En Oldsamler - Christen Sørensen Billum
Af Peter Pentz
Mange af årbogens læsere vil utvivlsomt nikke genkendende til Jacob Kornerups radering "En
Oldsamler" (fig.l). Denne radering forestilleren ældremand, iførtretlurvedeklæderog træsko. I højre hånd holder manden et spidst instrument,
menshan med denvenstrearmholderomkringen urne, øjensynlig fra den yngre jernalder. I bag¬
grundenses enjættestue.
Raderingen er dateret 1862, og den afbildede
mand er ifølge Strunks portrætfortegnelse den
"omvankendeBørstenbinder, Glarmester, Poetog saakaldet Oldsamler" Christen Sørensen Billum.
Menhvem varegentlig denne Billum,og hvorfor
harKornerupfundet detumagenværdat portræt¬
tereham?
Christen Sørensen Billum fødtes den 9. maj 1794 som sønafgårdmand Søren Christensenog Maren Jensdatter i Billum sogn ved Varde. Han
har altsåværet omtrent68 årgammel, da Korner¬
upudførteportrættet.Umiddelbart efterkonfirma¬
tionen i 1809rejste Billumtil Sønderjylland, hvor
han blevudtaget til det HolstenskeLansener Regi¬
ment. Hanslysthertilsynesdog ikkeathaveværet overvældende,i hvert fald mødte han ikkeop,blev såpågrebetogi 1816indskrevet i lægdsrullen; her oplyses det,atBillumvar66tommerhøj, d.v.s.ca.
1,73cm.
Derfindes vistingen optegnelseromtiden i lan¬
senerregimentetogtiden ligeefter hjemsendelsen
må Billum havetilbragtpåvalsen. Næsteganghan
Figur I OldsamlerenChristenSørensenBillum.
Raderingfra 1862, Jacob Kornerup.
giver sigtil kendeeri 1823, hvor han måtte melde sig i Gram, idet han herhavdebesvangretet"ugift
Fruentimmer" ved navn Anneke Andersdatter Birk. Men i 1825varhan til altersiMjolden kirke
- alene, så han har velværetpå farten igen.
11826 blev Billumdog alligevel gift med Anne¬
keAndersdatter,menda havde deogså alleredeto børnsammen. De fik snartflereog flyttede såen tid rundt forskellige steder i det sønderjyske. Af protokollernefraenretssagi 1861, der skalomta¬
les senere, kan det læses, at Billum i 1828 blev idømt 5 års tugthus, som han afsonede i Gliick-
stadt.
Om det harværetøkonomisk nød eller Billums trangtil valseneruvist,meni 1850 boede Anneke
i hvert fald alenesammenmed datteren Mette Ma¬
rie iJanderup fattighus. I folketællingen herfra står følgendenotits ved Annekes navn: "NB.Manden bortreisteforetPar Aar siden. Ingen veed hvor
hanopholder sig".-Af densenereomtalteretssag
fremgårdet imidlertid,atBillum på dette tidspunkt opholdt sig iKøbenhavn,iTugt-ogForbedrings¬
huset!
Men i 1852erBillumtilbage hos konenogdat¬
teren,for da togde ophold hossønnenSøren, der
varblevet skolelærer. Familien levededog stadig¬
vækaffattighjælp; i 1856modtog Billum således
"Brændsels-hjælp"ogi 1861 modtog han "Hjælp
til Klæder". -Ogmonikkedeterde klæder, Bil¬
lum bærerpå Kornerupsportræt,der måstamme franetopden tid?
Erraderingen af Christen Sørensen Billumvel¬
kendt, såerdet nok defærreste der ved,atportræt¬
tetbloteretenkeltbillede ienserie,somKorner¬
uplod udføre af tusindkunstneren Billum. Denne
lille serie tegninger, hvoraf altså en enkelt fandt
anvendelsesomforlæg forenradering, liggernui Nationalmuseetsarkiv.
Den første afdisse tegninger (fig. 2) viser Bil¬
lum meden urneihånden, idet han træderopafet plyndringshul i en gravhøj. Spydet, der også op-
EnOldsamler- Christen Sørensen Billum
træderpå detraderedeportræt,bærer han underar¬
men, ogi teksten til tegningen får vi forklaringen på dette instrument. Deteråbenbartet"antikvarisk Instrument", som Billum selv har udtænkt og la¬
vet, af Kornerup spydigt kaldet "den billumske Söger".
På det andet billede(fig. 3)sesBillum inde i sel¬
vesteKong Gorms høj i Jelling. Han har sinsøger ihånden,men erfaldet i søvn;toafhøjens nisser
undrersig tydeligvisoverdensæremandsperson.
Sitophold i Gorms høj har Billumnæppefåetme¬
getudaf,menhan kunne jo heller ikke vide,athan formentlig snarere skulle søge den gamle konge
inde i kirken! Om billedet af Billum ikong Gorms høj virkelig rummer en historisk sandhed er vel
uvist. Hvormegetoldsamleren iøvrigt fik ud af si¬
nehøjundersøgelser fremgåraf serienstredje bille¬
de(fig. 4).
Fjerde ogtegneseriens sidste billede (fig.5) vi¬
serhvordan Christen Sørensen Billum, "Oldsam¬
leren, Poeten,Spaamanden, Børstenbinderen, Me¬
kanikeren ogPlattenslageren", fårsinvelfortjente
straf ogfalder i hændernepådeVejlevægterei ok¬
tober 1861. Denne sagsforløberbeskrevet irets¬
protokollerneogviser,atBillumnæppehar hørt til
Guds bedstebørn.
Den 10. oktober sattes Nørvang Tørrilds Her-
redsretpå herredskontoretiVejle,hvormanafhør¬
teBillum,somblev ført fiem "løsoguden Baand".
Oldsamlerenvarunderanklage forathave begået
indbrud i KvakMølle i Skibetsognnattenmellem
den20. og21. september,hvor han skulle haveta¬
getenbog,enterrin,ensmørkande,enkopoget gardin. Arrestanten indrømmede, at han den 21.
septemberhavde solgtenterrinog ensmørkande
tilenmand, der boede i nærheden,oghavdesom
betaling modtagetpenge samtnogle svinebørster (fig.6); tilen anden mand, også lige i nærheden,
havde hansolgt bogenoggardinet. Men oldsamle¬
renvidste ikke bedre, end athan denforegående dag havde købt disse tingpåenauktion,menhvor
EnOldsamler-ChristenSørensen Billum
Figur2. Ved opfindelsen afet nytantiquariskInstrument:den billumske Söger,seerhanallerede i Aanden sig selv gjörende
enKostelig Fangst.
EnOldsamler-ChristenSørensen Billum
denne auktion skulle have fundet sted, og hvem
der afholdt den, kunne han ikke huske, ligesom
han heller ikke kunne forklare, hvordan han var kommet hentil denne omtalte auktion.Og iøvrigt
kunne han slet ikkeopgive, hvor han i de sidste da¬
ge før det passerede drev rundt. Ja, faktisk ville
han ikke aldeles fornægte muligheden af, at han
kunne havestjålet genstandene i Kvak Mølle,men
vardetvirkelig tilfældet, såvarhan ikke i standtil
atafgive den mindsteforklaring herom! Sagenvar
nemlig den,athani den sidste tid havdeværetgan¬
skeforstyrret i hovedet,ogiøvrigt glemte han ofte,
hvad dervarsketforham,oghan kunne også ind¬
bilde sig, athan havde oplevet noget, somaldrig
varsket!
Figur3 Billum tilbringerenNat indeiGorms Höiforom mu¬
ligtaterholdeOplysningeromhvordengamle Konge hviler.
Således hverkenindrømmede ellernægtedeBil¬
lumtyveriet, velsagtens for på deneneside ikkeat indrømme noget,derikke ville blive bevistogpå
denanden side for ikke at benægteet tyveri, der
måske blevbevist,ogderigennem opnåenhårdere
dom. Da auditøren, prokurator Glahn, altså ikke rigtig komnogen vegne medBillum, spurgtehan
ham udom hans hidtidige liv. Christen Sørensen
Billum forklarede beredvilligt, at han i 1828 var blevetidømt5 årsstraffearbejde,somhan udførte
iGliickstadt,ogsiden blev han sendt hjem til Jan- derup, hvor han opholdtsignogleår. Så, hævdede han, blev hanforstander forenfattiganstalt i Gam-
st, boede sidenatteriJanderup,så Enderupskov i
Gram sogn,derfra til Stenstrup i sammesogn; en-
Figur 4 DaOldtidens ædle Studium ikke kanernareBillum,
maahangribe til andremerematerialle Sysler.
EnOIdsamler-Christen Sørensen Billum
delig flyttedehan til Aabel,hvor hanstadig havde bopæl, og hvor han nu havde boet i syv år, med undtagelse af noglesmårejseraf få dagesvarighed.
Ijunimåned 1861 havde han såbegivet sigtil Jel¬
ling,da hangavsigmegetafmedoldsager! Herfra,
såvel som fraVejle, var han aføvrigheden flere gangeblevetsendthjemtil Aabel,på grund af hans manglende subsistensmidler. Den 19. september
varhan blev indsat i arresteniVejle, og den føl¬
gendedag havdearrestforvareren"sat hampåVei-
enefter Kolding", forathan skulle begive sig mod
sithjem. Dette havdehandog ikketagettil efter¬
retning,oghan blevdaarrestereti BredstenKro.
Rettenantog,atdervaral mulig grund tilattil¬
bageholde Billum fordet anførtetyveri, idetman
dogmærkede sig, at arrestantenikke havdeværet straffettidligereunder denneherredsret,menaltså gentagnegange varblevet sendthjem pågrund af manglende subsistensmidler. Det var også dom¬
meren bekendt, at oldsamleren under dennes op¬
hold iJelling,havdeværethengiven tildruk.
Den15. oktobersattesdaNørvang Tørrildspo¬
litiret i Kvak Mølle, altsåpå gerningsstedet. Her forhørte man mølleforpagterNiels Peter Hansen, der blev forevist nogle af de genstande, Billum havdesolgt; det drejedesigom enhvid fajenceter- rin,toporcelæns-overkoppermedforgyldt kant,en grønsmørskålogetgroft gardin.GårdejerMorten Quist afBredstengård fremstod førstog forklare¬
de,athanshustru havdekøbtenbog, denvisteter¬
rin og smørkanden afenubekendtperson.Billum
blev da- løs oguden bånd - ført ind, og Morten Quist hævdede efter sin bedste overbevisning, at det var denne mand, hans hustru havde handlet med.Dog havdemanden ved denlejlighed haften
gråhatpåhovedet,ogikkeensort,somhan havde
nu. MortenQuistkunneogså tilføje,atoldsamle¬
renhavde hafttredødningehovedermed ienpose ogatdisse kranier,efter Billumsegetudsagn, skul¬
lestammefra den andensideafVejle; detvarogså her, Billum hævdedeathave købt de omtaltegen¬
stande.Billum havdeiøvrigt virkethelt ædru.-En andenkøber, ChristenEnevoldsen Smed, blev da fremstillet; han forklarede, at den 21. september
havde derindfundetsigenafham ubekendtperson i hans hus.Dennepersonhavde bedtomtilladelse til at sættesig lidt ned. Det havdeChristen Ene¬
voldsentilladtham,og personenhavdederpåtaget
enposefrem,ogfradenposetredødningehoveder,
enporcelænskopmed gult båndogetstykkegrønt tøj; den ubekendte personhævdede at have købt tingene påenauktionog foræretdem til Christen Enevoldsen.Denneerfarede imidlertidsammeaf¬
ten, atdervarbegåetettyveri iKvak Mølle den fo¬
regåendenat.Hereftervarhan tagetovertil møllen
og havde givet forpagteren tingene. Konfronteret
medBillum, kunnehanbekræfte,atdetvardenne mand, der havde indfundet sig i hans hjem. Dog
havde han dahaft engrå hat på hovedet. Billum havdeiøvrigtikke virket beruset.
Satoverfordeafgivne forklaringer,havde Bil¬
lum intetatbemærke.Hanhavderigtignokhaften
grå stråhat på, og de tredødningehovederhavde
hanfåetforæret afenubekendt person,han havde mødtpå sin vej. Han erkendte også åbenlyst, at genstandene var de ting, han havde henholdsvis solgtogforæret bort tilMortenQuistog Christen Smed. Men hanfastholdtstædigt sinpåstandom, athavekøbtdempåenauktion, idethanalligevel
heller ikke ville nægte pure, at han kunne have stjålet dem.
Igen hverken nægtereller indrømmer Billum noget,men rettenvilgerne afklare sagen.Mølle- forpagter NielsPeter Hansen bliverbedtomatfo¬
revise detvindue, hvorfratyveriet ersket. Retten skønnede, atmanmageligt kunne ståudenforog række hånden ind, idet vinduet - der vendte ud modlandevejen-kunsad halvanden alenoverjor¬
den. Dette blev forholdt oldsamleren, der ikke kunne erindre nogensinde athave setdet omtalte vindue, idet handog ikke ville benægte,atdet kun¬
ne være tilfældet. I denforbindelse forklaredeen
En Oldsamler-ChristenSørensenBillum
Figur 5. Oldsamleren, Poeten,Spaamanden,Borstenbinderen, MekanikerenogPlattenslageren Billum falder i Hændernepaade Veile-VcegtereiOctbr 1861.
kone, der boede i værelsetligeoverstuenmed vin¬
duet-enmøllebygger Ludvigsens kone ved navn GeorgineJørgensen-athun ved 3-tidenomnatten den 21. september hørte klirren af glas,men hun
havde ikkegjort signærmereovervejelser herom.
Retten kunne altså ikke komme videre i sagen,
ogretshandlingenblev afbrudtogBillum blev ført tilbagetilarresten.
Tilbage i Vejle forsøgermanigen. Manprøver
nu atfå Billum tilatindrømme,og opregnerigen
hans lidetglorværdige karriere, de fem års straffe- arbejde i Gliickstadt, de 18 måneder i Københavns 231
EnOldsamler-ChristenSørensen Billum
Tugt-og Forbedringsanstaltogendelig 5 dagepå
vand og brød for at have generet to gendarmer.
MenBillum havde ikkemereattilføje.
Den18. november 1861afsagdemandom.Man
hæftersig ved,atBillum ikke harindrømmettyve¬
riet,menathan-på grund af sin hang til brænde¬
vin-ofte taber hukommelsen. Manfinder,atoms¬
tændighedernesammenmed Billumsegenforkla¬
ringgørdet sandsynligt,athan virkelig harforøvet tyveriet. Christen Sørensen Billum bliver derfor idømttoårsstraffearbejde i forbedringshus, samt tilatbetale sagensomkostninger, herunder salæret
til forsvareren.
Billumvarnaturligvis ikke solvent,og den26.
november sattesfogedretten i Vejle. Her erklærer
hansigatterude af stand tilatbetale, da han kun ejer de allernødvendigste klædningsstykker, hvil¬
ketfogedentagertilefterretning.
Detervelåbenlyst,atBillum-med Kornerups
ord - var en plattenslager. I vores øjne er to års tugthusarbejde foret simpelt rapseri,somtyveriet
i Kvak Mølle vel er at betragte, en meget hård
dom. Hvadangår Billums"antikvariske" virksom¬
hed,så kunne vijoønskeos,atdenvarblevet bed¬
rebelyst. Hvad bragte ham f.eks. til Jelling? Efter
hansegetudsagn vardet fordi han "megethargi¬
vetsigaf med oldsager". Detervel typisk,atder
underretssagenikke bliverspurgttil denne del af
Billumsvirksomhed, ikkeengang da det fremgår,
at Billumtraver rundt med tre kranier i enpose.
Dennedel af Billums virke har ikkeværetinteres¬
santijuristernes øjne.Dennordiske forhistorievar så at sige kun lige blevet opdaget. Kun få år før
havdeoldsager liggetsideomside med fossilerog
vanskabninger, alt medstatusaf kuriositeter.
Om Billum faktisktilbragteennati Jellinghøjen
må vel stå hen i det uvisse. Hanoplyser selv,athan
kom tilJellingi juni 1861, dahan jo "meget hargi¬
vetsigaf medoldsager".Mellemjuniog 19. sep¬
tember, hvor Billum blev arresteret, havde man
påbegyndt udgravningen af højen. Den27.august nåede man resterne afgravkammeret. Faktisk er der således ikke noget i vejen for, at Billum kan
havetilbragtenseptembemat i højen. -Og deter vel iJelling,atKornerup, dervarmedarbejder ved udgravningen, har truffet Billum.
Detvarførst i løbet af Billums livstid, i bedre nationalromantiskekredse,attankenom museerne
opstod og bevidstheden om Skandinaviens forhi¬
storie. Foretmedlemaf de nedre socialelag,som
Figur 6. Børste bundet afBillum (Varde Museum).
EnOldsamler-ChristenSørensenBillum
Billum, har denne bevidsthed stået meget svagt.
Det ervanskeligt at bebrejde ham, at han gjorde
dissenæstenejerløse "kuriositeter" til handelsob- jekter - det kunne man såmænd også finde på i
museale kredse.
Kendte man kun raderingen af Billum, kunne
manmåske nok synes,atdeter enmildogvenlig karakteristik, Kornerup har givet af Billum. Ken¬
dermanimidlertidogså tegningerne, forekommer skildringenatværenogetmerespydig. Om deter den professionelles foragt foramatøren, eller om det Billums åbenlyse selviske motiver, der ligger bag Kornerups hånende karakteristikerikke tilat vide.
Er det Billums motiver, som Kornerup finder uværdige, må det siges, at han langtfra var den
eneste, der søgte atsupplere sine indtægter gen¬
nem plyndringafgravhøje. Netop i det vestjyske
håbede mangen en fattig karl, atlykken lågemti
engravhøj. Byttet fra højplyndringernesolgtes til
medlemmer af det bedre borgerskab, som gerne gav engod skillingforetgodt fund. På den måde
kunneenrask karl med heldtjeneoptil firegange så megeti løbet afenvinter, som entjenestekarl tjentepåetheltår!
HavdeChristen Sørensen Billum imidlertid en
ægte interessefor den danske fortid, må det have pint ham, at han skulle leve sin sidste tid under tysk herredømme. Hans fattigunderstøttelse,somi
1864 skulle sendes til Aabelsyd for Gram, blev til¬
bageholdt af Varde postkontor på grund af krigen.
OgdaChristen SørensenBillum den27. maj 1869 døde, 75 årgammel, blev han begravet på Gram kirkegård, altså syd for Kongeåen.
Peter Pentz, f. 1956, museumskonsulent. Statens Museums¬
nævn, 1051 København K. Har skrevet artiklerog bøgerom danskmiddelalderarkæologiogmiddelhavsarkæologi.
Jeg takkerpens. vicepolitichef Hans Viuf-Søren-
sen,Viborg, for hjælp medfremskaffelse afmateri¬
ale.Jegerendviderearkitekt KnudKrogh,Natio¬
nalmuseet, tak skyldig for oplysninger om de præcise data omkring Jellingudgravningens be¬
gyndelse.
Vedet særttilfælde har det vist sig,atenkollega
- StineWiell, HaderslevMuseum-ogsånetophar beskæftiget sig med Billum og Kornerups tegnin¬
gerafham.StineWiell publicerersitarbejde i dels
"Nordslesvigs Museer", 1994ogogsåiden publi¬
kation, derfølgerdesenesteårsarkæologiskeun¬
dersøgelseriforbindelse medudbygningen afmo¬
torvejsnettet. Stine Wiells ogmin tolkning af Bil¬
lum erikkeidentisk, og manfår det bredeste ind¬
trykvedatgøresigbekendtmed alle artiklerne.