Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): 16 Tegninger og Tekst af Th. Kittelsen.
Titel | Title: Kludesamleren
Udgivet år og sted | Publication time and place: Bergen : Mons Litlerés Forlag, 1894 Fysiske størrelse | Physical extent: [38] bl. :
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
/;
i - / >1
/ -
O ! /
'/■ V
v/ / a .
Wingaards Jernstøberier
— E t a b l e r e t 1 8 5 0
J e r n s t ø b e r ie r & m e k a n is k V æ rk sted
• i é i •
• r--- ♦
Al Slags Støbegods — Ål Slags mekanisk Maskinarbejde
Prisbelønnet ved de 16 U dstillinger, som Firm aet bar deltaget i
Johan Jenssens Farveri
i i v i e f o n 1282 Strandgaden 62 (overfor Sundt & Co.) T e le f o n 1282
il Farvning af:
i
Uld- og Silkekjoler, Kaaber, Herredresser, Møbeltræk
O lie o ^ c ils ls : T 7 " a -s ls e r i
Udsalg af hvidt og farvet Bomuldsgarn
Itilligc Priser. Hurtig Udførelse
M. S k e ib r o k
N y e o g s a n d f æ r d i g e
Skrøner
Illustreret al* Tli. Kit teisen
( t a . heftet Kr. 2.50; kartonneret 3.00;
indbunden 4.00
Mons Litieré
Kristofer Janson
De F r e d l ø s e
Roman fra Reform ationstiden ca. Kr. 4.00
Mons Litleré
Dr. Theodor Hertzka
Friland
I
Et s o c i a l t F r e m t i d s b i l l e d e
ca. Kr. 5.00
Mons Litleré
Rudyard Kipling
Sunnmøringen
D i k t
Anders Hovden
50 Øre
Mons Litleré
Theodor Madsen
i
Det lys, der svandt M a r i o n e t t e r
Pv o m a n Kr. 3.50
Mons Litleré
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 53 4°
Skuespil i 3 A kter Kr. 2.25
Mons Litleré
'■>/ vS.
1 1 5 3 0 4 0 0 4 4 9 6
S k
Bergens kern. Fabriker
-<$> Bergen <s-
T e l e g r a f a d r e s s e : „ F l o r v a a g “ tilvirker
Sildeolie, dam ppræpareret. Fiske-
F o d e r m e l af Sild
imano 02*
samt K alisalte (Kainit)
Ole Bang
I n d f a l d
Pris 2 Kr.
Faaes i alle Boglader
Mons Litleré
Friherre Dr. Carl du Freel
Spiritismen
A u to r is e r e t O v e r s æ tte ls e ved
Marius Selmer
Mons Litleré
R. B r a t t e s t a a
Sangbog
fo r f o l k e s k o l e n
30 Øre
Mons Litleré
Mathias Ræmiseh
H(D H Strandgaden 17 (0
r i | ^ |
^ a n l)e fa le r sto r t U d v a lg af o
jO alle Slags ^
# Paraplyer og Parasoller h
ti Spadserstokke etc. © Reparationer udføres solid, hurtigt og billigt
G)
r i
-SSSSFfci-.*.- -a n
fc * ^ ~3W- —:-- — • ■£—.-
^ T ' ' ^- <T 1 I) T ^
ø s * s ? s r
,V«-a T — *■" TM ^ V
r!T ag ; . % ■ '..' ■■~f r r '.? ]« •»» ■W’^r w y y )H W 1iltT
I
I ■
*
J. *Vjv:}'1 -. 7*V' ->*L
tf
• %
N1.*
^■'l1
•?.risVv,.
., V ;
-, :r',
y
•-.'. ■, i f c t
■’>
' - V w i *-> -.-
/
Th. K ittelsen
B E R G E N
M o n s L i t l e r é s F o r l a g
J. \V. Eides Bogtrykkeri
I n d h o l d .
1. Kludesamleren.
2. Hvem er rarest.
%
3. En gammel Padde og en ung Frosk paa Sandheds vægten.
i
4. Blækspruten.
. 5. Loppesang.
G. En Lus paa en Tjærekost.
7. Fugleskræmselet.
8. Snyltedyret.t 9. Gorillaen.
10. I Ørkenen.
11. En Ulv i Faareklæder.
12. Krokodillen.
13. En rar Rod.
*
14. Elefanten.
15. Edderkoppen.
1G. Den gamle Sten.
F
t
i
r
aes T-»1
/ ‘
»
■
f t
k.
4f
• ■•■/«■'■' {i '•
}
i • I t );
: i
i ii
i
i>
i
irS
ti
#
ii
\
.1
/
i
; i ■'
K lu d esam leren .
jB k aro T ing jog roder i
<5^ som de fleste gaar forbi.
t Sindet bliver mere spændt
naar min L y g te den er tændt og jeg* leder efter Skat
i den dybe stille N at.
M angen Tanke kommer stille ved en sønderreven Fille.
H ver en Lap je g samler ind sæ tter Mærke i m it Sind.
Hare Lapper finder jeg.
N ogle ler og andre græder, Fillerne af Silkeklæder
ligger midt blandt raaddent Skind. — Saml dem i n d ! —
Jeg er bare Klndcsamler, tar de rare, tar de glade, tar de skidne Papirbladc,
naar je g om i M ørket famler.
' ■■■ r ■ :\; ! .:.■ . ■; ‘
£a\1 - ir *
É v <
ti
^ 2
!>f \ p f
! . ■ ! , 5 1
jv em er ra re st ?
fi
J
-
‘
i
L
Hvem er rarest?
■ u .
.!*
•e •
' jj-
^ ' ;
aar Per lian synes Paal er rar,
i
saa synes Paal at Per er værre.
Man gjerne andres F eil fremdrar, men det gjør andre og desværre.
Kn dum vil le den kloge ud
naar denne kalder liam en Stud.
Men fælles Trøst er alle g ivet,
at selv vi aldrig klir den værste lier i L ivet.
Døn, som er rar, det er jo dig, — og ikke mig!
Den Sag er grei. —
Se hist det elegante Par i kostelige Silkeklæder,
som de tror sikk erlig er deres Ilæ der, mens andre holder dem for Nar.
Saa underligt er uddelt L ivets Glæder.
Om Sandheden man altid turde sige:
kanske vi fandt vi alle vare m eget lige.o O Naar en har naad Parnassets Top,
saa føler han i egen K ro p :
»Det er mig, — ikke dig.«
Men, — det gjøi netop Sagen l e i !
ir
t
7
*!.«
■ %.
• i i r
'' i f
;••*:>?••• • •
r.
m k w m
•fS K
mm
l&m
^v‘*'
V-. ^ , ♦
?>■$>' ■■ • t . . V: ' '
* 'S-,* ■ }
^ i^*br j.ri. t^A
m m m m
wå
i&ezsm X ;
2*' *> V ■
>•. > : .
■vrr-f■ *v
^ å l É S &
g;-'' v '.•: >
x
■ - . » <. : W
v '/V V . . .
■ . vf r . - 1
;• . • ; :'■» >•/■•' -
:•:’ r-:\VK-
• ;•>•* \ : y'- /• .. ■'■
-r ■ ■ ■ ■
&v;
riVi.i1'
m
■ ■LI.?r
{ffr W fe-r1' ^ ‘ ; , , :Wt?& :
T^sSgP^Pi^t i' *■X'J / '' .^.f< 'V’ • . s>&£ vjst.' KV
:•••• ' /'>/ (••• V
Paa Sandheds vægt en.
' V 4
' ^
Ki
r -' r i ■
i .
li
■" v * N
r-v 1
1 T i • ' •*
"i ',-*
J-
7 - v-
' f
■i
' f r - .• ■ k p ' ,
^ y r 7, . ^ ^ — * -" 3 ^ ^
- - - , . ;• , - ,i>‘ ” -7 i .-i1 , i 1. r" ii ,-t
■■ - i ,' 1r * ' r
. j - m. - » i - . t t *m---‘ v ■* «
■ •« * •> •
*4.*“
.- m - n Wl,, HM> * - *-4-~» -♦ * * - -
+ ‘ *
" • v *-«y 4
■s* • . . ,
'• •» - 1 ' ' ' 7 . '•• r f . r -
• •' a
' < r ’ .
.«• } • «
/ -" j
> ■
• v ■ <
‘ -•w • ■
> « ' • •
• r ., : : : ' V i rr :
v-‘ ; - * ' % / . 7
V . t
V*
• ♦
7 - f ~
E t- - ' ,L
i • . / V - » jfi’!£
4C f.
x- : 1 ' ._JÉp
1 4 * * ffii?
- < i ; f - »■' ' ^ njhjk r1 i ‘“'T • f .
■'/■i. ... -i f
>
••
1
< • ■ 1
• v ; '.- f ’ .
1
J i- '• ?, 7. . . ' ■ vi»1
V " - ■ ' i - c
* ' - ; r - ^
•' * -r i .
».4
■ ’ ' i 1
; t 1^* '
* '4 r
. / . Ir*-
‘■ r ^ ^ r '
V - - ' -
' . J
J »l ' 1
l -,
■»7
■ 4 . 'u- *- *
ft ' I* ri
*. '
•. /> ‘ A .
1, - i » p* l ’ *■ * y ~ O ■ \ ^
• V <
^ ' . . v
S&&V -
i — - '
• * *
>;', •. 1 -■
' I V •
•_ ’ ^, ■"'> ’>
' >■
4 . 7 . «
, / ‘ ? ‘
« , "V 4
• , <
■ * ’ -
i1 *
V . - :
A •’ ’ ;y ; .' - . 'V ( 4 '
* t ,‘
.• ■. ♦ \ *r * •. r&
4# i
/ L
*r. , r a <
• : V
*i -4 *
v#. «.
‘ 7
' 4 .. -
. 7 .
- i. i "v .*
' V ’ - ■ ■ ' •
'. --77^7 . s •'•■'•* "*
‘- • n ^ r ( '_ "r I . ■ ■ * ‘
:^r'",i‘i - 1 T v . '- i i t ) J
-'■V. - -‘ - s ^ - * ' ' 7
■* » . ’ ’ - 7ft *.
1 '.I r
l . ;.
• r " '
^ . . -T
• "(;
i </.
> V ' •
. 1 " . t
V : • ' • <
V . ^ , . ■• J
* >:
' * / - ■ ' r . s ^
*
é '
■ * -'W V
• ft '** » 1
■ ■v
•
•
» l
1 f t
. ■'.»
• r
1, * c
“ "■ *' 4
‘ * • - ‘ 7 ' '
i - \
v ^
r(* >- -yL 77-1 -*7?
■-’w* v - - 1
v 4. *
•’J - r '. * : '.-i i - '-* 7 L ' • .. i .4 . , .
r , * \ ■ r l 'r
' - *
i • V
, * /
* * . • • 1 -w1 . ■.
^ t '• .t' • J i
- V . r . 7 s V f ' ' 7 » *
y - ^ ; rv ' v ^ . . 7 ''.Vi- t '
j
. ■ ' ■>
, •, • ' < ■ - . j ;
i l . / ' - V ' 1 '
' ’ ^
' V
■ v .
. ; i , * ; ; . ; . ; ) c f i
, k. -J,.' .V -•
< • : i
' jV*1 i ■
* f V : 7 ' ;• , - r \
-I
I-,
o ' * - '• " V v i 5
; r . . *.
. <
7 - : ' . ; - 7 . ‘i J w ^ v7 . ^ .‘ii«lir-- r ■j •
t .*
■
■ ■'- V '
i
i i U 7 „ n . ' . . 4
, : ■ ■ ■•./.•IT?' '
v . " * . • •• . ' "*V
, r . .•• ■■V
• *1
A.*sS*-. ■
v >. • - : J*-'
■ ■ ' ■ 7 v ; - - .
. 7 ' m ; ; - 1* ' ' ■
-■'Vi V ^ ^ r ; 7 ,
■ ,j.
'■> ""L V
• ' ; J
; Æ t ic - W i«
T
■ r # :■■■,''
l
--ArlH'Y
^ - 4 - - - ^ 1
■r ♦
- . - - j . ‘ : u :■
- v ^ k ; 7 ^ 7 , ; , - ^ " ; -
/ • 5flV>=1
■' •■> • "V'T-w'Aé
- c
« .m 1 . ..**'^tI ,
# l, ' : ' ,i: ,'■/ - t .- 'V i - ' v ! y
~ . \ - r J* - L
' j
; J V - ■ ■> .. i } . .
7 ■ t .
f . - ' f - r ' 1 '
H
/ Pi
J 1
■:.< i ; T /■ > '” 4 :- ' 7 V ' , x v ' i v .
■J ’ • - i .’, !-• • .
' ^ '* j /- - ■ i ■ • - •
1 /
>;i S f ;
S «2
V ' r
i - i f i l ^ ^ ' 1^ : > ..ii
-■7-
1
C- . 1 <■:
: • S. V -i>7 - ■.■1- , 7 i 'v.-t I
&
_ 4. ' t *'i , -^- ■ a
* < ^
" \.y: yifrxiiif-y'
r r_
, ; . ib •- " JB| * y Bj vA * ( v ■* *
‘V-is nr!: ►— ’Æ. V ^ m *
ii-A" ■•* ? 1
V ‘7 - 4. ' -
r ■f 11 . -
zk-t
. LjÉkf^:
, -i .
■ !-s _ v ! t , « • ' - . « Ji r . w
. . . , - t øycy§
/
'
i
En gammel Padde og en ung Frosk paa Sandhedsvægten.
» ViljØr ei slige Spræl i Vægten, unge Mand, tungere De derfor ikke bliver.
V Læg en Dæmper mild paa Deres Iver —
husk, at Blod i Deres Alder er saa tyndt som Vand.«
»Undskyld, Høiærværdiglied, lad os ei ta Grovhed med.
Hold lidt fast i Vægtens Kjæde, om jeg saa faar Lov at hede.«
»Jeg mig i mit Faktum holder.
Denne Snor er blank og stande,
taaler Lyset som et fuldklart Værk. — Dette Ords Betydning, unge Mand,
har De vistnok aldrig klart forstaaet.
Barn De er endnu, bag Øret har De Vand, og Deres Børnesko paa lang Tid ei udgaaet.«
»Mine glade Børnesko
gad aldrig jeg mod skjæve Tøtier bytte.
Der nina lidt Fugtighed i Skind
hvis llaar skal gro, tænk hvor en liden Pægl
i Deres vilde nytte I«
»Jeg om en bedre Tone beder, unge Mand.
Jeg fordre kan
vel den R espekt, som Aldren liædrer.«
»Bedre Tone og R esp ek t! — — —
Er det da Fortjeneste at blive gam m el?
N aturen gav os gratis den R esept,
ja lagde den paa Barnets første Skammel.
Pinder to i Kors for den Sag ei beliøves, Haar graaner af sig selv,
naar Træ skal løves.«
»Uforskammet, unge M and! —
A lt hvad je g har samlet i min Alder skulde være klare Vand,
eller rettere hvad man kalder, hele H u set b ygget op paa S a n d !
Og det af Dem som skal begynde Færden, som neppe selv har sat den ene Fod i Verden.«
»Grant je g husker Mor fortalte, at da je g til V erden kom
ned en snehvid Stork der- dalte, knebrede og saa sig om.
Lagde m ig i V uggen ned — Øine, F ingre, Tæer og Mave,
Armer smaa og Fødder med.
Er ci det den første Færden,
naar to Ben skal ind i V erden? —
Vaar hos m ig og I lø st hos Dem, hvad er vel de gule Blade
mod de friske, grønne, glade som v i fik, da ei v i gade?« —
»Nu, da Taager sænker sig
over L ivets sidste Aar, vel, da mindes ogsaa je g :
Ogsaa je g har havt m in Vaar. —
\
i?
r (t>
Tro mig, ogsaa dine Blade
rasler engang lidet glade.
Da er modent Livets Saar. — Men, livis Verden skulde styres
af en galen Ungdomsflok, var det Ledst at Stregen »Nok«
stod livor al Fornuft begynder!« —
»Saavidt gaar ei vore Synder.
Tænk, Verden styrt af lutter Alderdom;
den friske grønne Farve maatte males om til grdat i graat, som De saa meget ynder.«
»Vor Tids Ungdom er som Svamp
pustet op af skiddent Vand, i et nyt fortinnet Spand.
Den suger til af alle Kræfter uden at se Porer efter!« —
»Da biir Alderdom en ditto, 1 men en tør, udvreden e n ;
rusler helst paa egne Ben,
men i Poren sidder — »Skitto«. —
»Tøv og Vaas min unge Ven, Leg er bare Ungdommen.
Graae Haar er Livets Krone,
Livets dybe Undertone — saa at sige!«
»Kjære gamle Bestefar, udi Legen Alvor var.
Alvor — det er »Slut paa Legen«, og derefter — kommer Stregen.« —
^ 7
i1
7
I
;
#*&*%*"?•?* ... ",:-■, . 7-r. »W^wrw -
f ■■■*■%''&&: -"r<f -■•■■Æ' ..:V -r ':•.' '-"Kt zru —-gES"-
V -'-m g \-r -> - -
':.■•■■■•* - v , ••; / : • ■
. . -J . •••.. y . •.
v •
t ■* •■«
•.'• 4
d ‘J r
? , . •- ■ • >-■
*' ,• 'V,
K-.:
l 5 J
■r
K ju^ jv 1
,:V ; ':-•\
PV
/ »
4 l ' f
*'«rn ,// / VV**' s i3 _ 5
i \ p
M
'-3s w rit^-
K l *
k v V}
\
* '/ ' / / M S
Hfzm
$ \ m
' 5'K s
3
a\$4
\ T 4 i
É J iJs
'¥>
. / y ' / > ' ■ 3 3 1 5
’K M . -*
y f c '
&\
:\ ■■f'Wp/ ' . - U <
. . ^ ' :
i<K;. v-vV"
* s V^ Y
/s v '3t '*%**!%■ V&&m
\ > ^ 3 - i
t V .;:^
»g
N
y w M j i
■'/M /iÆ
| - o / ^kji *■> > _ s Y■"■» ji ^ ^ ^ •■]
fc$ f å
f Å t * # ? r
/ ► . v > é
c ,5 ^ H'' ^ ^ S
J Å \ 3 T t f
I > X
V^
■;Xf ^ vvywv V'. >v.
■ X. A- '
g< j
v K K
* &
Avi ; ;• ?\
^ 1
' j!
v\
i t - xftt- -u» T % :*n
i i
ii
i i
i
i i
31 æ ks nr ut en .
I
B læ kspruten.
nlifen Clnifid af Bagdad var i daarligt Humør. lian følte noget var som det ikke
• i\ burde være, og lian røgte sin lange Pibe, medens lian forgjæves søgte efter
i
Grunden.Kanske det kom af for liden Kattesøvn? Kei langtfra!Af daarlig Mave? — lim , — Kalifen klappcd paa sin trinde Bug:
— »Kanske.«
Mon Apetitcn var jo god, lian spiste og drak jo mer end nødvendig var. —
Kanske det kom af altfor stort Velvære? — Tøv, — det kunde da umulig kaldes Velvære, naar man ikke selv følte sig vel. Kei, det maatte være — — •
»Klingeling, I\lingeling!« — klang Tonen af en Sølvklokke.
Mekanisk klasked Kalifen tre Gange i Hænderne. Det betød: »Kom ind!« — Det tunge Forliæng blev draget til Side og lians gamle Slave Selion bøiede sig dybt:
. • »Allernaadigste Herre og Hersker. Eders Storvezir lader sig ydmygst melde i al Underdaniglied. — Ilan bar gjort et mærkeligt Fund.«
»Lad liam komme,« sagde Kalifen.
Da traadte Veziren Omar ind, Kalifens Yndling og bedste Ven. I sin Ilaand bar lian noget i et sammenknyttet Klæde. Hans muntre Ansigt straaltc af Skøier- agtiglied, idet lian bøiede sig dybt og sagde: »Herre og Hersker! Du ved at jeg er eu ivrig Samler af Rariteter. Jeg bar fundet et Dyr, saa underligt og rart, at jeg tænkte min Ilerre og Hersker vilde have sin Fornøielsc af det. Jeg beder om naadig Tilladelse til at lægge Dyret for Deres Iløiheds Fødder.«
Da talte Kalifen:
»Omar, uden dig gad jeg neppe være Kalif. Frem med Dyret!«
Storveziren Omar løste op Klædet og lagde en underlig Skabning paa Gulv
tæppet. Ved første Øiekast ligned den en fyldt Sæk. Rundt omkring den bang der urolige Arme, som vred sig i alle mulige Bugtninger.
»Ved Profetens Skjæg, dette er et mærkeligt Fund,« sagde Kalifen. »Lader os hente Barucli bin lærde.« —
Barucli bin lærde kom, stirrede længe i dybe Tanker paa Dyret, og sagde:
»Kaadige Herre, dette or intet almindeligt Dyr; tlii bor bar Katuren lukket underlige Evner ind i en tilsyneladende Pose. Her bør experimenteres. De ser, naa-
(lige Herre, alle disse Arme som vrider sig i travl Virksomhed. Fra disse tager jeg mit Synspunkt: Dyret er endnu bare Barn, — thi se, kun enkelte af disse Arme, netop de mest urolige, har faact Ilæ ndcr; de klipper med Fingrene, som om de ønsker et Middel til at gjøre sig forstaaelig med. Den sorte Vædskc, som Dyret udgyder, er igjen Middelet, som trænger Fen og Papir. I Sandhed, dette er et mærkeligt Fund, som bør skjøttes og opmuntres!«
Saaledes talte Baruck hin lærde, og Kalifen svared:
»Baruch, — omsonst kaldes du ikke hin lærde. Herefter har du at bære tre Paafuglefjære i din Turban og paa Brystet denne gyldne Messingkjæde!« — Og med egen Haand løste Kalifen Kjæden af sin Hals og hang den paa den ydmygt knæ
lende Baruch.
Dyret kom i Glasskab og fik Pen og Papir i store Masser. . Der laa det og skribled og skrev uafladelig, og saa besynderlige var Kesultaterne, at hverken Kalifen eller den lærde Baruch forstod en Døit af det hele. Men den lærde Baruch sagde:
»Herre og Hersker! Vel kan Dyrets Besultatcr synes os som Vaas, men huskes
*
maa det at dette maa til, ifald Kesultaterne skal bli til et Kesultat. — Nu tykkes mig Tiden kommen, at vi giver Dyret et Statsstipendium og sender det lidt ud i Verden.«
Og Kalifen svared:
»Baruch, din Visdom stiger. Iler har du nok et Messingkjæde at bære om din H als!«
Saa blev Dyret vel indpakket, forsynet med Statsstipendium, Koppeattest og Pas, og saa blev det sendt ud i Verden.
Der gik mange Herrens Aar inden man hørte noget fra Dyret, Rygtet gik, at det bare laa derborte i Udlandet og udartede sig i Stedet for at uddanne sig. Og mærkeligt nok blev der imidlertid i Hjemlandet fundet lignende Skabninger. Men disse blev kastet væk, for Kalifen og Baruch hin lærde vare enige om, at Æren burde til
høre den første.
Da hændte det en Dag, medens Kalifen igjen sad og damped paa sin lange Pibe, at Storveziren Omar kommer hæseblæsende og melder Dyrets Ankomst til Staden.
Kalifen, Omar og Baruch, samt et stort Følge af Schciker begav sig afsted for at være tilstede ved Dyrets Udpakning.
Kassen blev aabnet, og der laa Dyret og vælted sig i Blæk og skribled og skrev saa det var en Lyst at se. I Kalifens Følge befandt sig ogsaa en høitstaaende ung Mand fra det ijerne Frankenland; han reistc om for sine Studiers Skyld. Til ham vendte Kalifen sig stolt, pegte paa Dyret og sagde:
»Der gives dog i Morgenlandet visse Ting, som ei findes i Frankenland. Løft dine Øine unge Fremmede og sku vor store Digter!« —
Da bukked den unge Franker sig med sirlig Høflighed og svarte:
»Iløie Hersker, tilgiv mig — hjemme hos os findes de langs hele Kysten under Navn af Blækspruter.«
Der blev en trykkende Stilhed i Følget. Kalifen blev afvekslende rød og bleg.
Men saa tog han Ordet og svarede med tvungen Fatning:
»Meget m u ligt/ Men hertillands er en Blæksprut dog en Skjeldenhed.«
Da svared den ubesindige unge Franker: »Hjemme hos os er der ogsaa delte Meninger. Nogle finder Blækspruten spiselig, men — jeg for min Part ækles bare ved Synet af den !«
Nu blev der en Børe, som ingen Pen formaar at beskrive. Den unge Mands Ord fængte som Gnist i tørt Hø. Alle var enige i at Blækspruten helst burde koges, den havde længe nok sat dem Blaar i Øinene, og alle havde de længe vidst, at Dyrets Præstationer var bare Blæksprudning. Kaseriet gik mest ud over Storveziren og Baruch hin lærde, som jo havde opdaget og fremelsket dette Blæktalent. Men Baruch hin lærde mente, at for det første var her ikke rette Sted til at bestride Dyrets Værdi.
For det andet var dette noget, som de ærede tilstedeværende ei forstod sig en Doit paa, og for det tredie maatte vel selv den allerstørste Taabe kunne indse, at de umu
lig kunde kaste Dyret bort efter alle de Omkostninger, det havde skaftet dem. Der fandtes ypperlige Ting blandt Blæksprut-éns Præstationer, som ledet af kyndige Hænder med Ære kunde fylde sin Plads. For ikke at synes spydig, vilde han ikke nærmere forklare, hvor de tomme Bum fandtes, som nok kunde tiltrænge lidt Fyldning.
Da klasked Kalifen sex Gauge i Hænderne og Stilheden blev saa stor med en Gang, at man tydelig hørte en Knappenaal falde i Gulvet fra Storveziren Omars rige Klædning.
Og Kalifen reiste sig og talte:
»Mig tykkes Blækspruten at være paa sit rette Virkefelt. Thi, lader os derfor beholde ham. Siges kan der, at han bare spruder B læ k; men, hvad vi andre spruder — da ties maa der!«
Her blinked Kalifen purkefult. med Øinene. til den unge Franker, og fortsatte:
#
»Sikkert fin’s nok ogsaa Lande hvori der gives Blæksprut nok, og hvor det neppe er at klandre naar de serveres af en Kok.
Men her hos os paa hjemlig Vandring blandt lutter Tørfisk paa en Stok,
her gi’r en Blæksprut stor Forandring foruden at behøve Kok.«
Det var første Gang Kalifen talte paa Vers. En Mumlen af dyb Beundring steg fra Følget: »Allah, Allah, — Kalifen er stor, hans Ord ere sande!«
Bare den unge Franker tænkte ved sig selv:
»Enten er Kalifen drukken, eller ogsaa maa han være smittet af Blækspruten, siden han kunde komme med det fjollede Verset sit!«
Og Sandheden var, at Kalifen var — begge Dele.
Den p’lade Lo dd e.
i-:-
i i
>
.V
' r i •
L o p p e s a n g .
jr ^ ødt som Loppe A$ vil j°g Loppe
f med min Yom I lystigt oin.
Skit i Sorg
ta paa B org! - Altid glad
Bif paa Fad, drikke Yin som et Svin.
Hvorfor stræve for at leve?
Alle Dage
liar sin Mage.
Sky er graa, Himlen blaa.
Loppesang, liflig Klang!
Dumme Lus Fattighus. — Kræker om Maven tom, sutrer, tigger til den ligger død af Jammer i sit Kammer.
Vinen god, Jomfrublod,
smager Loppen blank i Kroppen!
Fingre lange vil nok fange lystig Loppe,
derfor hoppe! — Loppesang
liflig Klang!
r
i
V*.
s 1 ,
• i .-■■
tT ’ ■ * '. - , - 'A- -*■■•-,
■»# '_
' . . V . . r 1 .L- ’ - " * ' V . -
"^■■1 ^VL :.-■ '.■
. » " ♦ . J r ^ - 1 ^ ,
- ■ “ ' ^ ^ , T -
/ : . - ^ r ' . ' i . ' i . _jjta
■j :•
w t
t.T *
w ' ■
i
" ■ ' / '-. J > : r J-
t r - •
♦ '*
S
p
"^r
' I ' ,' - r T
r j W « » , /
: *v •■
i *■
• j- : »
i i 1 1 ’
■■ o r
> '
■ .-•i'
i u mK „ , ' ,-
fe-V’A:-,;- . ,
, f ■ - ' r : n V '
. .?
' r ,^
1 .•
i ■
L. r ;.
_4
J : ..
' V r " ‘
* . _ I ■ I I
vy'sfe
l ■ ‘ •■*■•'
i 1' ,J
‘ *w-
f ,
r -1
1
D U . 7 U 7 - ■ - " . r r
li
■> ■■
X f h Z . - :|
■
; i '!
-1 r 1 <
% •• •■ ■ ''
!!
11
7 - • ; • : . 1 ;J
i!(f . r
Lk.*
- ' • r _ - v : ~ . j ^.
- -’ ! - \ j ; » ■ V ? v - * 1 .*
'. - •
4 ' ' V . . L
L
' * ■* 1 -
F | ' , : -v
U - A - 3 . I u r . - B j *i r - , , • •
■
> m ø
' .'*•
t v ’ -.
’-Æi
’ .»
r . : v ?
?
. ' I1 .
■ ■. V^ijr
-r
‘ t
^ • 1 ,"
■ ¥
>■
■ ' 1 .
- "5:
• i- *"
• ■ . » V
- V
i i «
'"■i*.
•r-
■■ ^ '
t i t
’ ^ i il L.
B ' k ;
Zi,
■v I r ■■:."**“ PV '1 ■ ' M
1
■ I"
■ | .
r.1r'"’, li" — -'- r -‘-.r.
j ■_ .
i ', ^ , , H
■ - 1 ■ ' '♦■■- ■- - ...v ■■' - f -
r - r ^ .
. _ ' - - r'
'
( ' W \
- *- r-P 1
- _J' / ■ » ■ . _ w
i l- ' i
' ^ l_ J ; _C = . r
; • jr*-'- - - P ? f
V, - ''•■J ' . I'l
£ -'-■ "'‘-AS -X . ' • . »
I
. i i
En Lus paa en Tjærekost,
- . v v r ^ ^ x r -
.
f
l f i,
\
'i
k'ff,
r
%
I
ø
* * • - & ' _ & ’
' : V -
. . - . _ j i • Ti
' T3 1.--^ ' • . r , - '-t - * *■
-j>
■ Q 1 ,
*.* . - - ' .*•• .
i1' 'V
i
r \ .
‘-n
1
En Lus paa en Tjærekost.
^ aar jeg ser de skarpe Tagger J 1^ som min egen Fremfærd staffffcr,
■i£\ O O ?
T tænker jeg paa glade Lopper som med blanke runde Kropper lystigt gjennem Livet hopper.
i
ii
f
i
.i
Bundet til en slimet Tue, liaro Fluestik i Hue. —
Er det rart at jeg maa gruo?
Hvordan skulde jeg — en Tul, — kunne lave ruden Guld?
Se paa mine skidne Hænder, fol paa mine lose Tænder!
Ak, hvor Taaren hurtigt render, foler jeg min Ende brænder.
Samled jeg paa tomme Flaske alle mine Taarer raske,
sikkert jeg mig kunde vaske fri med dem for Sod og Aske.
Men lad lieller Taaren rinde, Flasken gider jeg ei tinde.
Ilvad skal jeg med Flasken tom, som ser helst den fulde kom? - -
Findes der da ei et Hjerte som vil lindre al min Smerte.
Hjælpe fra in en fattig Lus uden tungt Arbeid til Hus.
Uden alskens luset Stræv,
• /
frit for alt forbandet Væv
i I
♦
for at skaffe lidt i Munden?
*
Først da lyser Friliedsstunden, først'da klinger Marseillaisen for et stakkels Lusevæsen!
Kan De slettes ikke liøre
at jeg ikke kan mig røre? — Til Bevis jeg vil mig vende
rundt paa min forbrændte Ende.
Hvorfor blev jeg sat paa Naal?
Hvorfor ikke Per og Paal? — Er de Herrer meget bedre?
Hvorfor netop hine hædre?
Hvorfor fik de fede Lykken,
de, som værd var Pap af Krykken?
Fanden gale op og ned, nu er jeg for Alvor vred.
Er jeg født til Spot og Spe?
Syns du, du er bedre — hæ?
Ønsker jeg mig Guld i Næven faar jeg Lort for al min S træ ven.
Graver du i mindste Lort strax derfor du har en Ort.
Lykken gav dig Midas Hænder som hang slapt i begge Ender.
Men, hvor jeg mig snur og vender føler jeg min Ende brænder.
Hvorfor blev til Lus jeg fød,
ei til Loppelykken sød? — — — Det er Skjæbnens Ironi
er det meget let at si\
Lykken den har ingen Vilje, falder mer paa Lort end Lilje.
.SV.
Lh'::. • • ' • •• n - ■ '• V-
m å . - - - . Al* -
j - : '■ ^ v ; ; ■ ' '
k f /C -V-'
*■■■ ’ f
mm;£V
^ S - ; . $*g
1 ^ ' Vi-- '
■'» - ' ' N
k> *
m .
<• X
, w
r <;7'
; '■ :., V
: ■ ■ t f '
» m 'Mi
kM : v
•
• •>••••
ÉMI j j k f r* :
f^N
' ' -
'-'• >:
• :••
. y. .-‘.< .
■•■'■■>-.■. jI-V-.V-:
' . - !
■ ? r
» S • J.
zm
■V
V. 1. .
7 .
• »
\
V*?-
•:• - <: •- i
••sit.
•:\ X ;. ’ >;r: : • S5i : " i > - .
•*3o<> ' >.^ ••«• :>
...-v,.i
t t y■•■:?.•
& 'V . v * > . .
X J y .*••
8;.- -
K/‘\
A . ::.-..
■ . ' ■ ■
■o' •
. ■':?•/'•-•'
... >' .} j
y Q .
I. X>.;:.
k ;-*'V ■■•: >. J •
’v vl:>
f t . -
Mk u
;-V.: ;:•• •
rm m ?*:
£L-y-.ft*7. - ' :
.-4
vv t f
. V . . V
M
•x •
' >•>■
. , v : . <
’ ' . ' .
r M
•. ' s-; • mm
z-r
' K^* * >■ ■ ><£>
•" ?>;•
.•<3
■ V . , " V .
E fi®
•i f '
- -
> , ■
»* -■: i
V
y*$2k
J v ' - , X
• ' v - 1 - ■ i' ^i
ii?*iSaÉSsi:
syfw'aiu'. r««!»«« v^tt-srr/^’^srsr: rers;
5#££5
■ V,,
Fu g l e s k r æms e l e t .
!
1
»
ø
Fugleskræmselet.
ær saa snil at gaa tilside, det er m ig!
Ilvad behager —
sir De nei? — lænk, at midt i Hovedstaden*
uden at bli stødt og knuffet, traadt paa Tæerne og puffet lige ud i Rendestenen.
Det er baade Spot og Spe.
Hvor er rette vedkommende
som skal gribe ind i Sagen? — Aldrig bar jeg scct Magen!
Hvorfor skal endelig alle gnide sig paa Silkekjolen op og ned, -
Student og Smed, kan de ikke gaa tilside ? —
Feier, Rager — — Hvad behager? — — — — — Store Gud! min gode Mand,
De maa virkelig se Dem for!
Skal De endelig bære Vand
bedst Dc ud i Gaden gaar. — — —
Kjære Dem
kan jeg ikke slippe frem — Hvad behager? —
kan en ikke gaa paa Gaden
livad behager? —
i'I
f ifi ' t
f
i■
.4
i
Æiil
3
ti
!i* . #
