af hederne, afvan

­

dingafmoserne,

dræning og andre

landbrugs

­ fremmende foranstaltninger

har bevirket en anselig

vækst i det

dyrkede

areal

langt frem

i tiden. For Danmark som

helhed var

73 %

landbrugsjord

(dyrket

land samt

permanent

græsland) i

1881, 75

% i 1919.

Omkring

1930 kulminerede landbrugsarealet med

76 % og er nu

aftaget

til 71 %. På

øerne

skete kulmi­

nationen allerede omkring 1880, mens der

især i Jylland

længe var

en tilgang af land

­ brugsjord

ved

nyopdyrkning. Nu

til dags er

mulighederne

for ny landbrugsjord små,

mens der stadig

afgives

land

fra

landbruget

til byernes vækst, vejanlæg

m.

m.

Trods

den

mindre beskæftigelse

i landbru

­

get er produktionen som

helhed

steget,

dels

som følge

af

mekaniseringen

af driften, der tillader

intensiv

dyrkning med

et minimum

af

arbejdskraft,

dels som et

resultat af

de landbrugsvidenskabelige

stationers virksom

­

hed,

der

har resulteret

i stadig mere

givende og

samtidig

mere modstandsdygtige

variete­

ter af

de

dyrkede

plantearter.

Afvort

samlede

landbrugsareal,

30.013 km2

i 1965,

optages

15.970

km2,

altså lidt over

halvdelen,

af kornavl.Siden

1938

har

toradet byg

været vor

vigtigste kornart (tidligere var det

havre), ogdens

relative betydning er

i de seneste

år

tiltaget

så

stærkt, at den i 1965 blev sået

på

65,1 %

af kornarealet,

mod 31,3 %

i 1945. Endnu omkring 1900 dyrkedes meget seksradet

byg her

i landet,

men i dag har

den

måttet

vige for de

langtmere

ydende

og

mere

krævende

toradede sorter.

De største bygarealer

findes

på

øerne

og

i Østjylland.

Her

finder vi nemlig de bedste

landbrugs­

jorder

på

den overvejende stærkt lerede

mo­

ræne, som blev

aflejret af

isen i

sidste istid.

På de lerede

jorder

giver

byggen større

ud­

bytte

end på

sandet

jord;

i

middeltal er

ha­

udbyttet på

øerne 43 hkg (1965),

i Jylland

kun 38 hkg.

Selv

om det

mestebyg anvendes

til

kvægfoder,

bør

dog nævnes maltbyg

til

øl

fremstilling,

et produkt, som

også

ekspor

­

teres

fra

Danmark.

Havre er

med 12,7 % af det

samlede

korn­

areal

Danmarks næstvigtigste

kornart. Vort

klima egner sig udmærket netop til havre

­ dyrkning,

da denne

kornart

foretrækker

en

kølig

og fugtig sommer. Havren dyrkes

over helelandet, men

over 3

/4 af

avlen foregår dog

i

Jylland,

hvor den stort

set

er

vigtigst på

sandet

jord.

Blandsæd er i

Danmark næsten

altid byg og

havre dyrket på samme

mark.

Godt

5

/c> af produktionen

foregår

i dag

i

Jylland.

Bland

­ sæd

anvendes,

ligesom havre

og det

meste byg, til foderkorn.

Hvede

dyrkedes i 1965

på 7,9 %

af

korn­

arealet.

Da

hvedeavl kræver

god

jord, findes den ganske

overvejende på frugtbart moræ- neland

i

Østdanmark. Ca. 3

/4 af produktio­

nen foregår

på

øerne,

resten

i Østjylland

og

det

vestlige Limfjordsområde,

hvor

der

også forekommer

moræneler over store

arealer.

På

grund af vor regnrige eftersommer

dyrkes blød livede,

mens vi indfører

den

protein

­ rige,

hårde

hvede,

hvis

krav

om

en tør

og solrig modningstid ikke

kan opfyldes

i Dan

­

mark. Den

altovervejende del

af

den danske

hvedeavl udgøres af

vinterhvede.

Hvede gi

­ ver

her i landet store

ha-udbytter,

normalt over 40

hkg,

i 1965 endog

44,6 hkg —

størst

for

vinterhvede

(46,9)

og

størst

på Lolland- Falsters frugtbare moræneler.

Kun Holland

harstørre

hektarudbytter

for

hvede end

Dan

­ mark.

Rug dyrkes kun

på 5,5 % af

kornarealet,

og

hovedsageligt

i

det

midterste

og

vestlige

Jylland,

fremfor

alt på opdyrket hede.

Ru

­ gen

stiller

ikke store

krav

til jordbunden,

og giver også

ret ringe udbytte:

25—

35

hkg

pr.

ha.

I

de seneste

årtier er

der fremkommet

nogle nye, hårdføre

sorter af

majs,

det

så­

kaldte

sweet-corn,

som i gunstige

år kan modnesså nordligt

som på Djursland.

Avlen

lønner

sig dog ikke,

især

på grund

af

den store

udbytte-usikkerhed. Man kan

sige,

at dele

af vort

land

i

dag

ligger syd for majsens

klimatiske nordgrænse,

d.v. s.

den

nordigste

linie, hvortil den

kan dyrkes, men nord

for

den økonomiske

nordgrænse,

d.

v.

s.

den nordligste

linie, hvortil

det

kan

betale

sig at dyrke den.

Rodfrugtarealerne

udgjorde i 1950

’

erne ca.

1

/r, af agerland,

men er siden

da aftaget

ret meget og omfattende

i

1965

14,8

% af

den

dyrkede jord. Danmarks

klimaergunstigt for rodfrugtavl, fordi den regnfulde eftersommer og

det milde efterår fremmer deres

vækst i de vigtigste

måneder: august-september.

Kålroer (kålrabi) og

fodersukkerroer er omtrent

lige vigtige med henholdsvis 33,7 % og 32,9

%

af

rodfrugtarealet

(1965). Begge dyrkes

praktisk

talt over hele

landet,

men er

vigtigst i

Jylland.

Kålroen

findes fortrinsvis på

de sandede

jorder i

Midt-

og

Vestjylland, fodersukkerroen overvejende på god jord på Øerne og

i

Østjylland.

Vigtig

er også

avlen

af sukkerroer

til fa

­ brik.

Sukkerroen

er, ligesom fodersukker­

roen, en

forædlet

form

af strandbeden, der vokservild

ved mange danske

kyster. Den

er vigtig overalt på

Lolland, Falster og Møn, hvor

der

er sukkerfabriker

i

Nakskov, Saks

­

købing, Nykøbing

F

og

Stege, endvidere i Sydsjælland,

og i

Vestsjælland

omkring fa

­

briken i

Gørlev, endvidere

på

Fyn,

hvor

der er

sukkerfabriker i

Odense

og Assens, samt i Østjylland især nærved ogsyd forKolding.

For

at formindske de store roetransporter

fra mark

til fabrik

i

roekampagnens

tid (okt.

—

dec), er

der oprettet en

del

saftstationer, hvortil roerne

føres, og hvorfra

deres

sukker

­ holdige saft

i

rørledninger sendes

videre

til fabrikerne. Danmark er nu normalt i stand

tilatudføre mindre

mængder

sukker, og des

­

uden

eksporteres

sukkerroer til behandling

i skånske,

og

somme

tider også nordtyske fa

­ briker.

Runkelroen,

der

endnu

i

1930’erne var

den vigtigste roe på god

jord,

er i dag næ

­

sten

helt konkurreret ud af

fodersukkerroen.

På ringere jord

dyrkedes tidligere

megen

tur­

nips,

som nu

er uden betydning.

Kartofler

dyrkes

på omtrent 10 % af rod­

frugtarealet, fortrinsvis i

Jylland,

og især

på sandjord. Næsten

5/e af

avlen

foregår

i Jyl­

land:

udbyttet

er

størst

i

Nord-

og Vestjyl

­ land, mindst

på

lerjordene på øerne,

hvor

dyrkningen er

vigtigst i

Nordsjælland, af

hensyn til Storkøbenhavns forsyning. Vor eksport af læggekartofler

er ret

anselig,

men bortset herfra

forbruges

produktionen

her

i

landet.

Da

en

mark med rodfrugter skal luges flere gange, er

det vigtigt at

lade rodfrugt­

arealerne

indgå i omdriften,

fordi

jorden

herved

bliver effektivt renset

for

ukrudts

­ planter.

Hektarudbytterne

for rodfrugter er mange gange

større end

for korn. I

1965

gav

kartof

­ felavlen således i

gennemsnit 231 hkg

pr.

ha (208

på

øerne og 234 i Jylland),

mens foder­

sukkerroer gav 399

hkg

pr. ha,

kålroer

605 hkg,

og

sukkerroer

til

fabrik

312 hkg.

Det

må imidlertid

i

den

sammenhæng

erindres,

at

vand

udgør 3

/4

—

%

af

rodfrugternes

vægt,

men

kun

Vs—Ve af kornets

vægt.

Af andre

mark afgrøder kan nævnes

spin­

dehør (12

km2 i 1965),

oliehør

(3 km

2

),

raps

(27 km

2

) og

sennep

(6 km

2).

I omdriften

indgår

endvidere betydelige

græs-og

grøn foderarealer,

ialt godtVs af om

­

driftsarealet.

Græs og kløver

dyrkes på

over 90

% af

dette areal, mens resten

optages

af lucerne og, i ringere

omfang, af lupin, vikke

o. a.

Kløver, lucerne,

lupin

og

vikke har, som alle planter af ærteblomstfamilien,

på deres

rødder

nogle små fortykkelser, der rummer kvælstofassimilerende bakterier. Disse

opta­

ger luftens frie

kvælstof

og omdanner det til

proteinstoffer,

som derpå

optages

af planten.

Ved

afgræsning

eller

høslet

kommer dette

protein

husdyrene til gode,

mens

det ved

nedpløjning af afgrøden

tilføres

jorden

kvæl­

stof og

altså virker

på samme måde

som sal

­

peter,

ammoniak

og

anden

kvælstofgødning.

Græsarealer

uden for omdriften omfatter

overdrev,

fælleder,

enge og strandmarker m. m. Dette permanente græsland

udgør

(1965)

325.000 ha eller

godt 10%

af land­

brugsarealet.

Endelig

må omtales

avlen af

frø

til udsæd, ialt

dækkende 609 km2;

her spiller

græsfrø,

kløverfrø og

roefrø størst rolle.

Brak anvendes næsten

ikke i

det

moderne,

danske landbrug.

Arealer med

helbrak dæk­

ker kun 1 °/oo af landbrugsarealet. I

stedet

anvendes ofte såkaldte hvileafgrøder eller nedpløjning

af

afgrøder.

Husdyrholdet har i næsten

et

århundrede

været

en særdeles

vigtig

side af dansk

land

­

brug.

Det

er i højestegrad afhængigt

af ager­

bruget, der producerer

størstedelen

af

fode­

ret. Men normalt

er

husdyrholdet

så

stort,

at der

desuden må

importeres betydelige

mæng­

deraf

foderstoffer. I 1965 fandtes

i Danmark

3,3 mill.

stk. hornkvæg, 8,6

mill,

svin,

53.000

heste, 93.000 får, 20,3 mill, høns og

1,2

mill, stk. andet fjerkræ.

Hornkvægavlen har siden omkr. 1880 i første

række

været

lagt an

på

mejeriproduk­

terne. Over

de % af

hornkvæget tilhører den

røde

danske

malkerace,

som

i forrige

århun

­ drede

blev fremavlet

på Fyn.

Den

giver rige­

lig

og

fed mælk.

Den sortbrogede

danske

race, der særlig er udbredt i

Nordjylland, er

mere

hårdfør

end den røde

race;

ved fortsat renavl har den nu opnået licit

større

gen

­

nemsnitlig mælkeydelse end

rød race,

omencl med mindre fedtprocent.

Det rødbrogede

kvæg, der

stammer

fra

den engelske short- hornrace,

findes

især

i

Sydvestjylland,

og

endelig

har jerseykvæget,

der stammer

fra

Kanaløerne, fået en

ikke

ubetydelig udbre­

delse

i

de seneste

årtier.

Skal vi betragte

mid­

deltallene for

disse kvægracers

ydelse (1966), kommer sortbroget

kvæg i

spidsen med

4823 kg

mælk

pr.

kontrolleret

ko,

derefter

rødt kvæg

med 4739

kg,

rødbroget

kvæg

med 4400 kg,

og jerseykvæg med 3611 kg.

Jerseykvæget har til

gengæld

den højeste

fedtprocent:

5,99

%,

og

en

gennemsnitlig årsydelse på

216 kg smørfedt. Derpå følger rødt

kvæg med

4,18%

og

198 kg smørfedt,

sortbroget kvæg

med 3,99 %

og

192

kg, og

rødbroget

kvæg med 3,85

% fedt og

169 kg

smørfedt.

Antallet

af

mejerier

i

Danmark er

stort:

1106 den

1. okt.

1965, hvoraf

899 er andels­

mejerier.

I 1930

’erne fandtes

her over

1800 mejerier,

hvilket

stort

set

vil

sige

1 mejeri i hvert

sogn. Fordelen ved de tætliggende

me­

jerier

var den

korte og

hurtige transport fra

gård til mejeri og

tilbage

igen med

retur­

mælken (d. v.

s. skummetmælk,

kærnemælk

og

valle); med

nutidens

mere effektive trans­

portmidler

træder denne

fordel mere

i

bag

­ grunden, og

mange

mindre

mejerier er

ble­

vet

nedlagt

eller

slået sammen

til større cen

­

tralmejerier.

Langt det

vigtigste

mejeriprodukt er smør, hvoraf der

i 1965

produceredes 165.900

tons

(mod

181.700

t i

middeltal

for

1935

—

39);

heraf eksporteredes næsten 116.000 t.

Eks­

portsmørret

lurmærkes,

hvorved den

danske

stat garanterer for kvaliteten. Mens smørpro

­ duktionen ligger nogenlunde konstant, er osteproduktionen

steget stærk

fra

33.300 t i middel for 1935—

39 til

114.700 t

i

1965,

en forøgelse, der

isærtager sigte

på

eksporten.

Biprodukterne

fra

smør- og ostefremstil

­

lingen, den ovenfor nævnte returmælk,

der

fra

mejeriet

sendes

tilbage

til

gårdene, an­

vendes

i første

række som

svinefoder.

Retur­

mælken

indeholder

vigtige næringsstoffer,

især meget

protein,

ogden har

gennem tiden været en

væsentlig

årsag

til

det danske

flæsks

høje

kvalitet.

De

svin,

der i dag holdes i

Danmark,

er

krydsninger mellem den gamle

landrace,

der nedstammer fra det

tæmmede vildsvin,

og den

fra Storbritannien stammede

Yorkshire-

race, som

er

opstået

ved krydsninger mellem engelske svin og det

østasiatiske

tamsvin.

Denne krydsning har udviklet egenskaber

af stor

økonomisk værdi,

således

en lang

krop, et lille hoved og

en

hurtig vækst.

I alminde­

lighed betegner

man nu

et

svin

som »slagte­

rimodent« i en alder

af

5

—

6 måneder og

en vækst

på

ca. 80

kg. Der

findes her

i

landet

83

svineslagterier,

de

fleste andelsforetagender,

og oftest

beliggende i trafikale

knudepunk

­ ter.

Sideflæsket

fra

svinene i

letsaltet

og

let- røget

form, det

såkaldte

bacon,

har

været

Danmarks vigtigste eksportvare. Ligesom smør

bliver også

bacon

lurmærket.

I 1965

ud

­

førtes306,400 tbacon,

ganske overvejende

til Storbritannien; hver

uge sendes kødet af ca.

200.000

svin

over Nordsøen. En

del

flæsk går

til hjemmemarkedet

eller til konservesfabri

­

ker. Nævnes

må

insulin til bekæmpelse af

diabetes; det udvindes

på svineslagterierne af

svinenes

bugspytkirtler.

Fåreavlen er af

yderst ringe

betydning, fordi

vor landbrugsjord er taget

ind

til

langt

mere

intensiv

udnyttelse.

Kun på

Færøerne og i

Grønland

erfåreavl et vigtigt erhverv.

Fjerkræavlen

erovervejende

knyttet

til de små

landbrug

eller til særlige

hønserier.

Dens

vigtigste

produkt

er æg,

hvoraf Danmark i 1965 producerede 90.000

t (mod 160.400

t i

1959);

nedangen skyldes bl. a.

afsætningsvan­

skeligheder.

Æg-eksporten var i

1965 23.000

t. Af

voksende

betydning er

derimod fjerkræ

­ kød:

78.000 t i

1965

mod 45.000t

i

1959.

Antallet

af landbrug

i Danmark

var

i

1965

172.815,

en nedgang

på

4347

i

forhold til

året før. Næsten 2

/s

af

landbrugsejendommene

ligger

i Jylland.

Flest

landbrug, godt 49.000 eller

28%,

ligger i størrelsesordenen

15

—

3Ö

ha, altså almindelige bøndergårde, og 45.600

er mellem 5

og 10

ha, altså husmandsbrug.

Af

brug

over

100

ha

findes

kun 1276,

og

over

120 ha kun 905.

Det

er

bemærkelsesværdigt,

at

af storlandbrugene, altså

brugene over

120 ha, ligger de 55 % på øerne.

Denne

struktur i

dansk landbrug

er

i væsentlig

grad

blevet

skabt

ved

de store udstykningslove af 1899 og 1919,

derudstykkede

store dele

afstorgodser

­ nes jord

til husmandsbrug.

Med landbrugets

nuværende, stærkt

mekaniserede form er

ten

­

densen det modsatte, nemlig

sammenlægning af

små landbrug.

Denne mekanisering

sætter

især

ind på at

erstatte

landbrugets svigtende

arbejdskraft

med

maskiner.

Traktorer anvendtes 1965 på

133.304

landbrug, mejetærskere på 33.154, grønthøstere på 41.146,

og

roeoptagere med læsseelevatorer

på

23.220. For

mejetærskerne

Danmarks landbiografi­ ske regioner. I. Vestjyske region. Rug, blandsæd, kartofler, fårehold. Små ha-udbytter.II. Sønder­

jyskeregion. Græs,hav­ re, rug,studehold. Ret ringerodfrugtdyrkning.

Ringeha-udbytter.III.

Midtjyske region. Byg, rug,blandsæd.Mellem­

store ha-udbytter. IV.

Nordjyske region. Hav­ re,rug, blandsæd. Mel­ lemstore ha-udbytter. V.

Nordvestjyske region.

Hvede, byg, havre,stu­

dehold. Store ha-udbyt­

ter .VI. Østdansk region.

Hvede, byg,runkelroer, i syd sukkerroer. Store ha-udbytter.

(Aa. H.Kampp).

og

grønthøsterne er dette

en forøgelse på over 50% på 2

år

(1963—

65).

Af malkema-

skinanlæg

anvendtes 1965

123.148,

en mindre

nedgang

i

sammenligning

med de

foregående

år.

Landbrugsgeografen,

dr.

Aa. H.

Kampp har

opdelt

Danmark i 7

landbrugsgeogra

­ fiske

regioner,

på

grundlag af

deres produk­

tionsmønster. Selv om der i dansk landbrug

er sket en

vis udjævning

af

de klassiske na

­

turgivne

betingelser for

landets opdyrkning,

bl.a.

ved god gødnings teknik,

dræning og vanding,

hensigtsmæssig omdriftform o.

m.

a.,

er

der stadig

regionale forskelle på de dyr

­ kede afgrøder

og

de udbytter, de giver.

Gartneri og frugtavl.

Havebrug, gartneri

og

frugtplantager er

de

mest intensive landbrugsmæssige udnyttelser

af jorden. Planteskoler bør

måske

også med

­

regnes i denne

gruppe.

Disse

udnyttelsesfor­

mer

omfattede i 1965

ialt 28.326 ha,

fordelt

på

12.640

brug, hvoraf omtrent halvdelen var egentlige gartnerier.

Det

samlede areal

under

glas (drivhuse og drivbænke) var 599

ha. Frugtavlsarealerne dækkede

10.709 ha, hvoraf 7.723 ha med

æbler. Æblehøsten var i

1965

86.900,

hvoraf

en del eksporteres; der

høstedes 7.400 t pærer,

2.100

t blommer

og

1.600 t

kirsebær.

Skovbrug.

Omkring år 1800 var kun 4% af Danmarks

areal

skovklædt.

Skoven fandtes

ganske

over­

vejende

på

øerne

og

i Østjylland,

og

det dre­

jede sig

udelukkende

om løvskove, overve

­ jende

egeblandingsskove. I

Vestdanmark

fandtes kun

egepur,

kraftformige

rester

af tidligere

storskove,

som

opdyrkning, rov­

hugst, krige og isæroldensvin havde

ødelagt.

I

dag

angives

10 % af landet at

være

skov­

klædt, men

heri indgår

bl.

a.

nogle klitare­

aler, som

er tilplantet

med

den buskagtige bjergfyr,

eller som

skal

tilplantes. Af

den danske

skov

i

nutiden

er 55 %

nåleskov,

i Jylland

endog

75 %.

Detteviser, at de

siden

1800 tilplantede

skovarealer næsten

udeluk

­ kende

består

af nåletræer.

Den

nye

skov

fin­

des

dels

som

nævnt

i

klitområderne, dels

på tidligere hede.

Størstedelen af de nye

skove,

der

ganske overvejende

ligger

i

Jylland,

skyl

­

der Det

danske Hedeselskab deres

tilblivelse,

dette har

tidligere

ejet

omkring

%

af al

dansk

skov, og

er endnu Danmarks

største

private

skovejer. Den store plantageplant

­ ning fandt

sted i årene

fra

hedeselskabets

op­

rettelse

i

1866 og

ind

i

detteårhundredes

før­

ste

tiår.

Dansk lovgivning søger at sikre

skovenes beståen

ved

en

række

bestemmelser, der

skal hindre rovdrift.

Således

må en

skovejer i de første

10 år

efter

erhvervelsen

kun

fælde

skove til sit

eget forbrug.

Endvidere skal

der

plantes lige så meget,

som der

fældes.

Bøgen

er nu

langt det

almindeligste

løv

­

træ.

En

bøgeskov haren

omdriftstid på 110

—

120 år,

og

bøgetræ anvendes til

brænde, svel

­ ler,

møbler,

parketgulve, finér, smørdritler

m.m. Egen vokserlangsommere, og dens om

­

driftstid

er ca.

150

år.

Til

gengæld

er ege

­ tømmer mere værdifuldt

og anvendes

til

so

­

lide

ting

med

lang holdbarhed.

Rødgranen

er

det

almindeligste

nåletræ

i

hedeplantagerne og ligeså i

nåletræsplant­

ningerne i

skovene

i

det

øvrige

land.

Dens omdriftstid

er 60

—

70

år.

Træet

bruges til bygningstømmer, emballage, telefonpæle

m. m.

Bjergfyrren,

der

dominerer

i

klitplan­

tagerne, giver

kun

lidet økonomisk udbytte, men

den

standser

sandflugt og plantes

ofte

som værn

for andre

træarter.

Den kan an­

vendes

til

brænde,

og af

dens

nåle

udvindes danapin-olie.

Mange andre nåletræer

findes nu i

de

dan

­ ske

skove,

f. eks. ædelgran,

sitkagran, japan

­ ske lærk

m.fl. Nåletræerne vokser hurtigere end

løvtræerne,

men

løvtræernes

ved

er mere

værdifuld til mange

formål.

Godt % af

Danmarks

skov er

på

private

hænder; foruden hedeselskabet

kan

nævnes en række storgodser som

ejere, men

meget er

bønderskov. Godt

V4 er statsskov,

og heraf

er

trediedelen

under

Klitdirektoratet. Resten af

skoven tilhører

kommuner eller er

præste-

skov.

Af

hugsten

i

de danske

skove,

1,8

mill,

m3 i

1963—64,

falder

halvdelen

på nåletræ og godt

1/3

på bøgetræ.

Over 80%

af

træet er

gavntræ, resten brænde.

Danmark kan

ikke forsyne

sig selv med træ. Ca. halvdelen

må

indføres. Det drejer sig

overvejende

om nåletræ

fra

Sverige

og Finland,

men også tropiske træarter som teak og

mahogni kan

nævnes.

Fiskeri.

I sammenligning med

andre

fiskerilande må

det

danske fiskeri

betegnes som

et

kvalitets

­

fiskeri.

Antallet af

erhvervsfiskere

er

i og

for sig ikke

stort,

ca.

13.000, hvortil

kommer godt

4000

lejlighedsfiskere

med andet hoved

­

erhverv.

Men udbyttet er meget stort, både

i mængde og

værdi,

og

fiskeriet har

i efter

­

krigstiden været i stærk

udvikling. Fiskeriet

leverer

således ca.

4

%

af Danmarks eksport.

I

1964 var

saltvandsfiskeriets samlede

ud­

bytte

835

t

til

en

værdi

af 487

mill.

kr. Heraf blev 639.000

t (værdi

282 mill, kr.)

taget

uden for Skagen,

i Nordsøen

og Skagerak. Af forholdsvis

ringe

omfang, men stor

værdi er

fiskeriet i Østersøen:

37.500

t, værdi

60

mill, kr.

Rødspætter o.

a. fladfisk tages

især i

Nord­

søen

på lavt vand

langs

kysten og

på Horns Rev,

desuden i

Kattegat.

Ensamlet fangst

på

75.100

t har en

værdi af

151

mill.

kr.

I bæl

­

terne, Øresund og

Limfjorden

er ålen den økonomisk

vigtigste

fisk: 3.300

t til

næsten 27 mill. kr. Fiskerne tager den her,

når den fra ferskvand

og

moser

i Østersøens

afvan­

dingsområde

søger ud

mod

ynglepladserne i

nærheden af

Vestindien.

Torsk og

den

her

­

med

beslægtede

kuller

Jages

især på

Dogger­

banken

o.

a.

fiskebanker

i Nordsøen, men

der

fanges torsk i

alle

danske farvande. Den

er

mindre værdifuld

end fladfisk

og

ål:

en

fangst

i

1964

på 72.800

t

gavkun

71

mill.kr.

Sildefisk,

herunder

brisling

og

makrel,

tegner

sig for

langt den største fangst: 377.400

t, men

af ringe værdi,

kun

111 mill.

kr.

En væ­

sentlig

del af fangsten

anvendes

til fiskemel og sildeolie. Af andre fisk

må

nævnes indu

­

strifisk

af

anden art

(tobis m. m.) samt laks,

der i

de

seneste

årtier

mest er

blevet fanget i Østersøen.

Endvidere

kan

nævnes

den

ret

konstante fangst af hummer

og rejer, 6.000 t

til 28

mill. kr.

værdi.

Esbjerg

er vor

allervigtigste fiskerihavn

med ca.

1700 erhvervsfiskere; her landes år

­ ligt ca. 280.000 t

til

en værdi af over 100 mill

kr.

Foruden

fladfiskene

er

også industri

­

fisk

samt torskefisk vigtige fangstgrupper.

Fra Esbjerg

sendes store mængder af

den

mere værdifulde

fisk til

det sydlige

udland i

ca.

500 fiskebiler, mest i

form af

fileter, og i byen findes desuden forskellig

fiskeindustri fra hermetik

til sildeolie.

Eksporten

går til Vesttyskland, Benelux, Frankrig, Schweiz, Italien

o.

a. lande. Skagen er

vor næstvigtig-

stefisekrihavn; her landes

ca.

140.000

t

pr. år

til en værdi

af 60

—

70

mill.

kr.

I

Skagen lan

­

der

en

del norske

og

svenske fiskere deres

fangst for

at nyde godt

af

den hurtige

trans­

port til markederne

i

Mellemeuropa,

hvor

fisken

betales

bedre end deres

hjemlande.

Hirtshals

(ca. 125.000

t til

ca.

50

mill. kr. år­

lig), Thyborøn

(ca.

60.000

t

til

30

—

35

mill, kr.) og Frederikshavn (godt 20.000

t til

12

—

15 mill, kr.) og

derefter

vore

vigtigste

fisekri- havne. Herfra,

ligesom fra

vore andre lan­

dingshavne for fangsterne,

sendes

en

væsent­

lig

del

af

fisken til

eksportmarkederne, nor

­ malt

i

kølebiler.

I

alle

vigtige fiskerihavne sælges

fangsterne

i

auktionshaller,

og nor

­ malt

er

der desuden forskellig fiskeindustri,

bådeværfter, fabriker for

fiskeredskaber

m.

v.

Ud

over

de

nævnte

havne

kan

fremhæ

­

ves

Hvide

Sande, Hanstholm og

Grenå i Jyl­

land.

Fyns

vigtigste

fiskerihavn

er Kerte­

minde, Sjællands vigtigste Hundested.

Det bør

lige

tilføjes,

at

danske fiskere

ofte

lander deres

fangst direkte i fremmed havn.

Fartøjerne, der anvendes

til fiskeriet, er ganske overvejende kuttere på

under 50

BRT;

kun

i

Nordsøfiskeriet anvendes

en del større

fartøjer. Bådene

ejes

ofte af fiskerne selv, de større fartøjer

dog ikke

sjældent af redere.

De

almindeligste

anvendte

redskaber

er

bundgarn,

trawl og snurrevod

samt ruser.

Ud

over det

her omtalte må nævnes

fersk­

vandsfiskeriet, der

fortrinsvis

foregår i fiske­

damme. I

1964

var udbyttet af

dambrugene 8.480 t til værdi

af

66

mill. kr. Endvidere

fangedes i

ferskvand (søer

og vandløb) 907 t

fisk, især

ål, brasen og gedder. Endelig

må

omtales østersavlen

ved

Mors,

samt muslinge

­

fiskeriet.

Mineralproduktion.

Med

det kendskab, vi

i nutiden

har

til

den danske

dybgrund,

er

den

fattig på

økono­

misk værdifulde råstoffer.

Der er

ikke til dato

påvist

sådanne

mængder

af

energirå­

stoffer

eller

malme, at det

under normale forhold kan

få

større

betydning

for

landet.

Trods over 30 års søgen

efter olieforekom

­ ster

under

Danmark er det

ikke

lykkedes

at

påvise

dette vigtige

råstof,

der

dog

oppumpes

nær Heide, 80 km

syd for

grænsen. Store

olie- og

naturgasfund i Holland, Nordtysk­

land ognu

også

under

Nordsøen

har imidler

­

tid

atter gjort

problemet

aktuelt,

Nordsøen er skyndsomt

blevet delt op i nationale

sek

­

torer ud

for

de

tilgrænsede lande, og man

har

et

vist

håb om

at finde disse kulbrinter under

den danske

sektor af Nordsøen.

En

De vigtigste udnyttede mineraler i Danmark.

mindre

naturgasforekomst i

Vendsyssel blev

brugt

op på få

år.

Af myremalm har

man udvundet

råjern

ved

hjælp

af trækul siden

jernalderens

be­

gyndelse

ca.

400 f.

Kri.

og frem

til

omkring

år

1600, da denne

produktion blev

konkur

­

reret

ud

af det

bedre

og billigere jern

fra England, der

var

begyndt

at

udsmelte

med

stenkul. I

de seneste årtier

er en

mindre ud

­ vinding

igen

kommet

i gang, men produk

­ tionen er

yderst beskeden.

I

ældre tid var

brydningen

af t(/>rv af

stor

lokal

betydning

og har endog i enkelte til

­

fælde

været

en

industrilokaliserende

faktor,

f. eks. for Holmegårds glasværk. Under

de

to

verdenskrige blev tørv ogbrunkul vigtige

for

energiforsyningen. De

danske brunkul stam­

mer

fra

tertiærtiden

og

ligger i de

midt- og

vestjyske

felter i

området

mellem

Herning,

Brande og Ørnshøj. Debrydes i åbne

brud,

men

er overlejrede af sand,

der

må

fjernes.

Reserverne

er

stærkt

begrænsede,

og den brydning på omkring

2

mill,

t om

året, der

har fundet

sted

siden

1940

’

erne,

er

nu

ved at

ophøre. På

Bornholm

har

der været brudt

kul fra små lejer mellem Hasle og Rønne,

men

reserverne her

er

stort

set

opbrugt.

Kridt og

kalk brydes adskillige

steder

til

forskellige formål:

gødningskalk, kalkbræn­

ding,

bygningssten o.

a.

Vort

største

kalk­

brud

ligger ved

Fakse,

hvor

en del af kalken

er

koralkalk fra en

koralbanke

i

det

hav, der

i

kridttiden,

for

omkring 100

mill,

år

siden

dækkede

landet. En

del af

denne

koralkalk

har

under navnet »Fakse marmor« fundet

anvendelse

til

facadebeklædning o.

1.

Lim­

sten, fra

yngre

kridttid, brydes til

bygnings­

sten

ved Stevns

klint

og på

Djursland.

Ler er grundlaget for en

stor teglværksin­

dustri;

sand,

grus

og

sten finder især

anven

­

delse i byggeri

og

vejanlæg.

Mergel graves til

jordforbedring. Kaolin brydes ved Rønne

på

Bornholm

og anvendes overvejende

til

tek­

nisk porcellæn

o.

1. Salt

er fundet

ved

borin­

ger

i Nordjylland;

den største kendte fore­

komst,

der også indeholder lidt kalisalte,

lig­

ger ved

Suldrup

i Himmerland.

En produk­

tion af

salt

begyndte for

nogle

år siden på

Rønland ved

Harboøre, og

man regner med,

at Danmarkvil

blive

selvforsynende

med

salt.

Håndværk og industri.

Dansk

håndværk

er,

og

har

altid været,

et kvalitetsbetonet forarbejdende erhverv.

Håndværket er

lige så gammelt

som den menneskelige bosætning her i landet. Fra stenalderens

stenhuggere og tømrere

over

jernalderens

smede går

der en

ubrudt linie

til

nutidens rigt differentierede håndværks­

struktur.

Ved

stadige impulser udefra

har håndværket

hævdet sit høje stade, også over for

vor tids industri. Industrien

er

for

så

vidt udsprunget af

håndværket,

og

det

kan under

­

tiden

være svært

altid at trække en éntydig grænse mellem de to

erhvervsgrupper.

I dansk statistik

vil

man

desuden udskille

de små håndværksvirksomheder, hvis

hovedop­

gave

er vedligeholdelse

og reparation

samt produktion af

enkelte bestillingsvarer,

idet man stiller

disse

under

de

tertiære erhverv,

servicefagene.

Et

vigtigt

træk ved

industrien

til

forskel

fra håndværket

regnes ofte for

at

være anven­

delsen

af

mekanisk

kraft. Efter denne

defini

­

tion er

de

allerede i middelalderen

brugte vandmøller industriforetagender,

men som

regel

vil

man først anvende

ordet

industri, hvor kraftkilderne ikke længere er bundne

til

lokaliteterne,

d.

v.

s. fra og

med

indførel

­ sen af dampmaskinen. Det må dog

erindres, at

de første danske industriområder opstod

ved

kraftrige vandløb, nemlig ved Mølleåen

nær

København og

Grejsåen i

Grejsdalen

ved Vejle.

Den moderne industri

og

i

vid udstrækning også det moderne håndværk er

dog

baseret

på

den lettest transportable

form for energi,

nemlig elektriciteten.

Denne gør virksomhe­

dernes

beliggenhed

uafhængig af selve

ener­

giproduktionen ogdermed af tilførselsvejene for

energistofferne (mineralolie

og kul).

Her­

ved

er

havnebyernes

præferencestilling

i in

­ dustriudviklingen

bragt delvis til

ophør for

sådanne

industrier,

der ikke er afhængige af tunge, ad søvejen tilførte

råstoffer.

Dansk industri er

så at sige

helt

afhængig

af importerede

energiråstoffer. Ud

over

de

allerede omtalte tørve-

og

brunkulsforekom­

ster,

og

mulighederne

fornaturgas- eller

olie­

fund,

er kun vandkraften

af

interesse

her, og dennes

betydning er

yderst ringe. Vandlø

­

bene

er små,

og

faldhøjden er ringe. Den

samlede

kapacitet

af

danske

vandkraftanlæg

er ca.

16.000

hestekræfter,

hvoraf de

6.000 findes ved

Gudenå-centralen ved Tange sø.

Dette

svarer til ca. IV2 %

af landets

kraftfor­

brug. En

videre udbygning af vandkraften er

næppe sandsynlig, bl.

a.

fordi man ved de nødvendige

opdæmninger

må

oversvømme

landbrugsjord.

Da

industrien

må

hente kul

og

olie

i andre lande,

er det

af den største

betydning

for

konkurrenceevnen,

at denne energi

kan

skaf

­

fes billigt.

For kullenes

vedkommende er

denne fordel i

høj

grad

til stede,

idet

Dan

­

mark

har en

central beliggende nær de

kul­

eksporterende lande: Polen,

Vesttyskland

og

tidligere

især Storbritannien,

hvorfra forsen­

delsesomkostningerne

er

små. Derfor ligger også

de mest brændselsslugende industrier

traditionelt i

havnebyerne,

hvor kullene bringes

i

land.

Et stadigt

større antal

virk

­

somheder går

dog

over til at

bruge olie

i stedet for

kul,

og

Danmark

er nu et af de

lande,

hvor olien har

størst andel i industri­

ens energiforbrug.

Storkøbenhavn

har,

med knap 30 V2

af

Danmarks

indbyggere, omkring

40 %

af

lan­

dets industri.

Odense

er næst

efter

Køben

­

havn Danmarks vigtigste

industriby, fulgt af

Århus

og Ålborg. Der

er i

disse

år

en svag tendens

til,

at Storkøbenhavns betydning

som

industriby er langsomt aftagende, mens

Jyllands

og

det

øvrige

Sjællands betydning

er

ret

stærkt voksende.

Industriens arbejdskraft i 1000 personer.

Nærings- og 7^57 1964

nydelsesmiddelindustri

46,5 60,5 Tekstilindustri

...

24,4 24,2

Beklædnings-

og

fodtøjsindustri ... 28,7

30,9

Træ-

og møbelindustri

... 19,7 27,7 Papir og grafisk industri .

..

29,4 36,9

Kemisk

industri o. 1...

23,1 28,2

Sten-, 1er-

og glasindustri. ..

.

18,9 24,7

Jern-

og

metalindustri... 87,0 122,3

Transportmiddelindustri 31,1

33,0 Anden

industri

...

12,0

16,2

I alt

... 320,8

404,6

Af

denne

arbejdskraft var

i

1957

251.000, og

i 1964 308,800

egentlige arbejdere, resten funktionærer og

indehavere.

Kvindernes an

­

del i

arbejderstaben

var

næsten konstant:

29,2

«/o

i 1957 og

29,6

0/0

i 1964.

Hovedstadsområdet er

dominerende inden for

bl.

a. den grafiske industri

og den

kemi­

ske

industri,

hvor

langt

over

halvdelen

af produktionen ligger her. Omkring halvdelen af læderindustrien, beklædningsindustrien og jern-

og

metalindustrien er endvidere place­

ret

i Storkøbenhavn.

Af

nærings- og nydel

­

sesmiddelindustrien

og

af

tekstilindustrien

ligger

ca.

Vs

i

Københavns-området, af træ- og møbelindustrien mindre end en

femtedel.

Næringsmiddelindustricnsvigtigste gruppe

er

forarbejdelsen

af

kvægavlens

produkter:

slagterier, mejerier, ostefabriker

o.

s.

v.

Disse

landbrugsindustrier

samler råvarer fra

lokal­

områder,

fordi de

af hensyn til

transportom

­

kostningerne

normalt kun

kan

dække

et be-

Antallet af de beskæftigede i de forskellige industrigrene 1960.

Detses,at håndværket harmeget storbetydning i Danmark. En meget stor del af arbejdernei industrien eruddannetsom svende i håndværk.

Jarn og metalindustri

i tus. arbejdere 174

144

Nærings- og nydelsesmidler 115

Trævare-, papir- og grafisk industri

Tekstil-, konfektions- og skotøjsindusfri 79

Kemisk industri

Sten-, ler- og glasindustri

Håndværk m. m.

grænset distrikt. De

er således rås tof

oriente

­

rede, og liggernogenlundejævnt fordelt over landet.

Også

møllerne

er i

høj grad afhængige af

råvaretilførslen. Også de ligger

derfor spredt

over

helelandet,

men

dog således

at

de store

møller,

der

for en

væsentlig del arbejder med importeret

korn,

er beliggende i

havnebyer, hvortil dette

korn bliver sejlet. Vor

vigtigste

mølleriby er

Vejle. —

Bagerier er i

modsæt­

ning

hertil udpræget

markedsorienterede,

de

ligger altså

der, hvor

kunderne

findes.

Sukkerindustrien

er

udpræget

råstoforien­

teret.

Fabrikerne

ligger i

sukkerroeområ­

derne på

Lolland-Falster, Møn,

Vestsjælland

og

Fyn.

En del af roerne

sendes

til

en

saftsta

­ tion,

hvor

den sukkerholdige

saft presses ud, og

mens affaldet

pra

presningen,

melassen,

normalt sendes

tilbage

til

dyrkerne,

pumpes

sukkersaften

i

rørledninger

ind

til

sukkerfa­

briken

til

inddampning og

raffinering.

Suk­

kerraffinering

finder

dog

også

sted i Køben­

havn.

Den

største

sukkerfabrik ligger i Nak

­

skov.

Tobaksjabrikerne

er med hensyn til belig­

genhed

stort

set uafhængige

af

markedet

og

til dels

også af

råstoffet, der i

reglen tilføres ad søvejen. Den faktor, der

her er afgørende

for

industrien, er

arbejdskraften. Problemet

om

egnet

arbejdskraft er ofte

afgørende for

mange industrier,

og ikke mindst ved

anlæg af nye

fabriker måman i

høj

grad

tage

hen

­

syn til

muligheden for

at få tilstrækkelig og veluddannet arbejdskraft.

København har landets stærste

tobaksindustri, mensden stør

­ ste

fabrik

ligger i Ålborg.

Bryggeriindustrien domineres

fuldstændigt af de store københavnske virksomheder,

der producerer

4

/s af landets øl,

for

en væsentlig

del til

eksport.

Provinsens

bryggerier

dækker

de

lokale markeder

i

konkurrence med det

københavnske øl. Margarine industrien har sine vigtigste

centrer i

København

og Århus,

mens spritfabrikernes vigtigste produktion foregår i

Aalborg.

Konservesindustrien arbej

­ der

oftest i

nær

tilknytning

til slagterier eller, for grøntkonserves vedkommende,

til de

vigtigste gartneriområder,

især på

Fyn.

Fiskehermetik fremstilles naturligt

i

de

store

fiskerihavne. Chokoladeindustrien

har sine vigtigstecentrer i København,

Århus

og Kol

­

ding. Mælkekondenseringsfabrikerne, der og

­ så

arbejdertil eksport, ligger i

alle

landsdele.

Jern-

og

metalindustrien beskæftiger

langt flere

arbejdere

end

nogen anden

industri

­

gruppe. Gruppen

falder naturligt

i 3

sektio­

ner:

jernstøberier, maskinfabriker

og skibs

­

værfter.

Da jernstøberierne er

afhængige af tunge

transporter af råmaterialer og kul, vil

disse

stadig

være bedst

placeret

i havnebyerne, hvortil disse varer kan

nå billigst

frem.

De findes dog

jævnt

spredt

i landets byer, de

største

i

Vejle,

Frederiksværk, Næstved og Århus.

De

vigtigste

varer

er radiatorer, ovne og

støbegods til husholdning. Stålvalseværket i Frederiksværk forarbejder indenlandske

af

­

faldsjern til

stål.

Maskinindustrien er en

meget forskellig­

artet

gruppe,

der omfatter

mange slags

pro­

dukter.

Som

helhed

kan

siges,

at

mens

vort forbrug

af

visse maskiner

helt eller

delvis

må dækkes

ved import,

kan

vi eksportere

andre;

dog er

værdien af

de importerede maskiner

en del større

end

af

de

eksporterede. Ekspor

­ ten

omfatter

først

og

fremmest

skibsmotorer (diesel-

og råoliemotorer), dampturbiner,

dampmaskiner og -kedler,

mejerimaskiner, køleanlæg, cementmaskiner og vaskerimaski­

ner. Importen

af maskiner omfatter i særde

­ leshed tekstil-, skrive- og

symaskiner

samt

forskellige

landbrugsmaskiner,

især meje- og

slåmaskiner.

Selv om vort

land

ikke er

blandt verdens

vigtigste skibsbygningsnationer,

findes her flere betydelige

skibsværfter. Omkostningerne ved

skibsbygning er imidlertid blevet så store her

i

landet, at denne

industri arbejder un

­ der

yderst

vanskelige

konkurrenceforhold.

Vigtigste

skibsværftsby

i Danmark

er Køben

­

havn (B.

&: W., Nordhavnsværftet,

Orlogs- værftet),

men

Odense-området

er næsten

lige så

vigtigt (Lindø-værftet

ved

Odense Fjord).

Andre

vigtige

skibsværftbyer er Helsingør, Nakskov,

Svendborg,

Frederikshavn, Aalborg

og

Århus. Småskibe bygges

bl. a.

i Marstal.

Desuden findes

et

antal bådeværfter,

over­

vejende

i fiskerihavnene.

Af andre

metalindustrier

må

endnu

næv

­

nes

transportmiddelindustrien og den elek­

trotekniske industri.

Automobil-samlejabri-

kerne

(Ford, General Motors o. a.)

ligger alle i København; de

blev anlagt

efter den 1.

verdenskrig som filialer af udenlandske fa

­ briker.

Ved at

samle

bilerne her i

landet

vil

ca.

35% af produktionsværdien være

dansk

arbejde.

Disse samlefabriker

fremstiller

år­

ligt

ca.

32.000

biler,

mens omkring 90.000 importeres.

Af motorcykler

må størstedelen importeres, mens

cyklefabrikerne

dækker hjemmemarkedet godt og vel.

Ved

Århus (Frich) og i

Randers (Skandia)

fremstilles jernbanemateriel m.m.

I

København,

Odense og Århus

fremstilles elektriske

maskiner,

spil,

støvsugere,

kraner,

elevatorer,

elektriske elementer

o. m.

a. Også radio-

og fjernsynsmateriel

må nævnes

i

denne forbindelse.

Kabler, metaltråd

m. m.

produceres af Nordisk

Kabel- og Trådfabrik i

København og

Middelfart.

Endelig må

nævnes Danfoss på

det nord

­ lige

Als,

der

fremstiller kontrolinstrumenter,

termostater o. a. til

eksport

til hele

verden.

Virksomhedens skaber, Mads Clausen, har

haft

frie hænder til

at

lægge virksomheden,

hvor

han ville,

idet

produktionen

hverken

var afhængig af

transportomkostninger,

en

særlig

arbejdskraft

eller andre lokaliserings

­ faktorer. Han

har lagt fabriken

i sin

hjem

­

egn.

Dette er

en såkaldt utraditionel

indu­

strivirksomhed. Danfoss beskæftiger i dag ca.

4000 personer, og når folketallet

på

Als

vok­

sede

med 23,3

%

i tiåret 1950

—60,

skyldes

det

hovedsageligdenne

virksomheds

opblom

­ string.

Tekstilindustrien

er

forholdsvis

beskeden

og

dækker slet ikke

landets

behov.

Dette er

bemærkelsesværdigt, fordi

denne

industri

i

mange lande, og specielt

i udviklingslande,

ofte er

den

vigtigste

industri overhovedet.

Men

dansk tekstilindustri

lider,

bl.

a.

på

grund

af høje

lønninger, stærkt

under uden­

landsk konkurrence

og

manglen på råvarer.

Vi

har 5

bomuldsspinderier:

3 i

Vejle, de