• Ingen resultater fundet

SØ -OG HANDELSRETTEN GENNEM 100 ÅR

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "SØ -OG HANDELSRETTEN GENNEM 100 ÅR"

Copied!
188
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

SØ -OG

H A N D E L S R E T T E N GENNEM 100 ÅR

AF

R O B E R T H O V E

F H V. R F T S P R Æ S I D E N T

M Ø L L E R & L A N D S C H U L T Z K Ø B E N H A V N 1 9 6 2

(2)

I N D H O L D

K A P I T E L I O p t a k t e n 7

K A P I T E I . II J u s t it s m in i s t e r ie t s l o v f o r s la g og r i g s d a g s b e h a n d l i n g e n . . 21

K A P I T E L III D e t før ste h a lv e sekel i g r o v e t r æ k — r e t s f o r m æ n d e n e . . 3 9

K A P I T E L IV D e t a n d e t h a lv e sekel i g r o v e t r æ k — re tsp ræ s id e n te rn e 61

K A P I T E L V De s a g k y n d i g e d o m m e re 81

K A P I T E L VI A d v o k a t e r n e o g p ro c e d u r e n 9 5

K A P I T E L VII S a g o m r a d e 101

K A P I T E L VIII E f t e r s k r i f t 121

N a v n e f o r t e g n e l s e o v er Sø- og H a n d e ls r e t te n s m e d le m m e r fra 1 9 2 7 123 H a n d e l s k y n d i g e m e d le m m e r f r a 1 9 2 7 — med d a ta og p o r t r æ t ... 129 S o k y n d ig e m e d le m m e r f ra 1927 - med d a t a og p o r t r æ t ... 169

(3)

Æ r e s p o r t e n pa G l. T o r v . T r o p p e r n e s i n d t o g i 185 1. A k v a r e l a f H . G . F . H o lw

K A P I T E L I

O P T A K T E N

S

Ø- OG HANDELSRETTEN blev s k a b t i en tid og a f en tid s ­ ånd, som vi d anske g e rn e v e n d e r tilb a g e til. L a n d e t v a r k o rt fø r k o m m e t s e jr r ig t ig e n n e m en k r ig , b å r e t a f s tæ r k e n a tio n ale følelser og k æ m p e t a f en lille ta p p e r h æ r, is p r æ n g t norske og svenske f r iv illig e , m e d u f u ld k o m n e v åb en m od det store fo lk m od syd og m ed store, tr u e n d e sk y e r , som spredtes a f et n å d ig t fo rsy n .

V i h a v d e igen som ved la n d b o r e f o r m e r n e i s lu t n in g e n a f det f o rr ig e å r h u n d r e d e g e n n e m J u n ig r u n d lo v e n a f 1849 uden blodige o m v æ lt n in g e r n åe t et la n g t s k r id t f r e m i r e t n in g af

7

(4)
(5)
(6)

N avn eforteg n else til »G ru n d lovsb illed et« på foregående sider:

1. J . N . M a d v i g 15. B a l t h a z a r C h ris te n se n

2. H . N . C la u se n 16. A . W . M o ltk e

3. L. N . H v i d t 17. D. G. M o n rad

4. J . F. S c h o u w 18. A . F. T s c h e r n in g

5. P. D. B r u u n 19. T . A l g r e e n - U s s i n g

6. A . S. Ø rsted 20. C . N . D a v id

7. J . P. M y n s t e r 21. F. K n u t h - K n u t h e n b o r g

8. A . F. K rie g er 22. C. C . Z a h r t m a n n

9. C . G. A n d r æ 23. O rla L e h m a n n

10. C . C . H a ll 24. M a r t i n H a m m e r i c h

11. C . A . B lu h m e 25. N . F. S. G r u n d t v i g 12. C . E. B a r d e n f le t h 26. C a r l P lo u g

13. W . S p o n n e ck 27. Georg A a g a a r d

14. J . A. H a n s en 28. H o t h e r H a g e

M a le rie t e r b y g g e t op o m k r i n g å b n in g s m ø d e t , e f t e r a t K o n g F re d e r ik V II h a r t a l t til f o r s a m lin g e n . B illed et b lev b e s tilt a f A l f r e d H a g e og p r y d e d e hans salon in d t i l hans død, da det o v e r g i k til F re d e rik s b o r g m u s e e t so m t e s ta ­ m e n ta r is k g a v e. A l f r e d H a g e lod sig selv og m a le r e n C o n s t a n t i n H a n s e n p o r t r æ t t e r e i b illed ets b a g g r u n d . K u n s tn e r e n lønnedes m ed 8 0 0 r ig s d a le r á r l i g i 5 ar, a lts å ia lt 4 . 0 0 0 rig sd a le r , h v a d C o n s t a n t i n H a n s e n , e ft e rh å n d e n som h an k o m ind i a r b e jd e t , f a n d t v a r lig e lid t n o k , m e n n o g e t højere h o n o ra r f ik h an ik k e.

(7)

f o lk e lig frigørelse. T id e n v a r f u ld a f ø k o n o m isk triv sel, n a v n ­ lig g e n n e m stor k o r n h a n d e l p å E n g la n d b e g u n s tig e t a f R o b e r t P e e l-r e g e r in g e n s f r ih a n d e lsp o litik . D e t v a r je r n b a n e p la n e r n e s og d a m p sk ib s p r o je k te r in g e n s t id - i 18 57 in d fø rte s g a s b e ly s ­ n in g e n i K ø b en h a vn , og 1800 t r a n la m p e r afløstes.

N u g ja ld t det om a t o m sæ tte G ru n d lo v e n s frih ed sid ee r — k o m m u n a l t selv sty re , n æ r in g s f r ih e d , retsplejens o f f e n tlig h e d og m u n d t lig h e d og fo lk ets d eltagelse i d en n e - i p raksis. O p g a ­ ven f a l d t i første r æ k k e i de n a tio n a llib e ra le s lod - denne kreds a f v id e n s k a b s m æ n d , frisin d ed e em b e d sm æ n d og ideelt in d stilled e f o r r e t n in g s f o lk , som i 1840erne h a v d e b å r e t f r i ­ hedsideerne f re m .

M a n g ik til ar b e jd e t m ed stor b e g e jstr in g , m e n s k y e r n e s a m ­ lede sig allerede igen. I s y d rejstes de ty s k e k r a v p å S ø n d e r ­ j y lla n d , og det eneste, som k u n n e redde os f ra k a t a s t r o f e n — en d e lin g a f S ø n d e r jy lla n d i en d a n sk sin d e t og en ty s k s in d e t del — h a v d e de ledende ik k e b lik for. I s lu t n in g e n a f 18 57 n åe d e den f r a N o r d a m e r ik a sta m m e n d e ø k o n o m isk e v e r d e n s ­ krise f r e m til E n g la n d og slog h e r h je m m e f o r r e t n in g s liv e t i k n æ . D e n a t io n a llib e ra le v a r m ed deres idealistiske in d s tillin g , p a r r e t som den v a r m e d in d g r o e t å n d s a ris to k r a ti, n æ p p e de r e tt e til at føre la n d e t ig e n n e m v a n sk e lig h e d e rn e . O v e r f o r T y s k l a n d h o ld t de p å D a n m a r k til E jd eren , lad en d e h å n t om de b e r e ttig e d e k r a v f r a det stæ r k e ty s k e e le m e n t i den sy d lig e del a f S ø n d e r jy lla n d og stolende n a iv t p å h jæ lp e n f r a Sv erig e og N o r g e - S k a n d in a v ism e n s g y ld n e tid. D e reelle k r a v f ra b ønder og h u sm æ n d o m g e n n e m fø r e lse a f sociale re f o rm e r , n a v n lig fæ ste a flø sn in g e n , f ø r t f r e m g e n n e m B o n d e v e n n e rn e og senere V e n stre, h a v d e de ik k e t ils t r æ k k e lig interesse for

— den sociale rørelse b la n d t a r b e jd e r n e , som senere S o c ia l­

d e m o k r a t ie t to g op, v a r de b lin d e o v e r fo r , m e n Sø- og H a n d e ls ­ r e tt e n m e d den fø rste bebudelse a f re tsp le je re fo rm e n s f o rå r nåede ig e n n em .

I n it ia t iv e t til o p rettelsen a f Sø- og H a n d e ls r e t t e n b lev t a g e t a f o v e r r e t s p r o k u r a t o r L. C . L arsen og ko n sul A l f r e d H a g e .

11

(8)

Disse, som v a r f o lk e t in g s m æ n d for henholdsvis K øbenhavn s 1. og 2. v a lg d is t r ik t , in d g a v i e f t e r å r e t 18 57 fø lg en d e fo rslag til b e s lu tn in g :

» F o lk e t in g e t anser det fo r ø n sk e lig t, a t der fo r n æ rm e ste o r d in a ire R ig s d a g a f R e g je r in g e n f r e m læ g g e s L o v f o r s la g til O p re tte lse a f en Sø- og H a n d e ls r e t i K jø b e n h a v n og an d re S ted er i R i g e t . «

F o rslag et k o m til første b e h a n d lin g den 2. n o v e m b e r 18 57.

L. C . L arsen lag d e for. H a n in d le d te m e d , a t h a n h a v d e lad et sig b estem m e til at v æ r e m e d fo r sla g sstille r ved u d ta le ls e r f r a h an d len d e her på pladsen om det særdeles g a v n lig e i en sådan h an d e lsre t, ligesom m a n ik k e behøvede a t rejse læ n g e re end til H a m b o r g fo r at f in d e en sådan ret, hvis v irk so m h e d h av d e g a v n lig e fø lg er. F o ru d e n fo rd e le n ved stø rre s a g k y n d ig h e d ved sagernes afgø relse f re m h æ v e d e han v æ r d ie n a f stø rre h u r ­ tig h ed i b e h a n d lin g e n , n a v n lig ved m u n d t li g p ro c e d u re .

J u s t it s m in is t e r S im o n y u d t a lt e , at d et se lv fø lg e lig v ille blive t a g e t u n d e r overvejelse, h v o r v id t der v a r a n le d n in g til a t o p ­ r e tt e en sø- og h an d e lsret. H a n p egede p å, at der allerede v a r en s a g k y n d ig søret i K ø b en h a vn , bestående a f en ju r is t som ju s titia r iu s , w a te r s c h o u te n ( m ø n s t r in g s b e s t y r e r e n ) , o ld e r m a n ­ den fo r s k ip p e r la u g e t , et h a n d e ls k y n d ig t og to s ø k y n d ig e m e d le m m e r .

D a ju s tits m in is te r e n s lu tte d e m e d a t k ritise re den v a lg t e fo rm , n e m lig fo rsla g e t om en » b e s lu t n in g « a f t in g e t, u d t a lt e den e g e n tlig e i n it ia t iv t a g e r A lf r e d H a g e , a t m a n h a v d e v a lg t d en n e f o r m for a t f å slået fast, om tin g e t v a r e n ig i selve sagen.

F orslagets o v e r g a n g til 2 . b e h a n d lin g blev v e d t a g e t e n s t e m m ig t m ed 5 8 ste m m e r.

2. og sidste b e h a n d lin g f a n d t sted den 21. d e c e m b e r 18 57.

H a g e v a r den fó rste ta le r. H a n h æ v d ed e, at det fo r de a l m i n ­ d elige dom stole næ sten v a r en u m u lig h e d p å r i g t i g m å d e at b eh an dle h an d e ls- og sø fartssag er, der k r æ v e d e en s æ rlig h u r ­ tig h e d og en afgørelse, d er betin ged e , at en del b illig h ed , k o n ­ ju n k t u r e r n e s forhold o. s. v. fo ru d e n a lm in d e lig e ju rid isk e

(9)

re g le r toges i b e t r a g t n in g , og h en v iste til, a t h an d els- og sø­

r e t t e r i h enho ld til en lov f r a 1807 v a r o p r e t t e t i F r a n k r ig og m e d d e tte f o rb ille d e i B elgien, H o lla n d og n a v n lig i H a m b o r g .

D en eneste opposition k o m f r a f o r f a t t e r e n a f det i sam m e s a m lin g b eh an d led e n æ rin g s fo r s la g , overretsassessor O. M ü lle r , der f a n d t det b e t æ n k e lig t u d en et d e ta ille re t lo v fo r s la g , a t f o r ­ s a m lin g e n , der k u n h a v d e en h a n d le n d e , n e m lig H a g e , b la n d t sine r e p r æ s e n ta n t e r , u d t a lt e sig o m d e tte sp ø rgsm å l. D e t v a r bedre, o m H a g e f r e m s k a f f e d e en udta le lse f r a h an d e lsstan d en

— det v ille h av e m e re v æ g t fo r r e g e r in g e n . D e n n e sidste b e ­ m æ r k n in g k a ld te den iltre T s c h e r n in g f r e m — h an d e lsstan d en h av d e ik k e p u n g e n i sin h å n d og snoren for, det h a v d e r ig s ­ d ag en . G am le G r u n d t v ig , som v a r tin g e ts ald ersp ræ sid e n t, m e n te dog ik k e , a t d et p a r la m e n t a r is k e re g im e v a r så str e n g t, a t r e g e r in g e n v ille b live v ip p e t, så s n a r t t in g e t ik k e f ik e t h v e r t a f sine ø n sker o p f y ld t . D e r foretoges d e r e f te r a f s te m n in g , h v o r v e d t in g e t m ed 60 s te m m e r m od 1 u d ta lt e , a t f o lk e t in g e t anså det fo r ø n sk e lig t, at der fo r n æ rm e s te o r d in æ r e rig s d a g fre m la g d e s lo v fo r s la g om oprettelse a f en sø- og h a n d e lsre t i K ø b e n h a v n og a n d re steder i riget.

For at a f r u n d e bille d et skal n u gives en k a r a k t e r is t ik a f de to in it ia t iv t a g e r e H a g e og L. C . L arsen.

D e t v a r et k lo g t s k a k t r æ k , A lf r e d H a g e f o re to g ved p å f o r ­ h å n d - u d en f re m læ g g e ls e a f et d e ta ille re t lo v fo r s la g - a t sikre sig f o lk e t in g e t s så g o d t som e n ste m m ig e tils lu t n in g til o p r e t ­ telse a f Sø- og H a n d e ls r e t te n . D a senere v a n sk e lig h e d e r n e m e ld te sig i f o r m a f H ø jeste re ts og L a n d so v e r- s a m t H o f - og S ta d sr e tte n s in d v e n d in g e r, v a r den k o m p a k t e s tø tte f r a f o lk e ­ t in g e t på f o rh å n d sik re t, og f o lk e t in g e t red p å den s tæ r k e bølge f r a G ru n d lo v e n s l ø f t e p a r a g r a f om en g e n n e m g r ib e n d e r e f o rm in d e n f o r retsp leje n , om dom stolenes frig ørelse, o m m u n d t l i g ­ h ed og o f f e n tlig h e d , h v o r f o r n a v n lig G r u n d t v ig h a v d e æ ren.

D e t v a r n o k K rie g e r, der h a v d e f ø r t h a m ind på t a n k e n , idet K r ie g e r i g r u n d lo v s u d v a lg e t i forbindelse m e d fo rsla g e t om

13

(10)

n æ v n in g e r s indførelse, h a v d e u d t a lt , a t d e tte m e d in d r e n ø d ­ v e n d ig h e d m å t t e føre til m u n d t lig h e d og o f f e n t lig h e d in d e n fo r hele s tr a f f e r e ts p le je n . G r u n d t v i g to g d e tte op og sagde, a t d et b u rd e u d ta le s b estem t og ik k e b lot u d t r y k k e s på sk rå , j f r . T roels G. J ø r g e n s e n : R e t s r e f o r m e n 1849 til i D a g , s. 8.

D e t v a r også k lo g t a f H a g e at sik re sig den ansete ju r is t L. C.

Larsens stø tte. D e n n e v ille som u d t a lt a f H a g e h a v e v æ r e t i sta n d til a t u d a r b e jd e et d y b e re g å e n d e lo v f o r s la g ; m e n d et blev ik k e n ø d v e n d ig t, da ju s tits m in is te r e n to g sagen op.

K ø b m a n d A lf r e d A n t o n H a g e v a r f ø d t 1803. U d g å e t a f d et ansete h andelshus i S teg e og senere associeret m e d den æ ld re svo ge r H a n s P u g g a a r d a f h an d e lsh u se t H . P u g g a a r d & Co.

blev h a n i de senere år en s to rstile t leder a f den n e v irk so m h e d . H o v e d f o r r e t n in g e n v a r salg a f k o r n til E n g la n d , og d e t blev u n d e r R o b e r t Peels en g elske to ld n e d sæ ttelse og senere t o ld ­ frita g e ls e en g lim r e n d e f o r r e t n in g . D e r gjordes både a f P u g ­ g a a r d og H a g e et s to r t arb ejd e fo r a t f å b ø n d ern e til a t p r o d u ­ cere bedre k o rn g e n n e m u d s tillin g e r , u d d e lin g a f såsæd o.s.v.

F ir m a e t h a v d e en m æ g t i g a f t a g e n a f k o rn f r a L o lla n d og S k ån e og h je m f ø r t e selv k o lo n ia lv a r e r i egne skibe — u d r a n g e r e d e f r e ­ g a t t e r k ø b t a f den d anske sta t. En n æ rm e r e k a r a k t e r is t ik a f A lf r e d H a g e og hans m ilie u gives a f J u l . S c h o v e lin : F ra den d an sk e H a n d e ls R en a issa n ce II del s. 195 f f . o g s. 339 f f.

A lf r e d H a g e h a v d e sine u h e ld ig e sider. H a n s a r r o g a n c e stødte m a n g e — f in a n s m in ist e r A n d r æ s h u s t r u k a ld t e h am i sin d ag b o g f r a 185 5 fo r »en sk v a d ro n e r e n d e r ig k o n s u l« , og den n e m e n in g d elte f in a n s m in ist e r A n d r æ og fle re a n d re ledende personer f u ld t ud. M e d G ro sserer-So cietetets K o m ités spidser v a r h an ik k e p å ta le fo d . H a n v a r fo r m e g e t en e n s p æ n d e r n a t u r ; m e n disse n e g a t iv e sider opvejes d og la n g t a f den s t y r k e og det u d ­ sy n , som h a n la g d e f o r d ag en . H a n h ø rte som sine brødre, s t if t e r e n a f b la d e t F æ d r e la n d e t, c a n d . theol. Jo h a n n e s H a g e , der to g sit liv i 1837, da H ø je s te re t h a v d e u n d e r k a s t e t h a m liv s v a r ig ce n su r, ju r is t e n H o t h e r H a g e , og svigersø n n en , d i g t e ­ ren og senere r e d a k t ø r a f F æ d r e la n d e t C a r l P lo u g , L e h m a n n og

(11)

Frederiksborg M useet C. C. C onstantin Hansen

15

(12)

M o n r a d til kredsen a f de n a tio n a llib e ra le , der h a v d e t a g e t den første la n g e k a m p m od en e væ ld en . I hans d a v æ re n d e h je m i K ronprinsessegade husedes i m a r ts d a g e n e 1848 den slesvig- holsten ske d e le g atio n fo r bedre end ved ophold p å et hotel at b e s k y t t e den m od m u lig p erso n lig o v erlast f r a d en ophidsede k ø b en h a v n sk e b e f o lk n in g s side. I hans senere h je m p å C h r i ­ stia n sh a v n p å h jø r n e t a f T o r v e g a d e samledes til storslåede fester store p o litik e r e , de n a tio n a llib e ra le spidser, f o r r e t n in g s ­ fo lk , sku esp ille re som M ic h a e l W ie h e og H ø e d t , k u n s tn e r e som M a r s t r a n d , Sonne, Bissen, P. S k o v g a a r d og k o m p o n iste n P eter Heise, der senere blev g i f t m e d H ag es s te d d a tte r V ille, etc., og g r u n d la g e t for m a n g e politisk e afg ø relser blev la g t i de H a g e ­ ske saloner. T il de senere n a tio n a llib e ra le førere, H a ll, K rie g e r og A n d r æ , der e f t e r det Ø rsted ske K ab in ets fa ld i 18 54 høstede sejrens f r u g t e r , v a r fo rh o ld e t m e re k ø lig t, og A l f r e d H a g e v a r i det hele ret u a f h æ n g ig o v e r f o r p a r tie t . H a n v a r fo rståen d e o v e r fo r B o n d e v e n n e r n e og h a v d e t i l k n y t n i n g til disses fø re r T s c h e r n in g .

H a n s s t y r k e v a r hans ideers r ig tig h e d . Som en a f de første så h a n det ø k o n o m isk uh eld ige i den d an sk e handels store a f ­ h æ n g ig h e d a f H a m b u r g , d et u r im e lig e i, at m a n h e r h je m m e ik k e k o n tr a h e r e d e d ir e k te m e d e k sp o r tø r e r og im p o r tø r e r , m en s lu tte d e m e d h a m b u r g s k e m e lle m m æ n d m e d d e r a f f ø l­

g en d e a fg iv e lse a f fo rtje n este , og iø v r ig t r e n t bortset f r a k o n ­ k r e te f o r r e t n in g e r arb ejd ed e i så o v e r v æ ld e n d e g r a d m e d b la n k o k r e d it y d e t a f H a m b u r g e r h u s e , idet de d an sk e k ø b m æ n d t r a k 3 m ån ed ers v ek sler på H a m b u r g e r h u s e og f ik vek slern e d is k o n te r e t i N a t io n a lb a n k e n . F o ru d e n fo rtje n e s te n p å v e k se l­

f o r r e t n in g e n h a v d e H a m b u r g e r h u s e n e også den øko n o m iske fordel ved, at v a r e r f r a u d la n d e t til D a n m a r k g ik over H a m ­ b u r g , der to g sp editio n s- og a ssu ra n c e fo rtje n e ste n .

A lf r e d H a g e arb ejd ed e ih æ r d ig t fo r at f rig ø re den d anske h an d e l fo r d en n e a f h æ n g ig h e d og g e n sk ab e K ø b e n h a v n som den store se lv stæ n d ig e handelsplads. Selv f o re to g h a n sine f o r ­ r e tn in g e r , n a v n lig i k o r n , d ir e k te på E n g la n d , hvis f rih a n d e ls-

(13)

s y ste m og po litisk e ideer lå h a m i den g r a d i blodet, a t h an u n d e r f o r h a n d lin g e r n e i f o lk e t in g e t g e r n e k o m ind h e r p å — således h en v iste h an i d e b a tte n om n æ rin g slo v e n til lo k o m o ­ tiv ets o p f in d e r Steph enson, der på g r u n d l a g a f det engelske, frie n æ rin g s s y s te m k u n n e arb ejd e sig op f r a k u la r b e jd e r m ed b iin d t æ g t f r a sk o fo rsålin g , u r r e p a r a t io n etc. — u n d e r det her råd e n d e la u g ssy ste m h a v d e d e tte v æ r e t u m u lig t . H a g e s d a g ­ lige a f te n læ s n in g v a r Tim es.

I f o lk e t in g e t løste h an m e st e r lig t sin o p g a v e som sto r h a n d e ­ lens eneste r e p r æ s e n ta n t . D a den store verd en sk rise nåede h e r ­ til i e f t e r å r e t 18 57 m e d en k a t a s t r o f a l r e t u r n e r in g a f v eksler t r u k k e t h e r f r a a f solide handelshuse på h a m b u r g s k e h a n d e ls ­ huse, som g ik f a llit , f re m s a tt e h a n o m t r e n t s a m t id ig m e d sit arb ejd e fo r o p rettelsen a f en sø- og h a n d e lsre t forespørgsel om, h v a d re g e r in g e n ville gøre fo r at a f v æ r g e k risen , og trods in d e n ­ r ig sm in iste r K riegers afv ise n d e h o ld n in g blev der e n s t e m m ig t m e d 78 s te m m e r v e d t a g e t en a f T s c h e r n in g stille t dagsorden, h v o r v e d f o lk e t in g e t e r k læ r e d e sin b e re d v illig h e d til a t stø tte re g e rin g e n s bestræ belser for at m øde de v a n sk e lig e o m s æ tn in g s ­ forhold. N å r det v a r K rie g e r, der besvarede forespørgselen, sk y ld te s det, a t det d rejed e sig o m en sag, d er sp ecielt a n g ik k o n g e rig e ts fin a n ser, d er vareto g es a f in d e n r ig s m in is te r K r ie ­ g e r, m edens A n d r æ , der p å h ø rte f o r h a n d lin g e n f r a et side­

værelse — h a n v a r for a r r o g a n t til a t o v e r v æ r e f o r h a n d lin g e r n e i salen — v a r h elstaten s fin a n s m in iste r , og et a f dennes a r g u m e n ­ te r v a r , at m a n ik k e b u r d e b r u g e m o n a r k ie ts fin a n se r til fordel fo r k o n g e r ig e t. H e r o v e r f o r h a v d e H a g e let spil ved at henvise til, a t h elstaten s f in a n se r m å t t e h jæ lp e den del a f h elstaten , n e m lig k o n g e r ig e t, som v a r k o m m e t i den n e v a n sk e lig e s it u a ­ tion. S æ rlig h en viste H a g e til, at m a n k u n n e b e n y t t e afløs- n in g s s u m m e n for Ø resu n d sto ld e n , der n u u d lå n te s i E n g la n d , m e n som n a t u r l i g t b u r d e bru ge s her i la n d e t, til a f h jæ lp n in g a f krisen. D e r g ik ved H a g e s forespørgsel h u l på b y ld e n , og i den fø lg en d e tid b lev d er til im ødegåelse a f k risen a f re g e r in g e n s tille t m id le r til disposition g e n n e m N a t io n a lb a n k e n og f r e m ­

17

(14)

sat f o rsla g til u d lå n a f Ø resu n d sfo n d en s m i d le r ; m e n r e g e r in ­ g en v a r så sm å lig at holde H a g e u d e n f o r den fondsbestyrelse, som s k u lle a d m in is tr e r e lå n g iv n in g e n .

H a g e døde i 1872. H a n v a r ved sin død ejer a f fle re godser, bl. a. N iv a a g a a r d - tildels e rh v e r v e d e ved f in a n s ie r in g s v ir k ­ som hed, som han også drev.

M ed den anden fo rslag sstille r til oprettelse a f Sø- og H a n ­ d elsretten , o v e r r e ts p r o k u r a to r Lars C h r is tia n L arsen, k o m m e r m a n i s m u lt v a n d . H e r m ø d e r m a n ik k e som hos H a g e den store gestus m ed dennes b ag slag, m e n ro og besindighed. H a n s o p tr æ d e n v a r b r a m f r i og jæ v n , n o g et m u t i sit væsen, m e d ­ m in d r e h an f r ig jo r d e sig i sin n æ rm e ste kreds - en m a n d , hvis u s æ d v a n lig e f lid , sk a r p sin d ig h e d og k la r h e d a f t v a n g r esp ek t f r a alle sider.

L. C . Larsen v a r f ø d t i O dense 1813 som søn a f en g æ stg iv e r . H a n blev c a n d . ju r . i 1833 og to g d isp ac h ø re k sam e n i 1842.

I 1843 b lev han p r ø v e p r o k u r a t o r ved L a n d so v e r - s a m t H o f - og S ta d s r e tte n . P o litisk slu tte d e h a n sig til de n atio n allib e rale s kreds, og udstedelse a f hans b e s ta llin g b lev ved k g l. resolution a f 26. ju li 1845 u d s k u d t et år, fo rd i h an i en t r y k k e f r ih e d s s a g m od b lad et F æ d r e la n d e t h a v d e f ø r t a k t o r a t e t således, at d ette blev h a m f r a t a g e t - han h a v d e o f f e n t l ig g jo r t sit in d læ g i F æ d r e ­ la n d e t - og ved H ø je ste re ts dom a f 30. ju n i 1846 blev id ø m t en bøde på 30 rdl. O gså i en anden retssag k o m hans f o rp o s ts til­

lin g in d e n f o r frihedsrørelsen f re m , I se p te m b e r 1845 fø rte h an d e fe n so rate t for sin svoger, k a p e lla n H . F. H e lw e g , der v a r t i l t a l t fo r en tale, som h an h a v d e h o ld t ved et n o rd isk s t u d e n ­ te rm ø d e i rid eh u set om F in lan d s t i l k n y t n i n g til S k a n d in a v is ­ m en, og som a f g e n e r a lf is k a le n blev k a r a k t e r is e r e t som en s t r a f b a r k r i t ik a f russiske re g e r in g s fo rh o ld . D e fe n so r a te t, der er o p t r y k t i J u r i d i s k U g e s k r i f t 1845, s. 913 f f ., v id n e r s t æ r k t om L. C . Larsens f r e m r a g e n d e e v n e r som a d v o k a t. D ets h o v e d ­ tese er, a t S k a n d in a v ism e n og d e rm e d H e lw e g s f o r e d r a g er u d en e n h v e r politisk h en sig t og alene d r e je r sig om et ån d e lig t, n a t io n a lt fæ llesskab — for F in lan d s v e d k o m m e n d e m u n d e n d e

(15)

2*

(16)

u d i dets n æ re t i l k n y t n i n g til svensk k u l t u r og ånd. L. C. L a r ­ sens o p tr e v le n a f g e n e r a lf is k a le n s a r g u m e n t e r er g e n n e m dens s k a r p sin d ig h e d og m åd e h o ld et ju r id is k m e s t e r s ty k k e .

D e n 17. a u g u s t 1846 blev L. C . L arsen p r o k u r a t o r ved alle o v e r - og u n d e r r e t t e r . I f o lk e t in g e t r e p ræ se n tered e h a n K ø b e n ­ h avn s 1. kreds f r a 1854 til 1861 og 3. kred s f r a 1863 til 1872.

H a n v a r o r d fø r e r i 1 8 5 5 for f o rsla g e t o m r ig s r e ts a n k la g e m od m in is te r ie t Ø rste d og blev u d n æ v n t til m e d le m a f den store p ro cesko m m issio n i 1868. I 1863 blev h a n u d n æ v n t til b o r g ­ m ester fo r K ø b en h avn s M a g is t r a ts 1. a f d e lin g , h v ilk e t em bede h an b e k læ d te til sin død den 24. m a r ts 1873, da h a n ra m te s a f et ap o p le k tis k a n f a ld p å v ejen f r a sit h je m til r å d - og do m h uset.

(17)

R ig sd ag ssalen i det g a m le C h ristia n s b o rg .

K A P I T E L I I

J U S T I T S M I N I S T E R I E T S L O V F O R S L A G O G R I G S D A G S B E H A N D L I N G E N

E

FTER f o lk e t in g s b e s lu tn in g e n a f 21. d e c e m b e r 18 57 han d led e ju s tits m in is te r ie t m e d p r is v æ r d ig h u r tig h e d . J u s t i t s m i n i ­ steriets d e p a r t e m e n t s c h e f C. L e u n in g to g m ed k a n c e llis e k r e ­ tæ r C. R im e s t a d til H a m b u r g og B elg ie n f o r a t stu d e re sp- og h a n d e ls r e tte r , og allerede i so m m e re n 1859 k u n n e et d e ta ille re t lo v u d k a s t fo re læ g g e s H ø je ste re t, L a n d so v e r - s a m t H o f - og S ta d s r e t te n i K ø b en h a vn , K ø b en h avn s Søret og G rosserer-So- cietete ts K o m ité til udtalelse.

M a n m æ r k e r t y d e l i g t , at d et i m in is te r ie t v a r ly s te n , som d rev v æ r k e t . For de lib e r a lt in d stilled e em b e d sm æ n d m å t t e de tre store ideer, som v a r u d t r y k t i det til e r k læ r in g udsendte lo v u d k a s t:

1. S a g k y n d ig e d o m m e re h e n t e t ud en for ju riste rn e s kreds, 2. M u n d t l i g og o f f e n t l ig p r o c e d u r e og

3. F ri bevisbedøm m else

21

(18)

v æ r e et v i g t i g t led i u d b y g n in g e n a f d et frie f o lk e s t y r e , som 18 4 9 - G r u n d lo v e n indvarslede.

D e t viste sig u n d e r sagens v id ere forløb, a t n y o r d n in g e n m ed s a g k y n d ig e d o m m e re n æ rm e st toges som en selvfølge.

D e t a n d e t p u n k t om m u n d t li g og o f f e n t lig p r o c e d u r e blev, som diskussionen u d v ik le d e sig, det f a n e m æ r k e , der b ar sagen f re m . H e r s k u lle for fø rste g a n g på sp ecielt o m rå d e gøres et f re m stø d fo r at g e n n e m f ø r e G r u n d lo v e n s lø f t e p a r a g r a f in d e n ­ f o r r e tsp leje n , således a t m a n k o m b o rt f r a den g æ ld e n d e s k r i f t ­ lige p r o c e d u r e m e d dens f o r t æ r e n d e lan g so m h ed og m a n g le n d e u m id d e lb a r e k o n t a k t m e lle m sag fø re re og d o m m e re v e d rø ren d e sag sm ate ria le ts f re m s k a f f e ls e og ju r id is k e u d læ g n in g . A t r e ­ f o rm e n p å d e tte p u n k t v a r a f e p o k e v æ k k e n d e b e t y d n in g , vil ses a f , a t fø rst ved retsp lejelo ven s i k r a f t t r æ d e n i 1919 f a n d t m u n d t lig h e d og o f f e n t lig h e d indpas ved de a lm in d e lig e d o m ­ stole. Sø- og H a n d e lsr e tslo v e n a f 1861 og det senere arb ejd e i r e tt e n m e d dens m o d e rn e p r o c e d u r e h a r v æ r e t en lø f t e s ta n g fo r den så sent g e n n e m f ø r t e a lm in d e lig e r e f o r m , hvis v æ r d i bedst m åles af, a t in g e n i d a g k a n fo rstå, h v o r d a n m a n tid lig e re k u n n e k la re sig m e d den s k r if t lig e p ro c e d u re .

K u n på det 3. p u n k t om f r i bevisbedøm m else led r e tsr e f o r - m e n , som det senere skal ses, s k ib b ru d . D e t v a r foreslået i m i n i ­ steriets u d k a s t, d er sendtes til e r k læ r in g i r e tt e r n e , v a r o p g iv e t i m in iste rie ts fo rslag , som fo relagd es i f o lk e t in g e t , in d sat igen a f f o lk e t in g s u d v a lg e ts f le r t a l, m en blev s le tte t i la n d s tin g e t, der d og g a v p a r a g r a f f e n om beviset en f o r m u le r in g , som k u n n e ty d es i r e t n in g a f stø rre frih e d i bevisbedøm m elsen og d e rfo r ak c e p te re s a f f o lk e t in g e t . Først ved retsplejelovens i k r a f t ­ tr æ d e n i 1919 k o m den fo r n u t id e n så se lv fø lg e lig e g r u n d r e g e l om bevisbedøm m elsens frih e d i højsæ det.

D e t v il v æ r e n a t u r l i g t a t k aste b l i k k e t på de m æ n d , som i m in is te r ie t g e n n e m f ø r t e f o lk e t in g s b e s lu tn in g e n a f 2 1 . d e c e m ­

ber 1857. J u s t it s m in is t e r C . S im o n y , f ø d t 1806, død 1872, h ø rte til de n a tio n a llib e ra le s kreds. F ra d e p a r t e m e n t s c h e f i I n d e n r ig s m in is te rie t blev h a n i 18 5 2 -5 3 k u lt u s m in is t e r , d erp å

(19)

d ir e k tø r i d e tte m in is t e r iu m og f r a j a n u a r 1 8 5 5 til dec em b er 18 59 ju s tits m in is te r . H a n s lu tte d e sin k a r r ie r e som s t i f t a m t ­ m a n d . S im o n y v a r s t æ r k t interesseret i re tsp le je re fo r m e r . H a n g e n n e m f ø r te en lov a f 8 . m a r ts 1856, der p å la g d e H ø je s te re t at g iv e g r u n d e fo r sine d o m m e, og in d f ø r te a d m in is t r a t iv t b r u g e n a f t r y k t e e k s t r a k t e r a f sa g s d o k u m e n te rn e , således at højeste­

r e tsd o m m e r n e frito g es fo r n e d s k r iv n in g a f d o k u m e n t e r n e u n ­ der disses o p læ sn in g . M in d r e tilfre d sh e d in d e n f o r H ø je ste re t v a k t e S im o n y s afsked igelse i 18 56 a f ju s titia r iu s og 4 assessorer.

A fsk e d ig e lse n b e g ru n d e d e s i ald er og s v ag elig h ed , m e n h av d e i v irk e lig h e d e n sit u d s p r in g i m in is te r ie t Ø rsteds f rif in d e ls e i 1 8 56 fo r den rejste r ig s r e ts a n k la g e i a n le d n in g a f b r u g a f ube- v ilg e d e m id le r til s ty rk e ls e a f lan d ets n e u t r a lit e t u n d e r K r im - k rig e n .

D e p a r te m e n ts c h e f C . L e u n in g , der også h ø rte til de n a t io n a l­

liberale m e d h æ ld n in g til B o n d e v e n n e rn e , v a r t i d l i g t m e d i a r ­ b ejdet v e d rø re n d e re tsp le je re fo r m e n . H a n u d g a v e f te r en rejse på H u r t i g k a r l s s tip e n d iu m i 1853 og 1854 to s k r i f t e r om s tr a f f e r e ts p le je n i F r a n k r i g og E n g la n d og sad, e f t e r a t h a n i 18 56 v a r b lev et d e p a r t e m e n t s c h e f i J u s t it s m in is t e r ie t , i den i 18 57 n e d sa tte første p ro cesko m m issio n og arb ejd ed e som d e ­ p a r t e m e n t s c h e f s t æ r k t fo r r e f o r m a f s tr a f f e r e ts p le je n m e d i n d ­ førelse a f n æ v n in g e in s t it u t io n e n , h v o r o m ju s tits m in is te r Casse fo re la g d e lo v fo r sla g i o k to b e r 1862 i f o lk e t in g e t . H a n blev ju s tits m in is te r i 1865, m e n f u n g e r e d e p å g r u n d a f d å r l i g t h e l­

b red k u n å r e t 1866 ud.

K a n c e llis e k r e tæ r C h r is tia n R im e s t a d v a r m e d p å s t u d ie r e j­

sen til H a m b u r g og B elg ie n og h a v d e en v i g t i g del i u d a r b e jd e l­

sen a f lo v fo rsla g e t. H a n blev senere højesteretsassessor, m a n g e ­ å r ig t f o lk e t in g s m e d le m , leder a f p a r t ie t H ø jr e og 1868 og 1892 m e d le m a f ko m m issio n er om retsp lejen s o m o r d n in g .

D e t a f J u s t it s m in is t e r ie t til e r k læ r in g f r e m s a t t e lo v u d k a s t f ik en u b lid m o d tag e lse . H ø je s te r e t f ra r å d e d e i sin u d ta le lse a f 2 2 . n o v e m b e r 18 59 » e n s t e m m ig e n en saa in d g r ib e n d e F o r ­ a n d r in g a f en v i g t i g D e l a f den d an sk e C iv ilp r o c e s « . Et f le r t a l 23

(20)

ville ik k e u d ta le sig om tilr å d e lig h e d e n a f o p rettelsen a f en sø- og h a n d e ls r e t ; et m in d r e t a l u d ta lt e , at der ik k e v a r nogen t r a n g til en sæ rlig ret. N a v n l i g a n fø r te s v e d rø re n d e indførelse a f m u n d t lig h e d i p r o c e d u r e n , a t d e tte k r æ v e d e v æ se n tlig e æ n ­ d r in g e r i a n d re a f p ro cessy stem e ts dele, sæ rlig i a p p e lr e t te n .

L a n d so v e r- sa m t H o f - og S ta d s r e t te n i K ø b e n h a v n f a n d t ik ke , at d er v a r n o g en t r a n g til o p rettelse a f sæ re gn e h a n d e ls­

r e t t e r og h eller ik k e , a t h an delssager h a v d e s æ rlig t k r a v på h u r ­ t ig tilen d e b rin g else. M a n f a n d t det ju r id is k e ele m e n t for s t æ r k t s v æ k k e t m ed k u n en r e t s k y n d ig d o m m e r ; der b u rd e y d e r lig e r e v æ re en r e t s k y n d ig assessor i h v e r sag.

K ø b en h avn s Søret f a n d t o v e rv ejen d e b e tæ n k e lig h e d ved den foreslåede m u n d t lig e p ro cesm åd e, som a lle r m in d s t b u r d e f o r ­ søges ved en f o rtrin s v is a f ik k e - ju r is t e r s a m m e n sa t ret.

G ro sserer-So cietetets K o m ité u d t a lt e sig for f o rsla g e t m ed en k e lte æ n d r in g e r . Et m in d r e t a l m e n te dog, a t der fø rst b u rd e tilv e je b r in g e s en h an d e lslo v b o g , og et e n k e lt m e d le m u d t a lt e sig im od, da der ik k e k u n n e s k a ffe s d y g t i g e d o m m ere.

D e rejste in d v e n d in g e r g jo r d e ik k e i n d t r y k på m in iste r ie t, som e n d o g to g dem så n o n c h a la n t, a t det ik k e o p to g e r k l æ r i n ­ g ern e i m o t iv e r n e til lo v fo r sla g e t. D a d e tte kritiseredes v e d fø rste b e h a n d lin g e n i f o lk e t in g e t , u d t a lt e ju s tits m in is te r R o t - w i t t , der h a v d e aflø st S im o n y , at d et m å sk e v a r a f o p m æ r k ­ somhed m o d e r k læ r in g s g iv e r n e , a t det ik k e skete - e r k l æ r i n ­ g ern e, sagde h an , v a r m e g e t o m f a n g s r ig e og in d eh o ld t sa m tlig e en m e g e t bestem t p ro test m od det p r in c ip , som lå til g r u n d for lo v u d k a s t e t ; m e n de v a r se lv fø lg e lig til disposition.

J u s t it s m in is t e r R o t w i t t fo re la g d e 13. j a n u a r 1860 lo v f o r s la ­ g e t i f o lk e t in g e t . R o t w i t t k o m ik k e til a t b e s k æ ft ig e sig m e g e t m e d sagen. H a n , der h a v d e t i l k n y t n i n g til B o n d e v e n n e rn e , v a r blev et ju s tits m in is te r og kon seilsp ræ sid en t i d ec em b er 18 5 9 . F o ru d h a v d e h an f r a 1 8 5 3 - 1 8 5 9 v æ r e t f o lk e t in g e t s h ø jt v æ r d ­ sa tte f o r m a n d og a m t m a n d i F re d e r ik sb o r g A m t f r a 185 5, h v o r h an k o m i n æ r forbindelse m ed F re d e r ik V II. H a n d an n e d e

(21)

m in is t e r iu m p å tilsk y n d e lse a f F r e d e r ik V I I , e f t e r a t den n e v a r k o m m e t i k o n f l i k t m e d m in is te r ie t H a l l o v er d ettes h ån lig e b e h a n d lin g a f g re v in d e D a n n e r . R o t w i t t døde p lu d se lig den 8. f e b r u a r 1860 a f en h je r n e b lø d n in g . H a n v ille h av e g e n n e m ­ f ø r t sin r e g e r in g ved B o n d ev en n ern es h jæ lp , m e n m a g t e n gled n u tilb a g e til de n a tio n a llib e ra le . V e d hans g r a v u d t a lt e G r u n d t v ig , a t R o t w i t t v a r det første sta tsrå d s-h o v e d h e r ­ h je m m e , der g jo rd e fo lk e lig frih e d og f o lk e lig l o v g iv n in g til sit løsen.

D e t v a r et v e lg e n n e m t æ n k t og v e ls k r e v e t lo v fo rsla g , som i dets 57 p a r a g r a f f e r fa stla g d e , h v a d der u d k ræ v e d e s , for at den n e n y d a n n e ls e in d e n f o r retsp leje n k u n n e g å sin sm id ige g a n g . R e t t e n s a p p a r a t m e d dens f o r m a n d , 5 h a n d e ls k y n d ig e og 3 sø k y n d ig e v a r dog f r a fø rst a f fo r s p in k e lt til at k la r e o p ­ g a v e n , og allerede i f o lk e t in g s u d v a lg e ts b e t æ n k n in g u dvidedes kredsen til 20 h a n d e ls k y n d ig e og 10 sø k y n d ig e .

I § 18 fastslåes retsm ø d ern es o f f e n t lig e k a r a k t e r og i § 26 den m u n d t lig e f o r h a n d lin g . F astlæ g g elsen a f den m u n d t lig e p ro c e d u re m ed det fo rn ø d n e s k r if t lig e g r u n d l a g til b r u g for såvel m o d p a r t som fo r an k e in sta n se n H ø je s te r e t v a r f o r t r in lig . V e d f o r k y n d e lse n a f s tæ v n in g e n s k u lle m e d fø lg e en k o r t sags- u d v ik lin g in d eh o ld en d e en f r e m s tillin g a f sagsøgerens søgsm åls­

g r u n d e og an g ivelse a f p å sta n d e n s a m t g e n p a r t e r a f sagens ø v ­ rige d o k u m e n t e r . S ag sø gte s k u lle p å sin side in d en kl. 2 den sid ­ ste sø g n edag , før s tæ v n in g e n f a ld t i r e tt e , lade f o r k y n d e fo r s a g ­ søgeren en k o r t an g ive lse a f sine indsigelser og den p å s t a n d , h an ville n e d læ g g e , sa m t g e n p a r t e r a f sine d o k u m e n t e r .

B e m æ r k e ls e s v æ r d ig t er, a t lo ven f a s t læ g g e r d et s k r if t lig e g r u n d l a g til k u n eet in d læ g f r a h v e r side og ik k e i a lm in d e lig ­ hed re g n e r m e d s k r i f t l i g r e p lik og d u p l i k som e f t e r den n u ­ g æ ld e n d e retsp leje lo v. D e r åbnes dog a d g a n g fo r r e t t e n til u n d tagelsesvis at tilla d e een y d e r lig e r e s k r if t u d v e k s lin g . D e t fastslåes u d t r y k k e l i g t , a t det s k r if t lig e m a t e r ia le k u n u n d t a g e l ­ sesvis m å t t e oplæses og p a r te rn e s m u n d t lig e f o r h a n d lin g ik k e 25

(22)

p ro to k o lleres — m a n v ille h av e den u b u n d n e m u n d t lig e p r o c e ­ dure.

L o v f o r s la g e t r e g n e r i a lm in d e lig h e d m ed, a t sagen straks k u n n e p rocederes m u n d t li g den d ag , den f a l d t i r e tte , på g r u n d l a g a f det f o r u d a f g iv n e s k r if t lig e in d læ g f ra h v e r side og de f r e m la g t e d o k u m e n t e r og a f s lu tte s sam m e d ag . M ed re tte n æ re d e f o lk e t in g s u d v a lg e t i sin b e t æ n k n in g t v i v l om , a t en sådan h u r t ig h e d k u n n e nåes. D e n frist a f 3 /z d a g — f o r k y n d e l- sesvarslet v a r e f t e r lo v fo r s la g e t i a lm in d e lig h e d 5 d ag e — som sagsøgte h a v d e til ud arb ejd else a f sit in d læ g , og den h a lv e dag, som levnedes sagsøgeren til forberedelse a f sine m o d b e m æ r k ­ n in g e r h e r til, v ille e f t e r u d v a lg e ts m e n in g ik k e slå til, og den m u n d t lig e p r o c e d u r e b u r d e d e r f o r u d sk y d e s, in d til hele det s k r if t lig e m a t e r ia le v a r t ilv e je b r a g t , og fo rn ø d n e f o r h a n d lin g e r på sagens f o rsk ellig e t r in h a v d e f u n d e t sted, ligesom s t æ v n e ­ v arsle t a f u d v a lg e t æ ndredes til det sæ d v a n lig e varsel.

A f sæ rlig interesse er den b ev iso rd n in g , lo v fo r s la g e t in d e ­ h o ld t. D e r m å t t e b o rtset f r a fre m læ g g e lse a f d o k u m e n t e r i regelen ik k e tilståes ud sæ tte lse til bevisførelse, f o rin d e n sagen v a r in d la d t til d o m ; m e n r e t t e n k u n n e e f t e r b e g æ r in g ved k e n ­ delse f a stsæ tte , fo r h v ilk e f a k t a d er b u rd e føres bevis, og h v i l ­ k en p a r t b e v isb y r d e n p åh v iled e. S åd an beviskendelse k u n n e strak s p åan ke s. S å f r e m t der e f t e r kendelse s k u lle føres v id n e r, der v a r bosatte i K ø b en h a vn , s k u lle v id n e r n e føres fo r sa m tlig e de d o m m e re , der s k u lle d e lta g e i sagens pådøm m else.

F o rslag et om beviskendelser, der sta m m e d e f ra r o m e r s k - t y s k r et og b e n y tte d e s a f t y s k e h a n d e ls r e tte r , m o tiv ered e s a f J u s t i t s ­ m in is te r ie t m ed, a t den g æ ld e n d e overladelse a f bevisførelsen til p a r te rn e s egen afgø relse e f t e r f o r h a n d lin g s m a k s im e n fø rte til u r im e lig e f o r h a lin g e r . D e t v a r d e r f o r m in iste rie ts ta n k e , at sp ø rg sm å le t om bevisets stillin g , s å f r e m t d er v a r t v i v l herom , s k u lle afgø res u n d e r den m u n d t li g e d o m s f o r h a n d lin g , om f o r ­ n ø d en t ved beviskendelse. N å r bevisførelsen v a r e n d t, sk u lle der procederes m u n d t li g om bevisførelsens re s u lta t, og sagen d e r e f te r optages.

(23)

F o lk e t in g s u d v a lg e t to g a f s ta n d f r a d en n e sk a r p e udskillelse a f bevisførelsen. U d v a l g e t f a n d t , a t d en n e o r d n in g , n a v n lig i forbindelse m e d a d g a n g e n til p å a n k e a f b evisken delsern e, lige- såvel k u n n e føre til f o r h a lin g a f processerne, og u d v a lg e t f a n d t det u n a t u r l i g t at f o rh in d r e p a r t e r n e i strak s eller u n d e r sa­

gens fo rlø b at føre deres v id n e r , n å r p a r t e r n e m e n er, a t sagens u d f a ld alene eller v æ s e n tlig t b ero r på såd an v id n efø rsel. U d v a l ­ g e t foreslog i stedet, a t hvis der m e lle m p a r t e r n e v a r u e n ig h e d om b e v isb y r d e n eller o m n ø d v e n d ig h e d e n a f bevis, k u n n e der h ero m afsiges en fo re lø b ig kendelse, og r e t t e n k u n n e , hvis den e f t e r det senere f r e m k o m n e f a n d t a n le d n in g til a t fo ra n d re kendelsen , reassum ere sagen og afsige n y kendelse. A f de n æ v n t e to b e v iso rd n in g e r er jo n o k den a f u d v a lg e t foreslåede og i loven g e n n e m f ø r t e a t f o r e t r æ k k e ; m e n fo r en n u t i d s o p f a t ­ telse synes det m æ r k v æ r d i g t , a t m a n ik k e h a v d e b lik for, at den n o r m a lt bedste o r d n in g er, a t bevisførelsen h o v ed sag elig f o r e ­ g å r u n d e r selve d o m s f o r h a n d lin g e n , h v o r im o d n u t i d i g r e ts ­ praksis te n d e r e r som d et r e tt e g r u n d l a g fo r en sags o p ly s n in g for d o m m e rn e.

O gså h e n s y n e t til sagens h u r t ig e fo rlø b fre m h æ v e s u d t r y k ­ k e lig i fo rslag ets § 30 m e d tilfø jelse af, a t der i reg elen k u n bør tilståes g a n sk e k o r te udsæ ttelser.

E n d e lig skal a f lo v fo r s la g e t f re m h æ v e s b estem m elsen om , at f o r m a n d e n u d o v e r sag er u n d e r 100 rig sd a le r ik k e m å vejlede, m e n dog k a n r e tt e sp ø rgsm å l a n g å e n d e såd an n e p u n k t e r , m ed h e n sy n til h v ilk e p a r te rn e s m u n d t lig e f o r e d r a g h a r v æ r e t d u n ­ k e lt, j f r . retsp lejelo ven s §§ 429 og 282. L o v fo rsla g e ts m o t iv e r k a ld e r bestem m elsen in d ly se n d e og u b e t æ n k e lig , og den er da også »S esam , lu k d ig o p « til f o r h a n d lin g s m a k s im e n s borg.

Første b e h a n d lin g a f lo v fo r s la g e t i f o lk e t in g e t f a n d t sted den 6 . f e b r u a r 1860, og d et v a r n a t u r l i g t n o k ju ris t e r n e , som lag d e for.

D e n første ta le r v a r d a v æ re n d e overretsassessor C . S. Klein.

H a n b lev to år e f t e r Sø- og H a n d e ls r e t te n s fø rste f o r m a n d f ra 1862 til 1872 og in d la g d e sig ved sit arb ejd e på den n e v a n s k e ­

27

(24)

lige post den største f o r t je n e s te ; m e n i sin ta le i f o lk e t in g e t v a r h an — b u n d e t som h a n fø lte sig til den a f L a n d so v e r - s a m t H o f - og S ta d s r e t te n i K ø b e n h a v n a f g iv n e e r k læ r in g - f u ld a f b e t æ n ­ k e lig h e d og det i så høj g ra d , a t A lf r e d H a g e u n d e r f o r h a n d ­ lin g e n u d t a lt e , a t K leins ta le ty d e d e på, a t h a n ju s t ik k e v a r lo v fo rslag e ts v e n ; m e n H a g e v a r o v erb ev ist om, a t K lein v ille k o m m e til bedre erkendelse, n å r h an k o m n æ r m e r e in d p å sagens b e h a n d lin g . H a g e f ik r e t ; d et ses a f det senere arb ejd e m e d lo v fo r s la g e t, a t Kleins interesse v a r stig en d e, og i 1867 u d t a lt e K lein u n d e r en d eb a t o m ind fø relse a f m u n d t lig h e d og o f f e n t lig h e d i den civ ile r etsp leje i a lm in d e lig h e d , a t den m u n d t lig e p r o c e d u r e f o r m v a r slået g o d t an i Sø- og H a n d e ls ­ r e tt e n . H e r i 1861 v a r Kleins tone m e g e t n e d s t e m t — der v a r ik k e n o g en e g e n t lig t r a n g til oprettelse a f en sådan sæ rlig ret, og det v a r ik k e g a n s k e u d en b e tæ n k e lig h e d . H a n d e lssa g e r v a r i deres g r u n d v æ s e n ik k e f o rsk e llig e f r a a lm in d e lig e c iv ile sager.

M a n b u r d e fø rst h av e en h an d e lslo v b o g , og det v a r t v iv ls o m t, o m de d r if t ig s t e og d y g t ig s t e h a n d e ls m æ n d h av d e t id eller ly s t til a t o fre f le re d ag e o m u g e n p å h a n d e lsr e tte n .

K lein g ik som L a n d so v e r- s a m t H o f - og S ta d s r e t te n ind for, a t det ju r id is k e e le m e n t b u rd e fo rstæ rk es. D e r b u r d e i h v e r sag f o ru d e n den ju r id is k e f o r m a n d sidde en assessor, h e n t e t f r a H o f - og S ta d s r e t te n . H e r v e d o pnåede m a n tillig e den fordel a t holde k o n t a k t e n til de a lm in d e lig e c iv ile r e t t e r og a t h av e eg n ed e e m n e r til a f lø sn in g p å den v a n s k e lig e fo rm an d sp o st.

I den senere u d v a lg s b e t æ n k n in g a f g a v K lein m in d r e ta ls in d s til- lin g om, a t to a f H o f - og S ta d sr e tte n s assessorer s k u lle u d m e l- des til at in d tr æ d e i Sø- og H a n d e ls r e t t e n fo r to år ad g a n g e n , m e n f o rsla g e t f ik ik k e tils lu tn in g .

O v e r f o r in d fø relse n a f m u n d t li g og o f f e n t lig p r o c e d u r e v a r K lein også f u ld a f b e tæ n k e lig h e d . H a n s ta rte d e m e d et forsøg på at ta g e g ru n d lo v s s tø tt e n v æ k f ra den n e p r o c e d u r e , id et han g jo r d e sig til ta ls m a n d for, a t m a n v e d g r u n d lo v e n s a f f a tte ls e og de f o r u d g å e n d e f o r h a n d lin g e r n æ r m e s t k u n h a v d e h a f t s t r a f f e r e ts p le je n fo r öje. H a n tv iv le d e om, at de ik k e - ju r id is k c

(25)

C. S. K L E I N

R E T S F O R M A N D 1862 til 1872

29

(26)

m e d le m m e r a f r e t t e n ville k u n n e fø lg e den m u n d t lig e p r o c e ­ du re, og troede, a t p a r te rn e s s ag fø rere e f t e r de v a n e r , som de m e d b r a g te til den n y e in s titu tio n , v ille h a v n e i stø rre s k r i f t l i g ­ hed, end lo v fo r s la g e t r eg n ed e m e d . K lein s lu tte d e m e d , at han k u n k u n n e a k c e p te r e p ro c e sfo rm e n u n d e r h en sy n til lo v fo r s la ­ gets § 26, d er h je m le d e m u lig h e d for s k r i f t l i g p r o c e d u r e u n d e r h e n sy n til sagens sæ rlig e b e sk a f fe n h e d , og det a fslø re r jo til f u ld e hans in d s tillin g .

For ik k e at blive h æ n g e n d e i d e tte f o rs te m m e n d e billede a f den m a n d , som senere m e d så stor d y g t ig h e d f ø rte Sø- og H a n ­ d elsretten f r e m i praksis, sk al strak s fre m h æ v e s, a t ved den senere b e h a n d lin g a f lo v fo r s la g e t i e f t e r å r e t 1860 lød der h elt a n d re to n e r f r a Kleins side. D a u d t a lt e h an , a t h a n v a r g e n n e m - t r æ n g t a f ønsket om , a t sagen m å t t e b live f ø r t ig e n n e m , så­

ledes a t d er m å t t e b live g jo r t d e tte fø rste og v ig t ig e s k r id t ind p å en r e f o r m a f hele v o r r e t s f o r f a t n in g . H e r ste m p led e h an sig som den r e tt e m a n d til a t g e n n e m f ø r e n y o r d n in g e n .

N æ s te ta le r v a r n æ rin g slo ve n s fa d e r, Kleins k o lle g a , over- retsassessor O. M ü lle r , d er s ta rte d e m e d a t u d ta le , a t h a n f a n d t lo v fo r sla g e t » k j æ k t og s in d r ig t « . M ü lle r f re m h æ v e d e som en o v e r m å d e v i g t i g b e t r a g t n in g , a t m a n g e n n e m lo v fo rslag e ts g e n n e m fø r e lse k u n n e in d v in d e e r f a r in g e r m e d h e n s y n til hele v o r p r o c e s u d v ik lin g , m e n tro ed e ik k e , a t den m u n d t li g e p r o c e ­ d u r e ville føre til en h u r t ig e r e afgø relse — den v ille let u d a r te til sk æ n d e ri. H a n v a r en ig m e d K lein i, a t m a n b u rd e f o rstæ r k e det ju rid is k e e lem en t, og to g a f s ta n d f r a lo v fo rslag e ts b e ste m ­ melse om d e lin g a f processen ved sæ rlig beviskendelse p å sagens s lu ts ta d iu m , h v ilk e t jo også senere g le d ud.

M e d fo rsla g sstille re n til r e so lu tio n sfo rslag e t i 18 57, o v errets- p r o k u r a t o r L. C. L arsen, g ik på sin s æ d v a n lig e n ø g te r n e m åd e in d fo r lo v fo r sla g e t. T r a n g e n til den sæ rlig e h a n d e ls r e t v a r b e­

vist g e n n e m f o lk e t in g e t s t ils lu t n in g i 1857 og G ro sserer-So cie­

tetets K o m ité s e r k læ r in g , m e n f o r ø v r ig t h a v d e L. C . Larsen selv ved m a n g e le jlig h e d e r h a f t e r f a r in g for, h v o r v a n s k e lig t det for de o r d in æ r e dom stole v a r at tilv e je b r in g e bevis fo r sær-

(27)

deles v ig t ig e m o m e n te r i h a n ­ delssager. Ideen m ed to j u r i ­ diske m e d le m m e r ved den e n k e lte sags b e h a n d lin g f a n d t h a n ik k e h eld ig — det v ille d erved k u n n e k o m m e til, a t de ik k e - ju r id is k e m e d ­ le m m e r s k u lle a f g ø r e en strid m e lle m de to ju riste r.

L. C . L arsen g ik s t æ r k t ind fo r den m u n d t lig e p r o c e ­ d u r e som den m est h e n sig ts­

mæssige og h u r t ig s t e ; om G r u n d lo v e n d ir e k te påbød sådan p r o c e d u r e f o r m for den c iv ile retspleje, ville

L. C . Larsen ik k e g å ind på. D e t a f g ø r e n d e v a r , om d et v a r den r ig t ig e p ro c e sfo rm , så b u r d e den in d fø res, h v a d e n te n den v a r b e fa le t i G r u n d lo v e n eller ikke.

M ed den n æ ste ta le r, b y - og h e rre d sfo g e d i Stege, H o th e r H a g e — A l f r e d H a g e s broder - f r e m t r æ d e r en m a r k a n t p e r ­ sonlighed in d e n f o r den p o litiske og ju rid is k e v erd en . H o th e r H a g e , der v a r f ø d t i 1816, h ø rte til kredsen a f 1840ernes u n g e n a tio n a llib e ra le , i hvis an d e n r æ k k e a f fø rere h a n in d to g en sm u k plads, og hvis rene og e ls k v æ r d ig e k a r a k t e r g jo rd e h am a f h o ld t a f alle. U n d e r en ud en lan d srejse i 1 8 4 0 - 1 8 4 2 satte han sig ind i j u r y s y s t e m e t , og h an blev d e r e f t e r p io n e r f o r d e tte system s ind fø relse i D a n m a r k . H a n sk re v bøger o m den k r i m i ­ nelle retsp leje og o m n æ v n in g e r s indførelse og u d a r b e jd e d e lo v ­ u d k a s t h ero m , j f r . n æ rm e r e T roels G. J ø r g e n s e n : R e t s r e f o r m e n

1849 til i d a g , s. 18 f f . H a n sad i den første proceskom m ission a f 1 8 57 og i den store proceskom m ission 1868 m edens k o m m is ­ sionen e n d n u fu n g e re d e . H a n sad i s tæ n d e r f o r s a m lin g , r ig s ­ fo r s a m lin g og f o lk e t in g og rig sråd . 18 59 blev h a n b y - og h e rred sfo ged i Stege, og h an døde 1873.

H O T H E R H A G K

31

(28)

I sin tale i f o lk e t in g e t om sø- og h a n d e lsre tsfo rsla g e t g ik han - som h a n s t æ r k t h av d e a r b e jd e t fo r in d e n f o r den k r i m i ­ nelle retsp leje - ind fo r f r i bevisbedøm m else m o d sat det g æ l ­ dende lo v b este m te bevis, n a v n lig g e n n e m to v id n e r »o v e r e n s ­ ste m m e n d e og udi een t i n g « . H a n f a n d t den f rie bedøm m else m e d alle dens n u a n c e r det eneste sik re g r u n d l a g fo r a t n å f r e m til sagens r ig t ig e afgørelse, og de ik k e - s a g k y n d ig e v id n e r ville u n d e r op reth o ldelsen a f den lo v b este m te b e v isfo rm blive a lt fo r a f h æ n g ig e a f den ju r id is k e f o r m a n d . In d v e n d in g e n h e r ­ im od, a t a n k e r e t t e n H ø je ste re t i sø- og h an delssager som i a n d r e sager m å t t e b e n y t t e det a lm in d e lig e lo v b este m te bevis, v ille h a n k o m m e u d e n o m ved a t in d s k r æ n k e a d g a n g e n til an k e til H ø je s te re t a f sø- og h an d e lssager og iø v r ig t k u n g ive H ø je s te re t en kassatio n sret m e d f o r n y e t b e h a n d lin g a f sagen i Sø- og H a n d e ls r e t te n . I den senere u d v a lg s b e h a n d lin g nåede h an m e d fir e s te m m e r m od tr e a t få in d sat en bestem m else om f ri bevisførelse, m e n bestem m elsen k o m ik k e m ed i den e n d e ­ lige lov. M o d sta n d e n h e rim o d v a r fo r stæ r k .

O v e r r e t s p r o k u r a t o r C. C . A lb e r t i, fø re re n fo r de s jæ lla n d ­ ske b ø n d er og o p r e tt e r e n a f D e n sjæ llan d sk e Bondestands Sparekasse, a n b e fa le d e ligeledes lo v fo r sla g e t, som h a n f a n d t g ik i en f o lk e lig og g ru n d lo v sm æ ssig r e tn in g . H a n v a r inde på, a t Sø- og H a n d e ls r e t te n i K ø b e n h a v n s k u lle v æ r e a n k ein sta n s f o r h an d e lssa ger for hele la n d e t, og a t H ø je s te re t k u n s k u lle v æ re kassatio n sret i disse sager.

F o r h a n d lin g e r n e i f o lk e t in g e t slu tte d e m ed, at der nedsattes et u d v a lg p å 7 m e d le m m e r til at b eh an dle sagen. F o rm a n d blev H o t h e r H a g e , og s e k r e tæ r og o r d fø r e r blev K lein. D e ø v r ig e m e d le m m e r v a r A lb e r t i, A l f r e d H a g e , L. C. L arsen, o rlo g s­

k a p t a jn , senere m a r in e m in is te r O t to H a n s L ü t z e n og grosserer E d v a r d T h u n e .

U d v a lg e t a f g a v allerede den 30. m a r ts 1860 b e t æ n k n in g . D e t v a r , som det m å t t e blive m e d disse k o m p e t e n te u d v a lg s ­ m e d le m m e r , en f o r t r i n l i g b e t æ n k n in g ; m e n den n åede ik k e at k o m m e til b e h a n d lin g i salen p å g r u n d a f rigsd ag en s s lu tn in g .

(29)

D en 1. o k to b e r 1860 f o r e ­ lag d e ju s tits m in is te r Casse f o rslag o m o p rettelse a f en sø- og h an d e lsret i K ø b e n ­ h a v n . D e tte fo rslag h a v d e i m e g e t v id t o m f a n g ta g e t h e n sy n til det i fo rå re ts u d ­ v a lg s b e t æ n k n in g v e d ta g n e - f le r t a ls fo r s la g e t om f r i b e­

visbedøm m else v a r dog ik k e m e d t a g e t — og fø rs te b e h a n d ­ lin g e n blev k o r t. A lle talere g a v u d t r y k for interesse i at f å sagen f r e m m e t h u r t ig s t m u lig t . D e r n ed sattes in te t n y t u d v a lg , og æ n d r in g s f o r ­

slag til anden b e h a n d lin g in d k a ld te s m ed en f rist a f f e m dage.

A n d e n b e h a n d lin g f a n d t sted den 16. o k to b e r 1860. D e r v a r stille t s y v æ n d rin g s fo r s la g , h v o r a f det v ig t ig s t e v a r det a f A lf r e d H a g e , H o t h e r H a g e , L ü t z e n og T h u n e f r e m s a tt e f o r ­ slag om f r i bevisbedøm m else, og h o v e d d e b a tte n k o m da også til a t dreje sig om dette.

H o t h e r H a g e g ik i en læ n g e r e ta le in d f o r den frie bev is­

bed ø m m else; d o m m e re n s k u lle d ø m m e e f t e r sin o v e rb e v is­

n in g , og hans t a n k e og den h ån d , som s k u lle sk riv e d o m m e n , sk u lle ik k e bindes a f lo v b este m te b ev isfo rm e r.

K lein g ik im o d H o t h e r H a g e — d o m m e rn e v a r som alle an d re k u n m e n n e sk e r. N å r m a n løste beviset, v ille der in d tr æ d e v i l ­ k å r lig h e d og u sik k e rh e d , og b o rg e rn e v ille blive p r ø v e k lu d e n .

A lf r e d H a g e lod som så o f te sit t e m p e r a m e n t løbe a f m ed sig. H a n b e t r a g te d e hele loven som d ø d fø d t, hvis m a n ik k e f ik den frie bevisbedøm m else, og h en v iste til, a t h an d e ls r e tte r n e i B elgien, h v o r den frie bevisbedøm m else g ja ld t , h a v d e f o r ­ holdsvis f æ r r e p å a n k e d e d o m m e og f æ r r e d o m m e æ n d re d e i an k e in sta n se n end de a lm in d e lig e civ ile r e tt e r .

A. L. c a s s K

3

(30)

A lb e r t i to g a f s t a n d f ra A l f r e d H a g e s o u tr e r e d e s t a n d p u n k t - det lo v b u n d n e bevis u d e lu k k e d e ik k e , a t h a n d e ls g r u n d s æ t - n in g e r b rag tes i anvendelse v e d sagens afgørelse. Jessen tog sam m e s t a n d p u n k t — r e t s u d v ik lin g e n h a v d e f ø r t m e d sig, at d o m m e rn e fø lte sig m e g e t lid t b u n d e t ved de a b s t r a k t e bevis- regeler.

J u s t it s m in is t e r A . L. Casse, d er i f e b r u a r 1860 h a v d e aflø st R o t w i t t , tog d e r e f te r o rd et. Casse v a r en f r e m r a g e n d e ju ris t , h av d e f r a 18 5 6 v æ r e t ju s titia r iu s i o v e r r e tte n og v a r l ic e n t ia t og dr. ju r . Casse g ik in d fo r det lo v b este m te bevis. H a n f r e m ­ h æ ved e vel n o g e t h ø jtr a v e n d e , a t d en n e b e v isfo rm v a r u d ­ s p r u n g e t a f det d an sk e folks retsb e vid sth e d , m edens det f r a n ­ ske og det belgiske folks retsb e vid sth e d h av d e u d v ik le t sig i r e t n in g a f fri bevisbedøm m else, m e n sagde iø v r ig t klo g e ord om, a t vore dom stole ik k e slavisk v a r b u n d e t til de lo v b este m te beviser, a t m a n ik k e m å t t e o v e r d r iv e s ik k e rh e d sv æ r d ie n a f det i n d t r y k , som d o m m e rn e d an n e d e sig ved at påh ø re v id n e r n e i salen, og u n d e r str e g e d e n a v n lig , at a n k e in sta n se n H ø je ste re t, der ik k e h a v d e den u m id d e lb a r e bevisførelse, ik k e h a v d e m u l i g ­ hed fo r a t følge det f rie skøn over beviset.

D e b a tte n k a ld te også T s c h e r n in g f r e m , der ligesom A lf r e d H a g e to g det sk a r p e s t a n d p u n k t , a t sø- og h a n d e ls r e t s -in s titu - tionens v æ r d i beroede på a n tag e lse n a f den f rie bevisbe­

døm m else.

V e d den e f te r f ø lg e n d e a f s t e m n in g blev æ n d rin g s fo r s la g e t ad § 44 om f ri bevisbedøm m else, der e f t e r § 57 også sk u lle gæ ld e fo r H ø jeste re ts b e h a n d lin g a f in d a n k e d e sager f r a Sø- og H a n d e ls r e t te n , v e d t a g e t m e d 61 s te m m e r m o d 24, og e f te r en tr e d je b e h a n d lin g den 31. m a r ts 1860 g ik lo v fo r s la g e t til la n d s ­ tin g e t. D e n n e v ed ta g else skete m e d 64 s te m m e r m o d 5. B la n d t dem , der ste m te im od, v a r K lein, som u d t r y k k e l i g m o tiv e r e d e sit s t a n d p u n k t m e d f le r t a ls b e s lu tn in g e n om den frie bevisbe­

døm m else.

Første b e h a n d lin g a f lo v fo r s la g e t f a n d t sted i la n d s tin g e t den 7. n o v e m b e r 1860. D e n k o m i a lt v æ s e n tlig t til k u n at

(31)

d reje sig om sp ø rg sm å le t f r i bevisbedøm m else k o n t r a lo v b u n d e t bevis. F ørste ta le r v a r den a f sine f r a n s k e re tsstu d ie r og gallisk e v e lta le n h e d p r æ g e d e h ø je ste re tsa d v o k a t B r o c k , d er b e g y n d t e m e d a t u d t r y k k e sin g læ d e over, a t ju s tits m in is te r e n h av d e g jo r t det fø rste s k r id t til a t o p f y ld e G r u n d lo v e n s b u d om m u n d t lig h e d og o f f e n t lig h e d i retsp leje n . D e rim o d to g h an s t æ r k t a f s ta n d f r a f o lk e f le r ta ls v e d ta g e ls e n o m d e t frie bevis.

D e n stod som et f r e m m e d e le m e n t i lo v fo r s la g e t, og den m a n g ­ lede de f o r u d s æ tn in g e r , som en sådan bestem m else m å t t e v æ re k n y t t e t til, og som f a n d te s i e n h v e r l o v g iv n in g o m f r i bev is­

bedøm m else, n e m lig om tilståelsens b e t y d n in g , om d o k u m e n ­ te r, o m v id n e b e v ise t, om s y n og o m p a rtse d og om disse bev is­

m id lers in d b y r d e s fo rh o ld . S æ rlig f re m h æ v e d e h a n u m u l i g ­ heden fo r H ø je s te re t ved at sk ó n n e f r i t o v er beviset, da denne r e t m å t t e nøjes m e d de døde a k te r . Sø- og H a n d e ls r e ts d o m - m e n e v ille m e d det p erso n lige in d iv id u e lle skøn b live o r a k e l­

ud sag n . B r o c k v ille d og ik k e h e rv e d lade sidde p å sig, a t h an v a r en m o d s ta n d e r a f den frie bevisteori, d e r til h a v d e h a n for m e g e t k o n s ta t e r e t dens g a v n lig e v irk so m h e d , og h a n håbede, a t den e n g a n g s k u lle u d b r e d e sin velsignelse til v o r t f æ d r e la n d ; m e n h a n v ille ik k e v æ r e m ed til et s t y k v æ r k .

O r la L e h m a n n v a r m e g e t h o jt oppe i sin m o d s ta n d m o d den frie bevisbedøm m else og b r u g t e v e n d in g e r , der ik k e le t lad er sig fo rlig e m e d den n e f o r g r u n d s k æ m p e r fo r J u n ig r u n d lo v e n og frih ed e n . D e n b u n d n e bevisbedøm m else h ø r te til det v æ r d i ­ fu ld e ste u d b y t t e a f å rh u n d r e d e r s v irk so m h e d , v a r n o g e t a f vo r bedste å n d e lig e n a tio n a le je n d o m . D e t d e jlig e ord » f r i h e d « øvede sin t r y l l e k r a f t p å h a m , m e n m a n m å t t e ik k e lade sig b e ­ s tik k e a f d et b lo tte n a v n , og o rden e d ø m m e e f t e r » f r i o v e r ­ b e v is n in g « v ille h a n o v e r sæ tte ved » u b u n d e n v ilk å r lig h e d « .

P lo u g , der ta lt e d e r e f te r , f a n d t , a t der v a r tale o m den sæ d ­ v a n lig e m o d sta n d o v e r fo r r e f o r m e r f r a de s a g k y n d ig e s kreds.

De b liv e r le t b an g e, så s n a r t e t n y t p r in c ip s t ik k e r h o rn en e h e rin d , og sige r: L ad os ta g e b r å d e n f r a det. H a n m e n te dog, a t det ik k e v a r r i g t i g t a t f r it a g e H ø je s te re t fo r a t d ø m m e e f te r

35

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ud over varierende tilførsel af kvælstof, fosfor og kalium med husdyrgødning eller handelsgødning medtager forsøgene også behandlinger, hvor de tre næringsstoffer gives

Det er i skovbrugsuddannelsen at kimen til forstkandidatens faglige identitet lægges. Selvom det som nævnt langt fra er alle færdiguddannede kandidater, der i dag arbejder

Engelhardt (1882- 1931), der benævnte sig selv arkitekt og bogtrykker, var pioner inden for dansk design, og hans aktiviteter spændte over hele design- spektret: Et hus på

De øvrige (knapt 60 %) af flygtningene havde haft 50-120 % større disponibel indkomst efter boligudgift, hvis de i stedet havde modtaget kontanthjælp. Kilde: Starthjælpens

Spørgsmålet om ‘enhedsskolen’ kender vi i Danmark helt til og med Højby-udvalgets betænkning fra 1973, der foreslog en sammenlæg- ning af erhvervsrettede og almene

Ud over varierende tilførsel af kvælstof, fosfor og kalium med husdyrgødning eller handelsgødning medtager forsøgene også behandlinger, hvor de tre næringsstoffer gives

Dalgas kontaktede Thomsen på Oldnordisk Museum, men det meste af fundet sammen med sagsakter blev afleveret til museet i Århus.. 49 Oldnordisk Museum/Nationalmuseet har betragtet

I denne periode blev der endnu rejst nogle sten i krattet, skønt tanken om, at det nu skulle til at være. slut, allerede begyndte at komme