Digitaliseret af | Digitised by

33  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Rubin, Marcus.; af Marcus Rubin.

Titel | Title: Om Kvindens Adgang til Erhverv

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos L. A. Jørgensen, 1886 Fysiske størrelse | Physical extent: 24 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

(2)

R u b i n

K v in d en s A dgang

til Erhverv,

(3)
(4)
(5)
(6)

maaskrifter

U D G IV N E AF

P

A N S K

Nr. 4.

m K v i n d e n s A d g a n g t i l E r h v e r v .

AF

M a r c u s R u b i n ,

Chef for Staden K jøbenhavns statistiske K ontor.

K J Ø B E N H A V N .

Trykt hos L. A. J 0 B . G E N S E N . 1 8 8 6.

(7)
(8)

I.

-N^aar F olket i gamle D age, i det romerske Kejserriges T id e r, skulde tilfredsstilles, da m aatte det have „panem et drcenses1'', Brød og Lege, det vilde have nok at spise og A d ­ spredelser desforuden.

Som en heldig og betegnende M odsætning til det gamle Råb om Brød og Lege frem træ der det moderne Feltråb om

»Retten til A rterne!u D et indeholder ingen Fordring om Smuler fra de Riges Bord, ingen Fordring om Løn uden Arbejde, om Andel i andre Folks Form uegoder. D et indeholder kun F o r­

dring om ét: A dgang til A rbejde, for ved selve A rbejdet at kunne fortjene sig det nødvendige Livsunderhold.

Men lad det end væ re sandt, at der er T ider og Forhold, hvor der ikke er tilstrækkelig meget A rbejde at give den til­

stedeværende Befolkning i Hænde, og hvor derfor Fordringen om A dgang til A rbejde bliver akut, og, som F y rst Bismarck for nogle A ar siden antydede det, ikke let for Staten at af­

vise, trods de m ange praktiske Vanskeligheder, som Opfyldelsen deraf nødvendigvis må medføre — så er det dog almindeligere, at d et er Lønnen for A rbejdet, end Manglen på Arbejde, som danner H ovedgenstanden for Befolkningens Klager og Nødråb i vor Tid. Fordringen om tilstrækkeligt A rbejde glider da over i Fordringen om tilstrækkeligt vellønnet A rbejde og fører derved ind på den økonom iske Udviklings Misforhold i A l­

mindelighed.

Men tager man F eltråbet »Retten til Arbejde« i dets op­

rindelige Betydning, da er det vel værd at huske, at det indeholder en Erkendelse af A rbejdets Nødvendighed og af Arbejdsomhedens Fordele , som kom m er vor Tidsalder mere end andre T ider til Æ re.

(9)

D et er da også „Retten til A r b e j d eder er og der bør- være det til Grund liggende Fultråb for den kvindelige Em an­

cipationsbestræ belse i vor Tid. Feltråbet er her opstået, ikke i de bredere L a g , men i de bedre stilledes, jævnlig ikke a f N ød, men af Følelse for egen Værdighed. Man kom til Erkendelse af, at selv om man kunde leve og levede af A n ­ dres, af M ændenes A rbejde, så var det bedre at forskaffe sig det nødvendige Livsophold selv end at få »Brød og Lege« til­

delt som Gave.

F or Kvindernes Vedkom m ende former imidlertid F o r­

dringen om A rbejde sig anderledes end for Mændenes. T hi medens M ændene sige: forskaf os A rbejde, thi vi ville leve, så sige K vinderne: udeluk os ikke fra Arbejdet, thi vi ville bestille noget. Man indser let, at denne sidste Fordring må være udgået fra Klasser af Kvinder, som harme leve uden, efter deres egen Mening, at give tilstrækkelig m eget Arbejde i Ste­

det for. D et er også fra disse Klasser, Fordringen er udgået om Deltagelse i det åndelig vanskeligste A rbejde • det er dem, der have fordret og fået gennem ført Kvindens Deltagelse i Uni­

versitetslivet, hendes A dgang til Læge- og Sagførergerning og andre lignende Sysler.

D enne den velstillede Klasses Fordring om Deltagelse i A rbejde vilde have en forholdsvis ringere Interesse, hvis den ikke var mere, end den i hvert givet Øjeblik lyder på. D et kan visselig have sin Betydning både for de pågældende K vinder og for Samfundet, om Kvinder bliver L æ ger, A dvo­

kater o. s. v.- men i og for sig vil Kvindens A dgang til disse Erhverv ikke have nogen følelig Indflydelse hverken paa det økonomiske eller det sociale Liv. D et er Konsekvensen af Kvin­

dernes tidligere Udelukkelse fra Erhverv og deres nu begyndte Ind­

træ delse i disse, der har sin store socialeBetydning, det er den F o r­

udsætning, som har ligget til Grund for Fordringen om lige Ret til disse Erhverv, der har vidtrækkende og gennem brydende Følger. T hi F orudsæ tningen er den, at Kvinderne have samme R et til alt Arbejde som Mændene. Man går ud fra, at der ingen na­

turlige Grunde er til at udelukke Kvinder fra hvilketsomhelst Arbejde, de kunne overkomme_ og at det, når man har fjærnet de Hindringer, man nu har lagt Kvinderne i Vejen, vil vise sig, at de kunne overkom m e uendelig mange flere Arbejder, end man hidtil har fundet naturligt. Man går derfra videre

(10)

og erklærer det for unaturligt at udelukke Kvinden fra at ar­

bejde så langt og så vidt, som hendes Evner ræ kke til, man fordrer legalt lige A dgang for Kvinder og M ænd til alle E r­

hverv, og man fordrer tilsvarende Udvikling og U ddannelse for Kvinderne som for M ændene, for at der ikke for disse skal skabes et kunstigt F ortrin, som de oven i K øbet så senere forvexle med et naturligt.

Herved lår Spørgsm ålet om Kvindens A dgang til Erhverv en afgørende Betydning for alle Samfundsklasser. D et får det socialt ved at stille Kvinden på sam m e Samfundstrin som Manden og gøre hende ligeså m yndig som Manden — det ejendommelige ved den hidtidige Udvikling kan kortest u d ­ trykkes ved, at man har anset hende for mindreårig, ikke jæ vn­

høj med Manden, hvad der netop ypperligt lader sig forene både med al udvist Brutalitet og al udvist Øm hed imod hende

— det får det økonomisk, fordi Kvindens A dgang til alle E r­

hverv, hun kan overkomme, vil forrykke alle de bestående øko­

nomiske Forhold, både Tilvirknings- og Forbrugsforhold, i en væsentlig Grad.

Fordringen om R et til alle E rhverv betyder da for den store Mængde Kvinder, der allerede nu ere erhvervsdrivende, og som tilhøre de bredere Sam fundslag, en Fordeling over langt flere Erhverv, end de nu tilhøre. Man maa jo nemlig h u s k e , at ligesom det kun er forundt de økonomisk aller- gunstigst stillede Kvinder at hengive sig til L ediggang eller tom m e og unyttige Sysler — og heller ikke alle Mænd ere jo arbejdsomme eller have nogen frugtbringende Ger- ning saaledes tiltager Nødvendigheden for K vinderne af at a ib e jd e , efterhånden som de økonomiske K år blive mindre og mindre gunstige. I de brede Sam fundslag have K vinderne alle Dage m åttet tage h årdt fat — til T ider og på Steder endda hårdere end Mændene — og S pørgs­

målets store Ræ kkevidde beror derfor, som allerede an­

tydet, ikke blot pa at forskaffe de Kvinder, som hidtil i for ringe Grad have kunnet anvende deres A rbejdskraft og Ar- bejdslyst, en videre Mark for deres Virksom hed, men også og navnlig på at forskaffe hele den virkelig arbejdende Klasse af Kvinder en sådan Uddannelse i og derm ed en sådan A dgang til Nutidens mange uligartede E rhverv, at de ikke i sluttet Ræ kke kaste sig ind over de enkelte E rhverv, som

*

k

i\

*

(11)

nu stå dem åbne, og hvor de da, selv med den laveste m and­

lige Arbejdsløn som Målestok, få en aldeles uforholdsvis ringe Løn for deres Arbejde.

II.

Til Belysning af de faktiske Forhold nu for Tiden med H ensyn til det kvindelige Arbejde kunne vi tage nogle T al fra Folketællingen i Kjøbenhavn 1880. Disse T al ville ikke give nogen Målestok for Forholdene i hele L andet — tvæ rt­

im od, der er store og m eget væsentlige Forskelligheder —, men det er heller ikke Meningen i nærværende Fremstilling at give det kvindelige Arbejdes Statistik, Tallene skal kun give os enkelte Støttepunkter til F orståelse af, hvad det er, den Sam ­ fundsbevægelse drejer sig o m , der er knyttet til Fordringen om Kvindens videre A dgang til Erhverv.

D e følgende Tal kunne o g så i og for sig kun give et om ­ trentligt Billede. H ar man i det hele på Frhvervsstatistikens O m råde kun nået til at kunne give højst omtrentlige Resulta­

ter — af m ange forskellige Grunde, som vi ikke her skulle for­

dybe os i — så gælder dette særlig Statistiken om de kvinde­

lige Erhverv. Ikke blot er det her Mangelen på Forståelse af de om sendte L ister, der gør Oplysningerne upålidelige, men mangfoldige Kvinder ere ængstelige og undselige ved at meddele, at de ere Syersker, Butikshjælpersker eller andet lignende. Dertil kommer, at mange Kvinder have kun Syning m. m. som Bierhverv i Hjemmet, og de anse det da for over­

flødigt at meddele dette på Listerne, så at man i det hele og store kun med megen Varsom hed kan benytte Statistikens Resultater for de kvindelige Erhvervs Vedkommende. Til det foreliggende Øjemed ville de følgende Tal dog være til­

strækkelig vejledende, når det kun huskes, at de for hver enkelt G ruppe, og navnlig for Gruppen af Syersker, kun eie Minimumstal.

Der var i Kjøbenhavn d. iste Februar 1880 ialt 125,938 Individer af Kvindekøn (nu V5 mere). D eraf er det for de to Tredjedeles Vedkommende anført, at de bleve forsørgede af andre (Fæ dre, Æ gtefæ ller osv.), for den ene Tredjedels V ed­

kom m ende — 41,281 — at de forsørgede sig selv (eller forsør-

(12)

gedes af det offentlige). Fordelingen af disse 41,281 var i store T ræ k følgende:

967 Lærerinder

937 Jordem ødre, Sygeplejersker, A ndre fast ansatte i underordnede Poster, Studerende, N onner o. A.

5,194 Pensionistinder, Beboere af milde Stiftelser, Ka- pitalistinder.

645 D am eskræ dderinder (med Systue).

260 Vaskeriejersker.

63 Frisørinder (med Frisørstue).

159 andre IndehavereafH åndvæ rks-ogIndustriiorretninger.

731 Sm åhandlende.

304 Restauratricer o. 1.

130 Modehandlerinder.

318 andre Indehavere af Handelsforretninger.

7,171 Syersker.

581 Vaskeripiger, Strygersker m. m.

229 Tobaksrullersker o. 3.

995 andre Fab/ikarbejdersker og M edhjælpersker ved H åndvæ rk og Industri.

452 Butiksjomfruer og andre M edhjælpersker ved H andels­

forretninger.

14,425 Tjenestepiger.

3,262 Daglejersker, Portnersker, Bude, ledige Tjenestetyende, Kogekoner o. 1.

3,060 med ubestem t og uangivet Erhverv.

L398 Personer i hattigstiftelser, Straffeanstalter m. m.

41,281.

F t Blik ned ad denne Liste vil hurtig vise, at de Kvinder, der forsørge sig selv, ikke have meget varierende Erhverv.

Ser man bort fra Gruppen Fattige m. m. og fra Gruppen Pensionistinder og Kapitalistinder — hvilke Grupper jo ikke indgå i de Erhvervsdrivendes A ntal — bliver der omtr. 35,000 tilbage. A f disse have atter 3000 ubestem t og uangivet E r­

hverv, d. v. s. ere for største Delen enten Kvinder, der leve af nogen Formue og noget Bierhverv, men ikke have angivet dette, eller Kvinder, der leve af tilfældigt A rbejde, ligeledes uden at have anført dette. D e danne forsåvidt Overgangen til de 3000 Daglejersker og Bude m. m., og vi stå derm ed ved

(13)

8

Tallet 29,000. A f disse ere de 14,000 — eller over x/ 3 af det hele A ntal — Tjenestetyende, de 8000 — eller henved Vs af d et hele A ntal — D am eskrædderinder og Syersker, 1000 L æ ­ rerinder, 1000 Jordem ødre, Sygeplejersker m, m ., og de re­

sterende 5000 fordelte dels som Forretnings-Indehavere, dels og navnligsom M edhjælpersker ved samtlige Handels-, Håndværks- og Industrigrene (d. v. s. væsentligst ved de letteste og simpleste af disse, jfr. Tabellen). Således ere Kvinderne, med enkelte Undtagelse**, fordelte på få Erhverv, til hvilke der hører ringe

Uddannelse, og som de fylde op 1 store Skarer.

Man kan da, allerede af den Grund, ikke undre sig over, at den L ø n , som Kvinderne m odtage for deres Virksomhed, ikke er betydelig. F or offentligt ansatte Kvinder, K om m unal­

lærerinder o. 1., er dog Lønnen, som bekendt, i de senere A ar steget ikke ubetydeligt, om den end, navnlig i Maximums- satserne, er kendeligt lavere end for de tilsvarende V irksom ­ heder, udøvede af Mænd, bl. A. fordi Kvinderne skaffe sig et billigere Livsophold end M ændene (jfr. nedenfor om Betydningen af dette Moment). Allerede de private Læ rerinder lønnes jo imidlertid for en stor Del m eget slet, og gå vi fra disse særlige Erhverv til de almindelige, hvor Uddannelsen er for­

holdsvis ringe, træffe vi L ønsatser, der ikke synes tilstræ kke­

lige endog til det tarveligste Livsophold.

F or de Kvinders V edkom m ende, der give sig af med in ­ dustrielle E rhverv, finde vi Oplysninger om Lønnen i den kjøbenhavnske Industristatistik for 1882. Det fremgår heraf, at Gennemsnitslønnen var:

1 D agløn for

Kr. Øre

Svende • • • 3 64

Arbejdsm ænd . . . 2 37 K vinder . . . 1 37

Lærlinge . » 87

Mestersvende . . . 4 32 I A kkord pr. Uge for

Svende . . . 20 13 Kvinder . . . . 9 12

Således er den gennemsnitlige Dagløn for Kvinder 1 Kr.

mindre end A rbejdsm æ nds og under det halve af Svendenes.

(14)

L igeledes er Akkordfortjenesten pr. Uge for Kvinder under det halve af Svendenes. Gennemsnittet af M aximumssatserne for den kvindelige Dagløn er i Kr. 79 Øre, G ennem snittet af Minimumssatserne i Kr. 16 Øre, og regner man A arets A r­

bejdsdage til 300, får man altså en gennemsnitlig Maximums-, Minimums- og M iddelårsindtægt af henholdsvis 537 Kr., 348 Kr. og 411 Kr.

Man vil indse, at en A rsindtæ gt al 400 Kr. ikke er meget for en Kvinde, der helt og holdent skal leve af detle Belob.

E ndda vil M iddelbeløbet jo kun nå denne H øjde, forsåvidt der er uafbrudt A rbejde i hver af Ugens 6 Dage, og ligesom dette såre tit ikke vil være Tilfældet, således vil jo endda kun en Del af de kvindelige A rbejdersker nå dette Beløb ; en ringe Del vil nå over det, op imod Maximumsbeløbet, en større Del, navnlig af Syersker, vil have under det og må nøjes

o

med en A rsindtæ gt af knap 350 Kr. Ligesom der over det anførte Gennemsnit af M aximumssatserne findes Lønningssatser, der nærm e sig til M æ ndenes, således findes der under Gen- nem snittet af M inimumssatserne Lønningssatser, d er, selv ved

o

A rbejde hele A aret igennem, kun kunne bringe A rsindtæ gten op til en 200 Kr. D et er k la rt, at for d ette Beløb kan ingen voxen Kvinde leve, og for ikke at forkomme vil hun vel da, hvis hun ingen Støtte har, skabe sig Bierhverv, hvor hun kan finde dem.

o

B eregner man A rsindtæ gten på Grundlag af de ovenan­

førte L ønningssatser, men med 365 A rbejdsdage, får man en Maximums-, Minimums- og M iddelårsindtægt af henholds­

vis 653, 423 og 500 Kr. For almindelige A rbejdersker kan man, som sagt, vel knap påregne A rbejde i hver af Ugens 6 Søgne-

o

dage hele A ret igennem , end sige i sam tlige 365 Dage. En sådan A rbejdstid har imidlertid ethvert Tyende, som ikke

o

ligger ledig nogen Del af Aret. Lønningssatserne for det kvindelige Tyende svare da også nogenlunde til de nysnævnte Beløb. R egner m an, stadig med Kjøbenhavn alene for Øje, og bortset fra U ndtagelserne både nedadtil og opadtil, Mini­

mumslønnen pr. Måned for en Tjenestepige til 8 Kr. og Max- imumslønnen — f. Ex. for K okkepiger i såkaldte H erskabshuse

— til 16 Kr., giver dette omtr. 100 og 200 Kr. årlig Løn henholdsvis for hver af Parterne. Føjes hertil for det bedst lønnede Tyende de Drikkepenge, disse få såvel hos H andlende

(15)

(Slagter, Bager m. m.) som af Familien (Jul, N ytår o. s. v), og regner man »fri Station« i et velhavende Hus til 400 Kr. år­

lig, nåer det samlede Beløb op til det ovennævnte Maximums- beløb af 650 Kr. På den anden Side kan man kun regne

»fri Station« for det ugunstigst stillede Tyende til 300 Kr., og deres A rsindtæ gt vil da heller næppe nå over det førnævnte M inimumsbeløb af 420 Kr. Endelig kan »fri Station« hos en Fam ilie af Middelstanden ansættes til omtr. 350 Kr. årlig (i Kr.

daglig), sam t L øn og Drikkepenge til 150 Kr., således at også M iddelindtægten for et T yende kommer til at svare til den ovennævnte M iddelindtægt af 500 Kr.

E r end T yendets Stilling mindre fri og A rbejdet måske tit mere anstrængende end andre arbejdende Kvinders, så er dog dets Stilling langt mere økonomisk sikret. Kost, Bolig og V a sk sa m t 100—200 Kr. årlig i Pengeløn tør de færre­

ste Kvinder, tilhørende de brede Arbejdslag udenfor T yende­

standen, gøre R egning på.

III.

Spørger man nu om Aarsagen til, at det kvindelige A r­

bejde lønnes så meget dårligere end Mændenes, da må denne, som før antydet, vel nærm est søges i, at Kvinderne, på Grund af deres mangelfulde Uddannelse, i store Skarer må søge til de enkelte ovenangivne elementære Erhverv, som de kunne give sig af m ed, at de derved presse Lønnen ned for hverandre, og at de atter herved tvinges ned på et såre ringe L ivsunderhold, der, efter de almindelige Regler for A rbejds­

lønnen, igjen bliver væsentlig bestem m ende for den kvindelige Arbejdsløn igjennem alle Satser.

D et er da ikke blot af almindelige humane Hensyn, af H ensyn til Personlighedens Udvikling, men, i økonomisk H en­

seende , særlig med den overmåde lave kvindelige A r­

bejdsløn for Øje, at Fordringerne om Kvindens tekniske og professionelle U ddannelse ere fremkomne. Man fordrer en lige så omhyggelig Oplæring i Skoler for Piger som for Drenge, en lige fri og vid A dgang til Fortsættelsesskoler for begge P arter, en lige stor Indøvelse i Handel og Håndværk for de unge Kvinder som for de unge Mænd, og man går da ud fra, at når man således har givet Kvinderne Del i samme U d-

(16)

vikling som Mændene, da ville deres Evner vise sig at række lige så langt som M ændenes, og da vil der også af sig selv åbne sig A dgang til fuldt så mange Erhverv for det ene Køn som for det andet. Man føjer h e rtil, at selv om Kvindernes fysiske K ræ fter ere mindre end M ændenes, og der derfor vil være nogle R æ kker af E rhverv, som falde dem sværere, og som de derfor ere udelukkede fra, så vil der til Gengæld være andre Erhvervsræ kker, hvor den kvindelige Tålm odighed, Pin- gernemhed o. 1. vil komme hende til gode mere end Mændene, og man gør desuden gældende, at jo mere Tiden skrider frem, des mere overtages de Arbejder, hvor Muskelkraften spiller den største Rolle, af Værktøj og M askiner, i des højere Grad vil Øvelse og Uddannelse blive de Momenter, der afgøre Skikket- hed eller U skikkethed til de enkelte Erhverv.

Vi ville gå ud fra, at de ovenanførte Betragtninger ere rigtige. D et er jo ikke vor Mening i nærværende F rem ­ stilling at sysselsætte os med Spørgsmålets fysiologiske Side.

Man vil næppe her nå meget langt undtagen ad Erfaringens Vej, og det vil da ikke fejle, at de genkommende halv- eller helpathologiske Tilstande for Kvinden sam t hele den Udvikling, som Praxis og Sædvane fra Slægtled til Slægtled har givet hende, vil få sin store Indflydelse på Gennemførelsen af Kvindens Ligestillethed i Erhverv med Manden. Men om end disse Forhold ville medføre endel Vanskeligheder og Skuffelser, ville de næppe i Læ ngden blive af afgørende Betydning.

Men bortset fra alt dette er det da, at man fra Mandens Side gør den ganske simple Betragtning g æ ld en d e: »Har vi det ikke knapt nok, er Konkurrencen ikke stor nok, skal vi endnu overlæsses med kvindelig A rbejdskraft i alle de Grene, hvor vi dog hidtil vare alene om d e t, skal vor Arbejdsløn trykkes endnu lavere ned, end den er?« En sådan Betragtning er sikkert nok alvorlig m ent, men kan ingenlunde stå — og vil i vor Tid ikke kunne hævdes —- overfor et alvorligt G en­

svar. Thi kunne Kvinderne ikke svare: »Hvor står det skrevet, at vi skal have en ussel A rbejdsløn, for at E ders kan være højere, at vi skal leve slet, for at I kan leve bedre, at vi skal hæmmes i vor Udvikling, for at I kan være H errer og her­

skende? Ere vi ikke Mennesker som I? Ere vi ikke oven i K øbet de fleste? Ere vi som de K inesere, hvem A m erikanerne jage bort fra deres K y s te r, for at Arbejdslønnen ikke skal blive

(17)

12

nedsat, eller ere vi ikke fødte her i L andet og opvoxede her ligesom I? Vi have ligeså god R et som I, og selv med Magt vil I ikke kunne holde os nede, thi Tiden vil vise sig at være stæ rkere end I!«

D et er imidlertid klart, at jo færre Vanskeligheder K vin­

dens U ddannelse og frie A dgang til de forskellige Erhverv har at overvinde, jo mindre Forstyrrelse den vil have til Følge, des lettere ville Kvinderne også have ved at gøre deres Ret gæ ldende ellei få deres Krig sat igennem. Det, som Mændene frygte, er Kvindernes A rbejde i Almindelighed, og særlig, at de skulle »optage Pladsen« for dem.

Men man kan dog vel ikke i al Almindelighed m ene, at det var bedre, om Kvinderne, der ere delagtige i Forbruget, ikke også skulde være delagtige i Arbejdet. Konsekvensen h eiaf vilde blive, at Mændene da også m åtte ønske, at Sam ­ fundet vilde underholde de fleste af deres eget K øn, for at oei kunde blive sa meget færre tilbage til A rbejdet. Sligt fører ud i det absurde. D et må altid være heldigere for Samfundet, økonom isk set, at de, der ere nydende, også ere ydende, thi jo fleie Rigdom m e produceres der, jo mindre falde de nydende de ydende til Byrde. Ogsaa i »Arbejdsløsheds« Tider maa jo alle ikke-arbejdende Kvinder betragtes som forøgende de arbejdsløses Tal. A t skabe en evig Arbejdsløshed foi en større eller mindre Del af Sam fundet, det kan under ingen O m stæ ndigheder være Meningen. Man kan ønske en anden økonom isk Ordning eller en Udvandring både af Kvin­

der og af Mænd, forsåvidt de tilstedevæ rende A rb ejdskrafter ikke menes at kunne blive så produktive i det Samfund, hvori de ere, som andet Steds. Men så længe Folk blive i Landet, vil det i Længden altid være heldigere for Samfundet, at de arbejde, selv på forholdsvis uproduktiv Måde, selv ved forholdsvis slet lønnede E rh v erv , end at de Intet foretage sig. Man kan til syvende og sidst sæ tte Sagen på Spidsen og sige, at ville Kvinderne søge en så fyldig Anvendelse som muligt for deres Evner, men møde M odstand hos Mændene, der frygte, at der skal blive arbejdet for meget, så kan jo Forholdet blive vendt om. Der er mandlige Individer nok, som ikke ønske at ar­

bejde, la d d em da blive underholdte af Kvinderne! Tvinge Folk til Intet at bestille er jo dog urim eligt, så længe der er så mange, man må tvinge til at bestille Noget.

__ •—» - __ ______

(18)

x3

I Længden har Sam fundet Brug for Kvindernes A rbejds­

kraft. De fleste K vinder arbejde jo også. Men hvad altså Mændene særlig frygt e, er, at Kvinderne skulle optage Pladsen for dem, gå ind i de Erhverv, hvori M ændene ville være alene.

Sætningen »flyt D ig , at jeg kan faa Plads!« (»ote-toi, que je m ’y mette«) ville M ændene forbeholde sig for hverandre ind­

byrdes, til Nød for K vinderne indbyrdes, men den forarger dem, benyttet af Kvinderne overfor Mændene.

Hvad vil der da ske, dersom Kvinderne, dels fra de Klasser, hvor de nu ikke fuldt ud tage Del i A rbejdet, gribe ind i Produktionen, dels fra sam tlige arbejdende Klasser søge større ./Uddannelse, således at de også kunne konkurrere med Mændene i de mere kvalificerede Erhverv? I så Fald vil formentlio- en stor Del af de K vinder, der nu søge A rbejde i de rent elementære Erhverv (de E rhverv, der kun kræve ringe eller ingen Faguddannelse), søge mere kvalificerede A rbejder (de E r­

hverv, til hvilke Faguddannelse er nødvendig). Følgen her­

af vil for de elem entære Erhvervs Vedkom m ende næ ppe blive den, at der bliver Mangel på A rbejdsudbud; thi den la­

veste A rbejdsklasse vil, i hvert Fald i de gamle Samfund, stadig rekruteres tilstrækkelig ved Fødselsoverskudet — så længe m an da ikke tør regne med en regelm æssig og regu­

leret Udvandring til de Steder og de nye Sam fund, hvor der er Mangel pa sadan Arbejdskraft. Selv om U dbudet imidlertid vedblivende suppleres tilstrækkeligt ved Befolkningsoverskudet, sa vil den A rbejdsløn, der gives for det kvindelige M assear­

bejde i strengeste F orstand, dog blive højere end nu. T h x denne Arbejdsløn bestem m es, netop på Grund af U dbudets Ubegi ænsethed, af hvad man han byde den pågældende Arbejder, af det samfundsmæssige Minimum for A rbejdernes L ivsunder­

bold. Men medens dette nu for Kvinden er så m eget lavere end for M anden, ikke blot fordi det forudsæ ttes, at hun rent bogstavelig fortæ rer mindre — hvad der, når det kom m er til Stykket, kun vil blive til en såre ringe Forskel mellem den stæ rkt arbejdende Kvinde og den stæ rkt arbejdende Mand —, men også fordi d e t forudsættes, at hun kan bo siettere, leve siettere, har færre Fornødenheder, jævnlig støttes af A ndre, så hun måske knap nok helt og holdent skal ernæ re sig selv a f den fastsatte A rbejdsløn, så vil den forandrede Sam fundsbe­

vidsthed pa dette Om råde, samtidig med som Helhed at hæve

(19)

Kvinden til større social Lighed med Manden, også forøge hendes økonomiske Underholdsmidler, bringe den kvindelige Minimalløn i Vejret. A t dette ikke er grebet ud af Luften, at en sådan Forandring virkelig kan foregå, vil Enhver indrømme, der sammenligner f. Ex. det Værelse og det N atteleje, man nu her i Staden byder Tjenestepiger, med Forholdene i gamle Dage. Thi medens det visselig kan være daarligt nok, som det er, så er der dog ingen Tvivl om, at der er sk eten Forbedring, og at Tjenestetyendets Anbringelse på Slagbænke og i selve K okkenerne m. m. dog for en stor Del er vegen for de større Fordringer, Sam fundet i Almindelighed og T jene­

stepigerne i Særdeleshed nu stille til Opholdsværelse og N atte­

leje. Minimallønnen for Kvinderne vil altså stige, dels ved at Kvindernes Stilling i Samfundet som Helhed forbedres, dels også v e d , at selve den større Mulighed for ved videre U d ­ dannelse at nå til bedre lønnede Erhverv i højere Grad end nu vil kunne sæ tte en Grænse for, hvad de pågæ ldende Kvinder lade sig byde. D et er ikke sandsynligt, at Minimal­

lønnen vil forøges så m eget, at den nåer den mandlige Mini­

malløn, sålæ nge Manden er Familiens økonomiske Hovedstøtte-, men den krn desuagtet forøges i ikke ringe Grad og herved hæve hele Skalaen for kvindelig Arbejdsløn.

En sådan Forhøjelse af Arbejdslønnen vil rimeligvis, snarere end at gøre Varerne dyrere, formindske Arbejdsgiver­

nes F ortjeneste, så længe i hvert Fald der er Arbejdsgivere, der hellere end at løbe Risikoen af at formindske deres Salg og dermed den Produktion, på hvilken de have indrettet deres Virksomhed, ville nøjes med en mindre Fortjeneste, en mindre K apitalrente og Driftsherre-Gevinst. Til Gengæld vil imidler­

tid også selve det kvindelige A rbejde blive mere produktivt, når det lønnes bedre, ligesom også den forhøjede Købeevne, som den højere Arbejdsløn giver Kvinderne, vil komme selve de Produktioner til gode, hvor Arbejdslønnen således er stegen, og skabe en forøget Afsætning, der bøder på den formindskede Fortjeneste på hvert enkelt Stykke.

D et kvalificerede kvindelige A rbejde, med Tilgang dels fra de nuværende elementære A rbejdere, dels fra de Samfunds­

klasser, hvor Kvinderne nu kun tage ringe Del i Erhver­

vet, vil da komme til at konkurrere med det kvalificerede mandlige Arbejde og derved trykke dette i Pris. Man må

(20)

imidlertid huske, at forsåvidt det kvindelige A rbejde som H el­

hed hæver sig i P r is , vil dette også blive Tilfældet med Hensyn til det kvalificerede, og A rbejdslønnen vil derfor i hvert Fald nå ud over, hvad man betaler for kvalificeret kvindeligt A rbejde på Grundlag af de nuværende Minimumssatser for Kvin­

dearbejde. Den mandlige Arbejdsløn vil således synke, den kvindelige stige, og tæ nker man sig et Gennemsnit af begge, vil dette blive udover det nuværende. Den formindskede A r­

bejdsløn vil da benyttes på den ene Side til at gøre V are­

priserne noget billigere, på den anden Side til at frigøre noget af Arbejdsgivernes Kapital. Den frigjorte Kapital kan da be­

nyttes til videre Produktion, til hvilken der jo findes de nø d ­ vendige A rbejdskræ fter, nemlig de, der ere bievne fortræ ngte ved Tilstrømningen af Kvinder, og der vil også findes F o r­

brugere, dels på Grund af V arernes større Prisbillighed, dels på Grund af, at A rbejderne have fået større K øbeevne ved Forøgelsen af den gennemsnitlige Arbejdsløn for Mænd og Kvinder tilsammen. Foregår nu en sådan Udvidelse af Produktionen, der sluger det forøgede A rbejdsudbud, som hid­

kom fra Kvinderne, da kan A rbejdslønnen nå sit torrige Sta­

de, samtidig med at Varerne vedblive at være billigere på Grund af det forøgede V areudbud; derved vil Arbejdernes horbrugsevne yderligere voxe, Produktionen atter påny kunne udvides, og således videre.

En sådan Tingenes Tilstand indeholder — også set fra et andet Synspunkt — intet irrationelt. Hvis nemlig K apita­

listerne ikke anvende deres Overskud, deres frigjorte K apita­

ler, til et um ådeholdent Luxusforbrug, men anvende dem i Produktionens Tjeneste, så at de i stedse højere Grad kunne sysselsæ tte det tilstedeværende A rbejdsudbud, efterspørge dette og således hæve Arbejdslønnen, da forøger jo dette A rbejder­

nes Købeevne overfor Produktionen som Helhed, og man und­

går »Overproduktion« tor Arbejdsgiverne, »Arbejdsløshed« for Aibejderne. Så snart A rbejderne have en tilstrækkelig stor Løn til at købe for, så kunne A rbejdsgiverne producere de store Nødvendighedsartikler rask væ k; man behøver ikke at nære b ry g t to r, at Arbejderne ikke skulle købe og betale dem

som sag t, forudsat at Produktions-Overskudet på tid ­ ligere Trin er anvendt til at hæve Arbejdslønnen i Stedet for til at gå op i Røg. Derfor vil også, ved en forstandig An-

(21)

vendelse af Samfundets Kræfter, den forøgede og forbedrede A rbejdsm æ ngde, som Kvindernes frie A dgang til Erhvervene, og deriblandt særlig til de kvalificerede Erhverv, kaster ud på M arkedet, frigøre dels K apital (ved Form indskelse af Arbejdslønnen) dels Arbejdere, og denne Kapital og A rbejder­

m æ ngde kunne da skabe nye Produkter, som kunne forbruges ved de forhøjede Indtæ gter, der ere fremkomne ved Kvindens forøgede A rbejdsløn, om end denne fra først af har bragt N edgang i den mandlige Arbejdsløn. Ordnes Forholdene på denne Måde, vil det ikke sige andet, end at den forøgede P ro ­ duktionsevne og den forøgede Forbrugsevne søger og finder hinanden, og at der derved bringes Figevæ gt til Veje.

Men er der noget Steds en lang Vej fra Ordningen på Papiret til Ordningen i V irkeligheden, da er det her. Hele den O vergangsperiode, der vil hengå, forinden det lykkes K vinderne at højne Minimumslønnen, hæve Lavm ålet for det kvindelige F iv su n d erh o ld , alle de Ulykker, der ville indtræffe*

forinden K apitalisterne tvinges bort fra at bruge de frigjorte K apitaler til overdreven Luxus, i Stedet for til nye og frugtbringen­

de P roduktioner, al den N ød, der vil fremkomme, når en Del af Mændene drives ud af deres Erhverv, og når dette Erhverv, selv om der både er K apital og A rbejde, ikke egner sig til at udvides, så at de pågæ ldende Mænd må gå i Måneder og Å r, forinden de finde et nyt E rhverv, hvortil de endda ere m indre skikkede, og hvori de fortjene mindre — samtlige disse Ting rejse sig som tårnhøje Mure imod Gennemførelsen af Kvin­

dens frie A dgang til Erhvervene. Hver enkelt Mand føler ube­

vidst, instinktm æ ssigt, at den hårde Overgangstid, inden A lt kom m er i Folderne igjen, kan komme til at gå ud over ham, og derfor rejses M odstanden ikke blot af Samfundet, men også af den Enkelte, af hele Lav, af hele Erhverv, man sæ tter R yg imod R yg for at holde Kvinderne ude. Man har i denne Kam p mange konservative Betragtninger og Ideer på sin Side, dernæst en stor D el af Kvinderne selv, man har grundige Theoretikere

— thi der kan opkom m e mange Tvivlstilfælde både i Præ ­ misser og i Konklusioner ved Drøftelsen af dette Spørgsmål,

— og man har Flertallet af de såkaldte praktiske Folk. Allige­

vel vil A dgangs-Form eningen ikke kunne opretholdes. Dag foi D ag falder e n , så en anden Skranke. Men, som s a g t, man kan ikke undre sig over, at Kam pen er hård, thi selve A rbejdet

(22)

for at fremkalde en formålstjenlig U ddannelse er allerede stort og omfattende, og A rbejdet for at komme Side om Side med M ændene i Erhvervene vil, som påpeget, kun kunne gennem ­ føres på samme Vilkår, som så m eget A ndet af, hvad der er Ret her i Livet, er blevet gennemført, ved at det på Vejen går ud over mange uskyldige.

IV.

Når man nu henviser til, at i Frem tiden ville Kvinderne meget m indre falde M ændene til B yrde, og at dette i hvert Fald må være disse en T rø st, hvis virkelig deres Indtæ gter, i forbigående eller endog i Læ ngden, skulde aftage, da er dette til Dels rigtigt, navnlig når man tæ nker på de Tilskud, som Mændene tidligere i større eller mindre Grad have m åttet give til kvindelig Slægt, og som nu ville blive overflødige. D et må imidlertid ikke oversees, at hvis man også vil overføre dette på Æ gtem andens Stilling som Forsørger, således at H u­

struen for Frem tiden skulde kunne give større Bidrag til det fælles U nderhold end tidligere, da m øder man her en M od­

strøm ning — for den Sags Skyld af fuld så moderne A rt som selve K vindespørgsm ålet— hvis Formål er at forhindre, at F a ­ brikanter og Industridrivende udnytte H ustruerne, ødelægge

H usstanden og Familielivet, og at Eftertiden derved får en vanrøgtet Slægt i A rv fra den nuværende. Man på­

kalder i så Henseende Statens Hjæip — ligesom overfor Børns og unge Menneskers A rbejde i Fabrikerne — og selv om et sådant Indgreb i voxne Kvinders Handlefrihed kun i enkelte Tilfælde vil kunne gennemføres og enkelte Steder er gennemført (f. Ex. ved Forbud imod visse A rter af N atarbejde og imod A rbejde i de nærmeste Dage efter Barselsengen o. s. v.), så er Tendensen dog klar nok og ingenlunde på F orhånd forkaste­

lig. Dersom altså samtidig Mandens Indtæ gter skulde for­

m indskes, og K onens M edarbejde forhindres, da vilde den hele Ordning medføre økonomisk Ruin for Familielivet.

Im idlertid tør det antages, at når Opgaven overfor H u­

struens Deltagels j i Erhvervet bliver, ikke at m odarbejde denne Deltagelse, men at regulere den, da vil man gøre god Gavn og ikke træ de nogen berettiget Interesse for nær. Den samme Betragtning, der kan lede til at gennemføre en ugentlig

(23)

Hviledag, en N orm alarbejdsdag o. 1. — at den ubundne F ri­

hed på Erhvervsom rådet lettelig vil føre til, at Arbejderne, også de voxne, i utilbørlig Grad udnyttes af Arbejdsgiverne, tilsidst til fælles Skade for begge — kan også føre til særlige Bestemmelser for Kvinder. Men fordi det kan være nyttigt at træffe visse Regulativ-Bestemmelser -— det er jo især fra U dlandets store Fabrikegne, dette Spørgsmål er blevet rejst

— derfor behøver man ikke at m odsæ tte sig selve H u­

struens Medarbejde. T væ rt imod, for hver Dag, der går, er dette naturligere. Kvinderne hverken bage eller brygge m ere, de spinde ikke og de væve ikke, de have kort sagt afgivet en stor Del af den Natural-Husholdning, hvor­

med de tidligere sysselsatte sig — hvorfor skulle de da nu ikke i adskilligt højere Grad end tidligere give sig af med andre Ting? Og ser man hen til de store Byer, har så Nogen mere Ulejlighed af at skaffe sig V andet ind i Køkken og Værelser? hvor længe vil det vare, inden man får fælles V arm eapparater? hvor længe, inden Fællesvaskerierne afløse den enkelte fam ilies Vask og Strygning o. s. v. ? End også over- foi Børnene bliver jo Forholdet det, at jo længere den daglige Skolegang v a re r, eller jo mere der kom m er offentlige Fege- pladser under fælles Tilsyn o. 1., des mere Tid vil Moderen få tilovers. Herved ser man endda bort fra, hvor hyppigt de vel­

havende H jem , især i U dlandet, sende Børnene først til Børnehaver, så til Pensionsanstalter o. k, hvad der altid er et Fingerpeg om, hvorledes Forholdene efterhånden kunne udvikle sig, nar denne Frem gangsm åde, på sædvanlig V is, går fra de øvre F a g ned* og efterhånden om spænder hele Samfundet.

D et skal ikke her undersøges, hvilken Indflydelse alle disse Forhold ville have på det fremtidige fam ilieliv- men der skal kun mindes om , at hvad der tabes ved denne Ordning, vil søges genvundet ved de regulære A rbejdstider for de A r­

bejdende, således at alle Parter have fri i det mindste nogen T id af Dagen og af Ugen, og ved de gunstigere økonomiske K å r , som Kvindernes Deltagelse i A rbejdet og den højere A rbejdsløn for dette vil medføre. Det vil derfor også for de gifte Mænd og Kvinder være af Betydning, at Kvinden får større Uddannelse og lettere A dgang til Erhverv end nu, så ledes at hun i højere Grad end nu kan bistå og samarbejde med sin Mand eller arbejde andet Steds, og benytte den Tid,

(24)

f

l 9

som hun stedse mere indvinder fra de huslige Arbejder, til et A rbejde for Erhvervet, der da atter vil komme hele F am i­

lien til gode. Ikke mindst vil der da også blive Brug for et sådant A rbejde med en nogenlunde rimelig Arbejdsløn, når Manden, frivilligt eller ufrivilligt, er uden Arbejde, og Hustruen foruden sig selv må ernære både Mand og Børn. D et kan desuden tilføjes, at m uliggør man Kvinderne en bedre ø k o ­ nomisk Tilværelse, da er Sandsynligheden mindre for letsindige Æ g tesk ab er end nu, idet en Kvinde dog altid mere betæ nker sig på at opgive en nogenlunde tålelig økonom isk Tilværelse end en ussel, og det er da heller ikke helt usandsynligt, at mangen en Kvinde kan medbringe til Æ gteskabet en Spareskilling, som kan blive af største N ytte og Betydning ved Familiekriser og U lykker af den ene eller den anden Art.

Det skal imidlertid ved alt dette endnu en Gang betones, at det selvfølgelig ikke er Meningen at dæ kke over, at H u­

struens økonomiske Medhjælp delvis kan være uheldig for Familielivet, for Huset og Børneopdragelsen. Men man må da huske, at ligesom denne Medhjælp allerede for en stor Del er tilstede i Samfundets bredere Fag, således vil den ifølge den Gang, Huslivet, som ovenfor udviklet, i vor Tid faktisk har taget, blive stadig almindeligere, naturligere og økono­

misk nødvendigere. Når man derfor vil imødegå F ordringen om Kvindens A dgang til Erhverv ved at henvise til de gifte Kvinder, da kan man altså fra den anden Side, — således som de økonomiske og sociale Forhold nu en Gang ere, og som de udvikle sig — henpege på en Række af heldige M omenter ved Hustruens lige A dgang til Erhverv, og må i hvert Fald fordre en så reguleret, formålstjenlig og frugtbringende A rbejds­

måde for den gifte Kvinde som muligt.

Selv om Forholdet derfor var det, at man var sikker på, at enhver Kvinde, der havde nået Fovgivningens Minimal­

alder for Giftermål, 16 År, eller som dog var fuldvoxen og fuldfærdig nok til at blive Hustru og Moder, i en A lder af 20 Å r , fra den D ag indtrådte i Æ gteskabet og fra nu af levede sammen med Æ gtefællen til sin D ød, så burde des­

uagtet Kvindens fr^ A dgang til og Uddannelse i de forskellige Erhverv med Styrke hævdes, både af almene Hensyn og særlig, hvad der i denne Fremstilling er H ovedsynspunktet, af øko­

nomiske Hensyn.

(25)

w W7

* r . *

20

UV

De Indvendinger imod Kvindens Uddannelse til Erhverv, man imidlertid dog med nogen Mening kan fremkomme med, når de hentes fra dette Område — om end deres Gyldighed ikke kan opretholdes — de falde fuldstændig til Jorden, miste ethvert Grundlag, når det viser sig, at Kvinderne såre langt fra, fra deres 20’nde A r til deres D ød, henleve i Æ gteskab ved deres Mands Side. Man kunde fristes til at sige : tværtimod ! T ager man den sidste Folketælling for Danmark, Folketællingen af iste Februar 1880, så viser det sig, at af de 584,471 Kvinder

o

på 20 A r og derover, som da fandtes her i F a n d e t, vare kun de 339,491 Gifte, medens Resten 244,980 eller over 2/5 (42 p c t ) vare enten Ugifte eller E nker og Fraskilte, og tager man København alene, så viser det sig, at af de 82,427 Kvinder på 20 A r og derover, som i I880 fandtes her i Staden, vare kun de 37,713 Gifte, medens de 44,714 eller over Halvdelen (54 pct.) vare Ugifte eller Enker og Fraskilte. F a d os nu også gå ud fra, at Æ gteskabet er en sådan Forsørgelsesan­

stalt, at de K vinder, der ere bievne gifte, og hvis Mænd leve, ikke selv mere behøve at tæ nke på Erhvervet — vi véd , at dette er en Fiktion — hvad skal så i hvert Fald alle de øvrige fuldvoxne, store kraftige Mennesker gøre, som ikke ere gifte, eller hvis Mænd ere døde? hvem skal forsørge de LTgifte, hvem Enkerne med deres Børn, hvem de Fraskilte — tre Klasser, som udgøre over 2/5 af sam tlige Fandets og over Halvdelen af

o

H ovedstadens Kvindebefolkning over 20 Ar !

Men vi ville gøre en Indrømmelse til. Man vil nemlig indvende imod os: 20 Å r er ingen Alder, lad de unge Piger vente nogle Å r endnu, så blive de gifte, og så fuldbyrdes deres Formål, så svinde disse Tal ind og blive til Ingenting.

o

Nu vel, vi gøre et Spring, og gå helt hen til 40 Ars Alderen.

A f de Kvinder, der overhovedet blive gifte, giftes de 95 pct. før 40 Års A lderen, så fra dette Å r må vi dog i alt væsentlig lade Illusionerne om fremtidige Giftermål fare. Hvad meddele Tallene os da om denne Alder? Ja, her ere Tallene så lærerige, at vi må tage dem noget mere enkeltvis. A f Folketællingen for 1880 kan man nemlig uddrage følgende Tal og gøre følgende Beregninger o m :

(26)

o

Danmarks kvindelige Befolkning p å 40 A r og derover.

Antal af Gifte E nker Fraskilte

Ugifte

i København 16,763 11,309 430

8 , 0 0 1

i Provinds- køhstæ derne

23,306 11,923 540 5,924

i Landdi­

strikterne 146,441

51,966 1,549 16,739

Tilsammen 186,510

75,198 2,519 30,664

Tilsammen 36,503 41,693 216,695 294,891

d. e. procentvis.

Gifte 45,9 55,9 67,6 63,2

E n k er 3bo 28.s 24,o 25.5

F raskilte 1>2 1)3 0)7 0,9

Ugifte 2I.9 14,2 7,7 10,4

Tilsammen 1 0 0 o 100,0 1 0 0 , 0 100.Q

D et viser sig således, at af de henved 300,000 Kvinder

o o

på 40 A r og derover, der fandtes her i L andet i A ret 1880, var over 10 pct. Ugifte og m åtte altså forsørge sig selv, 1 pct. var Fraskilte, og 25V2 pct- — eller over en Fjerdedel — Enker og m åtte altså i de fleste Tilfælde forsørge både sig selv og Andre. Tilsammen vare henved 2/5 af Kvinderne »uden Forsørger«. D et ejendommelige er nu, at medens disse Tal gælde for hele L andet som G ennem snit, så var A ntallet af Ugifte og E nker i kendelig Stigning fra Landdistrikterne til K øbstæderne og fra disse til Hovedstaden. Antallet af E nker og Ugifte udgjorde i L anddistrikterne V3 af den kvindelige Befolkning på 40 A r og derover, i K øbstæ derne derimod over 2/5 og i København over Halvdelen (54 pct., netop samme

o

Forholdstal som af Befolkningen på 20 A r og derover). D et er således åbenbart, at da Hovedforskellen imellem disse Tal ikke ligger i A ntallet af Enker — her er Forskellen kun fra 24 pct. til 31 pct. — men i A ntallet af U gifte, hvor F o r­

skellen er fra 8 til 22 pct., så er Giftermål på L andet langt hyppigere end i Byerne og navnlig end i Hovedstaden. H er­

til bidrager selvfølgelig væsentlig, at hele Form en for det øko­

nomiske Liv på L an d et er i høj Grad knyttet til den æ gte­

skabelige Husstand og netop til H ustruens D elagtighed i E r­

hvervet, medens de øvrige enlige Kvinder for en stor Del drage til Byerne og navnlig til K ø b en h av n , hvis sociale og økonomiske Forhold atter langt m ere muliggøre det enlige Liv, både således at Mændene* bedre kunne leve i enlig Stand,

(27)

at den enlige Kvinde bedre kan bjerge sig og, og således,

om hun vil, glide ind i Mængden.

Hvilke Grundene nu end imidlertid ere til det større A n­

tal Ugifte i Byerne end i Landdistrikterne, så har selve T il­

stedeværelsen af denne Kendsgerning selvfølgelig stor Betydning, sam tidig med at Bylivet spiller en stedse større Rolle rundt om i Landene. Og hertil kommer endnu en særlig Omstændighed.

D et er øjensynligt i Byerne atter navnlig Middelstandslagene, hvor de ugifte Kvinder findes. D et fremgår blandt andet af de foretagne Beregninger om Forholdet imellem Spædbørn og den hele Befolkning i de forskellige Bykvarterer, af hvilke det ses, at jo fattigere og mere tæ tbebygget en Gade e r, des flere Spæ dbørn tæller den forholdsvis, d. v. s. des tidligere og derm ed frugtbarere Æ gteskaber indgåes der.

Som et frem trædende lille Exem pel herpå skal det nævnes, at i det mosaiske Troessamfund her i Staden, som jo i ganske særlig Grad er sam tidig et By- og M iddelstandssamfund, fandtes^ ved Folketællingen d. iste Februar 1885 f°r K øben­

havn og Nabokom m uner 772 Kvinder i 40 Års Alderen og derover, og af disse var ikke mindre end 35 pct. eller over en T redjedel Ugifte, sam tidig med at 28 pct. var Enker. Om der nu end har gjort sig enkelte Biårsager gældende ved dette Forhold, som der her ingen Anledning er til at komme ind på, så er det dog utvivlsomt, at det væsentligst er Varsom­

heden med at sæ tte Bo sam t det hele Byliv, der har ude­

lukket over en Tredjedel af dette Samfunds Kvinder på 40 Å r og derover fra Giftermål. I det Hele ere kun 37 pct. af disse Kvinder Gifte, medens 63 pct. ere Ugifte eller Enker, d. e. »uden Forsørger« — netop det om vendte af, hvad der er Tilfælde i L andet som Helhed!

D et skal ikke her undersøges, hvad der er heldigt, og hvad der er uheldigt i disse Forhold. Men ét er givet: at henlever allerede en så stor Del af Kvinderne her i Landet, som nu er påvist, deres Liv i ugift Stand — og stadig flere, jo nærm ere vi komme Bylivet og M iddelstanden — og udgør endvidere A ntallet af Enker igennem alle Samfunds­

klasser og over hele L andet en så betydelig Del af det hele A ntal af Kvinder, som ovenfor er anført, da får Spørgsmålet om Kvindens A dgang til Erhverv en så håndgribelig Betyd­

ning, at hverken Fraser eller æsthetiske Beklagelser kunne lufte

(28)

1

23

det bort. D et står som en Fordring nok så ubønhørlig, nok sd jæ in h ard som nogen anden af de sociale Fordringer, vor T id har opstillet.

D et har i naeiværende Fremstilling ikke været Opgaven at påvise de almindelige, indgribende Følger for Kvinde­

spørgsmålet i sin Helhed, som den økonomiske Ligestillethed

^ilde m edføie, ikke heller at im ødegå de Indvendinger, der kunne rejses derimod fra de almindelige Synspunkter, som gøies gældende imod Kvindens Frigørelse. Opgaven har været at skitseie Kvindens økonomiske Stilling, som den er for Øje­

blikket, at belyse d e tte med nogle få statistiske D ata om F o r­

holdene, som de både med Hensyn til Fordelingen i de for­

skellige Erhveiv og med Hensyn til Lønningssatserne ere her i Staden, fremdeles at undersøge, hvilken nationaløkonomisk Betydning den nuværende Ordning har, og navnlig, hvorledes Forholdene ville udvikle sig, hvis der skeer en F orandring i etning af Ligeotillethed. Den Vej, som Udviklingen vil tage, an påvises fornuftmæssigt; den ma føre til økonomisk Frem gang foi Samfundet, så vist som et Samfund kun kan have Fordel af, at en^stor Del af de Kræfter, der hidtil have ligget brak, tage fat på Arbejde, og at en stor Del af dem, der h av e arb ej­

det elementært, nu arbejder med teknisk og faglig U d­

dannelse. Men det kan og må ikke skjules, som også oven-

°i s^æ ikt betonet, at idet sa Lønningsspørgsm ålet kom m er op, vil der fremkomme en vanskelig, ja en farlig O vergangs­

ti stand _ D et er sikkert, at også denne til Slutning vil føre ti y - eligere Forhold både for Mænd og Kvinder, men in- en dette nåes, må Kvinderne vente sig en både hård og ubarm hjertig M odstand fra alle de Mænds Side, alle de K or­

porationers, alle de Privates Side, der foreløbig og måske i en lang Frem tid komme til at lide under den kvindelige In d ­ trængen.

D et er endvidere påvist, at for den gifte Kvinde er det et ledigste, at hun har lige A dgang til Erhverv med Man- en, og det er sluttelig godtgjort, at der her i L andet lever lenved % Million Kvinder fra 20 Aars Alderen og derover uden Æ gtefælle — for Hovedstadens Vedkomm ende, hvor Lor-

(29)

holdet nåer sit Højdepunkt, over Halvdelen af de voxne Kvinder

— og at altså for alle disse, der enten aldrig have været gifte, eller ikke er det mere, er et blot nogenlunde vellønnet Arbejde en Livsbetingelse, hvis de da ikke skulle lide Nød, ja gå til Grunde, eller hvis de og deres ikke skulle falde A ndre til Byrde.

V ed hvilke Midler Uddannelsen skal ske, ligger det gan­

ske uden for Planen for nærværende Bemærkninger at fordybe sig i. H er maa Forholdene i hvert enkelt Tilfælde komme til at spille Hovedrollen, og her må det huskes, at ligesom en stor Del at K vinderne allerede deltager i A rbejdet fuldt sa meget og fuldt sa nyttigt som Mændene, således er det jo selvfølgelig ikke Me­

ningen at unddrage Kvinderne fra de Erhverv, hvortil de fra Naturens Hånd bedst egne sig, og hvor de nu i så stor Må­

lestok have søgt hen; der er ingen Grund til at gøre Kraftpiø- ver og Kraftreformer- der bliver endda nok at gøre, når der

b lo t skal tages fat, hvor det er hårdest nødvendigt.

D et vil næppe bestrides af Nogen, at Fordringen om R e t­

ten til Arbejde — således som dette U dtryk her er anvendt

— bør være den Fordring, der stilles i Spidsen for alle andre paa Kvindefrigørelsens Område. Uden at kom m e ind paa nogen enkelt af de øvrige Fordringer, hvad enten de gæ l­

de politiske, sociale, moralske eller andre Rettighedei, tøi det vistnok uden Overdrivelse siges, at dersom R etten til lige Uddannelse og lige A dgang til Erhverv er opnået, da vil ud af denne R ettighed med de dertil hørende Forpligtelser alle andre R ettigheder langt lettere udvikle sig, end ud fra noget- somhelst andet Punkt, fra hvilket man ellers tager Kvindere- formen fat. D et er fra M iddelstandslagets Kvinder, Feltrabet er udgået. L ad dem fastholde: »I have villet give os Brød og Lege, vi fordre Retten til Arbejde!« Og kunne de føre dette igennem, da have de vundeten Sejr foi Kvindens^ personlige Udvikling og for hendes sociale og økonomiske Stilling, der vil blive af afgørende reformerende Betydning for Kvinderne i alle Samfundslag og dermed for Samfundet som Helhed.

(30)

L/V

y ^ a r -

(31)
(32)
(33)

Figure

Updating...

References

Related subjects :