• Ingen resultater fundet

ENTREPRISE AXEL H. PEDERSEN

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "ENTREPRISE AXEL H. PEDERSEN"

Copied!
178
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

A X E L H. P E D E R S E N

E N T R E P R I S E

B Y G G E - OG A N L Æ G S A R B E J D E R

K Ø B E N H A V N 1 952

G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L N O R D I S K F O R L A G

(2)

B O G H A N D E L N O R D I S K F O R L A G - C O P E N H A G E N

O P L A G : 4 5 0 0 E K S E M P L A R E R

P R I N T E D I N D E N M A R K G Y L D E N D A L S F O R L A G S T R Y K K E R I

K Ø B E N H A V N

(3)

E N T R E P R I S E

B Y G G E - OG A N L ÆG S A R B E J D E R

(4)

AXEL H. PED ERSEN

BYGGERIETS RETLIGE OG ØKO­

NOMISKE ORGANISATION. 1946.

2. o m a rb e jd e d e u dgave. 1951.

INDLEDNING T IL SAGFØRERGER­

NINGEN I. 1951.

(5)

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVE­

RANCER. A .B ... 11

I n d le d n in g ... 11

A.B. 1 9 5 1 ... 18

E N T R E P R IS E ... 31

Hvad forstås ved en e n tr e p r e n ø r ? ... 31

Hvad forstås ved v æ rk s le je ? ... 34

Afgrænsning mellem entreprise og v æ r k s le je ... 38

E n tre p ris e k o n tra k te n ... 43

A. D e f in itio n ... 43

B. Form og in d h o ld ... 43

C. Retsgrundlaget ... 44

D. Uoverensstemmelse imellem de forskellige dokum enter .. 44

Entreprisens organisationsform er ... 46

A. F a g e n tr e p r is e ... 46

B. H o v e d e n tr e p ris e ... 47

G. B y g m e stersy stem et... 48

D. S a m m e n lig n in g ... 49

Bygherrens u d b u d ... 51

A. Tegninger, beskrivelser m. m ... 51

B. Licitationsform en ... 52

C. Finansieringsplan ... 53

D. Gældende lic ita tio n sre g le r... 53

E. Oplysning om tid og s t e d ... 54

E ntreprenørens t i l b u d ... 55

A. Indhold og f o r m ... 55

B. A cce p tfrist... 55

C. Ikke konditionsmæssige t i l b u d ... 56

E ntreprenørens sik k e rh e d sstille lse ... 58

Bygherrens sikkerhedsstillelse... 60

(6)

E ntreprisens o m f a n g ... 62

M a t e r i a l e r ... 63

A. M aterialer, som leveres af e n tr e p r e n ø r e n ... 63

B. M aterialer, som leveres af b y g h e r r e n ... 64

Entreprisens k v a l i t e t ... 66

E ntreprenørens g a r a n t i ... 68

Bygherrens t i l s y n ... 70

T id s f r i s te r ... 72

A. Entreprisens p å b e g y n d e ls e ... 72

B. Entreprisens frem m e og fæ rd ig g ø re ls e ... 72

G. Forlængelse af tidsfristerne ... 73

Afleveringsforretningen ... 77

A. Betingelser for afleveringsforretningens a fh o ld e ls e ... 77

B. B e ty d n in g ... 78

a. Bygherrens re k la m a tio n s p lig t... 78

b. Risikoens overgang til b y g h e r r e n ... 80

c. G a ra n tip e rio d e n ... 80

d. Forfaldstid for a f le v e rin g s ra te n ... 80

e. Opgørelse, herunder reduktioner og ekstraregninger . . 80

Ansvar under entreprisens u d f ø r e l s e ... 81

A. Stilladser, redskaber og k o n s tr u k tio n e r ... 81

B. Skadegørende handlinger på e n tre p rise n ... 82

G. Skadegørende handlinger m od tr e d ie m a n d ... 84

Risikoens overgang til b y g h e r r e n ... 86

F orandringer i entreprisen. E kstraarbejder — reduktioner . . . . 91

A. F o r a n d r in g e r ... 91

B. E kstraarbejder og re d u k tio n e r... 92

G. O p g ø r e ls e ... 97

E n tre p ris e s u m m e n ... 98

A. Entreprisesum m ens f a s ts æ tte ls e ... 98

B. Forbehold om p ris s tig n in g e r... 98

C. Entreprisesum m ens u d b e ta lin g ... 101

a. Ved private husbygningsarbejder, der under opførelsen finansieres m idlertidigt gennem b yggelån... 102

b. Andre a r b e j d e r ... 102

c. F o r r e n t n i n g ... 103

E ntreprenørens m is lig h o ld e ls e ... 105

A. Entreprisen fremmes ikke b e h ø r i g t ... 105

B. E ntreprisen lider af m a n g l e r ... 107

C. F or sen levering. Dagbøder. E r s ta tn in g ... 109

(7)

7

Bygherrens m islig h o ld else... 110

A. B e t a l i n g ... 110

B. Bygherrens fo rd rin g s h a v e rm o ra ... 110

C. Bygherrens fejl og fo rsø m m e lse r... 111

Entreprenørens fallit, likvidation, død m. m ... 112

Forholdet til det o f fe n tlig e ... 113

A. Offentlige forskrifter ... 113

B. O ld s a g e r ... 113

G. Orden på byggepladsen... 114

D. U lykkesforsikringsloven... 114

Bygherrens afb estillin g ... 116

A. In d le d n in g ... 116

B. A fb e s tillin g s re t... 116

C. E ntreprenørens e rsta tn in g sk ra v ... 117

V o l d g i f t ... 121

A. In d le d n in g ... 121

B. Begrænsning i v o ld g iftsa fta le n ... 122

C. Voldgiftsaftaler om enhver t v i s t ... 123

D. Voldgiftsrettens s a m m e n s æ tn in g ... 124

E. Andre r e g l e r ... 125

E N TREPREN Ø RTRA N SPO RTER... 126

Begreb og f u n k t i o n ... 126

Retsforholdet mellem transporthaveren og transportgiveren . . . 131

1. T ransport til betaling eller til sikkerhed. Transportgiverens ansvar over for tra n sp o rth a v e re n ... 131

2. Transportgiverens eventuelle s tra fa n s v a r... 132

3. Overskridelse af tra n sp o rtb e lø b e t... 132

4. T ransportgiveren liar udstedt veksel til transporthaveren i forbindelse med t r a n s p o r t e n ... 135

5. Skadesløs t r a n s p o r t... 136

6. T ransporten tjener til sikkerhed „uanset hvilken skyld- gru n d “ ... 136

7. „Forlods“ tr a n s p o r t... 137

Retsforholdet mellem transporthaveren og transportgiverens k re­ ditorer, specielt dennes k o n k u r s b o ... 140

Retsstillingen mellem flere transporthavere i n d b y r d e s ... 143

1. D ansk rets almindelige r e g e l ... 143

2. Sammenstød mellem „vedkom m ende“ og „uvedkom m ende“ tr a n s p o r te r ... 144

(8)

3. L ig e ra n g s p rin c ip p e t... 154

A. In d le d n in g ... 154

B. Teoriens s tillin g ... 155

C. D o m s p ra k s is ... 156

D. Aftale om lig e ra n g sp rin c ip p e t... 159

E. Der foreligger ingen gyldig aflale om ligerangsprincippet 160 Retsforholdet mellem transporthaveren og den, som ifølge tra n s­ porten er pligtig at b e t a l e ... 162

1. Transporthaverens ret over for den, som skal betale ifølge tr a n s p o r t e n ... 162

2. Almindelige begrænsninger i transporthaverens r e t ... 163

3. Specielle begrænsninger i transporthaverens r e t ... 164

4. T ransporthaverens videregående ret under særlige forhold 166 Anmeldelse og n o t e r i n g ... 167

1. Form en for anmeldelse og n o t e r in g ... 167

2. R e ts v irk n in g ... 167

3. T ransporthaverens videregående ret i k ra ft af en selvstæn­ dig fo rp lig te lse se rk læ rin g ... 170

4. E rstatningsansvar på grundlag af urigtige eller manglende oplysninger i forbindelse med n o te r in g e n ... 172

5. O ffe n tlig h e d sp rin c ip p e t... 173

6. Afvisning, nægtelse af n o te r in g ... 173

7. Reservationer i n o teringspåtegningen... 176

8. Annullation af notering af t r a n s p o r t e r ... 177

(9)

N O G L E F O R K O R T E L S E R

A. B. = Almindelige betingelser for arbejder og leverancer 1951.

S. B. = Særlige Betingelser.

Fr. Vinding Kruse, E R = F r. Vinding Kruse, E jendom sretten I— III, 3. udg. 1951.

Kæstel = R. Kæstel, B ankjura, 2. udg. 1945.

Axel H. Pedersen, Byggeriet = Axel H. Pedersen, Byggeriets retlige og økonom iske Organisation, 1946, 2. udg. 1951.

Ussing, Aftaler = H enry Ussing, Aftaler paa Form uerettens Om- raade, 3. udg. 1950.

Ussing, Enkelte Kontrakter = H enry Ussing, Dansk Obligationsret, Speciel Del II. Enkelte K ontrakter, 2. udg. 1946.

Ussing, Obl. Alm. Del = H enry Ussing, Dansk Obligationsret, Al­

m indelig Del, 2. udg. 1942.

J. D. = Juristens Domssamling.

S. H. T. = Sø- og Handelsrets Tidende.

U. f. R. = Ugeskrift fo r Retsvæsen.

T. f. R. = T idsskrift for Retsvidenskab.

Tk. Ls. = Teknisk Lovsamling ved K. A. Hansen. (Bilag til Den tekniske Forenings Tidsskrift) 1928 ff.; siden 1943: Teknisk Lovsamling og Domssamling m ed Støtte af M inisteriet for offentlige Arbejder, K jøbenhavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Gjentofte Kommune.

V. L. T. = Vestre Landsrets Tidende.

HRD = H øjesteretsdom . VLD = Vestre Landsretsdom . ØLD = Østre Landsretsdom .

(10)

A L M I N D E L I G E B E T I N G E L S E R F O R A R B E J D E R OG L E V E R A N C E R A. B.

A. B. er en samling generelle bestemmelser, der tilsigter at ordne retsgrundlaget for bygge- og anlægsvirksomhed mellem bygherre og entreprenører. A. B. er således en sammenstilling af de hyppigst anvendte retsregler, der er godkendt af både bygherrer og entrepre­

nører.

I 1888 nedsatte Indenrigsministeriet en kommission til under­

søgelse af spørgsmålet om anvendelse af licitation ved statens byg­

geforetagender m. v. Kommissionens medlemmer bestod af profes­

sor, arkitekt F .M eldahl (formand), arkitekt Vilh. Friederichsen, oberst E. C. L. Koefoed, oberstløjtnant N. J. C. Key per og professor, stadsarkitekt L. P. Fenger. Kommissionen afgav betænkning i 1889.

Kommissionsbetænkningen indeholdt 3 forslag:

I. Forslag til Bestemmelser for Statens Functionærer og Gjen- nemførelse af Statens Bygningsarbejder eller dermed i Forbindelse staaende Materialeleveringer ved offentlig eller bunden Licitation eller ved Akkord.

II. Forslag til almindelige Betingelser for Overtagelse og Ud­

førelse af Statens Bygningsarbejder ved offentlig eller bunden Lici­

tation.

III. Forslag til almindelige Betingelser for Overtagelse af Mate­

rialeleveringer til Statens Bygningsarbejder ved offentlig eller bun­

den Licitation.

Kommissionsbetænkningen var et grundigt arbejde, der tillige indeholdt fyldige oplysninger om fremmed ret.

Fællesrepræsentationen for Haandværk og Industri udtalte i en skrivelse af 2% 1891 til Indenrigsministeriet, at betænkningen var

(11)

12

et betydeligt fremskridt, men rettede også kritik imod en del be­

stemmelser, hvori man fandt, at udtrykkene var for ubestemte. Det måtte ikke være hensigten — således som i kommissionsbetænk­

ningen — at sikre bygherren ved at holde formen for hans forplig­

telser så vag som muligt. Desuden havde kommissionsbetænknin­

gen et ikke berørt spørgsmål om voldgift ved afgørelse af stridig­

heder. Disse burde henvises til voldgift, hvis en af parterne ønskede det, ikke blot når bygherren ønskede det.

Ingeniør Alex. Foss holdt den 23/i 1894 et foredrag i Ingeniør­

foreningen, hvori han trak linierne op til et udkast for A. B. Foss fremhævede som det væsentligste ønsket om ligeberettigelse mel­

lem bygherren og entreprenøren. Man skulle bort fra ensidige be­

stemmelser i entreprisekontrakterne, hvorefter en strid med byg­

herrens repræsentanter (ingeniør eller arkitekt) skulle afgøres af vedkommendes overordnede myndighed, d. v. s. af bygherren selv.

Kommissionsbetænkningens forslag blev aldrig ophøjet til lov, men de fik alligevel en vis indflydelse, idet Akademisk Arkitekt­

forening og navnlig Ingeniørforeningen senere gav sig til at ud­

arbejde udkast til A. B. Navnlig Ingeniørforeningens A. B. blev be­

nyttet i meget stor udstrækning. Ingeniørforeningens A. B. blev ap­

proberet af Indenrigsministeriet den 25/4 1899 til brug ved stats­

baneanlæggene, og i 1900 opnåede Entreprenørforeningen tilsagn fra Ministeriet for offentlige Arbejder om, at disse betingelser også skulle anvendes ved anlæg af privatbaner.

Ingeniørforeningens A.B. var gældende indtil 1915. Herefter fremkom et nyt sæt A. B., der blev udgivet af Dansk Ingeniør­

forening, Akademisk Arkitektforening og Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk.

A.B. blev påny ændret i August 1927 og approberet af Ministe­

riet for offentlige Arbejder.

Kommissionen af 1888 var nedsat af Indenrigsministeriet ude­

lukkende med henblik på statens byggeforetagender, og betænknin­

gen var derfor i høj grad præget af, at der først og fremmest var tænkt på anlægsarbejder, en tendens som også sporedes i A. B. 1915 og 1927. Bygge- og anlægsvirksomheden har imidlertid siden da fået et betydeligt større omfang, og navnligt indenfor boligbygge­

riet er der fremkommet nye kategorier af bygherrer, ændrede or­

ganisationsformer navnlig i aktieselskabs- og boligforeningsformer og vekslende finansieringsformer, som nødvendiggjorde en række

(12)

specialregier, der udhulede A. B. 1927. En lang række regier har fæstnet sig, som ikke indeholdtes i A. B. 1927, der således efter­

hånden var kommet ud af takt med det praktiske retsliv, navnlig indenfor boligbyggeriet.

I foråret 1944 vedtog Haandværksraadet et af et nedsat udvalg i forståelse med professor Carl Rasting udarbejdet udkast til lov om entreprise forhold; herefter skulle ved private byggeforetagender til beløb over 10.000 kr. oprettes skriftlige kontrakter og udarbej­

des finansierings- og fordelingsplan; entreprenørerne skulle have særlig sikkerhed; uvedkommende transporter skulle vige, og iøv- rigt ligerangsprincippet gennemføres.

Denne vej er imidlertid ikke fulgt op, og en lovordning af de nævnte forhold synes da også i det hele lidet påkrævet.

I 1946 fremsatte Akademisk Arkitektforening overfor Dansk Ingeniørforening og Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk et konkret forslag til en ajourføring af A. B. På dette tidspunkt var de nye licitationsregler imidlertid indført, og de 3 foreninger blev derfor enige om at udskyde spørgsmålet om en revision, indtil man havde set, om disse regler fik indflydelse på A.B.

I 1. udg. af „Byggeriets retlige og økonomiske Organisation“

1946, fremsatte jeg s. 218 ff. forslag om revision af A.B. 1927, der blev gjort til genstand for kritik på adskillige punkter.

I oktober 1948 tog Akademisk Arkitektforening arbejdet med re­

vision af A. B. op igen, men på en bredere basis, og de 3 organisa­

tioner, som havde udarbejdet A. B. 1927 indbød såvel Ministeriet for offentlige Arbejder, Amtsrådsforeningen, Købstadsforeningen, De samvirkende Sognerådsforeninger og Københavns kommune til at deltage i en udvalgsbehandling. Ministeriet for offentlige Arbejder nedsatte et udvalg, men det viste sig, at der fra anden side forinden var fremsat ønske om en mere gennemgribende revision af A. B. Sag­

førerrådet, Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligsel­

skaber og Bygge-Societetet for Danmark havde allerede i 1947 rettet henvendelse til Boligministeriet og anmodet om en revision og ajour­

føring af A. B. 1927. Overfor Boligministeriet havde disse 3 organi­

sationer påpeget, at adskillige uoverensstemmelser og uklarheder kunne undgås, ligesom entreprisekontrakternes indhold kunne ind­

skrænkes betydeligt, hvis der fandtes tidssvarende A. B. for bygge­

riet i overensstemmelse med den praksis, som havde udviklet sig i årenes løb. Det blev ligeledes fremhævet, at det offentlige ikke

(13)

14

alene ud fra almene synspunkter, men også gennem sin egen byggevirksomhed og byggestøttelovgivningen har afgørende inter­

esse i, at det juridisk økonomiske grundlag for byggeriet er vel­

ordnet.

Ved et møde i Boligministeriet 22/0 1949 med repræsentanter for de ovennævnte organisationer, Entreprenørforeningen, Ingeniør­

foreningen og Haandværkets Fællesrepræsentation blev det under­

streget, at bygherrerne ikke i sin tid havde været repræsenteret ved udarbejdelsen af A.B., og at disse i relation til husbygningen var forældede og mangelfulde.

Efter Boligministeriets oprettelse sorterer den væsentligste del af landets byggearbejder under dette ministerium, der behandler alle sager angående husbyggeri, medens der under Ministeriet for offentlige Arbejders resort hører offentlige anlægsarbejder og der­

med i forbindelse stående byggearbejder. Det danske samfunds investering i bygge- og anlægsarbejder udgjorde 1855 mill. i 1948, 2060 mill. i 1949 og 2505 mill. i 1950, hvoraf 1805 mill. repræsen­

terer byggearbejder; anlægsarbejder udgjorde således ca. 700 mill.

I 1951 var investeringen steget yderligere: 3030 mill., hvoraf 2200 mill. i byggearbejder og 830 mill. i anlægsarbejder.

Der var enighed om, at det var hensigtsmæssigt, at regeringen nedsatte en kommission med det formål at revidere A. B. 1927.

Efter samråd med Ministeriet for offentlige Arbejder og Arbejds- og Boligministeriet nedsatte Koordinationsministeren den 2/i 1950 et udvalg med den opgave at overveje spørgsmålet om en generel revision, idet det blev pålagt udvalget særlig at have opmærksom­

heden henvendt på spørgsmålet, om der foruden de mere alminde­

lige retsregler gældende for entreprenørarbejder i videre forstand, tillige burde udarbejdes specielle bestemmelser med særligt hen­

blik på byggearbejder og anlægsarbejder.

Udvalget blev sammensat af repræsentanter for følgende institu­

tioner og organisationer:

1. Akademisk Arkitektforening, 2. Amtsraadsforeningen,

3. Indenrigs- og Boligministeriet, 4. Bygge-Societetet,

5. Dansk Arkitektforening, 6. Dansk Ingeniørforening, 7. Entreprenørforeningen,

8. Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber,

(14)

9. Fællesorganisationen af landkommuner med bymæssig bebyg­

gelse,

10. Haandværkets Fællesrepræsentation, 11. Ingeniørsammenslutningen,

12. Københavns Magistrat, 13. Købstadsforeningen,

14. Ministeriet for offentlige Arbejder, 15. Prisdirektoratet,

16. Sagførerrådet, 17. Sognerådsforeningen.

Højesteretsdommer, dr. phil. Victor Hansen udnævntes til udval­

gets formand.

Udvalget fremsendte et revideret forslag i foråret 1951. For­

slaget var ikke ledsaget af motiver.

Udvalget har ikke set det som sin opgave at udfærdige et helt nyt sæt almindelige betingelser, idet det var hensigten, at man ikke ville gå væsentligt længere end til en ajourføring og en supplering eller ændring af de hidtil gældende bestemmelser på de punkter, hvor udviklingen i praksis gjorde det naturligt. Dette skyldtes bl. a., at der fra et flertals side i udvalget var uvilje mod at ændre de bestående regler, som ganske vist næppe var systematisk rigtigt opstillede, men som gennem årene var indarbejdet, og fordi fler­

tallet var bange for, at man ikke ganske kunne overse konsekven­

serne i praksis ved mulige ændringer.

Men i systematisk henseende står A. B. alligevel ubetinget over sine forgængere, idet der indenfor de givne muligheder er lagt et stort arbejde også i ændringer, som kun er formelle, og ikke mindst i en rationel systematisk inddeling.

A. B. kan ikke anses for udtømmende. De må derfor suppleres med almindelige gældende retsregler og med specielle regler i den enkelte entreprisekontrakt.

Indenrigs- og Boligministeriet bestemte ved cirkulære af 19/a 1952, at det fremtidig vil være en betingelse for opnåelse af stats­

lån i helhold til den gældende byggestøttelovgivning, at aftaler ved­

rørende det pågældende byggearbejde træffes på grundlag af de under 7. september 1951 udfærdigede almindelige betingelser for arbejder og leverancer, uanset om arbejdet udbydes ved licitation eller på anden måde.

Det hedder iøvrigt i cirkulæret:

(15)

16

„De nu foreliggende almindelige betingelser er udfærdiget i over­

ensstemmelse med forslag afgivet af et udvalg sammensat af re­

præsentanter for de i bygge- og anlægsvirksomheden interesserede organer. De hviler i vidt omfang på de tidligere sædvanligt an­

vendte almindelige betingelser for arbejder og leverancer, men de indeholder tillige en række nye bestemmelser, som er af meget stor betydning for såvel bygherrens som entreprenørens retsstil­

ling i entrepriseforholdet. Dette gælder således navnlig bestemmel­

serne om bygherrens sikkerhedsstillelse og entreprisesummens be­

taling.

Det er indenrigs- og boligministeriets opfattelse, at anvendelsen af de nye almindelige betingelser vil bidrage til at skabe større sik­

kerhed i retsforholdet mellem de i byggeriet deltagende parter og at fremskynde afviklingen af de økonomiske mellemværender.

Dette vil — ikke mindst under den nuværende vanskelige situation for byggeriet — kunne få væsentlig betydning såvel for prisudvik­

lingen som for sikringen af byggeriets finansiering.“

I udlandet findes ligeledes A.B., bl. a.:

Sverige, Allmänna Bestämmelser för entreprenader inom husbyggnads- sam t väg- och vattenbyggnadsfacken, godkendt i 1936 af Svenska T ek­

nologforeningen, Sveriges Industriforbund, Svenska Kom m unal-Tekniska Foreningen och Svenska Byggnadsentreprenörföreningen. En del af reg­

lerne h erfra blev af det i 1946 nedsatte regeringsudvalg foreslået optaget i det i 1951 udarbejdede „Forslag till forordning angående upphandling och arbeten for statens behov m. m. §§ 51— 70, jfr. udvalgets „Betän- kan d e“ 1951 s. 21— 25, jfr. s. 66— 72, 77. Forslaget er vedtaget som lov nr. 496 af 6/o 1952 „Om upphandling och arbeten for statens behov m. m .“

Norge, F orm ular for k o n trak t om udførelse av byggarbeider, utgivet af Norges Standardiserings-Forbund og indeholdende „Alminnelige k on­

traktbestem m elser om utførelse av byggarbeider“, approbert af: Bygg- og Tøm m erm estrenes Landssam m enslutning, Den Norske Ingeniørfor­

ening, Entreprenørenes Landssam m enslutning, M alermestrenes L andsfor­

bund i Norge, Norges H åndverkerforbund, Norske Arkitekters L andsfor­

bund, Norske M urmestres Landsforening og Tekniske Konsulenters F o r­

ening.

England, A form of agreem ent and Schedule of conditions for build­

ing contracts, udgivet af Royal Institute of British Architects.

Schweiz, Normalien fü r Ausführung von Bauarbeiten, vedtaget af Schweiz. Ingenieur- und Architekten-Verein im Einvernehm en m it dem B und Schweiz. Architekten und dem Bund Schweiz. Baumeister-Verbände.

Tyskland, Verdingungs-Ordnung fü r Bauleistungen aufgestelt vom Reichs- Verdingungs Ausschuss. Herausgegeben vom Deutschen N orm en­

ausschuss, 1937.

(16)

17

Finland, Allmänna bestäm m elser for byggnadsentreprenader, godkänt 23/5 1 949 av Handels- och industrim inisteriet, Byggnadsstyrelsen, Järn- vägsstyrelsen, Byggnadsingeniörsföreningen, Finlands A rkitektforbund, F inska T räförädlingsindustriernas C entralförbund, Suomen Rakennus- m estariliitto, Svenska Byggm ästareföreningen i Finland, Finlands In d u ­ striforbund sam t Väg- och vattenbyggnadsstyrelsen.

U. S. A ., Manual of the Associated General Contractors of America, der indeholder forskellige kontraktstyper og licitationsregler.

Betænkningen 1888, Børge Nissen, Licitation og E ntreprise, H aandbog for H aandvæ rkere II (1947) s. 155, Sagførerbladet 1949 s. 346— 47, 1950 s. 31— 32, Jens Gram, En byggesak, Oslo (1951) s. 24, A rkitekten 1951 s.

176, V. Holst-Knudsen, De nye almindelige betingelser for arbejder og leverancer, Bygge-Forum 1951 s. 274— 78, Arkitekten 1951 s. 176, Holger Neergaard, Ingeniøren 1952 s. 430— 31, Georg Nørregaard, E ntreprenør- foreningen, 1892— 1942, (1942) s. 112 ÍT.

2

(17)

A L M I N D E L I G E B E T I N G E L S E R F O R A R B E J D E R OG L E V E R A N C E R U D F Æ R D I G E T A F M I N I S T E R I E T

F O R O F F E N T L I G E A R B E J D E R D E N 7. S E P T E M B E R 1 9 5 1.

(For så vidt angår byggearbejder i alm indelighed i sam arbejde med indenrigs- og boligm inisteriet).

(Ved leverancer er i nedenstående bestem m elser „bygherren“ at forstå som køberen og „entreprenøren“ som sælgeren).

§1. Bygherrens udbud.

Stk. 1. Bygherrens udbud i licitation skal være ledsaget af de fornødne beskrivelser og tegninger og af oplysning om, hvorvidt arbejdet udbydes i offentlig eller i bunden licitation, og om tiden og stedet for licitationen.

Stk. 2. Endvidere skal der ved private husbygningsarbejder, som under opførelsen finansieres m idlertidigt gennem byggelån, foreligge en finan­

sieringsplan, der indeholder fyldestgørende oplysninger om, hvorledes byggeforetagendet forventes finansieret, herunder, hvorvidt der forventes statslån og i så fald af hvilken størrelse.

Stk. 3. Dersom bygherren giver en af de bydende oplysninger, som supplerer det udleverede licitationsm ateriale, skal han omgående m ed­

dele de samme oplysninger til andre ham bekendte interesserede.

Stk. 4. Forinden licitation afholdes, bør det være klargjort, hvilke af reglerne i den i overensstemmelse med prisloven til enhver tid bestående licitationsordning der er gældende for licitationen.

Stk. 5. Udbydelse af et arbejde i ny licitation m å først finde sted, efter at bygherren h a r givet deltagerne i den foregående licitation skriftlig meddelelse om, at denne er annulleret.

§2.

Entreprenørens tilbud og licitation.

Stk. 1. Tilbudene skal, hvis det forlanges, udfærdiges på dertil af byg­

h erren leverede blanketter eller efter en næ rm ere angiven ordlyd.

Stk. 2. Tilbudene skal foruden de udtrykkelig fordrede opgivelser inde­

holde de bydendes navne, adresser og underskrifter. N år flere i forening

(18)

giver tilbud, er dette bindende een for alle og alle for een. Dersom der foruden på det samlede arbejde tillige forlanges tilbud på dele deraf, kan tilbudet indeholde angivelse af, om det gælder enkelte af de angivne ydel­

ser, eller om kun det samlede bud er gældende.

Stk. 3. Såfrem t tilbudet foruden en sam let sum skal indeholde enheds­

priser, kom m er disse, med m indre andet særligt er bestemt, kun til a n ­ vendelse ved betalingsregulering på grund af større eller m indre ydelser end af bygherren angivet, medens ellers alene den samlede sum er bin­

dende.

Stk. 4. Tilbudene åbnes til forud fastsat tid i overværelse af de by­

dende, der giver møde. E fter at tilbudenes åbning er påbegyndt, m od­

tages ikke flere tilbud.

Stk. 5. Ved offentlig licitation er bygherren berettiget til at vælge m el­

lem samtlige indkom ne tilbud eller forkaste dem alle.

Stk. 6. Ved bunden licitation h a r bygherren, med m indre andet u d try k ­ keligt er fastsat, valget mellem at antage det billigste tilbud eller forkaste dem alle ved meddelelse til deltagerne (annullere licitationen). Hvis byg­

herren h a r opfordret de bydende til at afgive alternative tilbud (tilbud om arbejdets udførelse på anden m åde end den i udbudet angivne), er han dog tillige berettiget til at antage et hvilket som helst af de indkom ne alternative tilbud. Dersom bygherren ikke h a r opfordret til afgivelse af alternative tilbud, m en sådanne dog forekom m er, kan de kun antages, efter at licitationen er annulleret.

Stk. 7. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud sam t teg­

ninger, beregninger og beskrivelser, som han h a r ladet udarbejde, tilbage­

leveret.

§ 3.

Kontrakten.

Stk. 1. K ontrakt afsluttes ved særligt dokum ent eller ved påtegning på eller accept af tilbudet. Dersom disse dokum enter er stempelpligtige, betaler bygherren stemplet.

Stk. 2. Der leveres entreprenøren fornøden genpart af k o n trak t sam t af beskrivelser, tegninger o. s. v., hvilke på forlangende skal tilbageleveres efter endt arbejde. E ntreprenøren må ikke uden tilladelse benytte leve­

rede tegninger, m odeller etc. til andet brug.

Stk. 3. E ntreprenøren kan kun med bygherrens sam tykke helt eller delvis indsætte en anden i sit sted. Derimod kan han overlade udførelsen af enkelte dele af entreprisen til en underentreprenør, hvor det er sæd­

vanemæssigt hjemlet.

§ 4.

Arbejdets omfang.

Stk. 1. Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse m ed de for dette ifølge kontrakten gældende almindelige og særlige betingelser, tegninger, beskrivelser, tilbud og prøver.

Stk. 2. E ntreprenøren skal, med m indre andet særligt er bestemt, le- 2*

(19)

20

vere alle m aterialer og præ stere alle til arbejdets fuldstændige tilende­

bringelse fornødne biydelser, herunder oprydning. Dersom bygherren selv eller ved andre leverer eller udfører nogen del af anlægget, skal entreprenøren kun udføre sådanne hertil hørende biydelser, som særligt er ham pålagt ved kontrakten.

Stk. 3. Fejl i m aterialfortegnelser, beregninger, tegninger, nivellemen- ter, opmålinger, m ålsætninger og lignende, der h ar været frem lagt til vej­

ledning for de bydende, berettiger ikke entreprenøren til at hæve k o n ­ trakten. Såfrem t fejlen ikke er af uvæsentlig betydning, og entreprenøren påviser den um iddelbart efter, at han er eller burde være kom m et til kundskab om den, kan han kræve betaling for de ved fejlen foranledi­

gede merydelser. P å tilsvarende måde er bygherren berettiget til fradrag i entreprisesum m en, dersom fejl m edfører besparelser for entreprenøren.

§ 5.

Mønt, mål og vægt.

N år ikke andet særligt er bestemt, er alle betegnelser i henseende til m ønt, m ål og vægt danske.

§6.

Arbejdets art og bedømmelse.

Stk. 1. A rbejder og leverancer skal udføres smukt, solidt og i enhver henseende forsvarligt af m aterialer, der, for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført i de særlige betingelser, kan henføres til gode handels­

varer.

Stk. 2. Om forlanges, skal entreprenøren ved certifikater eller på an ­ den måde godtgøre m aterialernes oprindelse.

Stk. 3. Bygherren og hans tilsyn, jfr. § 9, h a r adgang til de arbejdsplad­

ser og værksteder, hvor arbejdet udføres, og kan fordre sig m eddelt en­

hver oplysning, som er nødvendig til bedømmelse af ydelsens godhed.

Stk. 4. Bygherren eller hans tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraktm æssige arbejder eller m aterialer, hvilke i så fald ufortøvet skal omgøres eller erstattes. Denne kassation skal ske så hurtigt som m u­

ligt. Kasserede m aterialer skal uopholdelig fjernes fra arbejdsstedet.

Stk. 5. E ntreprenøren skal, om forlanges, uden vederlag afgive prøver og stille fornødent m andskab til disposition ved disses udtagning og undersøgelse. I tilfælde af, at m aterialer undersøges ved specielle prøve- an sta'.er, skal undersøgelserne, dersom de viser, at m aterialerne er kon­

traktm æssige, betales af bygherren, men ellers af entreprenøren.

§ 7.

Afsætninger.

Bygherren lader, n år ikke andet særligt er bestemt, foretage afsæ tnin­

gen af de bestemmende hovedlinier og højder, medens al øvrig afsætning udføres af entreprenøren.

(20)

§ 8.

Uoverensstemmelser i dokumenter m. v., forandringer i arbejdet m. m.

Stk. 1. H vor tegninger og beskrivelser ikke yder tilstrækkelig vejled­

ning til enkelte konstruktioners udførelse, eller hvor der er uoverens­

stemmelse imellem de forskellige dokum enter, skal entreprenøren ind­

hente bygherrens afgørelse.

Stk. 2. Bygherren har, med m indre andet særligt er bestemt, ret til at forlange forandringer i ydelsens art og om fang inden for grænser, der skal fastsættes i de særlige betingelser. Hvis der i denne anledning rejses krav om ekstrabetaling eller om fradrag i entreprisesum m en, m å dette ske straks.

Stk. 3. Dersom bygherren under arbejdets gang, uden at forlange egent­

lige forandringer, stiller særlige krav med hensyn til m aterialer, kon­

struktioner, arbejdsudførelse eller biydelser, skal entreprenøren, dersom han i denne anledning anser sig berettiget til ekstrabetaling, straks gøre bygherren opm ærksom herpå, inden det pågældende arbejde påbegyndes.

U ndlader entreprenøren dette, kan han ikke senere kræve ekstrabetaling.

Stk. 4. Om de af bygherrens krav i m edfør af stk. 2 og 3 følgende til­

læg til eller fradrag i entreprisesum m en træffes der snarest aftale mellem parterne. Forhandlingerne herom må ikke m edføre forsinkelse i arb ej­

dets udførelse.

Stk. 5. Alle erklæ ringer og aftaler i henhold til denne p aragraf skal på forlangende fastslås skriftligt.

Stk. 6. Uden udtrykkelig ordre må intet ekstraarbejde udføres.

§ 9.

Bygherrens tilsyn.

Stk. 1. Ved bygherrens tilsyn forstås, med m indre andet særligt er be­

stemt, hans arkitekt og ingeniør og disses konduktører.

Stk. 2. Tilsynet kan på bygherrens vegne over for entreprenøren give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet sam t godkende eller kassere m ateriale eller arbejde, jfr. § 6, og give anvisninger med hensyn til til­

rettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejder i deres indbyrdes forhold, jfr. § 11.

Stk. 3. E ntreprenøren skal nøje følge de anvisninger, der gives af til­

synet for at hindre, at ydelsen bliver ukontraktm æssig, jfr. endvidere

§ 13, stk. 4. Bygherrens tilsyn fritager ikke entreprenøren for selv at føre behørigt tilsyn med det ham påhvilende arbejde, jfr. § 10, stk. 1.

Stk. 4. E ntreprenøren er forpligtet til selv eller ved sin stedfortræ der at give møde på de af bygherren eller tilsynet indkaldte byggemøder.

§

10

.

Entreprenørens personale.

Stk. 1. E ntreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved en sted­

fortræ der, der i enhver henseende kan repræ sentere ham.

Stk. 2. De af entreprenørens form ænd eller folk, der m åtte vise sig

(21)

22

uduelige, eller som ved deres adfæ rd giver berettiget grund til klage, skal på bygherrens forlangende fjernes fra arbejdsstedet.

Stk. 3. E r entreprenøren bosat i udlandet, skal han, om forlanges, op­

give en her i landet bosat person, til hvem betaling på hans vegne kan ske, mod hvem søgsmål kan rettes, og med hvem i det hele taget alle fo r­

handlinger på hans vegne kan føres med bindende virkning for ham.

Stk. 4. De ovennævnte regler gælder også for underentreprenører og deres personale.

Stk. 5. E ntreprenøren er overensstemmende med ulykkesforsikrings- lovens regler at betragte som arbejdsgiver og bæ rer således de denne i henhold hertil påhvilende forpligtelser. I tilfælde af, at entreprenøren an ­ tager underentreprenører, jfr. § 3, stk. 3, er han pligtig at drage omsorg for, at også de af disse på bygherrens arbejdspladser beskæftigede arb ej­

dere er forsikrede mod ulykkestilfælde, således at hovedentreprenøren, såfrem t denne forpligtelse ikke er overholdt, selv hæ fter for forsikrings- pligten over for arbejderne.

Stk. 6. Bygherren h ar ret til for entreprenørens regning at udbetale be­

visligt tilgodehavende arbejdsløn, hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdets standsning.

§i l

Forhold til andre entreprenører.

Stk. 1. E ntreprenøren skal på bedste måde sam virke med andre ved samme foretagende beskæftigede entreprenører. Han skal i tide forhandle med tilsynet, jfr. § 9, så at alle fejl og forsinkelser, der kan opstå ved mangel på sådan samvirken, undgås.

Stk. 2. I øvrigt er han underkastet bygherrens og tilsynets anvisninger i så henseende.

§ 12.

Materialer leverede af bygherren.

Stk. 1. E ntreprenøren overtager de af bygherren leverede m aterialer, således som næ rm ere er foreskrevet i de særlige betingelser, og bæ rer efter modtagelsen det fulde ansvar for, at de ikke bortkom m er eller be­

skadiges. N år deres mængde ikke er fastsat, skal der leveres entrepre­

nøren det fornødne kvantum , som af denne m å behandles med sparsom ­ melighed, og hvoraf det m uligt tiloversblevne tilbageleveres.

Stk. 2. Såfrem t bygherrens m aterialer beskadiges eller gøres ubruge­

lige ved kasseret arbejde, er entreprenøren erstatningspligtig. Bygherren er, bortset fra tilfælde af force m ajeure, jfr. § 18, stk. 7, litra c og stk. 9, erstatningspligtig over for entreprenøren, såfrem t de m aterialer, som det ifølge særlige betingelser påhviler bygherren at levere, ikke leveres ret­

tidigt, dog kun for så vidt det kan påvises, at der herved er p åfø rt entre­

prenøren tab.

(22)

Ansvar under arbejdet.

Stk. 1. Alle dele af arbejdet henstår, uanset om hel eller delvis udbe­

taling af entreprisesum m en er sket, for entreprenørens regning og risiko indtil det tidspunkt, da aflevering ifølge § 19 eller de særlige betingelser betragtes som sket, og han skal, med m indre andet særligt er bestemt, vedligeholde dem.

Stk. 2. Dog påhviler det, med m indre andet særligt er bestemt, byg­

herren at tegne en brandforsikring, tilstrækkelig stor til at om fatte alle værdier, der indgår endeligt i anlægget, — derunder også tilførte m ate­

rialer — på byggepladsen, og at betale præm ien, ligesom han er pligtig over for entreprenøren at dokum entere, at forsikringen er tegnet og fo r­

faldne præ m ier betalt.

Stk. 3. E ntreprenøren bæ rer det fulde ansvar fo r sine stilladsers og red­

skabers styrke og holdbarhed.

Stk. 4. E ntreprenøren bæ rer det fulde ansvar for konstruktionernes stabilitet, medens de er under udførelse. Dersom han med hensyn til en­

kelte bestemte konstruktioner ikke m ener fuldt ud at kunne påtage sig dette ansvar under udførelsen, skal han skriftligt give bygherren eller hans tilsyn meddelelse herom , og han er da for disse konstruktioners vedkom m ende pligtig nøje at følge de anvisninger, som gives ham an ­ gående udførelsesm åde og sikring under udførelsen.

Stk. 5. E ntreprenøren er i det omfang, der følger af almindelig gæl­

dende ret, over for bygherren ansvarlig for skade, som han selv eller hans folk m åtte tilføje de bygherren eller andre tilhørende bygninger, udført arbejde, m askiner, redskaber, m aterialer m. v. Skade, som entre­

prenørerne m åtte forvolde på hinandens arbejde, m askiner, redskaber, m aterialer m. v., er bygherren uvedkommende.

Stk. 6. Bygherren er i det omfang, der følger af almindelig gældende ret, over for entreprenøren ansvarlig for skade, som h an selv eller hans folk m åtte påføre det af entreprenøren udførte arbejde, hans m askiner, redskaber eller m aterialer, eller genstande, som er leverede af entrepre­

nøren eller tilhører ham.

§ 14.

Forhold til det offentlige, orden på arbejdspladsen.

Stk. 1. Det påhviler entreprenøren at holde sig bygnings- og brandlove og andre offentlige forskrifter efterrettelig, og det ham eller hans folk i så henseende påhvilende ansvar er bygherren uvedkommende.

Stk. 2. Foreskrevne anm eldelser om arbejder i vej, fortove og lignende påhviler det entreprenøren at foretage, og han er forpligtet til for egen regning at reparere den ved disse arbejder forvoldte skade og drage om­

sorg for, at vejattest om fornødent kan udstedes.

Stk. 3. E ntreprenøren er underkastet de af m yndighederne eller af byg­

herren givne almindelige eller særlige bestem m elser til ordenens og tra ­ fikkens opretholdelse.

§ 13.

(23)

24

Oldsager.

Oldsager og andre genstande af værdi eller interesse, som findes under arbejdet, afleveres til tilsynet. Finderen erholder den findeion, som m åtte blive betalt. For så vidt det drejer sig om danefæ (sager af guld, sølv, bronze eller rav) skal fundet indsendes til Nationalmuseet, som yder fin­

deren godtgørelse for værdien efter de derom gældende bestemmelser.

Også andre fund fra fortiden, såsom bygningsrester og grave, bør indbe­

rettes til Nationalm useet eller nærm este provinsm useum . Det påhviler entreprenøren at drage omsorg for, at der ikke finder beskadigelse sted af oldtidsgrave, gamle bygningsfundam enter eller andre fredede m indes­

m ærker, som m an støder på under arbejdet, jfr. naturfredningsloven af 7. maj 1937 § 2.

§ 16.

Garanti for arbejdet.

Stk. 1. G arantiperioden fastsættes for leverancers vedkommende i de særlige betingelser og er i øvrigt, med m indre andet særligt er bestemt, et år. Den regnes fra det tidspunkt, da arbejdet eller et sæ rskilt afsnit deraf, jfr. § 19, stk. 3, betragtes som afleveret ifølge bestem m elserne i

§ 19 eller i de særlige betingelser.

Stk. 2. I garantiperioden er entreprenøren forpligtet til uden vederlag at afhjæ lpe alle m angler, der er en følge af fejl, som kan lægges ham til last. Dersom han ikke efter at have m odtaget skriftlig meddelelse fra bygherren om m anglerne inden en af bygherren fastsat rimelig frist fore­

tager afhjælpning, er bygherren berettiget til at lade m anglerne afhjæ lpe for entreprenørens regning. Dersom m anglerne kræver øjeblikkelig af­

hjælpning, er bygherren altid berettiget til i entreprenørens fraværelse at foretage afhjælpningen for dennes regning. Dersom m anglerne kræ ver væsentlige erstatningsarbejder, regnes garantiperioden for de pågældende dele af arbejdet først fra det tidspunkt, da disse arbejder er fuldført og skriftlig meddelelse herom givet bygherren.

Stk. 3. E ntreprenøren h a r ingen vedligeholdelsespligt i garantiperioden, med m indre det særlig er bestemt.

Stk. 4. E ntreprenøren h ar ingen erstatningspligt for driftstab eller tabt avance.

§ 17.

Entreprenørens sikkerhedsstillelse.

Stk. 1. Dersom forholdene efter bygherrens skøn kræ ver det, skal entre­

prenøren forinden arbejdets påbegyndelse stille en sikkerhed, hvis stø r­

relse, m edm indre andet særlig er bestemt, udgør 10 % af entreprisesum ­ men.

Stk. 2. Sikkerheden stilles enten ved deponering af sparekassebog eller, med bygherrens godkendelse, som bankgaranti, kautionsforsikring eller på anden måde.

§ 15.

(24)

Stk. 3. Den stillede sikkerhed tjener til i enhver henseende at holde bygherren skadesløs i tilfælde af, at entreprenøren m isligholder sine fo r­

pligtelser.

Stk. 4. Sikkerheden tilbageholdes, indtil entreprenørens forpligtelser med udløbet af garantiperioden, jfr. § 16, er fuldt ud opfyldt. I tilfælde af afsnitsvis ailevering, jfr. § 19, stk. 3, fordeles sikkerheden med hen­

syn til frigivelse forholdsm æssigt på de enkelte afsnit.

Stk. 5. I det i § 16, stk. 2, nævnte tilfælde af garantiperiodens forlæ n­

gelse for en del af arbejdet kan sikkerheden kun tilbageholdes for en fo r­

holdsmæssig del.

Stk. 6. Bygherren kan endvidere, når garantiforpligtelsen, efter at a r­

bejdet er afleveret, ikke kan skønnes at andrage det fulde beløb, frigive indtil 2/3 af sikkerheden.

§ 18.

Tidsfrist, bøde, erstatning.

Stk. 1. Arbejdet skal påbegyndes snarest m uligt efter, at entreprenøren h a r fået meddelelse om budets antagelse, med m indre andet særligt er bestemt. Hvor arbejdets k arak ter efter bygherrens skøn gør det hensigts­

mæssigt, skal entreprenøren efter næ rm ere aftale med bygherren ved dets påbegyndelse udarbejde en arbejdsplan, som skal forelægges byg­

h erren til godkendelse.

Stk. 2. Arbejdet skal i sin helhed og i de enkelte dele frem m es således, at det kan tilendebringes inden for de fastsatte tidsfrister.

Stk. 3. Dersom arbejdet på utilbørlig m åde tilsidesættes eller ikke frem m es behørigt, h a r bygherren ret til, efter forudgående forgæves skriftlig advarsel, at fratage entreprenøren arbejdet eller visse dele deraf og lade det fuldføre for hans regning. F orinden den nye entreprenør p å ­ begynder arbejdet, skal der af bygherren træffes foranstaltning til at søge om fanget og, hvis der er strid herom , kvaliteten af det hidtil u d ­ førte arbejde konstateret, i hvilken anledning entreprenøren skal have lejlighed til at varetage sine interesser.

Stk. 4. Såfrem t arbejdet fratages entreprenøren, er bygherren beret­

tiget til i fornødent om fang og på forsvarlig m åde at benytte de entre­

prenøren tilhørende m aterialer, redskaber og arbejdsm ateriel.

Stk. 5. Hvis det er fastsat, at entreprenøren skal betale en næ rm ere angivet bøde for overskridelse af tidsfristerne, er det en betingelse for denne dagbødes afkrævning, at bygherren ved tidsfristens udløb var i stand til at m odtage arbejdet, og overskridelsen af tidsfristen regnes først fra den dag, da dette var tilfældet.

Stk. 6. Såfrem t der er fastsat bøde, kan erstatningskrav for forsinket levering ikke rejses ud over dagbødernes beløb.

Stk. 7. Forlængelse af tidsfristerne kan forlanges i følgende tilfælde:

a. Ved forandringer af arbejdet, som kræves af bygherren, og som m ed­

fører forsinkelse af dette.

b. Ved forsinkelse af leverancer eller arbejdsydelser, som bygherren selv udfører eller lader udføre ved andre entreprenører.

(25)

26

c. I tilfælde af indgribende forstyrrelser i arbejdets gang, der bevirkes uden entreprenørens skyld ved forhold, over hvilke han ikke er herre, f. eks. krig, ildsvåde, strejker eller lock-out’er, usædvanlige n atu rb e­

givenheder og lignende.

d. N år usædvanligt vejrlig fo rh in d rer arbejde.

Stk. 8. E ntreprenøren skal dog ufortøvet skriftligt meddele bygherren, n å r han således anser sig berettiget til forlængelse af fristen, og på fo r­

langende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes de påberåbte fo r­

hold, ligesom han også skal godtgøre, at forsinket modtagelse af m ate­

riale ikke skyldes uhensigtsmæssige dispositioner fra hans side.

Stk. 9. Hvis bygherren ikke er i stand til at m odtage arbejdet til den fastsatte tid, er han desuagtet forpligtet til at erlægge betalingen for det udførte arbejde. Endvidere er han forpligtet til at erstatte entreprenøren de påviselig ved forsinkelsen forårsagede udgifter. Forlængelse af tids­

fristerne for arbejdets modtagelse tilkom m er bygherren i tilsvarende til­

fælde som i stk. 7, under pkt. c, for afleveringen foreskrevet, ligesom der også m å iagttages de sam m e regler for meddelelse om og påvisning af årsagen til forsinkelsen.

Stk. 10. Iøvrigt er begge p arter ansvarlige over for hinanden for u d ­ gifter vedrørende det om kontraherede arbejde, som ved fejl eller forsøm ­ m elser fra den ene parts side m åtte være p åfø rt den anden part.

§ 19.

Aflevering.

Stk. 1. N år arbejdet er fuldført, skal entreprenøren anm elde dette skriftligt til bygherren, som derefter inden to uger skal indkalde til en afleveringsforretning, hvortil entreprenøren er pligtig at give møde per­

sonligt eller ved stedfortræ der, idet han ellers m å tage bygherrens opm å­

ling og skøn over arbejdet for gyldigt.

Stk. 2. Ved private husbygningsarbejder, som under opførelsen finan­

sieres m idlertidigt gennem byggelån, skal samtlige entreprenørers arb ej­

der være fuldført, forinden afleveringsforretning kan kræves afholdt, m ed m indre andet særligt er bestemt.

Stk. 3. Ved private husbygningsarbejder, der falder i særskilte afsnit, f. eks. blokbebyggelser, kan der, for så vidt dette er forudsat i for- delingsplanen eller i fordelingslisten, kræves afholdt afleveringsforret­

ning for de enkelte afsnit, n å r de er fuldført.

Stk. 4. Ved afleveringsforretningen anses arbejdet afleveret til bygher­

ren, m edm indre denne under forretningen påviser væsentlige m angler.

E r dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, n å r entreprenøren h a r givet bygherren meddelelse om, at han anser m anglerne for af­

hjulpet.

Stk. 5. Dersom bygherren i øvrigt vil påberåbe sig m angler i anled­

ning af afleveringen, skal han under afleveringsforretningens afholdelse meddele entreprenøren dette. E ntreprenøren er da pligtig inden en af

(26)

bygherren fastsat, rimelig frist at afhjæ lpe disse m angler og skriftligt m eddele bygherren, n år det er sket. Bygherren er herefter pligtig inden to uger skriftligt at meddele entreprenøren, såfrem t han ikke m ener, at m anglerne er behørigt afhjulpne, sam t angive, hvilke m angler der endnu påberåbes. Skulle entreprenøren ikke derefter omgående afhjæ lpe disse m angler, er bygherren berettiget til at lade dem afhjæ lpe for entrepre­

nørens regning.

Stk. 6. Senest fire uger efter, at afleveringen er sket, er entreprenøren pligtig til bygherren at frem sende endelig og fuldstændig opgørelse, h e r­

under over tilgodehavender for alle ekstraarbejder, og efter frem sendelse af denne opgørelse kan han ikke frem kom m e med yderligere krav.

§20.

Entreprenørens fallit, likvidation, død m. m.

I tilfælde af entreprenørens fallit eller likvidation kan bygherren uden varsel ophæve kontrakten ved skriftlig meddelelse til boet, henholdsvis likvidator. Ved entreprenørens død er dødsboet, hvis gælden i dette ved­

gås, eller hans enke, hvis hun hensidder i uskiftet bo, og ved entrepre­

nørens umyndiggørelse hans værge berettiget til med en af bygherren godkendt person som leder at fortsæ tte og færdiggøre arbejdet. Bygher­

ren kan dog, dersom der ikke af entreprenøren er stillet sikkerhed i hen­

hold til § 17, nu kræve forholdsm æssig sikkerhedsstillelse.

§ 21.

Bygherrens sikkerhedsstillelse.

Stk. 1. Ved private husbygningsarbejder, som under opførelsen finan­

sieres m idlertidigt gennem byggelån, skal bygherren, m edm indre andet særligt er bestemt, udstede et ejerpantebrev, der i det m indste er af en sådan størrelse, at det er tilstrækkeligt til at dække de i fordelingsplanen, jfr. § 22 A., stk. 1, angivne tilgodehavender.

Stk. 2. Dette ejerpantebrev tjener først til sikkerhed for byggelångive­

rens tilgodehavende til enhver tid og derefter til sikkerhed for forholds­

mæssig dækning af alle de i fordelingsplanen angivne tilgodehavender.

Stk. 3. E jerpantebrevet m å kun tjene til sikkerhed for krav, der ved­

rø rer byggeriet.

Stk. 4. Ved andre private arbejder kan entreprenøren, dersom det ikke godtgøres, at bygherren vil være i stand til at fyldestgøre entreprenøren, forlange, at bygherren inden arbejdets påbegyndelse stiller sikkerhed enten ved deponering af sparekassebog eller med entreprenørens god­

kendelse, som bankgaranti, kautionsforsikring eller på anden måde.

Stk. 5. Sikkerheden fastsættes, med m indre andet særligt er bestemt, til 3 m åneders gennem snitsbetaling, udregnet således, at entreprisesum ­ m en fordeles ligeligt på det antal m åneder, som er fastsat i kontrakten for arbejdets udførelse.

(27)

28

Betaling.

A.

Stk. 1. Ved private husbygningsarbejder, som under opførelsen finan­

sieres m idlertidigt gennem byggelån, affattes ved arbejdets påbegyndelse en fordelingsplan, der angiver, i hvilke rater og på hvilke tidspunkter entreprisesum m erne m. v. udbetales.

Stk. 2. Fordelingsplanen skal godkendes af samtlige entreprenører, så­

vel som af arkitekt, ingeniør, sagfører eller anden byggeledelse, der h a r krav på vederlag for ydelser til byggeforetagendet. E t af disse u n d er­

skrevet eksem plar af fordelingsplanen skal vedhæftes entreprisekon­

trakten.

Stk. 3. Hvis ikke andet er aftalt, erlægges betaling for ekstraarbejder efter tilsvarende regler som fastsat for den pågældende entreprise.

Stk. 4. Såfrem t ikke andet særligt er bestemt, forrentes entreprenører­

nes tilgodehavende med 5 % p. a. fra 3 m ånedersdagen efter stedfunden aflevering, jfr. § 19, stk. 4. Såfrem t en entreprenørs endelige opgørelse ikke er frem sendt rettidigt, jfr. § 19, sidste stykke, udskydes fo rren tn in ­ gen af hans tilgodehavende i et tilsvarende tidsrum , dog m indst 4 uger.

§ 22.

B.

Stk. 5. Ved andre arbejders påbegyndelse træffes der aftale mellem bygherren og entreprenøren om fordeling af tilbudssum m en på de en­

kelte poster af arbejdet efter disses værdi, for at senere stedfindende af­

dragsbetalinger kan ske på grundlag af denne fordelingsliste. Ved aftale om forandret betaling gives der fordelingslisten tilføjelse herom .

Stk. 6. Såfrem t ikke andet særligt er bestemt, kan entreprenøren en gang hver m åned indgive begæring om udbetaling af å conto beløb for udført arbejde. Der udbetales ham derefter inden tre uger det beløb, som det m å erkendes, at der er ydet kontraktm æ ssige m aterialer eller arbejde for. Dog kan der tilbageholdes indtil 10 % af disse beløb til sikkerhed for arbejdets gode aflevering i dets helhed.

Stk. 7. N år det tilbageholdte beløb h a r nået 5 % af hele entreprisesum ­ men, kan bygherren ikke forlange yderligere tilbageholdelse.

Stk. 8. F o r sådanne leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, ydes betalingen uden fradrag, og alene den stillede garanti, jfr. § 17, tje ­ ner som sikkerhed i garantiperioden.

Stk. 9. Dersom bygherren ikke overholder den i stk. 6 foreskrevne 3 ugers frist for udbetaling af a conto beløb, og sådan betaling ej heller sker senest 1 uge efter, at han h a r m odtaget skriftlig begæring derom fra entreprenøren, er denne berettiget til at standse arbejdet.

Stk. 10. I tilfælde af uenighed om den endelige opgørelse må det beløb, som parterne er enige om, at entreprenøren h ar til gode, ikke forholdes ham.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ambitionerne for Torvet på den anden ende er ikke til at overse: livet, lysten og den folkelige stemning skal tilbage på Rønne Torv, der til daglig virker menneskeforladt,

På motsvarande sätt har andra forskare som inte identifierar sin forskning som crip theo- ry eller crip studies bidragit med en teoriut- veckling som är gemensam för en stor

Iøvrigt er det interessant at se, hvordan Grundtvig lader den teologiske udvikling i de fire første linier i strofe 6 være forud­.. sætningen for udsagnet i de

I Slutningen af Maj gav Angrebet sig flere Steder til Kende; men først med Juni Maaned blev Meddelelserne om Angreb almindelige, ligesom Aalehunnerne først paa

Mynster skrev først i «Dansk Literaturtidende» en Recension af Howitz ’ «Bidrag til Psykologien og Rets ­ læren» og det følgende Aar (1825) sammesteds en Kri ­ tik

Hans Christian Thorvald Reeh, født 5/8 1877 i Smørum- ovre, søn af købmand Harald Conrad Emil Reeh og hustru Anne Marie Reeh.. Gift 19/5 1907 i Ballerup med Martha Emilie Reeh, født

Det må således på forhånd være slået fast, at subtraktion af højdedata desværre ikke kan finde anvendelse i større regionale undersøgelser med de data, der er

Efter krisen, der indtrådte i september 1931, og som m edførte dårlige tider for håndværkerne, blev licitationsproblem erne påny brændende. Fra såvel den jydske