• Ingen resultater fundet

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Status på alkoholområdet i sundhedssektoren"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

SUNDHEDSDATA - INDBLIK April 2021

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren

Registeranalyse af alkoholrelaterede hospitalskontakter,

offentligt finansieret alkoholbehandling, dødsfald samt

medicinsk alkoholbehandling blandt den danske befolk-

ning for perioden 2014-2018

(2)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 2 / 21

1. Indledning... 3

Hovedresultater ...3

2. 1 pct. af den danske befolkning har fået behandling pga. alkohol ... 4

3. Færre personer har hospitalskontakt pga. alkohol ... 5

Halvdelen af personerne med kontakt til hospitalet pga. alkohol har mere end én kontakt pr. år ... 6

Borgere på 50-59 år står for næsten halvdelen af alle kontakter til hospitalet pga. alkohol ... 7

Mænd står for over halvdelen af alkoholrelaterede hospitalskontakter ... 8

Region Nordjylland har færrest borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt pr. 1.000 borgere ... 9

Alkoholafhængighed er den hyppigste alkoholrelaterede kontaktårsag ... 10

4. Efter en lang årrække med fald i antal personer, der får medicinsk alkoholbehandling, er niveauet nu stabilt ... 11

Flere mænd end kvinder modtager medicinsk alkoholbehandling ... 12

Trods fald i brugen af Antabus, er det stadig den hyppigst anvendte medicin til alkoholbehandling ... 13

5. Mindre end 8 pct. af personer med alkoholrelateret kontakter til hospital eller behandling har anden herkomst end dansk ... 14

6. Størstedelen af borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt modtager en form for overførselsindkomst ... 15

7. Antal alkoholrelaterede dødsfald er faldet siden 2014 ... 17

Fra 2014 til 2018 har Region Hovedstaden størst fald i alkoholrelaterede dødsfald ... 18

Det er primært mænd, der dør pga. alkohol i 2018 ... 19

Kronisk leversygdom er den hyppigste alkoholrelaterede dødsårsag ... 20

Bilag 1. Alkoholrelaterede diagnoser ... 21

(3)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 3 / 21

1. Indledning

I Danmark drikkes der meget alkohol1, men det er ikke ufarligt. Alkohol er direkte skyld i både kroniske og akutte sygdomme, samt skader såsom forgiftninger, skrumpelever, alkoholmisbrug og betændelse i bugspytkirtlen. Alkohol er desuden direkte eller medvirkende årsag til 5 pct. af alle dødsfald hos kvinder og knap 10 pct. af dødsfald hos mænd.2

Formålet med denne rapport er at gøre status på alkoholområdet i sundhedssektoren med de nyeste tilgængelige data.

I rapporten beskrives unikke personer med alkoholrelaterede kontakter på hospital, alkoholre- laterede dødsfald eller som bruger medicin til alkoholbehandling.

Hovedresultater

Én procent af den danske befolkning på 15 år og derover har haft kontakt til behandling eller hospital pga. alkohol i 2018.

Antal personer med alkoholrelaterede hospitalskontakt falder i perioden fra 2014-2018 til 23.482 personer i 2018.

Der er færrest personer med alkoholrelateret hospitalskontakt pr. 1.000 borgere i Region Nordjylland i 2018.

Alkoholafhængighed er den hyppigste alkoholrelaterede kontaktårsag på hospitalet.

Der er sket et fald i brugen af Antabus som medicinsk alkoholbehandling, men det er stadig det hyppigst anvendte lægemiddel til alkoholbehandling.

I 2018 er omkring 75 pct. af alle borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt enten ikke længere på arbejdsmarkedet eller midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarkedet.

Der er mindre end 8 pct. af personer med alkoholrelateret kontakter til hospital eller i me- dicinsk alkoholbehandling har anden herkomst end dansk.

Kronisk leversygdom er den hyppigste alkoholrelaterede dødsårsag i 2018.

1 Sundhedsstyrelsen: Nøgletal om alkohol

2 Ulrik Becker og Janne S. Tolstrup (2016). Alkohol: brug, konsekvenser og behandling.

(4)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 4 / 21

2. 1 pct. af den danske befolkning har fået be- handling pga. alkohol

I 2018 har knap 48.500 unikke borgere kontakt til enten hospital, offentligt finansieret alkohol- behandling3 eller får udskrevet medicin til alkoholbehandling, fx hos praktiserende læge som følge af uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol.

Størstedelen, omkring 23.500 borgere, er på hospitalet på grund af alkohol. Omkring 18.500 borgere modtager medicinsk alkoholbehandling, og godt 16.400 borgere er indskrevet i offent- ligt finansieret alkoholbehandling. Næsten 11.300 borgere har en kombination af enten alkohol- relateret hospitalskontakt, medicinsk behandling eller offentligt finansieret alkoholbehandling.

Den hyppigste kombination af kontakt er alkoholrelateret hospitalskontakt kombineret med me- dicinsk alkoholbehandling, som 3.900 borgere har. Den næst hyppigste kombination, er de 3.700 borgere, der har en kombination af alkoholrelateret hospitalskontakt og offentligt finansieret alkoholbehandling.

Figur 1 Antal personer med kontakt pga. alkohol, opdelt på type af kontakt, 2018

Kilde: Landspatientregisteret, CPR-registeret, Lægemiddelstatistikregisteret. Og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, Sund- hedsdatastyrelsen.

Note: Antal personer med kontakt dækker over samlet antal personer, der har en form for kontakt grundet alkoholindtag enten med hospital, offentligt finansieret alkoholbehandling, medicinsk alkoholbehandling, eller en kombination af disse.

3 Sundhedsdatastyrelsen (2020). Offentligt finansieret alkoholbehandling.

48.485

23.482

18.524

16.371

11.255

0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000

Antal personer med kontakt Hospitalskontakt Medicinsk alkoholbehandling Offentligt finansieret alkoholbehandling Kombination

Antal

(5)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 5 / 21

3. Færre personer har hospitalskontakt pga.

alkohol

Der er sket et mindre fald i antallet af personer med alkoholrelateret hospitalskontakt i perioden fra 2014-2018, jf. Figur 2. I 2018 har omkring 23.500 personer mindst én alkoholrelateret hospi- talskontakt.

I samme periode er antal af personer med alkoholrelateret hospitalskontakt pr. 1.000 borgere kontant på omkring 5 personer. Dvs. ud af 1.000 personer har 4,9 personer mindst én alkohol- relateret hospitalskontakt i 2018.

Der ses samme udvikling i antal personer med hospitalskontakt pga. alkohol hos unge borgere i alderen 15-24 år4.

Figur 2 Antal personer med alkoholrelateret hospitalskontakt, opgjort pr. år for pe- rioden 2014-2018

Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret kontakt er defineret som kontakt hvor enten hoved- eller bi-diagnose er alkoholrelateret, jf. Bilagstabel 1.

Baggrundsbefolkningen er defineret som borgere med dansk bopælsregion pr. 1. januar i året.

4 Sundhedsdatastyrelsen (2020). Unge og alkohol.

23.799 24.792 24.851 24.524 23.482

5,2 5,4 5,3 5,2

4,9

0 1 2 3 4 5 6

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000

2014 2015 2016 2017 2018

Antal pr. 1.000 Antal

Antal Antal pr. 1000 borgere

(6)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 6 / 21

Halvdelen af personerne med kontakt til hospitalet pga. alkohol har mere end én kontakt pr. år

I 2018 har omkring 12.150 personer, svarende til 52 pct. af personer med alkoholrelateret hos- pitalskontakt, mere end én alkoholrelateret hospitalskontakt i løbet af året.

Fordelingen af kontakter så anderledes ud i 2014, hvor 41 pct. af personer med alkoholrelateret hospitalskontakt, havde mere end én alkoholrelateret kontakt pr. person.

Der er en større andel borgere i 2018 med mere end én alkoholrelateret hospitalskontakt sam- menlignet med år 2014.

Figur 3 Antal kontakter pr. person med alkoholrelateret hospitalskontakt, 2018

Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret kontakt er defineret som kontakt, hvor enten hoved- eller bi-diagnose er alkoholrelateret, jf. Bilagstabel 1.

13.945

11.330

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 eller

derover Antal

2014 2018

12.150

(7)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 7 / 21

Borgere på 50-59 år står for næsten halvdelen af alle kontakter til hospitalet pga. alkohol

En fjerdedel af borgere med kontakt til hospitalet pga. alkohol er i aldersgruppen 50-59 år, jf.

Figur 4.

Den næststørste gruppe, med 22 pct. af borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital, er i aldersgruppen 60-69 år.

Der er flest borgere pr. 1.000 med alkoholrelateret hospitalskontakt i aldersgrupperne 50-59 år og 60-69 år, i begge grupper er der 8 borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt pr. 1.000 borgere.

Figur 4 Andel personer med alkoholrelateret kontakt på hospital opdelt på alder, 2018

Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret kontakt er defineret som kontakt, hvor enten hoved- eller bi-diagnose er alkoholrelateret, jf. Bilagstabel 1. Alder er opgjort på kontakttidspunktet, og samme person kan indgå i flere aldersgrupper.

19 pct.

19 pct.

25 pct.

22 pct.

15 pct.

15-39

40-49

50-59

60-69

70 eller derover

(8)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 8 / 21

Mænd står for over halvdelen af alkoholrelaterede hospitalskon- takter

Mænd udgør 60 pct. af alle borgere med alkoholrelaterede hospitalskontakter, jf. Figur 5. Køns- fordelingen så ud på samme måde i 2014.

I de fleste aldersgrupper udgør mænd størstedelen af alkoholrelaterede hospitalskontakter.

Men i aldersgruppen 40-49 år udgør kvinder næsten lige så mange som mænd. Mænd står for 52 pct. af de alkoholrelaterede hospitalskontakter, mens kvinder står for 48 pct.

Figur 5 Antal personer med alkoholrelateret kontakt i 2018, opdelt på køn

Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret kontakt er defineret som kontakt, hvor enten hoved- eller bi-diagnose er alkoholrelateret jf. Bilagstabel 1.

14.080 (60 pct.) 9.402 (40 pct.)

Mand Kvinde

(9)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 9 / 21

Region Nordjylland har færrest borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt pr. 1.000 borgere

Der er færrest personer med alkoholrelateret hospitalskontakt pr. 1.000 borgere i Region Nord- jylland og Region Midtjylland i 2018, jf. Figur 6.

Der er omkring 4 borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt pr. 1.000 borgere i Region Nordjylland, mens der i Region Syddanmark er næsten 6 borgere med alkoholrelateret hospi- talskontakt pr. 1.000 borgere.

Figur 6 Antal og antal pr. 1.000 personer med alkoholrelaterede kontakt i 2018, op- delt på region

Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret kontakt er defineret som kontakt, hvor enten hoved- eller bi-diagnose er alkoholrelateret jf. Bilagstabel 1.

Region dækker over bopælsregion på kontakttidspunktet. Borgere kan godt have forskellige bopælsregioner ved flere for- skellige kontakter, og totalen af antal personer med alkoholrelateret hospitalskontakt opdelt på region afviger derfor fra figur 2. Baggrundsbefolkningen er defineret som borgere med dansk bopælsregion pr. 1. januar i året.

7.941

4.508

2.001

3.435

5.709 5,3

4,2 4,1

5,0

5,7

0 1 2 3 4 5 6

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Antal pr. 1.000 Antal

Antal Antal pr. 1.000 borgere

(10)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 10 / 21

Alkoholafhængighed er den hyppigste alkoholrelaterede kon- taktårsag

Alkoholafhængighed er med 37 pct. den hyppigste alkoholrelaterede kontaktårsag på hospita- let, jf. Figur 7. Det svarer til, at omkring 10.000 borgere har alkoholrelateret hospitalskontakt som følge af alkoholafhængighed.

Den næststørste gruppe med 17 pct. er borgere med hospitalskontakt pga. skadelig brug af al- kohol.

For unge borgere i alderen 15-24 år er alkoholforgiftning med 30 pct. den hyppigste alkoholre- laterede kontaktårsag5.

Figur 7 Andel med alkoholrelateret hospitalskontakt i 2018, opdelt på primær hen- vendelsesårsag

Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelaterede kontakt er defineret som kontakt, hvor enten hoved- eller bi-diagnose er alkoholrelateret jf. Bilagstabel 1.

5 Sundhedsdatastyrelsen (2020). Unge og alkohol.

16 pct.

17 pct.

37 pct.

12 pct.

17 pct.

Alkoholisk leversygdom Skadelig brug af alkohol Alkoholafhængighed Psykiske lidelser Andet

(11)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 11 / 21

4. Efter en lang årrække med fald i antal per- soner, der får medicinsk alkoholbehandling, er niveauet nu stabilt

I 2018 modtog omkring 18.500 personer medicinsk alkoholbehandling. Der er dermed sket en svag stigning i antallet af personer, der modtager medicinsk alkoholbehandling ift. i 2017, jf.

Figur 8.

Antal personer pr. 1.000 borgere, der modtager medicinsk alkoholbehandling har siden 2015 ligget relativt stabilt på omkring 4 personer pr. 1.000 borgere.

Personer, der modtager medicinsk alkoholbehandling, er defineret som personer, der har ind- løst en recept på mindst ét af de fire lægemidler, der er godkendt til alkoholbehandling.

Figur 8 Antal personer, der modtager medicinsk alkoholbehandling i perioden 2014- 2018

Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Borgere i medicinsk alkoholbehandling dækker over borgere, der har indløst recept på et af de fire godkendte lægemidler til alkoholbehandling (Disulfiram, Acamprosat, Naltrexon og Nalmefen).

20.564

19.309

18.802 18.065 18.524

4,5

4,2 4,0

3,8 3,9

0 1 2 3 4 5

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000

2014 2015 2016 2017 2018

Antal pr. 1.000 borgere Antal

Antal Antal pr. 1.000 borgere

(12)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 12 / 21

Flere mænd end kvinder modtager medicinsk alkoholbehandling

Mænd udgør størstedelen af borgere, der modtager medicinsk alkoholbehandling i 2018, jf. Fi- gur 9.

I 2018 modtog 12.600 mænd medicinsk alkoholbehandling svarende til 68 pct. af alle, der mod- tager medicinsk alkoholbehandling. I 2014 udgør de 14.000 mænd også 68 pct. af alle i medicinsk alkoholbehandling. Kønsfordelingen blandt borgere, der modtager medicinsk alkoholbehand- ling, er dermed uændret i perioden 2014-18.

Figur 9 Andel og antal personer, der modtager medicinsk alkoholbehandling i 2018, opdelt på køn

Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Opgørelse over antallet af personer, der har indløst en recept på ét af de fire godkendte lægemidler til alkoholbehandling (Disulfiram, Acamprosat, Naltrexon og Nalmefen).

12.582 (68 pct.) 5.942 (32 pct.)

Mænd Kvinder

(13)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 13 / 21

Trods fald i brugen af Antabus, er det stadig den hyppigst an- vendte medicin til alkoholbehandling

Andelen af borgere, der modtager medicinsk alkoholbehandling med Antabus er faldet fra 89 pct. i 2014 til 79 pct. i 2018, jf. Figur 10. I samme periode er andelen, der modtager Campral steget fra 8 pct. i 2014 til 22 pct. i 2018.

Faldet i brugen af Antabus kan skyldes, at der i 2015 blev udstukket retningslinjer bl.a. omkring brugen af Antabus i alkoholbehandling6. I Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed er det anbefalet, at hvis læger udskriver Antabus, skal det suppleres med samtalebehandling, da effekten af Antabus er usikker, og der kan være bivirknin- ger. Desuden skal man i højere grad overveje anden medicin end Antabus.

Figur 10 Andel personer, der modtager medicinsk alkoholbehandling, opdelt på præ- parat i perioden 2014-2018

Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Opgørelse over antallet af personer, der har indløst en recept på ét af de fire godkendte lægemidler til alkoholbehandling (Disulfiram, Acamprosat, Naltrexon og Nalmefen).

6 Sundhedsstyrelsen (2015, opdateret i 2018): National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed.

89 86 84 82 79

8 13 16 19 22

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

2014 2015 2016 2017 2018

Pct.

Antabus Campral Naltrexon Nalmefen

(14)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 14 / 21

5. Mindre end 8 pct. af personer med alkohol- relateret kontakter til hospital eller behand- ling har anden herkomst end dansk

I 2018 har 7 pct. af borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital eller behandling anden herkomst end dansk. Til sammenligning har 12 pct. af den generelle danske befolkning anden herkomst end dansk7.

De resterende 93 pct. har dansk herkomst, og af disse 93 pct. er 2 pct. født i Grønland.

Figur 11 Antal personer med alkoholrelateret hospitalskontakt eller behandling, op- delt på herkomst, 2018

Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Oprindelsesland identificeres på baggrund af oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland. Personer med anden her- komst end dansk består af indvandrere og efterkommere. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsbor- gere og født i Danmark. Resten af befolkningen har dansk herkomst.

7 https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark 93 pct.

7 pct.

Dansk herkomst

Anden herkomst end dansk

(15)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 15 / 21

6. Størstedelen af borgere med alkoholrelate- ret hospitalskontakt modtager en form for overførselsindkomst

I 2018 er 27 pct. af borgerne med alkoholrelateret hospitalskontakt midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked fx på kontanthjælp, i ressourceforløb eller i fleksjob, mens næsten 50 pct. modtager folkepension eller førtidspension. Dvs. omkring 75 pct. af alle borgere med alko- holrelateret hospitalskontakt er enten ikke længere på arbejdsmarkedet eller midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarkedet. For personer i den arbejdsdygtige alder (18-64 år) i den ge- nerelle danske befolkning er andelen af borgere, der er midlertidigt uden for det ordinære ar- bejdsmarked 8 pct. ligesom andelen der modtager folkepension eller førtidspension er omkring 8 pct.8

Af gruppen med alkoholrelaterede hospitalskontakter er 15 pct. beskæftigede eller under ud- dannelse, dvs. de er i beskæftigelse enten hos arbejdsgiver eller som selvstændige, eller er under uddannelse.

8 Sundhedsdatastyrelsen (2018): Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet.

(16)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 16 / 21

Figur 12 Andel borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt, opdelt på arbejds-

markedstilknytning, 2018

Kilde: CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Note: Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for borgeren i 2018. Gruppen ’Midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked’ består af hhv. ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- hjælpsmodtagere, ressourceforløb, uddannelseshjælp, jobafklaring, integrationsydelse, ledighedsydelse, forrevalidering, revalidering, fleksjob og sygedagpenge. Gruppen ’Beskæftigede eller under uddannelse’ består af beskæftigede, orlov og uddannelsessøgende. Gruppen ’Ledige’ består af dagpenge, arbejdsmarkedsparat kontakthjælp, uddannelses-

hjælp(jobklar) og jobklar integrationsydelse. Gruppen ’Øvrige’ dækker over personer, der ikke er bosiddende i Danmark.

Gruppen kan også omfatte borgere, der er uden indkomstgrundlag, herunder socialt udsatte.

27 pct.

25 pct.

23 pct.

15 pct.

7 pct.

2 pct. 1 pct.

Midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked Folkepension

Førtidspension

Beskæftigede eller under uddannelse

Ledige Efterløn Øvrige

(17)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 17 / 21

7. Antal alkoholrelaterede dødsfald er faldet siden 2014

I 2018 døde omkring 2.500 borgere som følge af alkohol. Det svarer til 43 dødsfald pr. 100.000 borgere, jf. Figur 13.

I 2014 døde næsten 2.800 borgere som følge af alkohol. Der er dermed sket et fald i antallet af alkoholrelaterede dødsfald siden 2014, både i samlet antal dødsfald og i antal dødsfald pr.

100.000 borgere.

Figur 13 Antal alkoholrelaterede dødsfald i alt og pr. 100.000 borgere i 2014-2018

Kilde: Dødsårsagsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret dødsfald er defineret som dødsfald, hvor enten hoved- eller bi-årsag er alkoholrelateret, jf. Bilagstabel 1.

Baggrundsbefolkningen er defineret som borgere med dansk bopælsregion pr. 1. januar i året.

2.775 2.720 2.796 2.549 2.473

49,3 47,9 48,8

44,3 42,7

0 10 20 30 40 50 60

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000

2014 2015 2016 2017 2018

Antal pr. 100.000 Antal

Antal alkoholrelaterede dødsfald

Antal alkoholrelaterede dødsfald pr. 100.000 borgere

(18)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 18 / 21

Fra 2014 til 2018 har Region Hovedstaden størst fald i alkoholre- laterede dødsfald

I 2018 står Region Hovedstaden og Region Nordjylland for færrest alkoholrelaterede dødsfald pr. 100.000 borgere.

I Region Hovedstaden er der sket et fald på 15 dødsfald pr. 100.000 borgere imellem år 2014 og 2018. Region Hovedstaden går dermed fra at være en af regionerne med flest dødsfald til en af dem med færrest. Region Hovedstaden er desuden den region med flest alkoholrelaterede hos- pitalskontakter jf. tidligere afsnit.

I de øvrige fire regioner er der også sket fald i antal dødsfald pr. 100.000 borgere, men ikke i ligeså stor udstrækning.

Figur 14 Antal alkoholrelaterede dødsfald i alt og pr. 100.000 borgere, opdelt på re- gion, i 2014 og 2018

Kilde: Dødsårsagsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret dødsfald er defineret som dødsfald, hvor enten hoved- eller bi-årsag er alkoholrelateret, jf. Bilagstabel 1.

Baggrundsbefolkningen er defineret som borgere der er at finde i CPR-registeret 1. januar i året. Regionen dækker over borgerens bopælsregion ved dødsfaldet.

64

52 53

67 64

49 51 50

64

57

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland Region Syddanmark Antal pr. 100.000

2014 2018

(19)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 19 / 21

Det er primært mænd, der dør pga. alkohol i 2018

Mænd står for 1.800 eller 73 pct. af de alkoholrelaterede dødsfald i 2018.

Figur 15 Antal borgere med alkoholrelaterede dødsfald opdelt på køn i 2018

Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret dødsfald er defineret som dødsfald, hvor enten hoved- eller bi-årsag er alkoholrelateret, jf. Bilagstabel 1.

1810 (73 pct.) 663 (27 pct.)

Mænd Kvinder

(20)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 20 / 21

Kronisk leversygdom er den hyppigste alkoholrelaterede døds- årsag

I 2018 skyldes 24 pct. eller 587 af de alkoholrelaterede dødsfald kronisk leversygdom. Derefter er den hyppigste dødsårsag alkoholisk psykose/kronisk skadeligt forbrug af alkohol som 458 bor- gere døde af i 2018.

For unge i aldersgruppen 15-24 år var den hyppigste alkoholrelaterede dødsårsag transportulyk- ker på land i perioden 2014-2018, hvor 38 unge døde som følge af dette9.

Figur 16 Andel og antal alkoholrelaterede dødsfald opdelt på dødsårsag i 2018

Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Alkoholrelateret dødsfald er defineret som dødsfald, hvor enten hoved- eller bi-årsag er alkoholrelateret, jf. Bilagstabel 1.

9 Sundhedsdatastyrelsen (2020). Unge og alkohol.

23,73635261

18,52001617 11,7266478

6,591184796 6,30812778

5,014152851

587 (24 pct.)

458 (19 pct.) 290 (12 pct.)

163 (7 pct.) 156 (6 pct.)

124 (5 pct.)

Kronisk leversygdom Alkoholisk psykose / kronisk alkohol misbrug

Andre årsager Andre sygdomme i fordøjelseorgan

Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL) Iskæmiske hjertesygdomme

(21)

Status på alkoholområdet i sundhedssektoren 21 / 21

Bilag 1. Alkoholrelaterede diagnoser

Bilagstabel 1 Alkoholrelaterede diagnoser

Kode Diagnose

BQFT02 Forebyggelsesintervention vedrørende alkohol BRHE2* Behandling med midler mod alkoholafhængighed DE244 Alkoholinduceret pseudo-Cushings syndrom DE512 Wernickes encefalopati

DE529A Alkoholisk pellagra

DF10* Akut ukompliceret alkoholintoksikation

DG312* Degenerative forandringer i nervesystemet f.a. alkohol DG621 Alkoholisk polyneuropati

DG721 Alkoholisk myopati DG929 Toksisk encefalopati DI426 Alkoholisk kardiomyopati DI850 Øsofagusvaricer med blødning DI859 Øsofagusvaricer uden blødning

DI982 Øsofagusvaricer uden blødning ved sygdom klas. andetsteds DK292 Alkoholisk gastritis

DK70* Alkoholisk leversygdom

DK711B Leverkoma ved toksisk leversygdom DK852 Akut alkoholisk pankreatitis DK860 Kronisk alkoholisk pankreatitis DO354 Graviditet med alkoholisk fosterskade DP043 Alkoholbrug hos moder med følger for nyfødt DQ860 Føtalt alkoholsyndrom

DR780 Alkohol i blodet DT500A Antabus-alkohol reaktion DT51* Forgiftning med alkohol

DVRB50 Alkoholforbrug, antal genstande per dag DX65* Forsætlig selvbeskadigelse med alkohol DZ071A Prænatal eksposition for alkohol DZ358M10 Alkoholforbrug i aktuel graviditet

DZ502 Kontakt mhp genoptræning efter alkoholmisbrug DZ714 Rådgivning og kontrol ved alkoholmisbrug DZ721 Problem med alkoholforbrug

DZ811 Familieanamnese med alkoholmisbrug EUYQ32 Alkoholiske drikke

EUYR00 Teknisk alkohol

EUYR0098 Teknisk alkohol, anden specificeret EUYR0099 Teknisk alkohol, uspecificeret KJCA20 Ligatur af øsofagusvaricer

KJCA22 Endoskopisk ligatur af øsofagusvarice MN07BB Midler mod alkoholafhængighed ZZ0150E Optagelse af alkoholanamnese

Note: Diagnosekoder markeret med * dækker over alle underkoder under disse koder. Fx dækker DT51* over DT510-DT519.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ad 5 Virksomhedspraktik og uddannelse efter 13 ugers forløb: Figuren nedenfor viser deltagernes vej gennem forløbet. Som nævnt er 65 % af deltagerne kommet i

Omkring en femtedel af alle mellem 16 og 64 år i Danmark, svarende til 680.000 mennesker, oplyser, at de har en funktionsnedsættelse. 10 Hvis per- soner over 64 år medregnes, må

Note: Antal personer er opgjort som det antal personer, der har foretaget køb af tilskudsberettigede lægemidler i det pågæl- dende år. person er således det

Der er forskel på, hvilken spiseforstyrrelse, nye patienter har, når børn og unge sammenlignes med voksne, og kvinder sammenlignes med mænd, jf. Drenge udgør godt ni pct. Fler-

Hvis reglernes formål om at opnå materiel lighed for personer med handicap ikke skal undermineres, er det derfor nødvendigt med klare retningslinjer for hvad arbejdsgivere på den

Anm.: Figuren viser forskellen i 2011-gruppens afgang til beskæftigelse i antal personer (”opgørelse 1”) og afgangen i antal personer, som 2011-gruppen antages at ville have

*Antallet er udregnet ved: 0,28*antal personer i fleksjob på 1-10 timer - antal personer i fleksjob på 1-10 timer med progression = antal personer som opnår progression for at

Oplysninger om ovennævnte personer og deres aner og efterkommere modtages med taknemmelighed, ligesom jeg ønsker kontakt og brevveksling på tysk med andre forskere som