Damsmarks og Omegns Mergelselskab
afAgnesJensen
11860-70'ernebegyndteman for alvoratfor¬
bedre landbrugsjordene ved at tilføre dem
kalk i form afmergel.I åreneumiddelbart ef¬
ter at den kalkfattige jord havde fået tilført mergel førstegangkunne høstudbyttet stige
til det dobbelte eller tredobbelte. Nogle ste¬
der skadede en fortsat mergling jorden,
mensden andre stedervar ennødvendighed,
f.eks.der, hvordertidligerehavdeværethe¬
de. Det er i dette lys oprettelsen af Dams- marksogOmegnsMergelselskab skalses.
Oprettelsen af DamsmarksogOmegns Mergelselskab
Påengenerelforsamlingoprettedesi 1912an¬
delsselskabet Damsmarks og Omegns Mer¬
gelselskab. Ifølge stiftelsesdokumentet var formålet medselskabetatskaffeogtranspor¬
teremergel således,athver enkelt andelsha¬
ver fik leveret mergel så bekvemt for hans ejendomsommuligt under rimelig hensynta¬
gen til terrænforhold, afstand og mergelfor¬
brugets størrelse. Selskabet omfattede jor¬
der under Alslev, Hostrup, Guldager og
Bryndum Sogne. Vedtægterneerunderskre¬
vetden 12.juli 1912afLaurids Hansen, Toft-
næs, Søren Kr. Hansen, Bryndum, Jørgen Jørgensen, Guldager, Anders Bruun, Gje¬
sing, HansChr. Nielsen, Alslev, NielsKr.Kri¬
stensen, Hostrup, Jacob N. Jacobsen, Hostrup.
Året efter den 16.juli indgik selskabeten kontrakt medentreprenørfirmaet,Dierkings
ogEggers fraHannoveromlevering afmer¬
gel til andelshaverne. Ifølge kontrakten var
forudsætningendog,atmergellejet udgjorde
3400.000 m3.Foratnåoppå dette kvantum mergelvardetnødvendigtatinddrage såvel
Damsmarks somTorrupFattiggårds jorder.
Efteratboringer havdevist, atden forvente¬
demængde af mergelvartil stede sanktione¬
redes kontrakten afengeneralforsamling,og aftalen var dermedbindende. Underskriver¬
ne ermed undtagelse af HansChr. Nielsen,
Alslev desamme somåret før.
Interview med Anton Bondesen.
Nuafdøde Anton Bondesen,som varfødtogop¬
voksetiTorrup, fortæller i juli 1974 ietinter¬
viewoptagetpå båndom livet vedMergellejet,
somhan husker det.
Omkring 1910 blev det aktueltattilførejor¬
dene i Alslev, Hostrup, Guldager og Bryn¬
dummergel. Der blev derfor indkaldt tilmø¬
de, hvor sagen blev drøftet, og der var så
mangetil stede, atman hurtigt kunnegåvi¬
dere med ideerne. Enbestyrelse blev valgt,
oghermed blev Damsmarks Mergelselskab stiftet,idetmanregnede med,atdervar mer¬
gel nok i området Derpåtogselskabet kon-
Arbejdsmændfra DamsmarksogOmegns Mergelselskab ifærd medatlæggesporud. (Foto:Alslev Sogenarkiv)
takt tilHedeselskabet,somforetogdybdebo¬
ringerogmålinger, men det vistesig, atder
ikke var tilstrækkeligt med mergel i Dams- marksjord. Derpå boredes der i Fattiggår¬
densjorder ogsåøstforbanen. Da blevman
klarover,atdervarmergel nok.
Ved licitationen var entreprenørfirmaet, DierkingsogEggers,fraHannoverde lavest¬
bydende, idet de skulle have16-18 kr. pr.m3
favn foratleveremergel til andelshaverne.
Dernæst blev der lagt spor fra Guldager StationtilTorrupved siden af jernbanen,og materialer begyndte at komme. 160 aflæs-
ningsvogne, syv lokomotiver, en gravko, en lokomobilog25kmspormed svellerog spor
til gravemaskiner. Desuden kom der store mængder af briketter, såstoresomrugbrød,
samten masseolie.
Såtogmanfat påatbygge.Det første, der
blevbygget, varetmarketenderi, som lå på Fattiggårdens grund. Dernæst byggedeman
en stor smedje og barakker. Et kontor fik pladsoppeved Torrup Vogterhus,ogder bo¬
ede nattevagten,som hed Glavanius. Så før¬
tessporeneudoverlandet
DamsmarksogOmegns Mergelselskab
Arbejdet i mergellejet
Formanden derudevarpolakoghedKrensy-
re. Detgik hurtigt med at lægge spor ud.
Bagefter komdernoget,de kaldte »æ stop«, detvarhold medtreihvergruppe,hvoraf de
tovarkvinder. Destoppedefastomsvellerne,
menhvis dervar enkurve,slog de pæle ned
forenderne, så svellerne ikke kunne trække sig. Datiden kom,atder skulle leveres mer¬
gel til aftagerne,blev der lagtsporud på de¬
res marker.Togene kørte så med 12-15 tip¬
vogne i hvert træk, og det kaldtes »æ tip«.
Dervarfastmandskab ved den proces. Når
dekom ind, blev dersatkæderfravognene ogned til skinnerne,og enmand gikogslog
alle kroge på denene side,ogdervarandre
medlangestænger,der tippedevogneneud,
såmergelen faldt ned ienrække.
Nårtogetvarkørtigen,rykkedeman spo¬
ret,såder blevplads tilettrækmere.Detgik hurtigt, for det sketetit, at der holdt et tog, der ikke kunne komme ind. Derefter måtte derangere,såde fulde læs kunne kommeind
ogblive læsset af. Dervarlange strækninger.
I Toftnæsgik sporetover omtrenthvor åen
nuskærer dennyevej. Dervar sporhelt ud til MyrthueogSjelborg.
Når bønderne havde modtaget merglen,
vardet skik, atde skulle givekaffe til arbej¬
derne. Detvarkvinderne, der havdejobbet
medathente kaffe i deresegnekaffekander.
Egnens børn var lidt betænkelige, når de
mødte de fremmede. Dels fordi polakkerne
varlidt mørkere i løden end de fleste danske¬
re,dels fordi degik lidt anderledes klædt,og
naturligvis snakkede deogsåetandetsprog.
I mergellejet tog to gravemaskiner, der
havde udhæng med skrabere, det øverste jordlag af. De skrabede jordenopienkasse,
derkunnetageentipvognfuld.Deroppestod
enmand,som de kaldte»æklapmand«. Når kassenvarfuld, holdtderentomtipvognne¬
denunder,ogmanden lettedeenklap, såvog¬
nen blev fyldt Et lille fløjt, og lokomotivet
skubbede til dennæste.
Togenekørte nedepåmergelen, så dervar etoptrækpåetparmeter.Foratkunne gåop havde deoftetomaskiner. Engangskete der
en grimulykke. En mand, dervarfastsmø¬
rer, skulle sørge for, at de dertil beregnede
små kasser varfulde af olie. Da lokomotiv¬
førerenglemteatfløjte til advarsel, komman¬
den iklemme,oghan fik benene knust
Nårlokomotivførerne skulle køreop,skete
detpåfølgende måde: En af de kvindeligear¬
bejdere fyredeopunderenstorjernplade, så
den varnæsten rødglødende, derpå kastede
hun bagharpningoverpå pladen, så sandet
blev knastørt Når hun havde en portion af dette tørre sand, hentede lokomotivet det i kasser. Fra hver kassegik deretlillerørned
til hverthjul på lokomotiverne. Når man så
skulle køreop, ogmergelenvarfedtet f.eks. i regnvejr, sålukkedeman opforsandet så det dryssede ned foran hjulene. Så skred loko¬
motivetikke,menkunne køreop.
Ide første årvarderenkontrollør vedmer¬
gellejet DetvarLaurids Hansen fra Toftnæs,
som varmegetpligtopfyldende.Dergik ikke
ettogudfralejet, udenathanså efter,omto¬
gene nu også var fulde, og at der ikke var sand imergelen.
Glavanius havdenatteljeneste.Nårallesyv lokomotivervarløbet indomaftenen,vardet hansarbejdeatrensealle vandrør indvendigt
samtfejesandogaske ud-ligesåmedgrave¬
maskinerne. Degamle sveller huggede han
tilpindebrænde. Kl. 5 om morgenen tændte
Arbejdsmændene fotograferetforan»ætip« i Torrup. (Foto: Alslev Sogenarkiv)
hanopunder kedlerne,sådervardamppåkl.
7, nårarbejdet skulle begyndes.
Arbejdskraften
Dervarmangepolakker, både russiskeogty¬
ske,nogle havde deres koner med. Derblev bygget barakker til dem på Søren Bennet-
sens mark. Her boede blandt andet en lo¬
komotivfører, der hed Kamedula.Hanhavde børn,somgik iTorrupSkole. Kamedula, der
købte engård i Toftnæs, var en selvhjulpen mand, der forstod atindrette sig. Hangrave¬
de et hul i jorden oglagde bølgeblikplader
over.Ihullet fedede han svinop, somhan fod¬
rede med affald fra Marketenderiet
Depolskekvindervarvenligeoggæstfrie.
DamsmarksogOmegns Mergelselskab
Devillegernegivekaffeoghaveenlille snak.
Jeg mindesengang, de polske børn skulle i
seng. De måtteikke læggesigtilatsove,før de havde bedt aftenbøn. Desmå, der havde hver sin rosenkrans, bad da i kor på deres egetsprog.Polakkerne rejste ofte til Esbjerg
til katolskmesse.
Ienbarak lidt forsigselv boede de danske mergelbisser, som de kaldtes. En dag kom jegind tilenpolsk familie, hvor konen havde tjæret dørtrinnet På spørgsmålet om, hvor¬
for hun havdegjortdet, svarede hun: »Jo, de
danske bisser er så lusede, men når jeg tjærer mindørtærskel, kan lusene ikke kom¬
meind«.
Imarketenderietvardermange,derspiste dagligt,ogder handledes med alle slags mad¬
varer også brændevin. I hver halve flaske blev der blandetenpakke peber. I Marketen¬
deriet kunne der nokværehalløj,menHede¬
mann var ensikkerogdygtigværtHanskul¬
le nokstyredem.
Detvarlidtmærkeligtatiagttage defrem¬
medes spisevaner. De brugte ikke kniv og
gaffelsom os. Frands, der boede hos ospri¬
vatkom ind ogkøbte otteæg, lidtefterkom
han igen og fik andre otte. Han stak hul på skallenogsugede indholdet ud.
Polakkernevarudmærkede folkogletteat omgås. Dervar mange ungeblandt de frem¬
mede, og da de tjentegode penge, blevder ogsåsendtmangepengehjem til deres fami¬
lier.
Arbejdetstopper
11914blevtyskerneog russernekaldt til de¬
reshjemlande til soldatertjeneste, ogde rej¬
steherfra øjeblikkeligt Dog kom der nogle
russere ogspurgte,hvordan de skullekom¬
me hjem,for de kunnejoikke sågodt rejse igennemTyskland, da de risikerede atblive tagettilfangeder. Anton rådede dem tilatrej¬
se overSverigeogFinland. Polakkerne blev temmelig nedslåede ved beskeden om at skulle forlade landetpågrundafkrigen,for de havde haftnogle gode år iDanmark med rimelig fortjeneste under fredelige forhold.
Nuhavde deenusikker fremtid ivente.I sin tid varmangepolakker udvandret fra Polen
tilTyskland, fordi der hervararbejde atfå.
Noglevarkommet i forbindelse med firmaet DierkingsogEggersarbejde i Danmark.Ty¬
skerne havde forudenTorrupudført arbejde
iSkiveogBrørup.
Nu stoppede arbejdet ved Torrup Mergel- leje. Alt materiel, brændselogmaskiner blev overkalket såman kunnese, omnogetblev stjålet. Efter krigen kom der ikke flere polak¬
ker tillandet,men endel af de ældre, der ik¬
kevar blevet kaldthjem, bosatte sig påeg¬
nen.FamilierneJocephwitzogKamedulavar nogleafdem.
Arbejdetgenoptages
Anton Bondensen husker ikke nøjagtigt, hvornår arbejdet kom i gang igen, men da
der efterkrigen var mange arbejdsløse her¬
hjemme, blev detførtvidere med dansk ar¬
bejdskraft, der boede til leje rundt omkring.
Anton huskeratde én sommerhavdenibo¬
endederhjemme.
Da arbejdetvarfærdigti Guldager, Alslev
ogHostrupvest forbanen, flyttede man øst for, hvor den største grav var. Der blev lagt
sporskråt overmod Forum og etandet gik
mod Gjesingog Bryndum. Arbejdet varede
flere år.
Detøverstejordlag blev kørtop på Guld-
ager Hede, hvor man stadig kan se stedet.
Detstodpåetparår. Da der efterhånden blev plads, fyldtemandet iden gamlegravigen.
Dervar livligt i Torrup på den tid, særlig
omsøndagen, hvor der kommangebesøgen¬
de foratsepåforetagendet Mergelssselskabet nedlægges.
Den 22. februar 1927blev selskabetendeligt nedlagt ved følgende Fuldmagt
»Underskrevne formand Anders Bruun og kasserer JesJessen Damsmark og Om¬
egns Mergelselskab befuldmægtiger herved
landsretssagførerJæger,Esbjerg til atkvitte¬
retil udslettelse afpantebogen de af Selska¬
bettidligeretinglæste vedtægterogkontrak¬
terpåmedlemmernesejendomme, p.t Esbjerg10.febr. 1927.
Jes Jessen.
Anders Bruun.«1
Noter:
1.Kontraktogvedtægter, banekort, medlemslister, kvitte¬
ringerogmegetandet materiale kan beses på Alslev Sog¬
nearkiv.
Agnes Jensenerfhv. leder af Alslev Sognearkiv.