Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Wodskou, Ped.; ved P. Wodskou.

Titel | Title: Nye-aars-gave 1816, eller Besvarelse af

de Spørgsmaale: hvorvidt bør Naturens Indbydelse i Henseende til Kiønsdrivten følges? ...

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Schubothe, 1816 Fysiske størrelse | Physical extent: 74, [3] s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

Samta'e mrssem nogle Benner opkaste, des dis-e Sporgsmaale: Hvorvidt bSr Naru.

rens Indbydelse, i Henseende til Kionsdrivten, sviges? Hvorled s bemærkes den, cg hvorlcdct- famt naar der den Egges til at visa sig?

Dis,e Sporgsmaales Besvarelse fcrdrede <t godt Begreb om KisnSdrlene selv. Saavel Emner som min S tillin g giorbe- at jeg satte dem i Pennen og indbod til Substriprion.

Hvad jeg til Forrale vil desvcrre Laseren med, kan indbefattes i de O rd, at jeg selv girrne laste disse Spsrgemaale behandler ved en anden og maassee mere ovck Haand, men rse jeg sor denne Korthed anfsre et Drev

af Friderich den N. af Preussen til hans Fiettere Friderich og Wilhelm af Brunsvig, som findes i FriderichS efterladte Vetker 4de B in d pag. 6 7 , trocr jeg, Lorsrren selv vil tilstaae. In te t at have ta -t!

Hvor let bedrages hver en Dodelig,' naar Lidenskab ham styrer! Hjernespind, Dtldfarelse til Mverskab tiener ham;

ved det, som Smigrer ham, han let forforer.

Jeg nylig paastod. Alderdommen kunde forss-e Elskov, Latter Spog og Vid,

vg rrsste sig ved BiiSdom. Lutter Bloendvcrrk!

som opkom t en gammel VrSvlerS Hierne, der ved kirdsommekig Sophisierie

i S svn o« dysser; der ved Lykken« Tab folbauses, grcrmmer sig og gaaer i Dromme Hans Hovmod saaret er, han daarltg vil oprcise Sererstegn for egen Svaghed.

V

Mon vel hans Laretonr svcerte kan

den murikre UngdourS maugehaande Gloeder?

Forsvunden er nu dine Dages V aar:

paa Tidens Vinger Gliderne floi bort

(T h i A lt Foranderltgheds Lov maa lyde) ^ og efterlade sig et kraftlost Legem.

Derevet dine Sandser, du for sildig nu praler med din voxende Forstand.

Zeg mere fri og aobenhiertet bringer E t villigt Offer frem i Sandheds Tempel.

Den Viisdom ynker jeg, sdm har sin Grund i Alderdommens Vold paa Legemet.

Vor Munterhed og vor Bedrovelse beroer paa Alder eller LcgemSvordfker

naar man ei lcrnger har et flygtige S ind, og heftig Folelse er svundet hen,

imod sin Villie man bliver vris.

En Nestor selv, hvis morke Strenhcd vskker

en F-berkuldr hoS vs mindes end

med kyst stn Ungdoms forske Morgenrode.

Med fyrig Loengsel feer han end tilbage:

og om han kunde. Han med G Lde hylde e« Cythcreas Floras Tryllemagt.

Z of hans bittre Klager lcrrv bor, at more stu V ille , at kun af Svaghed han nyder et ben F ryd , som I besidde.

Den sircenge Skiebne ham endydermer becevethar det sidste G lim t af Haab.

Z see ba, I mln SosterS kiere Sonner!

man kun er lykkelig i Eders Alder.

O bruger denne Skat med Maal og V a g t!

Se«; overalt Naturens runde Haand tilbyder Eder idel nye Glceder,

og Himlen har til Trods for Andagtssonneo Udost sin Gunst paa Epicure Disciple

l

vn

den rene Vellyst, som ee Ocean

med store Strsmme vederqvoeger dem.

Her unge Helte slukke eders T s rs i!

men vogter Eder nsie for dens Runs, uaar Lidenstabens Zld besteler os, vt fsle si hvorvidt dens Raseris vs drive kan. Troe min Erfarenhed!

med Afhold bor Z smage GlsdenS Aude.

„ I Livets Foraar det en Klogstals Bud, .,Vcer maadelig, for lcrngere at nyde? ^ For vore Krveftcr satte Skiebnen Grcrndser;

den Kloge kun. som veed ar holde Huns, bevarer nogle til de gamle Dage.

Saa va r der, at jeg fordum Svede min unge Muse, med en u van d t Stemme at synge svagt om Kærlighedens Held«

N u Tiden har med voldsom Haand neddeemptt den Stemme, den riller«, saa liflig klang.

Farvel o H ibrcd. Munterhed og Lyst;

den tvve, deu „bLUslkge Skredne fra nu of b-zd pedanrisse Fornuft ac rage Herredømmet i min Siel.

I see nu selv, hvor stor den Forssiel er paa Livets ssiLnne Foraar og dets Vinrer 3 hrlnt vi nyde A lt, t denne Znter.

Og en navnkundig Moralist har sagt;

Den Unge er en munter og ben Gamle rn sorgfuld Daare; ssiont midlerrid Uribuizianeren med hote Skrig

i Skolen paastaaer; A lt er saare godt L

V d SlcrgtSdelt r Akmlttbelighed forstaaer man begge KionS Avleredskaber, hvilke man fra eeldre Tider af kalder Skamdelene, men nu de hemmelige Dele. Definerer man Ordet Hemmelighed saalede-, ar der er Udtrukket for T in g . hvorom man til daglig B rug kun sunes at have er svagt Begreb, men i Fortrolighed veed meget godt Besked; saa har man dee Begreb. og jeg rroer man i Almindelighed bsr h ve ooer Sloegtsdelene, hvilke man vel veed ere disse, der ved hverandre- Forening ere istand ril ar frembringe den Undcrvirkning, den galvaui,

1te Svim m el, i hrilken Mennesker blev, i hvilke« det qvindeliye M g . befrugtede-, oz fandt Leie i Moderen, men som man kun sierne

kun med Fortrolighed lader sig forsiaae med.

M an forbinde dog ikke hermed der Gsgreb, ar saavel det befrngtende P rin cip , som selve Mennesker skabtes i dette Oieblik nnder denne enirrg, thi k>,n skabende M a g r. i hvilken det befrngtende Princip bcv, i hvilken Mandskor, ner modtog sin Modenhed og fandt Leie t Serd- scekken er forskiellig fra hi in.

Ved Mandens SlcrgtSdele (^ c n 'ta lig ) . forstaaer jeg her knn de, der ncrmest riencr ril

Forpianrelien, ril at opfylde Naturens Fordrin, ger, fra den Synspunkt alrsaa de Dele, der noermest t>ene til at tilberede opbevare, afgive involverende S ro f for og udfsre den mand.

lige S ird . cg disse ere;

Det mandlige Lem (?eni§ v. memkrum vi.

rile) som er situeret oven for Pungen (8cronun^

under IrsbeuetsBu^ og befcrstet ril Skambenets nedstigende og Iisbenecs opstigende Deel, er som Narnren meget sklsnr har serget for af en spongrvSe ce^IuIoS og vajkuloS S tru k tu r, som bestaae af ' fine hule Kar og et svampet V -rv , kaB

r i

altlaa formedelst LetS hsie Sensibilket og rrritar Lili,ec nsfnlde storre og mindre R u m , forme«

d 'lii en kransu,at«o en efu^ia og kvnporcuio

»sn^uinUr (en Udir.rdclse af dampende Diod i ^ul«

lerne) hvorved Lemmet bliver stiv, hvilken Virk*

ning saa temmelig er V illlrn undsrgiven, dog

^kal nogle have klaget over, ar dot smukke KtonS Indvirkninger oo Indvirkninger gienncm de rid, vorte« Sandøer, har Toilet dere« absolut«. Vil«

lte ganske artige Puds, ja nogle har maaikee oplevet Scener« i hvilke OkrcrderrnS Arbejder har maatteS vige for Mesterens. ken-r har Lgpur colluin og corpuS med samt ? rejiu- tium . der bednkk>r de Sorige Dele. prrpusium (Forhuden) er en Eontinuation af inriznm :,,.

wm universg'i«. som i der den flaaer stg tilbage fra, eller efter ar have dcktredt Egnen omkring Roden af l'eni« gaier hen og dekiarder del,S Le«

geme og giver cn Prolongation til Halsen- og Hoveders Beklædning, men denne Prolongation er ikke inficeret vaa dicge Dele, hoS nogle trek­

ker Forhuden sig tilbage, uaar?enisformedtlst Dlodtis dan.pcndc Insstrsmmen ruser stg og

han gaaer ind med Hatten paa, hvad Zorskiel den lille tthostighed giver i Nydelsen, lader sig ve! ikke saa godt bestemme; imidlertid har Glan- vLrec blottet ofre og liknge, er ben- Hud nor get mindre sensibel og Indtrykket propageres alnaa vanskeligere, Derimod er Huden yderst om findtlig, hvor Glano bestandig bcderkkes af k iL p u tiu m . og Forplanrelsen af Foleise maae alrsaa >kee med Lethed mellem xisepuiium og G lans, maaskee kan ben Vanskelighed, med hvilken Folelscu propaFeees i fs ste Tilscrlde fyrres i Lighed med der Ophold den hvotmed j'r^putium lider i sidste og da vil der ingen Hinder giore, naar blot oie6cium exrrems ure- r!i>a paa Glans er f r i , saa arder under coim indsprsirede fluiduuni ikke formedelst kiLxutium vpholde- og adspltttes.

Der er vigtigt at vide, naar man antager, at der i den fuldkomne sunde Tilstand formedelst Zndtrykgieunem de udvortes Sandser vel kan ikke H,M til kenrs erextwn nodvendrge !!drr«delse

* 3

af Blodet til (^sellulr, men at der intet crgte Korn udsaaes, uden paa Ordre, giennem Ner­

verne, fra Hierncn udstcrdk, isolge Rapport, sendt ved et Ii'bnd paa en Vei af samme Navn vm at en egen Sands i?om'8» Copnr ?ems, er stimuleret, og det l Ordren tilladte 2,-ian«

tum ar udfore fra Kornmagasinet (Verlcnl.^

reminslir) depen'?erer af det Begreb, Scedan, den (kenis) har faner t Hovedet om den IordS Bonitet han har Ttllade'se til- er valgt til eller skal og Kor besaae, hvorefter han har indrettet sin Rcgvisitions.Rapport,— Maaskeeved de Fruen«

timre det, som naar de har overtalt sig til at unde en spirituosfuld Mand et Glcedessieblik da saagar tillader ham at komme ind uden K io le, en Hoflighed, en anden vel ikke altid kan modtage, men maaskee oftere ikke bor blive vred over man vEgrer sig ar tilstaae ham-

Svedkirtlen (?rosrstc,) er en Hiertefore mig Figur af Størrelse som cn N o d , den ligger fast. mod deu ene Side omkring Halsen af Urinblrrrcn og Urcthra, mod den anden Side i Cvntiguirer med Masttarmen, Dens Nyrre

, er at stjerere en ^lu cn r, som ig.ennem egne Canaler. 12 a z6 i Tallet, offerer i Orekl^s,

^llrinrsret). — Conpers Kirtler ere rituere- de ved den dageste T^eel as Orerli. a, -er ere 2 e og af^tke gicnnem egi.c Canaler iigel des en -ikvalverende lubrifistrendr V^rdike-- i rl.e ik)^.

Soeesrkkken (V k ric u !- 8emlna!i5) som og kaldes Soeddlorren, ere ?de memdr-inense rekr luleule Keesprsculc, for S rdeu DrSse^ Korru inagaslnrr. dirre k)ybevarinll^sr!ke for horden for det modne defrugkende >j)rir>c'v ere sttnerr- de paa den bugeste og nedeeste Lide as Urinbk«.

ren, af Lengde omtrent z Lommer, af Brede 8 Lm er, vg formedelst deres noget fl^ugelormir ge (^ang istand til at udgyde den mandlige L « d efter hiint vmta'te Indtryk.

Pungen (Lcromm) er en S»k af Hu­

den, hvorr Testiklerne forvares. Den er ud­

vendig rugeus og hos nogle bevoret med Haar, og har en brui.laden »farve, ^>aa Enden er en o:>hsi-r Linie, Kapda kaldet, den begynder ved niemdrum vi i l - , aaaer rundt om 8cr»tnm.

eg heelr nl Oreircium »ni, hceit igiemiem lige

for denne Linie deleS Lcromm i 2de. Dele for­

medelst et Skprum. Disse 2de Scrkke commu«

nieere dog med hinanden for oven, i hver S>ek ligger en Testikel. 8c,ormn S rruknir varierer fra Hudens Aimindeli.ge saaledes, ken beikaaer af llorion, corxus musocuin 8 rors IVIrilpiKdlii kjiiiierm is og en Mcrngde tzlancinlL 8»,bac!a»

famt l'unico 6niru8, hvisken sidste danner eex», inm 5crors. 8cromm er megft sensibel og ir r i­

tabel. Det indeholder de virkelige Sadkirtlee og Htelpesaedkirtler, jeg siger de virkelige Sard- kirtle r, fordi ?r.o8t«na vel er en Seedkirkel,

tuen sesernerer kun den falske S a d.

De virkelige Svedkirtler (Testikler) ere rde traadrformige Legemer, der varierer i Store relse fra smaa Dneag til smaa Ho>,secrg Den almindelige StSrrelse er som almindelige Due- Kg, Dog har jeg (in »am sans pdyLioloFico) seet dem saa store som W g af unge Smaa«

HSnS. Nogle Anatomer paasiaac, at de skal kunne opvikleS som en Nogle Traad, og saa.

ledes en i Tykkelse traadformig Kanal sain- menbuliden formedelst med r-lla cellulvLa skal

S-emiil i-ngc K a n < o, d>t , er l-nd-ne Lied,ed. fon, enhver, der hor »»ree krenereksom n°» si, sei«, nol k,ender eede, nn- ler den Ikadende Magr« Indvirkning kan sire, saa er dee ikke ak undres »ver. ar inan i d-g^

I,g Tale »„sier sin reisende Ven Amors Vin g -r. naar han iler I „ deere .„er hiinr, han, kiere M - - I, -„er naar man ruffer ham hasti, tilbage.

H ke lp esE ttlen. der ligelede-er ,n v,r.

kekkg Scedkirtel. ligger p^a den forreste Snd«

af drn store Testikel. Denne HtelpeMkirrel (t«-st'cu!u8 aeces5c.r,'u,)^ bestaaer af S^dkar oz r, omg.ven af mnicu albusrmia. liges,m de»

store, som har rvende Canaler, hvoraf ben ene aaa^r ind i Testiklerne, og danne fmaa rep-

oz den anden beklager Testiklerne ud­

vendig.

^ e store Testikler- Soedkar, som er etI Continuatton, en Prolongation af Blodkarrene samler stg oz udgisr Hielpesoedkirtelkn, giennem.

Vore dens Hud, taber sig i Sveden- affsrende Gauge, (Vas vefeiens) som stiger op giennem ' Dngniuarn (annu us adstominglis) i Cvmpag«

! Nie »ned a te- »a vens og I^ei vu. rpe-makicus, disse VL5§a tillage med Vas 6ett.lenr udgtsr her er, i vg kaldes sanulig S,rtsiiorcn eller Svedstraen, r gen, (iuinculue 8pk,m8iicus) Scrdens afforende ) Gang, O as ^Lferens) som er den, vi har med a at g'sre, forlader dr andre, naar den er kom«

i men !ldt inden for Dugringcn, for at komme 1 hen og opfylde sin Bestemmelse og inhererer siz

»< S^r bl.rren. SvtddlEren giennembsrer ni, dev '! h'errefornuae sanke Svedkirtel og m.buer stg i l ^ eklu-g, s.;r, <,t deres nederste Ende ligesom

»hviler paa en i O^rsi.ra Begyndelse vanende ,ll<den Fvrhoiying Hanekammen (Veru mont».

mmm) (7apur Zaliinritzinns kaldet og er forsynet .smed en lidin Klappe, fo ra t forhindre Urinen­

s-Indgang i Saeddstrren; men da de tstl-ge so^

'(hindie den indtraadte Sved ar gaae kitbage ind j .slåeren. saa «r der tidt under forstyrret Ny, i c o itu s , eller ved at spoge med en pige,

D

der baade vil 'og ikke vil, at nogen Scrd bliver sraaende i vre tlirs, den man med en nye 8ru, mulus maa soge at bortskaffe. Urinroret (Ores rkirs)-er en membranens Canal, som liggeø ncdcrst i det mandlige Lem (penis) og aabnerr sig omtrent midt i Glans PLnis fortit og bag^o t il, kommunicerer med U rin, og Sodblcrrennn Dens Nytte er at udfsre Skeden og Urinen-

Jeg sagde, man skulle Mnke sig Scrtl karrene i de virkelige Svedkirtler, som continuo:

tionerer under forandrede S trnctnr af clarern . eg saaledes ville jeg og, at man skulle anfH Sceden, just ikke som cn ConNnuation, me^

som et Produkt, frembragt ved Hiclp af Jnkn virkningen giennem de udvortes Sandseri, v Blodet. Dette Produkt kommer efter h,',>

omtalte Spadseretour t'l ^eLt!cu1u; sece^

zvrius gaaer giennem dens Vssa hen til v v 6ef»ren» , ber-igtennem ind i Viriculse se-n^

nalis hvorfra deu paa normere Ordre kttZ fremkaldes og udfores giennem ^ " t lr r s .

- 9

Den Deel nf Qvindens SlcegtSbele som man har givet Navn af Fvdseledcle, og den Deel af SlEgtsbelrne (poltes ^cnlk^iz femi.

Nina) som kaldes de udvendige Fgd,eisdele, er egentlig dem jeg skal beskrive; men da Cen eller anden lunue tage inig det ilde cp, om jeg flet ikke talte om de indvendige Fodsekdele, saa vil jeg ogsaa tale lider derom, eller i der mindste saa meget, at intet skal savnes hertil henhorcnde.

Hvrmodcnde, at Tindre kan have det som leg, at derved Benævnelsen Fodselsdele i samme Lieblik let ind,niger sig er Degrel) om Smerte, saa da det ikke er mit Luske, vil jeg t Fremt.z den kalde de Dele jeg skal tale om. QvindenS ud. og indvendige' Slcrgksdele saa meget hellere srm Tydelighed derved inr<t taber. Gaaer vi bag Naturens hemmelige Dkkke til den Hen.

sigt ar underrette onN-isse Deles Beskaffenhed og Forhold til hinanden, som til det ruodjatte K l- n , saa uudelrettes vi f§rst om Qvinden- udvendige SlagkSdele og finder Venusbierget (mon; Vener!«) son, den Lverste D r tl vg

. B »

ligger vver det hemmelige Deens Bue, farcunm V58IUM det er en diod Forho ning, som i Ungdommen er uden Haar, m-m me^ Mand«

barheden fremvorer disie. Va> Kanren al Ve, nuSdierger nedefter begynder under Hiarene de ' saakaldte siore L^ber (l-dia mmores vulv-r) som ere tvende af Fidt og celluloso med H ut v>n, givne Legemer, der ligger pan hver <L)ide af Moderskedel, Aabning og ender sig neden til imellem A'Sdet. Disse L§ber ere i naturlig Tilstand haarde og rste og oveiklcrdt paa dereS -indvendige Flade med en Vådske (muc-co) svin ftserncreS af G andlcr (gl Lebse.s) som lig.

ger i samme, denne Vådske li ner til at lnbrt, fic-re dereS Bcveegelse. Nytten af d,s>e L«ber rr foruden under Conceptiormn ak le.kytte de underliggende finere oa oedle Dele, hvortil dereS Eiastlcitct giSr dem b qvem. D'S'e Laeder har rcc mrgeu Zntfludel;c i Nydelsen under Lo.ru,, thi de kan vcrre for haarde eller for d'ode, der kan vcere for megen eller for lid.n V^odlke, de kan have lidt af soregaaeude S y domme, hvor, ved de har råbt dereS Sprrnd^krasr'

M an vil have Erempel paa, at de ganske har vceret sammenvoren, men at man dcsuag«

ret har celebicier coitns med et saadanr med sammcnvorne Loeber begavet Fruentimmer og paastaaer , at hun ikke aliene blev svanger, men fodre.

E t saadanr Fruentimmer skal i Paris temmelig hn-idig og ncrsten lige indtil D ar- ners Fvdscl have forsvaret sin Uskyldighed (ved sin Moder) ivr adskillige Lcegcr, der i den An»

ledning blev consuleret. Man har formedent- liq ikke dremr VM. ar Veren gik igiennem Oie- sici'um sni r,l §, med mindre de franske knyer havde saa mange Beviser for forgiveres Forseg i Heenderttt. ar de krse det urimeligt at

sinde den der. v

k-al-ia m joea v u !r forene sig neden til og danne en ?r>cs. et Daand, lom kaldes k enn- lum. Derre Frenulum lider betydelig ved Fodsi m, Dag samme Daand ligger en Fvrd. b«

ning tcrt uderr for O esiciuni veb>no, og kal, deS ko88T nerviculciis, denne for-vinder for endeel »ed Fsdsier tillige med krrndlum .

nogle hiive holdet det for Tegn paa Io m r frudom, (Virtzin.'tL,) til Stedevoerelse, men der er u rig tig t, thi et Fruentimmer kan have sborterec eller Daruet kan have vseret meget lidet, saa ac hverken Daander eller Fordybnim gen savnes, ligesom at om de savnes intet B e ­ viser, thi de kan vcrre mistet ved Sygdomme-

C lito re r, derved forstaaeS en liden frem- siaaende rundagtig Kisddecl imellem og inden«

for de store Lieder, den ligner Mandens Avle­

lem (? nr'8) ^knn ar den ingen- Aabninz har og ikke er saa stor, dens Leie er under Kanten af Vemisbierget, just der, hvor de store Lee- ber forener sig oven t il, saa at de ladne den»

ne »mellem sig. I den naturlige Tilstand er Len ikke stsrte end Spidsen af en Figer. men i unaturlig Tilstand kan den vorde lige saa stor ja sisrre end memkrum' virile- Hos Araberne skal den vfre sindes saa stor, at den maa bsrtr skioeres, »hi de kan ellers frembringe en utaae lelig kisende Smerte oz Patreuttnden kan lbse af Tcrr'ilg (kekris kecrics). Nytkeir af LUtor er at opvække en behagelig Fslelse r»n«

«Z

Ler Loiru? er at give Conceptionen ssd Behag ja jeg rorde sige »LEggestokkens Fryndsers Aabr ning for, og Omfattes af den mandlige Seed, f -rnemmelig beroer paa den Grad af Vrllyfissr lelse lnsmdrum v-ril; ved sin Tryk mod Llnor

vpvcekker.

Er e iilo r prsternatuel sier, faser Per«

fonen Navn af Tvetnle (I-Ienna, firo6i't).

begynder fra O u o r , her rpe de forenede tilsammen, og danne derved en For.

hud, et krTxuuum for L lir o r , derefter stiger den ned ad, bliver mere og mere afstaaende fra hinanden og tabe sig i l.abia mejor°8 vulvse omtrent midt forModerftedens Aabning. Disse tvende KiSdlapper kaldes og urigtig Vandlahe»

ne, fordi man-troede de samlede Urinen under.

Lers Asgang, men de M r tvectimod, de ad>

spreder Vandstraalen. Deres Substants er cekuleus, hvori ligger endeel Aarer og Fidt«

glandler, der afgive en Vcrdfke. Paa det Sted hvov de forene sig med de store Lorder, findes en liden Fordybning, hvori den Voedste samler sig, d e r , hvis den ikke siittig asvastrZ, som hos

nogle Dorn kan give Anledning til Jnflamma.

tioner vg §xu,stratumer i Vs^ins og U eksii»>

hvorved kan op'iaa- Kean^u i'e og clysuria- Disse Isbia miuo a ere i den sunde natur«

lige Tilstand stive og rsde, beklædte af de store L^ber, undtagen hoS Barn. HoS dem, der ofre har fsde, har de tabt noget af deres

Fast­

hed og ^ouleur, og fremhEnger far Tsbis ma»

roes, dog ved noget Afhold b!ive de igien rem«

meltg naruUig. Do kar« ved Sygdom vore frem ti! en Vtsrrelse, saa dr forhindre Ooirus, og i saadan Tisfarlde maae de bortstiieres. Niytren af disse smaa Lreb r er den samme s»m af de store O-odtrstedens A biring (O^tsicia Va^i- ns) finders strax under Vandrorets -jabning (ors- iic s urs.K-g) er en stor rund Aabning, lom »r opfyldt med Kisdlapper, saa at „a-sten ingen Atidnii'g seeS, men allene ved ^xplora«

tion kan bemærkes , da den tillige er bedækket Med rlle ttlsiuttet af ttvmcn (memdrona dy- mini«) Jomfru hinden. De gamle Anatomer nrrgtede tty mens Tilstordevcerelse,' nu er baade Anatomer og Physiologer enige vm at den al.

tid er der, dens Figur er fom en Cirkelhinde, der omgiver Mode.ssedens A ^ a m g . i Midten efterlader den en liden Aabung, d-nneAabuing er.just cl > O m ru in men lider longere oppe og af denne Aarsag har man anseer den for Halvmaaneformig; man ha>- Cxemvcl pas at denne Memb an har v'«er heel og riistuttct Aabmugen for VsAina. som har forhindrer Con.

septisnen, af Farve er den rsoagria. af Scru«- kur pulpouS og bestaaer af tvende Lamina, den ena Larmu'.n sorMeres af ModersteLens iitdyrndige Hud og ten anden af c u r ie s , som bekivrder

Imellem disse Lamaler !ig»-.r mange Vasa 5onFvifLr, og Neryer, saa at naar Dem.

bra> ene rummeter,ludfinder fig daadc Smerte og (Kvrdlsdniua).

!^n m ln ,„a kan vrre saa stank, at '.-'tanden behovrr ar kon niere en Lcege Nog;

.c k ur rro.r, ar naar deniie Membran mangle, de, fandtes nogle Kiodlappcr, K.r-dforbLinin«

ger kalder, (laruncnlr m /iufarm T, men disse findes airid, enten saa Humen er tilstede eller ei. Ar ^ m b rs n o k/m in ir skulde vsre et Hegn

paa Zemkr-uedom, har nogle antaget, og tet er deu under alle Omstændigheder oawa, men da der; ved andre Aarsagcr end kan r r M s af Veien, saa beviser dens Mangel ikke Mange! paa Iomiruedom.

Lu unculL m^rtisormie ere nogle KiSd«

lapper, som findes indenfor mrinbrana ^Xliu- ni;, som oftest er 2, z achi T a l, de ligge ad^

ffildte fra hinanden, Deres Spidser er ligesom istnkken i membrans b)'minis, undertiden ere de ved Grunden sammengroedc, undertiden fim des de ganske adssilte fra hinanden. De ud«

fl ttes med Tiden ved Loirus og Fodlelen, hvil ke begge de ved deres Elasticitet favoriserer.

Gaacr vi nu i Tanken videre, saa trcksfer vi paa de saakaldte indvendige SleegtSdele par­

ter zenlrslls femim'nL interns., og finder Moder- kkcden (VoZina) som er cn hindagtig Gang, der gaaer fra de udvendige Sstcrgtsdele, hen otz taber stg paa Moderens Ha s, (Lollurn ursri.) scodvan-'lg er den rnktlr, dog gives der Tiifoeide, hvor den er dobbelt vg ved en Membran j?ilt i tvende Dele. Dens Figur er som eu krum Ly,

-7

linber, der er bredere i Midten end vrd En­

derne, dog saa, at den Midterste er smallest og noesten ganl^e tillukt, den Sverste er stsrre og sor endeel cemplanirt. Orelieluin vsginn in- ftzn'oi- cr cx^erna, som nasien er ti-stuttet for­

medelst (Zomsruehiuden) er fitue ttt eller findes under Vennsvrerget i det hemme«

lige Deens cirkelsormige Due mellem de smaa og store Laber, men tillige rmsicn inden for dem og Llnor, Z det V.i^ina gaaer ind i Bekkenet giennem dets Huulhed, krummer den sig for at haste sig ril (lollum uteri, eller Vagina gaaer obligo? indenfor opad. ffor at gisre sig et Degreb om VeienS Langde Sieden s?al pa§.

fere, er det nsdvendtgt at vide, at Vagina Lcrngde er i sund Tilstand nnnlem 4 a 6 Tom­

mer Moderffedens indv-ndig- ffl-nde er fuld af N n g a , hvori findes en --vadsse, som forhin- hindrer parierez HZina ak quids mod hveran.

dre og f.-m favar^'crer Bevagelscu under Lo i.

ru^ Dts^e Nu-ve ere noget femilunor deres Conneriter vender dem udad, saa at Le ere at an.

see som Klapper, de stsde tilsammen fra begge

Side?, linesom i en >umr, de ere begavede meb Megen Sensidri'tet og ere claniike.

Uniner Lkructur ere murculaire k 'ilirr, deels trausverseilc, deels longicudinelle oa li>cu«

ln're kisi-a-, saa at den har nEsien alle B vere geller i sin M a a t, saa lrenge drese Fidre- C p-eittekraft konserveres- Moderen (I7re-rn8) er der Legeme, som er bestemt til at medtage Ler besrugrrde W g i en vit Trd og bevare der, og n >ar det er. modent tli at uyde Luften, naar LcrS Organer er dikven ffr'ek.t rst selv at tilbere­

de organsi? S to f tli ar koniplrrere sig, eller s>m nogle siger, naar dcr kan leve et selvstændigt Liv- da kinnm-r det til Veeden.

Modcrcnd Lele er imellem Urmbloeren og Masttarmcn, saa at deuS ftcrste Deel ligger t det !i!!c Bakkens rvnste Aabning (gpertura ru . erlor prlv« m in ^ilr) sg dens mindste« det liile Berkkens Huu hed (cov- gz pelestz m in o r) henligger lvs og frie og kan bevoeges baade op og ned. Dens sslcmr er p.ereformtg, saa ax den Miall'ste Ende er den , sinn aavnersig i M o' Lersitden. Ved Grunden ^lier den sverste En«

2 -

de bemærkes i hver Didehisrne en Kanal, der 9ac.tr obiiqve til hver Side bm mod 2Egge«

stokkene, paa deres overste E"de er- de forsy­

nede med ligesom Fryndser, der aabner sig for S a de n, og naar Befrugtningen er ikeet, om­

fatter og mdfsrer gieuncm sig gi.nncm k^Urr.

xH Kanal ril det b.frugl<dc M g . æ g ­ gestokkene (O ,ris) Qvind,nS SKdkcirrlcr (Be-

»res muliekilis) er tvende meinbran«mse Lege­

mer. af Srorrelie og Fo m som Duema, hvor- ved Mggene findes, de liage for Enden af Gal­

lops i Lanal, deres Antal er ubestemt, dog sad, vanlig fra '2 til 16

V i kirnde nu begge KisnS Slergtsd-le, og vred, at den mandlige S a d modnes nl e«r T ,d , og der gvindelige 2Sg befrugtes til ett an»

den, samt at 8sm-n virile er et produkt af B lo ­ det. V i ssal siden faae at HSre, at det tillige er det fineste og adlesie Produkt, den indvorteg Ockonomie ved Hielp- af Indvirkning giennem de udvortes Sandser er istand til at tilberede.

.M e n , da du, k'ere Laser! eugang har tilladt mig at so-roelle diz m it Vegrcb om K-en-

Mennesket korn i Verden: jeg lover dig ar vekre jaa kort, fom mit Begreb om mur Evne til at rrn, er holde dig paa denne, fordrer, uden derfor

».t glemme, hvvd der behoves ril Besvarelse af de i Planen omtalte SpSrgsmaale.

Skaberen satte Mennesket i Verden og sSrgede faderlig for t Zntet manglede af det fom ndfordredes til dets V'qvemmelighed, til detS Velbefindende. H -n begavede let med For, fland og Tamkekraft, nren han mannducerte Let ikke; thi det behsvedes ikke. Han gav det ingen andre Forretnings end at sorge for sig selv, og det Eneste han fordrede for det Her, redsmme, han betroede det over alle Ting om, kling fig, var, at det sku de bestride det saa«

ledes, og i det H.le nyde saalcdes, at det knnde vrse fig glad og tilfreds. Den meste Undervisning det fik, laae nok meest i Ti Ha- deste, i Evne til at betragte AlfaderenS vise Handlinger. Det kunde altsaa kun gaae lang.

som frem med det vi kalder Oplysning, o-

»

Z r

som 'meest kan vMses i Leeremaade for flere Nedvendighcders Tilfredsstillelse, eftersom Men, nesket tidt vilde og ikke vidste hvad det vilde, tidt stilede vg ikke vidste hvad der stilede, Ndt giorde Erfaringer ved hanken henvendt paa, hvorved denne eller hun L st eller Mangel er, statredeS, opnaaedes vdcn derfor at kunde de«

holde og samle disse E rf ringer, for siden at bruge, da det kun havde sin Hukommelse at stole vaa. De bleve flere og flere, Nsdvcnr digheder behsvcdcS og saaledes blev Naadstut«

ninger brugt i dette eller hiint betrrukelige !il>

fcrlde, »soer hvor Haardhed skulde udoveS, da Mennesket, ikke var vendt til at lide. "Disse Raadflntninger drog Trang til Selskab ogSel, skabets Stiftelse efter sig. Selskabet fordrede Vaand, Pligter indbyrdes mod hinanden, som man skuldr h,olde hellig, ved drt'st Love sik mrn Begreb om at Trang og Afhsldenhcd trl rette Tid bringer Glerde. Selskabet blev stort. Nce, ringen faldt de>n byrdefuldt, da alle Prcrpara, ter »il dens Tillavning var i sin Fsdftl end«

nn, de begyndte ar Stiske, de kunne give Ind«

Mcenkninger i Selskabet Mod fforplantelsens Vppighed, men de^es Luft til at ligne Alfade.

ren, giorte dem mange Hindringer og koster de dem megen Overvindelse, og fsrst l«nge ef­

ter at h^ve indseer dens Novendrghed og ud- Svcr samme, iud'aae dr, fi? de Ki,ndskaber vm ar der var Alf.-derenS, Naturens Lov de fulgte ar h^n havde forudfeet deres (Erhvervs

^ Luft ikke ville holde Skridt med KionLdr,frenS Lyst. t derce Tidspunkt i det mindste ikke, og som ershve-s Lyst nu sieg . bleve vglaa Nod.

vendighecernc flere. Skaberen gav derfor Men­

neskenes V ox.tld, en saa lang Nerkie af Aar, af hvliken kun den sidste halve Deet maarre

»iene kil ligesom at give Smag paa K«SirS.

d riftrn , til at faae Begreb om den Sands, som kaldes Tlskov, ligesom en stor Herre ladte eu M u dre spise ved sir glimrende Bord. for at give ham Beg-eb cm sin Herlighed oa la.

der ham tillige sturre sig til sin Magr ar kun.

de forskaffe ham der saadanc daglig, dersom hon l lin T«d blev det v«ubig. Ligesom den unge Osfikeer jo bor troe Mueligheden af ak

!

33

blive General. Den unge Student ae blive Professor, naar han kunne opfylde sine Fore«

sattes Statens ffordrttiger som saadan- Saa- ledes troer jeg Skaberen ville betyde dem ved den larrge V o -e tid, 24 Aar, at de ester sam­

me kunne nyde oftere, kraftfuldere og bctzre,

»,aar de t il da var moderat i Nydelsen Kions.

driftens Tilfredsstillelse: men ligesom Compag- nie-Chirurgen kan have meget hore Tanker om l sig stiv, og meger billig haaber at blive Rer 8im rnt6chtrur§, ja maassee saagar Professor med Tiden, mier, dog har saare ondt ved at bie til Skarens hsiere Tienere strider ham beqvem;

saaledes gaaer det og Ynglingen, som denne da t'Uige kan v§re, han har stundom ondt nok vrd ar nroderere sirre Lidenskaber, og naar en Ting ssrst er bleven L'dinssab, det vttre TEre eller

^ Kionsdrisr, saa er dets Magt noksom bekicndt r end ar Exemvler derpaa behsves. Men vi

kom for tidlig ind i v«r Verden, vi maae tilba­

ge er Lieblik Seljkabet blev sisrre, Raadstut.

n ninger hialp Hukominelsen, skriver Materialiec C

»pfandtes, Erfaringer opregnedes, Selstabet 1 indbores, enhver stk sin ^orreming, og for 2 ot gaae Haand i Haand med hverandre, t i ^ desto for ar gisre dr Yngere nyttigere for sig tz selv.'cg Sclstabet b! v nogle valgt t il, sat tllU at meddele dem de2Edres prSvede E:saringer og tz Slutnineer, sorn vare fundne nylige for S e l.,i stabet og opstille de , hvorved Sc st ber havdes' befunden sig ilde som ffadelige. Disse sik Navnri

af Lcrrde, men som Erfaringerne vare faa ogxg Slnrniltgerne mange, ssgre man alt mere vgec mere ar rrcrnge ind i Naturens Hemmelighed ter, efter Beviis for sine Handlinger, dervedS;

opstod fiere Slags Loerdr, efterse. ,, hver ved»6 tog at opfinde dette eller hiiur, saaledes da de«, allerede havde naael megen Hside med Opiys-.L.

ningen havde vt i en 'person Doctor, Chirurgn cg Aporhcker, som « Hen'ecnde til krr«i' Undervirsnintzen ogsaa stcete ved Een, det d»i nu skeer ved Mange, saa at siver har sin?

Deel af enhver Vldcnstab ar give Under'r viiSnlng ud,, son, og i Henseende til Utvvel!

en er denver ril mange. Naar Negieringe'^

Z5

saaledes sorger, for ved OplyningS Fremme ar l iade stt Folk tiende Naturens Stemme i et T ilfa ld e , hvor ellers narsi u Zntet hi. lpcr, be,

! hvedes vist nok kun liden Hielv, kun liden ' O v u t.lc l L fra Moralitetens og nrrsien fl c in»

' gen fra Justitsens Stde ril ar see er der paa grunder Lovbud hulder. Hvilke ligcsaa

° llrdionmie som underlige M idler brugte man ' ikke i den Tid, man kun rumkre paa ar op.

1 fy'de Lovens Dud uden at tage Hensyn ril ?sar<

! sagen uden vel ogsaa den Tid at kunde give.

- Lovgivningen Regeringens Defairug en saa z mvgt:g SubTkr-v Krast. 0Mrn lcese K oster - og I gv,sir,ons Anekdoter, da Regier,ngrnS ' Oversie vare ene Gejstlige eller da Moralite.

tcns stemme maarre rcrre hellig, endog der i hvor man ikke sorstaae at g-ve bcn sil Eiem 1 dommeliae hellige, fordi a!r udsvedes v.d Re, l'gions Principer og fordi man mere ssgte at . induiloe end overbevise sin Medfarrs Nsdvin-

dighed.

Man tage Vårnet, stille det ved Siden C 2

Bceusyiremet. Hovedets Been„ ere „»sten kun«

Bruste. Vngl'ngcn i sit 1 4 , is , 6 in d til^

« , , 24, 25 A a r, cr med noget mindre S«eIS<»L sg LegemSstprke, end Manden fra :6 kil hene,r ved 5 '. a 6 0, den hoiesie Grad af Sundheds- vgFnltkommeuhcd. hos Oldingen fra 65 ril 72c 8c> og 9 0 derimod, lider Sandserne maerkelig„x han mangler Smidighcd og Lyst til Zorretnin-.n

§ e r, Sindet er mindre oprsmr. Tanken ers?

henvendt paa Doden og der tilkommende Liv..v Barnet ncrr.s fs st ved Moderens Melk, (,eg^

veed et Barn, som aldrig ned andet end Sukker«?

vand, et overmaade sundt B a rn ) oz gaaer si«.,- ben langs mt over til den almindelige Sp.se,^

som ester Foraldrenes S tillin g og LandetSd, Clima og

D

flic llig , baade i'Q va n tite t og Qvaliket, menn betragter vi Produktet, fremvragt ved den ind., vorte- Ockcuomie. er det stedse det samme;;

Blodet a ftn e r kaglig BecnMbstantS til Benr.n ne, A ,odsubstants til Mnstlerne, HaarsudstantH:

S7

til de nye Haar og saa videre. M an tcrnke sig alrsra Mennesket af Skuberen begavet med Oekorioinie, Redskaber, der af fo rs tlig e M idler frembringer et og samme Prvdnkt, V.alange samme beheves og de ikke forstyrres.

" Men v il man nu sporae, hvorfor k>n der i den Tid bi-redeS, tillaves af Oecvnomien af hvad

^ Slags man saa leverer disse Substanser og ikke tillige 8emen vi ile, nu da er je^ berettiget nk svare: fordi Alfaderen ville, Mennesket skulle

„aae en Hside, en Fuldkommenhed i V e r t og a alt saalebes som dn sporger og jeg er vandt a at kalde et fuldkomment Menneske. men fal«

- der det dig tungt ar tiende A faderens Gsd- - hed i den lange Udviklingstid, lange Voxetid,

han bestemte for Mennesker, og hvorfor han 'ikke kunne have ladet der fn'.dvvxe pra et Par tkAar, for ar det kunde have nydt E ls k o v s

^s s d e D r l k sin hele Levealder, faa, dersom

>6du ikke er bleven opmærksom, du ikke ved mig allerede veed noget Tilfredsstillende i den .Anledning og Fremt'ds ikke skulle stude noget,

?-jsaa tern? paa, hvad vi nylig talte om, om

Skaberens forudseete Folkeformering. Dog k rnaatte du, som nu er fuldkommen, udvoxec ) og begavet med hvad Naturen udrnstcr et af sine s incest fuldkomne Mennesker Mistvivle, om Al* 'i faderens dig skieukede frie V illie, dersom du u ikke troede at kunne, hvis du havde fundets det godt, have dannet under adskillige behaaeli. i ge N 'delser et Menneske paa Tommers S' Hoide istedet for 6 8, med et Pund Forstand s

»si den for et Li^pund, med et Lispnnd K rgft Z' istcden for et Skippund, af dig selv en Orm»l stcrndighed, du vel kan girede dig over ikke er);

skeet. men kun til Maade vrrre stvlt af ligesaao lider som om der Modsatte var Tilfælder, dun derfor burde troe dig ydmyget i den Fuldkonnm neres Oine. Mennesket gaaer tilbage til etts vist Punkt, Oldingens Oeconomie - Redskaber,,) taber i Kr-'ft og Evne, Indvirkningerne oien«n nem de udvortes Sandser er som ester erhverv) Lystsoil, deelr forandret, deels svagere, Praee-r paratiouen af det befruqtcnde Princip skeeess h e ri G ran, Skrupel og QvinrinviiS, istedcm for sOv i Lod, Un-e og IierdingpundniiS, ogi

r

5 9

tilsibs er Kodningen sar ubetydelig Cireulstior nen saa liden, dt den ncyye afsaner er no­

genlunde fornoden Ovantum I.ul' >6cer ni«

mucco. Ila a r man nu autiger. at Oecono<

Wien kan sremd' ine.e n virile og den kon frembringe rtg 'i^ n s lium"ng complns obsolurL eller hvad man kalder dnl nonua oiAvnic-i, saa vil man ler trse, ar L e ll'a 'c ^ Indvirkning oz tusinde Horhold i llivet foranlediger, at rkre al.

lene den yngre Pngling men selv Drengen op­

fordres og det maasker endog med lydelig Stem.

rne ril Kionc-drifr »6 siundom Tilfred ft-.tielse

»g ingenlunde undres over, at der hos den aldre Pngling og begyndende Mand gror en, ganske artig Scor om at tilfrcdrstille K«§ns.

driften vm at frembringe sin L>ge, hvor mo­

ralsk og physi k Fordring staaer i l-'ge Horhold.

S attes Drengen og den yngre yngling i en ScrdprKparereude Forhold til den udvortes Na»

tur, saa lider rigtig nok Cemplercringen af hele M e n u e tt derunder, om det sk^er Uenge oz rneb hyppig Udkostelse af 8cmen virile uden Abforb' rion, men med denne korde maaskee Men.

kil Vebiculr lcrninaiis, uden at det derkor er en abloluc Holge, at den skal udfsres per viam u ri.

nruium, rhi der kan skee en Netrogrestion af iL)«rden, saa ak den, naar det skeer heldig, paa ny absorberes, og Anglingens Soed Præpara­

tions Aorhold til den udvortes Natur, har da kun relativ impotens til Folge, men skeer den uheldig, saa ar Oselioium vssicu seminsles til

^ re lln s ikke kan gisres perviarabel og ScrbenS Adgang giennem Oreckna da absolnk impotens til Fslge, og saa kan var 6eferen§ v^rre ob»

turerer, Saeden blive staaeude i Testiklerne Fg derfra ved Vårs ex^slsntis rcroti blive udfsrt imperviario var tieterens er striden siHrre end den jo ved nogle faa naturlige UdtSmmelfe af S « , ten h»ve< Dette Soedprcrpararions Forhold tiz den udvortes Natur er da kun skadelig for saa.

vidt som Completering i den Alder Oeconoinien beikiefttger fig dermed, lider ved dennes feilagti«

ge Neaenon, forudsat, ar man antager. Men­

nesket skal naae en vis Fuldkommenhed.

4 l

Hvad den mandlige Soeds Bestanddele an, gaaec, faa ta^er Professor Michael Skieldrup

sine ai'.akv'.niike physiolog'fte Betragtninger ovec det aniinaiske Liv deronr pag. saaledes;

Den inaiidlige

Kernen v irilL sperma,) er er h vid t. Ilder klrebrigt og giennemstgrigt Flttidsrni, lom Hat en egen aninialik r!rigt, deus Bestand, dele cc V a n d, æggehvide, tritv le t Verv, mrne- ra»k ^udjaik, pliosxstoru;, Kalkjord og et ^ rin -

ci'z)iurn voiac-Is.

Har Ynglingen, formedelst Omstivndighe, der. v orer fadt i er Korhold , hvort han ikke innnc la-ro a-r kieiroe stg selv, fra den S yns' lU U lt, hvorom her rales, ikke kunnet analysere i«!N- Solelser. enten af Mangel paa Ncqvistra eller af Mangel paa at vrere vakt dertil, er han dsstg ,ned afvexlende Oprsmrhed og usad oaullg Munterhed, derpaa tankefuld, ja stundom tgren gan.ke forknydt, faa ak l'aade S iel og llcaeme er ganske forstemt, Excr etionerne eaaer uordentlig for stg, han fpjxr Trang til

men veed kun lidet ar m ore, og af.

z-ve, oste r„ orkesios Tilskuer, faaer han brrie

mod Munden rigtig op, og den Talende er hane V - n , er han gierne Meget snaksom og omgien, g . l!g. han langes ofte ester sin Vcn, mener h , n hrS hl»m, er han yurne noesten stum og denne maa bringe Materie paa Bane, ftal der blive nogen S a m t a l e af, thi ellers er han ig«rn en Grotte og ssler mere ^yst t»l ar kaste sig ned, om der lader sig <ftsre, eller i ald For.

tro li heden er mindre, soerker sig siille hen t en K og lom var han der st t ikke for sin V.nS Skold. I Selstab med det jmnkke K 'sn cr han mere barnagtig end mandig, og Hiernf noget ex rem , nten for foiel'g og efter, givende, da man > dog verd de gierne seer nogek mandigt Ho6 Manden, eller st>eeng, som om han havde en for sig, hm. l>ocde strrkere end sig, som vm han glemte den 2Ere den Svagere ssgcr i at overvinde den Sroerkere, kun gielder mellem Mand og M and, men her ber ftg med al den Agtelse jeg har for Saiz. . mann og Tak jeg skylder for der Gode, jeg i i mine yngre Aar har havt af hans hemmelige : Synd og hans Hlinmel paa Lorden, wedH.N- -

syn til det forske size, at han har det tilfæl­

les med andre ter har jkreoet i denne Anled«

ning at han lkrtrkker een alt for incgct, lscrr naar man har Hang til at blive bange og Autor i Lvrigt sorstaaer ar s?gsfe sig T illid . eller.at inan paa anden Ma de er indraget for ham, her bliver m an, ester at have leest saatan en Bog, saa frvgtsoin, at man neppe tor tilstaae for sig selv, at man harAv'er edssaber, ikke selv rsr rore ved den, og nepp: b troe andre derci!, en anden Sag er det, naar, man er udrustet saaledcs som Horaz siger om den, der fyrste Gang vovede sig paa Sren, hvilket Oeconomie Professor Bekrnann I m Bei, trag» znr Gesch-chte ter Erfindungen, 4tes S t , env^S verbers rer AuSgbe, Leipzig 1 7 8 6 , l B . Pag 5 z. i det ban siildrer der for Lrvet saa racdsomrne !oin vovelige Foretagende at nedlade sia paa Havers Bund, ;or ar arbejde, undcisoge N^rurmS Virkninger og or rage siunkne Tiirg, forrre'.ler jualedeS: il!e rsboi 2c aes niplex eirea s>ec>u§ erant ezv! frn^iiern nuci c mmis«

8't peln§o rar-nr ?-m u ) ten har havr etHierte vmgivcn af Cea og tredobbelt E rts, som kyrsie Gang paa et skrøbeligt Drer betroede sig til

43

-et qnrsomyie Hav. Dcn der saalr-deS enteu virkelig er or erbeoirst, at have opdager samlet og derpaa bygger sir Foretagendes h^one for sin PrayiS esrer Naturens »'so: ander lige Love, eller vender handler »den Trevne og LrapiS, oirsaa en V-vrha's. Begge disse r^'r nok tttnke paa sine Sioegtttele, om de endog nylig t.avde lrrst de morkcsie Skildringer af FSlgcrne af nor- dentlig Kionrdrlfrcns Tilftcdtstil'else L kisu r zcg anssrer dette, saa beder jeg dog dem, som vred ar jeg har skrevet og indgiver.Fv> siag i An«

ledning af Dylkeriekunsicn ingenlunde anvende det paa mig; thi jeg kunde gierne k.enbe drn Gienstand saavel, at >eg selv kunne ildsve den vg dog skrrrlkeS for ar handle, maae en Salz.

rnann og hans Lige over et Emne, jeg den Tid ikke kiendce saa neie.

Undstyld kiere Lw'er det Ophold jeg giorde dig, vi forlod vor Ven ved det smukke Knsrr- D u hsrre, hvorledes han opforte sig der, jeg sagde dig, han lrngred efter at vmgaaes den han kaldt« sin V l k>, men som maaffee endnu vel

ikke ret var der. han fsler cn Trang til sk 4 4

4Z

aabris sig sok ham, om noget han ikte selv veed,

»il at siae ham noget, han ikke tiender. til at udsse i hans Bryst Ting han forgrenes flrcvbev baade i EeuruM og hos sin Ven at faae Be»

greb om og Benævnelse til og om den end var der vil den dog ikke over Lorderne, hans Trang til at virre hos ham , ti! at faae Hielp Ho5 ham, til ak saae noget at vide af ham, til at hulke ved hans Drvst i morte Timer, er umaadklig. Han ester< b r dig i Klirdcdra. t.

Tale, Sveder og alt, enten det passer eller ikke, enten han er stikket dertil eller ikke, me»

sten intet Middel er ham for grdt naar han troer at gisre et Skride varmere i det Ven, stab Han6 Foretagender smager ikke, i det hs-e, ste kun. halv- uden de er ophoiet ved bin NoeS, var HanNingen end nok saa ssisn, saa troer han ikke den har noget V<erd, naar den ikke faser dit Bifald. Er det saal-des fae med din V e n , har han saadanne Nykker, saa er det paa Tiden, du gyder end G!«deSdraabe i hans fattige S ie l, du aabner hanS Line og bliver, vm du kan, hans vilke.

behovrnde Overvindelse, ved at sanre ham r ec Forhold til sine M'dmennenster, der ikke stal ydmyge ham alt for meget, hverken i Len ene eller anden forstand; men staae ham bi paa en Maade. der er stlpnne Stele, der er Ven«

skab vcrrd.

Jeg siger, foler din V n en afvexlende Dosiahed og overordentlig Munterhed, en egen Tunghed i Kroppen, forbunden med Lyst r«l at sidde ja saagar ligge, han har en vis Gram diahed i Mad og Drikke, i hvilken Maven lettere tilfredsstilles end Lnet; thi der , er saa misrroist at det frygter et fuldtdcrkket Bord neppe er istand ril ar mcerte, og han kan paa denne falske Grund stundow ikke afvaerge en vis Misundelse, der indsniger sig mod de an«

dre Gicrsier ved B ordet, som naar Hirrncn efter den Rapport virker tilbage, bringer ham ril at rodme, har din Ven det saaledes, og er han nogenlunde vandt til at vcece i Selskab med det smukke Kion- saa at du kan

47

gisre dig Begrrb om at delte T i'^ ld e i d'reS Sel kab vil formeres til en behagelig brrou»

dende FslUse i Hreudnne, til Ildst om i Orne«

ne, i Hiertet til en Fo clse i og omkring ?ar.

tes sr>!N var den skinbarlige I>d, deri, saa er der Hionsdrifreus relte og umiS«

kiendelige Blld'kab. saa er der den simple N a ­ turs, den ukonsilede Naturs Fordring hoS det i Selskab, nylig indtraadre Menneske, at den opfyldes og at han bliver istand kil ikke i sin Tid ar blive Slave, skyldes ham Omsorg for Der er vi r inqen, som jo gierne vil bcere de k»ere, kiere Elskovs Kieder. Men Mennesker bor ogsaa irere nogenlunde ar bcere sin Skiebr.e, ifald Man fandt for godt ar tyrannisere det. ja end- vgsaa da i dette sieldnere og vist nok mece u.

naturlige Tilfre-de blandt kultiverede Folk, om dcrs Ven norgeede Nand og Bistand.

Har din Ven der saaledcs, som da vi sidst forte ham i Selskb, men Visningerne vare de modsatte, han blev vranten, forrrivde, lig , hang med Hoveder, faldt nl en eller an.

den cxrrern Handling i Lader eller Miner eller

GieririNger og flere FosS'g i muntre Sclssabek, og Samtale er frugteslost, da bor Naturen ceggeS til at vise sig ved andre Midler.

Har din Ven foruden disse T ilsid e , som nylig omtaltes, en egen Graadighed og Siug«

sultenhed, han bliver Nue s,aard og nersten ond, saa fortiener dette TilfElde den h-ieste Op«

moerksomhed, og dersorn du ikke vil indjage r hans Die! uforsonlig Had til flue Medmenne«

sker« b»r du voere forsigtig r Valget af dine Tvangsmidler, er det af Mangel paa Lund«

skaber om hans Tilstand, da loer ham at tien­

de sig selv, er det moralsk eller phyflsk F -il t Henseende til Udsvelsen, saa sog al forandre den eber maaskee kan det varre begge tillige.

VvN'Ng ril at vise sig, gror her den samme V irkn in g, som et Maalrid Mad for en hung.

rig Mand, det han ,kke giorde sig Haab o m . at erholde. Den fom tiender de ulyksalige og lyksalige Folger af Klonsdriften og a, uheldig og heldig KiSnodrifts Ttlftedestrlicise, den som kiender den umaadelige Marter, den stakkels menneskelige S ie l og Hierrs lider under saadan»

49

ik ne Smstcendkgheder. Den som tiklige kiendev 1 sin Magt over en saadan Ulykkelig, og veed hvor nmoderar deks Fordringer er, hvor ganske han

kan giore af der hvad han v il, vil vist nok lsole den Hånd mz ganske ar forlade sin V -n , 2 ganske ar overlade ham til sig selv, aldrig lade stham hsre fr«, sig xlier tale med sig, aldrig ved nea Smule venskabelig Omgang gyde en GlEdes"

Sdraabe s hans ulykkelige B ryst, som noget der er under skisnne, under dannede under hstr irmodige Steles Folelser og ingenlunde V nskab ttvlrrd. Men for dem, som rerter deres Agtelse n mod deres-Medmennesker ester disses Handlin, 5>ger indbyrdes mod hinanden, siger jea, ar der sthorer et brkiendt, et skarpsindigt Oir til ak

^dFmme her, thi det er saare vanskeligt at op, .s-aq« de Maader og Veie, uadskillelige Sicle un'

aberrrtree om hverandre paa, og skjank der bittre- lfste Had kunne svnes mellem dem. Ville der minde ftste Spor af Ubehagelighed, som denne kan Lgive sig S kyld, for at have foraarsaget den an«

S -e n . vnre Olie r Ilden.

D

hedvceret sadt ie t Forhold til sine Medmennesker 5 * t il den uovortes N a ru r, der opfordrede ham til i- at nyde uden Absorbtion for tidlig , og han ikke s under samme havde naaet eller kunde naae den rr almindelige Fuldkommenheds G rad, Vanen var r bleven t il N a tu r, opmaerksomme paa, at der s formedelst den hyppige Nydelse, den hyppiges KisnsdrifkL Ttlfredrftillelse, ikke afsattes rub- -«

Ltsnria orxanici nok, sadte mon ham t et om« »r vendt, i et andet Forhold, jeg siger, sadte ham, , det er: indvilgede ham det, rhi det bor jkce saa ? frivillig som mueligt; men Vanen var bleven s til Natur, saa tabe man lkke M odet, end ikke ; der, hvox den udmarvede Ungljng var over Vo/ v Jetiden og havde ligesom forssmt at completers ; sig, thi man har jo stisnne Extmpler paa, ^ at den indvortes Oeconomie kan tilberede s og affEtte 5ub;tsntia orxsnici, hver paa r sit S ted, hver Slags hvor det henhsrer og § Mangler, efter den almindelige Voxetid. D n 2 vil have BevtiS sor hvad jeg siger, ja D rvits <

5 -

har vi i Brenbrudne, man vred dr kan vvste saa fast sammen, ak de kan brakkes vel- Siden, saa omhyggelig cr Naturen under en fornuftig Behandling, Omgang med ten, at den for at gisre godt hvad vi aiorde ilde, tilbereder og afsætter end saa argre »ubsiamia orZanici til det brakkede Veen. Hvor Sygdom fordrede en Trepankrone, tillukkes det. efter Lagens V illte , med Deen, hvor G igt aabner Hovedet, fremvoxee Deen, naar Sygdommen er havet. Endelig betragte man ostcologisse, pathalogiske P rapa, rater, der, hvor Organerne enten formedelst Patientens Uvidenhed eller af Mangel paa at have Organernes Virkning t sin M a g t, har afladt en unaturlig Mangde BeensubstantS, som >

er det, hvad Forfatterne, hvad Li-egerne kalder Lxorlo5,'s. M on kan ikke fremsatte som Mod«

bevtls, at ec Deen, f. Ex en Taae eller A n ­ ger ikke saaes nogensinde fremvcxet, ikke en«

gang at en beskadiget Muskel, hvis si,rsie P a rt er udvendig, ikke saa net degenereres, rhi var rnarr istand tll ar give den nutrisicerende V is ,

D s

eundt om eller j det mindste -sa deu mangsenr he Side en kalirus interrciriglis, ffulde man see Naturens Virkning, saavel der, som ved Læsioner inden i Legemet. Saa lidet som man stsrter det fSrste paa, at de Menneffer, hvis hoteste Nydelses Folelsepunct, af hvilkensomhelst Aar.

sag er kommen til at boe i Ganen og Maven, blive tykke og fede, thl det er ingen ejendommer lig , ingen naturt!, men en proeternaturel suk- . stsntia o-xanici, dog lade man mig Plads for de fra det almindelige Fuldkommenheds Maal, i Muffelsystemet, med runde og vestlige M uffr

ler begavede Menneffer, indtil de lig Sam, » son, hvis Mul?ler vel ikke vare prEterna turel, , men dog saa langt fra det almindelige, dog dette saa overstigende, at naar der tales om , nette, de vare mindre end kisnne. Billigere ^ troer jeg, naar man anseer Gevoexter som Pro-. . duerer afen ustyret, af en Naturens Virkning , under fejlagtige Neaetisner. og kan nogenlunde § passende satttes i Ligning med Lxostozis.

Har man nu giort den Opd,gelse, atma« z ssler sig svag t Ligning med andre, og syne- ?

§3

ret fattig i Aand<n, man har kastet et B lik paa hvad drr er sagt cg fundet, eg sundet Aarscigen' i for osts at have fulgt Naturens Indbydelse i Henseende til KiSn,'driftens Til«

sredWIlelsc* sag«: man kan formode, der er«

præparerer for megen Scrd og udset uden A§«

sorbtion, saa har man en MKgtig Trost i det Sagde, og maae kags et Interirns'fornuftig For*

hold, til man har emfereret med sin Lrege, og ' er blevcn emg med ham om hvad der Fremtids Svr skee. Her v«re der mig tilla d t, al hen­

lede Tanken paa Melken og sige, jeg trser den ikke -> allcne er ben, hvoraf en svag Mave lettest og hastigst kan tilberede subrmnn, orAanic!.

men ar den, naar det er ffeer, jkirrit er istan) til under et nogenlunde, under tkhv'rt In d , tryk af den skabende M agt ep istand nl ak samle S to f af ethvert Slags Lulinrmli's o;tzkmi'ci,.

deraf danne Prine<p for det vordende Menneske, og deraf danne befrugtende Princip for det menneskelige 2E g , hvoraf b-gge Vet voldende Menneske.

Ligeledes vcrre det mig tilladt at sige Lir, ferne, at henlede Tanken paa, hvorledes Mode ren og Ammen gisr svage DsrnsMave beqvem t il at fordsie, hvorledes de hielper Oekononiie.

Red kaderne hoS der svage B a rn , hvorledes de lcegger I ld under Porten, for at faae den til at ksge. uden hvuken hverken ben ene eller anr ben Slags Substanrs tilvepedes og afsattes, men Maden ville gaae ufordsiek lo rt. De tygger M aden, det et, te blander den med deres 8a- liva, (S p y t) jeg for min P a rt har, sandt at sige, endt ved at afparere det ubehagelige Znd»

tryk, Synet af denne Operation opvcrkker hoS rniz. men da min Forstand siger m ig, at et fuldkommen sundt Dennejfe« 8o1iva er det, der t Frinhed kommer Sveden narmest, og godter istand t il at at bringe Potten i Kog, saa har jeg in«

tet derimod, og naar mine Heeonomieredskaber var formedelst for hyppig KisnsdriftS Tilfreds­

stillelse i en saadan Uorden, at de,siet ingen Ticneste ville giore, anseer jeg det som et u»

dispnreerlig virksom Middel, som jeg, overla.

brnde enhver sin V illle , gierne drugte; dog

5 5

visse jeg, om jeg kunne. rigtig nok gierns seld vcelge Perlonen >eg onskede, der. skulle, jeg vn, skede dcr rulle, vise mig den Tieneste, ak lkienke mig Livet, eller i det mindste scette mig istand ril at nyde et FierdingaarS Tid sor end ellers.

Vred Hensyn til hvad der forhen er sagt, ansoi rer jeg: begynder Sandserye at slSvcL og de al«

mindelige In d try k ikke at virke, man opvarme- ikke^ og bctxges aldrig til hverken LyS eller Lue, ved det smukke Kions selskabelige Behand­

lin g , man fvler itttet ved en'ellers kiere Bens bltte eller ullide Behandling, man fsler ingeu Hunger, ingen Tscst ester et K ys, et Haandr tryk o. s. v - ; man foretrækker et godt Maalr tid M a d , saa er vor Phosphvr, vrr Ild S P rin i rip , vor S ^ d i anden Virksombed, den er ind­

pakket og sendt til Kiskkcnmesteren , og vil man have den derfra, mase man vcere cpmeerksom i Tide og a<bmmre enhver nok faa svag V:crinz af den , enhver Expres fra den, om ikke ar leve, res ril Kiskkenmestcren , msae da i ^Fremtiden relvecttres, oasga giver man denne fmrre Folk at bespise, det vil sige, man spiser ikke mere

Mb der kan fordeles, end der kan bestaae med Nydelsen af det andet Maalt'd. Sluttelig siger jeg dig, at jeg rever, din Lcege, han vcere M and eller Qvinde, have studere! denne eller hiin Videnskab, kan ingen skisuncre Gave gives d ig , ingen Venskaber vcrrdigere Praisent giore d ig , end lcrre dig, give dig M agt til selv ak Fnnde regiere din NaiurS Funktioner, og Ler.

rned anbefaler jeg mig, overbeviist oml, at jeg rnanze Steder tramger til bin Overbcerelse;

forvisset derom, vil j.g som et spagt Erkendt, lighedcbeviis ti ene med ,n tabellarisk Oversigt over de almindelige herril henhorende Midler, faavcl af Oeconomien som Medicinen, og disses Brugeligste Dosts og Form, samt er chtrurgisk Anhang over de primitive Sygdomme S lig ts - delene kan v«re underkastede, som Folge af For.

plankelsen, som F,lge af Kisnsdristens kil.

fredSst'llelse, for faavidr samme passer »ned hvad der er sagt i Sub>eriplionSp!anen om ar for«

-sars.

Chirurgisk Anhang.

§ ) e primitive Sygdomme, Slckgtsdel-ne,'som Folge as KisnSdriftens Tilfredsstillelse er under- kast<de, ere: r.) E i/,nker. 2-) 6uk)ones»

6oner i>es m s'i^na og 4.) 6onc>r!ts« blnii>nkl.

5 )> inmosis. 6.) karaplnm oris. ^ .) Inklam- rna io rezn'eu!c>rum, tz.) L^ancer labioruln.

§ .) Llisneer ulermum

^ k g n c e r , S i a n k e r , Kr cef f .

Deraf har man tvende Slag«, nemlig- primitive og conserutive, (udvortes og indvor, teS) man kalder den konsekutiv eller indvorte«, naar den fra udvorte« af er gaact over i B!o.

Lec og faaledes underholdes indvendig fta l men det cr kun den prim-tive jeg skalbejklioe N^ae delt paa og omkring Munden pa« lVlemli.nm v irile , paa 8crotum omkring Ort-6ci'um sni.

pga Vrsstvoeterne, paa rnsiorer vu lr«

0L i Vs§ikiL» brmkdrkeAsmaa klare Blotte-, som.

naar de biiste, efterlade et Saar og.der er t-det ovulr l'uprreulum, (aflang Ophotning) oa man Veed ekicr supponerer at have faakt ex Kp« af en nre--n Mund. at have dvceiet lidt i GrortkN under Bterger og brmukrket vvenstaaende Tegn vrd den yderste Indgang og paa Vcrgene eller Srotceejcrindkn har bemoerket saadant ho< fln G ttst, at Dora have sner paa Vorter »ned saa, danne Saar elirr Vorterne ere blevne saadan af er venerisk B a rn , saa har den som smittede, Venerisk Sygdom as den S la gs, som kalde- liidverkcS Smuker, og den Smitted.s, udvor.

tes S 'a i ker. Den sSrste skal absolut behandle- med indvortes M id le r, den sidste kan til Nsd lindveere det, ifald Saarene ere smaa og de flittig udvaskes med pba^aclenica eller mrd

msrcuri'alis nk§er. blot et af disse, men tillige, ifald det er paa et S ted , hvor det kan flee, paalceggrS k s ls . o^blbalmicnm rubrum ganske tyndt paa Troevler , og dersom ' man vil Vltre nodvendig forsigtig, oa kan holde sig varm, indgnides derforuden lidt ^nsvenruin Neaxs.

5 9

Lranum, (Merkurialsalve) omkring det emme Sked eller Steder, for at forebygge Absorbtion (Overgang t Blodet)., har de varet i z Uger, er der altid en Forsigtighed at bruge indvendig M erkurialia, naar Haarene ere leegce.

Ludon-8. BulKttg.

Kaldes enhver inflammatorisk Svulst i en K irte l, den vssre kommen af Kulde eller ndvor, te6 Vold eller deslige, men det er Ludo vens.

rius vi taler om , og vcd den gielder den lamme Inddeling som ved Siouker, nemlig: prim itii ve og consicnrive. Ludo venerir piimirivux op.

kommer formede.st eu ufuldkommen Overgang af Blodet, og er altsaa ingen venens? S yg.

dom, af hvilke >aave1 Ludo som S-auker kan - voere ct Symptov.. Ved Ludouer anvendes kolde M id le r, Mddike og Vand, Blyevand, i som flittig paalagges eller ombyttes, faasnart

§ det begynderat blive varmt. Er Inflammations.

* tegnene i hsi Grad, saa appliceres Blodigler, r og naar den ved d'tte kolbe Omflag og Iglerne

^ nogenlunde er hcevcr, da indgnides omtrent z Lotz

som ved enhver Lejlighed, naar Merrurialia, bruges, saa ogsaa hcr w«ae holde sig varm nuber Brugen af famme. T il samme Ttd paa- taggcS paa Nubo selv et Plaster, strsget paa Skind eller Loerred, bestaacnd« af Lmplastrum meicurisls og /Vmoniacum lige Dele, noale bruse ikke Plasteret, men i detS Sted blu- xveutum mercurlale med Champher saaledes, at ker tll i Lod Salve scettes et halot Q vintin Eampher. ' V il alt dette intet htelpe. s«a bru«

aes GrSdon stag ((lstoplarma) med eller uden Lkg, hvorved den enten fordeles eller-aaer over i Materie, gaaer den over i M aterie, saa fsler man en Vlsdhed i Nubo og hvor den er stvrst, aabnes den med en Lancet eller anden fiin Kniv, derpå« paalaggeg et Plaster af Hmpls;trum mer- curialr og i«oIven»» ligeledes der omskiftes daglig.

6 o n o r r li e e.

Er det marr i dagllg Tale kalder Dryp, pert, og er er InflammationstilfElde i Vi-erkro, forbunden med et Udlob af eu Vrdste. M an har her af tvende S la g s, 6onor:Iiea mallens og 6ononbe, binl§na, (den ondtartede Dryp­

pert og den godartede.) Den vndtartede' D ryp.

pert ktendes paa et Udstod af Orelkra af en tynd Vredste naeste« uden Lugt, som indfinder sig efter at have celebreret Loi us den bliver siden mere tpk og guul ^og plcrtter Linnedet;

tilfidst bliver ben saa seie. saa at man kan trcrk.

ke dcn i Traadde. Den har sic Seede k den forreste Deel as ^Ii ersu-a, og strskkcr sig ei lange, re end en Tomme indad fra Glans at regne, streek, ker den stg lrvnger ned som ned i I^erineum,

<Meklemkisdet), da er ben enten formedelst In d , sproitning eller andre Omstcrndigheder ente« hel- bredet f->r hastig ellers tilbagrdreven, hvoraf kan opstaae meget betcenkellge T'lscrite. Er Ud>», bet forbunden med en h erndmde S nerre og Patienten har lidet Znflammationsftber, da

»arelade- og tager et Par Kopper Blod, som.