SKOVEN 12 UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING

SKOVEN 12 UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING

SKOVEN 12/87 Indhold:

Beskedent fald i hugsten 1986 472

Hugsten blev på 2,2 mill, m³ - et fald på 2,4% i forhold til 1985. Den lavere hugst ses især inden for løvtræet, på Øerne og i de små skove.

Vestjydsk Skovdyrkerforening stiftet 474

På en stiftende generalforsamling d. 10. december stiftedes en ny skov­

dyrkerforening - for første gang i 30 år. På selve dagen modtog man ind­

meldelser for over 1200 ha skov.

EDB-nyt: Test af programpakken Framework II 477

Beskrivelse og vurdering af et administrativt EDB-program, som indehol­

der bl.a. tekstbehandling, regneark, grafikudtegning m.m.

Æren - det fejreste træ 480

Æren er et godt træ for træindustrien, for det har et lyst ved, som ikke mørkner. Råtræet skal være af god kvalitet og med smalle årringe.

Fremtidens natur 482

Skov- og Naturstyrelsen menerat et nøgleord i dansk skovbrug fremover bliver flersidigt skovbrug, men styrelsen lægger betydelig vægt på pro­

duktionssiden.

Studietur til Polen 487

Polsk skovbrugsforskning ligger generelt på et højt niveau. Et af de store problemer er den omfattende forurening i den sydvestlige del af landet, hvor ædelgran og rødgran er helt på vej ud af skovbruget. Der forskes også i frøhvile, marvens fysiologiske aktivitet, indavl m.v.

Svag forbedring i tyske skoves sundhed 492

Arealet med skader i Vesttyskland er generelt faldet en smule i 1987. Der er dog stigende skadeshyppighed blandt løvtræer og i de nordlige dele af landet.

Stikordsregister til årgang 1987 er indsat mellem side 482 og 483.

Kortere artikler:

Leder 467

Om forsidebilledet 468

Nyt sorterings-reglement 471

Kort nyt: Vandreture, stormfald 479

Forskerseminar om skovsundhed 483

Kvinder i skovbrug 484

Litt. i noter: Løvskov, Brændehugst 494

Litt. i noter: Tropeskovene 496

Råtræpriser 498

Bøger til salg 499

Klimastatistik oktober 499

Personalia: /

rjn

å

Nyt ansigt i Skovteknisk

Institut ___________

Ingeniør Carsten Kortegård (40) er pr.

1.12.87 ansat i Skovteknisk Institut.

Carsten Kortegård er uddannet tekni­

kumsingeniør på produktionslinjen og har været ansat på Gremo Internati­

onal, hvor han har forestået udviklin­

gen af Gremos skovmaskinprogram.

Carsten Kortegårds arbejdsopgaver kommer især til at ligge inden for ma- skinvedligeholdelse, udvikling og af­

prøvning af maskiner. Med Carsten Kortegårds ansættelse håber institut­

tet at kunne styrke sin indsats over for skovbrugsejendommene og skovma- skinfabrikanterne med henblik på at bidrage til en velfungerende maskin­

park i skovbruget.

Landbrugsministeriet

Forstkandidat Bjørn Ejlersen, Skov­

teknisk institut, tiltræder 1.1. 1988 en stilling som sekretær i Landbrugsmini­

steriets 1. afdeling, 3. kontor. Han vil her sammen med forstkandidat Chr.

Lundmark Jensen være beskæftiget med kontorets skovbrugssager, som bl.a. omfatter skovbrugets erhvervsø­

konomiske og strukturpolitiske for­

hold - herunder støtteordninger - He­

deselskabet samt læplantning.

Palsgård Savværk

Fra nytår har Palsgård Savværk A/S og Palsgård Træindustri A/S ansat Søren Frimand (44) som direktør.

Søren Frimand er ingeniør fra Odense Teknikum og haren baggrund i salg og teknik i områder beslægtet med træindustri.

Vestjydsk Skovdyrkerforening På den stiftende generalforsamling 10.

december på restaurant Søens Perle i Holstebro valgtes en bestyrelse på fem personer, som kort efter konstituerede sig. Bestyrelsen omfatter:

Gårdejer Bendt A. Sloth, Overgård pit. (Formand).

Gårdejer, landbrugslærer Peter Hav­

skov, Lystlund pit.

Ingeniør Carl Ejner Møller, St. Grå- sand pit.

Skovfoged Bjarne Jensen, Løvstrup pit.

Fhv. fabrikant Erik Rasmussen, Løn­

borg pit. (Næstformand).

Skov- og Naturstyrelsen

Forstkandidat Jørgen Skyum, Skov­

teknisk Institut, har pr. 1.12. 1987 til­

trådt en stilling i driftsplankontoret, Skov- og Naturstyrelsen. Han vil her stå for udvikling af nye EDB-systemer til bl.a. korttidsplanlægning på styrel­

sens ejendomme samt deltage i konto­

rets øvrige driftsplanlægning.

1

Salgschef for

Skovmaskiner lliliill

Henrik Bo Andersen er ansat som salgschef for traktorer og skovmaski­

ner hos Scantrac Danmark A/S i Kol­

ding, som importerer og markedsfører Valmet traktorer, skov- og entrepre­

nørmaskiner.

Henrik Bo Andersen er 43 år, og ud­

dannet som cand. agro, suppleret med HD i afsætningsøkonomi. Han har tid­

ligere bl.a. været beskæftiget hos hos Volvo Danmark A/S som produktchef for traktorer.

Som salgschef får Henrik Bo Ander­

sen ansvaret for salget af Valmet trak­

torer og skovmaskiner i Danmark.

SKOVEN

ISSN 0106-8539 Månedsskrift udgivet af DANSK SKOVFORENING Amalievej 20

1875 Frederiksberg C Telf. 01 24 42 66*

Telex 19765 dsh dk Postgirokonto: 900 1 964 REDAKTION:

Søren Fodgaard (ansvarshavende) Lene Loving (annoncetegning) Træffetider:

Daglig fra kl. 8.30 - 16.30 undtagen onsdag (lukket).

REDAKTIONSUDVALG:

Kammerherre V. Bruun de Neergaard (formand)

Statsskovrider Steffen Jorgensen Lektor, lie. agro.

Jens Dragsted Skovrider

Aa. Marcus Pedersen Forstfuldmægtig Jens Bjerregaard Christensen Direktør Jens Thomsen Abonnement koster for 1988 kr. 280,- (incl. moms) Medlemmer af

Dansk Skovforening modtager Skoven og Dansk Skovforenings Tidsskrift vederlagsfrit.

Stof til SKOVEN's januar nummer må indleveres inden 1. januar - og gerne før.

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Tilmeldt Dansk Oplagskontrol.

Kontrolperiode 1.7.86 - 30.6.87 Oplag: 3673.

Medlem af

Dansk

Fagpresseforening

(T

Forsiden:

Ck

:r

■ * . ■

Juletræet på Københavns Rådhus­

plads er fra Gribskov.

DECEMBER 1987

19. årgang

Tryk:

Juelsminde Bogtryk/Offset Telefon 05 69 38 11

Leder: ^s

//

Å

Løvtræ er life-style

På nu-dansk kan man fristes til at udtrykke, at løvtræ er ’’life-style”. Løvtræ er in - som en markant del af skovproduktionen og skovbilledet.

Regeringens skovlovsforslag vil ved inciterende midler medvirke til sikring af løvtræ i de eksisterende skove. Vi afventer en tilplantningslovgivning, der også vil medføre at løvtræ bliver en del af skovbruget på de landbrugsjorder, der skal plantes til.

Der udvikles og forskes inden for løvskovens kulturmetoder, f.eks. ved et sam­

arbejdsprojekt hvor bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, Skovbrugsinstituttet, Skov­

teknisk Institut, skovejende fonde og Dansk Skovforening deltager.

Vi har for nylig ved et møde hos landbrugsminister Laurits Tørnæs understre­

get vigtigheden af, at kvaliteten i planteskolernes produktion sikres bl.a. igen­

nem en effektiv Herkomstkontrol. Med forventningen om en stigende plante- efterspørgsel i forbindelse med en stigende agerjordstilplantning har vi peget på forskning bl.a. hos Hedeselskabet, hvor man ser muligheden for nye formerings­

metoder bl.a. i eg.

Markedsføringsgloser som ’’life-style” og ”in” har tæt relation til træindustri­

ens produktion og afsætning. Vi kan blot nævne de lyse træsorters plads i møbel- moden, og de ganske høje kvalitetskrav der herfra stilles til råtræfarve og -kvali­

tet. Krav der - hvor de er ekstreme - rammer indtægtsmulighederne både i sko­

ven og på savværket. Opmærksomheden bør henledes på de muligheder, der gennem en forstlig forsvarlig løvtrædrift eksisterer for at undgå de allerværste ek­

sempler på alderdomsbetinget misfarvning såsom rødkærne i bøg og askens brun­

kærne.

Savværkerne gør en stor indsats på et vanskeligt marked, og skovene har måt­

tet acceptere omfattende prisfald for at understøtte denne indsats.

Det er vores håb, at vi nu gennem prisenighed for alle løvtræarter har et godt udgangspunkt for en fornuftig afvikling af sæsonen samt mulighed for en ny sam­

let fremgang.

Det er ikke kun i det meget langsigtede skovbrug, at løvtræ er life-style, men også hos vores kunder i træindustrien.

Det er fundamentalt for dansk løvskovbrug, at der findes industrier, der kan udvikle og forbedre anvendelsen af vores råtræ. Relationerne til møbelindu­

strierne er specielt vigtige i denne sammenhæng. Det er dog også nødvendigt for løvskoven, at der findes en virksomhedsom Junckers Industrier A/S, dersom rå­

vareunderlag har udgangspunkt i de råtrækvaliteter, der dominerer den danske løvskov.

Vi kan konstatere, at den virksomhed, der idemæssigt har rod i skovbrugets store afsætningskrise i 30-erne, er udviklet til at besidde en international posi­

tion, hvor hovedsagelig dansk råtræindkøb for 110 mio. kr. omsættes til en pro­

duktionsværdi på mere end 600 mio. kr., en eksport på over 300 mio. kr. og en beskæftigelse på over 1.000 medarbejdere.

I en tid med svigtende konkurrenceevne fordansk industri har Junckers Indu­

strier A/S igennem life-style-orienteret afsætning af gulve til såvel boliger som sportshaller etableret sig på ganske mange eksportmarkeder. Dette kan ses som en afgrundene til, at virksomheden har overlevet den seneste børskrise som et af de mest stabile papirer.

Løvskoven er en livsstil med et langsigtet perspektiv, og med i denne livsstil hø­

rer også industriens og skovbrugsvirksomhedernes overlevelsesmuligheder.

Godt Nytår

1988 bliver et skovpolitisk meget afgørende år. Vi sender Dansk Skovforenings medlemmer de bedste ønsker for en god jul og et godt nytår. Et år, hvor der bli­

ver god brug for samarbejde og information, der kan give de politiske beslut­

ningstagere det bedst mulige grundlag.

Vilhelm Bruun de Neergaard / Jens Thomsen

Om forsidebilledet

I hele december er de fleste større byer juleudsmykket med store juletræer, granguirlander, træer i butiksvinduet som dekoration - foruden naturligvis udsalgssteder for træer og klippegrønt.

På denne side bringer vi nogle spredte indtryk fra københavnske gader.

Træer og guirlander opfylder i virke­

ligheden to funktioner: De er naturlig­

vis smukke at se på - men hvad der næ­

sten er bedre for skovbruget-det brin­

ger folk i stemning og minder dem om at til julen hører også forskellige pro­

dukter af gran - som de så forhåbentlig køber senere hen til sig selv.

Forsiden viser Juletræet fra Råd­

huspladsen. Det er leveret fra Tru­

strup skovpart på Esrum skovdistrikt og er i år 21 meter højt. Det er 54. gang at Gribskov leverer et træ til Køben­

havns Rådhusplads - men nu er det også slut, fortæller skovrider Lars Toksvig til Skoven.

- Vi har kunnet hente træer fra vore mange moser, hvor der hist og her står selvsaede graner, som får god plads omkring sig. Men i de tørre somre i 70’erne tørrede mange moser ud, og det gik hårdt ud over træerne. En del af rodnettet må være skadet, og de står nu og bliver mere og mere tyndløvede selvom vandstanden er steget igen til det normale niveau.

- 1 en række år har vi kunnet imø­

degå dette ved at fælde flere træer og sætte ekstra grene ind i det træ der stil­

les op, så det alligevel får grene helt til jorden. I år gik der således 15 træer til for at få det ene på Rådhuspladsen.

Men nu er det slut, og der går 10-20 år før vi kan være med igen, slutter Lars

Toksvig. sf

j.1

Figur 1. På lUums Bolighus hænger granguirlander ned ad facaden.

Figur 2. På Strøget er der - som en af de få gader - guirlander med ægte gran i. Til venstre ses en stribe træer på en gesims til lHums bygning.

i

Figur 3. Også Magasin kan være med - ved hovedindgangen fra Kongens Nyton står to store træer på 10-12 meter.

PICKPINE

i El-hydraulisk

%. u 4 2

BRÆNDE- I KLØVER

- til normal stikkontakt.

Arbejdstryk 7 ton.

Fremtidens brændekløver, lille-let og handy kan lev. i flere mod. m. benzin eller elmotor større mod. for anhængertræk m. benzin eller

380 v elmotor arbejdstryk 12,5 ton.

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 08 16 17 33 ASPERA MOTORS - ØSTERBRO 37b - 9000 AALBORG

Jonsered 535 PRO-TEAM DYNAMITE ^RED/WHITE

if

' 5-1

JO

Ved køb af 1 stk.

Tekniske data 535

Cylindeivolume... ... 50,8 cm³ Effekt ved 9000 omd./min.... ... 3,1 hk (2,3 kW) Vægt, ind. 15" sværd og kæde ... 5,7 kg Bremsetid, kædebremse... ... 0,1 sek.

Indhold brændstoftank... ... 0,5 I Indhold olietank... ... 0,33 I Sværdlænger... 30-46 cm (12"-18")

RED/WHITE

giver Pro-Team for din brugte kædesav min.

2 års garanti og fældeskade forsikring Masser af sikkerhed

Varme i håndtag

Anti VIB kæde pris excl. moms

990 ,-

3 . ⁹⁹⁰ ,-

• Kædebremse

• Sikkerhedsskærm

• Afvibrering

• Elektronisk tænding

• Justerbar oliepumpe

• Fangtap for kæde

• Højrehånds beskyttelse

• Gasspærre

• Choker/startautomatik

Importør:

AgamaBL

DANMARK ^A/s

Dreiervej 28 . 7490 Aulum . Telefon 07 47 23 55 Anviser nærmeste Pro-Team forhandler.

Skovbrugsrådgivere til Nicaragua

Danida har i 1982 indgået aftale med Nicaragua om at bistå de nicaraguanske myndigheder med et frøforsyningspro­

jekt inden for skovbrugssektoren.

Som led i aftalen søger Danida til snarlig udsendelse to rådgivere til den nicaraguanske skovfrøbank.

Man har modtaget følgende oplysninger om stillingerne:

1. FORSTKANDIDAT Opgaver:

Rådgiveren skal i samarbe jde med skovfrøbankens nati­

onale stab og de eksterne rådgivere og konsulenter med­

virke aktivt ved gennemførelsen af følgende opgaver og aktiviteter:

- Udvælgelse, registrering, afgrænsning og beskrivelse af de prioriterede frøkilder samt udvælgelse og be­

skrivelse af plustræer til forædling;

- iværksættelse af et forædlingsprogram for fyrrearter­

ne, bl.a. ved udvælgelse og etablering af frøavlsbe­

voksninger og frøplantager;

- anlæggelse og pasning af proveniens- og enkeltfrøfor- søg;

- registrering og udarbejdelse af anlægsrapporter;

- måling, vurdering, sammenskrivning og publicering af data og resultater;

- forberedelse og afholdelse af kurser og forelæsninger for teknikere og studerende fra henholdsvis det nica­

raguanske skov- og miljødirektoratet IRENA (Insti­

tuto Nicaraguense de Recursos Naturales y del Ambi- ente), skovteknikerskolen INTECFOR (Instituto Técnico Forestal) og landbrugsuniversitetet ISCA (Instituto Superior de Ciencias Agropecuarias).

Kvalifikationer:

Forstkandidateksamen; gode engelskkundskaber;

kendskab til spansk er ønskeligt. Ansøgere med erfaring i forsøgsvirksomhed, gerne fra arbejde i Latinamerika, vil blive foretrukket.

2. SKOVTEKNIKER Opgaver:

Rådgiveren skal i samarbejde med skovfrøbankens nati­

onale stab og de eksterne rådgivere og konsulenter med­

virke aktivt ved gennemførelsen af følgende opgaver og aktiviteter:

- Indsamling, udvinding og opbevaring af frø og vege­

tativt materiale af fyrre- og løvtræarter;

- forsyning af frø til de nicaraguanske skovplantnings­

programmer samt forsendelse af frø til eksport;

- kontrol og vedligeholdelse af køretøjer, maskiner, udstyr og lignende;

- kontrol med lager og materialer til forbrug;

- undervisning og instruktion af teknikere fra det nica­

raguanske skov- og miljødirektorat IRENA (Insti­

tuto Nicaraguense de Recursos Naturales y del Ambi- ente) samt elever fra skovteknikerskolen INTEC­

FOR (Instituto Técnico Forestal).

Kvalifikationer:

Skovtekniker- eller forstkandidateksamen; gode en­

gelskkundskaber; kendskab til spansk er ønskeligt. An­

søgere med erfaring i indsamling, behandling, opbeva­

ring og analyse af skovfrø samt kendskab til planteskole­

drift, gerne fra arbejde i Latinamerika, vil blive fore­

trukket.

For begge stillinger gælder følgende:

Personlige egenskaber:

Fleksibilitet, tolerance, tilpasnings- og samarbejdsevne samt evne til at arbejde selvstændigt og udvise initiativ inden for projektets rammer.

Tjenestested:

Managua. Der må påregnes megen rejseaktivitet i landdistrikterne.

Ansættelsesforhold:

Ansættelsen vil være for en periode af to år. Lønnen, der er skattefri, fastsættes efter kvalifikationer og anciennitet.

Fri ud-og hjemrejse, også for ægtefælle og børn. Fri syge-og ulykkesforsikring m.v. Danida kan tilbyde undervisning i spansk samt eventuelt efteruddannelse efter behov.

Ansøgningsfrist: 15. januar 1988.

Ansøgningsskema kan rekvireres via Danidas automatiske telefonsvarer, telefon 01 92 09 88 (hverdage klokken 9- 16), ved tydelig opgivelse af navn, adresse og postnummer samt journalnummer 104. Nicaragua. 6.

Danida

1448 København K

Debat:

4*m

A

Nye sorterings-reglement for uafkortet nåletræ?

Af skovrider T. BRUEL. formand for Danske Skoves Handelsudvalg.

I "Skoven" nr. 11/1987 efterlyser rep­

ræsentanter for Træindustrien et nyt sorterings-reglement for uafkortet nå­

letræ. Det anføres fuldstændig kor­

rekt, at det nugældende system er næ­

sten udelukkende beskrivende og der­

for ikke objektivt målbart.

Det ideale sorterings-reglement bør 1. udvise entydige relationer mellem

skæreudbytte og kvalitetskdasse/-di­

mension og vil således være ideelt for prisafgrænsninger.

2. være objektiv (og nemt!) målbart i sin inddeling ved præcise definiti­

oner af krav til rethed, knaststørrel­

se, afsmalning, årringsbredde, barktykkelse og evt. andre parame­

tre enkeltvis og i kombination. Her­

ved vil eventuelle divergenser kø­

ber/sælger imellem kunne afgøres objektivt.

Et udvalg bestående af 5 repræsen­

tanter fra savværkerne og 5 fra sko­

vene (heriblandt undertegnede) for­

søgte ved en række møder/undersøgel­

ser fra 1983 til 1985 at undersøge mu­

lighederne for at forbedre det nugæl­

dende sorterings-reglement i retning af ovenstående ideal-krav.

Dette arbejde førte ikke til entydige og brugbare resultater og blev derfor stillet i bero indtil videre.

På underskriveren efterlod det føl­

gende indtryk:

1. Det er uhyre tidskrævende for ikke at sige umuligt (jvf. svenske million- kroner-forsøg) på basis af prøve­

skæringer at etablere blot nogen­

lunde tætte korrelationer mellem diverse parametre - for slet ikke at tale om parametre i varierende kombinationer - på den ene side og skæreudbyttet på den anden.

2. Sådanne relationer (selvom de kunne fastlægges) vil kun have mo­

mentan værdi og hurtigt blive slået i stykker af ændret salgsmønster/- muligheder/-priser/-nicher på fær­

digvare markedet.

3. På trods af de åbenbare mangler ved det nugældende sorterings-reg­

lement viser prøveskæring baseret herpå, at standard-skæreudbyttet er klart stigende med stigende kvali­

tetsklasse. Systemet virker altså - stort set.

4. Uafkortet tømmer er en massevare, for hvilken en generel beskrivende kvalitetssortering som den nuvæ­

rende er tilfredsstillende. Har et savværk en nicheproduktion, hvor­

til uafkortet tømmer med bestemte kvalitetsparametre skønnes fordel­

agtig, ja så åbner den mellem Træ­

industrien og Danske Skoves Han­

delsudvalg indgåede aftale dateret d. 30. sept. 1985 (se f.eks. "Skoven­

nyt” 1986 10 d) mulighed for at be­

lønne/straffe sådanne specielle pa­

rametre.

Fra savværksside har det fra tid til anden været nævnt, at indførelsen af nogle målbare parametre (også selvom skæreudbyttet ikke kan korreleres hermed) dog havde den fordel, at man kunne afgøre tvivlsspørgsmål om kva­

litet/pris køber og sælger imellem.

Men det ville da være mærkværdigt, hvis prisen på råtræ skulle hænge på mm-opgørelse af parametre om hvis værdi på skæreudbyttet intet kan siges, løvrigt er et savværk jo fuldstændig frit stillet til ikke at acceptere et parti rå­

træ, hvis klassificeringen ikke findes tilfredsstillende.

Måske kan man via det stigende an­

tal elektroniske måleanlæg, som i disse år indføres på savværkerne, ad åre få empiriske sammenhænge mellem nogle simple parametre (rethed, af­

smalning og måske andre) og skæreud­

byttet. I så fald vil der være al mulig grund til at tage hele sagen op igen, evt. i kombination med andre under­

søgelser.

Men vi skal ikke smide det "snavse­

de” vand ud før vi har noget, der er re­

nere.

SS

■*r

S

Det er vanskeligt at skabe en klar sammenhæng mellem råtrækvalitet og færdigvare — og sådanne relationer ændres til stadig­

hed af markedssituationen.

Beskedent fald i hugsten i 1986

Hugsten er fortsat faldende efter det ekstraordinært høje niveau efter stormfaldet i 1981. Således var den totale hugst i 1986 ca.

2,2 mio. m

, svarende til et fald på 2,4% i forhold til 1985.

Af MORTEN STORM PEDERSEN, Dansk Skovforening.

Hugstopgørelsen fra Danmarks Stati­

stik for 1986 foreligger nu på grundlag af indberetninger fra samtlige skove større end 50 ha samt fra et udsnit af de mindre skove.

Heraf fremgår det, at hugsten i 1986 var 2,19 mio. nr³ mod 2,25 mio. m³ i 1985. Hugstens fordeling til træarter, effekter og landsdele fremgår af tabel 1, Den totale hugst er på 727.000 m³ løvtræ og 1.468.000 m³ nåletræ.

Der er tale om et fald i hugsten for samtlige træarters vedkommende, størst for eg og andet løvtræ, hvor hug­

sten er faldet henholdsvis 6,9% og 6,8% i forhold til 1985. Mindst er fal­

det i nåletræhugsten, nemlig 1,5%.

Totalt udgør faldet 2,4% i forhold til hugsten i 1985 og må således betegnes som beskedent (se figur 1).

Figur 2 viser hugsten fordelt efter ejendomsstørrelse. Det fremgår, at der er sket et fald i hugsten i såvel skove mindre end 50 ha som skove over 250 ha på henholdsvis 5,0% og 2,6%. I skove mellem 50 og 250 ha er hugsten derimod steget med knap 2%.

Gennemsnitshugsten er stort set uændret i forhold til 1985, nemlig 3,0 m³/ha i småskovene, 5,8 m³/ha i skove mellem 50 og 250 ha og 6,4 m³/ha i skove over 250 ha (beregnet på grund­

lag af de bevoksede arealer opgjort af Danmarks Statistik i 1976).

Tabel 2: Procentvis ændring i hugsten fra 1985 til 1986 fordelt til ejendomsstørrelse og landsdel.

Øerne Jylland Ialt

< 50 ha -9,7 -4,4 -5,0

50-250 ha -0,1 2,7 1,9

> 250 ha -3,7 -1,7 -2,6

Ialt -3,5 -1,6 -2,4

Tabel 3: Procentvis ændring i hugsten fra 1985 til 1986 fordelt til træarter og landsdel.

Øerne Jylland Ialt

Bøg -1,5 -5,0 -2,6

Eg -8,6 -1,9 -6,9

Andet løv -1,1 -15,6 -6,8

Nål -5,3 -0,2 -1,5

Ialt -3,5 -1,6 -2,4

Størst fald i hugsten på Øerne Betragtes hugstens fordeling til Jyl­

land og Øerne må det konstateres, at

det største fald er sket på Øerne, fra 906.000 m³ i 1985 til 874.000 m³ i 1986 eller 3,5%. I Jylland er det absolutte Tabel 1. Hugstens fordeling på effekter og ejendomsstørrelse. Enhed: 100 m³.

Øerne Jylland

Under 50 ha

Hele landet Skovens størrelse

50- 250 haog 250 ha derover

Ialt

Bøg

Fiinér- og savværks­

kævler 1149 423 126 237 1208 1572

Industrikævler 1136 430 90 154 1322 1566

Industritræ 207 195 22 30 351 402

Andet gavntræ 18 7 4 5 16 25

Gavntræ ialt 2510 1055 242 426 2897 3565

Brænde i alt 811 418 205 228 796 1229

Skovflis i alt 11 12 3 10 11 23

Ialt 3332 1485 450 664 3704 4817

Eg

Finér- og savværks-

kævler 182 72 18 34 202 254

Industrikævler 142 47 11 21 156 189

Industritræ 35 28 3 3 87 63

Andet gavntræ 28 22 4 3 43 50

Gavntræ i alt 387 169 36 61 459 556

Brænde i alt 160 88 42 32 175 248

Skovflis i alt 3 5 - - 8 8

1 alt 550 262 78 93 641 812

Andet løvtræ Finér- og savværks-

kævler 172 77 28 47 174 249

Industrikævler 168 83 19 40 192 251

Industritræ 108 125 17 23 193 233

Andet gavntræ 10 14 8 5 10 24

Gavntræ i alf 458 299 73 115 569 757

Brsendg j a't 578 275 225 i 40 487 853

Skovflis i alt 21 7 £.^ri 5 22 28

Ialt 1058 581 299 261 1078 1638

Nåletræ

T ammer, bånd, spær 1484 3602 638 788 3661 5086

Lægter, stager,

stakitter 30 96 16 14 95 126

Industritræ 2053 5417 1034 1123 5314 7470

Andet gavntræ 18 115 46 27 60 133

Gavntræ i alt 3585 9230 1734 1952 9130 12815

Brænde i alt 169 979 608 174 366 1148

Skovflis i alt 44 669 43 94 575 713

Ialt 3798 10878 2384 2220 10072 14676

Løv- og nåletræ i alt

■1986 8738 13206 3211 3238 15495 21944

Løv- og nåletræ i alt

_1985 ^{9062 13416 8332 3882 15914 22478}

Industrikævler bruges til gulvtræfabrikation, mens industritræ bruges til cellulose, spånplader, kas­

ser m.v.

fald på 21.000 m³ i 1986, svarende til 1, 6% .

Af tabel 2 fremgår den procentvise ændring i hugsten fra 1985 til 1986 for­

delt efter ejendomsstørrelse og lands­

del. Det ses her, at faldet er mest mar­

kant i skove under 50 ha på Øerne, me­

dens man har oplevet en beskeden stigning på 2,7% i de mellemstore skove i Jylland.

Bøgehugsten udgjorde i 1986 482.000 m\ og nedgangen i bøgehug­

sten fordeler sig stort set ligeligt mel­

lem gavntræ og brænde. Finér- og sav­

værkskævlernes andel af hugsten er steget en smule på bekostning af indu­

strikævler og industritræ.

Det kan desuden bemærkes, at flis­

hugsten, der blev halveret fra 1984 til 1985, igen er steget fra 1.100 m³ til 2.300 m³ i 1986.

Faldende gavntræandel i eg og nål Gavntræandelen i egehugsten er fra 1985 til 1986 faldet fra 74% til 68%.

Fordelingen mellem de enkelte gavn­

træeffekter er stort set uændret.

Også i nåletræhugsten kan der kon­

stateres faldende gavntræandel fra 90% i 1985 til 87% i 1986. Tømmeran­

delen udgør fortsat 35% af totalhug­

sten. Dette er markant lavere end før 1981, hvor der var ca. 50% tømmer.

Betragtes den relative ændring i hugsten fordelt til træarter og lands­

dele (tabel 3) bemærkes, at faldet i hugsten er ujævnt fordelt mellem landsdelene. Flugsten af bøg og andet løvtræ er først og fremmest gået til­

bage i Jylland, medens hugsten af eg og nåletræ har vist den kraftigste ned­

gang på Øerne.

Figur /.

4000

H u g s t e n 1 9 8 0 - 1 9 8 6

fordelt til træarter

Nål

C

3000 Eg

Bøg

O 2000 -

000

u

I

1980 1981 1982 1983 1984 1985

H u g s t e n 1 9 8 0 — 1 9 8 6

fordelt til ejendomsstørrelse

1986

250 ha

< 50 ha

R

3000

H

o 2000

1000 -

1982 1983 1984 1985 1986

1981 1980

Bøgetræ

Hugstens procentiske anvendelse 1986

(33%)—

(33%)

g Sawærkskævler [| Industrikævler j | Industritræ

Brænde

'—(26%)

(31%)-

/ (34%)

Nåletræ

Hugstens procentiske anvendelse 1986

Tømmer [] Cellulosetræ [ j Spånpladetræ

| Kassetræ [Q Brænde j | Skovflis -(6%)

(8%H

s*)

(10%)-' ^-(10%)

Vestjydsk Skovdyrkerforening stiftet

På den stiftende generalforsamling indmeldte 42 skovejere med 1225 ha skov sig. Baggrunden for oprettelsen er at man ønsker at skovejerne skal kunne vælge mellem to firmaer til skovpasning.

*T . r

r

i 1

Sk*

w

id

VT<7 den stiftende generalforsamling i Vestjydsk Skovdyrkerforening var der mødt 59 skovejere. Med den ny forening har skovejere over hele landet mulighed for at få bistand fra en skovdyrkerforening.

- Her i Ringkøbing amt er størstedelen af skovarealet 1. generations tilplant­

ninger på mellem 30 og 50 år. Som sta­

tens tilsynsførende i en del af området kommer jeg i mange skove, og jeg ser her et stort behov for tynding og pleje af skovene.

Det var for skovrider J.E. Hand- berg, Klosterhedens statsskovdistrikt, en afgrundene til at han havde anbefa­

let at der blev etableret en skovdyrker­

forening i Vestjylland. Udtalelsen faldt på den stiftende generalforsam­

ling i Vestjydsk Skovdyrkerforening, som fandt sted i Holstebro den 10. de­

cember. Handberg var inviteret med som dirigent (og han indmeldte sig iøv- rigt senere med sin egen skov).

- En anden grund til at oprette en forening er at jeg mener at der overalt i landet bør være en valgmulighed for skovejeren når han skal have sin skov passet. Jeg vil godt understrege, at vi alle her i Vestjylland skylder Hedesel­

skabet meget, men der bør være en mulighed for at vælge mellem to orga­

nisationer, sluttede skovrider Hand­

berg.

I generalforsamlingen deltog 59 vestjyske skovejere (samt 11 repræ­

sentanter for andre skovdyrkerfore- ninger og pressen). Inden aftenen var omme havde den ny forening modta­

get indmeldelser fra 42 skovejere med ialt 1225 ha skov tilknyttet. Forenin­

gen vil herefter ansøge om statstilskud til konsulentens løn.

Ejes og ledes af medlemmerne Initiativet til stiftelsen af foreningen var kommet fra De danske Skovdyr- kerforeninger i samarbejde med en­

treprenørfirmaet DT Skovservice i Holstebro.

Skovdyrkerforeningernes formand, skovejer Evald Nygård, Galten, for­

talte om en lokal skovdyrkerforenings virksomhed og sagde bl.a.:

- Jeg mener at styrken i vores form for forening er at den ejes og ledes af medlemmerne. Hvert medlem be­

stemmer selv hvilke ydelser de vil modtage.

- Vores virksomhed har traditionelt

især omfattet vejledning, men i de fle­

ste foreninger har vi også en entrepre­

nørafdeling, som tilbyder at udføre ar­

bejder i skoven. I dette tilfælde vil vi dog kun stille konsulenten til rådig­

hed, idet vi går ind i et samarbejde med DT Skovservice, som allerede passeren række skove i området. Men der er kun tale om et samarbejde, for vore medlemmer kan få udført arbej­

det af andre entreprenører, ligesom DT Skovsevice kan arbejde for andre end vore medlemmer.

- Alle landets 15 skovdyrkerfore- ninger tæller ialt over 6.000 skovejere eller over ^]A af landets skovejere. For­

eningerne er gået sammen i De danske Skovdyrkerforeninger med et sekreta­

riat i København. Sekretariatet haret beskedent omfang - og det laver ikke flere opgaver end det bliver bedt om.

Esper Thygesen, den ene af de to in­

dehavere af DT Skovservice fortalte om firmaet. Det er startet i 1980 med entreprenørvirksomhed og har senere også taget råtræhandel op. De havde efterhånden følt et behov for en uvil­

dig rådgivningsorganisation, så de selv

kunne koncentrere sig om entrepre­

nøropgaverne. Derfor havde de valgt at gå ind i et samarbejde med skovdyr- kerforeningerne.

Hvor meget hæfter man for?

Efter disse indledende foredrag var der gennemgang af forslagene til ved­

tægter og kontingent, og undervejs var­

der en livlig debat. Der var bred enig­

hed i forsamlingen om det væsentlige i at der var en valgmulighed for skoveje­

ren. Der var også stor respekt om He­

deselskabets arbejde, og der faldt in­

gen uvenlige ord om selskabets virk­

somhed.

Der var spørgsmål omkring reglerne for optagelse af selskabsplantager, som har mange enkeltejere. Mange in­

teresserede sig for hvor meget de kan komme til at hæfte for - det er fastsat til 2 gange det årlige kontingent plus tilsynshonorar. Disse blev senere fast­

sat til 250 kr. pr. medlem plus 20 kr. pr.

ha, hvis man har haft besøg af konsu­

lenten. En 20 ha plantage hæfter såle­

des højst for 1300 kr. Gæld herudover må banken og andre kreditorer hæfte

for.

Efter gennemgang af disse mange tunge emner var der lejlighed til at tygge over sagen over en kop kaffe, mens der blev indsamlet indmeldelser.

De nyindmeldte medlemmer god­

kendte herefter forslagene til vedtæg­

ter og kontingent eenstemmigt. På op­

fordring fra skovrider Handberg blev der dog indføjet et ”d” i Vestjy(d)sk.

Der blev valgt en bestyrelse, en fore­

ningsrevisor og folkevalgte revisorer.

Og efter to en halv times debat var foreningen så stiftet - og det er første gang i 30 år at der er blevet grundlagt en ny skovdyrkerforening. Herefter forestår ansættelse af en konsulent og godkendelse af vedtægterne i Land­

brugsministeriet for at opnå tilskud.

tf

AKKERUP PLANTESKOLE 5683 HAARBY Telefon (09) 73 10 58 Skov-, læ- og hækplanter

Tilbud afgives gerne.

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Før fældning....

Opstamning og topkapning af overstandere. . tjLL

Hurtigt, effektivt, skåner underskoven. ^

Pyntegrøntklipning i store højder - Kogleplukning. S ^1/

EGELUND TRÆPLEJE v/ALLAN BO JENSEN

Vejruphuse 32 - 5471 Søndersø - Tlf. 09 83 17 76 - Biltlf. 042 90 776 j ■ |o)

ru M

CJ

<J \J.

Vi ønsker vore kunder glædelig jul og

godt nytår

KAJ DANIEL HANSEN Jb

AUT. KLOAKMESTER å|

HERSLEVVEJ 25 - 5900 R U D K Ø B I N G 8 TELF. 09 5715 87 Biltlf. 049 63887

&

Den enestående plantebeskyttelse

Somerford

Giver bedre vækstbetingelser gennem

* højere luftfugtighed

* højere lufttemperatur

* højere kuldioxidkoncentration Giver en slagfast beskyttelse mod

* vildtskader

* frost

* tørke

* stærk vind

* konkurrerende vegetation Markedets bedste planteværn for

* skovbrug

* løvtræsplantninger

* blandskovsbevoksninger

* værnskov

* forkulturer

* specialplantninger

* læbælter

* parker og rekreative anlæg

* alléer

* golfbaner

* villahaver

* osv. osv.

TFIOMTEL Trincomtel - Trading Strømsvej 4 - 2100 København 0

Tlf. 01 20 40 66

&

ff. Mm

m .

V

Test af programpakken Framework II

Med mellemrum vil Skovforeningen anmelde et relevant EDB-program i disse spalter. Denne gang skal Framework II omtales som eksempel på et administrativt program med mange forskellige funktioner.

Af konsulent LEIF JØRGEN MADSEN, Dansk Skovforening.

EDB-nyt: /

At et program er relevant vil her sige, at det i særlig grad er interessant enten i forbindelse med skovbrugets spe­

cielle driftsopgaver eller i forbindelse med de relativt små administrationer, der er normalen indenfor skov/gods­

drift.

Tidligere artikler har omhandlet ESRUM (målelisteprogram, se bl.a.

Skoven nr. 12, 1985) og SKOVKAT (bevoksningsregisterprogram, Skoven nr. 2, 1987).Denne gang er emnet et decideret administrativt program.

Denne artikel retter sig især mod den mindre erfarne bruger, men en del EDB-tekniske udtryk har ikke kunnet undgås. Er der tvivl om forskellige for­

hold, svarer Skovforeningen gerne på spørgsmål eller demonstrerer de pro­

grammer, vi har i huset.

Integrerede programmer

At et program er integreret vil sige, at det består af forskellige dele, der kan samarbejde og/eller arbejde sidelø­

bende. Framework II er et sådant pro­

gram: Det indeholder tekstbehand­

ling, regneark, database, grafik m.m.

Regnearket kan hente sine data i data­

basen. En graf kan tegnes efter regne­

arkets beregninger. Hele molevitten kan herefter sættes ind som del af en tekst.

Normalt er det forbundet med større eller mindre vanskeligheder at kombinere enkeltprogrammer af for­

skelligt fabrikat. En af de store fordele ved et integreret program er, at denne barriere er overvundet. Endvidere er enkeltprogrammer naturligvis forskel­

lige m.h.t. deres betjening. De inte­

grerede programmer vil derimod have ligheder i betjeningen af de enkelte delprogrammer.

I Framework er dette princip fulgt særligt omhyggeligt. Et eksempel: Et bogstav eller et helt ord i en tekst skal slettes, to felter i et regneark skal slet­

tes, en hel database på skærmen skal slettes, en fil på disketten skal slettes

h P P t ' i a t _____ ' J I M ' e t K o r r i g e r H å n d t e r F . ' - s r T e F s t C i f i e r [m i e a 1 f o r d e l i n g ] =

E B e v o k s e t a r e ;

4 D r i f t s k l a s s e i h a . F o r

Es; BaEBBE3BlE[]---

829,^ch 274 ,15

v e d m a s s e f i g u r e r e r u n d e r d r i f t s k i a s p e n e s v e d m a s s e f i s L ø U 1 9 6 8 - 7 7 ; e n d e l i g

d r i f t s k l a s s e B Ø G i f e l t e t B Ø G 1 8 5 8 - 6 7 ,

i i i k j j g g g g H

A f b r y d N y s i d e p å p r i n t e r

--- U e n t e f t e r h v e r s i d i S k a b e 1 o n

► F o r m a t o p s æ t n i n g

► K o n t r o l i r m i i g h e d e r

► D e s t i n a t i o n f o r u d s k r i f t

► U d s k r i f t s r n u . 1 i g h e d e r

) edrri a s s øf ord e 1 ,i ng

( p y n t e g r ø n t u d e l a d t )

æae

B e g y n d e r u d s k r i f t a . f m a . r k e r e d e r a . r n m e C r )

Skærmbillede, der viser Frameworks "skrivebord”. Til venstre skimtes noget af et regneark. Midtfor ses en ramme, der i forbindelse med en tekst indeholder grafik.

Til højre er udskriftsmenuen rullet ned.

osv. I alle tilfælde er proceduren den samme: Udpeg det, der skal slettes og tryk på Dclete-knappcn.

Denne konsekvente linie gør, at har man blot lært noget af Framework, kan man ofte regne ud, hvordan en an­

den situation tackles.

Kort om Framework

Når programmet kaldes, dukker der en tom ’’skrivebordsplade” op på skærmen. Her opretter man et doku­

ment (kaldes: en ramme), der kan være beregnet til tekst, regneark, data­

base osv., eller man henter et gammelt dokument frem, der skal arbejdes vi­

dere med.

Der kan være flere dokumenter på skrivebordet på én gang, og de kan ligge hen over hinanden eller være ad­

skilte. Se figuren.

Ved siden af ’’skrivebordet” har man sine arkivskuffer (= disketter og harddiske). Herfra hentes dokumen­

terne, og her kan de gemmes til senere brug.

Øverst på skærmen ses en linie med overskrifter til grupperne af komman­

doer. Ved at vælge en overskrift - f.eks. ’’Grafik” - ruller et gardin ned med menuen over kommandoer, der vedrører grafik. Nogle af valgene kan evt. være overskrift til en undermenu med mere specifikke kommandoer.

Tastaturets 10 funktionstaster bruges til særlige aktiviteter: ’’Hjælp”, ’’Ko­

piér”, ’’Flyt” m.v.

Arbejdsform

Framework er et utroligt omfattende program. Alligevel er det tilfredsstil­

lende at arbejde med ikke blot for den erfarne bruger, men også for den mindre erfarne (derfor denne anmel­

delse).

Den nye bruger af programmet må dog først lære princippet i at arbejde i rammer (= frame-work). Det kan an­

befales at starte med et kursus eller at gennemarbejde den medfølgende ind­

læringsdiskette.

I sin enkleste form arbejdes blot

med én ramme - som kan være et reg­

neark, en tekst, en database m.v.

Dette giver 2 niveauer: Arbejde med rammen og arbejde / rammen.

Arbejdet med rammen er f.eks. at navngive den og at gemme den på dis­

ketten. Ved at hoppe et niveau ned, kommer man ind i rammen, og her kan teksten skrives, tal fyldes i regnearket osv. Med denne enkle arbejdsform kan den mindre erfarne bruger klare sig vældig fint.

En ramme kan imidlertid indeholde andre rammer, der igen kan indeholde rammer osv. Selvom dette giver flere niveauer at holde styr på, er der to for­

dele ved dette:

1. Man kan sammensætte en tekst af forskellige rammer med henholds­

vis egentlig tekst, regneark, databa­

ser og grafik (jvf. figuren).

2. Man kan lave en ’’sagsmappe”: Til et givet projekt hører f.eks. et par regneark, en større tekstbeskrivelse samt et par breve. Hele molevitten sættes ind i én ramme, der navngi­

ves og gemmes på disken.

De enkelte programdele

En generel regel om integrerede pro­

grammer er, at man normalt kan få flere faciliteter ved at købe særskilte programmer. Der er dog et par vigtige forbehold.

For det første gælder reglen ikke al­

tid. IBM’s Tekst Assistent har som ek­

sempel ikke så mange faciliteter som Frameworks tekstbehandlingsdel.

For det andet gælder reglen kun, hvis der ikke integreres. IBM’s PCTekst 4 har således lidt flere facili­

teter end Frameworks tekstbehand­

lingsdel; men skal man f.eks. flette adresser i et brev med et adressekarto­

tek i en database, er dette noget enk­

lere i Framework.

Tekstbehandling

Frameworks tekstbehandling kan det, som stort set alle gode programmer på markedet kan. Vigtigst er det, at man følger et princip om, at teksten på skærmen fremtræder præcis sådan, som den udskrives. Er der valgt fed skrift, kursiv, indrykning, lige højre­

margen osv. ses dette direkte på skær­

men.

Blandt programmets faciliteter kan nævnes: Ord og afsnit kan rykkes rundt og kopieres. Søgning/erstatning af ord. Stavekontrol (dog medfølger kun en engelsk ordbog!?). Tekst og data kan hentes ind fra andre delpro­

grammer - herunder fletning med da­

tabaser. Printersideskift kan vises.

Indholdsfortegnelse kan laves. Betin­

get sideskrift er muligt. ’’Bløde” bin­

destreger kan indsættes. Automatisk afsnitsnummerering kan vælges. Ud­

skrift af et dokument, mens der arbej­

des på et andet.

Manglerne er den ufleksible tabula­

tor, den p.t. manglende danske ord­

bog til stavekontrollen, og at deling af lange ord ved linieskift ikke automa­

tisk foreslås.

Regneark

Også regnearket ligner meget de øv­

rige gode regneark på markedet. En fordel er, at i stedet for at referere til f.eks. feltet Cl kan man vælge at refe­

rere til NPR.BØG (rækken NPR og kolonnen BØG).

Regneformlerne kan opbygges en­

kelt med almindelige matematiske ud­

tryk eller meget komplekst med pro­

grammeringssproget FRED (se ne­

denfor), og der er et utal af matemati­

ske, økonomiske og logiske funktioner til rådighed.

Regnearkets felter kan gives for­

skelligt antal decimaler, foranstillet møntfod, fremtræde som procenter og/eller med eksponent. Tekstfelter kan underkastes i princippet alle tekst­

behandlingsfunktionerne. Tal og formler kan i øvrigt også underkastes tekstbehandlingens søg/erstat-funk- tion.

Database

Databasen er til gengæld ikke særligt imponerende. ’’Database” er nok for flot en betegnelse - ’’kartotek" er bed­

re. Der kan hentes data fra de øvrige programdele, og der kan sorteres. År­

sagen til denne fattigdom skal nok sø­

ges i, at samme softwarehus udbyder det meget stærke databaseprogram dBASE II/III, med hvilket Frame­

work til gengæld har en meget smerte­

fri udveksling.

Grafer

Graferne er vældig gode. De er tillige nemme at frembringe, og man kan frit vælge akseinddelinger, titler o.1. Mere specielle tilretninger er til gengæld me­

get vanskelige eller umulige. Der er mange typer at vælge imellem - herun­

der søjle-, cirkel-, linie- og punktgra­

fer. Graferne kan udtegnes såvel på printer som på plotter.

DOS-adgang

Der er en særdeles nem adgang til at udføre DOS-kommandoer, uden at det er nødvendigt at afbryde Frame­

work først.

Kommunikation

Framework indeholder en kommuni­

kationsdel. Den er ikke testet, men in­

deholder mulighed såvel for kommu­

nikation via modem/telefon som via fast ledning til anden PC’er.

Programmeringssprog

Framework indeholder programme­

ringssproget FRED. Det kan anven­

des, som man ville anvende et andet programmeringssprog, f.eks. PAS­

CAL, men kan alligevel ikke siges at have berettigelse i sig selv. Derimod er det et meget kraftfuldt hjælpemiddel i forbindelse med den erfarne brugers arbejde med regneark og makroer.

Udveksling med andre programmer Framework kan udveksle data med an­

dre programmers filer, hvoraf de vig­

tigste er Lotus 1-2-3, dB ASE II/III.

Word-Star og aim. tekstfiler.

Manualen

Manualen er rimeligt god; men når man først er kommet igang, vil man sjældent have brug for den, fordi

- man kan rode rundt i menuerne, til man finder den rigtige kommando.

- man som nævnt ofte kan regne ud, hvordan man skal udføre en ny funktion p.gr.a. den indbyggede lo­

gik.

- man med funktionstasten ’’Hjælp”

har adgang til en ret omfattende skærmvejledning, der så vidt muligt selv slår op på det aktuelle sted.

- Fejlteksterne er rimeligt informati­

ve.

Får man alligevel tastet noget for­

kert, har man altid mulighed for at for­

tryde den sidste handling.

Brug af internt lager

Framework opbevarer hele det doku­

ment, der arbejdes med, i arbejdslage­

ret. Dette mærkes ikke ved alminde­

ligt brug; men man skal ikke regne med, at et helt bevoksningsregister el­

ler et komplet regnskab kan rummes med mindre et udvidelseskort til hu­

kommelsen anskaffes.

Foreligger bevoksningslisten imid­

lertid som dBASE-fil, kan Framework arbejde fornuftigt med den. Et be­

stemt udvalg af poster, f.eks. hvor træ­

arten er BØG og alderen over 120 år, kan således nemt hentes ind.

Generel kritik

Framework er i forhold til sine mange faciliteter brugervenligt og let at an­

vende. Alene databasedelen er måde­

lig - til gengæld vil en kombination med dBASE III være særdeles kraft- fuld (og dyr!).

Programmet er indrettet, så man kan ’’vokse” med det. Den mindre er­

farne bruger kan ledes rundt i pro­

grammet og behøver ikke at blive for­

virret over de mere avancerede facili­

teter - den mere erfarne kan skyde fra hoften.

Står man overfor et større program­

indkøb. bør det overve jes, om ikke et integreret program er sagen. Har man

i forvejen f.eks. et tekstbehandlings­

program, skal man dog erindre sig ulempen ved at skulle lære et nyt pro­

gram at kende.

Pris

Vejledende udslagspris er ca. 7.500 kr.

Skovforeningen kan imidlertid til sine medlemmer formidle programmet til en pris af ca. 6.500 kr.

Der er dog også andre gode integre­

rede programmer på markedet, og Dansk Skovforening kan formidle de fleste til en fordelagtig medlemspris.

Kort nyt

Vandretursfoldere genoptrykt Dansk Skovforening har med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen udgivet vand- retursfoldere fra 14 private skovejen­

domme over hele landet. Tre af disse har i en periode været udgået, men kan nu fås igen. Det drejer sig om:

Skjoldenæsholm og Bidstrup Vallø

Corselitze

Folderne udleveres gratis på biblio­

teker, turistkontorer, rejsebureauer m.v.

Stormfald i Nordfrankrig

Den meget kraftige storm natten mel­

lem den 15. og 16. oktober førte til et betydeligt stormfald i Bretagne og Normandiet.

Værst gik det ud over Bretagne,

hvor det skønnes at 6 - 6,5 mill, m' er væltet eller 6 - 7 gange normal hugsten.

Værst ramt er bevoksninger af bøg, poppel og kastanie, hvorimod ege- og fyrrebevoksninger er ramt i langt mindre grad.

Stormfaldet i Normandiet omfatter 0,5 mill, nr', hvilket udgør 70% af den årlige hugst.

Det forventes, at der indføres im­

portrestriktioner for råtræ i regionen, ligesom der gives offentlig støtte til transport og lagring af det stormfæl­

dede træ.

Stormfaldet kommer efter al sand­

synlighed til at påvirke hårdttræ-mar- kedet ikke kun i Frankrig, men også i Tyskland og Spanien. Spanske opkø­

bere har allerede aflagt besøg i Bre­

tagne for at sikre sig tilstrækkelige rå­

træmængder. Britiske og tyske opkø­

bere har ligeledes vist interesse.

Stormfald i Sydengland

Samme storm som forårsagede et bety­

deligt stormfald i Bretagne hærgede også det sydlige England. Den seneste opgørelse peger på et stormfald af størrelsesordenen 3 - 4 mill, nr , hvil­

ket er mange gange den årlige hugst i området. Det er især gået ud over løv­

træet med bøg, valnød og kastanie som de værst ramte. Der findes i øjeblikket ikke nogen opgørelse over den volu­

menmæssige fordeling mellem disse træarter.

Erik Elingaard-Larsen,

Danske Skoves Handelsudvalg Kilde: EUWID, nr. 47, nov. 1987.

Swebo Flisfyr

Fra villa til industri

- fra 65.000 kcal. til 300.000 kcal.

Skovteam a/s

Gjerrild - DK-8500 Grenaa - Tlf. 06 38 42 55

Æren, det fejreste....

Æren er et godt træ for træindustrien, fordi veddet kan tåle lys uden at mørkne. En god afsætning af ær stiller dog også krav til skovene.

Af direktør KNUD SVINDING, Ferritslev Savværk A/S.

Et indlæg fra undertegnedes side kan selvsagt ikke handle om dyrkningsme­

toder eller hugstbehandling, men ude­

lukkende om de krav og ønsker indu­

strien har til træsorten.

Jeg har med interesse, lidt på af­

stand, fulgt den debat som har fundet sted vedrørende tilvæksten af ahorn, og skovfolks forventninger hertil. Jeg har med stigende forundring noteret mig, at flere betragter træsorten som ukrudt og dermed som uanvendelig in­

denfor møbelindustrien.

En sådan holdning og misforståelse af æren og den rolle som den kan komme til at spille i fremtidens råvare­

forsyning, vil jeg gerne være med til at ændre.

Skuer man tilbage i tiden, vil man se, at æren har spillet en stor rolle in­

denfor finere møbelkunst (se blandt andet skuffesider, indlæg af særlige fine træsorter i sirlige mønstre, musik­

instrumenter m.m.), en rolle som ab­

solut ikke er udspillet, hvis både skov og træindustri vil det.

Ærens fordele, fremfor mange an­

dre hårde træsorter - herunder blandt andet bøgen - er, at den kan tåle lys uden at mørkne. Den bibeholder sin fine, lyse og sarte farve, som - rigtigt anvendt - fremhæver det rigtige møbel i det rigtige design som noget værdi­

fuldt.

Hvis skovbruget beslutter sig til at tro på æren, og tro er en betingelse, bør man efterleve følgende simple krav:

Kvalitet

Kvaliteten af ær skal være A og B, med vedhængende C (i den bedste ende) i en diametergruppe på 30 cm og op.

(Undtagelsesvist kan man gå ned til 25 cm, forudsat rene og rette småstam- mer velegnet til listefremstilling eller lignende).

Hvad knaster angår står det klart, at sorte ikke accepteres, hvorimod man i skuffetræ og lignende smådimensioner er nødt til at tillade de helt små lyse perleknaster i begrænset omfang.

Tilvæksten, og dermed årringsbred­

den, bør være afen sådan finhed at ud-

i i

i m .

; >

: m ■

Træindustrien ønsker kævler af ær i kvalitet A og D, og med en årrings­

bredde på indtil 3 mm.

(Foto viser en 50-årig, noget svagt hug­

get ærbevoksning).

trykket ukrudt gøres til skamme. En årringsbredde på op til 3 mm vil være at anbefale. Større bredder giver et for groft billede på sideplankerne.

Behandling

Ahornen skal behandles skovnings­

mæssigt (hvad tidspunkt angår), på en sådan måde, at den snehvide farve, der kendetegner den danske ær, kan bibe­

holdes.

Fremgangsmåden er at skovningen finder sted i tidsrummet dec./april el­

ler ved hjælp af syrefældning. (Æren kan udmærket syrefældes). Umiddel­

bart efter skovning og udslæbning skal skæring og ovntørring finde sted.

Såfremt skov og træindustri i fælles­

skab sørger for at fremelske denne hvide farve, har vi distanceret den im­

porterede, let gule, ahorn.

Afsætning og anvendelse

Afsætning og anvendelse af æren er to alen ud af et stykke. Æren vil fremover blive anvendt som en estimeret del af nordisk møbelkunst/produktion, både

til stole, borde og skabsmøbler, og (som tidligere nævnt) skuffesider. For­

udsætningen er naturligvis, at både skov og træindustri gør en helhjertet indsats.

Fordel

Æren har den fordel at den - i modsæt­

ning til andre lyse træsorter (bortset fra gran) som bøg og fyr - ikke mørk­

ner under lys- og luftpåvirkning.

Forudsætningerne

Forudsætningerne for at æren kan få den centrale rolle, som her er postule­

ret, vil naturligt være, at dansk skovin­

dustri iagttager følgende væsentlige punkter inden markedsføringen af træ­

sorten.

1. Undersøg hvor store mængder man årligt kan love træindustrien.

2. Foretag en markedsundersøgelse gennem brancheforeningen gående ud på hvilke mængder der skal til for at skabe optimal interesse og ud­

bytte i møbelindustrien.

3. Drag omsorg for at fremtidige leve­

rancer bliver overholdt og æren der­

med en troværdig træsort.

4. Sørg for at skovningen finder sted, efter aftale med køber, i tidsrum­

met dec./april eller syrefældning.

5. Lad være med at "skrue” prisen hvis interessen fra træindustriens side skulle blive stor i starten, for at hjælpe et nyt produkt på vej.

(Det er så let at prise sig selv ud af markedet igen).

Siden 1896

HJORTSØ PLANTESKOLE

4470 Svebølle

Tlf. 03 49 30 20* og 03 49 30 40 Indehaver: P.V. Pedersen

Skov-, læ- og hækplanter Forlang prisliste Planteskolen er tilsluttet Herkomstkontrollen med

skovfrø og -planter

'J- r

^

»

ro*,^

H. L TOXVAERD-LARSEN BOGENSE VEJ 175 DK 5620 GLAMSBJERG

09 45 14 68

GIRO 5 91 73 44 049 67 746

C J >

Vi beskæftiger os med:

★ Import/salg skov­

maskiner

★ Salg af skovudstyr til discountpriser

★ Skovning/udskorsel af træ

★ Plantning/pyntegrønt

★ Køb af træ - også netto på rod

★ Flere års erfaring

★ Kommer over hele landet

★ Indhent uforbindende tilbud Og vi forhandler følgende mærker:

13 Nokkq

RK 66 SNORRE

Edsby

HmM

STICO

Swebo

° ^r EN ^{G e}

Y ^{KISA ^}

VED-KOM Bl

Håndværkerhytter

Skovmaskiner Udkørselstraktor Flishugger

Kranværktøj Pæleskræller Flisfyr

Skylifte

Brændemaskiner

Fritidshuse