Damsmarks og Omegns Mergelselskab

Damsmarks og Omegns Mergelselskab

afAgnesJensen

11860-70'ernebegyndte^man for alvoratfor¬

bedre landbrugsjordene ved at tilføre dem

kalk i form afmergel.I åreneumiddelbart ef¬

ter at den kalkfattige jord havde fået tilført mergel førstegangkunne høstudbyttet stige

til det dobbelte eller tredobbelte. Nogle ste¬

der skadede en fortsat mergling jorden,

mensden andre steder^{var en}nødvendighed,

f.eks.der, hvordertidligerehavdeværethe¬

de. Det er i dette lys oprettelsen af Dams- marks_ogOmegnsMergelselskab skalses.

Oprettelsen af DamsmarksogOmegns Mergelselskab

Påengenerelforsamlingoprettedesi 1912an¬

delsselskabet Damsmarks _og Omegns Mer¬

gelselskab. Ifølge stiftelsesdokumentet var formålet medselskabetatskaffe_ogtranspor¬

teremergel således,athver enkelt andelsha¬

ver fik leveret mergel så bekvemt for hans ejendomsommuligt under rimelig hensynta¬

gen til terrænforhold, afstand og mergelfor¬

brugets størrelse. Selskabet omfattede jor¬

der under Alslev, Hostrup, Guldager og

Bryndum Sogne. Vedtægterne^erunderskre¬

vetden 12.juli 1912afLaurids Hansen, Toft-

næs, Søren Kr. Hansen, Bryndum, Jørgen Jørgensen, Guldager, Anders Bruun, Gje¬

sing, HansChr. Nielsen, Alslev, NielsKr.Kri¬

stensen, Hostrup, Jacob N. Jacobsen, Hostrup.

Året efter den 16.juli indgik selskabeten kontrakt medentreprenørfirmaet,Dierkings

ogEggers fraHannoveromlevering af^mer¬

gel til andelshaverne. Ifølge kontrakten var

forudsætningendog,atmergellejet udgjorde

3400.000 m3.Foratnå_oppå dette kvantum mergelvardetnødvendigtatinddrage såvel

Damsmarks somTorrupFattiggårds jorder.

Efteratboringer havdevist, atden forvente¬

demængde af mergel^vartil stede sanktione¬

redes kontrakten afengeneralforsamling,og aftalen var dermedbindende. Underskriver¬

ne ermed undtagelse af HansChr. Nielsen,

Alslev desamme somåret før.

Interview med Anton Bondesen.

Nuafdøde Anton Bondesen,som varfødtogop¬

voksetiTorrup, fortæller i juli 1974 ietinter¬

viewoptagetpå båndom livet vedMergellejet,

somhan husker det.

Omkring 1910 blev det aktueltattilførejor¬

dene i Alslev, Hostrup, Guldager og Bryn¬

dummergel. Der blev derfor indkaldt tilmø¬

de, hvor sagen blev drøftet, og der var så

mangetil stede, atman hurtigt kunnegåvi¬

dere med ideerne. Enbestyrelse blev valgt,

oghermed blev Damsmarks Mergelselskab stiftet,idetmanregnede med,atdervar mer¬

gel nok i området Derpåtogselskabet kon-

Arbejdsmændfra DamsmarksogOmegns Mergelselskab ifærd medatlæggesporud. (Foto:Alslev Sogenarkiv)

takt tilHedeselskabet,somforetogdybdebo¬

ringer^ogmålinger, men det vistesig, atder

ikke var tilstrækkeligt med mergel i Dams- marksjord. Derpå boredes der i Fattiggår¬

densjorder ogsåøstforbanen. Da blev^man

klarover,atdervarmergel nok.

Ved licitationen var entreprenørfirmaet, DierkingsogEggers,fraHannoverde lavest¬

bydende, idet de skulle have16-18 kr. pr.m3

favn foratleveremergel til andelshaverne.

Dernæst blev der lagt spor fra Guldager StationtilTorrupved siden af jernbanen,og materialer begyndte at komme. 160 aflæs-

ningsvogne, ^syv lokomotiver, en gravko, en lokomobil_og25km^spormed sveller^{og spor}

til gravemaskiner. Desuden kom der store mængder af briketter, såstoresomrugbrød,

samten masseolie.

Såtogmanfat påatbygge.Det første, der

blevbygget, varetmarketenderi, som lå på Fattiggårdens grund. Dernæst byggedeman

en stor smedje og barakker. Et kontor fik plads^oppeved Torrup Vogterhus,ogder bo¬

ede nattevagten,som hed Glavanius. Så før¬

tessporeneudoverlandet

Damsmarks_ogOmegns Mergelselskab

Arbejdet i mergellejet

Formanden derudevarpolakoghedKrensy-

re. Detgik hurtigt med at lægge spor ud.

Bagefter komdernoget,de kaldte »æ stop«, detvarhold medtreihvergruppe,hvoraf de

tovarkvinder. Destoppedefastomsvellerne,

menhvis dervar enkurve,slog de pæle ned

forenderne, så svellerne ikke kunne trække sig. Datiden kom,atder skulle leveres mer¬

gel til aftagerne,blev der lagtsporud på de¬

res marker.Togene kørte så med 12-15 tip¬

vogne i hvert træk, ^og det kaldtes ^»æ tip«.

Dervarfastmandskab ved den _proces. Når

dekom ind, blev dersatkæderfravognene ogned til skinnerne,og enmand gik^ogslog

alle kroge på denene side,ogdervarandre

medlangestænger,der tippede^vogneneud,

såmergelen faldt ned ienrække.

Nårtogetvarkørtigen,rykkedeman spo¬

ret,såder blevplads tilettræk^mere.Detgik hurtigt, for det sketetit, at der holdt et tog, der ikke kunne komme ind. Derefter måtte de_rangere,såde fulde læs kunne kommeind

ogblive læsset af. Dervarlange strækninger.

I Toftnæsgik sporetover omtrenthvor åen

nuskærer den_nyevej. Dervar sporhelt ud til MyrthueogSjelborg.

Når bønderne havde modtaget merglen,

vardet skik, atde skulle givekaffe til arbej¬

derne. Detvarkvinderne, der havdejobbet

medathente kaffe i deres_egnekaffekander.

Egnens børn var lidt betænkelige, når de

mødte de fremmede. Dels fordi polakkerne

varlidt mørkere i løden end de fleste danske¬

re,dels fordi degik lidt anderledes klædt,og

naturligvis snakkede deogsåetandetsprog.

I mergellejet tog to gravemaskiner, der

havde udhæng med skrabere, det øverste jordlag af. De skrabede jorden^opienkasse,

derkunnetageentipvognfuld.Deroppestod

enmand,som de kaldte»æklapmand«. Når kassenvarfuld, holdtderentomtipvognne¬

denunder,ogmanden lettedeenklap, så^vog¬

nen blev fyldt Et lille fløjt, og lokomotivet

skubbede til dennæste.

Togenekørte nedepåmergelen, så dervar etoptrækpåetparmeter.Foratkunne gåop havde deoftetomaskiner. Engangskete der

en grimulykke. En mand, dervarfastsmø¬

rer, skulle sørge for, at de dertil beregnede

små kasser varfulde af olie. Da lokomotiv¬

førerenglemteatfløjte til advarsel, komman¬

den iklemme,oghan fik benene knust

Nårlokomotivførerne skulle køre_op,skete

detpåfølgende måde: En af de kvindeligear¬

bejdere fyrede^opunder^enstorjernplade, så

den varnæsten rødglødende, derpå kastede

hun bagharpningoverpå pladen, så sandet

blev knastørt Når hun havde en portion af dette tørre sand, hentede lokomotivet det i kasser. Fra hver kassegik deretlillerørned

til hverthjul på lokomotiverne. Når man så

skulle køre_{op, og}mergelenvarfedtet f.eks. i regnvejr, sålukkedeman opforsandet så det dryssede ned foran hjulene. Så skred loko¬

motivetikke,menkunne køreop.

Ide første årvarderenkontrollør vedmer¬

gellejet DetvarLaurids Hansen fra Toftnæs,

som varmegetpligtopfyldende.Dergik ikke

ettogudfralejet, udenathanså efter,^omto¬

gene nu også ^var fulde, og at der ikke var sand imergelen.

Glavanius havdenatteljeneste.Nårallesyv lokomotivervarløbet indomaftenen,vardet hansarbejdeatrensealle vandrør indvendigt

samtfejesand^ogaske ud^-ligesåmed^grave¬

maskinerne. Degamle sveller huggede han

tilpindebrænde. Kl. 5 om morgenen tændte

Arbejdsmændene fotograferetforan»ætip« i Torrup. (Foto: Alslev Sogenarkiv)

han_opunder kedlerne,sådervardamppåkl.

7, nårarbejdet skulle begyndes.

Arbejdskraften

Der^varmangepolakker, både russiskeogty¬

ske,nogle havde deres koner med. Derblev bygget barakker til dem på Søren Bennet-

sens mark. Her boede blandt andet en lo¬

komotivfører, der hed Kamedula.Hanhavde børn,somgik iTorrupSkole. Kamedula, der

købte engård i Toftnæs, ^{var en} selvhjulpen mand, der forstod atindrette sig. Hangrave¬

de et hul i jorden oglagde bølgeblikplader

over.Ihullet fedede han svin_{op, som}han fod¬

rede med affald fra Marketenderiet

Depolskekvindervarvenligeoggæstfrie.

Damsmarks_ogOmegns Mergelselskab

Deville_gernegivekaffeoghaveenlille snak.

Jeg mindesengang, de polske børn skulle i

seng. De måtteikke læggesigtilat^sove,før de havde bedt aftenbøn. Desmå, der havde hver sin rosenkrans, bad da i kor på deres egetsprog.Polakkerne rejste ofte til Esbjerg

til katolskmesse.

Ienbarak lidt forsigselv boede de danske mergelbisser, som de kaldtes. En dag kom jegind til^enpolsk familie, hvor konen havde tjæret dørtrinnet På spørgsmålet ^om, hvor¬

for hun havdegjortdet, svarede hun: »Jo, de

danske bisser er så lusede, men når jeg tjærer mindørtærskel, kan lusene ikke kom¬

meind«.

Imarketenderiet^vardermange,derspiste dagligt,ogder handledes med alle slags mad¬

varer også brændevin. I hver halve flaske blev der blandetenpakke peber. I Marketen¬

deriet kunne der nokværehalløj,^menHede¬

mann var ensikker_ogdygtigværtHanskul¬

le nokstyredem.

Detvarlidtmærkeligtatiagttage defrem¬

medes spisevaner. De brugte ikke kniv og

gaffel^{som os.} Frands, der boede hos ospri¬

vatkom ind ogkøbte otteæg, lidtefterkom

han igen ^og fik andre otte. Han stak hul på skallen_ogsugede indholdet ud.

Polakkernevarudmærkede folk_ogletteat omgås. Dervar mange ungeblandt de frem¬

mede, og da de tjentegode penge, blevder ogsåsendtmangepengehjem til deres fami¬

lier.

Arbejdetstopper

11914blevtyskerneog russernekaldt til de¬

reshjemlande til soldatertjeneste, ogde rej¬

steherfra øjeblikkeligt Dog kom der nogle

russere ogspurgte,hvordan de skullekom¬

me hjem,for de kunnejoikke sågodt rejse igennemTyskland, da de risikerede atblive tagettilfangeder. Anton rådede dem tilatrej¬

se overSverigeogFinland. Polakkerne blev temmelig nedslåede ved beskeden om at skulle forlade landetpågrundafkrigen,for de havde haftnogle gode år iDanmark med rimelig fortjeneste under fredelige forhold.

Nuhavde deenusikker fremtid ivente.I sin tid varmangepolakker udvandret fra Polen

tilTyskland, fordi der her^vararbejde atfå.

Noglevarkommet i forbindelse med firmaet DierkingsogEggersarbejde i Danmark.Ty¬

skerne havde forudenTorrupudført arbejde

iSkive_ogBrørup.

Nu stoppede arbejdet ved Torrup Mergel- leje. Alt materiel, brændselogmaskiner blev overkalket såman kunnese, omnogetblev stjålet. Efter krigen kom der ikke flere polak¬

ker tillandet,men endel af de ældre, der ik¬

kevar blevet kaldthjem, bosatte sig påeg¬

nen.FamilierneJocephwitz^ogKamedula^var nogleafdem.

Arbejdetgenoptages

Anton Bondensen husker ikke nøjagtigt, hvornår arbejdet kom i gang igen, men da

der efterkrigen var mange arbejdsløse her¬

hjemme, blev detførtvidere med dansk ar¬

bejdskraft, der boede til leje rundt omkring.

Anton huskeratde én sommerhavdenibo¬

endederhjemme.

Da arbejdetvarfærdigti Guldager, Alslev

ogHostrupvest forbanen, flyttede man øst for, hvor den største grav var. Der blev lagt

sporskråt ^overmod Forum og etandet gik

mod Gjesingog Bryndum. Arbejdet varede

flere år.

Detøverstejordlag blev kørtop på Guld-

ager Hede, hvor man stadig kan ^se stedet.

Detstodpåetparår. Da der efterhånden blev plads, fyldte^mandet iden gamle^gravigen.

Dervar livligt i Torrup på den tid, særlig

omsøndagen, hvor der kommangebesøgen¬

de foratsepåforetagendet Mergelssselskabet nedlægges.

Den 22. februar 1927blev selskabetendeligt nedlagt ved følgende Fuldmagt

»Underskrevne formand Anders Bruun og kasserer JesJessen Damsmark og Om¬

egns Mergelselskab befuldmægtiger herved

landsretssagførerJæger,Esbjerg til atkvitte¬

retil udslettelse afpantebogen de af Selska¬

bettidligeretinglæste vedtægterogkontrak¬

terpåmedlemmernesejendomme, p.t Esbjerg10.febr. 1927.

Jes Jessen.

Anders Bruun.«1

Noter:

1.Kontraktogvedtægter, banekort, medlemslister, kvitte¬

ringerogmegetandet materiale kan beses på Alslev Sog¬

nearkiv.

Agnes Jensenerfhv. leder af Alslev Sognearkiv.