• Ingen resultater fundet

Hvem samarbejder og hvorfor?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hvem samarbejder og hvorfor?"

Copied!
43
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvem samarbejder og hvorfor?

Bjarne Ibsen

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

(2)

Hvilke undersøgelser?

(3)

Tre spørgeskemaundersøgelser

1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

– Udsendt ultimo 2015 til 838 fag- og forvaltningschefer i – 53 pct. har besvaret skemaet helt eller delvist

– Gennemført i samarbejde med Helle Hygum Espersen fra KORA

2. Foreningers samarbejde med kommunale institutioner

– Gennemført i 2016 i de fem kommuner

– Besvaret af 44 til 57 pct. af ALLE foreninger

3. Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige

– Gennemført i 2016 i de fem kommuner

– Besvaret af 50 til 77 pct. af ALLE kommunale institutioner mv.

Gentages i 2018

(4)

(1)

Det frivillige landskab

- Danskernes frivillige arbejde - Foreningstæthed

- Hvad beskæftiger foreningerne sig med?

- Hvad er foreningernes målgrupper?

- Foreningernes forhold til lokalsamfundet?

- Hvilke værdier bygger foreningerne på?

- Det frivillige arbejdes betydning?

(5)

INGEN ÆNDRING I HVOR MANGE DER ARBEJDER FRIVILLIGT FRA 2004 – 2012

N = 2809

Pct.

Andel af voksne der arbejder frivilligt (2012)

Kilde: Fridberg og Henriksen 2014

(6)

Foreningstætheden

Kommuner Antal

foreninger Indb. pr.

forening Foreninger pr. km 2

Odense 2132 93 7,0

Faaborg-Midtfyn 999 51 1,6

Faxe 586 61 1,4

Rudersdal 623 90 8,5

Aarhus

(boligsociale område) 345

- -

Foreningsundersøgelsen 2016

(7)

Hvad beskæftiger foreningerne sig med?

Andel af registrerede foreninger fordelt på samfundsområder.

0 5 10 15 20 25 30 35

Andet Bolig og lokalsamfund Social indsats og service Sundhed Uddannelse og forskning Fritid og hobbies Idræt Kultur

Aarhus (boligsociale) Rudersdal Faxe Faaborg-Midtfyn Odense Foreningsundersøgelsen 2016

(8)

Hvilke målgrupper beskæftiger foreningerne sig med (pct.)

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Anden gruppe Personer med bestemt holdning af politisk eller religiøs karakter Personer / husstande for et lokalområde Misbrugere Hjemløse og andre udsatte grupper Flygtninge og indvandrere Personer med sygdom / handicap Ældre Voksne Unge Børn

Aarhus Rudersdal Faxe FMK Odense Foreningsundersøgelsen 2016

(9)

Foreningernes forhold til lokalsamfundet (pct.)

9,8 10,1

10,8 14,6

17,8 30,1

31

0% 20% 40% 60% 80% 100%

At arbejde sammen med kommunale institutioner At deltage i lokale møder der vedr. lokalsamfundet At engagere sig i lokalsamfundet på andre måder At arbejde sammen med andre foreninger At bidrage til lokalsamfundets udvikling At være synlig i lokalsamfundet At rekruttere medlemmer fra lokalsamfundet

Meget stor betydning Stor betydning En vis betydning Lille betydning Ingen betydning Ikke relevant for foreningen

Foreningsundersøgelsen 2016

(10)

Hvilke værdier / ideologier bygger foreninger på (pct.)

11,1 15,9 8,8

8,4

27,7 15,8

6,4 1,8

3,1 2,4

2,9 1

1,4 6,2

49

0 10 20 30 40 50 60

Andre værdier Folkelig oplysning Grønne værdier Menneskerettigheder / borgerrettigheder Lokalt fællesskab Humanitære værdier International solidaritet / samarbejde Andre politiske værdier Nationale værdier Liberale / borgerlige værdier Socialistiske værdier Andre religiøse værdier Muslimske Kristne Ikke angivet en særlig værdi / ideologi

Foreningsundersøgelsen 2016

(11)

Andel af alle foreninger som ikke angiver en

værdi eller ideologi – i 2004, 2010 og 2016 (pct.)

51,4 42,3

34,1

0 10 20 30 40 50 60

2004 2010 2016

Spørgsmål: Bygger foreningen på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter?

(12)

Hvor vigtigt er det frivillige arbejde for foreningen?

Andel som har sat kryds ved 10 på en skala fra 10 – 0.

70,7 62,7

76,4 82,4 48,1

75,7 79,6 69,7

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Andet Bolig og lokalsamfund Social indsats Sundhed Uddannelse og forskning Fritid og hobbies Idræt Kultur

Foreningsundersøgelsen 2016

(13)

(2)

Kommunale fagforvaltningers samarbejde med civile aktører og

fagchefernes holdning dertil

(Kilde: Ibsen og Espersen 2016)

(14)

Har forvaltningsområdet særlige politikker for samarbejde med civile aktører? (pct.)

22,2 29,4

30,3 32,5

40,6 40,7

51,6 57,7

38,9 17,6

40,9 32,5

27,7 22

29,7 15,5

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Borgerservice Ledelse og strategi Skole og uddannelse Teknik og miljø Social hjælp og service Beskæftigelse og arbejdsmarked Kultur og fritid Sundhed og forebyggelse

Ja Indgår i andre politikker Under udarbejdelse Nej Ved ikke

(15)

Hvem samarbejdes der med?

4,9

23,3 25,1

28,5 40,9

42,1 43,5

47 58,5

64,3 73,8

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Moskeer, andre trossamfund og religiøse foreninger Socialøkonomiske virksomheder Væresteder Kirker / menighedsplejer Selvejende institutioner (frie skoler, selvejende…

Frivilligcentre Virksomheder (som partnere, ikke leverandøraftaler)

Boligselskaber, boligsociale helhedsplaner,…

Borgere der arbejder frivilligt på en kommunal…

Større landsdækkende frivillige organisationer.…

Lokale frivillige foreninger (F.eks. idræts-, fritids- og…

Inden for det seneste år Inden for de seneste 5 år Ikke inden for de seneste 5 år Ved ikke

(16)

I hvilken grad har samarbejdet med civile aktører efter din vurdering skabt overordnet værdi?

4 6,2

16,5 18,3 18,3 19,6

20,8 25,2

25,8 30,7

21,4 27,3

36,6 43,8 43,2 42,9 36,6

45 43,8

48,1

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Nedbringelse af de kommunale udgifter Øget omkostningseffektivitet i den kommunale drift Øget demokratisering af kommunale opgaver Bedre løsninger af komplekse udfordringer Innovation og udvikling af den kommunale service Bedre vidensgrundlag for kommunale beslutninger

Styrkelse af borgernes mestringsevne og…

Bedre kvalitet af services Styrkelse af de civile aktørers rolle i samfundet Styrkelse af tilliden mellem borgere og kommunen

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

(17)

(3)

Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige og ledernes

holdning dertil

(Kilde: Institutionsundersøgelsen 2016)

(18)

Kommunale institutionstypers samarbejde med foreninger og frivillige (pct.)

63,9

100 56,3

95 95,8 42,9

92,3 91

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Anden kommunal indsats (122) Idrætsanlæg (5) Sundhedscenter ol. (64) Bibliotek og musikskole (20) Ældreinstitution / plejecenter (48) Børneinstitution (133) Ungdomsskole / fritidsklub (26) Folkeskole (67)

Ja Tidligere Nej Ved ikke

(19)

Andel af kommunale institutioner, der samarbejder med foreninger og frivillige, der har et samarbejde med ‘sociale foreninger’ (pct.)

37,2

63,9 73,7 63

21,1

45,8 32,8

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Andre kommunale indsatser Sundhedscentre / indsatser Bibliotek og musikskole Ældrecentre / plejecentre Børneinstitutioner Ungdomsskole / fritidsklub Skole

(20)

Andel af kommunale institutioner, der samarbejder med foreninger og frivillige, der har et samarbejde med ‘idrætsforeninger’ (pct.)

37,2 41,7 36,8 23,9

35,1

79,2 73,8

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Andre kommunale indsatser Sundhedscentre / indsatser Bibliotek og musikskole Ældrecentre / plejecentre Børneinstitutioner Ungdomsskole / fritidsklub Skole

(21)

Andel af kommunale institutioner, der samarbejder med foreninger og frivillige, der har et samarbejde med ‘frivillige uden en foreningstilknytning’ (pct.)

51,3 52,8

73,7 80,4 52,6

33,3 29,5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Andre kommunale indsatser Sundhedscentre / indsatser Bibliotek og musikskole Ældrecentre / plejecentre Børneinstitutioner Ungdomsskole / fritidsklub Skole

(22)

Holdninger til samarbejdet FORMÅL OG OMDØMME

FAGLIG KVALITET

RESSOURCER

(23)

‘Samarbejdet med foreninger og frivillige bidrager til institutionens formål’ (pct.)

63,8 32,4

82,4 78,4 32,7

52,6 60,7

23,2 44,1

17,6 13,5 44,2

36,8 32,1

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre kommunale indsatser Sundhedscentre / indsatser Bibliotek og musikskole Ældrecentre / plejecentre Børneinstitutioner Ungdomsskole / fritidsklub Skole

Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig

(24)

‘Institutionen ser positivt på et større samarbejde med foreninger og frivillige’ (pct. af alle)

54,1 49,2

55,6

87,2 26,7

57,1 51,6

26,1 40,7

38,9

12,8 51,7

33,3 45,2

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre kommunale indsatser Sundhedscentre / indsatser Bibliotek og musikskole Ældrecentre / plejecentre Børneinstitutioner Ungdomsskole / fritidsklub Skole

Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig

(25)

‘Inddragelsen af foreninger og frivillige har bidraget til at løfte det faglige niveau (pct.)

23,2 17,6 17,6 16,7 12,2 5,3

12,5

23,2 20,6

23,5 30,6 22,4

47,4 28,6

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre kommunale indsatser Sundhedscentre / indsatser Bibliotek og musikskole Ældrecentre / plejecentre Børneinstitutioner Ungdomsskole / fritidsklub Skole

Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig

(26)

‘Det kan være problematisk af faglige grunde at inddrage foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter’(pct. af alle)

12,6 17,5 5,6 5,3

16,7 5,3

8,1

24,3

42,1 33,3

23,7

32,5 42,1 25,8

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre kommunale indsatser Sundhedscentre / indsatser Bibliotek og musikskole Ældrecentre / plejecentre Børneinstitutioner Ungdomsskole / fritidsklub Skole

Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig

(27)

‘Hvis institutionen havde flere ressourcer, er det ikke relevant at inddrage foreninger og frivillige i

institutionens aktiviteter’ (pct. af alle)

4,5 5,3 5,6 8,2 4,8

11,7 7 11,1

2,8

12,3 4,8

6,5

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre kommunale indsatser Sundhedscentre / indsatser Bibliotek og musikskole Ældrecentre / plejecentre Børneinstitutioner Ungdomsskole / fritidsklub Skole

Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig

(28)

(4)

Foreningers samarbejde med kommunale institutioner

(Kilde: Foreningsundersøgelsen 2016)

(29)

Andel af foreninger i Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune, som har et samarbejde med en eller flere

kommunale institutioner, i 2010 og 2016 (pct.).

33,6 33,6 22,6 17,6 16,5 9,1

29,7 32,9 23,8

11,2 12,1 8,2

11,6 13 7,7

17,1 18,5 16,3

55,2 54,3 69,2 70,8 70,5 83,1

53,2 48,6 59,9

0 20 40 60 80 100

ANDEN INSTITUTION 2016 ANDEN INSTITUTION 2010 ANDEN INSTITUTION 2004 SFO, FRITIDSKLUB OL. 2016 SFO, FRITIDSKLUB OL. 2010 SFO, FRITIDSKLUB OL. 2004 SKOLE 2016

SKOLE 2010 SKOLE 2004

Samarbejde i dag Tidligere Aldrig haft

(30)

Har foreningen et samarbejde med en skole?

22,9 16,8

31,6 6,1

31,7 18,4

33,3 27,1

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andet Bolig og lokalsamfund Social indsats Sundhed Uddannelse og forskning Fritid og hobbies Idræt Kultur

Har samarbejde i dag Har tidligere haft samarbejde Har aldrig haft samarbejde Ved ikke

(31)

Har foreningen et samarbejde med en daginstitution, SFO ol.? (pct.)

13,6 16,3

19,1 6,3

10,8 7,9

18,4 17,6

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andet Bolig og lokalsamfund Social indsats Sundhed Uddannelse og forskning Fritid og hobbies Idræt Kultur

Har samarbejde i dag Har tidligere haft samarbejde Har aldrig haft samarbejde Ved ikke

(32)

Har foreningen et samarbejde med en anden kommunal / regional institution eller forvaltning

(pct.)

35,5 32,7

50,8 50 41,9 26,3 25,2

35,2

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andet Bolig og lokalsamfund Social indsats Sundhed Uddannelse og forskning Fritid og hobbies Idræt Kultur

Har samarbejde i dag Har tidligere haft samarbejde Har aldrig haft samarbejde Ved ikke

(33)

Holdninger til samarbejdet

(34)

‘Det er naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver’.

Andel af foreningerne, der er enig eller uenig (pct.)

10,8 15,2 11,5

45,5 34

48,5

43,7 50,9

40

0% 20% 40% 60% 80% 100%

2004 2010 2016

Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Standpunkt midt imellem

Det er ikke foreningernes opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

(35)

‘Foreningerne bør tilpasse deres aktiviteter til kommunens ønsker og behov for at få kommunale tilskud’

6,7 4,9

6,5

28,2 30,2

40,7

65,1 64,9

52,7

0% 20% 40% 60% 80% 100%

2004 2010 2016

Foreningerne bør tilpasse deres aktiviteter til kommunens ønsker og behov for at få kommunale tilskud Standpunkt midt imellem

Foreningerne bør ikke indrette deres aktiviteter efter, hvad kommunen vil støtte økonomisk

(36)

Hvor vigtigt er samarbejdet for foreningen?

Andel af foreninger der har et samarbejde.

42,5 26,2 17,3

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Foreninger der samarbejder med anden kommunal institution

Foreninger der samarbejder med skole Foreninger der samarbejder med

børneinstitution

Udgør en stor del af foreningens virksomhed Udgør en mindre del af foreningens virksomhed Udgør en ubetydelig del af foreningens virksomhed Ved ikke / svært at vurdere

(37)

Foreningers vurdering af samarbejdet med

kommunale myndigheder og institutioner (andel af foreninger, der har et samarbejde) (pct.)

13,7 15,9

17,8 18,7

36,4 38,8

43,2 36,5

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Samarbejdet er ligeværdigt Samarbejdet er inspirerende Kommunen er lydhør overfor foreningens

forventninger og behov

Samarbejdet er problemfrit

Meget enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig Meget uenig

(38)

Foreningers vurdering af samarbejdet med

kommunale myndigheder og institutioner (andel af foreninger, der har et samarbejde) (pct.)

3,9 8,8 11,3

16,8

11,9 10,4

22,6 29

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Vanskeligt at indfri kommunens forventninger Samarbejdet …. forudsætter lønnede medarbejdere

Samarbejdet er bureaukratisk Samarbejdet er tidskrævende

Meget enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig Meget uenig

(39)

Sammenfatning og

perspektivering

(40)

Potentialet for samarbejdet

• Potentielt mange foreninger og frivillige, som kommunerne kan samarbejde med, og i praksis samarbejder mange foreninger.

• Men

– ‘frivilligheden’ er forholdsvis lille inden for kommunernes primære ansvarsområder.

– Forholdsvis få foreninger er optaget af ‘lokalsamfundet’

og ‘samarbejde med kommunale institutioner’.

– Foreningerne er i vigende grad ‘værdibaserede’.

– De fleste foreninger er kritiske overfor tanken om, at

foreningerne skal bidrage til at løse kommunale opgaver

(41)

Samarbejdets udbredelse

• På tværs af de kommunale fag- og

forvaltningsområder har man politikker for

samarbejdet, og de fleste kommunale institutioner og indsatsområder har et samarbejde

• Der samarbejdes især med

– Lokale foreninger

– Landsorganisationer (og afdelinger derunder) – Frivillige uden en foreningstilknytning

• Mange foreninger har et konkret samarbejde med en kommunal institution, men

– det er usikkert om samarbejdet er øget de seneste år,

– og for de fleste er samarbejdet en lille del af foreningen

(42)

Holdningerne til og vurderingerne af samarbejdet

• Kommunerne (fagchefer) mener, at samarbejdet med foreninger og frivillige især bidrager til at styrke

demokratiet og den kommunale service

• Det store flertal af de kommunale institutioner mener, at samarbejde med foreninger og frivillige

– fremmer institutionens formål og de ser positivt på et større samarbejde,

– mens de tvivler på, at det løfter det faglige niveau

• De fleste foreninger mener ikke, at det er foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver og vil ikke tilpasse sine aktiviteter derefter.

• De foreninger, der samarbejder, ser generelt positivt

derpå, men forholdsvis mange synes dog, at det er

tidskrævende.

(43)

Forskelle

• Forholdsvis små forskelle mellem de undersøgte kommuner. Men der er forskelle.

• Den konkrete kontekst for samarbejdet har stor betydning

• Større forskelle mellem fag- og foreningsområder:

– Daginstitutionsområdet og sundhedsområdet

samarbejder mindre og er mere kritisk overfor et

samarbejde end på øvrige fagområder i kommunerne

• Store forskelle mellem foreningsområderne på,

hvem de samarbejder med, men forholdsvis små

forskelle på hvor meget de generelt samarbejder

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

fælde vist sig, at Lerundergrundens Overflade nærmer sig Terrænets, og Virkningen heraf er den, at Vandet er tilstrækkeligt til i skadelig Retning at paavirke

Mændene, som fravalgte hjemmefødsel, var fokuserede på, at noget muligvis kunne gå galt, hvorimod kvinderne, der alle valgte hjemmefødsel, var bevidste om en mulig risiko

At hævde, at identitet hverken er fast, uforanderlig eller oprinde- lig, at det snarere end at være ‘naturligt’ på en eller anden måde udspringer fra noget yderst socialt, og at

14 Sagen om blandt andet de jurastuderendes udklædninger medfører dog, at der i 2019 bliver udarbejdet et opdateret praksiskodeks og skærpede retningslinjer

Når de nu har brugt hele deres liv til at skrabe sammen, så vil det jo være synd, hvis det hele blot går i opløsning, fordi næste generation – hvis der er en sådan – ikke

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte

Og de fik også mange be- søg.” Patricia involverede ikke sine venner, fordi hun syntes, ansvaret for at handle lå hos de voksne, ikke andre børn og unge: ”Grunden til, at jeg