• Ingen resultater fundet

Vejledning til opgaver og projekter 2021: Der tages i vejledningen udgangspunkt i Lotte Rieneckers bog: ”Den gode opgave” samt i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensens bog: ”Lærerbacheloropgaven”.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Vejledning til opgaver og projekter 2021: Der tages i vejledningen udgangspunkt i Lotte Rieneckers bog: ”Den gode opgave” samt i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensens bog: ”Lærerbacheloropgaven”."

Copied!
18
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Danish University Colleges

Vejledning til opgaver og projekter 2021

Der tages i vejledningen udgangspunkt i Lotte Rieneckers bog: ”Den gode opgave”

samt i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensens bog: ”Lærerbacheloropgaven”.

Duus, Anne Karin

Publication date:

2021

Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Duus, A. K. (2021, aug. 31). Vejledning til opgaver og projekter 2021: Der tages i vejledningen udgangspunkt i Lotte Rieneckers bog: ”Den gode opgave” samt i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensens bog:

”Lærerbacheloropgaven”. Københavns Professionshøjskole.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

(2)

Tekstilformidleruddannelsen

Vejledning til opgaver og projekter

(Der tages i vejledningen udgangspunkt i Lotte Rieneckers bog: ”Den gode opgave” samt i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensens bog: ”Lærerbacheloropgaven”.)

Professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling Campus Carlsberg

Efterår 2021

Anne Karin Duus

(3)

Indholdsfortegnelse

Emne og problemformulering ...

3

Problemformulering ... 3

Godkendelse af oplæg ... 3

Hvordan skrives opgaven ...

3

Indledning ... 3

Skriveprocessen ...

4

Opgavens opbygning ... 4

Argumentation i opgaver ... 5

Metode- og kildekritiske afsnit ... 5

Sprog ... 6

Visualisering i opgaver på Tekstilformidleruddannelsen ... 6

Akademisk arbejdsmåde og citater ... 6

Henvisning til personlig kommunikation………..….

.

8

Materiale udleveret af underviser………8

Redegørelse………..8

Analyse ... 8

Diskussion ... 8

Delkonklusion……….………..…..9

Konklusion ... 9

Opsætning af opgaver på Tekstilformidleruddannelsen.………...

.9

Forside ... 9

Indholdsfortegnelse……….9

Abstract……….10

Noter til teksten.……….10

Litteratur-/kildeliste….………..……..

10

Kildekompasset………..11

PHBIBLIOTEK……….11

Litteraturliste………11

Eksempel……….12

Bilag………12

Litteratursøgning……….

13

www.bibliotek.dk...13

Kort opsummering……….

16

Litteraturliste……….

17

(4)

Emne og problemformulering Problemformulering

En problemformulering har sit afsæt i, at der er et eller andet i det emne, der er valgt, som ikke rigtig stemmer, som skurrer, som vækker undren, som trænger til at blive ordentligt be- lyst eller forklaret. En problemformulering vil derfor typisk bestå af et eller flere spørgsmål, som den efterfølgende undersøgelse og skriftlige opgave skal levere svar på.

En god problemformulering:

• er interessant for skriveren

• er faglig relevant

• lægger op til brug af kilder

• bygger på, at der er noget, der ikke stemmer, noget der undrer

• kan være i spørgeform. Hvis spørgeform: Så er der et klart hovedspørgsmål + eventuelle underspørgsmål, og spørgsmålene er åbne (hvordan, på hvilken måde), så de ikke bare kan besvares med ja eller nej.

• giver mulighed for argumentation

• er til at konkludere på

• er sproglig præcis

• er kort, under 10 linjer

Godkendelse af oplæg

Til flere af projekterne på tekstilformidleruddannelsen skal der, kort efter at projektforløbet er gået i gang, mailes et oplæg på cirka 1 A4 side til vejleder(-ne), som skal godkende oplægget, sammen med en foreløbig litteraturliste.

Oplægget skal i så fald rumme:

• Emne/problemstilling

• Foreløbig problemformulering

• Foreløbig metode (Fremgangsmåde i forhold til problemstillingens spørgsmål.)

• Afgrænsning

Derudover skal der mailes en foreløbig litteraturliste. (Efternavn, fornavn, årstal, titel, udgivel- sessted og forlag)

(Husk i forbindelse med gruppeopgaver og ved mail af gruppeopgaver: Fornavn, efternavn på alle gruppemedlemmer. Når gruppeopgaver mailes, så mail til alle i gruppen samtidigt med, at I mailer til vejleder(-ne).

Hvordan skrives opgaven Indledning:

Emne/problemstilling: Her begrundes på en kort og faglig måde, hvorfor der skrives om em- net og hvilken problemstilling, der undersøges og hvorfor. Problemformuleringen skal så at

(5)

sige vokse ud af dette afsnit. Afsnittet skrives, så læseren kan fornemme motivationen for emnet.

Problemformulering: Problemformuleringen skal stå klart og tydeligt. Den udspringer af pro- blemstillingen, men skal gengives i fremhævet form.

Afgrænsning: Kort tekst om rammerne for, hvad man vil skrive om, og hvad der falder udenfor eller bliver for stort at medtage. Der skal helst være en begrundelse for de afgrænsninger, der er foretaget. Der kan eventuelt afgrænses i forhold til teori, metode, målgruppe, periode geo- grafi mm.

Metode: Metoden angiver fremgangsmåden i forhold til problemstillingens spørgsmål.

I metoden skal der kort redegøres for, hvordan opgaven vil blive grebet an og hvilken teori, der inddrages. Hvilke underemner skal behandles for at skaffe baggrundsviden og dermed mulighed for besvarelse af problemformuleringen? Hvordan kan der skaffes baggrundsviden, og hvordan vil den indsamlede information blive behandlet og sammenstillet. Metodeafsnittet kan suppleres med et teoriafsnit, som begrundet udpeger og gennemgår teori(dele) og begre- ber.

Eksempel på metode:

Der skal redegøres for, hvordan oplysninger skaffes til veje. Heri kan indgå undersøgelsesmå- der, hvor der:

• læses litteratur om emnet og uddrages, hvad der kan belyse og forklare ens problemstilling ved at redegøre for, analysere og vurdere det læste

• indsamles empirisk materiale som talmateriale, spørgeskemaer, interviews, som bearbejdes og vurderes (evt. statistiske oplysninger)

• findes genstande, produkter, kilder eller andet, som analyseres og vurderes i forhold til problemformuleringen

• arbejdes med designprocesser frem mod et færdigt tekstilt produkt

• eksperimenteres med æstetiske virkemidler, tekstile teknikker, konstruktioner og/eller udtryk, som vurderes i forhold til problemformuleringen

• inddrages viden om farvelære, materialelære mv.

Skriveprocessen Opgavens opbygning

En skriftlig opgave skal rumme:

• de områder, der er nævnt under indledning.

• (gælder kun for professionsbachelorprojektet: et abstract formuleret på engelsk. Et abstract må maximalt fylde 1200 anslag med mellemrum og tæller med i det samlede antal anslag).

• selve undersøgelsen, som skal give svar på problemformuleringen. Den skal rumme redegørelse, analyse, diskussion og vurdering, samt teori- og metodekritiske afsnit.

• Konklusion

(6)

Efter konklusionen kan der indgå en perspektivering og/eller skrives, hvordan en eventuel mundtlig fremlæggelse vil kunne uddybe opgaven.

• serviceafsnit i form af indholdsfortegnelse, som sættes foran selve opgaveteksten, samt litteratur- og kildeliste og liste over eventuelle billedreferencer, der sættes efter selve opgaveteksten men før eventuelle bilag.

Argumentation i opgaver

Det karakteristiske ved en skriftlig opgave ved videregående uddannelser er, at den er en fag- lig undersøgelse af et fagligt problem. Den sætter sig for at undersøge et relevant fagligt pro- blem ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder. Opgaven skal lægge afgørende vægt på dokumentation, argumentation, diskussion og problematisering.

De karakteristiske sproghandlinger i en opgave er ifølge Rienecker:

At argumentere, at begrunde, at bevise, at diskutere, at nuancere, at problematisere, at un- dersøge, at vurdere.

Opgaven skal ikke agitere, anmelde, bekende, belære, lovprise, nedgøre, postulere, underhol- de.

Karakteristisk for den gode opgave er, at den:

• bruger viden formålsbestemt

• går i dybden med èt emne, har et fokus

• har meget belæg, det vil sige begrunder synspunkterne og henter begrundelserne i læst litteratur

• indordner hvert afsnit under hovedformålet

• anvender den indsamlede viden frem for kun at genfortælle den.

Den dårlige opgave:

• refererer viden uden at bruge den til noget

• går ikke i dybden - bringer mange emner på bane

• savner belæg og begrundelser for påstande

• indordner ikke hvert afsnit under hovedformålet

• bærer ofte præg af kladde (forfatteren bruger ikke tid på at gennemarbejde, lave om, tage noget væk, forbedre).

Metode-/kildekritiske afsnit

Der skal i alle opgaver være metode- og kildekritiske afsnit, og disse afsnit må ikke placeres efter konklusionen.

Opgaveskriveren skal forholde sig kritisk til de kilder, der bruges, hvilket Rienecker og Jørgen- sen (Rienecker og Jørgensen 2005) fremhæver. Dette kan gøres ved, at der stilles kritiske spørgsmål til de anvendte kilder. At det undersøges, om der er belæg for kilders påstande. At kilders påstande diskuteres, og at der forholdes sig til, om kilderne indeholder udsagn af gene- raliserende karakter.

(7)

Yderligere kan anvendte forfatteres troværdighed og "status" diskuteres, og hvordan en kilde i forhold til andre kilder kan have troværdighed. Der kan desuden forholdes sig til kildens grad af objektivitet, og hvordan kilden kan forklare noget i forhold til den øvrige undersøgelse.

Metodekritisk skal der svares på, hvorfor den pågældende metode er valgt i opgaven. Hvis der er brugt flere metoder, så skal der redegøres for, hvordan metoderne forholder sig til hinan- den.

Sprog

Sproget i skriftlige opgaver skal være sagligt og fagligt. Der skal skrives i ens eget sprog – der må aldrig skrives af fra andre og lades som om, det er ens egen tekst. Gengives et tekststykke, som stammer fra en anden forfatter eller kilde, så skal det gengives som citat med angivelse af, hvorfra det stammer (se neden for om citater).

Sproget skal være korrekt med hensyn til stavning og tegnsætning. Brug stavekontrollen i tekstbehandlingsprogrammet – men kritisk, stavekontrollen kan ikke gennemskue alle typer af fejl (den kan f.eks. ikke finde fejl i forbindelse med nutids-r, den kan ikke genkende alle slags sammensatte ord).

Med hensyn til tegnsætning henviser vi til Dansk Sprognævns kommaregler i https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/Komma-basisreglerne.pdf

Læs grundig korrektur på opgaven. Få gerne en udenforstående til at gennemlæse teksten.

Visualisering i opgaver på professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, - håndværk og formidling

Visualisering sidestilles med tekst i forhold til både anvendelse og kildeangivelse. Hensigten med visualisering i opgaver er dokumentation og ikke udsmykning, hvorfor en visualisering skal kunne relateres til det, problemformuleringen lægger op til.

Der kræves ikke kildeangivelse, hvis det drejer sig om moodboards eller andet mere omfat- tende inspirationsmateriale, men arbejdes der videre med et eksakt billede, skal kilden angi- ves.

Det vil i eksamensredegørelsen for det enkelte fag fremgå, hvilke krav der er til visualiserin- gens omfang.

Akademisk arbejdsmåde og citater

På Tekstilformidleruddannelsen anvendes den akademiske arbejdsmåde, der dels indebærer en kritisk holdning og dels anvendelse af videnskabelig metode. Det betyder, at al viden er til diskussion, også den viden, den studerende har mødt i undervisningen eller har læst sig til.

Indhold i læst litteratur eller viden, tilegnet fra undervisning/foredrag, bør således anvendes relateret til løsning af opgavens problemformulering. Den videnskabelige metode betyder, at der arbejdes systematisk med et undersøgelsesfelt relateret til problemformuleringen og ar- gumentationen herfor.

Et citat er en ordret gengivelse af et brudstykke fra en anden tekst. Citater bruges til at illu- strere eller underbygge noget, der er skrevet i ens egen tekst. Citater må således ikke træde i stedet for ens egen tekst. Der skal derfor ikke bruges for mange citater, selv om den stude- rende synes, at uddrag af en anden tekst udtrykker problemerne og synspunkterne meget mere præcist, end man selv ville kunne gøre det. Den studerende skal derimod formulere sig i

(8)

egne ord og vendinger. Med andre ord: der må aldrig skrives af, medmindre der er tale om et citat med tydelig angivelse af, at det er et citat. Der må gerne refereres med egne ord fra læ- ste tekster, men sådanne referater må ikke være lange. De skal være korte, klare og skal have mening i forhold til emne og problemformulering.

Det skal tydeligt fremgå af teksten, hvornår der bringes et citat. Dette kan markeres typogra- fisk, ved at skrive citatet med enkelt linjeafstand, med indryk, med citationstegn eller i kursiv.

Derudover skal det angives, hvor citatet stammer fra. Kilden kan angives umiddelbart før eller efter citatet i en parentes eller ved at sætte et tal efter citatet, som henviser til den fodnote, hvori kildehenvisningen er angivet.

Der må ikke laves noget om i citatet. Sætningerne skal gengives fuldstændigt, som de står i forlægget.

I boksene bringes eksempler på måder at citere på:

….Det andet aspekt vedrører, at der er tale om en proces og ikke noget statisk. Erikson (1968b: 22) siger således: [Dette kan også angives som: (1968b, s. 22)]

Identitet er nemlig aldrig noget ”etableret”, aldrig noget, man kommer ”i besiddelse af” i form af en slags personlighedens rustning, aldrig noget statisk og uforanderligt.

Vi har altså ikke en identitet én gang for alle, men…..

(I tekstens litteraturliste vil man kunne finde den fulde titel hørende til Erikson 1968b.)

….Historisk er begrebet ungdommen udviklet sammen med kapitalismen og industrialiserin- gen:

”Ungdommen blev opfundet på samme tid som dampmaskinen. Hovedarkitekten bag sidst- nævnte var Watt i 1765, bag førstnævnte Rosseau i 1762.” (Musgrove 1965: 33)

[Dette kan også angives som: (Musgrove 1965, s. 33)]

1762 var året hvor franskmanden Jean-Jacques Rousseau udsendte sin berømte bog….

(I tekstens litteraturliste vil man kunne finde den fulde titel hørende til Musgrove 1965.)

Emile begynder med følgende karakteristiske ord: ”Alt er godt, som det udgår fra skaberens hænder; i menneskets hænder udarter alt.” 12 Rousseau understregede – lige som John Locke – at fysisk træning….

(I tekstens fodnoter vil man under note 12 kunne læse, hvor citatet er fra. Der skal angives forfatterefternavn, årstal og side. Noterne kan stå nederst på siden.)

(9)

Ifølge Argyris and Schön (1996) omfatter organisatorisk læring alment betragtet ”….some in- formational content, a learning product; a learning process which consists in acquiring, pro- cessing and storing information; and a learner whom the learning process is attributed.” (s. 3)

(I tekstens litteraturliste vil man kunne finde den fulde titel hørende til Argyris and Schön 1996.)

Henvisning til personlig kommunikation

Personlig kommunikation kan være e-mails, interviews, telefonsamtaler mm.

Når der refereres til personlig kommunikation, såsom e-mails, interviews, telefonsamtaler, oplæg, som ikke kan genfindes af andre, så skal der refereres til materialet i teksten, men ma- terialet skal ikke noteres i litteraturlisten.

Eksempler:

Designer Rene Gurskov (oplæg, 19. februar 2021 TFU) oplyste, at ...

Lektor Lars Nilsson (interview, 7. maj, 2019) mener ikke, at … Breve, interviews og mails kan eventuelt vedlægges som bilag.

Materiale udleveret af underviser

I opgaveskrivning må der ikke bruges henvisning til PowerPoints, som er anvendt i undervis- ningen, men der må gerne henvises til udleverede kompendier, hvis kompendiet angives i litteraturlisten under underviserens efternavn mm. med tilføjelsen: [udleveret i undervisnin- gen]

Redegørelse

En redegørelse er en gengivelse af det vigtigste indhold af en tekst og af måden, den er skre- vet på og skal indeholde de vigtigste synspunkter og konklusioner i teksten, så at en læser kan forstå det uden selv at have læst den anvendte tekst.

En redegørelse skal være saglig og må ikke indeholde subjektive holdninger til forfatterens synspunkter. Hvis en redegørelse ikke er saglig, så vil redegørelsen kunne fremstå som utro- værdig.

Analyse

En analyse er en forudsætning for, at man kan komme med væsentlige udsagn, argumenter, fortolkninger, vurderinger og forslag. Det vigtige i opgaven er, hvad analysen bruges til og ikke analysen i sig selv. Analyser er den dokumentation, der bruges, når der argumenteres for, vurderes eller opstilles konsekvenser og handleforslag. Analyse indebærer dels, at der arbej- des ud fra et fagligt blik på begreber, teorier, metoder og dels, at emnet analyseres ud fra et fagligt blik.

Skriv, hvad analysen skal bruges til. Er det belæg for en påstand? Er det som grundlag for for- tolkning?

Diskussion

Et alternativ eller supplement til analyseafsnit er diskussion af for eksempel teorier. Diskussi- onsafsnit viser, at forskellige faglige tilgange til ens emne kan håndteres. Det skal synliggøres,

(10)

hvad diskussionens hensigt er, hvad den bruges til i ens tekst, og der skal kun diskuteres et emne ad gangen. Tydeliggør de synspunkter, der diskuteres, og deres ophavsmænd.

Diskussion kan være at lade teorier forholde sig til praksis (fx undervisning, udstilling..), at lade teorier diskutere et emne indbyrdes og selv at diskutere med teorierne. Diskussion skal bruges til noget, nemlig at argumentere for et synspunkt. En diskussion har kun lille værdi i sig selv.

Husk at konkludere på diskussionen.

Delkonklusion

I længere opgaver kan det være en fordel at anvende delkonklusioner undervejs, der opsum- merer eller resumerer, hvad der er skrevet i de afsnit, der delkonkluderes på. Se i øvrigt punk- terne under konklusion. Disse kan også gælde for delkonklusioner.

Konklusion

Konklusionen skal forholde sig til og baseres på undersøgelsen i opgaven og skal ikke fremstå som en række personlige meningstilkendegivelser. Konklusionen er ikke kun en opsummering eller et resumé af, hvad der er skrevet i opgaven, men:

er svar på problemformuleringens spørgsmål (Hvad ved du nu?)

nævner de præmisser, som konklusionen hviler på

kommenterer de anvendte begreber/kilder/metoder (Kunne de bruges? Til hvad?/hvad ikke?)

• nævner usikkerheder og begrænsninger (Hvor sikre svar har du? Hvad savner du svar på?)

• perspektiverer, peger på større sammenhænge, anvendelsesmuligheder, fremtid for området men åbner ikke op for et nyt emne eller problemstilling.

• vender eventuelt tilbage til indledende konkretisering, eksemplificering, citat.

Opsætning af opgaver på Tekstilformidleruddannelsen Forside

Den skriftlige opgave, der skal være i A4-format og i ”stående retning” og ikke må være opsat i spalter, skal forsynes med en forside med fornavn, efternavn, årgang, studienummer (I en gruppe, så gælder det for samtlige medlemmer i gruppen), vejlederens fornavn og efternavn, opgavens titel og eventuelle undertitel, hvilken type opgave det er, måned og år for afleve- ring. Det samlede antal anslag skal angives på forsiden. (Forside, indholdsfortegnelse, littera- tur-, kilde-, billedreferenceliste og bilag tæller ikke med i det samlede antal anslag. Noter og billedtekster tæller med.)

Forsiden skal være angivet som side 1 og må gerne være illustreret, men ovenstående oplys- ninger skal fremgå af forsiden.

Indholdsfortegnelse

Opgaven skal forsynes med en indholdsfortegnelse med sidetal. Det kan anbefales at lade ens tekstbehandlingsprogram generere en indholdsfortegnelse. Hvis indholdsfortegnelsen udar- bejdes manuelt, bør det tjekkes, at alle overskrifter er enslydende i hhv. tekst og indholdsfor-

(11)

tegnelse, og at der er tydelig forskel i typografien mellem overskrifter/rubrikker og under- overskrifter/underrubrikker. Kun begyndelsessidetal angives.

Indholdsfortegnelsen tæller ikke med i antal anslag, der er til rådighed.

Abstract (indgår udelukkende i professionsbacheloropgaven)

Et abstract er en tekst på engelsk, der gengiver hovedindholdet i ens tekst, hvilket betyder de vigtigste aspekter men ikke nogen irrelevante detaljer. Det skal være en objektiv tilgang, hvor der ikke må tages stilling til teksten. Slutningen skal være med.

Da læseren ikke kender teksten, så skal der skrives om hvem, hvad, hvornår og hvor. Der skal anvendes egne ord, og der må ikke laves citater. Et abstract skrives overvejende i præsens (nutid), med mindre der redegøres for noget, som historisk er beskrevet i teksten. Max. 1200 anslag. Tæller med i antal anslag. Placeres først i opgaven.

Noter til teksten

Noter er kommentarer og henvisninger, som ikke skal indgå i den løbende tekst, men som tæller med i antal anslag. Tekstilformidleruddannelsen anbefaler, at noterne kan stå

• i teksten som parentesnoter

• under teksten nederst på siden som fodnoter.

Det skal altid klart fremgå, hvor man har sine oplysninger fra. Det gøres enten ved direkte at nævne det i teksten eller ved hjælp af noter med henvisninger.

Litteratur-/kildeliste

Der skal altid være kildereferencer i tekster, der bygger på andres arbejde. Uanset om det er talmateriale, modeller, resultater, meninger, vurderinger eller konklusioner.

Hensigten med at udarbejde referencer er:

De skal give dokumentation for den del af teksten, der bygger på andres arbejde, så det er muligt for læseren at identificere, hvad der er resultat af forfatterens egen tankevirksomhed, og hvad der stammer fra andre kilder.

Referencerne skal sikre mulighed for, at læseren kan identificere og genfinde de omtalte do- kumenter.

Der skal desuden oplyses referencer til alle billeder og fotos, der er anvendt. Det kan være en god idé at nummerere billederne i opgaven og opstille listen med billedreferencer i samme rækkefølge.

Anvender du materiale, der er udleveret i undervisningen eller dit eget materiale, så skal du tydeliggøre dette i litteraturlisten.

Ifølge APA 7TH standarden skal kilder, som optager mere end en enkelt linje, være indrykket i næste linje.

Kildekompasset

Det norske kildekompasset er et let værktøj at anvende. Det findes som https://kildekompasset.no/

Her vælges under Referansestiler enten APA 7TH, hvis du refererer direkte i teksten, og til hvordan referencen angives i litteraturlisten, eller APA 7TH tilpasset ”fotnoter”, hvis der gøres

(12)

brug af fodnoter. Bemærk, at kildekompasset skriver fornavne som forbogstav med punktum efter. På Tekstilformidleruddannelsen anbefaler vi at skrive hele fornavnet.

Derpå kan der scrolles ned og klikkes på den enkelte referencetype for at finde ud af, hvordan der skal refereres til den i teksten og i litteraturlisten. På Tekstilformidleruddannelsen anven- des der ikke slutnoter. (EndNote).

PHBIBLIOTEK

Tekstilformidleruddannelsen kan findes under PHBIBLIOTEK. Gå ind via følgende link:

https://www.phbibliotek.dk/da

URL betyder Uniform Ressource Locator og angiver den eksakte adresse, som en side eller en underside har på internettet. (Kig i browserfeltet øverst)

APA står for American Psycological Associations.

Litteraturliste

Efter hele teksten skal der være en oversigt over de kilder, der henvises til i teksten. Omvendt skal også alle kilder/dokumenter/billedreferencer opført i litteraturlisten optræde som tekst- henvisninger. En litteraturliste er ikke en bibliografi, hvor man henviser til baggrundslitteratur og videre læsning, den dækker kun kilder, der er anvendt i opgaven.

Den samlede fortegnelse over referencerne anbringes på Tekstilformidleruddannelsen bagerst i opgaven, men før bilag.

Tekstilformidleruddannelsen anbefaler gruppering i fastformsdokumenter og elektroniske dokumenter. Der laves alfabetisk opstilling inden for den enkelte gruppering. Ved anvendelse af visualisering i en opgave skal der være en separat liste til billedreferencer. Det anbefales at nummerere billederne i opgaven og opstille listen med billedreferencer i samme rækkefølge.

Litteraturhenvisningerne ordnes alfabetisk efter forfatterens efternavn. (Hvis forfatternavn ikke fremgår, så skal titlen stå først. Titlen ordnes efter titlens første ord – dog ikke hvis første ord er Den, En el.lign. – her ordnes efter det næste ord.)

Hvis et værk har to forfattere, hvor første forfatter også optræder som enkeltforfatter til et andet værk, så sættes enkeltforfatter først: Jensen, Peter stilles før Jensen, Peter og Jørgen- sen, Lene.

Ved flere værker af den samme forfatter gælder følgende:

• har værkerne forskellige årstal, ordnes de kronologisk med det ældste først

• er værkerne udgivet samme år, tilføjes der et bogstav til årstallet (1996a), (1996b) etc.

Nedenfor vises et eksempel på en litteratur- og kildeliste delt op i fastformsdokumenter og elektroniske dokumenter. Der vises en antologi med en redaktør, en bog med én forfatter, en bog med to forfattere, en bog, hvor kun et bestemt antal sider er brugt, tidsskriftsartikel, arti- kel fra avis, to bøger udgivet af samme forfatter samme år, tekst, en hjemmeside, tekst fra internettet og andet materiale.

(13)

Eksempel:

Fastformsdokumenter:

Bruhns, Svend (1996a). Bibliografisk verifikation (2. rev. udg.). Klarup: Center for Bibliogra- phical Studies.

Bruhns, Svend (1996b). 27 procent eller svenske og norske tilstande i referencearbejdet. Biblio- tekspressen, nr. 16, s. 461-463

Börjeson, Bengt; Håkonsson, Hans (1998). Truede børn: Socialt arbejde ved anbringelse af børn uden for hjemmet. København: Munksgaard

Dahlin, Ulrik. (2002, 11. februar). Det korte danske liv. Mandagssamtale. Information, s. 3

Fink, Hans (1991) Om identiteters identitet. I: Identiteter i forandring. Kulturstudier 12. Århus:

Århus Universitetsforlag

Korsgaard, Ove (1997). Fra håndens til åndens arbejde. I: Hansen, Bjarne Gorm (red.): Voksen- liv og læreprocesser i det moderne samfund s. 71-74. København: Munksgaard

Rasmussen, Jens (red.) (2012). Pædagogiske teorier (5. udg.). Værløse: Billesø & Baltzer

Winther-Jensen, Thyge; Holm-Larsen, Signe (red.) (2013). Didaktik - Lærerfaglighed, skole og læring, København: U Press

Elektroniske dokumenter:

Retsinformation (5/3-2019). LOV nr 209: Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om fri skoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ung- domsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/209 (lokaliseret 24/8-2021).

Soojung-Kim Pang, A. (1998). Hypertext, the next generation: A review and research agenda.

First Monday , Volume 3 (Number 11).

http://firstmonday.org/ojs/index.php/fm/article/view/628/549 (lokaliseret 24/8-2021)

Bilag

Bilag er materiale, som ikke kan eller skal være med i den løbende tekst. Der skal vedlægges bilag, hvis der skal dokumenteres noget, som er gennemgået i opgaven, og som ikke er angi- vet i litteraturlisten. Det kan være et transskriberet interview. Censor og eksaminator er dog ikke forpligtet til at læse bilag i opgaven.

Overskrider et transskriberet interview det tilladte antal bilagssider, skal der laves aftale med vejleder om håndtering af dette.

Bilagene skal være ordnet med nummerering og sidetal, så der kan henvises til bilagene i tek- sten. Bilag, der ikke er henvist til i selve opgavens tekst, må ikke medtages. (I kravene til de

(14)

enkelte projekter og eksamensopgaver på Tekstilformidleruddannelsen vil det fremgå, hvor mange bilag, der må vedlægges, se Studieordningen.)

Eksempel på bilagshenvisning:

Bearbejdningen af de indkomne spørgeskemaer viste, at over halvdelen af de adspurgte hav- de tilmeldt sig mere end et aftenskolekursus. (Selve spørgeskemaet, se bilag 3 s. 20, resultatet af spørgeskemaundersøgelsen i tal, se bilag 4 s. 22.)

Litteratursøgning www.bibliotek.dk

Brug folkebibliotekernes fællesbase på nettet og bestil bøger hjem til dit lokale bibliotek:

www.bibliotek.dk

Aarhus University Library, Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 NV https://library.au.dk/biblioteker/emdrup/

AU Library, Emdrup er hovedbibliotek for DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannel- se. Buslinjerne 18, 21 og 185 kører forbi AU Library Emdrup. Man kan desuden tage S-toget (linie B eller Bx) til Emdrup station.

Åbningstider

https://library.au.dk/om-au-library/aabningstider/

Kontakt

Telefon: + 45 91 35 64 00 E-mail: kb@kb.dk

Designmuseum Danmarks Bibliotek, Bredgade 68, 1260 K https://designmuseum.dk/

Designmuseum Danmarks Bibliotek er Nordens største inden for design og kunsthåndværk.

Det er offentligt og åbent for alle og er museumsbibliotek, forskningsbibliotek samt hoved- fagsbibliotek for det danske biblioteksvæsen.

Biblioteket er lukket pga. ombygning indtil foråret 2022.

PHBibliotek Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 V https://phbibliotek.dk/da

Er du studerende eller ansat ved Campus Carlsberg, har du mulighed for at komme på biblio- teket uden for den bemandede åbningstid. Du lukker dig ind vha. dit studie-/medarbejderkort.

Adressen er:

Humletorvet 3 1799 København V Tlf. 41899510

E-mail: bibliotek@kp.dk

(15)

KDAK Bibliotek https://kadk.dk/biblioteket

KADK Biblioteket for Arkitektur, Design, Konservering & Scenekunst Danneskiold-Samsøes Allé 50

1434 København K Tlf: 4170 1700

E-mail: bibliotek@kadk.dk Åbningstider:

https://kglakademi.dk/biblioteket/find-vej

Bergs Fashion Library (Trine Andresen har lavet en PowerPointvejledning til Bergs med PrtSc isat, som kan ses på itslearning under Ressourcer). Nedenfor er udelukkende indsat vejled- ning.

Gå på KPIntra.

Tryk på Genveje for studerende og derefter på Bibliotek Tryk på Databaser i den blå bjælke

Tryk på bogstavet B. Og derefter nederst på Bergs Fashion Library Log ind med dit studienummer (uden @kp.dk) og normalt kodeord Tryk OK

Søg på engelsk på dit emne – prøv med flere søgeord og bliv eventuelt mere specifik, hvis der er mange artikler

Tryk på en relevant artikel, og den kommer op. Nu kan du læse, gennem og via DOI (Digital Object Identifier)linke til artiklen.

Log på CFU for at se film (Trine Andresen har lavet en PowerPointvejledning til at se film med PrtSc isat, som kan ses på itslearning under Ressourcer). Nedenfor er udelukkende indsat vej- ledning.

Gå på KPIntra. Tryk på Genveje for studerende og derefter på Bibliotek Tryk på Databaser i den blå bjælke

Tryk på Alle databaser. Og derefter på Film og TV Rul ned og tryk på Mit CFU – Film og TV

Tryk på Klik her for login Tryk på WAYF

Log ind med dit studienummer (uden @kp.dk) og normalt kodeord

Tryk på Københavns Professionshøjskole – Campus Carlsberg, København. Og derefter på Log- in

Tryk på Søg i samlingerne. Og derefter på TV Indtast søgeord: Titlen

Vælg filmen: LYT og SE

(16)

INFOMEDIA Avisartikel (Trine Andresen har lavet en PowerPointvejledning til INFOMEDIA med PrtSc isat, som kan ses på itslearning under Ressourcer). Nedenfor er udelukkende indsat vejled- ning.

Gå på KPIntra. Tryk på Genveje for studerende og derefter på Bibliotek Tryk på Databaser i den blå bjælke

Tryk på bogstavet I. Og derefter nederst på Infomedia Mediearkiv Log ind med dit studienummer (uden @kp.dk) og normalt kodeord Tryk OK

Søg på Titlen. Derefter på Alle år. Og til sidst Landsdækkende dagblade Og artiklen kommer op.

(17)

Kort opsummering:

Generelle retningslinjer for udformning af skriftlige produkter

Opgavebesvarelsen må være inden for det antal anslag eller normalsider, som udmeldes ved udlevering af opgaven. Ved eksamensbedømmelse trækkes der i karakteren, hvis dette ikke overholdes.

En normalside svarer til 2400 typografiske enheder/anslag. Med typografiske enheder me- nes alle tegn, pauser og mellemrum.

Antallet af normalsider refererer til ren tekst.

Forside, indholdsfortegnelse, litteratur-, kilde-, billedreferenceliste og bilag tæller ikke med i det samlede antal anslag. Noter og billedtekster tæller med.

Det er således muligt at indsætte billeder og tabeller, uden at dette tæller med til normalside- antallet.

Krav til layout, tekst og nummerering af opgavetekst:

Format og retning A4 og stående og ikke opsat i spalter

Linjeafstand 1½

Skriftstørrelse på tekst 12 pkt.

Sidenummerering VIGTIGT! Alle sider nummereres, og forsiden skal være side 1.

Forside: - Københavns Professionshøjskole, Tekstilformidleruddannelsen -fornavn og efternavn

- årgang, studienummer (Gælder også for alle medlemmer i en gruppe) - vejlederens/eksaminatorens fornavn og efternavn

- Projektets/opgavens/produktets titel, eventuelle undertitel og hvil- ken type opgave det er (formidlingsfag/kulturfag/andet)

- Afleveringsmåned og -år - samlet antal anslag

- side 1 (Skal dog blot tælle som side 1, det er OK at markere ”usyn- ligt”, at det er side 1)

Litteraturliste: Se kildekompasset for en mere detaljeret gennemgang og læs i ”Vej- ledning til opgaver og projekter 2021”.

https://kildekompasset.no/referansestiler/apa-7th-tilpasset-fotnoter/

- Opstilles i alfabetisk orden efter forfatterens efternavn

Eks.: Forfatterefternavn, fornavn, (årstal), titel, udgivelsessted, forlag

Skal også indeholde andre referencer/kilder, fx besøg/interview samt hjemmesideadresser og referencer til billeder (husk at angive tidspunkt/lokalisering for besøg på hjemmesiden)

Ved brug af artikler fra antologier angives artiklens forfatter og titel og herefter referencer fra den antologi, hvorfra den stammer

(18)

Referencer: Skal fremgå ved brug af citater fra egne og andres tekster på én af følgende måder:

-enten som parenteshenvisning i teksten -eller som fodnote1

Noter: I teksten henvises til fodnoter på samme side

Bilag: Medtages kun, hvis de er nødvendige/relevante for at forstå indhol- det i opgaven.

Litteraturliste til ”Vejledning til opgaver og projekter 2021”

Følgende titler har været anvendt til udarbejdelsen af denne vejledning:

Rienecker, Lotte (1997) med bidrag af Christian Kock, Signe Hedelund & Peter Stray Jørgensen.

Den gode opgave: Arbejdsprocesser og kvalitetskriterier i opgaver på Humaniora. Kø- benhavn: Gyldendal

Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray (2005): Lærerbacheloropgaven. Frederiksberg: Forla- get Samfundslitteratur

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ligeledes skal der tilbydes efterværn i form af en kontaktperson, frem til den unge fylder 19 år, til unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år har været anbragt på eget

I vidensnotatet præsenteres et udvalg af den aktuelt tilgængelige forskningsbaserede viden om hjælpemidler til voksne borgere – herunder også ældre – med nedsat eller

Peter Stray Jørgensen, pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, (CUDiM), Arts, Aarhus Universitet.. Lotte Rienecker, pædagogisk konsulent, Center

Det nationale mål for vejledning er, at den i særlig grad skal målrettes unge med særlige behov for vejledn- ing (her specifikt: unge med ordblindhed) om valg af uddannelse og

Peter Stray Jørgensen, pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, (CUDiM), Arts, Aarhus Universitet.. Lotte Rienecker, pædagogisk konsulent, Center

socialkonstruktivismen tager sig af de ændrede politiske præferencer og rational choice-teorien sig af de langt mere konstante politiske institutioner.. Den foreslåede teori

relevante udbydere med før-efter metro erfaringer i København blevet identificeret og interviewet med henblik på en vurdering af tidsbesparelsen ved etableringen af en metro. 4)

I forhold til OPP er den statslige regulering også fokuseret på både at skabe viden og konkrete værktøjer, men det er ikke lykkedes at producere mange konkrete erfaringer med