Danish University Colleges
Er teknologier og digitalisering én af eksperterne ift. voksne i udsatte positioner
Secher, Marianne Træbing
Publication date:
2018
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Secher, M. T. (2018). Er teknologier og digitalisering én af eksperterne ift. voksne i udsatte positioner. 12. Paper præsenteret ved UC-NUVO konference, Middelfart, Danmark.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 26. Sep. 2022
1
Netværk for udsatte voksen området
www.uc-nuvo.dk
Konference den 19.9-20.9.2018
Hvem er eksperterne på området for udsatte
voksne?
2
Præsentationer/Workshop den 19.9. kl. 12.45 -14.15
Sal: Exner
Præsentation: 15 min oplæg - 5 min. dialog
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Ida Mundt, lektor Københavns Professionshøjskole
Borgerperspektiver
Præsentationer:
Musiske samhandlinger som socialpædagogisk intention hos mennesker med erhvervet hjerneskade, Tove Stenderup, VIA
Når målet er at understøtte livskvalitet for ældre, der lider af demens og midlet er velfærdsteknologiske løsninger – hvad så ….? Louise Solholt Pedersen, Susanne Josefine Dambæk Hønnerup,
Professionshøjskolen Absalon
Workshop:
”Vil I høre, hvad jeg siger? – eller ved I allerede på forhånd, hvad sådan én som mig kan få sagt?” Mette Nyholm, UC SYD
3 Titel: Musikalske samhandlinger som socialpædagogisk intention hos mennesker med erhvervet
hjerneskade
KONTAKTINFORMATION: Tove Stenderup, ph.d-fellow, lektor, pædagoguddannelsen i Ikast – tst@via.dk Nøgleord: Socialpædagogik, borgere med erhvervet hjerneskade, musikalske samhandlinger som
meningsfuld samvær og relation, didaktik, aktionsforskning.
Baggrund: Musik er en ressource for mange og for mange en betydelig del af hverdagskulturen (Ruud, 2016; DeNora, 2000). Forskning inden for musikterapi viser positive resultater, når musikalske elementer inddrages i arbejdet med genetablering af motorik og sprog (Hald, 2014; Thaut 2005), hukommelse (Ridder, 2011) og sociale fællesskaber (Hald&Ridder, 2014) mv. Derfor kan musikalsk samvær tænkes ind som tiltag også i den sociale indsats for borgere med erhvervet hjerneskade (Stenderup&Jensen, 2018).
Musikudøvelse, der tager udgangspunkt i borgerens musik, kan iagttages som oplevelse af meningsfuldhed fra et borgerperspektiv (ibid.).
Formål: Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge, hvordan socialpædagoger, som har almene musikalske færdigheder og måske andre interesser inden for musik end borgere, kan anvende, støtte eller facilitere musikaktiviteter i den sociale indsats.
Metode: Aktionsforskning er det metodiske grundlag og fokus er rettet mod socialpædagogers praksis i kommuners bostøttetilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade. I projektets empiriske del indgår borgere med erhvervet hjerneskade, socialpædagoger samt forsker. Datamaterialet består af
videoobservation, interviews og feltnoter. I analysen er der fokus på kropslige og strukturelle meningslag i musikken (Nielsen, 2010). Socialpædagogers professionsudøvelse og ekspertise indgår i analyse af data.
Resultater: Fundene peger på nogle bevarede musikalske kompetencer, som aflæses af borgernes ageren i mødet og korrespondens med musikken, når musikudfoldelsen tager udgangspunkt i de personlige
musikerfaringer. Herigennem iagttages, at musikken opleves som meningsfuld samvær for borgeren blandt andet i form af lyst til at indgå i sociale sammenhænge, koncentration og udholdenhed. Dette kan
inddrages i den socialpædagogiske intention, hvor det musikalske samvær beriger pædagogisk arbejde, og lægger sig mellem traditionel didaktisk tænkning omkring musik som mål eller musik som middel.
Præsentationen indeholder
Praksiseksempler fra forskningsprojektets empiriforløb
Analyse af borgerens bevarede kompetencer og i relation til musik og meningsfuldhed
4
Foreløbige konklusioner
Litteratur:
DeNora, T. (2000). Music in everyday life. Cambridge University Press.
Hald, S. V. (2014 11 (2) ). Forskning i musikterapi - voksne med erhvervet hjerneskade. Dansk musikterapi, s.
3-12. Hentet fra Aalborg Universitet forskningsportal:
http://vbn.aau.dk/files/197436344/Voksne_med_erhvervet_hjerneskade_Cedomus.pdf Hald, S. V. og Ridder, H. M. (2014). Musikterapi med voksne med erhvervet hjerneskade. I L. O. Bonde,
Musikterapi Teori Uddannelse Praksis Forskning - En håndbog om musikterapi i Danmark (s. 303- 313). Aarhus: Klim.
Nielsen, F. V. (2010). Almen Musikdidaktik. København: Akademisk forlag.
Ridder, H. M. (2011). Musikterapi med demensramte: hukommelse, identitet og musikremicens. Hentet fra Noges Musikhøggskole:
https://brage.bibsys.no/xmlui/bitstream/handle/11250/172299/Ridder_2011.pdf?sequence=1&isA llowed=y
Ruud, E. (2016). Musikkvitenskap. Oslo: Universitetsforlaget.
Stenderup, T. og Jensen, J. B. (acceptet 2018). Musik og meningsfuldhed hos mennesker med erhvervet hjerneskade. Specialpædagogisk tidsskrift.
Thaut, M. H. (2005). Rhythm, music, and the brain. New York: Routledge New York and London.
5 Titel: Når målet er at understøtte livskvalitet for ældre, der lider af demens og midlet er
velfærdsteknologiske løsninger – hvad så ….?
Kontaktinformation: Louise Solholt Pedersen, adjunkt (lope@pha.dk), Susanne Josefine Dambæk Hønnerup, lektor (sud@pha.dk)
Nøgleord: Velfærdsteknologi, livskvalitet, ældre, demens, plejebolig
Baggrund: Nutidens- og fremtidens velfærdsproblemer synes mange og komplekse. De indkredser alt fra den demografiske udvikling - med en øget middelalderlevetid, som medfører økonomiske – og
personalemæssige udfordringer til komorbiditets problematikker mm. En af løsningerne på de såkaldte velfærdsproblemer i sundhedsvæsenet har man bl.a. fra politisk side konstateret skal findes i teknologiske løsninger. Velfærdsteknologiske løsninger bliver også, i det nære sundhedsvæsen betonet som et middel til at understøtte målet om at øge livskvaliteten for den enkelte.
Et andet mål er, at styrke indsatsen for ældre med demens hvilket kommer til udtryk som er et af de nationale mål for sundhedsvæsenet.
Interreg projektet ”Demantec” søger at indkredse ovenstående når projektet bl.a. finder svar på hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan understøtte livskvalitet for ældre, der lider af demens og bor i plejebolig.
Formål: at belyse hvordan særlige forståelser af livskvalitet kommer til udtryk når velfærdsteknologiske løsninger anvendes til ældre der lider af demens som bor i plejebolig.
Metode: kvalitativt studie med et fænomenologisk og hermeneutisk inspireret afsæt, hvor empirien er indhentet til Interreg projektet Demantec. Der er foretaget feltarbejde på to plejecentre i Danmark og to plejehjem i Tyskland. Empirien er her analyseret med en særlig opmærksomhed på velfærdsteknologi og livskvalitet for ældre, der lider af demens.
Resultat: Nogle velfærdsteknologiske løsninger som f.eks. vasketoiletter, digitale platforme til
kommunikation med pårørende anvendes for at understøtte værdier som autonomi og uafhængighed for den ældre. De bliver derved implicitte værdier knyttet til den enkeltes livskvalitet. Værdier som
uafhængighed og autonomi viser sig dog ikke nødvendigvis at være de mest fremtrædende værdier der er forbundet til livskvalitet hos ældre der lider af demens. Ældre der lider af demens og som bor i plejebolig har ofte svære kognitive problemer og har dermed ikke forudsætningerne for selvstændigt at kunne bruge sådanne teknologiske løsninger. På den anden side giver sensor teknologier mulighed for overvågning der kan skabe tryghed for den enkelte men som samtidig kan indskrænke den ældres autonomi og
uafhængighed når livskvalitet handler om at være selvhjulpen. Det viser sig, at afhængighed/uafhængighed og autonomi må tænkes bredere da de ældre typisk har brug for hjælp til f.eks. sociale aktiviteter for at opleve livskvalitet. En sådan forståelse betones ikke nødvendigvis med inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger. Samlet set viser analysen, at måden hvorpå de velfærdsteknologiske løsninger anvendes på ift.
den ældre der lider af demens og hans/hendes situation er meget betydningsfuldt hvis det skal øge livskvaliteten.
6 Titel: ”Vil I høre, hvad jeg siger? – eller ved I allerede på forhånd, hvad sådan én som mig kan få sagt?”
KONTAKTINFORMATION: Mette Nyholm, Cand. Soc., Adjunkt Ergoterapeutuddannelsen Esbjerg, mnje@ucsyd.dk, tlf. 72662753
Nøgleord: Socialpsykiatri, brugerperspektiv, anderledesheder, stemmeforstærkere, fortællinger Baggrund: Der ses en tendens til, at borgerne, der modtager socialpsykiatriske rehabiliterings-støtte- former er begyndt at interessere sig mere for at sætte fælles ord og begreber på, hvordan de selv oplever, italesætter og håndterer de mange dilemmaer, de møder med deres særlige ”anderledesheder”.
Det er disse nye 'ungdomsoprør' vi gerne vil følge. Målgruppen er omgivet af mange vidt forskellige aktører, der stiller op som 'stemme-forstærkere' dvs. med tilbud om at give borgernes fællesgjorte forståelser en stærkere betoning og en mere præcis adressering. Det giver borgerne bedre chancer for at få gennemslag.
Men samtidig har disse aktører også selv indlejret hver deres særlige kulturelle forståelser af de dilemmaer borgerne tumler med.
Formål: Derfor vil vi med projektet indlede en form for kulturel kortlægning, så borgerne selv vil kunne overskue, hvem de kan benytte som forstærkere, og hvad deres sandsynlige gevinster og omkostninger vil være.
Metode: Projektet gennemføres på et antropologisk/kultursociologisk grundlag. Ergoterapeutstuderende og pædagogstuderende indsamler narrative interviews med unge brugere af socialpsykiatriske støttetilbud.
Deltagerne samles og udveksler fortællinger. Senere mødes deltagerne med forskellige
”stemmeforstærkere”, så deltagernes egne fortællinger sættes i spil sammen med de fortællinger de enkelte aktører på det socialpsykiatriske område tilbyder målgruppen. De studerende agerer sekretærer for deltagerne.
Resultater: Vi ønsker med projektet at muliggøre og bidrage til et internt netværk mellem borgerne, hvor de kan udveksle og fællesgøre vigtige temaer fra deres liv. På den måde vil borgerne være mere bevidste om, hvordan de italesætter sig selv i mødet med forskellige ”stemmeforstærkere”, hvilket vil give dem bedre muligheder for at navigere i landskabet af aktører på det socialpsykiatriske område.
Omdrejningspunkt for workshop og diskussion: Empowerment-tilgangen og det at vi vil ”stilladsere” de unges egne netværk. Hvordan finder vi balancen mellem at hjælpe for meget (så det bliver vores
dagsorden) og at hjælpe for lidt (så projektet glider ud i sandet)? Udfordringer og dilemmaer i det.
De forskellige lag i projektet – Borgernes rolle, de studerendes rolle, adjunkternes rolle og forskernes rolle.
Gevinster i de forskellige lag, samt udfordringer/dilemmaer i projektets design.
7
Workshop den 19.9. kl. 12.45-14.15
Lokale: Henning Larsen 2
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Tim Vikær Andersen, lektor Københavns Professionshøjskole
Professionsudøvelse og ekspertise
Workshop:
Pædagogisk faglighed i socialpsykiatrien, Christoffer Dejgaard, Maja Grage, Søren Kayser, Gitte Lyng Rasmussen, Professionshøjskolen København
Workshop:
Er teknologier og digitalisering én af eksperterne ift. voksne i udsatte positioner, Marianne Træbing Secher, VIA
8
Titel: Pædagogisk faglighed i Socialpsykiatrien
KONTAKT INFORMATION: Christoffer Dejgaard (cd@ucc.dk), Maja Grage (majg@ucc.dk) Søren Kayser (soka@ucc.dk) og Gitte Lyng Rasmussen (glr@ucc.dk)
Nøgleord: socialpsykiatri, faglighed, mono- og tværprofessionelt samarbejde, videns former og grundlag.
Det mundtlige oplæg i workshoppen tager afsæt i perspektiver og pointer fra et projekt om faglighed i socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien er et tværprofessionelt arbejdsfelt, hvor pædagoger arbejder sammen med forskellige fagligheder om løsningen af opgaverne. Derfor er forskellige videns former og forståelser af kompetencer, indsatsen mv. i spil. Socialpsykiatrien er også et felt, som er genstand for offentlig
opmærksomhed og bliver aktuelt mødt med en del udefrakommende krav om bl.a. sikkerhedsprocedurer og dokumentation. Noget der kan synes at presse den pædagogiske faglighed og betingelserne for den.
I oplægget sættes fokus på hvordan brugere af og medarbejdere i socialpsykiatrien forstår fagligheden på området. Dette sker med baggrund i analyser af interviewmateriale med brugere, pædagoger,
sygeplejersker, sosu’assistenter, ledere af bosteder på det socialpsykiatriske område, og studerende.
Efter oplægget ønsker vi at diskutere:
- Hvordan kan uddannelserne hver for sig og sammen bidrage til udviklingen af fagligheden i socialpsykiatrien?- og hvordan kan vi ruste de studerende til det mono- og tværprofessionelle samarbejde?
- Hvordan kan vi på den ene side tage medarbejdernes sikkerhedsbekymringer alvorligt, og på den anden side forholde os til de konsekvenser de aktuelle diskurser og sikkerhedsprocedurer skaber i form af f.eks. instrumentalisering og kategorisering?
- Hvilken rolle har vi som uddannelsesinstitutioner i forhold til sikkerhedsprocedurer og
farlighedsdiskursen, skal vi interagere med feltet for at påvirke diskursen og dermed praksis (og i givet fald hvordan?)
Baggrund: Et udviklingsprojekt ved Pædagoguddannelsen Professionshøjskolen UCC.
Formål: Hovedformålet med dette projekt er at skabe viden om social- og specialpædagogiske faglighed på det social psykiatriske område, og hvad det særlige er, den pædagogiske faglighed og profession bidrager til
9 i forhold til borgere med psykiske lidelser og deres livskvalitet og deltagelse, udvikling af ressourcer og mulighed for mestring af eget liv.
Metode: Kvalitative interviews med medarbejdere i socialpsykiatrien. I alt deltager 4 forskellige botilbud for voksne med psykiske lidelser fra Københavnsområdet. Der er foretaget brugerinterview, og 20 interviews primært i form af fokusgruppeinterviews.
Studerende i 3. praktik inden for det socialpsykiatriske område har været inddraget med henblik på at afdække brugerperspektivet på pædagogens faglighed.
Resultater: Projektet peger foreløbig på, at der i nogle sammenhænge er modsætninger i mellem bruger og medarbejderperspektiver f.eks. i forhold til aktiviteter, grænser/privathed. At samarbejdet mellem
faggrupperne til tider er præget af positionskampe og forskellige tilgange til arbejdet og brugerne.
10
11
12 Titel: Er teknologier og digitalisering én af eksperterne ift. voksne i udsatte positioner?
KONTAKTINFORMATION: Marianne Træbing Secher, VIA-UC, EVU, SOS, Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Århus N, T: +4587550156 - E: msec@via.dk
Nøgleord: Teknologi, Apps, samtaleteknologier, magt, fænomenologi, borgerperspektiver, etik, empowerment, ekspert
Baggrund: De velfærdsprofessionelle bruger mere og mere teknologi og digitalisering i deres praksis.
Spørgsmålet er om eksempelvis en App til behandling af angst, kan få en ekspertrolle for borgeren, hvis borgeren ser indholdet i App’en som ekspertudsagn? Workshoppen vil handle om, hvorvidt en
postfænomenologisk analysemodel kan skærpe de professionelles viden og refleksioner over brugen af teknologi og digitalisering? Mit perspektiv er efter-videreuddannelse på social- og sundhedsområde ift.
borgere i udsatte positioner – særligt psykiatrien. Undersøgelsesfeltet er relationen mellem borger og teknologi ud fra et borgerperspektiv.
Formål: At udvikle analyseredskaber og refleksionsværktøjer, som de velfærdsprofessionelle kan anvende til at opnå forståelse af relationen mellem borger og teknologi.
Metode: Postfænomenologisk analysemetode som anvendes til at undersøge relationen mellem borger og teknologi. Her fremkommer der forskellige former for hermeneutisk forståelse, hvoraf en handler om teknologiens andethed – altså hvordan den kan opleves som noget fremmed for borgeren. Dette sætter jeg i forbindelse med andre nyere former for fænomenologi, som siger noget om, hvordan noget kan opleves så fremmed, at vi får svært ved at sætte ord på vores oplevelser. Disse fænomener kaldes mættede fænomener, fordi de er ekstremt mættede med indtryk. Når teknologien eller digitaliseringen opleves på denne måde, får den måske en ekspertrolle, fordi vi blot overgiver os til den og til dens magt?
Resultater: Arbejdet er ”in progress”, med bl.a. en artikel om emnet til et temanummer om psykiatri i Social Kritik som udkommer sidst på året. Herudover har jeg udviklet en postfænomenologisk
analysemodel. Jeg har tidligere fået udgivet to artikler om mættede fænomener, herudover har jeg en artikel færdig til udgivelse om psykiatri set som mættede fænomener.
13
Workshop den 19.9 kl. 12.45 – 14.15
Lokale: Martin Nyrop
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Thomas Warring Stubben, lektor UCN
Refleksion over metode
Workshop:
Videovejledning i studerendes praktik – støtte til pædagogstuderende i udsatte positioner, Louise Hvitved Byskov, Absalon
Borgerperspektiver
Workshop:
Hvordan kan vi lære af anbragte unges erfaringer?
Jonna Nøttrup, UC SYD
14 Titel: Videovejledning i studerendes praktik - støtte til pædagogstuderende i udsatte positioner
KONTAKT INFORMATION:
Louise Hvitved Byskov, adjunkt - Ph.d., Professionshøjskolen Absalon, mail: lohv@pha.dk, tlf.72482057
Nøgleord:
Video-observation, vejledning, feedback, pædagoguddannelsen, udsatte voksne, pædagog-studerende.
Baggrund:
Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon samarbejder om et forsknings- og udviklingsprojekt: ”Kortlægning og kvalificering af studiestøtte til studerende som har særlige
studiemæssige udfordringer og behov i pædagoguddannelsen”. I projekt regi udvikles og undersøges en række studiestøttende initiativer, hvoraf et præsenteres på UC-NUVO konferencen.
Formål:
Formålet med videovejledning er at bidrage til at understøtte studerende i udsatte positioner i praktikken på pædagoguddannelsen. Nogle studerendes udsathed kommer til udtryk i praktikken, hvor de har svært ved at udføre det, som bliver forventet af dem. For at afhjælpe dele af problemet med at nogle
pædagogstuderende har svært ved at navigere i praksis, arbejdes der med at vejlede de studerende i deres studiegrupper på deres studiedage i løbet af praktikken på baggrund af videoobservationer. Målet er at øge de studerendes refleksioner og dermed kvalificere deres ageren i praksis. Som led i projektet skal de
studerendes udbytte af forløbet undersøges.
Metode:
Inspireret af de norske vejledningsforskere Cato Bjørndahl og Peter Matthiesen (2016), har jeg arbejdet med videobaseret vejledning, der bygger på, at de studerende optager videoer af dem selv, når de er i praktik. I dette tilfælde 3. praktik på pædagoguddannelsen. Hvorefter de i deres studiegrupper og med undertegnede/vejleder på campus diskuterer videoerne. For at undersøge hvad denne metode kan give de studerende, vil jeg foretage deltagende observationer kombineret med fokusgruppe-interviews af de deltagende studerende.
15 Mathisen, P., & Bjørndal, C. (2016). Tablets as a supervision of student teachers' practical training. Nordic Journal of Digital Literacy, s. 227-247.
Resultater: Projektet er i proces, men ud fra pilotprojektet hvor vejledningen på baggrund af videoobservationer foregik i undervisningen, var resultatet at de studerende engagerede sig i
diskussionerne af videoklippene fra praktikken, og det gav nogle studerende nye perspektiver på egen praksis.
16 Titel: Hvordan kan vi lære af anbragte unges erfaringer
KONTAKTINFORMATION: Jonna Nøttrup. Lektor, Cand.scient.soc, jlno@ucsyd.dk , tlf. 72665437 Nøgleord: anbragte unge, handleplaner, inddragelse, transition, relationer, transaktioner, resiliens.
Baggrund: Anbragte unge angiver i et kvalitativt forskningsprojekt, at vurderinger og evalueringer i
handleplaner og mål fylder i mødet med de fagprofessionelle, og de efterlades med oplevelsen af ikke at slå til, og med krav om at skulle forandre sig. Dette på trods af professionelles intentioner om inddragelse Et fagligt perspektiv forankret i unge med problemer medfører en risiko for, at målet indsnævres til ændringer i den unges udtryk og adfærd, og at den unge selv gøres ansvarlig for udviklingen. Derved reduceres faglige perspektiver med fokus på kontekstuelle og relationelle forhold: hvad den unge aktuelt er i, og hvad adfærden er udtryk for. Ved at anlægge et systemteoretisk perspektiv på forskningsprojektets resultater, opstår andre muligheder for at forstå de unge, og for fagprofessionelles handlemuligheder.
Et kvalitativt forskningsprojekt har genereret viden om professionelles faglige perspektiver og
handletendenser i de unges overgang, som viser sig, at være domineret af individorientering og ensidig fokus på handleplaner og fremtidsorientering. Dermed er der risiko for at reducere kompleksiteten og gøre både indsats og kommunikation instrumentel.
Formål: Oplægget er et eksempel på, hvordan sammenstilling af unges indefra-perspektiver,
fagprofessionelles faglige perspektiver og forskeres/forskningens udefra-perspektiver kan bidrage til perspektivering af det sociale arbejde med anbragte unge.
Metode: Forskningsprojektets empiri består af kvalitative interviews, samt vignetter som indgang for to tværfagligt sammensatte fokusgrupper, bestående af kommunale fagprofessionelle. Desuden inddrages nyere forskning om socialt arbejde samt systemteoretiske perspektiver.
Resultater: Forskningsprojektet viser, at de retlige rammer, der foreskriver forberedelse til voksenlivet ud fra alder frem for de unges parathed og modenhed kan forcere overgangen, så de unge oplever tidlig og komprimeret overgang. Krav om forberedelse til voksenlivet, der ikke er initieret af den unges parathed og modenhed, kan øge graden af stress og usikkerhed.
Et overvejende individorienteret perspektiv medfører en uhensigtsmæssig kompleksitetsreduktion. Dette forstærkes af en vægtlægning af adfærds- og kompetencemål frem for andre mulige mål i de unges liv.
Projektet viser nødvendigheden af inddragelse af udstrakte og mere komplekse forhold i unges transitioner.
17
18
Workshop den 19.9 kl. 16.30 -18.00
Lokale: Exner
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Heidi Andersen, Docent Professionshøjskolen Absalon
Borgerperspektiver
Workshop:
De glade selvtrænere – kræftpatienters levede erfaringer med deltagelse i selvtræning som en livsudfoldende aktivitet , Vibeke Østergaard Steenfeldt, Mette Nørskov, Professionshøjskolen Absalon
Præsentation:
Traumebehandling. Hvornår og hvordan? - Tilbageblik på et liv i eksil, Trine Brinkmann, Københavns Professionshøjskole
19 Titel: De glade selvtrænere – kræftpatienters levede erfaringer med deltagelse i selvtræning som en
livsudfoldende aktivitet.
KONTAKTINFORMATION:
Vibeke Østergaard Steenfeldt, Professionshøjskolen Absalon vst@pha.dk &
Mette Sonne Nørskov, Professionshøjskolen Absalon meno@pha.dk
Nøgleord: Fysisk træning, livsudfoldelse, kræft, fællesskab, hverdagsliv.
Baggrund: Inspireret af ideerne om helende arkitektur har Kræftens Bekæmpelse opført bygninger kaldet Livsrum. I et af disse huse er der indrettet et multifunktionelt rum, hvor kræftpatienter har mulighed for at lave fysisk aktivitet på egen hånd.
Formål: Formålet med undersøgelsen er at beskrive hvad der kendetegner kræftpatienters levede erfaringer med at deltage i selvtræningsaktiviteter, som det foregår i Livsrum i Næstved.
Metode: Undersøgelsen gennemføres inden for en fænomenologisk referenceramme. Der gennemføres narrative interviews med 6 kræftpatienter, der alle deltager i selvtræningsaktiviteter i Livsrum.
Resultater: I analysen afdækkes tre temaer: 1) Fitness træning, der beskriver deltagernes oplevelse af de konkrete varierede træningsøvelser, 2) mere end sygdom, der beskriver sygdom som en fælles erfaring, der hele tiden ligger som en fælles referenceramme, men som der ikke nødvendigvis skal tales om hele tiden, og 3) kammeratskab, der beskriver trygheden ved at høre til en gruppe, hvor man bekymrer sig for hinanden og lægger mærke til, om man kommer og hvordan den enkelte har det.
Vi kan konkludere, at deltagerne oplever en række fysiske fordele ved at deltage i selvtræningen i form af fx bedre kondition, mindre træthed, bedre balance og mere energi til dagligdags gøremål. Ud over de fysiske gevinster oplever deltagerne at høre til i et fællesskab, hvor det er være kræftsyg er en fælles
referenceramme, der både kan tales frit om og skubbes i baggrunden. Selvtræningsaktiviteterne skaber et fælles rum, hvor deltagerne kan opleve sjov og latter og hvor man deltager i hinandens liv både relateret til kræftsygdommen og hverdagslivet. Undersøgelsen viser, hvordan kræftpatienterne selv og i fællesskab tilrettelægger fysiske aktiviteter på måder, der er befordrende for den enkelte patients levede liv. På den måde kan patienterne ses som eksperter i deres egne liv, hvor de selv styrer deres livsudfoldende indsats frem for, at aktiviteterne er tilrettelagt af professionelle eksperter.
20 Titel: Traumebehandling. Hvornår og hvordan? - Tilbageblik på et liv i eksil
KONTAKTINFORMATION: Trine Brinkmann, Mail: trbr@kp.dk.
Igennem de sidste årtier og har traume-begrebet og psykotraumatologien fået tiltagende stor betydning for, hvordan det at være flygtning er blevet juridisk afgrænset og diskursivt forhandlet. At kunne påvise traumatiske hændelser er blevet afgørende for at blive taget i betragtning til asyl og inden for det social- og sundhedsfaglige er der en stigende opmærksomhed på flygtninge som mennesker, der kan have behov for at behandling af deres traumer. Denne tendens gælder ikke kun nyligt ankomne flygtninge. Den virker også retrospektivt og præger opfattelsen af flygtningefamilier, der har levet i Danmark i årtier. Således har jeg mødt familier, hvor især fædrene i en relativ sen alder har fået helbredsmæssige problemer og er blevet henvist til traumebehandling.
Ud fra ét perspektiv kan man problematisere denne tendens og dens iboende risiko for at overse, hvordan eksempelvis et hårdt og prekært arbejdsliv og generel aldring kan præge helbredet. Ud fra et andet kan man være bekymret for, at så relativt få flygtninge har adgang til behandlingstilgange, der tager højde for de særlige omstændigheder, der er forbundet med at være flygtning. I dette oplæg kaster jeg et kort historisk blik på, hvordan den traumatiserede flygtning er blevet til som en særlig kategori af udsatte mennesker indenfor (psyko)socialt arbejde. Derudover vil jeg præsentere en lille række cases, der, helt grundlæggende, rejser spørgsmål om, hvem der bør være eksperter i behandlingen af mennesker, der er kommet til Danmark som flygtninge – samt skærper vores blikke for implikationerne af de forskellige ekspertroller.
Nøgleord: Flygtninge, eksil-liv, psykotraumatologi
Baggrund: Paperet er baseret på mit ph.d.projekt, der omhandlede psykosocialt arbejde med
flygtningefamilier i folkeskolen og i særdeleshed på nogle af de spørgsmål, jeg rejser i min afhandling,
’When to Whisper ? – Moving refugee psychotraumatology beyond the clinic in welfare state Denmark’
Formål: At give anledning til kritiske refleksioner over, hvordan den traumatiserede flygtning, som en særlig figur, præger set (psyko)socialt arbejde med flygtninge i Danmark samt hvilke muligheder, begrænsninger, dilemmaer og forviklinger, den figur, og kategori, giver anledning til.
Metode: De spørgsmål, jeg vil rejse ved NUVO konferencen vil primært tage udgangspunkt i et etnografisk feltarbejde, hvor jeg fulgte et lille udvalg af familier igennem to og et halvt - tre år, fra 2010-2013 – samt i aktuelle debatter indenfor feltet.
21
Workshop den 19.9 kl. 16.30 -18.00
Lokale: Henning Larsen 2
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Louise Hvitved Byskov, adjunkt, ph.d., Professionshøjskolen Absalon
Professionsudøvelse og ekspertise
Workshop:
Potentialer i praksis – ny viden i
kombinationsparadigmer i samarbejde mellem borgere, professionelle og forskere, Liesanth Nirmalarajan, VIA
Workshop:
Faglige orienteringer i et social-
specialpædagogisk perspektiv, Hanne Meyer, Københavns Professionshøjskole
22 Titel: Potentialer i praksis – ny viden i kombinationsparadigmer i samarbejde mellem borgere,
professionelle og forskere
KONTAKTINFORMATION: Liesanth Nirmalarajan, lien@via.dk, +4587553340
Nøgleord: participatorisk praksisforskning, samarbejdsformer og borgerperspektiver.
Baggrund:
Socialt arbejde befinder sig i en tid, hvor begreber som samskabelse og inddragelse anvendes som værdier, der bør styres efter. Skal der trækkes på tilgange til brugerinddragelse, der er top-down eller bottom up orienteret? At anskue viden i en slags dikotomi kan medføre implikationer for både udsatte voksne og professionelle. Dette kan betyde at vi skal bryde med eksisterende forståelser, der er indlejret som autoritative. Et andet perspektiv, er hvordan borgere og professionelle i fællesskab kan kvalificere hinandens viden. Herved er det situerede vidensformer og kontekster, der i højere grad er bestemmende for hvem, der kan få rollen som ekspert og i hvilket henseende. Viden fra forskning og viden fra brugere kan hver for sig tilføre værdi i det sociale og sundhedsfaglige arbejde, men i et kombinationsparadigme kan det muligvis stå stærkere og medvirke til udvikling af innovative indsatser. Elementer fra participatorisk praksisforskningen kan anvendes til at kvalificere nuancerede begrebsudviklinger og styrke vidensformer i et samarbejde (Uggerhøj 2011).
Formål: Formålet med workshoppen er at diskutere hvem, der kan træde ind i rollen som ekspert på udsatte voksen området og hvilke mulige rum, der findes for borgerperspektiver til at udvikle krydsfeltet mellem social- og sundhedsfagligt arbejde.
Metode: Der ønskes en diskussion om hvorvidt elementer fra participatorisk praksisforskning kan anvendes som en teoretisk, analytisk og sammenskabende proces for at opnå styrket viden. Tilgangen fra praksisforskning bygger på en kritisk, nysgerrig, deltagerorienteret og dialogbaseret forskning.
Resultater: Et muligt idé- eller forskningsprojekt med elementer fra praksisforskningen, der kan medvirke til udvikling af sensitive problemforståelser og differentierede indsatser for udsatte voksne i socialt arbejde.
23 Abstract/Titel: Faglige orienteringer i et social-specialpædagogisk professionsperspektiv
KONTAKT INFORMATION: Hanne Meyer-Johansen, Ph.d. adjunkt og forsker ved Københavns Professionshøjskole hj@ucc.dk, 41897962
Nøgleord: Ekspertviden, relationsarbejde, professionsidentitet, social-specialpædagogik,
Baggrund: Projektet udspringer af dén genstandsmæssige kompleksitet, som pædagoguddannelsens social-special-specialisering omfatter og som har betydning for dén undervisnings- og uddannelsesopgave, der ligger i at uddanne pædagoger her indenfor.
Formål: Projektets erkendelsesinteresse baserer sig på en nysgerrighed efter, hvorvidt der findes fællestræk på tværs af hele det social-specialpædagogiske arbejdsområde i form af fælles tematikker, udfordringer, dilemmaer og kompetencer, som forekommer relevante at forholde sig til i arbejdet med feltets mange ”målgrupper”, forstået som mennesker i vidt forskellige livssituationer med behov for omsorgs- og udviklingsstøtte, der spænder fra anbragte børn til voksne med forskellige former for sociale, diagnostiske og udviklingsbaserede vanskeligheder. Ambitionen er at opspore de professionelles egne bud på, hvad der udgør kernen og værdien i deres arbejde og dermed deres faglige drivkraft.
Metode: De kvalitative data er frembragt på basis af en interviewrække, hvor pædagogernes egne faglige orienteringer bringes i spil sammen med deres opfattelser af, hvilke kompetencer de anser for at være de vigtigste de pædagogstuderende tilegner sig iløbet af uddannelsen for at blive bedst rustet til feltet.
Interview’sene består af lige dele fokusgruppeinterviews og individuelle interviews var semistrukturerede og åbne og induktive i deres form. Efterfølgende vil deltagerne blive inviteret til et dialogmøde omkring analyseresultaterne og i forlængelse heraf vil der blive gennemført mini-fremtidsværksteder om
pædagogernes syn på, hvad man skal kunne mestre for at kunne agere klogt og kompetent indenfor feltet.
Resultater: Materialet afspejler en videnskabelig orienteret ekspertdiskurs som kan tolkes som en fagprofessionel positionering i pædagogens bestræbelse på faglig gennemslagskraft men også som en begrundelse for at kunne forstå og indleve sig i menneskers anderledes livspositioner. Samtidig
fremkommer også positioner, der betoner den relationelle viden og kendskab til brugeren som person som det vigtigste. Disse 2 idealtypiske positioner fremkommer ikke entydigt i modstrid med hinanden, men afspejler muligvis pædagogens modsætnings- og dilemmafyldte position.
24
Workshop den 19.9 kl. 16.30 – 18.00
Lokale: Martin Nyrop
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Ulla Skjødt lektor, Ph.d., Professionshøjskolen Absalon
Refleksion over metode
Workshop:
Forskning om og med marginaliserede grupper – metodiske og etiske refleksioner – Maja Müller, UCL, Mette Rømer, Aalborg Universitet
Workshop:
Kan skyld og skam anvendes som metode? Charlotte Rosenberg, Professionshøjskolen Absalon
25
KONTAKTINFORMATION: Maja Müller, lektor ved UCL, Ph.d. studerende ved SDU, maml@ucl.dk, T 28700457 & Mette Rømer, Post. Doc ved Aalborg Univeristet, romer@socsci.aau.dk, T 51245613
Titel: Forskning om og med marginaliserede grupper – metodiske og etiske refleksioner Nøgleord: Marginaliserede grupper, kvalitative metoder, sensitive emner, udsathed, social inklusion og eksklusion, social retfærdighed
Baggrund: Marginaliserede grupper i samfundet deltager ofte ikke af sig selv i demokratiske processer eller i større undersøgelser. De udfylder nødvendigvis ikke evalueringer eller surveys på nettet, og det kan være utrygt eller udfordrende for dem at deltage i formaliserede interviews. De har ofte en outsider-identiet, og mistillid samt udfordringer kan præge interviewene, hvis de deltager. Adgangen og relationen til grupperne kan afhænge af gatekeeepers, og det kan tage lang tid at få kontakt og opbygge en tillidsfuld relation. Gruppernes outsider-identitet samt deres marginaliserede position i samfundet betyder, at det kan være krævende at inkludere disse grupper i forskningsundersøgelser.
Formål: Brugerperspektiver, særligt fra marginaliserede grupper er sjældne i forskningen. Der er et videnshul på feltet som vi med denne artikel ønsker at sætte fokus på med udgangspunkt i et social justice perspektiv. Formålet med artiklen er derfor at undersøge, hvilke metodiske og etiske udfordringer, der optræder, når marginaliserede grupper inkluderes i kvalitative
forskningsundersøgelser, og hvorledes disse udfordringer kan håndteres med metodiske redskaber og tilgange.
Metode: Via et litteratur-review af den tidligere metodelitteratur og forskning på området belyses den viden, der eksisterer om måder og metoder til at inddrage marginaliserede grupper på i forskning. Herefter beskrives og analyseres udvalgte praktiske eksempler/ cases på inklusion af marginaliserede målgrupper i forskningsundersøgelser – herunder inklusion af domsfældede udviklingshæmmede, brugere af væresteder, fattige ydelsesmodtagere og handlede etniske kvinder. Via disse eksempler foretages en komparativ analyse af de metoder og udfordringer, der kan optræde når disse grupper involveres i et undersøgelsesdesign.
Resultater: Undersøgelsen er blot lige sat i gang, så resultaterne må lade sig vente. Vi vil have
foreløbige resultater klar i september.
26 Titel: Kan skyld og skam anvendes som metode?
KONTAKTINFORMATION: Charlotte Rosenberg, Faglig forskningsleder, Professionshøjskolen Absalon, Center for Socialt arbejde og Forvaltning – Socialrådgiveruddannelsen chro@pha.dk 7248 2993
Nøgleord: socialt rehabiliteringsarbejde – fagprofessionelles roller – anvendelse af skyld og skam – Deleuze og Guttari og Davies.
Baggrund: Projektet har afsæt i et EU-finansieret projekt i samarbejde med UK, Norge, Finland og Danmark. Projektet har til formål at udvikle en samarbejdsmodel, inspireret af Engestrøm, mellem
psykiatrien og fængselsverdenen. Fokus er at blive klogere på hvordan de forskellige aktører, både dem der er ansat i fængslerne og dem der er ansat uden for fængslerne, men som arbejder i fængslerne, de aktører, der samarbejder med fængslet og de indsatte samarbejder. Samtidig er det også projektets formål af få inspiration til hvordan det kan ændre det sociale arbejde, når der fokuseres på rehabilitering i fængslerne i stedet for hårdere afsoninger.
Formål: Det er analysens formål at afdække andre måder at lave socialt arbejde på i et autoritativt miljø, som denne norske fængselskontekst er, og hvilke betydninger der kan få for de indsattes selvindsigter.
Metode: Empirien er skabt i et norsk åbent fængsel og består af observationer af møder, der kan sammenlignes med rehabiliteringsteams i Jobcentre, mellem indsatte og ansatte og interview med fagprofessionelle og indsatte. Det teoretiske afsæt for analyserne er inspireret af Deleuze og Guattaris forandrings- og tilblivelsesforståelse og Davies ’længsel efter at tilhøre’. Disse giver mig blik for hvordan det sociale rehabiliteringsarbejde i fængslerne kan forstås i analyserne. I min præsentation vil jeg reflektere over hvordan fængslets nærmest nidkære interesse for den indsattes forbrydelse får betydning for
metoderne i det sociale arbejde. Ligesom hvilken betydning deres forsøg på at få den indsatte til at påtage sig skyld og skamme sig over det de har begået, som en bevidst metode i resocialiseringsarbejdet får. Mit møde med dette fængsel gav mig blik for, at deres resocialiseringsarbejde har en anden ’nærhed’ mellem indsatte og ansatte, hvor der hele tiden fokuseres på hvordan de ansatte i fængslet kan hjælpe den indsatte, men samtidig også, at de indsatte skal gøre sig ’passende’ til hjælpen. Det er meget anderledes end fængselsarbejde i en dansk kontekst og jeg ser det som en kilde til inspiration.
Resultater: Analysen er et eksempel på en hvordan en god praksis kan udfolde sig i en fængselskontekst, hvor forståelsen af arbejdet med kriminelle har et andet afsæt end straf, men i stedet at udvikle de dømte til ’min kommende nye gode nabo’. I denne del af projektet reflekteres der over, hvilken betydning det kan have når den dømtes kriminelle handlinger italesættes eksplicit og når de i fængslet arbejder ud fra en
27 forståelse af de indsatte skal skamme sig over deres handlinger. Disse betydninger ses i forhold til hvordan rehabiliteringsarbejde kan forstås.
28
Workshop den 20.9. kl. 10.00 – 11.30
Lokale: Exner
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Randi Nygård Andersen Docent, Professionshøjskolen Absalon
Borgerperspektiver
Workshop:
Hvordan kan involvering af udsatte familier i løsning af egene udfordringer gøres? Tanja Miller, Trine Lolk Haslam, UCN
Borgerperspektiver
Workshop:
Paper: Brugerperspektiver på inddragelse og
indflydelse i udviklingen af socialt arbejde på udsatte området, Maja Müller, UCL
Sparring Randi Nygaard Andersen, Docent
Professionshøjskoen Absalon og Lene Bjerregaard Docent, UC SYD
29 Titel: Hvordan kan involvering af udsatte familier i løsning af egne udfordringer gøres?
KONTAKT INFORMATION: Tanja Miller, Docent, tnm@ucn.dk, 72690334 & Trine Lolk Haslam, Programleder. Udsathed og Chanceulighed, UCN
Nøgleord: metoder til borgerinddragelse, forældreroller, netværk, paradigmeskift i sociale indsatser Oplægget vil præsentere et følgeforskningsprojekt om koordinering af indsatser i ekstremt udsatte familier på Mors. Familierne skal have en ”sag” i mindst to forvaltninger for at kunne deltage i projektet. Projektet formuleres som et tilbud til familierne og der er ansat fire koordinatorer der tildeles en vist antal familier.
Følgeforskningen har fokus på metoder og særligt familierne involvering. Sagen er at mange familier har vanskeligheder med at formulere egne initiativer som iagttages som konsekvenser af klientgørelse.
Følgeforskningen er tilrettelagt som delvis aktionslæring, hvor Trivselsværksteder med fokus på at give plads til familierne egne stemmer om både problem og løsning er et af hovedgrebene. Det er denne metode vi gerne vil diskutere og kvalificere gennem en workshop. Følgeforskningen følger koordinatorerne arbejde med kortlægning af familiernes udfordringer og bidrager med refleksioner over hvordan familierne kan komme mere på banen. Også børnene har en stemme – her har vi indhøstet erfaringer med afholdelse af Trivselsværksted som mislykkedes helt, så vi eksperimenterer med hvordan børnenes stemme kan blive tydelig og oplægget vil indeholde refleksioner og erfaringer hermed. Der er med andre ord fokus på metodeudvikling.
Baggrund: Programmet Udsathed og Chanceulighed arbejder sammen med Morsø Kommune i et A.P.
Møller fonds støttet projekt kaldet ”Familiens trivsel – børns trivsel”. Forskningsprogrammet udfører følge forskning af projektets elementer og har ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af Trivselsværksteder for familierne – som hovedaktører. Denne form med kreative og innovative arbejdsformer tilvejebringer ny viden om hvordan familierne ser egen situation
Formål: At udvikle metoder, hvormed udsatte borgere kan tage hovedrollen i eget liv Metode: Kvalitative data indlejret i forandringsteori og fænomenologi
Resultater: Vi arbejder stadig med projektet og kan fremlægge resultater af det første ideværksted og analyser af interview med forældre og børn.
30
Titel: Brugerperspektiver på inddragelse og indflydelse i udviklingen af socialt arbejde på udsatte-
områdetKONTAKT INFORMATION: Maja Müller, lektor ved socialrådgiveruddannelsen UCL og ph.d.
studerende ved Institut for Statskundskab, SDU. Mail: maml@ucl.dk, tlf. 28700457
Nøgleord: Brugerinddragelse, samskabelse, indflydelse, inklusion og eksklusion, kompetencer, kategorier og sociale relationer
Baggrund: Samskabelse, borgerdrevet initiativer og brugerinddragelse er i dag i kommunerne, i samfundsretorikken og i det sociale arbejde eftertragtede tilgange, hvor det offentlige system ønsker at samarbejde med borgerne om udviklingen af velfærdsindsatserne. I denne artikel er der fokus på, hvorledes inddragelse af borgere i udsatte positioner i udviklingen af det sociale arbejde sker i praksis, og særligt hvordan brugerne oplever denne inddragelse.
Formål: Med udgangspunkt i brugernes perspektiv ønskes det at få indblik i, hvorledes politiske og retoriske fænomener som samskabelse og inddragelse udspilles på mikro-niveau, og i hvor høj grad disse ideer og begreber siver ned og har reel indflydelse på borgernes livsverden. Artiklen tager udgangspunkt i brugernes perspektiv på inddragelse og har til formål at belyse hvilke forhold,
som de oplever som betydningsfulde for, hvorvidt de inkluderes eller ekskluderes iudviklingsprocesser af sociale tiltag.
Metode: Empiriske udgangspunkt i væresteder for voksne udsatte borgere, herunder væresteder for sindslidende, ex-misbrugere/ misbrugere, borgere med sociale problemer etc.. Der er foretaget et kvalitativt casestudie af fire forskellige måder at inddrage brugerne på. Der er anvendt
observation, kvalitative interviews, enkelte gruppeinterviews samt uformelle samtaler til at indkapsle brugernes oplevelse af inddragelse, indflydelse, inklusion og roller i samarbejdet om udviklingsarbejdet på værestederne. Der er foretaget feltarbejde over 12 måneder og foretaget 18 interviews med 29 borgere i alt.
Resultater: Brugerne oplever at muligheden for indflydelse er væsentlig for deres deltagelse og engagement. De oplever også at det kræver særlige ressourcer at deltage i
inddragelsesprocesserne, som er præget af normaliserende rammer, kategoriseringer som svage vs. stærke bruger, ”os/ dem”-differentieringer mellem personale og brugere og mellem forskellige bruger-grupper fx sindslidende og ex-misbrugere. Endvidere har sociale relationer og bånd
betydning for deres deltagelse. Disse forhold analyseres med afsæt i et teoretisk perspektiv på
social identitet (og social kapital) samt ”outsider-identitet”, hvormed afvigelse, stigmatisering og
normalisering træder frem som væsentlige markører i inddragelsesprocesserne.
31
Workshop den 20.9 kl. 10.00 – 11.30
Lokale: Henning Larsen 2
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Ida Mundt lektor, Professionshøjskolen København
Refleksion over metode
Workshop:
Fænomenologisk forskning som grundlag for udvikling af pædagogisk praksis,
Mette Schmidt, Thomas Bille, Professionshøjskolen Absalon, Göran Krantz Forskningsenheden i Uddannelsescenter Marjatta
Workshop:
’Indefra’ og ’Udefra – metodiske refleksioner over deltagende forskning – Inge Storgaard Bonfils, Julie Rahbæk Møller, Sidse Rubens le Fevre, Jesper Andersen, Københavns Professionshøjskole
32 Titel: Fænomenologisk forskning som grundlag for udvikling af pædagogisk praksis
KONTAKT INFORMATION: Thomas Bille, Professionshøjskolen Absalon, tbi@pha.dk, mobil: 72482366
Workshoparrangører: Göran Krantz, Forskningsenheden i Uddannelsescenter Marjatta; Mette Schmidt, Professionshøjskolen Absalon; Thomas Bille, Professionshøjskolen Absalon.
Nøgleord: fænomenologi, forskningsmetode, pædagogisk praksis, brugerperspektivet
Hvordan kan en fænomenologiske tilgang til forskning støtte udvikling af professionelle pædagogers metoder til at indfange og udvikle en pædagogisk praksis som har afsæt i brugerperspektivet?
I det specialpædagogiske arbejde kan det umiddelbart være vanskeligt at forstå funktionsnedsatte menneskers handlemåder og handle ud fra denne forståelse. Hvis brugeren eksempelvis slår uden synlig grund, eller ikke har et verbalt sprog, som viser hen imod, hvad brugeren ønsker, kan det som pædagog være svært at finde meningen bag adfærden. Kirkebæk (2010) taler om risikoen for at pædagogen fører følelsen af afmagt videre ind i relationen til brugeren, som virker stik mod hensigten af den specialpædagogiske opgave: at sikre brugeres livskvalitet og udvikling ud fra egne præmisser. Kirkebæk foreslår, at specialpædagogen skal øve sig i at “lytte med respekt til det uforståelige”, hvilket forudsætter en særlig form for lydhørhed over for brugerens “stemme”. Hvordan gør man det?
I et afsluttet forskningsprojekt om bevægelsens betydning i specialpædagogikken1 udvikledes en fænomenologisk observationsmetode til at indfange og beskrive specialskoleelevers oplevelse af bevægelse i undervisningen. Med afsæt i erfaringerne fra dette projekt ønsker vi i workshoppen, at bearbejde og diskutere, hvordan fænomenologien kan inspirere til at professionelle kan udvikle deres virkelighedsnære praksis med afsæt i brugerperspektivet.
Workshoppen vil bestå af to dele:
først et oplæg om fænomenologisk forskning fra projektet baseret på to publikationer fra pilotprojektet
dernæst en fælles erfaringsudveksling af forskellige tilgange, der muliggør at undersøge brugerperspektivet i den pædagogiske praksis.
1 Artiklen kan hentes her: https://tidsskrift.dk/FPPU/issue/view/7435/showToc
33 Titel: ’Indefra’ og ’Udefra’ – metodiske refleksioner over deltagende forskning
KONTAKT INFORMATION: Inge Storgaard Bonfils, INBO@phmetropol.dk
Workshoparrangører: Inge Storgaard Bonfils, Julie Rahbæk Møller, Sidse Rubens le Fevre og Jesper Andersen, Institut for Socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Nøgleord: Deltagende forskning, metodeudvikling, beskæftigelse, psykiatri.
Baggrund: IPS er en evidensbaseret metode, der retter sig mod at støtte borgere med svær psykisk lidelse i at komme i job eller uddannelse. Tidligere undersøgelser af borgernes erfaringer med IPS er primært gennemført i en forskningsproces planlagt og udført af forskere uden egne erfaringer med psykiske lidelser og marginalisering fra arbejdsmarkedet, men med en formel forskeruddannelse.
At inkludere de mennesker, som er genstand for forskningen, er afprøvet i forskellige former, fx.
aktionsforskning, deltagende forskning, ’co-operative inquiry’ (se fx Heron & Reason 2010; Aagaard Nielsen 2009, 2010; Reason & Bradbury 2010, Rose 2017, Borg og Kristiansen 2009) med varierende grader af inddragelse. Borg og Kristiansen (2009) skelner mellem niveauer af inddragelse; fra rådgivende, over samarbejdende til styring af hele forskningsprocessen.
Formål: I nærværende projekt er to borgere med egne erfaringer fra IPS inddraget med det formål, at indefra- perspektiverne indgår i udviklingen af undersøgelsens forskningsdesign, metodiske gennemførelse og analysearbejde. De to forskningsassistenter indgår i et forskerteam på i alt fire personer, hvor de to andre har en formel forskeruddannelse.
I denne workshop præsenteres de foreløbige erfaringer med denne form for deltagende forskning. Med afsæt i centrale indsigter fra eksisterende viden om deltagende forskning præsenterer vi vores metodiske design og diskuterer hvilke muligheder og udfordringer denne forskningskonstellation har givet.
Oplægget leder op til en diskussion mellem workshop-deltagerne, som overordnet vil tage udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man mindsker afstanden mellem forskningen og livet som det leves: Hvordan evaluerer vi projekter på de involveredes egne præmisser og forståelser? Hvem er hvad? – hvornår er man en ”rigtig” forsker? Hvem ved hvad? – og hvad er værd at vide? Hvilken form for viden er den mest rigtige eller den vigtigste? Tæller erfaringer og oplevelser som faglig viden i et forskningsprojekt? Og hvem legitimitere hvem og hvordan?
- Borg M. og Kristiansen K. (red.) 2009. Medforskning – å forske sammen for kunnskap om psykisk helse. Universitetsforlaget.
- Heron, J. og Reason, P. 2006. The Practice of Co-operative Inquiry: Reaserch 'with' rather than 'on' People. I The Handbook of Action Research, (red.) Peter Reason og Hilary Bradbury, s. 144-155. Sage Publications.
- Reason, P. og Bradbury, H. (red.) 2010. Introduction: Inquiry and Participation in Search of a World Worthy of Human Aspiration. I: The Handbook of Action Research. S. 1-15. Sage Publications.
- Rose, D. 2017. Service user/survivor-led research in mental health: epistemological possibilities, Disability & Society, 32:6, s. 773-789, DOI: 10.1080/09687599.2017.1320270
- Aagaard Nielsen, K. 2009 [2004]. Aktionsforskningens videnskabsteori. Forskning som forandring. I:
Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne, (red.) Lars Fuglsang Fuglsang og Poul Bitsch Olsen, s. 517- 547. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
- Aagaard Nielsen, K. 2010. Aktionsforskning. I: Kvalitative Metoder. En Grundbog, (red.) Svend Brinkmann og Lene Tanggaard, s. 97-120. København: Hans Reitzel.
34
Workshop den 20.9 kl. 10.00 -11.30
Lokale: Henning Larsen 3
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Louise Hvitved Byskov, adjunkt, ph.d., Professionshøjskolen Absalon
Professionsudøvelse og ekspertise
Workshop:
Mental sundhed, køn og viden i socialpædagogisk praksis, Birgitta Frello Københavns
professionshøjskole
Workshop:
Socialpædagogisk faglighed og dokumentation – Forholdet mellem intern faglighed og eksterne dokumentationskrav, Alexander Elin, Rakel Blöndal Sveindóttir Toubro, Lars Aagerup,
Professionshøjskolen Absalon
35 Titel: Mental sundhed, køn og viden i socialpædagogisk praksis
KONTAKT INFORMATION: Birgitta Frello, Københavns Professionshøjskole, Tlf: 4189 8922, bifr@ucc.dk
Nøgleord: Socialpædagogik, psykiatri, køn, viden
Baggrund:
Annabella er i 20’erne, har diagnosen paranoid skizofreni og bor på et bosted for mennesker med alvorlige psykiatriske diagnoser. Hun (/han) fortæller, at hun allerede som 9-årig hellere ville være en dreng. Som led i at udforske sin kønsidentitet har hun (/han) bedt personalet på bostedet om at kalde hende (/ham) ’Alex’
og ’han’. I første omgang har hun (/han) snakket med sin kontaktperson, som er positiv over for ideen. Det viser sig imidlertid, at personalet har vidt forskellige holdninger til, hvorvidt deres opgave er at understøtte ønsket eller at motivere Annabella /Alex til at arbejde med sin identitet på anden vis.
Formål:
Med udgangspunkt i en analyse af de professionelles diskussioner af Annabellas/Alex’ anmodning, er formålet at belyse dels de processer, hvor igennem de forhandler og begrunder, hvad der tæller som legitim viden, som kan danne basis for beslutninger, som har konsekvenser for et menneske i en udsatte position, og dels de begrundelsesformer, som de professionelle benytter, og som bliver accepteret eller ikke-accepteret som legitime blandt kolleger.
Metode:
Præsentationen er baseret på feltarbejde og interviews. Analysen er en diskursanalyse med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvordan beslutter de professionelle, hvorvidt ønsket skal støttes som gavnlig for
Annabellas/Alex’ udvikling? Hvilke former for viden og argumenter produceres som legitime og relevante eller delegitimeres som fordomsfulde eller uforsvarlige? Og hvordan bliver Annabella/Alex produceret eller afvist som en ansvarlig aktør, der kan træffe beslutninger vedrørende sit eget liv?
Resultater:
De professionelle benytter en bred vifte af begrundelsesformer, som henviser til meget forskellige typer af viden, blandt andet teoretisk, praktisk og personlig. Der er ikke én type af, som fremstår som autoritativ på bekostning af andre. I stedet flettes forskellige vidensformer sammen ad hoc.
36 Titel: Socialpædagogisk faglighed og dokumentation
Forholdet mellem intern faglighed og eksterne dokumentationskrav
Kontaktinformationer: Alexandra Elin, adjunkt, alel@pha.dk; Rakel Blöndal Sveinsdóttir Toubro, adjunkt, rabs@pha.dk og Lars Aagerup, lektor ph.d., lca@pha.dk, alle fra Professionshøjskolen Absalon
Nøgleord:
Dokumentation, socialpædagogisk arbejde, socialpædagogisk faglighed Baggrund:
Oplægget bygger på et projekt om at skabe sammenhæng mellem socialpædagogisk faglighed og dokumentation. Forskning tyder på, at det er svært at skabe sammenhæng mellem dokumentation af socialpædagogisk arbejde og selve det socialpædagogiske arbejde.
Formål:
At belyse sammenhænge mellem praksis og dokumentation.
Alternativt formål:
Oplæggets formål er at belyse, hvordan et tilbud har grebet dokumentationskrav an, hvordan
dokumentationspraksis og tilbuddets socialpædagogiske faglighed hænger sammen og, hvordan tilbuddet via et forsknings- og udviklingsprojekt arbejder med at gøre dokumentationspraksis mere fagligt relevant.
Metode:
Projektets empiri er interviews med medarbejdere og ledelse, dokumentationsuddrag, og observationer af møder og workshops.
Gennem analyse af empiri fra caseinstitutionen undersøges:
Hvilke sammenhænge kan ses mellem dokumentationspraksis og faglighed?
o Hvilke sider af praksis udgrænses i dokumentationen?
o Hvordan påvirker dokumentationen institutionens socialpædagogiske faglighed?
o Hvilke problemer ser tilbuddet selv i den hidtidige dokumentationspraksis?
Hvordan arbejder tilbuddet med at udvikle den nuværende dokumentationspraksis?
o Hvilken proces efter hvilke principper, hvem deltager eksternt og internt?
o Hvilke foreløbige erfaringer kan der udledes af processen Resultater:
Caseinstitutionen har udfordringer med at forbinde sin socialpædagogiske faglighed med de udefrakommende dokumentationskrav, og det kan føre til skintilpasning i tilbuddets
dokumentationspraksis til de eksterne dokumentationskrav og nedtoning af tilbuddets faglighed.
En ændring af denne tilstand ser ud til at kunne bygge på en tilstræbt demokratisk,
aktionsforskningsinspireret udviklingsproces. Her formulerer medarbejdere og ledelse deres udfordringer og problemer i den nuværende dokumentationspraksis og udvikler forslag til ændringer, som skal få dokumentationsarbejdet til at tage udgangspunkt i tre forhold:
- Borgerens ubalancer og potentialer - Tilbuddets socialpædagogiske faglighed
- Eksterne dokumentationskrav som f.eks. danske regioners Kvalitetsmodel
