Politiets nye rolle Malin Lindgren, Dagligdag i Danmark, 2000
1
„Hvis du farer vild, må du ikke begynde at spørge fremmede 2
mennesker om vej. Gå hen til en politibetjent—han vil hjælpe dig."
3
Det var den besked, man fik som provinsbarn, når man blev sluppet løs 4
i København, og som siden kom til at præge ens opfattelse af den 5
danske ordensmagt. Befolkningens beskyttere.
6
Det var den uniformerede betjent, der holder trafikken tilbage, for at en 7
andemor trygt kan passere gaden med sin ællingeflok.
8
Og det var de politifolk, der kom hjem efter ophold i tysk 9
koncentrationslejr og hørte til befrielsesdagenes helte. Derfor gjorde 10
det så dybt indtryk, da vi første gang oplevede dansk politi i en rolle, 11
der hverken svarede til vores opdragelse eller egne erfaringer.
12
Første gang var ved de voldsomme uroligheder ved Verdensbankens 13
møde i København 1970. Anden gang i 1980 da 3-400 betjente i 14
lyseblå kampuniformer blev sendt mod Nørrebro for at beskytte 15
kommunens håndværkere under rydningen af en legeplads og splitte 16
demonstranterne i de omliggende gader.
17
18
Politi i blå kampuniform - mange elever fra politiskolen - var et nyt syn i det
19
københavnske gadebillede. (Heine Pedersen, Billedhuset).
20 21
var ophidset i brokvartererne. Og jeg havde besvær med at få familiens 1
yngste væk fra vinduet, inden han for mange gange fik råbt „Hippo" til 2
de unge betjente, der var opmarcheret nede på gaden. Den dag da den 3
lyseblå kolonne rykkede over Dronning Louises bro i København, 4
mens folkemængden på den anden side lod de flag, der af en eller 5
anden grund var oppe, gå på halv, følte man, at storbyen var blevet et 6
ringere sted at bo.
7 8
De glemte gader 9
Nørrebro på den anden side af Søerne havde i løbet af de sidste tyve år 10
skiftet karakter. Engang var det et livskraftigt københavnsk 11
arbejderkvarter. Nu var det en gennemgangslejr for pensionister, 12
studerende, fremmedarbejdere, fraskilte mænd og stofmisbrugere. De 13
små, dårlige lejligheder tiltrak en befolkningsgruppe med lave 14
indkomster. 53 pct. af dem var uden arbejde og levede af en eller 15
anden form for offentlig forsørgelse.
16
17
Der var slum på det gamle Nørrebro, men også et menneskeligt fællesskab
18
og et miljø, der endnu havde noget af provinsens charme. (Jerry Bergman).
19 20
Og samtidig blev bydelen og især kvarteret, hvor de boede, mere og 21
mere spøgelsesagtigt med store bare tomter efter nedrivninger.
22 23
Nørrebro havde været et lille stykke provins, hvor folk hilste på 1
hinanden, når de mødtes i gaden. Hvor man hentede sin daglige dunk 2
petroleum, klarede sig med etagevask ved køkkenvasken og havde det 3
lokale værtshus, hvis ejer stadig kunne servere et „sæt" for 4
stamkunderne.
5
Endnu sidst i 50'erne var det indre Nørrebro et fungerende kvarter med 6
næsten 2.500 forretninger, hvor man kunne få alt det nødvendige. I 7
slutningen af 60'erne var halvdelen af de små nærbutikker bukket 8
under for supermarkederne på Nørrebrogade. I 1980 var der kun 965 9
butikker tilbage i de døende sidegader. Kælderetagens rulleforretninger 10
og brændselsforretninger blev udlejet som boliger.
11
Det kunne ikke skjules, at det var en del af byen, der var ved at gå i 12
forfald, og som burde saneres. Spørgsmålet var bare, hvordan man 13
gjorde det til et smukkere, mere menneskevenligt sted. Forfatteren Dan 14
Turell, en kender af Københavns gamle arbejderkvarterer, har givet et 15
øjebliksbillede fra Nørrebro omkring 1980.
16
”Prøv at gå en tur i kvarteret en af dagene. Det er som at befinde sig i 17
en udbombet by. Gader, miljøer, mennesker rykkes op med rode.
18
Tilbage bliver en spøgelsesby af den slags, den rejsende endnu kan se 19
hist og her i USA. Gamle guldgraverbyer, der er forladte, men hvis 20
huse stadig står og rådner langsomt op som minder om dengang der 21
var liv på dette sted."
22 23
Den sorte firkant 24
Nørrebro havde fra begyndelsen været spekulations-byggeri. Kvarteret 25
blev bygget, da København bredte sig ud over sine volde. Flest mulig 26
boliger på de mindst mulige byggegrunde til de tusinder, der kom fra 27
landet for at blive industriarbejdere i København.
28
Det var rimeligt at sanere, at fjerne de mørke baghuse og modernisere 29
nedslidte karreer, så der kom lys og luft til beboerne og deres børn. Det 30
var måden, man sanerede på, der var problematisk, og som udviklede 31
sig til et ulykkeligt sammenstød mellem befolkningen og bystyret.
32
Nørrebros Beboerforening havde i 1972 lavet en byggelegeplads på 1
tomten af en nedrevet karre ved Stengade. Et område, der svarede til 2
fire mindre parcelhusgrunde - et åndehul for børn, der ellers måtte lege 3
i asfalterede baggårde og trafikerede gader. Og modstræbende gav 4
socialborgmesterens 3. afdeling „Byggeren", som den blev kaldt, lov 5
til at blive som: „midlertidig kommunal institution".
6
Det midlertidige var det mest holdbare i den kontrakt. I januar 1980 7
ønskede man Byggeren halveret, derefter fjernet. Der skulle bygges 8
boliger på stedet - til huslejer, som kun få på Nørrebro kunne betale.
9
Planerne om at nedlægge legepladsen blev mødt med massiv 10
modstand. Da en kran under politibeskyttelse sidst i april havde flyttet 11
huse og legeredskaber til den halvdel af byggepladsen, der kunne få 12
lov at fungere nogle måneder endnu, gik folk fra kvarteret samme 13
aften i gang med at flytte tingene tilbage. Og næste dag åbnede 14
Byggeren som sædvanlig—men med blokadevagter. Ugen efter kom to 15
bulldozere og jævnede alle bygninger på legepladsen med jorden. Og 16
det hele kørtes væk på 30 lastvogne.
17
På det tidspunkt er området en slagmark. En ophidset folkemængde 18
bygger barrikader på Nørrebrogade og tænder bål i gaderne. I 19
Nørrebros Beboerforening diskuterer man, hvordan man skal få 20
tingene under kontrol. Man vil undgå konfrontationer med politiet.
21
Nørrebrogade, der til daglig er en af Københavns mest trafikerede 22
gader, er „erobret", uden at politiet kan gøre noget ved det. Fem 23
buslinier må lægges om. Og et af medlemmerne er ærlig nok til at sige:
24
„Den følelse af magt oplever folk på Nørrebro ikke mange gange i 25
deres liv, og vi er mange i NB (Nørrebro Beboerforening), som helst 26
ikke vil prøve at styre menneskemængden."
27
Sammenstødene mellem blokadevagter og ordensmagt og siden 28
mellem beboerne og kampklædte betjente var blodige, brutale og mere 29
følelsesladede, end man havde oplevet det i Københavns gader siden 30
krigen. Lørdag d. 3. maj fik politiet overtaget. Med hundepatruljer og 31
stavene trukket ryddede de gaderne.
1
2
Byggeren, København 1980. To urobetjente med en mindreårig dreng' lagt i
3
håndjern. En fallit - også for de politisk ansvarlige for byplanlægningen og
4
saneringen. (Heine Pedersen, Billedhuset).
5 6
I den danske dagligdag afdækkede urolighederne på Nørrebro nogle 7
voldsomme spændinger i befolkningen. I de rige 60'ere var mange 8
modsætninger blevet glemt. Mange uden for Nørrebro så Byggerens 9
aktivister som professionelle ballademagere. Og der er ingen tvivl om, 10
at opgøret i den sorte firkant tiltrak uvedkommende fra både byen og 11
omegnen, der bare ville knuse ruder og plyndre radioforretninger.
12
Urolighederne burde have fået borgmestrene til at tænke sig om.
13 14
Den forlængede arm 15
Ved den efterfølgende retssag om Byggeren sagde forsvareren advokat 16
politikerne tilkaldte, blev ofte brugt som magtens forlængede arm og 1
„skjold" mellem dem selv og befolkningen.
2
Mange af de politifolk, der kom i ilden ved 70'ernes optrappede 3
konflikter, var ladt i stikken. Man udkommanderede forstærkninger fra 4
stationer, der ikke kendte de københavnske arbejderkvarterer. Man 5
brugte elever fra politiskolen, der ofte var fra Jylland og ikke forstod 6
baggrunden. De blåklædte på Nørrebro var i mange tilfælde lige så 7
bange som deres jævnaldrende på den anden side af barrikaderne. De 8
var bange for deres liv, deres families fremtid og de var oplært til at 9
lystre en overordnets befaling.
10 11
12
Politiaktion mod børn. Henning Beckers vietnamesiske flygtningebørn fjernes
13
fra deres leder og bringes med magt ind i politibilen. Er det rigtigt at bruge
14
politiet til den slags opgaver? (Politikens Pressefoto).
15
Mange mennesker - især dem der var på forsvarlig afstand af 16
begivenhederne - havde nok svært ved at se, der var noget 17
problematisk ved politiets rolle i maj-dagene på Nørrebro og i de 18
mange strejker og arbejdskampe der prægede 70´erne. Men 19
politifolkene begyndte selv så småt at protestere mod at blive brugt til 20
det beskidte arbejde. Under aktionen på Byggeren meldte en tredjedel 21
af betjentene sig fx syge med influenza. Det var nyt og alvorligt for 22
Danmark at politifolkene følte sig misbrugt og presset i jobbet.
23
