• Ingen resultater fundet

En oldsamler - Christen Sørensen Billum

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "En oldsamler - Christen Sørensen Billum"

Copied!
8
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

En Oldsamler

-

Christen Sørensen Billum

Af Peter Pentz

Mange af årbogens læsere vil utvivlsomt nikke genkendende til Jacob Kornerups radering "En

Oldsamler" (fig.l). Denne radering forestilleren ældremand, iførtretlurvedeklæderog træsko. I højre hånd holder manden et spidst instrument,

menshan med denvenstrearmholderomkringen urne, øjensynlig fra den yngre jernalder. I bag¬

grundenses enjættestue.

Raderingen er dateret 1862, og den afbildede

mand er ifølge Strunks portrætfortegnelse den

"omvankendeBørstenbinder, Glarmester, Poetog saakaldet Oldsamler" Christen Sørensen Billum.

Menhvem varegentlig denne Billum,og hvorfor

harKornerupfundet detumagenværdat portræt¬

tereham?

Christen Sørensen Billum fødtes den 9. maj 1794 som sønafgårdmand Søren Christensenog Maren Jensdatter i Billum sogn ved Varde. Han

har altsåværet omtrent68 årgammel, da Korner¬

upudførteportrættet.Umiddelbart efterkonfirma¬

tionen i 1809rejste Billumtil Sønderjylland, hvor

han blevudtaget til det HolstenskeLansener Regi¬

ment. Hanslysthertilsynesdog ikkeathaveværet overvældende,i hvert fald mødte han ikkeop,blev pågrebetogi 1816indskrevet i lægdsrullen; her oplyses det,atBillumvar66tommerhøj, d.v.s.ca.

1,73cm.

Derfindes vistingen optegnelseromtiden i lan¬

senerregimentetogtiden ligeefter hjemsendelsen

må Billum havetilbragtpåvalsen. Næsteganghan

Figur I OldsamlerenChristenSørensenBillum.

Raderingfra 1862, Jacob Kornerup.

(2)

giver sigtil kendeeri 1823, hvor han måtte melde sig i Gram, idet han herhavdebesvangretet"ugift

Fruentimmer" ved navn Anneke Andersdatter Birk. Men i 1825varhan til altersiMjolden kirke

- alene, så han har velværetpå farten igen.

11826 blev Billumdog alligevel gift med Anne¬

keAndersdatter,menda havde deogså alleredeto børnsammen. De fik snartflereog flyttede såen tid rundt forskellige steder i det sønderjyske. Af protokollernefraenretssagi 1861, der skalomta¬

les senere, kan det læses, at Billum i 1828 blev idømt 5 års tugthus, som han afsonede i Gliick-

stadt.

Om det harværetøkonomisk nød eller Billums trangtil valseneruvist,meni 1850 boede Anneke

i hvert fald alenesammenmed datteren Mette Ma¬

rie iJanderup fattighus. I folketællingen herfra står følgendenotits ved Annekes navn: "NB.Manden bortreisteforetPar Aar siden. Ingen veed hvor

hanopholder sig".-Af densenereomtalteretssag

fremgårdet imidlertid,atBillum på dette tidspunkt opholdt sig iKøbenhavn,iTugt-ogForbedrings¬

huset!

Men i 1852erBillumtilbage hos konenogdat¬

teren,for da togde ophold hossønnenSøren, der

varblevet skolelærer. Familien levededog stadig¬

vækaffattighjælp; i 1856modtog Billum således

"Brændsels-hjælp"ogi 1861 modtog han "Hjælp

til Klæder". -Ogmonikkedeterde klæder, Bil¬

lum bærerpå Kornerupsportræt,der måstamme franetopden tid?

Erraderingen af Christen Sørensen Billumvel¬

kendt, såerdet nok defærreste der ved,atportræt¬

tetbloteretenkeltbillede ienserie,somKorner¬

uplod udføre af tusindkunstneren Billum. Denne

lille serie tegninger, hvoraf altså en enkelt fandt

anvendelsesomforlæg forenradering, liggernui Nationalmuseetsarkiv.

Den første afdisse tegninger (fig. 2) viser Bil¬

lum meden urneihånden, idet han træderopafet plyndringshul i en gravhøj. Spydet, der også op-

EnOldsamler- Christen Sørensen Billum

træderpå detraderedeportræt,bærer han underar¬

men, ogi teksten til tegningen får vi forklaringen på dette instrument. Deteråbenbartet"antikvarisk Instrument", som Billum selv har udtænkt og la¬

vet, af Kornerup spydigt kaldet "den billumske Söger".

På det andet billede(fig. 3)sesBillum inde i sel¬

vesteKong Gorms høj i Jelling. Han har sinsøger ihånden,men erfaldet i søvn;toafhøjens nisser

undrersig tydeligvisoverdensæremandsperson.

Sitophold i Gorms høj har Billumnæppefåetme¬

getudaf,menhan kunne jo heller ikke vide,athan formentlig snarere skulle søge den gamle konge

inde i kirken! Om billedet af Billum ikong Gorms høj virkelig rummer en historisk sandhed er vel

uvist. Hvormegetoldsamleren iøvrigt fik ud af si¬

nehøjundersøgelser fremgåraf serienstredje bille¬

de(fig. 4).

Fjerde ogtegneseriens sidste billede (fig.5) vi¬

serhvordan Christen Sørensen Billum, "Oldsam¬

leren, Poeten,Spaamanden, Børstenbinderen, Me¬

kanikeren ogPlattenslageren", fårsinvelfortjente

straf ogfalder i hændernepådeVejlevægterei ok¬

tober 1861. Denne sagsforløberbeskrevet irets¬

protokollerneogviser,atBillumnæppehar hørt til

Guds bedstebørn.

Den 10. oktober sattes Nørvang Tørrilds Her-

redsretpå herredskontoretiVejle,hvormanafhør¬

teBillum,somblev ført fiem "løsoguden Baand".

Oldsamlerenvarunderanklage forathave begået

indbrud i KvakMølle i Skibetsognnattenmellem

den20. og21. september,hvor han skulle haveta¬

getenbog,enterrin,ensmørkande,enkopoget gardin. Arrestanten indrømmede, at han den 21.

septemberhavde solgtenterrinog ensmørkande

tilenmand, der boede i nærheden,oghavdesom

betaling modtagetpenge samtnogle svinebørster (fig.6); tilen anden mand, også lige i nærheden,

havde hansolgt bogenoggardinet. Men oldsamle¬

renvidste ikke bedre, end athan denforegående dag havde købt disse tingpåenauktion,menhvor

(3)

EnOldsamler-ChristenSørensen Billum

Figur2. Ved opfindelsen afet nytantiquariskInstrument:den billumske Söger,seerhanallerede i Aanden sig selv gjörende

enKostelig Fangst.

(4)

EnOldsamler-ChristenSørensen Billum

denne auktion skulle have fundet sted, og hvem

der afholdt den, kunne han ikke huske, ligesom

han heller ikke kunne forklare, hvordan han var kommet hentil denne omtalte auktion.Og iøvrigt

kunne han slet ikkeopgive, hvor han i de sidste da¬

ge før det passerede drev rundt. Ja, faktisk ville

han ikke aldeles fornægte muligheden af, at han

kunne havestjålet genstandene i Kvak Mølle,men

vardetvirkelig tilfældet, såvarhan ikke i standtil

atafgive den mindsteforklaring herom! Sagenvar

nemlig den,athani den sidste tid havdeværetgan¬

skeforstyrret i hovedet,ogiøvrigt glemte han ofte,

hvad dervarsketforham,oghan kunne også ind¬

bilde sig, athan havde oplevet noget, somaldrig

varsket!

Figur3 Billum tilbringerenNat indeiGorms Höiforom mu¬

ligtaterholdeOplysningeromhvordengamle Konge hviler.

Således hverkenindrømmede ellernægtedeBil¬

lumtyveriet, velsagtens for på deneneside ikkeat indrømme noget,derikke ville blive bevistog

denanden side for ikke at benægteet tyveri, der

måske blevbevist,ogderigennem opnåenhårdere

dom. Da auditøren, prokurator Glahn, altså ikke rigtig komnogen vegne medBillum, spurgtehan

ham udom hans hidtidige liv. Christen Sørensen

Billum forklarede beredvilligt, at han i 1828 var blevetidømt5 årsstraffearbejde,somhan udførte

iGliickstadt,ogsiden blev han sendt hjem til Jan- derup, hvor han opholdtsignogleår. Så, hævdede han, blev hanforstander forenfattiganstalt i Gam-

st, boede sidenatteriJanderup,så Enderupskov i

Gram sogn,derfra til Stenstrup i sammesogn; en-

Figur 4 DaOldtidens ædle Studium ikke kanernareBillum,

maahangribe til andremerematerialle Sysler.

(5)

EnOIdsamler-Christen Sørensen Billum

delig flyttedehan til Aabel,hvor hanstadig havde bopæl, og hvor han nu havde boet i syv år, med undtagelse af noglesmårejseraf få dagesvarighed.

Ijunimåned 1861 havde han såbegivet sigtil Jel¬

ling,da hangavsigmegetafmedoldsager! Herfra,

såvel som fraVejle, var han aføvrigheden flere gangeblevetsendthjemtil Aabel,på grund af hans manglende subsistensmidler. Den 19. september

varhan blev indsat i arresteniVejle, og den føl¬

gendedag havdearrestforvareren"sat hampåVei-

enefter Kolding", forathan skulle begive sig mod

sithjem. Dette havdehandog ikketagettil efter¬

retning,oghan blevdaarrestereti BredstenKro.

Rettenantog,atdervaral mulig grund tilattil¬

bageholde Billum fordet anførtetyveri, idetman

dogmærkede sig, at arrestantenikke havdeværet straffettidligereunder denneherredsret,menaltså gentagnegange varblevet sendthjem pågrund af manglende subsistensmidler. Det var også dom¬

meren bekendt, at oldsamleren under dennes op¬

hold iJelling,havdeværethengiven tildruk.

Den15. oktobersattesdaNørvang Tørrildspo¬

litiret i Kvak Mølle, altsåpå gerningsstedet. Her forhørte man mølleforpagterNiels Peter Hansen, der blev forevist nogle af de genstande, Billum havdesolgt; det drejedesigom enhvid fajenceter- rin,toporcelæns-overkoppermedforgyldt kant,en grønsmørskålogetgroft gardin.GårdejerMorten Quist afBredstengård fremstod førstog forklare¬

de,athanshustru havdekøbtenbog, denvisteter¬

rin og smørkanden afenubekendtperson.Billum

blev da- løs oguden bånd - ført ind, og Morten Quist hævdede efter sin bedste overbevisning, at det var denne mand, hans hustru havde handlet med.Dog havdemanden ved denlejlighed haften

gråhatpåhovedet,ogikkeensort,somhan havde

nu. MortenQuistkunneogså tilføje,atoldsamle¬

renhavde hafttredødningehovedermed ienpose ogatdisse kranier,efter Billumsegetudsagn, skul¬

lestammefra den andensideafVejle; detvarogså her, Billum hævdedeathave købt de omtaltegen¬

stande.Billum havdeiøvrigt virkethelt ædru.-En andenkøber, ChristenEnevoldsen Smed, blev da fremstillet; han forklarede, at den 21. september

havde derindfundetsigenafham ubekendtperson i hans hus.Dennepersonhavde bedtomtilladelse til at sættesig lidt ned. Det havdeChristen Ene¬

voldsentilladtham,og personenhavdederpåtaget

enposefrem,ogfradenposetredødningehoveder,

enporcelænskopmed gult båndogetstykkegrønt tøj; den ubekendte personhævdede at have købt tingene påenauktionog foræretdem til Christen Enevoldsen.Denneerfarede imidlertidsammeaf¬

ten, atdervarbegåetettyveri iKvak Mølle den fo¬

regåendenat.Hereftervarhan tagetovertil møllen

og havde givet forpagteren tingene. Konfronteret

medBillum, kunnehanbekræfte,atdetvardenne mand, der havde indfundet sig i hans hjem. Dog

havde han dahaft engrå hat på hovedet. Billum havdeiøvrigtikke virket beruset.

Satoverfordeafgivne forklaringer,havde Bil¬

lum intetatbemærke.Hanhavderigtignokhaften

grå stråhat på, og de tredødningehovederhavde

hanfåetforæret afenubekendt person,han havde mødtpå sin vej. Han erkendte også åbenlyst, at genstandene var de ting, han havde henholdsvis solgtogforæret bort tilMortenQuistog Christen Smed. Men hanfastholdtstædigt sinpåstandom, athavekøbtdemenauktion, idethanalligevel

heller ikke ville nægte pure, at han kunne have stjålet dem.

Igen hverken nægtereller indrømmer Billum noget,men rettenvilgerne afklare sagen.Mølle- forpagter NielsPeter Hansen bliverbedtomatfo¬

revise detvindue, hvorfratyveriet ersket. Retten skønnede, atmanmageligt kunne ståudenforog række hånden ind, idet vinduet - der vendte ud modlandevejen-kunsad halvanden alenoverjor¬

den. Dette blev forholdt oldsamleren, der ikke kunne erindre nogensinde athave setdet omtalte vindue, idet handog ikke ville benægte,atdet kun¬

ne være tilfældet. I denforbindelse forklaredeen

(6)

En Oldsamler-ChristenSørensenBillum

Figur 5. Oldsamleren, Poeten,Spaamanden,Borstenbinderen, MekanikerenogPlattenslageren Billum falder i Hændernepaade Veile-VcegtereiOctbr 1861.

kone, der boede i værelsetligeoverstuenmed vin¬

duet-enmøllebygger Ludvigsens kone ved navn GeorgineJørgensen-athun ved 3-tidenomnatten den 21. september hørte klirren af glas,men hun

havde ikkegjort signærmereovervejelser herom.

Retten kunne altså ikke komme videre i sagen,

ogretshandlingenblev afbrudtogBillum blev ført tilbagetilarresten.

Tilbage i Vejle forsøgermanigen. Manprøver

nu atfå Billum tilatindrømme,og opregnerigen

hans lidetglorværdige karriere, de fem års straffe- arbejde i Gliickstadt, de 18 måneder i Københavns 231

(7)

EnOldsamler-ChristenSørensen Billum

Tugt-og Forbedringsanstaltogendelig 5 dagepå

vand og brød for at have generet to gendarmer.

MenBillum havde ikkemereattilføje.

Den18. november 1861afsagdemandom.Man

hæftersig ved,atBillum ikke harindrømmettyve¬

riet,menathan-på grund af sin hang til brænde¬

vin-ofte taber hukommelsen. Manfinder,atoms¬

tændighedernesammenmed Billumsegenforkla¬

ringgørdet sandsynligt,athan virkelig harforøvet tyveriet. Christen Sørensen Billum bliver derfor idømttoårsstraffearbejde i forbedringshus, samt tilatbetale sagensomkostninger, herunder salæret

til forsvareren.

Billumvarnaturligvis ikke solvent,og den26.

november sattesfogedretten i Vejle. Her erklærer

hansigatterude af stand tilatbetale, da han kun ejer de allernødvendigste klædningsstykker, hvil¬

ketfogedentagertilefterretning.

Detervelåbenlyst,atBillum-med Kornerups

ord - var en plattenslager. I vores øjne er to års tugthusarbejde foret simpelt rapseri,somtyveriet

i Kvak Mølle vel er at betragte, en meget hård

dom. Hvadangår Billums"antikvariske" virksom¬

hed,så kunne vijoønskeos,atdenvarblevet bed¬

rebelyst. Hvad bragte ham f.eks. til Jelling? Efter

hansegetudsagn vardet fordi han "megethargi¬

vetsigaf med oldsager". Detervel typisk,atder

underretssagenikke bliverspurgttil denne del af

Billumsvirksomhed, ikkeengang da det fremgår,

at Billumtraver rundt med tre kranier i enpose.

Dennedel af Billums virke har ikkeværetinteres¬

santijuristernes øjne.Dennordiske forhistorievar at sige kun lige blevet opdaget. Kun få år før

havdeoldsager liggetsideomside med fossilerog

vanskabninger, alt medstatusaf kuriositeter.

Om Billum faktisktilbragteennati Jellinghøjen

må vel stå hen i det uvisse. Hanoplyser selv,athan

kom tilJellingi juni 1861, dahan jo "meget hargi¬

vetsigaf medoldsager".Mellemjuniog 19. sep¬

tember, hvor Billum blev arresteret, havde man

påbegyndt udgravningen af højen. Den27.august nåede man resterne afgravkammeret. Faktisk er der således ikke noget i vejen for, at Billum kan

havetilbragtenseptembemat i højen. -Og deter vel iJelling,atKornerup, dervarmedarbejder ved udgravningen, har truffet Billum.

Detvarførst i løbet af Billums livstid, i bedre nationalromantiskekredse,attankenom museerne

opstod og bevidstheden om Skandinaviens forhi¬

storie. Foretmedlemaf de nedre socialelag,som

Figur 6. Børste bundet afBillum (Varde Museum).

(8)

EnOldsamler-ChristenSørensenBillum

Billum, har denne bevidsthed stået meget svagt.

Det ervanskeligt at bebrejde ham, at han gjorde

dissenæstenejerløse "kuriositeter" til handelsob- jekter - det kunne man såmænd også finde på i

museale kredse.

Kendte man kun raderingen af Billum, kunne

manmåske nok synes,atdeter enmildogvenlig karakteristik, Kornerup har givet af Billum. Ken¬

dermanimidlertidogså tegningerne, forekommer skildringenatværenogetmerespydig. Om deter den professionelles foragt foramatøren, eller om det Billums åbenlyse selviske motiver, der ligger bag Kornerups hånende karakteristikerikke tilat vide.

Er det Billums motiver, som Kornerup finder uværdige, må det siges, at han langtfra var den

eneste, der søgte atsupplere sine indtægter gen¬

nem plyndringafgravhøje. Netop i det vestjyske

håbede mangen en fattig karl, atlykken lågemti

engravhøj. Byttet fra højplyndringernesolgtes til

medlemmer af det bedre borgerskab, som gerne gav engod skillingforetgodt fund. På den måde

kunneenrask karl med heldtjeneoptil firegange så megeti løbet afenvinter, som entjenestekarl tjentepåetheltår!

HavdeChristen Sørensen Billum imidlertid en

ægte interessefor den danske fortid, må det have pint ham, at han skulle leve sin sidste tid under tysk herredømme. Hans fattigunderstøttelse,somi

1864 skulle sendes til Aabelsyd for Gram, blev til¬

bageholdt af Varde postkontor på grund af krigen.

OgdaChristen SørensenBillum den27. maj 1869 døde, 75 årgammel, blev han begravet på Gram kirkegård, altså syd for Kongeåen.

Peter Pentz, f. 1956, museumskonsulent. Statens Museums¬

nævn, 1051 København K. Har skrevet artiklerog bøgerom danskmiddelalderarkæologiogmiddelhavsarkæologi.

Jeg takkerpens. vicepolitichef Hans Viuf-Søren-

sen,Viborg, for hjælp medfremskaffelse afmateri¬

ale.Jegerendviderearkitekt KnudKrogh,Natio¬

nalmuseet, tak skyldig for oplysninger om de præcise data omkring Jellingudgravningens be¬

gyndelse.

Vedet særttilfælde har det vist sig,atenkollega

- StineWiell, HaderslevMuseum-ogsånetophar beskæftiget sig med Billum og Kornerups tegnin¬

gerafham.StineWiell publicerersitarbejde i dels

"Nordslesvigs Museer", 1994ogogsåiden publi¬

kation, derfølgerdesenesteårsarkæologiskeun¬

dersøgelseriforbindelse medudbygningen afmo¬

torvejsnettet. Stine Wiells ogmin tolkning af Bil¬

lum erikkeidentisk, og manfår det bredeste ind¬

trykvedatgøresigbekendtmed alle artiklerne.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Feigenberg, Cafeteatret 2010, s.. afspejler også i sin dystopiske grundtone den harme og angst, der mærkes, når pennen føres, mens katastrofen endnu hærger. På årsdagen for

Dette peger igen på, at sammenhængen for henvisninger til Luther/luthersk er en overordnet konfl ikt omkring de værdier, der skal ligge til grund for det danske samfund og at

Ikke for at motivere det sunde eller rigtige valg hos individet, men for at styrke arbejdet hos de, der arbejder med mad som professionelle – i sundheds- væsenet, i forskningen,

Når de nu har brugt hele deres liv til at skrabe sammen, så vil det jo være synd, hvis det hele blot går i opløsning, fordi næste generation – hvis der er en sådan – ikke

Det kan da godt være, det så tåbeligt ud, men når folk opstillede forundrede miner, spurgte jeg lettere henkastet: ,,Hvordan kende danseren fra dansen?" Min læge hævdede,

Når "Time out" så holder fotografiet af væren frem, og vi ser, at det forestiller ikke-væren, er det ikke ensbetydende med at teksten har blotlagt litteraturens

En anden side af »Pro memoriets« oprør mod den politik, Frisch selv når det kom til stykket var medansvarlig for – og som han senere for- svarede tappert og godt både før og

Heroverfor står Birgits og svogerens forhold, som oser af vitalitet og posi- tiv energi og en udbredt sans for ærlighed og konfliktløsning: Da fortælleren – undtagelsesvis