SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere.
Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
HillerødLokalhistoriskeForenings medlemsblad indeholder ikke alene interne foreningsoplysninger, men også lokalhistoriske artikler af almen interesse. Samarbejdet med Slægtsforskernes Bibliotek betyder, at bladets årgange er tilgængelige for alle på internettet - dog ikke de seneste 5 års.
Skanningerne er foretaget af Aase Hansen, Mogens Jønsson og Bjørn Christiansen.
Ophavsret
Tidsskriftet er omfattet af ophavsret. Man er velkommen til at citere oplysninger og passager i artiklerne. I den forbindelse bør man selvfølgelig altid angive kilden. PDF-filen kan kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening: http://www.xn- hillerdlokalhistoriskeforening-qbd.dk
Nr. 3 *13. årgang *1998 Redaktion:
Eva Holm-Nielsen (ansvarshavende) Tryk: Grafisk Center Hillerød ISSN 0903-3505
Bladet udkommer 4 gange årligt, februar, maj, august og november.
Stof til bladet sendes til Eva Holm-Nielsen.
Deadline den 10. i udsendelsesmåneden.
Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til Inge Elsøe eller indbetaling på Gironr. 7 04 46 07.
Pris: 125 kr årligt, 75 kr pensionister og studerende.
Bestyrelsen:
Formand: Margrethe Krogh Sørensen Hestehavevej 13, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 72 32
Næstformand: Asger Berg
Søren Kierkegaardsvej 1,3400 Hillerød Tlf. 48 264689
Kasserer: Inge Elsøe Ømevej 10, 2970 Hørsholm Tlf. 458666 76
Sekretær. Eva Holm-Nielsen
Søren Kierkegaardsvej 1,3400 Hillerød Tlf. 48 264689
Jørgen Berner
Åvang 78, 3400 Hillerød Tlf. 48 2606 13 Per Andersen
Skippermosen 19, 3400 Hillerød Tlf. 48 2683 89
Lokalhistorisk Arkiv Lisbet Schacht Hansen Bakkegade 23,3400 Hillerød Tlf. 48 26 95 22
Forside:
Porten til Frederiksborg Slot ca. 1953- Slotsbetjent Erik Nielsen med sønnen Søren.
© Copyright: Lokalhistorisk Forening i Hillerød Kommune
Barndomserindringer fra Frederiksborg Slot
af Mogens Nielsen
Grundlagetfor denne artikeleren båndoptagelse, hvorMogens Nielsenhar fortaltomnogle af sine erindringer fra Frederiksborg Slot i 1940’eme, supple retmeden samtale med arkivleder Lisbet Schacht Hansen.
Mogens Nielsen, født 1937på Frederiksborg Slot, ersøn af tidligere slotsbe
tjent Erik Christian Peter Nielsen,født 1900 i Hillerød,oghustru RigmorEdith Larsen, født 1909 iKarlebo.
Erik Nielsen var førsin ansættelse på slottet bl.a. brødkusk hos bager War- nøe og privatchauffør forbaronWedell-Wedellsborg 1omkring 7 år. Detvar mens han varansat hos baronen, at han traf sin kommende hustru. Rigmor Larsen boede på daværende tidspunkt medsin familieiPræstevangshusetog vardermed nabo til baronen.
11935 blev de gift, og samtidig fik ErikNielsenansættelsepå Frederiksborg Slot som slotsvægter (senereændrede titlen sig til slotsbetjent). De fik tjene stebolig i Fadeburslængen på slottet, en lejlighed på ca. 90 kvadratmeter, der set udefra med desmå vinduer virkede lavloftet. Men i virkeligheden var gul
vet meget lavere end gadeniveauet, ogdervar faktisk3 meter fra gulv til loft.
Derboede 6familier i Fadeburslængen, de havdealle et rumibagbygningen, og hervarderogså vaskerum. Som så mange andre kvinder på den tid var Rigmor Nielsen hjemmegående.
Når man somturist eller besøgende kommer til Frederiksborg Slot og pas
serer Staldgaden, Møntporten eller Røde-bro, er dervel næppe nogen, der tænker på, atderbag desmå vinduer i sidebygningerne tidligere var etlivme get tæt knyttet til slottet. Imin barndom etmini-samfund, der dengang frem stod som enby i byen. Jegkender det fra tætteste hold, fordi jeg hartilbragt min barndom ogungdomsombeboerpå slottet.
Som barni begyndelsen af40’eme er mine første indtryk naturligvis krigen ogdenderaffølgendeknaphedpåvarer. På det tidspunkt boede der i slottets sidebygninger 17 familier, alle med tilknytningtil slottet, bl.a. slotsforvalter, museumsdirektør, portner, maskinmester, snedker og slotsbetjente. Jeg hu
sker kunenenkeltansat,der boedeudenfor slottetsområde.
3
Mogens fotograferet med sin mor 1937.
I vinduet ses naboen Ellen Sørensen, som var gift med slottets snedker. Pigen til venstre er datteren Esther.
Arbejdet på slottet vardelt op i to ansvarsområder. Bygningerne og deydre forhold hørte under staten,mens museet, der blev administreret af Carlsberg- fondentog sig af de indvendige forhold. Personalet vardelt i to næsten lige store grupper, hvorimellem der altid foregik en svag rivalisering. Antallet af fastboende påslottet var ca. 60 personer,når man medtager tjenestefolkene hos slottets ledende stab.
Det grønneområde, der i dag støderop til parkeringspladsen ved Anna- borg, vardengang nyttehaver, som var udloddet tilslottetsbeboere.Familier ne var stort set selvforsynende med afgrøder fra haven. Påden modsatte side, hvorBøggilds skulptur med hjorten og ømenei dag står,havde amtmanden have i tilknytning til embedsboligen.
Minfar passede ind imellem amtmandens have, nårdervar behovforekstra arbejdskraft. Her kunne han tjenelidtud overden fasteløn ved at slå græs og plukke frugter.
Dervarnogle meget strengeog kolde vintremed meget sne. Sneen skulle væk hurtigst muligt,inden slottet åbnede.Dervarselvfølgeligingen motorise
rede hjælpemidler, sneplovenvar bygget aftræ og formet som et stort A, der lå ned. Trækkraften var dengangto store jyske heste, der blev spændtfor 4
Mogens Nielsen med sin far, slotsvcegter Erik Nielsen, og vagthunden King ca. 1940.
spidsen afA'et.Til at tumle plovog heste varder en ældre, temmelig korpu lentslotsbetjent -en tidligere dragon.Nogle af hans kollegaer mentespøge
fuldt, at det nok var den slags hest, han havdereddet på i sintidsom dragon.
Besættelsesårene satte deres præg på vores hverdag.De tyske soldaterpas serede dagligt fotbi vores lejlighed påderesvej tilbl.a.garnisonen på Slotspa villonen og Luthersk Missions Højskole. Soldaterne,dervar udstationerede i Hillerød, var meget unge, de ældre og mere erfarnebefandt sig sikkert de me re udsatte steder. Minfar, der havde nattevagten på slottet, oplevede adskil ligenervepirrendesituationersammenmedsin vagthund King.
Soldaterne blev med jævne mellemrum udskiftetpå garnisonen, ogførste gangminfarmødte et nyt vagthold påslottet,blevhan holdt op og udspurgt om,hvad han lavede påområdet. Rigtig slemtblev det efter august 1943,hvor politietblevtaget eller gik underjorden, fordi slotsbetjentenes uniform til for
vekslinglignedepolitiets. ‘
Min fars vagthund, en schæferhund,kunne ikke fordrage “degrønne”. En aften blev det en soldat for meget, at hunden skældteham ud,han trak sin bajonet ogkastededenefterhunden, der blev ramt over det ene øje.
Hunden havde sine egne rationeringsmærker. Fordi den arbejdede som vagthund, fik den nemligsinegenbrødration.
Ofte underkrigen lå man i sengenog hørte de engelske flyvemaskiner,når de fløj ind over landetpå vejtilderes måli Tyskland. For at forstyrre de tyske radarer kastedes der staniolstrimler ned fraflyene, dem samlede vi op næste dag, og de blev afleveret påsærligedepoter. Brugte tandpastatuber af metal varligeledes i højkurs og blev også indsamlet. Manglenpåråstoffervar stor, og næsten alt blev genbrugt. Der var særlig efterspørgselpåmetaller.
Luftalarmen lød jævnligt, men jeg husker kun engang,hvorvi var i beskyt
telsesrum.Det var i en kælder uden forselve slottet,derefter blevvihjemme, når alarmenlød. Slottet var heldigvis ikke et mål for beskydninger.
I slottets nærhed var der mange kastanietræer. Kastanier er meget olieholdi
ge,og fra demudvandtman olie til fremstilling af margarine - vi børn samlede kastanier i sækkevis og solgte dem. På den måde blev mange biografture fi nansieret.
Entysk soldat, der tilhørte garnisonenskøkkenpersonale, var deri flere år (køkkenpersonalet blev vist ikke udskiftet så ofte). Han kom ofte gående gennem slottet med en lille trækvogn på vej til bageren efterbrød, og ham havdemin fars vagthund et varmtforhold til.
Enaften hen imodkrigens slutning mødtemin far denne soldat ifuld felt
udrustning. Han varmegetked af det oggræd. Han sagde tilminfar:
6
“I Danmark har I det godt, i morgenskaljeg til Østfronten,og så er jeg ka
put!” Hangav hunden etknus og gik videre mod stationen, hvorfrahan skul
le af sted.Vi så ham aldrig mere.
Da befrielsenkomogde tyske tropperforlod byen, så var det en ynkelig flok, der for sidste gang traskedeforbi vores vinduer, og jeg sagdetil mine forældre: “Tror I ikke, at deres mødre bliver glade, når de kommer hjem?” Selvebefrielsesbudskabet sad viog hørte i radioen, man vidste, atdervar ved at ske et eller andet. Alle skulle ud på gaden, og mest prentet i min bevidst
hed er billedet af en dreng, der kørte forbipå cykel med en lille stander foran, hvor dervar et Dannebrogsflag -det vartegnetpåbefrielsenformig.I de føl gendedageviste det sig,at adskillige af de ansatte på slottet havdeværet ak
tivei modstandskampen.
Kort efter krigen kom der langsomt gang i trafikken over land. Desværre vi
ste mange af degamlevejkort dengang, at hovedvejentil Helsingørgikgen nem slottet.Det skete derfor ofte, at store lastbiler blevfanget i trafikfælden ved Møntporten. I et forsøg på at vende vognen blevsandstensrækværket omkringslottet overfor Slotskirken gang på gang påkørt og væltet ned ivold graven.
Det skete, at jeg fik dentjans at køre medforatvise vej gennembyen, og var det enamerikaner,man kørte med, så varbelønningen gerne nogle pak ker tyggegummi. Tyggegummi kunne man ikke få i Danmark på det tids punkt, så man var meget populærblandtkammeraterneiskolen de følgende dage.
Jeg husker også, at der i de strenge tider var mange arbejdsløse. Mange gan ge om aftenen blev der banket pådøren, og udenfor stodenmandog spurg
te, om vi havdeet stykkemad til overs.De, der spurgteom penge, blevafvist, mine forældre havde ikke selvformange. Setmedet bams øjne var det spæn dende at se en fremmed komme ind og blive placeret vedbordet iforstuen.
Måltidet var enkelt, det bestod som regel af leverpostej, spegepølse, ost og dertil enkande te. Kaffevarlængerationeret,menstevar nemmere at få fat i.
Mangeaf dissegæster viste os deres søfartsbogeller fagforeningsbog, som var ajourførte,inden de begyndte at spise.
Vedalle højtider blev derringet med klokketåmets fireklokker. I dag har manet klokkerlav tilat foretage ringningerne, men dengangvar det slottes eget personale, derringede.
På slotsbroen i begyndelsen af 1940'erne. Fra venstre ses maskinmester Laurits Sørensen, kustode Erik Smidt, Mogens Nielsen og faderen Erik Nielsen.
Minfarhavdesammenmed3andreetbierhvervsom ringer. Detvar en barsk omgang at stå oppe i klokketåmet med åbne vinduer om vinteren med mi nusgraderudenfor. Høreværnsom vikenderidageksisteredeikke, så ørerne var godtfyldtop med vat. Lønnensom slotsbetjentvarikke ret stor,såind
tægten fra ringningerne varderforet kærkomment tilskud tilde daglige om kostninger.
Et af de store tilløbsstykker både foros, der boede påslottet, men også for byens indbyggere,vardenårligebrandøvelse. Det var en storbegivenhed, der normaltblev afholdt omsommeren. Slottetspersonale var naturligvisde før
ste der mødte når, sirenen lød, deskulle møde op hos maskinmestereni ma skinstuen.Vedtordenvejrskulle personalet også møde op i maskinstuen som en forholdsregel, hviskatastrofenskulle indtræffe.
Alleansatte havde væretpåbrandkursus og vidste,hvotdanman skulle for
holde sig. Det var spændendeat se, hvilken af de nærliggendebyers brand korps,dervarhurtigsttilatnå frem efter det lokale.
Der kom brandbiler fra Frederiksværk, Helsinge, Fredensborg,Hørsholm og Lyngby. Snartvar Slotsgården etvirvarafslanger. Røgen fra øvelsesbombeme 8
drev ind overbyen og tiltrak endnu fleremennesker. Det var et pragtfuldt skuefor både bøm og voksne, men det varselvfølgeligfør fjernsynet komtil.
Efterhånden som brandbilerneerblevet større, er problemerne omkring sluk
ning af en eventuel brandvokset.Mange afde store udrykningskøretøjerkan ikkekommeigennem de små porte.
Nårmin far varpå nattevagt, skullehan møde kl. 23 og havde først fri, når portvagten mødte kl.8.Devar to vægtere, der skiftedes til at have vagten, og de arbejdede 3dage og havde derefter frii3 dage. Minfar sov gerne tilkl. 2, nårhanhavdeværet påarbejde, og hantrivedesmed sitarbejde. Ibegyndel sen var det kunudendørs,slotsbetjentene skulle gå vagt, menefter nogleår blev det påkrævetat gå runderpå slottets lofter.Rundt omkring i gårdene var der kontrolure, som krævede en nøgle. Dem skulle vagten biuge, så man kunne kontrollere, at han gik sine runder. I museumsrummene var deralar
mer på, så der kom nattevagten ikke.
Jeg huskerenenkelt gang, atenbesøgende havde satsig i en stol 1 et afmu- seumsværelseme ogvar faldet i søvn.Han vågnede om natten og blev meget forskrækket, dervar nemligtotalt mørkt, og da han bevægede sig rundt gik alarmen i gang. Fra vagtstuen kunne man via lyden fraalarmen følge gæsten rundt i rummene, så han blev fundet og hjulpet ud, det var han meget glad forlAlarmengik oftei gang, og det var tit iSlotskirken,at det skete, f .eks.når en flagemus kom indi kirken. Det var nok til at aktivere alarmen.
En andenarbejdsopgave nattevagten havde, varatpasse centralfyret i Amt
mandsfløjen. Der skulle være varmt om morgenen, både i privatboligen, men også i kontorerne i amtsforvaltningen. Især under besættelsen var det et hårdt job atholdefyretigang med de mere eller mindre dårlige tørv, derskulle bru
ges til opvarmningen.
Jeg gik i Nyhuse Skole fra 1944 til 1949,derefter kom jeg på Mørks Skole, hvor jeg togrealeksamen i 1954. På Nyhuse Skole var skoleinspektøren Lud- vigsen, og jeg husker også tydeligt lærer Høyer, der boede overfor skolen. På dentid var der næsten ingen biler, så når vi skulle hjem fra skole, vardet me get populærtat hoppe op på hestevognene og holde fast i vognens bagende.
Det gik som regelindtil kusken fikøje på én, så kunne han godtfinde på at smælde med pisken, og så skulle manhoppeaf i en fait.
i haven bag Fadeburslcengenl945.
Det var mest de andre børn fra slottet jeglegede med. Vi legede på græs
plænen mellem Fadeburslængenog udhuset. I tidenefter befrielsen var det selvfølgelig meget populært at legefrihedskæmpere - det vartidens helte.Om vinteren, de føltes lange og strenge dengang, blev der løbet på skøjter på Slotssøen. Vi havde fordelen ved at bo så tæt påsøen, at vibare kunne snøre skøjterne på derhjemme,ogsåvarder ikke mange meter til vandet.
En skik jeghuskerfra direktør Andrups tid var, at ved juletid besøgte han alle familierne og ønskede glædelig jul. Han medbragte altid en lille gave, det samme til alle. I mange år vardet glas,og på denmåde fik familierne gennem åreneen pæn lille samling af glas.
I 1949 fik vi et nyt familiemedlem, damin lillebror Søren Henrikblev født.
Voresfamilieblevboendepå slottet frem til 1965, det år blev minfar dræbt ved entragisk bilulykke. Minmor og lillebror måtte igennem et langt sygeleje, men vifik lov tilat beholde lejligheden på slottet, indtil de varkommet så megettilkræfter,atvi kunne planlægge vores fremtid. Det blev ikke pået slot og ikke i Hillerød,men det er enhelt anden historie.”
10
Svendeforeningens to ældste bygninger, til venstre Margretbevej 18, opført 1918, til højre Margretbevej 14-16, opført 1895. Fotograf Staunstrup Foto,
Frederiksborg Svendeforening 125 år
af Eva Holm-Nielsen
Frederiksborg Svendeforeningkan den 5. oktober iär fejre 125-årsjubilæ um. I en annoncei Frederiksborg Amtstidendeden 1. oktober 1873 -Frede
riksborgAmts Avis udkomførst året efter -blev håndvæikssvende i Freder
iksborg, såvel gifte som ugifte,indbudt til etmøde den følgende søndag kl.
16.00 i dansesalonen “Fønix”, Slotsgade21,med detformålat oprette ensy
ge- og hjælpekasse.1 Dermødte 24 op.
Seksår tidligere,i 1867, havde byens borgerskab og håndværksmestre dan
net enforening, nemlig Hillerød Borgerstiftelse? der skulleskaffe trængende borgere og deres enker friboliger. Baggrunden fordisse initiativerskal ses i lyset afdemuligheder, den enkelte havde i tilfælde afsygdomog uarbejds dygtighedi alderdommen. For håndværkssvendenes vedkommende var tiden prægetaf arbejdsløshed, oftemedovergang til fattigvæsenet til følge.Det var før man havde en sociallovgivning, der sikrede folk økonomiskhjælp,hvisde
11
ikke kunneforsørge sigselv. Førsti 1891 gennemførtesden første lov om al derdomsunderstøttelse ogen fattiglov der fastslog, at hjælp fra det offentlige ikke skulle have konsekvenser som fx tab afvalgæt.
For atbliveoptaget iSvendeforeningen krævedes det, at manhavde aflagt svendeprøve ellerhavde lææbæv. Indskuddet blev sat til 1kr,menskontin
gentetbeløb sig tilhenholdsvis 66 øæ og 83 øre om måneden, afhængig af om der vartale om 4 eller 5 uger. Den første bestyrelse bestod af instrument
mager Undén,dervar formand, tømrer P.C.Olsen, snedker V. Bendtsen, bog binderP. Nielsen, kaætmager N.C.Petersen,snedker N.Nielsen og skomager O. Hansen.*
Foreningensformål var at understøtte sine medlemmer undersygdomog ved dødsfald. Desuden blev deropætteten lånekasse, hvormedlemmerne på billige vilkårkunne optage lån. Forat skabe sammenholdblandt medlemmer
ne lejede man et lokale, som frit kunne bruges som samlingssted, og som samtidig kunnebenyttessom arbejdsanvisning.
Meningen var også at skaffe medlemmerne godeog billige boliger,så i1895 købte foreningen af tømrermesterJulius Lange byggegrunden Margrethevej nr. 14-16 på 3640kvadratalenfor2000kr. Heropførte man formedelst 21.000 kr. en bygning, somrummede 10 lejligheder, beståendeaf2værelser og køk ken, en efterdatidens begæber god boligstandard. Detvaren afforeningens medlemmer,nemlig murerOlaf Andersen, der tegnede bygningen, ogfordet teaibejde vedog bestyrelsen at honorere ham med- en anbefalingl
Da byggegrunden var stor,opførtemani 1918 endnu en ejendom, Margre
thevej 20, med6lejligheder. Men behovet var langtfra dækket, så i1941 blev foreningenstredie bygning, Margrethevej nr. 3 indviet. Også denrummede6 lejligheder, således at Svendeforeningen nu disponerede over 22 lejligheder.
Inden byggerietgik igang, var medlemmerne indkaldttil et møde, hvorman diskuterede, hvordanhuset skulle indrettes.Det var under krigen, og der var mangel på materialer. “HvisIikkekan få vinduesglas, kanI jo sætte brilleglas i vinduerne, så får de ældreogså et bedre udsyn!” foreslog urmager Køie til alles moro.
1 1952 opførtes endnu to - identiske - huse på Margrethevej, nr. 18. Deto bygninger rummer tilsammen 8 boliger samt foreningens kontor- og møde
lokaler. Lejlighederneblev alle bygget efter datidens godeboligstandard, men for at leve op til nutidens krav, er de nu blevet moderniserede og udlejes i dag 12
til almindelig markedspris.
Foreningen tæller 500-600 medlemmer, men havde i sine velmagtsdage 1400-1500 medlemmer. Iårenes løbhar Svendeforeningen haft 14formænd, bl.a. PoulKoch, der trådte tilbage i1976. Hanvarpantefogedi Slotssognet og desuden medlem af amtsrådet. Han var engang med daværende amtmand Kay Ulrich til selskab på FredensborgSlot, og da amtmanden præsentede ham for FrederikIX somhenholdsvisformand for Svendeforeningen, amts rådsmedlemogpantefoged, sagde kongen: “Der er altid kommetmange men
nesker heri huset, men det nu er første gang, vi har besøgaf pantefogedenl ” Foreningensnuværende formand, tidligere malersvend Ivar Sonne Nielsen, harsiddet som formandi 2 omgange, først fra 1976 til1990, hvor han blevaf løst af Ove Petersen, og igen fra 1996.
Før i tiden optog foreningenkun medlemmer med en håndværksmæssig uddannelse. Men efterhåndensomflere af de gamle håndværksfagforsvandt, med dalende medlemstal til følge, slækkede manpå kravene og indlemmede barberer, frisører, kontorfolk og- kvindert Detholdt ellers hårdt,forselvom flere og flere kvinderlærtehåndværk og fik svendebrev,ville Svendeforenin
gen ikke vide afdem. Først i 1976 gav mansig, og foreningen fik sit første kvindeligemedlem, møbelsnedker Lis Larsen, som i øvrigtblevvalgt ind ibe styrelsen 4 år senere.’
Idager foreningenførst og fremmest en selskabeligforening. Den fungerer dog stadigsomsygehjælpekasse, mens virksomheden somegentligsygekas se ophørte i 1908, fordimedlemmerne overgik til den statsanerkendte syge kasse. Sygehjælpen erikke stor set med nutidensøjne,5 kr om dagen i 90 da
ge, mens hjælp i forbindelse med begravelse beløber sigtil 500 kr til begge ægtefæller. Alligevelerdenetkærkomment supplement. Foreningen admini
strererdesuden to legater,foreningens eget legat,der gives ved juletid som en håndsrækning til ældre medlemmer eller deres enker, og støbemester Th.
Muhlig og HustrusMindelegat, som gives til enlige kvinder, der har ernæret
sigvedhusligt arbejde. .
Noter
1 Den oprindelige ordlyd kendes Ikke, da den ikke er indskrevet i foreningens protokol. Her cite
res fra Anders Uhrskov, Frederiksborg Svendeforening 1873 - 5/10 - 1948, Hillerød 1948, s. 5.
2 Forhandlings-Protokol for Frederiksborg Svende-Forening af 5te Oktober 1873.
3 Frederiksborg Amts Avis, 2. marts 1980.
13
Rundt om en morder i Hillerød (5)
Ole Kollerøds slægt, venner ogfjender (tf Asger Berg
Ole Kollerøds søster IngerMargrethe Pedersdatter
Morderen Ole Pedersen Kollerødvarden ældste af PederOlsens ogLisbeth Andersdatters seksbørn, tre sønner ogtredøtre.To af hans søstre blev gift og boede i Hillerød, nemlig Inger Maigrethe ogBente Catrine, der varhenholds vis 8 år yngreog 14 år yngre end Ole. Begge havde han envis omgang med 1 sintid i Hillerød. Den tredje og ældste søster, Ingeborg, vargift og bosatiKø benhavn, medens begge brødrene, Anders og Peder, ihvert fald i midten af 1830’eme boede på Fatumkanten. Ole Kollerød, hvis liv fra midten af 1820’er- ne var omflakkende, havdeogså kontakt til disse søskende, nårhans vej faldt forbi?
Søsteren Inger Margrethe Pedersdattervar født den 3. september 1810 på Lynge Ovetdrev og døbt 1 LyngeKirke.Da hun blev konfirmeret iforåret 1825 med bedømmelsen “antagelig", boedeforældrene tilsyneladende stadig sam men? Men et års tid efter må separationen havefundet sted, og efter alt at dømmeer hun flyttet med moderen og de hjemmeboende børn til Hillerød eller erkommetud at tjene i Hillerød. I 1826, da Ole Kollerød vendte hjem efter athave afsonet sin førstestrafi KøbenhavnsForbedringshus, må Inger Margrethe have været blandt dem, der efter Oles opfattelse svigtede ham:
“mine egne søskendevilde ikkeingang taletel mig, naar ieg møde dem paa gaden."’
IngerMargrethe Pedersdatter blev viet iFrederiksborg Slotskirke den9. de cember1831 til ungkarl Peter Johansen fra Hingsterhus. Forlovernevar reb
slagersvend Jørgen Pedersen (brudens mors 2. ægtemand) og vægterJens Madsen (brudgommens kollega)4 Om Ole Kollerød hardeltaget 1brylluppet vides ikke, men brudgommen kendte han i forvejen. De to havde nemlig mødtes alleredeomkring december 1823under ganske dramatiske omstæn
digheder.
Ifølge OleKollerødselv gik dettemødeforsigpå følgende måde? Han var blevet pågrebet af politieti København og havdei fuldskab betroetsigtil en 14
medarrestant og fortalt, at han havde begået et indbrud i Jørlunde oggivet nogle af tyvekosterne til sin far. Denne medarrestant, der var politispion,
“stak”Ole Kollerød samthans far oghans bror til politiet. Iudsultettilstand - og uden sin helt nye hat til 12 daler, somde københavnske politibetjente havde beslaglagt - blev Ole Kollerød efter fire uger afhentetogoverført til arresten i Hillerød. Heropdagede han til sin harme, atbåde faderen og bro
deren Anders, der kun var 15 år gammel, var blevet anholdt somtyvehælere.
Derforbesluttede Ole Kollerød at forsøge at undvige fra arresten, derden
gang låpå Frederiksborg Slot/ såhan kunne komme tilbage til København og hævne sigpåpolitistikkeren.Endag, da arrestforvarerGeorgChristian Mi land havdesatham tilat hente vand til sig vedbrønden, stak OleKollerød af.Hanløb sikkert ad den gamleKøbenhavnsvej (nuværende SøndreJemba- nevej, Hammersholtvej og FUnkevej), men efter en kvart mil (ca. 1 1/2 km) blevhan indhentet af arrestforvarer Miland og tre karle, der kom kørende i vogn. Den ene afdisse karlevar netop PeterJohansen.
Først fik OleKollerød lige på stedet en omgang meden helt ny pisk, som gik i stykkerunder afstraffelsen.Derefter stak Miland ham medsin sabel og ville efter Ole Kollerøds forklaring have gennemboret og myrdet ham, hvis ikke netop Peter Johansen havde lagt sig imellem og taget sablen fra Miland.
Så blev Ole Kollerød kørt tilbage til arrestenpå slottet, og tre månedersenere fik hansindom.
Peter Johansen, der senere blev Ole Kollerødssvoger, stammede som nævnt fra Hingsterhus, skovfogedhuset ved Kongevejen i Store Dyrehave (i dag Københavnsvej 40). Det blev en slægtskabsfotbindelse, som Ole Kollerød senere fik gavn af.
Peter Johansen varfødt i Hingsterhus den 10. februar 1802 og døbti Slots kirken den 8. marts, idetHingsterhus netop fra omkring 1800 foriagdes fra Nørre Herlev Sogn til Frederiksborg Slotssogn.’ Han varsøn af vange- og hegnsmandJohan Adam Mortensen (ca. 1774-1852) og hustru Johanne Am bjørn (1778-1854).’ Johan Adam Mortensens far havdeførham været vange- og hegnsmand ved Hingsterhus/og efter sin død blevhan efterfulgt i Hing sterhusaf sin søn, skovløberAndreas Johansen, en yngrebrortil PeterJohan
sen. Her i Hingsterhus voksede Peter Johansen altså op. Hanblevkonfirme- retvedpåsketid 1816iSlotskirken med dommen “Antagelige Kundskaber. El lersOpførsel upaaklagelig.”
15
Medsin hustru Inger MargrethePedersdatterblevhan fra 1832 fader til en større børneflok.” Hanomtales ibegyndelsen af1830’eme som “Husmand” eller “Arbejdsmand” i Hillerød, og fra midten af 1830’eme varhangadevægter i byen og blev undertiden brugt af politiet som vitterlighedsvidne." Hvorfa milien boede ved folketællingen 1834, har ikke kunnet dokumenteres, men i februar 1835 boede familien iHingsterhuset.” 11840finder vi dem i Helsing- ørsgade, husnr. 45,forhuset. I 1845 boedede i Bakkegade nr. 143, i 1850i Mørkegade nr. 109, i 1855 iBakkegade nr. 138, baghuset, i I860i Bakkegade nr. 141,Baghuset, og i 1862i Bakkegade nr. 131(ved sønnen Peders konfir
mation).
I slutningen af1833, daOle Kollerød arbejdede som karl på Frydenlund i Vedbæk og herblevkæreste med SidseMarieChristlansdatter, komhan i kni
be. Hun blev gravid, og herskabetville skille sig af med ham - men beholde hende. Efter aftale og ved fælles listlykkedes det dog Ole Kollerød at slippe væk med Sidses dragkiste til Hillerød. Kort efter slap også Sidse væk, og de to fik for en kort periode husly hos Oles søster Inger Margrethe og hendes mand. På grund af Hillerød Politisnærgående interesse flyttede det unge par dog snart ud til Karlebo Overdrev.” Men søsteren og hendes mand havde fortsat kontakt med Ole Kollerødhele den vinter.
Peter Johansenbeholdt nemlig tilsyneladende sin tilknytning tilskoven, hvor han varfødt. Ole Kollerødfortæller således, at Peter Johansen oghani vinteren 1833-34arbejdedesammen i “kongensskov, som lægger ligederved, somJeg boede”. En aften, da Ole Kollerød kom hjem til sin kæreste på Karle boOverdrev, havde Hillerød Politi været på besøg og forgæves ransaget hu set. Næste morgen opsøgte han søsteren Inger Margrethe ogfik atvide, at po litiet også havdeværet hos hende. Hun spurgte: “Du har dog vel ikke haft min mand med di nedetel kammerherrens at stiele, da I arbeider sammen 1 skoven?”Ole Kollerød nægtede alforbindelse til tyveriethos kammerherren- der må være taleom kammerherre, hofjægermesterCarl Georg Frederik Ler che på Carlsberg - og han tog visitationerne sometudtryk foremsig og uret færdig forfølgelse fra Hillerød Politis side.”
Et håndgribeligt vidnesbyrdom PeterJohansens arbejde i skoven er der - eller har derværet - på Nordsjællandsk Folkemuseumi Hillerød. Imuseets genstandsprotokoler der i 1943 under nr. 048/1943 noteret, atder ertilgået 16
r
Udsigten fra Møllebakken imod Skovlyst og Carlsberg, 1840. Vejen i forgrunden sva
rer til den nuværende Jespervej, og markerne er kvarteret ved den nuværende Tamsborgvej og Skansevej. - Udsnit af E. Lehmanns "Panorama taget fra Erlandsens Mølle paa Lille Skandse Bakke ved Frederiksborg". - Det kgl. Bibliotek.
en “Skovøkse, 18 x 8 Cm, Træskaft 37 Cm, Hartilhørt Vægter Peder Johansen, der brugte den som Skovøkse, var Vægter i Hillerød ogi Familie med Ole Kol- lerød. -Skænket af fhv. Murerarbejdsmand G. Ellasen, Nannasgade 2 II, Kø benhavn N.”
Giverens fulde navn var Gustav Johan Ellasen, født den 4. december 1863 i Asminderød Sogn som søn af murersvend Svend Ellasen og hustru Karen Marie Pedersdatter - sidstnævnte var Peter Johansens og Inger Margrethe Pedersdatters førstfødtebam.” Dermed erskovøksensforhistorieoplyst. Men desværre synes øksen selvat væregået tabt, idet den ikke mere kanfindes på Folkemuseet. Efteroplysninger fra museet i1998 harden muligvis været op
bevareti husmandsstedet Lille Ravnebjerghus påJægeibakken, da det ned brændtei1985.
Også Peter Johansens slægt havde Ole Kollerød kontakt til. Han fortæller således, at Hlngsterhus netop blev et tilflugtssted forham, dahan i 1835 var påflugt fra myndighederne. Søndagaften den 21. september 1835 var det lyk
kedes Ole Kollerød ogtre andre arrestanter, heriblandt den kendteforbryder 17
Jens Hansen Nejede (kaldet “Omgangs-Jens”), atflygte fraBlåtårn i Køben
havn. Ole og Jens begav sig ad Frederiksborg til. Da de omnatten kom til Hingsterhus i et frygteligt regnvejr, gik de derind, fordi - som Ole Kollerød skriver -“det er minfamilie, og der havde ieg en hat og stod”.'4 Familien, som de søgte ind til, var altså svogerens far og mor, vangemand Johan Adam Mor tensen oghanskonesamt deres hjemmeboendebørn. Næstemorgen gik Ole Kollerød og Omgangs-Jens videre - begge iførthat.
Peter Johansen nævnes efter1847 somarbejdsmand eller brolægger, ikke mere som gadevægter i Hillerød. Detkan skyldes, athan den 21. december 1847 fik en dom på 2 gange 5 dage på vand og brød.”
Af dommen fremgår det, at Peter Johansen vartiltaltfortyveri, subsidiært svigagtig omgangmed hittegods, men blev frikendt herfor og kun fik en ret mild domforat have forset sigi tjenesten. Sagen startede med, at han den3.
november 1847, da hansom gadevægter befandt sig på gadenved gæstgiver Petersens gæstgiversted -den nuværende Slotskroen - faldt i snak med en kusk, købmand Larsens tjenestekarlSørenAndersen af Frederiksværk.Denne havde stillet sin hestevogn med et læs kobberstænger fra sig ved gæstgiver
gården, forat hestene kunne hvile, inden hannæste dagskullevideretil Kø benhavn med læsset. Peter Johansentilbød at holdeøje med vognen, men næstedag, da kusken ankom tilKøbenhavn, mangledederén kobberstang.
Under politiforhør nægtede Peter Johansenførst at kende noget til den for
svundnestang, men sidentilstod han overfordommeren, athan havde fun
det den, taget den med sig hjem og ville have afleveret den. Han nægtede ty veri. Hans forklaringholdt i retten, men han blevalligeveldømtforsin forse
else.”
PeterJohansen døde den 14. november 1868 iHillerød. I skifteprotokollen står: “Aar1868 d 16de Novbr anmeldtesdødPederJohansen,forhenværende Vægter i Hillerød. Understøttet af Fattighuset.Anmeldt ved Enken.”’*
Han efterlevedes altså af sin kone, OleKollerøds søster Inger Margrethe.
Deres hjemi Hillerød havdei 1830’eme måsketil en vis gradkunnet være en slags samlingssted forfamilien. Lejlighedsvis komOle Kollerød dertrods alt, og i nødstilfælde hjalp IngerMargrethe og Peter Johansen ham. Ved deres datter Karen Marie Pedersdattersdåb i Slotskirkenden22.juli 1832 deltog to af IngerMargrethe Pedersdatters søskende som faddere: Bente Catrine Pe- dersdatter og Peder Pedersen, beggeendnuboende i Hillerød. Også ved
senere kirkelige begivenheder ifamilienoptræder søsteren Bente Catrine, så ledes i 1845- ved sønnen JohanAdolphPedersens dåb i Slotskirken.” Men det er karakteristisk, at Ole Kollerød selvaldrigses som fadder eller forlover, og omvendt, at hans søskendeellerandre slægtninge ikke medvirkedesom faddere, dahans - uægteskabelige - datterAnne Lisbeth Olsen fik sin dåb stadfæstet i Karlebo Kirke den 25. maj 1834.
Ole Kollerøds søsterBente Catrine Pedersdatter
En oktoberdag i 1823- det var, inden Ole Kollerøds forældres ægteskabgik i opløsning, og kort tid inden han selv første gang blev arresteret i Hillerød - kom en af hans to hjemmeboende søstre ind til moderen ihuset iLynge og fortalte, at der vartre blomster på et æbletræ ude i haven. Der kan efter sam menhængen være tale omsøsteren Inger Margrethe eller måske snarestden lille Bente Catrine. Moderen udlagdestraks det usædvanlige naturfænomen som et varsel om ulykke, og idet hun sagde det, faldt æbleblomsterne af. Da hun derefter lagde kort op for at spå om, hvem ulykken villeramme, pegede kortene på, at Ole ville komme ipolitiets hænder.Oleafvistedet som dum heder. Men athan netop fortæller historien,eret eksempel på hans forank ring i traditionel almueovertro.’1
Ole Kollerøds yngste søsterBenteCatrinevar født i Lynge den 8. april 1816.
Ved forældrenes separation omkring 1826 flyttede hun med moderen til Hil
lerød, ogefter sinkonfirmation den 18. april 1830 i FrederiksborgSlotskirke kom hun ud at tjene. Således finder vi hende ved folketællingen i februar 1834 som tjenestepige hos købmand Levin Levyi Slotsgade.
Ligesomsinmor ogOleKollerød blev hun ramt af den store bybrand i Hil lerød samme sommer. Præcist på hvilken måde ulykkenramte hende, vides ikke, men Ole Kollerødskriver, at “min yngste søster, Trinne, havde ner sat livet tel ved den ulykke” "
Aret efter-hunvar da fyldt 19 år - blev hun gift med en35-årig enkemand, bagersvend Frederik Christian Ulrik Pabst, der'varfødt i Itzehoe iHolsten.
Han arbejdede, i hvert fald før bybranden, hos bagermester Ole Michael Mentz i Slotsgade nr. 23. Vielsen fandt sted i Slotskirken den 14.august 1835, og forlover var bl.a.hendesstedfader,rebslagersvend Jørgen Pedersen.
19
Parret blev først boende i Hillerød, ogalleredeseks uger eftervielsen, nem
lig den 25. september, fødteBenteCatrineen datter, somblevdøbtElisabeth Josephine Pabst. Dåben skete i Slotskirken den 25. oktober 1835.1 slutningen
af1830’emeflyttedefamilien dog fra Hillerødtil Skotterup mellem Espergær- de og Snekkersten, i Tikøb Sogn. Her bosattede sig i et hus kaldetPottema- gerhuset, hvor manden ernærede sigsom “Rugbrødsbager”,15 og her fik de endnutodøtresammen: Dorthea Sophie Pabst, født 22. september 1840, og Marie Wilhelmine Pabst,født 10. december1843* Vedfolketællingen i1845 boede der på familien Pabsts “Bagersted” desuden en bagersvend og to tjenestepiger.
Bente Catrine Pedersdatterdøde fra sin mand og de tre døtreden 29.januar 1848. Efter hendes død blev Frederik Pabst boende i Skotterup til ca. 1855, hvorefter han giftede sig igen og flyttedetil Helsingør. Ved folketællingen i I860 var han blevet klubvært for "Øresunds Forening” iHelsingør,og den 1.
maj 1862 fik han borgerskab i Helsingør som værtshusholder.” (Fortsættes)
Noter
1 Jf. Ole Pedetsen Kollerød, Min Historie, Kbh. 1978, s. 298ff.
2 Kirkebøger for Lynge Sogn.
3 Min Historic, i. 99.
4 I kirkebog for Hillerød og Frederiksborg Slotssogn, Copulerede, kaldes brudgommen "Peter Jan sen’.
5 Min Historie, s. 70-73.
6 Først fra 1831 ved bygningen af RAd- og Domhuset pA Torvet blev arresten flyttet dertil.
7 Endnu ved folketællingen 1801 findes Hingsterhus under Nørre Herlev sogn. Else Margrethe Ran
sy tager aksA fejl af hans alder, nAr hun i registeret skriver, at han er fodt ca. 1795.
8 Johan Adam Mortensen var døbt 7. søndag efter Trinitatis 1774 i Uggeløse sogn som søn af Morten Hansen af Vassingerød og hustru. Han døde i Slotssognet 28. juni 1852 og blev begravet 5. Juli 1852 pA Hillerød KirkegArd. - Hans kone Johanne Ambjørn var døbt 2. søndag efter Hellig
trekongersdag 1778 i Asminderød som datter af smeden Ambjørn Andersen, Asminderød, og hustru Karen Jensdatter. Hun døde 4. december 1854 I Slotssognet.
9 Ved folketællingen for Nørre Herlev sogn 1801 beboedes Hingsterhus af vangemand Morten Hansen, der var 72 Ar, og hans hustru Kirsten Pedersdatter pA 73 Ar, begge i 1. ægteskab, samt deres søn Johan Adam Mortensen, 26 Ar, ugift.
10 Karen Marie Pedersdatter, født 14. 6.1832. Jens Pedersen, født 8. 4.1835. Anne Kirstine Peders
datter, født 13*4.1839* Hans Pedersen, født 9. 3.1842Johan Adolph Pedersen, f. 29.3* 1845. Peder Pedersen f. 17.1. 1848. Kirkebøger for Hillerød og Frederiksborg Slotssogn.
11 SAledes fie i en sag den 11. august 1836, Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk, Politi- og ekstraretsprotokol for Købstaden 1835-37, LA.
12 FremgAr af et forhør den 1. maj 1835, Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk, Politi og ekstraretsprotokol for Købstaden 1835, LA.
13 Min Historie, s. 157f.
14 Min Historie, s. 159ff.
14 Min Historie, s. 159ff.
15 Proveniensen er etableret via Folketællingen 1940, Nannasgade, RA. - Svend EUasen var født 28. oktober 1832 i örkeljunga i Sverige. Karen Marie Pedeisdatter og han blev viet i Frederiks
borg Slotskirke 24. juni 1854. Ægteparret boede ved folketællingen i 1855 i Mørkegade 106 i Hillerød.
16 Min Historie, s. 172.
17 Hillerød Købstad og Frederiksborg Birks Strafferegister 1811-87, LA.
18 Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birks Domprotokol i Politi- og Ekstraretssager, 1846-63. LA.
19 Skifteprotokol for Hillerød Købstad, LA.
20 Her nævnes hun som ”Bagersvend Papstes Kone fra Helsingøer*.
21 Min Historie, s. 67.
22 Min Historie, s. 201.
23 Folketællingen 1840, Tlkøb Sogn.
24 Kirkebøger for Tlkøb Sogn. Dorthea Sophie Pabst blev konfirmeret 1. oktober 1854 i Tikøb Kirke.
25 Helsingør Rådstues borgerskabsprotokol.
I lelsingørsgade får nye fliser
Iøjeblikket er arbejdetmedat renovere Helsingørsgade i fuld gang, og ikke mindst en tiltrængt udskiftningaf gadens fliser. Iden anledningfalder en gri bende beretning i hu omto menneskersufatteligemod og vilje til at passere enaf byens hovedgader- dengang kaldetHelsingørsgaden. Beretningen om deresfærd stod at læse i Frederiksborg Amtstidende i 1855, altså for 143 år siden, oger gengivet iAnders Uhrskovs bog Nye Kulturbilleder f rå Hillerød og Omegn 1849-1914,s. 26-27:
"Efter at vi vedJægerbakken havde gjensidigt lovet at understøtte hinandenpaa den farlige Gang, gik eller "hoppede"vi Arm i Arm ind i Byen. Dettegikgodt noken Tid lang, endskjøndt vi maatte springefra en Steen til en anden; men da vi havde "balanceret" os fremtilmidt i Byen, forsvandt pludselig min Ven. Jeg troede først, at han havde gjort et Badouispring ind af et Vindue, men snart børte jeg hans klagende Stemme fra Jordens Dyb - ban var nemlig gaaet tilbunds i etHul imellem Brostenene. - Dajeg stod godt paa Toppen af en trekantet Steen, hvoraf ved Flid Spidsen var vendt iveiret, var jeg saa heldig, ved Hjælp af et Keeb atkunne hale minVenop,hvoreftervi fortsattevor Linedans ..."
21
Kommende arrangementer
Besøg på Hillerød Politistation
LokalhistoriskForening inviterer medlemmerog eventuelle gæstertil en rundvisningpå Hillerød Politigård, Østergade 1,
tirsdag den 22. september 1998, kl. 19.00
Rundvisningen vil omfatte bådeden nye politigård og det gamlerådhus mod Torvet, nu dommemes domæne. Som guide medvirkervlcepolitikom- missær Lasse Røssel.
Derergratis adgang; kaffe og brød kankøbespå stedet. Tilmelding er nødvendig. Adgangskort udleveres påHillerødBibliotek, tlf. 48 26 9522.
Mødestedet er udenfor Politigårdens indgang, Østergade 1.
Arkivomvisning
vedarkivleder Lisbet Schacht Hansen tirsdagden 10. november 1998,kl. 19.00 på Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek, Bakkegade 23.
Kontingent 1998
Der er stadig medlemmer, der ikke harbetalt kontingent for19981 Benytvenligst det indsatte girokort i maj-nummeret af medlemsbladet eller indbetalpågiro:704-4607 snarest. Kontingentet er kr. 125,- for pensionister og studerende dog kun kr. 75,-.
Kassereren
22
Indhold
Erindringer fra Frederiksborg Slot... 3 af MogensNielsen
Frederiksborg Svendeforening 125år... 11 af EvaHolm-Nielsen
Rundt omen morder i Hillerød(5) ... 14 af Asger Berg
Helsingørsgade får nye fliser... 21 Arrangementer...22
FORENINGEN STØTTES AF:
C. A. Andersen malerfirma- Ernest & Young - Dansk Lokalhistorisk Forening - Den Danske Bank - Det Nationalhistoriske Museumpå Frederiksborg- FO Arbejdernes FællesorganisationsByggeaktieselskab-GrafiskCenterHillerød -HillerødBibliotek-HillerødBorgersiftelse - Hillerød Industri-ogHåndvær kerforening - Hillerød Kommune - Høvelt Electric -Lokalbanken - Nykredit - Reklamefotograf Henrik Knoblauch - RistoranteLaPerla- Ullerød Brugsfor ening -Unidanmarkfonden.
23
Postbesørget blad (0900KHC)
51387
GRAFISK GYNTER HILLERØD
Trollesmindealle 9 • 3400 Hillerød • Ttf.: 48 24 27 00 • Fax: 48 24 27 04
