Digitaliseret af | Digitised by

55  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Sange for Borger- og Almueskoler.

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos E. C. Løser for E. L.

Thaarup, 1849-54 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

r q»^>.

r

v k l K0I^6kl_I6k KIKl-lOIkK V/V1.-2.Z 53 8°

1 1 5 Z 0 8 0 1 5 Z 1 X

/

(4)

M M ^ - A S K -KMW

^ '7-77 >'

^ >L.

K

->-

E

k->" ' 7 ^7 L->:

D

^ >*

i i

^ F ^

"Ld'd"

D O D .s tk

4-§ M tt M

K b^kstO « N r , .WG, fK H M M i W K«?>

^ ^ 7-^ "

'- , - , 7 ^ M ' ' '7>'

?N

-? 7

V ^M«^»

^

7

^

7

. ,>

7 ^ - ^ 7

>. 77 -H 7 , 7 . 7 7 ^ .-

M s s e t t H O v l r

- ^ ^ '- '-!7,7 ^'^7'i./. 7>'

r M ^Pes E» A . Pkier »or

L^

^1

?''-- '''

7

>

74

?

7

>

7

'

- ^ c.-^> ' ' -i

sD'

-

. 7'> 7-7/^.,^7^j .> 'v^

L,- r ^z

^ - -^7..»' -- ^7

^ M U M U- ^ ^'-7-»'.^/u,1 !>s , ,^, . ,

(5)

'-W - >

L :» ^ ' , M M ;. r ( L L x V o I L ;<

M W A M M l t z M W W H - D

V-

s i

; ; - ; > » S i r r i ,

/ «' >.< -: -

?<

/ ,.LL>' .. ,

i?

>»'-»

-H

^

'

,-/ '

1

ik G t

v -

>' >

>

(6)

I

»

' !

Soelges for 8 Sk. i stivt Heste,

Kokkegade N r . 1 0 6 ,

Midt for HelliggeisteS Kirke.

t

Kjobenhavn.

Trykt hos E. C. Loser for

/ »

E. L. Thaarup.

I » L S

(7)

. 7

/>

/

r

t

/

i

>

I

I

>

>

/

i

V

» r

(8)

k V

S

Nr. 1. Alphabetet.

A b e d e f g

H i k k m n o p ' O r s t u v r

N r a o

N u kan jeg' m it Alphabet«

Nr. 2. Marfch.

Een, to, tre !

K o m nu v il vi see

Hvem der flittigst er id a A H an sin' Varers Velbehag

Sikkert og v il vinde.

Tre, eern to !

V i v il vare fro e !

Fiskene i B olgen gase,

Fuglen flyver i det M aae, Saadan skal det vare.

T o, tre, een!

3ngen vare' feen!

A ltin g 5r rM vel

tilpas,

M u n te r hver nu paa sin P la d s ! S a a kan vi begynde.

Een to, een to^ vi' maae pass0 A t gaat rig tig t, eett to tre ;

V i skttf a M til' bor Kla6sd

Eeu to, een kb', M to tre';

(9)

V i v il gjerne lcrre Medens vi er' smaae, S m ukt opmcerksom vcere A t v i A lt forstaae.

Een to, een to, vi maae passe A t gaae rig tig t, een to tre,

V i skal alle t il vor Klasse Een to, een to, een to tre) Lcese reent og skrive

E r fo r B o rn saa ra rt, N a a r vi A g t v il give, Lcrre vi det snart.

Een to, een to, vi maa passe A t gaae rig tig t, een to tre ; V i skal alle t il vor Klasse

Een to, een to, een to tre ; T i l vor P la d s v i ville

A lle ro lig t gaae,

V i maae vcrre stille Passe rig tig t paa.

Nr. 4. Vmtersang

N u falder Sneen let og hvid, D e t er den skjonne Juletid,

O g B arnet strcekker from t sin Haand O p mod AlgodhedS Aand.

D u milde Fader! styrk vor I d

Veiled vor S tråben, sign vor Flid, M odtag vor Tak, du store G ud!

For hvad du declte ud.

(10)

Nr. S. De glade Born.

i

Lystig vi ftn g e og springe og lege, Udenfor Regnen paa Ruderne staa'r, Her har v i lune og stjcermende Vcegge,

Kjoerlighed sorged for Barndom m ens A a r.

Fader og M oder maae staffe os Brodet, In g e n kan leve a f Loier og S an g,

Barndommens T id bor ei vcere forodet Bornene blive dog vorne engang.

Glade vi ville i Skolen os samle Regne og skrive og stave os frem,

Engang naar Fader og M oder er gamle Tjene v i B rodet t i l os og t i l dem.

Nr. 8. Bon.

Bevar, o H e rre ! i vort S in d D in himmelsendte Lcere,

A t vi paa G udsfrygt lcegge V in d O g Troens F rugter boere;

O g leve dig til.V elbehag,

O g derved modnes D a g fo r D a g T il H im lens F ryd og DEre!

»

Nr. 7. Trost i Sorg.

Brodre, hvorfor flyde T a arer uden T a l,

M ange S u k frembyde,

Som ei hores stal;

(11)

V o r t yied A ly n k og Klagjk, H vo r er Eders M od,

E fter bittre D age B liv e r Enden god.

M indes Eders Fader O g hvor god han e r, A ld rig han forlader S in e Skabninger.

H an i N od os sender L i t uventet Lrost

L it han kjcerligt vender Sm erten om t il Lyst.

A k! vi Blinde, Svage Kjende ei vort P e l, D et, hvorfor vi klage, Oste er vort Held.

Meget her i Live

E l vort S in d anstaaer, Lad os bedre blive,

A lt da bedre gaaer.

Hvem vor Gud har givet S and F ortro st t il stg

Gjennemvandrer Livet T ry g og lykkelig,

Jorden og dens V rim m e l A gter han ei meer,

N a a r t i l Herrens H im m el H an med L illih seer.

Nr. 8. Julevise.

Her komme dine arme Smaae, O 3esu, i din S ta ld at gage.

(12)

O p lys enhver i A M og S in d A t finde Veien t il dig ind.

V i lobe dig med S an g imod O g kysse S tovet fo r din Fod ; 0 salig' S tu n d , o klare N a t, D a du blev fodt, v o r - S M e fla t!

Velkommen fra din Himmelsal T il denne Verdens Grcededal,

H vor man dig intet Andet bod

End S ta ld og Krybbe, K o rs og D o d ! A k ! Jesus, ak! hvor gaaer det til, A t dog saa Faa betcenke v il

D en synderlige Kjcrrlighed,

D e r drog dig t i l vor Jam m er ne d!

O , drag os S m aa dog t i l dig hen, V o r sode, fromme Sjceleven,

A t hver a f os saa inderlig 1 T ro m mga omfavne dig.

Lad Verden ei med al fin M a g t O s rokke fra vor Daabes P a g t;

M en giv, at al vor Lcrngsel maa T il dig, t i l dig alene staae!

Nr. 8. Vaarmorgenen.

, A lt glimrende bcever D et duftende B la d ,

O g Loerkcn alt sveever M od H im len saa glad, I Bcrkken henflyder D en brogede S ky,

O g Morgensang lyder F ra vaagnende B y .

(13)

-O, jeg v il forglemme H ver kunstlede Trang

O g blande min Stemme Med Fuglenes S a n g ;

S n a rt enkclt de qvoede Med sorglose S la g

O g hilse med Gloede D en vorende D a g . N u Solen fremstiger

S aa prcrgtig og klar, O g Riimsrosten viger, S o m Grasstraaet bar;

R un dt om M illio n e r Forenes i Chor,

H o it hvirvle de Toner

„ V o r Skaber er s to r!"

. 1v. Den gamle Land mand til sin Son.

V iis stedse Trostab, W rlig he d I n d t il din kjole G rav,

O g viig ei mindste Fingersbred F ra Herrens Veie af.

S om over Enge blomstersmykt' D u glad da vandre stal,

D a kan foruden G ru og F ryg t D u vente Dodens Kald.

D a bliver Leen i din Haand O g Ploven dig saa let,

Ved Noisomhed og munter Aand K u n trives S orgen stet.

(14)

D a sinlle Ta arer. elstte H l-n , Bedugge tit din G ra v,

O g Blomster med en D u ft saa stjsn Fremspire stal deraf.

I D alens Skjod en Hytte laa Ved Bredden af en K ild e ,

Dens Vceg var Leer, dens Tag var S tra a , D ens Hegn var Roser vilde;

D ens Eiers Lod var Fattigdom,

D o g var han glad, th i han var from . K un ringe var hans H jord og Land Hans B rud ei havde Frcende,

H un var saa arm, saa god som han, O g derfor tog han hende;

K u n Tak t il Gud, ei Klage lod Ved Kildevand og sparsomt B ro d . En Foraarsaften Hyrden sad >

Ved Hytten med sin Q vind e, N u , K one! sagde han saa glad, N u veed jeg Raad at finde,

O g vi kan lindre Brodres Nod,

Endstjondt Gud gav os sparsomt B ro d . See hist den V e i i ode S and

O g trindtom nogen Hede,

D e r maa den tratte Vandringsm and O m Ly forgjeves lede;

O m vi kun plante der hvert A a r

E t gavnligt Trce hver Host og V a a r?

Knap gryer den naste Morgenstund, D e froe t i l Arbeid. ile,

(15)

N u staser en sval og ls v rig Lund T i l tratte Vandrers H v ile ;

Her lagde man og deres Veen M en der er ingen Mindesteen.

Nr. 12. Vaarsang.

O p , syng og gloed' dig, Danm arks S y n , V o r S o er blank, vor Skov er gron O g blomsterrig vor D a l;

Med Mailovkrandsen i sit H aar H un kommen er den unge V a a r, H un pyntet har sin S a l.

D en S a l er hoi o g -ly s og stor, E i paa den hele vide Jord '

E r M a rk og Eng saa g ro n ; E i paa den hele Verdens O

E r D a l og H o i og Skov og S o O g L u ft og S ky saa stjsn.

See, Him lens Fugle det forstaae, D e Sydens Herlighed forsmaae O g reise glad mod Lstord;

Her haver sig det frie B ryst, Her soge de med freidig Lyst D e gamle Glceders S p o r.

Her lu fte r det fta dybe Hav,

Her toner det fra O ldtids G rav O m store Kam pers J id ;

Her sjungcr end den danste M and O m S kjolds og FrodeS Fodeland O g om den gamle T id .

, *

Her sjunger end den mindste D reng O m Danm ark, deiligst V ang 'og Eng,

(16)

1

11

1

/

O m Skjoldungatten bold;

Her sjunger end den mindste M o O m W ren s V e i paa stolte S o , O m Z u u l og. Tordenstjvld;

Nr. 13. Aftenbon.

N a a r Morket Jorden blinder.

D en S tu n d da os paaminder.

A t Tiden, hurtig gaaer;

D en kommer ei tilbage, O m nok saa hoit v i klage,

O g snart den samler A a r til A a r.

N u lukker sig m it V ie , Gud Fader i det Hole

3 V a re ta g t m ig ta g ; '

F ra S yn d og S o rg og Fare , . D in Engel mig bevare,

S o m ledet har m in Fod idag.

I Nattens tause Morke

D e t Forsat, G u d! D u styrke.

A t jeg v il t« lk c s ,D ig ; N a a r S olen atter smiler

Jeg t il m in Skole iler,

D a er jeg glad og ly fte lig .

Nr. 14. Fædrelands Hymne.

G u d ! fljerm vor Konges H uus, Fjenden med B a ld e knuus;

Skjenk os din Fred!

Krast la g i Kongens A rm , M o d i hver B orgers B a rm , A t han i K rigens Larm

Kjek staaer bered!

(17)

Lad over Bolgen blaa

Snekker med R igdom gaae T ry g t t il vor Kyst.

H ver i sit Hverv, sin Stand Virke som Hcedersmand,

A t v i i Fadres Land Leve med Lyst!

Lon Bondens Sved og F lid , Laden i Hostens L id

Bugne af K o rn ;

Lad fattig Fisters Net V rm ge ham rige D r a t, A t Landet vorder et O verflodshorn!

Borgersind, Enighed,

Trofasthed, F lid og Fred V a rn e vort Land!

Lange vi stemme i:

Konge! dig signe vi, S ty r Landet, at vi frie Prise dig kan!

Nr.LS. Uskyldig Sorgleshed

Dersom du v il fr i og l e t . Gsennemvandre Livet,

Fuglene dig lare det, D em den Lod er givet;

Tiden dem ei bliver lang.

S orgen de ei kjende,

Dagen hilse de med S ang O g med S ang den ende.

Hver en D ag fo r Fuglene H a r sin egen Plage,

(18)

Jngentid man dem stal ste K or i M orgen klage;

S a a i Gammen svinde hen V a a r og H e ft og Som m er, Hver forglemmer V interen Ligetil den kommer.

Dersom du v il f r i og let Gjcnnemvandre Livet,

Fuglene dig lcere det, D em hen Loh

er

givet;

O g med Fuglene vi har Hist en k ja rlig Fader,

Han i. V a re ta g t os ta'er, A ld rig os forlader.

Nr. Ib. Morgenbon.

Dagen nu igjen frembryder, Natten med sit Morke svandt;

H erre! jeg min Tak dig yder F or den Nattero, jeg fandt;

Mens jeg sov saa tryggelig, H a r du vaaget over m ig;

D en, som du, o G u d! beskjarmer.

In te t O n dt t il ham sig narm er.

Fader! lad din Haand ledsage M ig i D a g paa rette V e i;

Hold fra A fve i mig tilbage, S ty rk m ig , at jeg snubler ei!

G iv, jeg elsker dine B ud , Lyder dig, Algvdheds G ud!

Lad mig mindes, at dit O ie Skuer hver m in I d r a t nole!

(19)

.D o g , hvad Dagen mig skal give, Ene staaer t dit Behag,

Jeg veed ei, om den skal blive Medgangs eller Modgangs D ag.

G iv, at jeg med stille Aand Tager A ltin g a f din Haand;

Jeg da ender Dagen rv lig ,

T h i jeg veed, du sorger tro lig !

Nr. 17. Bornepsalme.

Lover G u d ! I Barndom s stille Urtegaard han fo rt os h a r;

Ledet t i l sin Kundskabskilde,

H vor den strommer reen og klar.

Lover G u d ! Hvorhen vi troede, Hver en Blomst, hver Fuglerosi Gav han M a g t t i l os at gloede, S aa vi aldrig savne Lyst.

Lover G u d! H an har os givet Norsomhedens oedle S k a t;

Hvo, som gjemmer den i Livet, Lykken aldrig har forladt.

Lover G ud! V i vanke ro lig t Ved hans Haand i Verden u d ; A lt omkring os er fo rtro lig t,

A lt er skjont: vi gaae med G ud!

Nr. 18. Ungdommen.

D e r er en S tund, D in Sjcel er sund, O g du

er glad

(20)

Ved B lom st og B la d I M a rk og Lund.

D in Sm erte veg, N a a r Taaren steg;

D in B a rm er om O g Livets D ra m E r dig en Leg.

D it S in d er let, E i Foden trcrt, E i Veien tung.

N u er du ung O g foler det.

Uskyldighed <

O g Hjertets Fred Forlad os ei! '

P a a Fremtids V e i D u smile ned!

Nr. IS. T il mit Fodeland.

D u lille O Paa Havets blanke Vove

Med fagre Blom ster om din gronne S tra nd , Med Fuglene i dine Bsgeskove,

Jeg elsker dig, du er m it Fodeland.

D u O ldtid s Kcrmpehoi, som Gestonsmoen Udploiede engang for Skjold og D an,

Med hvide O ffe rd yr af Mcelarsoen, Jeg elsker dig, du er m it Fodeland.

D u Soens fagre Lilie, som smiler O g spirer blomstrende i salten V a n d ; D u , i hvis Bceger G ifio n end hviler,

Jeg elsker dig, du er mit Fodeland.

(21)

D u Jord, hvem B olgen bringer Morgenroden T i l dine Kyster hist fra Havets Rand,

Hvem S olen kysser i sin sidste Globen, Jeg elsker dig, du er m it Fodeland.

D u Havets B ru d , hvis B rudgom evig taler O m haablos Elskov t il din kolde S trand,

Jeg qvcrder, naar m in sidste S o l neddaler:

Jeg elster dig, du er m it Fodeland.

Nr. 20. Joseph og hans Brodre.

M in fjortende V a a r kun jeg skued', M in e B rodre fulgte jeg fr o ;

I m it Hjerte Kjcerlighed lued',

H vor kan et B a rn paa Fjendskab troe?

B i i Sichems yndige D ale

Grcessed' Hjorden ved Kildens B re d ; Jeg var B a rn i G jerning og Tale O g Lammet lig i Frygtsomhed.

I Ly af tre P a lm e r jeg knceled', ' From t t il Him lens Herre jeg bad;

M ine Brodres H jerter besjceled'

K u n mod mig Arm e Hevu og Had.

I en A fgrunds fugtige Gjemme Kastcd' de deres Broder ned;

Ikke hjalp m in klagende Stemme, M in Graad og min Uskyldighed.

D e r laa jeg og ventede Dodcn, M en sig S o rg kan vende t il Held, E i de Grumme fuldbragte B roden, D e solgte mig fo r G uld som T r a l.

Mens meh vild og povgjeprig lDlcede

(22)

D e besaae det dyrtksobte M u ld , , Jeg m in Fader maatte begroede

O g dem, som mig solgte fo r O uld.

Nr. 21. Hsstvise.

3 bare TErmer gaae V i K arle her og flaae;

H v o r vore Leer blinke,

D e t hsie G ra s maa synke V i K arle gaae og flaae.

O hvor det dog er godt, A t V eiret er lid t g ra a t;

N a a r S olen os ei broender.

D e t gaser saa godt fra H an de r;

D a flaae v i H o med Lyst.

M en ingen R egn idag, F o r A lt er under Tag.

Lad Pigerne, som rive, E i heller vaade blive.

O see! hvor flink det gaser.

N u K arle, raste D r a g ! F rist frem ad! lige S la g ! See, du ei Leen taber,

D u der, som staaer og gaber 3 Deiret ester S te g !

See vore P ig e r der.

H vor raste de ei e r;

See kun med hvilken 3ver D e t torre H o de riv e r

O g fatter det i S ta k ! - N u kun det H jorne her, O g saa vi fardig er

(23)

18

^ O g ligge ved vor Stakke' O g synge, lee og snakke - O g faae et godt G las O l.

. H vo r mangen stakkels R ig M M ^ misunde mig?

. D en Arm e veed det, ikke, H vor sodt det er at ligge,

N aar man har stabt sig t r a t !

Nr. 22. Et Barns Sang.

N a a r jeg ret betanker, Lykkelig jeg er,

A ld rig man mig kranker, A lle har mig kjar.

Jeg kan hoppe, svnge, M ig i T ra e t gynge Nok saa lystelig : Jeg er lykkelig.

Ikke jeg mod R iger B ytter Faders Gaard, Katte jeg bekriger

O g let S eier faaer, TEnder og Kalkuner, K y llin g e r, Kapuner S tr a r forsamle fig , N a a r jeg viser mig.

N a a r m in Gud jeg lover, F o r jeg flum rer ind,

R o lig t jeg hensover

Ved m in Moders K ind

O m en D ro tn mig skakker, s t r a r en A rm udstpakker

(24)

«

S ig .o m h y g g e lig F o r at .favne m ig.

Gode G u d ! m in Tunge Endnu u ra n t er

D ig den Lov at sjunge, Jeg dig skylder her.

G jo r mig altld lydig, A rtig , from og dydig, O ! hvor lykkeitg

' ^ G jo r du da ei yug.

Nir. 23. Borns Tak for gode Foraldre.

0 gode Gud, jeg takker d ig , E n k ja rlig M oder gav du mig,

E n god, en trofast F a de r) Jeg kjender ikke Livets V ei,

M en deres Naad og Lcerdom ei P a a Veien mig forlader.

. O G u d ! lad mig betanke ret, Hvad fra m it forste Aandedrat Jeg deres O m hu skylder;

D a rores jeg saa inderlig,

O g K jarliahed t il dem og dig M in hele S j a l opfylder.

M it rorte Hjerte bryder ud 1 B on t il dig, algode G u d ! D en Svage kan du styrke;

G iv , jeg dem lyder redelig, D e lare mig at kjende dig O g trofast dig at dyrfe.

(25)

Lon du dem selv med Miskundhed, O g din Velsignelse udbred

T i l hvad de foretage;

O g lad dem finde Trost hos dig, - N a a r Alderdommen noermer sig

Med skrobelige D a g e !.

Nr. 24. Hustruens Afskeds- qvad.

O ver Velgen hist, hvor Skyen daler, H vo r S olen falder paa det hvide S c il, H vo r med Aftenguld sig Snekken maler,

F lyg te r m in Kjoerlighed bort paa det glatte, der rullende S peil.

Ak, m in Glcrdesdrom paa Livets Volge S iig , om paa Bolgen du forsvandt;

O , lad m in Lcrngsel dig paa Veien folge

B o rt t il det fremmede Land, som bag rullende B olger forsvandt.

K u n i Uger tre glad ved hans S ide

Jeg vandred', smykket fro med Hymens K ra n d s;

S to lte Snekke, du med V in g e r hvide

G ru m t river ham fra m in B a rm ud t il Bolgernes farlige D ands.

Voer barm hjertig mod m ig, stolte Bolge, T ry g t boer ham t il den fjerne H a v n ;

D ig skal m it Lcengselssuk med B onner folge

I n d t il, med vaiende F la g , ham du forer igjen til min Favn.

(26)

c

Nr. 2S. Morgensang.

Morgenstund har G uld i M u n d ;

Morgensol Guds Rigdom s Vceld oplukker;

Glad i gyldne Morgenstund

Fattigst F u g l i Straalehavet dukker.

Morgenglod gjor Kinden ro d ;

M o rge nlu ft Guds Sundhedsbrond omsuser;

Livets Vceld i M orgenglod

S tro m m er ud igjennem Himmelstuser.

O p

i

friste M orgenstund!

Fryd dig, Sjcel, som Fuglen i det H o ie ; Fattigst Sjcel er rig og sund

Med Guds rige Herlighed fo r

Vie.

Nr. 28. Marsch til Haven.

N u Farvel du Stuelust,

F a r nu vel, I haarde Bcenke, Haven v il sin Blom sterduft O g stt blide Grcrs os stjcrnke,

Haand og Fod v i rast v il rore, E n, to, tre, i H a rm o n i!

M v il springe, lobe, kjore, Ester Fuglens M elodi.

Hisset ude Blomsten staaer I en rod og blommet K jole, S elv den ikke H orren saaer, K a n ci spinde, vceve, spole,

D o g har den saa smukke Klcrder O g saa fim og deilig D ra g t,

A t ei nogen Konge trcrder Frem med mere HoitidSpragt.

(27)

Fuglen flyver ftank og fti

O m fra Green t i l Green og synger, E l den hoste kan som vi,

Zngen S o rg dens B ryst dog tynger.

S e lv vor Herre for den sorger, Dakker B o rd paa M a rk og E ng.

O m sin Fode ei den sporger, . S o te r ro lig t t sin S e n g .

Gud flee L o v ! th i oasaa vi H a r en Fader i det H o ie ! Han forlader ei vor S ti,

P a a vort T a rv han agter noie.

D e rfo r v il v i nu os bade R e t i Solens milde GlandS;

Gud seer ejerne, vi er glade, S ving e os i lystig D ands.

Storken sidder paa Bondens Tag, H an seer over M a rk og E nge;

D e t bliver saa deilig en Foraarsdag,

N u kommer den favre T id , jeg vented saa lange.

Storken klapprcr paa Bondens Tag, O g Gjogen kukker i Skoven;

Med M a ilo v nu kommer fljo n V alborgs D a g , N u stiger der Pintseglands med S o l over Voven.

Storken flyver fra Bondens Tag, Han spanker i gronne Enge;

Han kommer som Gjcrst t il fljo n V alborgs D ag, H an bringer den favre T id , eg vented' saa lange.

Storken flyver t i l Hosten bon.

Han kommer igjen ad A a re ;

(28)

.

D u Sommerens Gjcest! d va l ikke fo r kort,

Velkommen du fadre T id , jeg elsker saa saare!

Rr. 28. Hostsang.

V ipper springe . O ve r K lin g e

Under Leers L yd ;

B rune P ig e r dandse, Spege, flette Krandse, O v e ra lt er F ryd .

2ttt sig glceder, M u nte r qvcrder

Hver, saa godt han kan^

Toet M Kistddantmen Spise D avren saNtmeN D reng og Bvndemand, Hans og Tyge

Leen stryge,

Meie S kaar paa S ka a r;

Pigerne begynde Sorden op at binde, A lt saa lystigt gaaer.

Froe i K lynge P ig e r synge

Under Leers K la n g ; J a , t il Dagen viger, O g t i l M aanen steger.

' Lyder munter S a n g . Hver nu spoger,

Hjertet soger

Don, som gav vet Haab;

(29)

O g , naar Maanen smiler, P a rv iis hjem man iler Under Jubelraab.

Nr. 2S. Thyre Dannebods Vise.

D anm ark, deiligst V a n g og Vkenge, Lukt med B olgen blaa,

H vor de vorne, danste Drenge K an i Leding gaae,

M od de S a re r, S la v e r, Vender, H vor man dem paa Tog hensender.

Een T in g m angler fo r den Have:

Ledet er af Lave.

A t dessnarer' fcerdes kunde Barket med B eh or,

D ro n n in g Thyre lod fra Grunde Reise, hvor man kjor,

Gjennem Volden sig en B u re ,

Paa

det V a rk at holde K u re *).

S le t sig Noget kun v ll foie Under fremmed

Die.

Ester Onste vored' Volde«, Dannevirke kaldt,

S o m har mangen T o rn in g holden, F o r den siet forfaldt.

Ledet, sagde D ro nnin g Thyre,

H a r vi h a n g t; Gud Vangen h y re **), A t den ingen Fremmed bryder

E lle r Hofbud byder.

*) Bagt. *>) ff-tte.

(30)

2S

Dannemark v i nu kan ligne M ek en frugtbar V an g,

Hegnet trindtom kring; Gud signe D et i Nod og T ra n g !

Lad som K o rn opvore Knegte, D e r kan frist mod Fjenden fegte, O g om Dannebod end tale,

N a a r hun er i D vale.

Dengang jeg drog afsted, Dengang jeg drog afsted, M in Pige vilde med,

Ja m in P ig e vilde med.

D et kan du ei m in D e n ! Jeg gaaer i K rigen hen,

O g hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igjen.

Ja var der ingen Fare, saa blev jeg her hos dig, M en alle Danm arks P ig e r de stole nu paa mig.

O g derfor v il jeg siaaes som tapper Landsoldat.

H urra, H urra, H u rra ! M in Fader og min M oer, M in Fader og m in Moer, De sagde disse O rd ,

J a de sagde disse O r d : N aar dem v i stole paa I K rigen monne gaae,

Hvem stal saa ploie Markerne, og hvem stal Grcessetsiaae?

Ja det er netop derfor, vi A lle maae afsted,

For ellers kommer Tydsten og hjalper os dermed. . O g derfor v il jeg siaaes som tapper Landsoldat.

H urra, H u rra , H u r r a !

Nr. 3V. Den tappre Land-

(31)

N a a r Tydsten kommer her, N a a r Tydsten kommer her, Beklager jeg Enhver,

Ja beklager jeg Enhver.

T il Peer og t il P o u l

H an siger: „ D u bist fa u l" ,

O g stjcelder man ham ud paa D anst, saa siger han

„H o ls M a u l"

F o r Folk, som taler alle S p ro g , er det nu lige fedt, M en Fanden heller rute for den, der kun kan eet-, O g derfor v il jeg staaes som tapper Landsoldat.

H u rra , H urra, H u rra ! O m Dannebrog jeg veed, O m Dannebrog jeg veed,

D en faldt fra Him len ned, Ja den faldt fra Him len ned.

D en flagrer i vor Havn.

O g fra Soldatens Favn,

O g ingen anden Fane har som den sit eget N avn.

O g den har Tydsten haanct og traadt den under Kod N ei dertil er vor Fane for gammel og fo r god.

O g derfor v il jeg flaaes som tapper Landsoldat.

H urra, H urra, H u rra ! V i byde Fjenden Trods, V i byde Fjenden Trods, N aar Kongen er med vs, Ja naar Kongen er med os.

Med draget Svcerd ban staaer, Han snakker ei, men flaaer,

S aa dansk som ban var ingen Konge her i mange A ar.

De lade, som de troc, at han inte meer er fri.

O g selv v il de dog ha' ham i det tydste Slaverie.

Sec derfor v il jeg flaaes som tapper Landsoldat.

H u rra , H urra, H u r r a !

(32)

F o r P igen og vort Land, ' z F o r Pigen og vort Land

V i kcempe alle M and, j

Ja vi kampe alle M and. ' . ?

O g vee del uste D ro g ,

D e r elsker ei sit S p ro g ' !

O g ei v il offre Liv og B lod for gamle Dannebrog. - M en kommer jeg ei hjem t ll min gamle Faer og M oer, § Kong Frederik v il troste dem med disse hersens O r d ;

S it Lofte har han holdt, den tappre Landsoldat.

H u rra , H u rra , H u r r a ! . ^

Velkommen igjen Guds Engle smaa F ra hoie Himmelsale,

Med dcilige Svlskinskloeder paa ' I Jordens Skyggedale,

Trods klingrende Frost godt A a r I spaae F o r F u g l og Soed i D vale.

V e l modt, under S ky, paa Kirkesti, Paa Snee, ved M idnatstids

Udboere vor J u u l ei noenne I ; D erpaa tor v i vel lide'

O , ganger dog ei vor D o r forbi.

O s volder ei den Q v id e !

V o r Hytte er lav, og saa vor D o r, K u n Arm od er derinde;

M en gjcestet I har en Hytte for D et drages vi til M in d e :

E r Kruset af Leer, og Kagen to r

31.

Deri

stg Engle finde!

4

Med venlige Oine himmelblås

3 Vugger og i Senge,

(33)

V i P u s lin g e r har i hver en V ra a , S o m Blomster groe i Enge.

O , synger fo r dem, som Larker staae, S o m hort de har ei lcrnge!

S aa dromme de sodt om Bethlehem, O g er det end forblummet,

D e dromme dog sandt om Barnets Hjem, S o m laa i Krybbcrum m et;

D e dromme: de lege J u u l med dem, H v is S an g de har fornummct.

Nr. 32. Sang for Danske

H vor B olgen larm er hoit fra S o O m Danm arks gamle Rige,

- H v o r Bogen krandser Land og O , S o m Uskyld Slettens P ige,

D e r er m in elskte Fodestavn,

D e r jubler jeg m it D anm arks N a v n ; T h i der er godt at v a re !

I D anm ark kneiser intet Fjeld E i gjemme stolte Bjerge

D ct'rode G uld t il Ladheds T ra l, E i Jern t i l vald igt V a rg e ;

M en Guldet rig t paa Marken groer, O g Jernets Krast i Arm en boer,

Uvabnet har den V a rg e . O , straal fra D ie t uforsagt

D u P ra g a f Nordens Stempel, E t O rd , et Haandstag vare P a g t O g Barm en Trostabs Tempel)

Ja, T ro fla b ! du est Danmarks V a rn , D u est et S kjold a f hardet Jern,

Du cst vort Dannevirke!

(34)

O Dannebrog, vort H im m e lfla g ! Tilaand os M od og Styrke,

V if t hoit mod S ky i blodigt S la g , Spred Lys i Kampens Morke,

Fraoven har en Stemme ta lt, - . D u ned t il os fra H im len faldt

O g stal til H im len haves.

O g ret som i dit P u rp u rfla g D e t hvide K o rs staaer tegnet, A t tyde christent Sindelag A f Kjcerllgbed omhegnet,

S a a styrke Retsind K rigens Aand O g knytte Fredens Broderbaand O g fijerme Land og Konge!

Nr. 33. Opmuntring til

Glade.

Lad os Krandse binde F o r vor Leg og S p il, V i paa Engen finde Blom ster nok d e rtil;

Kommer dem at bryde, F o r de visne hen,

A ld rig stal vi nyde Deres D u ft igjen.

Undefulde Enge

Aabnes for vor Fod, Favre Blomstersenge S m ile os im od;

A lt omkring os blinker S v o b t i Morgenglands, A l N atnren vinker

O p t il D ands, t il D a n d s !

(35)

I l e r ! Blom st og Gloede S vinde hurtigt bort,

O g den Vei, vi trade, E r saa saare kort;

^ F ro i Barndom s A lder V i da vare vil,

S n a rt jo Dcekket falder F o r vor Leg og S p il.

Nr. 34. Opmuntring til Arbeide.

i

O p , munter t il A rb e id ! A lt S olen opstaaer, A lt Duerne kurre og. Vagtlerne staaer.

H oit Loerken alt hcever de zittrende Toner, Smaafuglene synge i Skovenes Kroner.

T h i munter til Arbeid ! A lt S olen opstaaer!

O p , munter t il Arbeid! saa byder os P lig t.

.H v o r til har vi Hcender undtagen til S lig t?

Lad Fuglene synge, de kan jo ei andet;

D e ellers v ift gjerne og gavnede Landet.

T h i munter t il A rb e id ! saa byder os P lig t.

Nr. 35. Til Dannebrog.

V if t stolt paa Codans Bolge Blodrode Dannebrog!

D in Glands ei N a t stal dolge;

E i Lynet dig nedslog.

D u over Helte svceved',

Som.sank i Dodens F a v n ; D it lyse K ors har havet

T il H im len Danm arks N avn.

(36)

. F ra Him len er D u faldet, D u Danmarks H e llig d o m ! D id har D u Kcemper kaldet,

S om Verden leder om.

Saalcrnge R ygtet svinger S ig over Land og S o ;

Mens Nordens Harper klinger, D in Roes skal ei uddoe.

S y n g hoit i Kampens B ulder O m Juel, din Kcempe bold;

N a a r Tordnen om mig ru lle r, D u sjunge Tordenskjold!

O g flyver du mod Himlen I stolte Luers Favn,

D a ncrvn for Stjernevrim len D in hoie Hvidtfeldts N a v n !

Hver Gang en Stjerne funkler, E n Helt D u ncevne kan;

M en Ingen, som fordunkler D in store Christian.

P aa Lysets Kyst han stander I Seiersklcedebon,

Hver Gang en Kcempe lander Hos R ud og Absalon.

Dannevang, med grenne B re d , Ved den blanke V o v e !

I dit Skjod er Kjcrrlighed, Fred i dine Skove;

Fuglen synger hoit i S ky O ver Kcrulpehoie,

(37)

M en i D alen smiler bly V aarfiolens D ie .

Dannevang, din Blom sterarm Fadrene omflynged;

Kjcerligt glsder Sonnens B a rm , H vor hans Vugge gynged.

3 de danste Fcedres S p o r, Under Egestygger,

D e r, hvor Trostabsfuglen boer, Enigheden bygger.

Een er Fader fo r os her, V i har fcrlleds Moder,

D anm ark er vor Moder kjoer, Danm arks S o n vor Broder.

S o m eet H jette, Favn i Favn, Broderfolket flam m e!

3uble h sit dit Fadcrnavn Gamle Skjoldung stamme!

H il dig D ro t! og h il dig Land Ved den blanke P o v e !

Blom steroer! gronne S tra n d ! Lyse B og estove!

Her er Trostabsfuglen graa, Fcedres Hoie gronne,

Vennen trofast, Himlen blaa, Slettens M o er stjonne.

Her er S ang og Harpeklang, Her er Fryd og Gammen,

Her vi flum re stal engang B roderlig tilsammen.

Her vi leve stal og doe, S o m de Fadre gjave;

(38)

S S

Leve Konge, V en og M o !

Gamle D anm ark leve! .

. /

Nr. 37. Modersmaalet.

Moders N a v n er en himmelsk L y d , ' S a a vide som B olgen b la an cr;

M oders Rost er den Spades F ryd , O g glader naar Isen graaner,

S o d t i Lyst og sodt i Nod, S o d t i Liv og sodt i D o d , S o d t i E fterm ålet!

Moders Rost er den Vuggesang, D e r huer os bedst af A lle ,

M odersm aal har en himmelsk K lang, N a a r Bornene „M o d e r" lalle, . S o d t i Lyst og sodt i N od, .0. s. v.

M odersm aal var de Kongers S p ro g , V i mindes med F ryd og hadre,

M odersm aal var de K am pers og, V i kalde med Stolthed Fadre,

S o d t i Lyst og sodt i N od, 0. s. v.

M odersm aal er det K raftens O rd , S o m lever i Folkemunde,

S o m det elstes i S y d og N ord,

S a a sjunges det sodt i Lunde, . . S odt i Lyst og sodt i N od, 0. s. v.

M odersm aal er det Rosenbaand,

S o m S tore og S m aa omstynger, , I det lever kun Fadres Aand,

O g deri kun Hjertet gynger,

S o d t i Lyst og sodt i N od, 0. s. v.

(39)

34

M odersm aal er vort Hjertesprog, K u n los er al fremmed Tale,

D e t alene i M u nd og B og

? . K an vcekke et Folk af D vale.

S o d t i Lyst og sodt i N od, o. s. v.

Nr. 38. Glade over Fode-

O hvor gjerne saae jeg ikke Sjcellands hoie Bogelund, H v o rfra loengselsfulde Blikke

Sendes over O resund!

^ S n a rt kan S yn e t udbredt ile Med en S e ile r over S o ,

S n a rt i mindre Kredse hvile S ig paa Tycho Brahes O .

Hvilken Udsigt der man n yd e r!

H o r fra Kronborg hvor det skyder!

F ra et Dampskib Sangen lyder:

La, la, la.

S ynker S olen dybt bag Skoven - O g forgylder hvert et B lad ,

S tig e r Maanen op af Boven, Luttret i det salte Bad.

V inden har sin Retning dreiet, B olgen vcelter sig mod Land, Kaster Skum paa Fiskerlejet,

D e r hvor Nettet staaer ved S trand.

See de rode S e il som gynges See paa Veien Folkets K lynge?

H o r i Skoven hvor de synge:

La, la, la:

(40)

Nr 39. Folkesang.

Kong Christian stod ved hoien M ast Z N o g o g D a m p !

Hans Vcerge hamrede saa fast,

A t Gothens H jelm og Hjerne brast, D a sank hver fjendtlig S p e il og M ast J .R o g og D a m p .

F ly , streg de, hver som flygte kan, Hvo staaer mod Danm arks Christian

I K a m p !

N ie ls Iu e l gav A g t paa S torm ens B ra g , N u er det T id ;

Han heisede det rode F lag

O g stog Paa Fjenden S la g i S la g ;

D a streg de hoit blandt S torm ens B r a g ' N u er det T id !

F ly , streg de, hver som veed et S k ju l,

Hvo kan bestaae mod D anm arks I u e l . I S t r id ?

O N o rd h a v ! G lim t as Vessel brod D in tykke S k y !

D a tyede Koemper t il dit Skjod,

T h i med ham lynte Skrcek og D o d ; - Fra V a le n hortes V ra a l, som brod D en tykke S ky .

F ra D anm ark lyne r Tordenskjold:

Hver give sig i H im lens V o ld O g fly !

D u Danstes V e i t il RoeS og M a g t, M odtag din V en, som uforsagt

T o r mode Faren med Foragt,

O g kjek som du mod S torm ens M a g t Sortladne H a v !

(41)

O g ra fl sgjennem S a n g og S p il O g Kam p og S eier soer m ig t il

M in G r a v !

Nr. 4V. Fadrelandssang

Duftende Enge og kornrige Vange,

Solverblaae V over om flovkrandste Kyst, Gyngende Snekker og jublende Sange, D e t er vort Fædrelands V a ld e og Lyst.

T it ploier Dansken de fjerneste B olger, S tundom han fardes i fremmede Land;

Stedse dog M indet om D anm ark ham folger, :,:T r y lle r ham sodt t il dets elskede S tra n d .

H er var det K am per paa V an g og i Lunde Voerned om Uskyld og knusende V o ld .

Knejsende Hoie, hvor Fadrene blunde, Vidne om Kraftens og Frihedens O ld . H o it have Konger, ved store B edrifter, Helte, ved kjak og berommelig F ard,

Skjalde, ved Sange, og Vise ved S krifte r, Havdet vor D anriges aldgamle V a rd .

End throner K raften i Egenes Skygger, Frihed end boer under Nordboens Tag, LEtten af K am per vor A rne betrygger, R c tfa rd omsvaver vort B anner og Flag.

R e tfa rd og Frihed vort Lssen mon vare, D en ikkun hylder den nordiske M and.

Fred om vor Hytte, og S kjold om vor HEre!

H im len velsigne vor D ro t og vort L a n d !

(42)

Nr. 41. Solen.

I Osten stiger S ole n op, D en spreder G uld paa Sky, Gaser over H av ,og Bjergetop,

Gaser over Land og B y .

D en kommer fra den favre Kyst, ^ H vor Paradiset laa,

D en bringer Lys og L iv og Lyst T il S tore og t i l S m aa.

D en hilser os endnu saa smukt F ra Edens M orgenrod,

H vo r T ra e t stod Med evig F rugt, H vor Livets V a ld udstod.

D en hilser os fra Livets Hjem , H vo r sorst Guds Lys oprandt

Med S tjernen over Bethlehem, S o m Ostens Vise fandt.

O g med Guds S o l udgaaer fra Ost En hiniMelsk G lands paa Jord,

E t G lim t fra Paradisets K yst, H vor Livets A b ild groer.

O g alle S tje rn e r neie fig,

H v o r Ostens S o l gager frem, D e n synes dem h iin S tjerne liig , D e r stod ved Bethlehem.

«

D u S oles S o l fra Bethlehem, Hav Tak og Lov og P r iis ,

F o r hvert et G lim t fra Lysets Hjem O g fra dit P a ra d iis !

(43)

Nr. 42. Maanen.

N a a r M aanen sidder paa H im lens B laa O g titter ind gjennem Ruden,

D a toenker jeg undertiden saa,

M ens sagte jeg siaaer paa Luthcn.

H v o r lykkelig, M aane! i det Hoie, Hensvoever D u over Jordens M oie O g seer blot til, og seer blot til.

D u skuer D aa rflab er uden T a l O g mangen G jerning utrolig,

D u kjender Sorgendes stille O v a l, M en ogsaa Trosten sortrolig.

D u stuer, hvor mangen Taare rin d e r) M en V e i op til D ig ei S orgen finder, D u er.for hoi, D u er fo r hor.

O , kunde hoit jeg oploftes t il D ig Langt bort fra Sorgerne trange, V is t In g e n her vilde savne m ig, A f S lig e gives jo Mange.

O , Gloede! da stal m it trcette O ie,

S o m stuer med Loengsel mod det Hoie, E i groede meer, ei groede meer.

Verden fortabtes, Frelse der stabtes, Christ blev fodt! Lovsyng hoit, o M O D u herlige, o D u salige

De tre Hsitids

O D u herlige, o D u salige Juletid med D in Festlighed)

(44)

T o m t Korset hcenger, G ra v Christus sprcenger, H an stod op! Lovsyng hoit, o M enighed!

O D u herlige, o D u salige P in setid med D in Festlighed;

Christus udsender Aanden og teender

Gjenfodt L iv ! Lovsyng hoit, o M enighed!

Nr. 44. Hjemmet.

O m Glcrder end betegned' hvert Fjed, vi vandred' frem, D og Lcengsel Sjcrlen fylder ved Tanken om vort H jem ; O g aldrig du i Verden v il finde noget Sted,

H vor, som i Barndom s Egne, dit Hjerte foler Fred.

H je m ! H je m ! m it kjcere H je m !

N ei, ingen, ingen P le t er skjon som du, m it H jem ! Landflygtig jeg mod Hjemmet igjennem T aarer seer, A k! stal m in elstte H ytte jeg aldrig stue meer?

S o d t Fuglene der synge med den mig kjendte Rost, D e r atter Fred neddaled' i sorgopfyldte B ryst.

H jem ! H jem ! m it kjcere H jem !

!Nei, ingen, ingen P le t er stjon som du, m it H jem ! F ra H im len stiger Sjcrlen t il Jordens D a le ned;

M e n aldrig kan den glemme sin H im m els Saligbed, M ed Anelsernes Lcengsel i B o n den hcrver sig,

A t komme dog tilbage til tabte H im m erig.

H jem ! H jem ! Saligheds H jem !

Hvad eier Jord saa stjont som du, m it sande H jem !

Nr. 4S. Sang for Danske.

D e r er et Land, dets Sted er hoit mod Norden, O g Dybets Bjerge svomme ncer dets H a v n ;

M en stjon som det er ingen P le t paa Jorden, O g D anm ark ncrvner man dets favre N a v n .

(45)

I solvblaa Vesterhav en deilig Have M ed Bogehegn, hvor N attergale boe,

O g hver en D eel gav Himmelen sin Gave, P aa hver en P le t Velsignelserne g ro e !

F ra Eid'rens S tro m t il Skagens nogne Banker D en jydfle H alvo krummer sig mod N o rd ;

E t herligt L a n d ! dets Folk sig Velstand sanker, P a a fremmed S tra n d det henter G uld ombord.

D e n muntre S tridshingst over Engen vanker, O g S tim e r m yldre i den dybe Fjord,

T i l S ta v n og R oer har Skoven Egeplanker, D ets S sn n e r K ra ft og Snildhed deres O r d ! M od Ost kor denne tvende Have stride

M od S jo lu n d s B red og O d in s gamle O ; N a r Lolland, Falster staaer i K lad er hvide Med Lov om Haaret, Bolgens ranke M o . D e t raske Folk kan ingen M angel lide ; T h i A gren bolger her sig som en S o ,

O m favre Blomstereng staae Lunde b lid e ; Her er det smukt at leve, tungt at doe!

O g dybt mod S y d , hvor Elbens B olge gynger V e l tusind Snekker langs den gronne Kyst,

I fede Marsk, imellem gyldne D ynger, D e rode Hjorde hvile sig med Lyst.

3 ostlig S o , hvor vrede S to rm fu g l synger, B ornholm staaer kraftig med sit Klippebryst, O g dybt i Stenen er Karfunkelklynger,

O g det har M a n d , som lee ad Kampens D y s t!

S a a flille S tro m og Sunde M ark og S ta d e r;

M en Eet er D anm ark, trofast er dets M agt, En B ro a f M a lm Samdragtigheden smeder, F ra Bred t i l Bred, og W rlig h e d staaer V a g t.

V o rt Held er Eet, og falleds er vor Hader,

(46)

(D e n vogter S vardet med sin V aretagt)

O g een den danste B on, hvert Hjerte beder,

„G u d flja rm e Kongen og hans danske S la g t

Nr. 46. Hvitfeldt.

V o rt Fod eland var altid rig t P aa raste O rlo g s Helte,

S o m ansaae Tapperhed fo r P lig t O g skjalv ei, naar det gjaldte,

S a a var vor Ju e l og Adeler

O g Tordenskjold, og mange sleer;

V o rt Fodeland var altid rig t P a a raste O rlogs-H elte.

M en frem for A lle H vitfeldt kan . D en Uforsagte hedde,

Hvo saae sin D od saa vis som han O g gik i den med G la d e ?

O g aldrig han forglemmes stal;

T h i D anm ark frelstes ved, hans F a ld ; V o rt Fodeland o. s. v.

Han under Gyldenlove stred Im o d en ta lrig Fjende,

I S triden havde han et Sted, H vor der var Roes at vinde.

D et Heltens Roes og Glade er I Kam p at vare Fjenden n a r ; V o rt Fodeland o. s. v.

N u luktes m angt et V ie til, H an Lag paa Lag dem sendte, D a pludselig hans storke I l d HanS egot S kib antrrndte.

(47)

„K a p Anker, H vitfeldt! fly t il Land, Ved F lu g t D u Livet frelse kan :"

M en Dannemark var altid o. s. v.

„N e i," svarte han, flye vi derhen, Staaer Danm arks Flaade F are;

O g skulde Danske vove den F or eget L iv at spare?

Doe skal vi, men vi hevnes maar

„ T i l sidste Aandedrcet v i flane!"

V o rt Fod eland o. s. v.

„ T i l sidste Aandedrcet vi flaae!"

Hans Somcend ra fl gjentoge,

D e D od og 3ld rundt -om sig saae, M en uforsagt de floge,

T il Ild e n ind ti! Krudtet brod, O g alle dode Heltedod!

V o rt Fodeland o. s. v.

O g aldrig uddoer H vitfeldts Roes, Hans kjekke Somcends M in d e ;

B o r de ei i hver dansk M a tro s En vcerdig Landsmand finde?

N a a r Danm arks A§re kalder os, S o m de vi byde Doden Trods.

Vcer Fodeland, vcrr altid rig t P a a rafle O rlogs-H elte.

Hvad spora er jeg om Gods og Guld, N a a r jeg er veltilfreds?

Lad Andre have Laden fuld, Jeg noies i m in Kreds,

O g synger glad ved Leens Klang M in M orgen- og Aftensang.

(48)

S aa mangen E n har G uld og Gods O g Snese Retter M a d ;

M en Kjedsomheden sidder hos, O g han er fjeld en glad;

Hvo Meget har, han M eer attraaer, O g Onstet aldrig stille staaer.

D o g stjenker du, o milde Gud, O s Glceder uden T a l,

N u gronnes Skove ved dit B ud, N u blomstre M ark og D a l,

Hver M orgen synger Lserken fro O g N attergal ved Aftens Ro.- O a jeq er alad, tilfreds oq ria Ved uforfærdet M o d ;

T h i Verdners Fader elsker m ig, N a a r jeg er from og god;

Hans A lm agts Haand mm Hytte naaer, O g Haabet smiler, hvor jeg gaaer.

O ! sijent er Livet, naar vi see Med Kundskabs aabne O ie ; D a spire Glceder i vort Fjed, D a viger S a vn og M oie.

En Guddoms Gnist fra Him len sendt E r Aandens Lys i Morket tcendt

F o r Hver, som det v il stue.

O m t ledte os de Elsttes Haand T il Lysets rene Kilde,

> A t Lcerdom smykke maa vor Aand O g Hjertets S la g fo rm ilde;

Sang ved Skole-

examen.

(49)

S a a vandre vi ad Fremtids V e i;

T b i V iisdom s K orn vi samle ei F o r Skolen, men fo r Livet.

N a a r A a r t il A lv o r modnet har V o r Leeg i Barndom s Dage, O g dcrkker med sit dunkle G lar,

A k! Usiylds Fryd saa fage;

D a Held Enhver, som gjemte fro , S it Haab sin Kjcrrlighed, sin T ro

T i l virksom Daad i Livet!

' Med barnlig Tak vi mindes DeM , S o m kjcerligt om os frede

Hist i det trygge kjare Hjem, O g D em , som her os lede;

G u d ! sign du deres adle I d , O g giv, at vi ved Lyst og Flid D em vardig Tak maae yde.

Nr. 49. Hymne.

Gud Jehovah, vi prise d ig ! T il dig vort Hjerte haver sig;

O du, som er, som var, som bliver Lyksalighedens runde Giver.

Hvo er som du, o Jehovah?

D u er vor G u d! H a lle lu ja !

Nr. SV. T il de Dsde.

S o ve r sodt i hellig Fred!

Blomsten sig om Graven slyngers Liden F u g l i Trceet synger,

Maanen seer saa venlig ned.

S over sodt i hellig F red!

(50)

S over sodt i hellig F re d !

Blomsten visner, S tevet fa ld « , Hostens S to rm N aturen kalder T il den dybe H vile ned.

Sover sodt i hellig Fred!

S over sodt i hellig F re d ! A lt. hvad over Eder bolger, T id lig eller sildig folger

T il den dybe H vile ned.

S over sodt i hellig Fred!

Kildens Vaarsang ris le r nu Gjennem gronne D ale,

. Flyder ud med barnlig H u, S o m den unge S v a le !

Droeb den ei med Foden, Engang offrer den t il Lon Toppen eller Roden.

O , hvor skjon er Som rens T id Med sin Blom stervrim m el,

Med sin Luftning sval og blid O g den skyfrie H im m el.

Morgensolens Perlekrands H uld om Rosen gynger,

O g ved Aftenstjernens Glands Nattergalen synger.

N a a r du skuer Hostens F ru g t Modnet mellem Lovet,

D a er Skabekraften brugt, S o m N aturen oved;

M en om Lovet end maa doe

Aarstiderne.

- 4

Mindste S p ire smiler skjon,

(51)

' ' ' '' ^ S^t'-

/ , .

46 ,

F o r de barske Vinde,

S p ire n i hvert crdelt F ro ' - Livet skal gjensinde.

Under hviden V interdragt Jordens Krcefter blunde,

Frosten alt stn B ro har lagt O ve r S o og Sunde.

I den lille Stue blid

- Arbeidslampen blinker;

S n a rt den kjcere Juletid Med stn Glcede vinker.

Nr. 52. Hostsang.

- Gud gav os et velstgnet A ar, B ag Hvermands Gaard

. , E n Hcesse staaer,

O g fuld er Hvermands Lade.

D en A rm e ei tomhcendet var.

S in Pose fuld a f A r han bar, ' Gud gav os et velsignet A a r ;

T h i v il v i vare glade! . H vo r Leen klang,

H vor P ig e r sang,

D e r Ovceget nu paa Stubben gaser;

Gud gav os et velsignet A a r.

> .

(52)

Andhold.

N r. 1. Alphabetet. .

2. Marsch.

3. Marscheren i Takt. >

— 4. Vintersang.

— 5. D e glade B o rn .

6. B o n . i

7. Trost i S o rg . ^

— 8. Julevise.

9. Vaarmorgenen.

X -

1 0 . D en gamle Landmand t il sin S on . 11. Godgjorenhed.

12. Vaarsang.

13. Aftenbon.

14. Fcrdrelands-Hymne.

15. Uskyldig Sorgloshcd.

16. Morgenbon.

17. Bornepsalme.

— 18. Ungdommen.

— 19. T il m it Fedeland.

— 2 0 . Joseph og hans Brodre.

2 1 . Hostvise.

2 2 . Et B a rn s S an g.

— 2 3 . B o rn s Tak foo gode Forceldre.

- ^ 2 4 . Hustruens Afskedsqvad.

— 2 5 . Morgensang.

2 6 . Marsch t il Haven.

(53)

N r . 2 7 . Foraar-sang.

— 2 8 . Hostsang.

— 2 9 . Thyre Dannebods Vise.

— 3 0 . D en tappre Landsoldat.

— 3 l! Julevise.

— 3 2 . S ang fo r Danske.

— 3 3 . O pm untring til Glade.

— 3 4 . O pm untring t il Arbeide.

— 3 5 . T il Dannebrog.

— 3 6 . T il D anm ark.

— 3 7 . . Modersmaalet.

— 3 8 . Glade over F-delandet.

— 3 9 . Folkesang.

— 4 0 . Fadrelandssang.

— 41.. Solen.

— 4 2 . Maanen.

— 4 3 . D e tre Hoitidsoffere.

— 4 4 . Hjemmet.

— 4 5 . S ang for Danske.

— 4 6 . H vitfeldt. ,

— 4 7 . Tilfredshed. '

— 4 8 . S ang ved Skoleeramen.

— 4 9 . Hymne.

— 5 0 . T il de Dode.

— 5 1 . Aarstiderne.

^ 2 - Hostsang.

(54)

L - ' , ^ ^

.7 7

7 .

- i ^

></ <

W W W

B 7 > -

- M ^

^ ^ ,7 .

,! - > . V- - ' 7 "

^ - -

'--- . ^ v - / 7 ! ^ 8 W W W ^ i ' ^ < E

7 . W ; ^ - ^ E ° -

^ ' K . - ^ - < W - ' ^ ' ... ^ M

7 E ^

'W M W

l - r ,

' ^ 7 B .

7 . ' , , ' . - ^ ? ^ . t>

. , - 7 ^

M . ^ >'

7^v>^7

'

'

'

77

>'

- " 7

" ' ^ 7 " B ' ' ' ^

^ d ' . ",

- ' ^ S W W ' - ? " " "

-, < ^ ^ M

« ^ . - - > , ' ^ . . > 1^«

' - > ^

N

>

^'. >.O^.. '

7 7 ^ 7 - , . . M

M W Z

/ - . - - M

- t

. .-'

V - 7 / - > . - . " - ,,

' ' 7 , > 7 / ^ . / " - , ' ' ' ,

> ' u - ^ . . . V,

^ 7.^' ,7- ^ 7 . - ?^r - ' " ' i

! - - -

? -,-, °7 V

' ' 7 -, ,'> i

' ' L ,

^ ^

7

'

7

' ,

' ^

' . , , , -n ^

^ ' , ^ i 7 , -, ^

^ ,M 7 L K>' ^7' ^

^ ' ' B '' "

> 7 <

N

' « <, ^ - - >/'. ' , ^ 7.

' ' ' L - - -

- -k- ^

''j

,. «>

L -7!

r s

i 7

-< >

1?

'. ' ' .'.' .' .' ^ ^ r -

- ^ I. "7^ , > >- , , . . . 7> ^ . , 7 " ''

>. 7 ^ ^ - ' 7 ' "

> ^ ^ " - M B

^ "V

i - <7, . / .

! « I

, ' j ., 7 ' ^ F

^ 7 ^ 7

? '

> , ' " -- V

B ' 7^ i' <

> ' ' ^ ' . »

-' '

> ' 7

- -/ -

: 7 ^ , ,

^ >

,^!

- '.

>7

- ^ ^ > . ^

' v . !-'

->

^ ^ ' , - , ' ' ^ 7. 7 B -

« ^ ,.. " ^ '.7 >

" ' - '' '7^

» 7

S M V / -

7 - >' ' - ' ' V ' /. '

'^' , x,

L 1, . ' B B B -

, ^

»

^ -

/ <

. ^ ^ ^ ?''7 "7 7'7^ ^ '

' > ' '

^ 7 r - O / . , ''/

7 7- , V ^ -

c ? ,

<

7

M B

'k.-'.

^ 7 ^

. 7 ?-' .

' ^

r ^ >5 > '

^ »

, < ! ° s ^

7

' . V

" , ^ ,

' 7 ^

B lc'i'B' /

7

' '

7 E

r .

7 ^

- ,

> 1

Hi n-?

V?"-

' - -

- / . i ^ ^ . ,

vǤ^/r,v

7»»7

>^'

?'7>, 7?

. '!

^ M W

-7

». . 7 ^ ' .

7 , - >

, . . - - » ,

'- ^

77

-

7

r

> <

;

- , v

.7

. . ' V

^ . l .. . » i S'"7>-,

' ' ' ,^-7. 7 . ' ^

>.'!,, M 7

. - '-

7 "HF7 > j!

7 - - > . '

- 7 ^ D R 7 77-

(55)

Figure

Updating...

References

Related subjects :
Outline : De tre Hsitids