Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Samling af de for det danske Rigsarkiv
gældende Bestemmelser.
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1891 Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh., 1891 Fysiske størrelse | Physical extent: 33 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
; Rigsarkivet.
.1 S'1)1.
^ -v. V .V A.' >V -V V/-V ' .V/ VV .V . \ S \ \ . / - * y s . \ s , \ s%\ S \ \ ' . \ S - S \ S ~ , \ S i \ / r * \ S * ' '
* m %
^Éft. * t"
«• w •
1 f O • ' •
1 I i
i
S;
ifc^iBUOTEK 1ENHAVNSMAATRYKSAFOELINQEN
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130018500559
1. Kgl. Resolution af 22. December 1882,
o m F o r e n i n g e n a f ( j e h e j m e a r k i v e t o g K o n g e r i g e t s A r k i v u n d e r s a m m e A r k i v a r m . m . ' )
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Fore
stilling har det behaget Hans Majestæt Kongen under 22. dennes allernaadigst at bifalde, at Gehejmearkivet fra 1. Januar 1883 samles med Kongerigets Arkiv under en fælles Bestyrer med det Formaal for Oje senere hertil at lægge de andre af Rigets Centraladministration fremgaaede Arkiver, at Gehejmearchi- varius fra samme Tidspunkt overtager Stillingen som Arkivar ved det samlede Arkivvæsen, at der foretages en Omfordeling af de i Gehejmearkivet og Kongerigets Arkiv for Tiden be
roende Arkivalier, saaledes at hint i det væsentlige kommer til at omfatte følgende Grupper:
a. Arkivalierne, ældre end 16G0,
b. Arkivalierne, vedkommende afstaaede Lande og Kolonier, c. Arkivalier vedkommende Udenrigspolitik og Forsvarsvæsen
eller hidrørende fra Krigsforhold,
d e t t e d e r i m o d d e c i v i l e K o l l e g i e r s o g M i n i s t e r i e r s ( u n d t a g e n Udenrigsministeriets) Arkivvæsen fra 1660 af;
1) Denne Resolution hidsættes, skont falden ved Lov af 30. Marts 1889 Forstaaelsen af de mellemliggende
den i et væsentligt Punkt er bort- (Nr. 2), da den er nødvendig til Bestemmelser.
1*
at der under Arkivarens særlige Bestyrelse henlægges Kongehusets Sager fra Begyndelsen af dette Aarhundrede samt saadanne ældre, Kongehuset vedkommende Arkivalier, som det maatte anses for rettest at unddrage Offentligheden;
at der i en ny Instruks for Arkivaren fastsættes nærmere Regler med Hensyn til Adgangen til det samlede Arkiv, saa- ledes at denne i visse Tilfælde vil kunne tilstedes af Arkivaren, i andre derimod vil udkræve Ministeriets tilladelse, medens den fremdeles som hidtil for de under Arkivarens særlige Be
styrelse henlagte Sager i hvert enkelt Tilfælde vil være at bestemme ved allerhojeste Resolution.
Hvilket tjenstligst meldes Dem til behagelig Efterretning.
København den 22. December 1882.
J. F. Scavenius.
A. Asmussen.
Til
Gehejmearchivarius.
2. Lov af 30. Marts 1889,
o m O p r e t t e l s e a f e t R i g s a r k i v o g o m L o n n i n g e r f o r d e d e r v e d ansatte Embeds- og Bestillingsmænd.
V i C h r i s t i a n d e n N i e n d e , a f G u d s N a a d e K o n g e t i l D a n mark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten,
Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
G o r e v i t t e r l i g t : R i g s d a g e n h a r v e d t a g e t o g V i v e d V o r t Samtykke stadfæstet følgende Lov:
Der oprettes et Rigsarkiv omfattende et Hovedarkiv i København og tre Provinsarkiver.
Hovedarkivet dannes af det nuværende kgl. Gehejmearkiv og Kongerigets Arkiv samt alle andre af Centraladministra
tionen fremgaaede Arkiver saa langt frem i Tiden, som det maatte blive vedtaget for de enkelte Ministerier. Provins
arkiverne dannes ved Afleveringer fra vedkommende Embeds- arkiver, ligesom kommunale og Godsarkiver kunne optages i dem. Det Eksemplar af de i Provinsen udkommende Dag
versitetsbiblioteket, opbevares for Fremtiden i Provinsarkivet, hvortil ogsaa Universitetsbibliotekets Samling af Provinsens Dag- og Ugeblade afgives, dog at der med Hovedstadens Dag- og Ugeblade vil være at forholde som hidtil.
Af Provinsarkiverne oprettes et i eller ved København for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, et i Odense for Fyn og et i Viborg for Jylland.
§ 5-
I Spidsen for Rigsarkivet ansættes en Rigsarkivar1), i Hoved
arkivet 2 Arkivarer1) og 4 Arkivsekretærer, ved hvert af de 3 Provinsarkiver en Provinsarkivar.
Rigsarkivaren lonnes med 4,800 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr., dog kan Lonnen ikke overstige 6,000 Kr.
Hver af de 2 Arkivarer lonnes med 3,200 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr., dog kan Lonnen ikke overstige 4,400 Kr.
Hver af de 4 Arkivsekretærer lonnes med 2,000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 300 Kr., dog kan Lonnen ikke overstige 2,900 Kr. Hver af de 3 Provinsarkivarer lonnes som en Arkiv
sekretær, men faar desuden fri Bolig ved Arkivet.
Alderstillægene for de nuværende Embedsmænd ved Gehejmearkivet og Kongerigets Arkiv beregnes, for saa vidt de gaa over i de tilsvarende ny Stillinger i Rigsarkivet, efter de paagældendes Anciennitet i deres nuværende Stilling.
For saa vidt nogen Embedsmand efter nærværende Lov vil taa en Lonning, der er lavere end den Lonning, mediberegnet Dyrtidstillæg, vedkommende for Tiden oppebærer, vil For
skellen være at udbetale ham som personligt Tillæg.
') Allerhojeste Resolution af 7. Oktober 1889 angaaende Rang af for
skellige Embeder og Bestillinger.
Paa Konseilspræsidentens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling bar det behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at tillægge dem. der beklæde de efternævnl.e Embeder og Bestillinger følgende Rang:
i 3dje Klasse Nr. 3:
Rigsarkivaren ....
i 4de Klasse Nr. 3:
Arkivarerne i Rigsarkivets 2 Afdelinger ....
væsenet stilles en samlet Sum af 16,000 Kr. for dermed at lonne den fornødne Medhjælp ved Besørgelsen af Forretnin
gerne ved Hovedarkivet. Medhjælpssummen for Provins
arkiverne fastsættes ved de aarlige Finanslove, efterhaanden som Arkiverne oprettes.
§ 4.
For gifte Bestillingsmænd, der lonnes af de i foregaaende Paragraf omhandlede Medhjælpssummer, afkortes 5 pCt. i deres Lonninger for at anvendes til Enkeforsorgelse. Hel eller del
vis Fritagelse for denne Afkortning kan imidlertid finde Sted, for saa vidt det for Finansministeriet godtgøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtæsd. O Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livs- forsikringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme Vilkaar, som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gælde med Hensyn til de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Af Statskassen godskrives Bestillingsmanden, dog ikke for hans fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af hans Lonning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig an
vendes til Forsorgelse for vedkommende Bestillingsmand selv.
Det saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for Statskassen, naar Bestillingsmanden opnaar pensions- berettiget Ansættelse, naar han afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig træder ud af Statstjenesten, samt naar han dør; dog kan der i sidste Tilfælde, for saa vidt han maatte efterlade sig umyndige Born, deraf tilstaas disse Under
støttelse til deres fyldte 18de Aar.
Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nær
mere Regler med Hensyn til Gennemførelsen af de oven- staaende Bestemmelser angaaende det i Lonningen afkortede og det af Statskassen tilskudte Beløb af Finansministeren.
Denne Lov træder for Hovedarkivets Vedkommende i Kraft den 1. April 1889 og for Provinsarkivernes Vedkom
mende, efterhaanden som Midlerne til Opførelse af de enkelte Arkivbygninger bevilges paa Finanslovene.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
G i v e t p a a A m a l i e n b o r g , d e n 3 0 t e M a r t s 1 8 8 9 . Under vor kongelige Haand og Segl,
Christian R.
(L- S.)
J. F. Scavenius.
3. Kgl. Resolution af 31. Marts 1889,
om Delingen af Rigsarkivets Hovedarkiv i to Afdelinger.
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
København d. 2. April 1889.
Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Fore
stilling har det under 31. f. M. behaget Hans Majestæt Kongen at bifalde:
at Hovedarkivet i det ved Lov af 30. Marts 1889 op
rettede Rigsarkiv deles i to Afdelinger efter de ved allerhojeste Resolution af 22. December 1882 dragne Grænser for det hidtilværende Gehejmearkiv og Kongerigets Arkiv saaledes, at disse Afdelinger benævnes Rigsarkivets 1ste Afdeling (de historiske Arkiver) og Rigsarkivets 2den Afdeling (Admini
strationens Arkiver
Hvilket meddeles Hr. Rigsarkivaren til behagelig Efter
r e t n i n g . . . .
J. F. Scavenius.
A. P. Weis, Fm.
Til
Hr. Rigsarkivar A. D. Jor (jensen.
4. Ministeriets Skrivelse af 14. Januar 1885,
indeholdende Instruks for Arkivaren ved de under Ministeriet samlede Arkiver.
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Efter at have modtaget Hr. Gehejmearkivarens behagelige Skrivelse af 3. d. M. bifalder Ministeriet herved det deri inde
holdte ny Udkast til Instruks for Gehejmearkivaren som Arki
var ved de under Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet samlede Arkiver, saaledes at bemeldte Instruks fast
sættes med følgende Indhold:
1.
Arkivaren leder Forretningerne og Ordningsarbejderne saa vel i Gehejmearkivet som i Kongerigets Arkiv. Han ind
sender hvert Aar til Ministeriet en Redegorelse saa vel for de Planer, som i den Henseende have været fulgte, som for de Fremskridt, Arbejderne i Aarets Løb have gjort. I Aars- beretningen meddeles der ligeledes Oplysning om, i hvor stort et Omfang Arkiverne have været brugte af private, samt hvad der ellers kunde være Anledning til særlig at fremdrage1).
2.
Enkelthederne i Fordelingen af Arkivalierne mellem de to Arkiver efter den i allerhojeste Resolution af 22. December 1882 fastsatte Ordning saa vel som Fordelingen af det af Medhjælpssummen lonnede Personale mellem Gehejmearkivets Læsesal og Kongerigets Arkivs Ekspeditionskontor bestemmes af Arkivaren2).
') Denne Form for de Aarsberetninger, som det ved Kabinetsordre af 9. August 1780 var paalagt Gehejmearkivaren at aflægge umiddelbart til Hs. Maj. Kongen, fastsattes ved allerbojeste Resolution af 30. Marts 1883, idet der tillige heri bestemtes, at Beretningen i Genpart af Ministeriet skal indsendes til Kabinettet.
2) Dette gælder nu ogsaa for Arkivsekretærerne i Rigsarkivet, hvis Be
stalling ikke knytter dem til nogen bestemt Afdeling.
Adgangen til Arkivernes Benyttelse paa Læsesalen til
stedes i Regelen af Arkivaren efter en skriftlig Henvendelse, i hvilken vedkommende opgiver Navn og Bopæl samt nær
meste Formaal. Foruden selvfølgelig i de Tilfælde, i hvilke efter allerhojeste Resolution af 22. December 1882 Hans Majestæt Kongens Tilladelse vil være at indhente, vil dog
en Henvendelse til Ministeriet være nødvendig, naar enten Undersøgelsen vedrører Sporgsmaal af saa nyt Datum eller af en saadan Natur, at der vil være Anledning til derom at korrespondere med det Ministerium eller den Autoritet, af hvis Forretningsomraade de vedkommende Arkivalier ere frem- ga-aede, eller dersom Arkivaren af andre Grunde maatte have Betænkeligheder ved paa eget Ansvar at meddele Adgangs- tilladelsen 1). Arkivaren skal endvidere være bemyndiget til efter Omstændighederne af den besøgende at forlange en udtrykkelig Forpligtelse til ikke at offentliggore Meddelelser, som kunde kom
promittere endnu levende Personer eller deres nærmeste Slægt.
Med Hensyn til bekræftede Afskrifter af nyere Aktstykker til retslig Brug vil det i Tvivlstilfælde være tilstrækkeligt at indhente det deri interesserede Ministeriums Samtykke.
4.
Arkivaren kan tilstede Udlaan paa kortere Tid til et andet sikkert Sted af Aktstykker, som haves i flere Eksem
plarer, hvorimod Ministeriets Tilladelse udkræves til ethvert Udlaan af uerstattelige Dokumenter.
Den tra Arkiverne udgaaende litterære Virksomhed ledes af Arkivaren2). Med visse Mellemrum, f. Eks. hvert tredje
') Fastsættelsen af disse Adgangsbestemmelser har sin Hjemmel i kgl.
Resolution af 22. Dec. 1882, Slutningen (se Nr. 1).
2) Uddrag af Ministeriets Skrivelse angaaende Gehejmearkivets „Aars- beretninger":
For øvrigt vil Ministeriet have det overladt til Hr. Konferens- laaden selv at bestemme Oplagets Storrelse og at disponere over dette i Analogi med Universitetets og de ved de lærde Skoler ansatte
Aar, udgives der et Bind Meddelelser om Arkivernes Virk
somhed og øvrige Forhold, ledsagede af vejledende Oversigter over enkelte storre eller mindre Afdelinger af dem.
6.
Der foretages aarlig i Sommerens Løb en Kassation af værdiløse Arkivalier 1). For saa vidt som der ved disse ønskes medtaget andet end de regelmæssige Aargange af Toldregn
skaber og lignende Sager, forhandles forst med det eller de Ministerier, hvis Interesser nærmest berøres deraf, og et For
slag forelægges derefter undertegnede Ministerium til Afgørelse.
Hvilket tjenstligst meddeles Dem til behagelig Efter
retning.
København d. 14. Januar 1885.
J. F. Scavenius.
A. Asmussen.
Til
Gehejmearchivarius.
Rektorers Disposition over Universitets- og Skoleskrifter, dog at der drages Omsorg for, at Arkivet kan have det fornødne Antal Eksem
plarer til at disponere over straks og til Opbevaring til Anvendelse i Fremtiden, ligesom det vil være at paase. at Udgifterne ikke over
skride den dertil bevilgede Sum. Heller ikke er der fra Ministeriets Side noget til Hinder for, at De af Oplaget lader en passende Del komme i Boghandelen og anvender det Beløb, der maatte indvindes ved Salget, til Bedste for Arkivet til successiv Anskaffelse af Bøger og det øvrige videnskabelige Apparat, som det maatte behøve.
Købenbavn d. 12. Januar 1853.
Simony.
Briicker.
kst.
Til
Hr. Gehejmearchivarius, Konferensraad, Dr. Wegener.
') Lov om Lønninger for de ved Kongerigets Arkivvæsen ansatte Embeds
mænd, af 19. Febr. 1861, § 1: — „Indtægterne ved Salget af kasserede Arkivalier skulle fremtidigen indbetales i Kongerigets Finanser."
5. Bestemmelser om verificerede Afskrifter fra Arkiverne.
a . K g l . R e s o l u t i o n a f 1 9 . F e b r u a r 1 8 7 0 ,
med Ministeriets Fastsættelse af Betalingen, indtil videre 1 Kr.
pr. Ark, af 25. s. M.
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Paa derom af Ministeriet nedlagt allerunderdanigst Fore
stilling har det behaget Hans Majestæt Kongen under 1(.). d. M.
allernaadigst at bifalde:
at den ved allerhøjeste Resolution af 4. Januar 1804 appro
berede Takst for Afskrifter af Arkivsager: 3 Rxll. for forste Ark og 56 for hvert følgende Ark ophæves, saaledes at der for Fremtiden for slige Afskrifter, naar de ikke undtagelsesvis bevilges gratis afgivne, erlægges en af vedkommende Mini
sterium nærmere bestemt arkevis Betaling, som tilfalder Af
skriveren.
Ved at meddele Hr. Kancelliraaden foranstaaende aller- hojeste Resolution tilfojer Ministeriet, at Betalingen pr. Ark indtil videre bestemmes til 48 /3, dog at hvad der ikke udgor et helt Ark regnes som saadant. Hvor Betalingen paa Grund af Arbejdets Vanskelighed maatte fastsættes hojere, bliver Sagen at forelægge Ministeriet til særlig Afgørelse.
For Fremtiden vil Fremgangsmaaden blive den, at ved
kommende gennem Arkivet underrettes om, at Afskriften ligger til Løsning i Arkivkontøret imod Erlæggelse af den efter foranstaaende beregnede Betaling.
København d. 25. Febr. 1870.
E. Emil Rosenørn.
Schivartzkopf.
l i l
Arkivets 1ste Afdeling.
(Kancelliraad, Kontorchef Secher.)
b . M i n i s t e r i e t s S k r i v e l s e a f 9 . A p r i l 1 8 7 5 , om Betaling for Afskrifter til den preussiske Regering.
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Idet Ministeriet i Svar paa Hr. Arkivarens Skrivelse af l.d. M. om Afholdelsen af Udgifterne ved Afskrifter af Sager, som ere af den Natur, at de ikke kunne udlaanes til den preussiske Regering, herved tilbagemelder, at der hermed bliver saaledes at forholde, at Udgiften beregnet til 1 Krone pr. Ark paa Rekvisition fra Arkivet vil blive anvist af Konto:
Kontorudgifter, paa samme Maade som andre Arkivudgifter, anmoder man Dem om snarest at træffe Foranstaltning til den foreliggende Sags Ordning
København d. 9. Apr. 1875.
J. J. A. Woi •saae.
Schwarizkopf.
Til
Kongerigets Arkiv.
c . M i n i s t e r i e t s S k r i v e l s e a f 9 , M a j 1 8 7 5 , om Betalingen for Afskrifter i beneficerede Sager1).
I Fortsættelse af sin Skrivelse af 21. Sept. f. A. skal Mini
steriet herved tjenstlig tilmelde Dem, at de i bemeldte Skrivelse omhandlede Afskrifter ville være at betale med 1 Krone pr. Ark.
For saa vidt saadanne Afskrifter tidligere ere meddelte gratis, tilfojer Ministeriet, at der i Regelen ikke længere til- staas Afskrifter af Arkivdokumenter i beneficerede Sager uden Betaling, efter at der ved allerhojesfe Resolution af 19. Febr.
1870 er bifaldet den Forandring med Betalingen, at denne kun erlægges med det Beløb, som Afskrivningen koster Arkivet.
Hvilket herved tjenstlig meddeles til behagelig Efterretning.
P. M. V.
A. Linde.
Til
Hojesterets-Advokat N. N.
*) Jfr. Korrespondance med Justitsministeriet i 1890.
om Betaling for Attestation af andres Afskrifter.
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
København d. 9. Marts 1887.
Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Fore
stilling har det behaget Hans Majestæt Kongen under 1. d. M.
at fastsætte, at der for Konferering og Attestation af private Afskrifter af Dokumenter tilhørende de kongelige Arkiver be
tales som Gebyr Halvdelen af det Beløb, som Arkiverne vilde have kunnet fordre for at udføre selve Afskrivningen af det paagældende Originaldokument, samt at der forholdes med den ommeldte Betaling paa samme Maade som med Beta
lingen for Afskrivning.
Hvilket tjenstligst meddeles Hr. Gehejmearkivaren til be
hagelig Efterretning under Henvisning til Deres Indstilling i behagelig Skrivelse af 21. Januar d. A.
P. M. V.
A. Linde.
A. Asmussen.
Til
Gehejmearkivaren.
6. Justitsministeriets Cirkulære af 15. Januar 1885,
v e d r o r e n d e S t a t e n s V i n d i k a t i o n s r e t t i l s i n e A r k i v a l i e r .
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har til
stillet Justitsministeriet en Indberetning fra det kongelige Gehejmearkiv, hvoraf fremgaar, at det oftere viser sig, at Akt
stykker, der hidrøre fra tidligere Embedsmænds og anden Statsvirksomhed befindes at være i privates Besiddelse og til Dels at være Genstand for Salg. Idet nu Justitsministeriet maa anse det for en Selvfølge, at alle de Aktstykker, Proto
koller og Regnskaber o. s. v., som indkomme til eller fremgaa af Statens Administration i videste Forstand, altsaa saa vel Rettens Pleje i dens forskellige Grene, hvorunder den tidligere
patrimomélle Skiftejurisdiktion indbefattet, som Administrationen i strængere Forstand, ere Statens Ejendom, med mindre de ifølge selve det Ojemed, hvori de ere blevne til, ere bestemte til at udleveres til private, og idet det som Følge heraf maa fastholdes, at Dokumenter af fornævnte Art — derunder ind
befattet de af Embedsvirksomheden fremgaaende Udkast, Kon
cepter, Voteringer og deslige, der ikke høre til blot forberedende Arbejder for Embedsmandens Virksomhed som saadan — som Regel ikke retmæssigt kunne være i privates Besiddelse eller Genstand for Salg eller privat Disposition, skal Justitsministeriet henlede alle Auktions- og Skifteretters samt Politimestres Op
mærksomhed paa denne Genstand med Anmodning om, for saa vidt der ved Auktioner eller ved Gennemsynet af Papirerne i Dødsboer eller ved andre Lejligheder maatte enten forefindes i privates Besiddelse eller falbydes Dokumenter, Protokoller, Regnskaber og andre Aktstykker af fornævnte Art, derom at gore Indberetning til det kongelige Gehejmearkiv, for at der
fra Foranstaltning kan blive truffet til efter Omstændighederne at gore Statens Ejendomsret gældende.
J u s t i t s m i n i s t e r i e t d e n 1 5 . J a n u a r 1 8 8 5 . J. Nellemann.
A. Grimer.
Til samtlige Skifie- og Auktionsretter samt Politimestre.
7. Ministeriets Skrivelse af 12. Decemlber 1870,
om Arkivenibedsniænds Adgang til at offentliggore Arkivaliers- Ministeriet
for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
I behagelig Skrivelse af 26. f. M. har Hr. Kaptajnen be
gæret Tilladelse til af de i Arkivet beroende Sager til Benyt
1) Naar der under de i den nyere Tid forandrede Forhold m. H. t. Funk
tionærernes uhindrede Adgang til saa godt som alle Arkivalier ikke hos os i Lighed med, hvad der som oftest finder Sted i Udlandet,
fuldstændigt, dels i Uddrag nogle nærmere nævnte Arkivalia.
I denne Anledning skal Ministeriet herved tilbagemelde, at De herved bemyndiges til paa eget Ansvar at meddele saa- danne Arkivalia til Offentliggorelse, idet man gaar ud fra den Forudsætning, at De ikke meddeler andet end hvad der ved
rører en Tid , som ligger saa langt tilbage, at Publikationen ikke med Grund kan betragtes som Brud paa den Diskretion, der skyldes nulevende, og at i Tvivlstilfælde selvfølgelig selve Arkivalierne maatte med en motiveret Erklæring forelægges Ministeriet.
København d. 12. Decbr. 1870.
C. Hall.
Schwartzkopf.
Til
Ministeriernes Arkivs 2. Afdeling.
(Fuldmægtig, Kapt. J. Grundtvig.)
ei' fremkaldt ministerielle Bestemmelser om deres Tavshedspligt m.m., er Grunden den, at man har ansét denne for tilstrækkelig fastslaaet ved Regierne for al Adgang til Arkivet (Nr. 2, §§ 3, 4, jfr. Nr. 13, § 7j, for ikke at tale om den almindelige Lovgivning (Ahn. borgerlig Straffe
lov af 10. Febr. 1866, §§ 139, 141, 144). Det ansés ligeledes som en Selvfølge, at ingen Funktionær anlægger private Samlinger af løsrevne Autografer, Segl eller Frimærker.
IL De enkelte Afdelinger.
A. Hovedarkivets forste Afdeling
1(de historiske Arkiver)
1).
8. Ministeriets Skrivelse af 27. Marts 1849,
om Geliejiuearkivets Kontortid.
Med Hensyn til den af Dem foreslaaede daglige Arbejdstid da finder Ministeriet den for Kontorpersonalets Vedkommende foreslaaede Tid af 4 Timer daglig passende og vil ikke have noget at erindre mod, at som Regel fastsættes en Tid af 2 Timer daglig for dem, der erholde Adgang til at benytte Ar
kivet, naar der, med Hensyn til at denne Tid dog i givne Tilfælde kan blive for kort, fra Gehejmearkivets Side sorges for, at Undtagelse fra denne Regel kan ske efter Omstændig
hederne paa den af Dem antydede Maade'2).
M i n i s t e r i e t f o r K i r k e - o g U n d e r v i s n i n g s v æ s e n e t ,
den 27. Marts 1849.
J. N. Madvig.
A. Linde.
Til
Hr. Gehejmearchivarius, Professor, Dr. Wegener.
1) Indtil 1. April 1889 Gehejmearkivet.
Adgangstiden blev i Praksis efterhaanden udvidet, indtil den Ira 1. Januar 1883 har været 4 Timer (Kl. 10—2).
om (Jeliejinearklvets Liikning i Juli Maaned1).
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
København d. 8. Juni 1886.
Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Fore
stilling har det behaget Hans Majestæt Kongen under G. d. M.
allernaadigst at bifalde, at Gehejmearkivets Læsesal maa holdes lukket hvert Aars Juli Maaned, med Ferie for det i Gehejme- arkivet ansatte Personale.
Hvilket tjenstligst meddeles Hr. Gehejmearkivaren til be
hagelig Efterretning og videre Foranstaltning under Henvisning til Deres Skrivelse af 17. f. M.
P. M. V.
A. Linde.
Stemann.
Fm.
Til
Gehejmearkivaren.
10. Reglementariske Bestemmelser for Rigsarkivets Læsesal.
(1 og 2 ligelydende med Nr. 4, §§3 og 4).
3.
Den besøgende i Læsesalen rekvirerer skriftlig og under Navn hos den Funktionær, til hvem han henvises af Arkivaren, de Sager eller Protokoller, han ønsker fremtagne. Ved Tilbage
leveringen kasseres Rekvisitionen.
4.
Efter Benyttelsen tilbageleverer den besøgende Arkivalierne til den, der har fremtaget dem; de Sager, han ønsker at beholde paa Læsesalen fra den ene Dag til den anden, kunne,
') Ifølge Ministeriets Skrivelse af 26. Marts 1888 er Arkivet endvidere lukket Paaske-Lordag.
2
for saa vidt Pladsen tillader det, henlægges i et af de dertil bestemte Skabe. Udebliver den besøgende, der saaledes har Arkivalier staaende, i flere Dage, borttages de og hensættes paa deres Plads, hyppig brugte Sager efter en Uges Forløb, andre efter 14 Dage.
5.
De i Læsesalen opstillede Bøger, Registranter, Stamtavler o. s. v. maa ikke fremtages af de besøgende selv, men maa rekvireres hos Funktionærerne. De tilbageleveres dog straks efter Benyttelsen, senest ved Bortgangen. Af Bogsamlingen udleveres kun enkelte Bind ad Gangen, og Bøgerne maa kun benyttes som Hjælpemidler under Studiet af Arkivets utrykte Sager.
6.
Arkivet forventer at modtage et Eksemplar af de Bøger eller, for saa vidt Særtryk tages, af de Afhandlinger, som maatte fremgaa af de besøgendes Arkivstudier.
København, i April 1889.
A. D. Jørgensen.
B. Ho vedarkivets anden Afdeling (Administrationens Arkiver)
1).
11. Ministeriets Skrivelse af 31. December 1886,
med Regler for de ministerielle Kontorers Forhold til Konge
rigets Arkiv.
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
København d. 31. December 1886.
Efter at Ministeriet med Hr. Gehejmearkivarens behagelige Skrivelse af 23. d. M. har modtaget en delvis Indstilling fra
^ Indtil 1. April 1889 Kongerigets Arkiv (ogsaa kaldet Ministe
r i e r n e s A r k i v ) .
nedsatte Kommission, indeholdende Forslag til reglementariske Bestemmelser for de ministerielle Kontorers Forhold til Konge
rigets Arkiv, har Ministeriet under Dags Dato approberet de i Forslaget indeholdte Bestemmelser og givet de andre konge
lige Ministerier Underretning herom ved Omsendelse af de herefter gældende Bestemmelser i trykte Eksemplarer, hvorhos man særlig har anmodet de tre Ministerier, nemlig Krigs
ministeriet, Marineministeriet og Udenrigsministeriet, som endnu tildels ere i Besiddelse af deres særlige Arkiver, om, at saa vidt som muligt de samme eller lignende Regler maatte blive opstillede for de de nævnte Ministerier underlagte Arkivers Vedkommende.
Hvilket tjenstligst meddeles Dem til behagelige Efterretning, hvorhos man lader medfølge en Del Eksemplarer af de nævnte Bestemmelser.
J. F. Scavenius.
A. Asmussen.
Til
Gehejmearkivaren.
R e g l e m e n t a r i s k e B e s t e m m e l s e r f o r d e m i n i s t e r i e l l e K o n t o r e r s F o r h o l d t i l K o n g e r i g e t s A r k i v .
1.
A f l e v e r i n g e r n e t i l A r k i v e t f o r e t a g e s , i n d t i l a n d e n Aftale træffes, paa samme Maade og med samme Tidsafstand, som det hidtil har været Praksis for hvert enkelt Kontor.
H v e r P a k k e m a a v æ r e f o r s v a r l i g i n d p a k k e t , m e d P a p over og under Arkivalierne, forsynet med et fuldt betegnende og solid Skilt, og ikke indeholde andet end hvad der er bestemt til at blive i den*). Ingen Pakke med almindelige Ekspeditionssager bør have en Tykkelse af over 6 Tommer, og ingen enkelt Sag over 1 Tomme*). Hvis dette sidste Maal overskrides, medens Sagens Fremvisning dog skal fortsættes, afsluttes den foreløbig i et Læg, der enten i særskilt Omslag (med Baand og Paaskrift) bliver liggende ved sit Slutnings-
2*
nummer, eller i fælles Omslag paa samme Maade følger med Fortsættelsen.
R e g n s k a b s p a k k e r n e b ø r b e g r æ n s e s t i l e n h a n d e l i g Størrelse.
Enhver Aflevering anmeldes senest een Dag i Forvejen, og før de mere omfattende saa betimeligt, at de Omflytninger i Arkivet, som maatte vise sig nødvendige, forst kunne føre
t a g e s . M e d A n m e l d e l s e n f ø l g e t o l i g e l y d e n d e D e s i g n a tioner, af hvilke den ene leveres tilbage med Arkivets Kvit
tering, efter at dette har gennemgaaet det afleverede og for
visset sig om Designatiønernes Rigtighed.
*) For saa vidt som et Par enkelte Kontorer paa Grund af særlige For
hold ikke hidtil have iagttaget dette sidste, hor der arbejdes hen til, saa snart Forholdene maatte tillade det, ogsaa i denne Henseende at indføre fuld Ensartethed.
2.
U d l a a n f r a A r k i v e t r e k v i r e r e s p a a d e t i l K o n t o r e r n e omdelte trykte Blanketter. Rekvisitionen bør i de Tilfælde, hvor de fornødne Hjælpemidler ere i vedkommende Kontors Værge, lyde paa den forlangte Sags Nummer, Datum eller lignende; i andet Fald kan Arkivet gøre Krav paa at faa meddelt de til det forlangtes Tilvejebringelse fornødne Op
lysninger, hvorover Kontoret selv maatte raade, — eventuelt tillige paa personlig Vejledning af en Funktionær, søm kender Sagens Indhold.
Rekvisitionen maa indeholde Oplysning øm, til hvilken Sag de forlangte Aktstykker skulle „bruges" eller „vedlægges", øg holdes tilbage af Arkivet til Efterretning.
3.
Paa Arkivets Blanketter maa kun rekvireres Udlaan til K o n t o r e t s e g n e F ø r r e t n i n g e r e l l e r a n d e n m i n i s t e r i e l Embedsvirksomhed. Ønsker en Funktionær at benytte Arkiverne til private Undersøgelser, bor disse ligesøm al andre foretages i selve Arkivkøntøret eller i Gehejmearkivets Læsesal.
I n t e t F r e m l a a n m a a f o r e t a g e s u d e n t i l t j e n s t l i g - Brug; det maa stedse begrænses til det strengt nødvendige i Omfang og Tid, og Arkivet ønsker hver Gang ved en skrift
lig Meddelelse at sættes i Kundskab om det. Hvor dette ikke iagttages, skal dog Chefen for det Kontor, som har frem- laant Akterne, være pligtig til paa Forespørgsel derom fra Arkivet skriftlig at oplyse dette om, til hvem Udlaanet har fundet Sted. — Udlaante Protokoller maa som Regel ikke fjernes fra Ministeriebygningerne; sker det, skal det straks meddeles Arkivet med Angivelse af Grunden dertil.
o. p-'
For saa vidt et Kontor maatte rekvirere Sager, som ere afleverede fra et andet Ministerium, kan Arkivet efter Om
stændighederne forlange denne Rekvisition paategnet af det nærmest interesserede Kontor.
6.
Hvis et Kontor ønsker, at andre end dets Embeds
mænd skulle kunne rekvirere paa dets Vegne, bør skriftlig Anmeldelse om disses Navne og Ansættelse meddeles Arkivet.
Enhver, som saaledes bemyndiges til at udstede Kvitteringer paa Udlaan, modtager et Eksemplar af disse reglementariske Bestemmelser.
7.
For saa vidt der maatte være Anledning til at formode, at Sager, der ere udlaante fra Arkivet, henligge i Kontorerne uden der for Tiden at være i Brug, kunne de i Henhold til Arkivets Bøger kræves tilbage; hvad der da ønskes til
bageholdt, overføres paa en ny Rekvisition. — Saafremt der haves anden nødvendig Brug for en udlaant Sag, kan den til enhver Tid kræves tilbage til midlertidig Afbenyttelse, med mindre det Kontor, som har laant den, skriftlig erklærer, at Tilbageleveringen i Tjenestens Interesse indtil videre ikke kan finde Sted.
Enhver Embedsmand eller Funktionær, som forflyttes fra et Kontor, er forpligtet til, forinden han forlader det, at til
bagelevere de Laan, som han maatte have mellem Hænder, med mindre de tilligemed hans Kontorarbejder umiddelbart gaa over til andre af Kontorets Personale. Ved indtrædende Dødsfald finder en lignende Tilbagelevering Sted.
M i n i s t e r i e t f o r K i r k e - o g U n d e r v i s n i n g s v æ s e n e t ,
den 31. December 1886.
J. F. Scavenius.
A. Asmussen.
12. Kassation af Arkivalier1).
a . M i n i s t e r i e t s S k r i v e l s e a f 5 . O k t o b e r 1 8 8 5 , om Kassation af Regnskabsbilag.
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
København d. 5. Oktober 1885.
Efter at have modtaget Hr. Gehejmearkivarens Indstilling i behagelig Skrivelse af 15. f. M. betræffende den af Dem frem
hævede Nødvendighed af, at der i Fremtiden foretages mere omfattende Kassationer af de Kongerigets Arkiv tilhørende Sager, end hidtil er sket, bifalder Ministeriet herved, at Arkivet, efterhaanden som den forhaandenværende Arbejdskraft til
steder det eller manglende Plads paabyder det, foretager Kassationer efter følgende Regler:
Alle Regnskaber med Oversigter og Antegnelser bevares uden Hensyn til, at Revisionen og Administrationen i enkelte Tilfælde formener at kunne undvære dem.
^ De ældre Bestemmelser om Kassationer have ikke været bragte i Anvendelse, uden for saa vidt angaar Toldregnskaber o. 1., siden Op
rettelsen af Kongerigets Arkiv, 19. Febr. 1861.
angivet Aaremaal:
Assistenshusets Udlaans- og Indløsningsprotokoller, Overskuds- lister og Auktionshøger, efter 5 Aars Forløb.
Blindeinstitutets Regnskabsbilag, 20 Aar.
Finanshovedkassens Regnskabsbilag (for 1848 Zahlkammer- kassens, Statsgældskassens og de tilsvarende Hovedkassers i Rendsborg), 20 Aar.
Forligsvæsenets Beretninger, 5 Aar.
Havneregnskabs Bilag, 20 Aar.
Invalidefondens Pensionskvitteringer, 5 Aar.
Justitsministeriets og det islandske Ministeriums Kasserer-Regn
skabs Bilag, 20 Aar.
Katalogafgifts-Regnskabernes Bilag, 20 Aar.
Københavnske Regnskaber: Politilister over Rangspersoner, Udgiftsbilag over Bygningsafgifter og Rodemestrenes At
tester om Bygningsforandringer m. v., 20 Aar.
Købstad-Regnskaber, alle Bilag, undtagen Hovedbilagene og de Bilag, som indeholde staaende Ordrer til Opkrævning af Jordebogsafgifter, der opkræves af Byfogederne i Assens, Hjørring, Kerteminde, Maribo, Nakskov, Nykøbing p. F., Nysted, Ribe, Roskilde, Rødby, Skanderborg, Stege, Vejle og Vordingborg, 20 Aar.
Klasselotteriets Gevinstsedler, 5 Aar.
Kultusministeriets Kasserers Regnskabs Bilag, 20 Aar.
Karantæneregnskabernes Bilag, 20 Aar.
Mosaiske Trossamfunds Regnskabers Bilag, 20 Aar.
Redningsvæsenets Regnskabers Bilag, 20 Aar.
Pletternes Kontorholds Regnskabers Bilag, 20 Aar.
Sindssygeanstalternes Regnskabers Bilag, 20 Aar.
Skiftedesignationerne, 10 Aar.
Straffeanstalternes Regnskabers Bilag, 20 Aar.
Søkvæsthusfondens Pensionskvitteringer, 5 Aar.
Veterinær- og Landbohøjskolens og det veterinære Sundheds- raads Regnskabers Bilag, 20 Aar.
A f S p o r t e l r e g n s k a b e r n e :
Auktionsdirektørens Sporteljournaler med Bilag, 10 Aar.
Brevskriverkontorernes Sporteljournaler med Bilag, 10 Aar.
Hof- og Stadsrettens Justitskontors Sporteljournaler med Bilag, 10 Aar.
Hof- og Stadsrettens Justitskasse-Mulkters Underbilag, 10 Aar.
Kongens Fogeds Sporteljournaler med Bilag, 10 Aar.
Viborg Landsoverrets Justitskontors Sporteljournaler med Bilag, 10 Aar.
Notarii publici Sporteljournaler med Bilag, 10 Aar.
Københavns Politis Regnskabers Underbilag over Bøder, 10 Aar.
Stempelpapirforvalterens Regnskabers Bilag, 10 Aar.
Stempelregnskabernes Stempelordrer med Underbilag for Amt
stuerne, 10 Aar.
Sø- og Handelsrettens Justitskontors Sporteljournaler med Bilag, 10 Aar.
Hvilket tjenstligst meddeles Dem til behagelig Efterretning og videre Foranstaltning.
J. F. Scavenius.
A. Asmussen.
Til
Gehejmearchivarius.
b . M i n i s t e r i e t s S k r i v e l s e a f 3 0 . D e c e m b e r 1 8 8 7 , om Kassation af Toldregnskaber.
Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet.
København d. 30. December 1887.
I Anledning af Hr. Gehejmearkivarens Indstilling i be
hagelig Skrivelse af 24. d. M. om, at det for Fremtiden maa gores til Regel, at samtlige i Kongerigets Arkiv opbevarede Toldregnskaber med deres Bilag, alene med Undtagelse af de til stadig Opbevaring bestemte Rækker, kasseres efter 5 Aars Forløb, skal Ministeriet tjenstlig melde til behagelig Efterret-
af 20. Marts 1877 fastsatte Regler herved bifaldes.
P. M. V.
A. Linde.
A. Asmussen.
Til
Gehejmearkivaren.
C. Provinsarkiverne
1).
13. Bekendtgorelse af 10. Marts 1891,
om Provinsarkiverne og Eiiiliedsniæii(lenes Forhold til dem.
Efter derom med Finansministeriet, Indenrigsministeriet og Justitsministeriet førte Forhandlinger fastsættes herved følgende Bestemmelser for Provinsarkiverne og for Embeds
mændenes Forhold til dem.
1.
E m b e d s m æ n d e n e a f l e v e r e d e r e s A r k i v a l i e r i n d e n for de nedennævnte Tidsgrænser efter nærmere Aftale med Provinsarkivet. Som Regel vil der være at fastsætte en vis Rækkefølge i Afleveringerne, saaledes at disse foretages med regelmæssige Mellemrum (10 eller 5 Aar). Sammenhørende Rækker af Protokoller og Sager, som ikke med Nytte kunne bruges hver for sig, skulle afleveres samtidigt. Kort og Teg
ninger, som staa i Forbindelse med Arkivalierne, afleveres altid sammen med dem. Omkostningerne ved Arkivaliernes Transport ville blive afholdte af Arkivet.
P r o t o k o l l e r , s o m s a a l e d e s a f l e v e r e s , s k u l l e v æ r e i f o r svarlig Stand og have en tydelig Paaskrift paa Ryggen, saa-
^ Loven af 30. Marts 1889 (Nr. 2) er (i Henhold til dens § 5) for Pro
vinsarkivet i Viborg traadt i Kraft fra 1. April 1889 og for det i København fra 1. April 1891, medens det i Odense er opført paa næste Aars Finanslovforslag (fra 1. April 1892).
vel som en fuldstændig Angivelse af Embede, Tid og Indhold paa Bindet eller et Titelblad. Hver Pakke maa være forsynet med Pap over og under Arkivalierne samt med et fuldt be
tegnende Skilt. Ingen Pakke med almindelige Ekspeditions
sager e. 1. bor have en Tykkelse af over 6 Tommer; Regn- skabspakkerne bor begrænses til en handelig Storrelse.
Protokoller, der ere ældre end 1890, kunne afleveres i den Stand, hvori de forefindes. Med Hensyn til Pakker, inde
holdende Arkivalier ældre end 1890, kan der forventes ind
rømmet Undtagelser fra de om Pakkers Aflevering foreskrevne Regler.
E n h v e r A f l e v e r i n g a n m e l d e s m e d t r e l i g e l y d e n d e Designationer, af hvilke den ene tilbageleveres med paategnet Kvittering, efter at Arkivet har gennemgaaet det afleverede og forvisset sig om dens Rigtighed.
De nærmere Bestemmelser om den første Aflevering fastsættes af hvert Ministerium for de under samme sorterende Embedsmænd og Institutioner; Afleveringerne ville derefter finde Sted, efterhaanden som Provinsarkiverne se sig i Stand til at modtage dem,
2,
Indtil videre fastsættes følgende Tidsgrænser for Af
l e v e r i n g e r n e :
a. Arkivalier, som afleveres, naar de ere 20 Aar gamle*):
De til Stiftsøvrigheden eller Biskoppen aflagte Regnskaber.
Hof- og Stadsrettens Justitskontors Brevbøger, Regnskabs
bøger m. m.
Kopier af tinglæste Dokumenter.
Arkivalier fra Skovkasserere, der ikke tillige ere Amts
forvaltere.
b. Institutioner og Embedsmænd, som aflevere deres Arki
valier, naar disse ere 30 Aar gamle:
Landsover- samt Hof- og Stadsretten; dog undtagen alt, hvad der vedkommer Skiftevæsen, Brevskriverkontorerne og Notarius publicus.
Viborg Landsoverret.
Sø- og Handelsretten i København.
Magistrater og Retsbetjente; dog undtagen alt, hvad der vedkommer Skifte- og Pantevæsen, Notarialprotokoller og Protokoller angaaende Næringsadkomster.
Provster og Præster; dog undtagen: 1) Skoleplanerne og d e s e n e r e B e s t e m m e l s e r , s o m s l u t t e s i g t i l d e m ; 2) Protokoller o. 1., hvori der findes Optegnelser ved
kommende Embeders Indtægter og Byrder, Embeds- beskikkelser, Pensionsansætteiser. Stiftelser og Legater;
3) Tiendefortegnelser.
Kirkebyskolelærere (Kirkebetjente) for Kommunionbogens, Tillysningsbogens og Gudstjenestebogens Vedkommende.
Embedsmænd, som aflevere deres Arkivalier, naar disse ere 40 Aar gamle:
Overpræsidenten i København og Amtmænd; dog saa- ledes, at der udenfor de Steder, hvor Arkiverne tindes, fra Afleveringen undtages: Arkivalier vedrørende Land- væsenskommissions-Forretninger og Resolutioner ved
rørende Skoleplanerne,
Amtsforvaltere; dog saaledes, at der fra Afleveringen undtages: Skattehovedbøgerne tilbage til 1840 og Ma
triklerne fra 1844 med senere Ordrer til Forandringer i dem.
Domænegodsforvaltere; dog undtagen alle Jordebøger.
Overførstere og Skovridere; dog undtagen Driftsplaner, Kort og Instruktioner, Cirkulærer og Bekendtgorelser af almindelig Art.
Toldembedsmænd; dog undtagen Girkulæresamlinger og Ordrebøger med tilhørende Bilag.
Arkivalier, som afleveres, naar de ere 50 Aar gamle:
Biskoppernes og Stiftsøvrighedernes Arkivalier; med de samme Undtagelser som for andre gejstlige Arkiver.
Købstadkirkernes Arkivalier, dog undtagen Jordebøger o. 1.
De kongelige lærde Skolers Arkivalier.
Skiftevæsenet vedkommende Arkivalier, Notarialprotokoller og Protokoller angaaende Næringsadkomster.
e . H o v e d - M i n i s t e r i a l b ø g e r n e a f l e v e r e s i n d t i l 1 8 1 2 — 1 4 ; derefter Kontra-Ministerialbøgerne, saa snart Biskoppen, efter at de ere udskrevne, ved sin Visitats har attesteret at have efterset dem.
f. Med Hensyn til Afleveringer fra de Institutioner og Em
beder under de civile Ministerier, som ikke ere nævnte i det foregaaende, træffes særlige Aftaler, under Forbehold af det paagældende Ministeriums Approbation, ligesom der da tages nærmere Bestemmelse om, hvor vidt de afleverede Arkivalier skulle have deres Plads i Hoved
arkivet eller i et Provinsarkiv.
*) En Protokols Alder beregnes fra det Tidspunkt, da den er skrevet ud.
3.
Ved ethvert Embeds skifte foretages der en formel o Overlevering af det til Embedet hørende Arkiv; der fore
lægges en Fortegnelse over de tilstedeværende Protokoller og Pakker, og den tiltrædende Embedsmand kvitterer for deres Modtagelse. Det er enhver Embedsmands Pligt at holde sit Arkiv i god Orden og i den Tilstand, som udkræves, naar det skal indlemmes i Provinsarkivet; den tiltrædende Embeds
mand er derfor berettiget til at paatale mulige Mangler (jfr.
dog 1, 3. Stykke) og af sin Formand at kræve Godtgørelse for de Omkostninger, som foraarsages ved deres Afhjælpning.
Ved Overleveringen af storre Arkiver vil som Regel Provins
arkivarens Nærværelse og Paategning af Overleveringsforret
ningen være ønskelig; den skal finde Sted, naar en af Parterne forlanger det.
4.
K o m m u n e r , G o d s e r o g p r i v a t e P e r s o n e r k u n n e til Provinsarkivet aflevere saadanne Arkivalier, som skønnes at kunne have historisk Betydning; de ville derefter blive gennemarbejdede, registrerede og gjorte tilgængelige paa samme Maade søm Embedsarkiverne. Rigsarkivaren er bemyndiget til, hvis dette maatte kræves, at indgaa saadanne Forpligtelser med Hensyn til Opbevaringsmaaden, den hidtilværende Ejers særlige Adgang til dem el. 1., som ere forenelige med Arkivets Orden og Hensynet til dets Opgave og andre Forpligtelser.
Embedsmændene maa ikke paa egen Haand foretage noaen Kassation af Arkivalier. Fremtidige Regler for Kassationer ville være at fastsætte paa samme Maade som i Hovedarkivet (Instruks af 14. Januar 1885 §6); de samme Regier ville da blive anvendte paa kommunale og Gods
arkiver.
6.
Enhver Embedsmand har for sig og den, som han be
myndiger paa sine Vegne, en ubetinget Adgang til de af hans Embede fremgaaede Arkivalier, dog under Iagttagelse af de Regier, som maatte blive opstillede for ProviDsarkivets Tilgængelighed. Han er ligeledes berettiget til at forlange mindre Undersøgelser til tjenstlig Brug foretagne i Arkivet.
Udlaan af Arkivalier maa stedse begrænses til det strengt nødvendige i Omfang og Tid; hvor udlaan te Akter skulle lægges ved en senere Sag, meddeles der Arkivet Underretning herom, for at de nødvendige Fremvisninger kunne tilføres Protokollerne. Arkivalier, som paa Grund af deres Alder eller Betydning ere særligt værdifulde, kunne kun undtagelses
vis udlaanes.
7.
A d g a n g t i l i A r k i v e t a t a n s t i l l e h i s t o r i s k e e l l e r retslige Undersøgelser er aaben for alle. Dog skal Arkivaren være berettiget og forpligtet til at tilbageholde Sager af et saadant Indhold, at de ikke vilde kunne gores til
gængelige for uvedkommende uden at krænke berettigede Interesser, hvad enten disse ere offentlige eller private, af retlig eller personlig Natur. Hvor en i sig selv berettiget Undersøgelse ikke vilde kunne anstilles uden Adgang til saa- danne Arkivalier, vil en skriftlig Henvendelse til Rigsarkivaren være nødvendig, og denne afgor da, hvor vidt en Adgangs- tilladelse vil kunne meddeles med de Forbehold og Betingelser, som efter Omstændighederne maatte anses for nødvendige.
Kirkebøger, som indeholde Tilførsler om Fødsler og Daab, ere ikke tilgængelige, før de ere mindst 30 Aar gamle.
8.
Med Hensyn til verificerede Afskrifter til retslig Brug- forholdes som i Hovedarkivet (kongelig Resol. af 19. Februar 1870 og 1. Marts 1887, Instruks af 14. Januar 1885 § 3).
Arkivaren er berettiget til at give retsgyldige Udskrifter af de Kirkebøger, som ikke tillige haves ved Embedet, og derfor tage den anordnede Betaling.
M i n i s t e r i e t f o r K i r k e - o g U n d e r v i s n i n g s v æ s e n e t ,
den 10. Marts 1891.
J. F. Scavenius.
A. P. Weis, Fra.
14. Bestemmelser om Dag- og Ugeblades Aflevering til Provinsarkiverne.
a . F o r o r d n i n g a f 2 0 . J a n u a r 1 8 3 3 ,
om Aflevering af Eksemplarer af ndkommende Skrifter m. v.
til Bibliotekerne
(ved Lov af 30. Marts 1889 tildels overgaaet til Provinsarkiverne).
V i F r e d e r i k d e n S j e t t e , a f G u d s N a a d e K o n g e t i l D a n mark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten,
Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, G o r e v i t t e r l i g t :
§ 1-
Den Forpligtelse, som vor Forordning af 19. Januar 1821 har paalagt enhver, paa hvis Forlag eller Bekostning et Skrift udkommer, til at aflevere Frieksemplarer af samme til det store kongelige Bibliotek samt til Københavns Universitets
bibliotek, skal for Fremtiden paahvile den Bogtrykker, i hvis Officin Skriftet trykkes.
§ 2.
Fornævnte Forpligtelse beholder i øvrigt i et og alt det Omfang, som ovennævnte Forordning havde givet samme . . .
• • • ; l i g e s o m o g A v i s e r o g U g e b l a d e f r e m d e l e s lige saa vel leveres til Universitetsbiblioteket som til det store kongelige Bibliotek ; saa bliver der og fremdeles, som hidtil, af alle trykte Sager, der saaledes skulle afleveres til Bibliotekerne, at afgive to uindbundne Eksemplarer til det store kongelige Bibliotek, det ene paa Skrivpapir, og til Universitetsbiblioteket et ligeledes uindbundet Eksemplar, der skal være paa Skrivpapir.
§ 4.
I København skulle vedkommende Bogtrykkere, Kobberstikkere og Litografer i Begyndelsen af hvert Aars Jannar og. Juli Maaneder til be
meldte Biblioteker indsende de befalede Frieksemplarer af de Artikler,
som i Løbet af det næstforegaaende Halvaar af dem ere trykte, tillige med 2de enslydende Designationer over samme, af hvilke de erholde den ene tilbage med Kvittering fra vedkommende Bibliotek.
§ 5.
Uden for København skal Afleveringen ikke ske ved direkte Indsendelse til Bibliotekerne, men derimod, som hidtil, her i Riget til vedkommende Amtmænd, paa Island til Stift
amtmanden og i Kolonierne til vedkommende Regering, hvor
efter Eksemplarerne besørges indsendte paa den i Forordningen af 10. Jannar 1781 bestemte Maade 1). — I øvrigt gælde de samme Regler, som for København ere fastsatte; og have Øvrighederne at paase, at Bogtrykkerne og andre vedkom
mende opfylde den dem efter denne Anordning paahvilende Pligt.
§ 6.
Naar en Bogtrykkers, Kobberstikkers eller Litografs Bo kommer under Opbud eller Fallit, skulle Bibliotekerne væie berettigede til af Boet at reklamere de dem tilkommende Eksemplarer som deres Ejendom.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
G i v e t i v o r k o n g e l i g e R e s i d e n s s t a d K ø b e n h a v n , d e n 2 0 . J a n u a r 1 8 3 2 .
Under vor kongelige Haand og Segl.
Frederik 11.
(L. S.) Stemann.
Monrad. Ørsted. Larsen. Hansen. Bentzen.
i) „Transporten besørges med den agende Post. ... og saa vidt samme efter de om Postvæsenet allerede gjorte eller herefter gårende An
ordninger ikke kunde ske frit, betales af Bibliotekets Fond etter den ved Anordningerne fastsatte eller fastsættende Takst." Anordg.
10. Januar 1781.
b . B e k e n d t g ø r e l s e a f 1 9 . F e b r u a r 1 8 9 2 , angaaende Indsendelsen af Dag- og Ugeblade til Provins-
arkiverne.
Efter at Provinsarkivet for Jylland er traadt i Virksomhed i Overensstemmelse med Loven af 30. Marts 1889 om Op
rettelsen af et Rigsarkiv m. m., har det vist sig nødvendigt at fjerne de Tvivlsmaal, der kunne være forbundne med An
vendelse af Lovens § 1, for saa vidt heri bestemmes, at det Eksemplar af de uden for København udkommende Dag- og Ugeblade, der hidtil er blevet opbevaret i Universitetsbiblio
teket, for Fremtiden skal opbevares i vedkommende Provins
arkiv.
Ministeriet vil derfor i Henhold til Forudsætningerne for det paagældende Lovforslag herved have fastsat, at Udtrykket
„Dag- og Ugeblade" kun skal omfatte Aviser, altsaa saa- danne Blade, som efter deres væsentlige Indhold og Formaal ikke henhøre under den egentlige Litteratur, men at derimod alle andre Blade og Tidender, uden Hensyn til hvilke Emner de behandle, ligesom hidtil blive at afgive til Universitets
biblioteket.
Hvad Afleveringen af Aviser til Provinsarkiverne angaar, ønsker Ministeriet endvidere, efter dertil given Anledning, at indskærpe Bestemmelserne i Anordningen af 20. Januar 1832
§ 5, hvorefter Afleveringen skal foregaa ikke direkte fra Bog
trykkerne , men gennem vedkommende Amtmænd, søm have at paase, at Bogtrykkerne opfylde deres Forpligtelse med Hensyn til Afleveringen.
Hvilket herved bekendtgøres til Efterretning for alle ved
kommende.
M i n i s t e r i e t f ø r K i r k e - ø g U n d e r v i s n i n g s v æ s e n e t ,
den 19. Februar 1892.
P. M. V.
A. Asmussen.
A. F. Weis, Fm.
I . R i g s a r k i v e t i A l m i n d e l i g h e d .
Side
1. Kgl. Resolution af 22. Uecbr. 1882 om Foreningen af Gehejme- arkivet og Kongerigets Arkiv under samme Arkivar m. m 3.
2. Lov af 30. Marts 1889 om Oprettelse af et Rigsarkiv og om Løn
n i n g e r t o r d e d e r v e d a n s a t t e E m b e d s - o g B e s t i l l i n g s m æ n d . . . . 4 .
•J. Kgl. Resolution at 31. Marts 1889 om Delingen af Rigsarkivets
Hovedarkiv i to Afdelinger 7
4. Ministeriets Skrivelse af 14. Januar 1885, indeholdende Instruks for Arkivaren ved de under Ministeriet samlede Arkiver 8.
5. Bestemmelser om verificerede Afskrifter fra Arkiverne 11.
6. Justitsministeriets Cirkulære af 15. Januar 1885, vedrørende Statens
Vindikationsret til sine Arkivalier 13.
7. Ministeiiets Skiivelse at 12. Decbr. 1870 om Arkivembedsmænds
Adgang til at offentliggore Arkivalier 14.
II. De enkelte Afdelinger.
A. Hovedarkivets forste Afdeling (de historiske Arkiver).
8. Ministeiiets Skrivelse af 27. Marts 1849 om Gehejmearkivets Kon
tortid
9. Kgl. Resolution af 6. Juni 1886 om Gehejmearkivets Lukning i
Juli Maaned ^
10. Reglementariske Bestemmelser for Rigsarkivets Læsesal . . . .17.
B. Hovedarkivets anden Afdeling (Administrationens Arkiver).
11. Ministeriets Skrivelse af 31. Decbr. 1886 med Regler for de mini sterielle Kontorers Forhold til Kongerigets Arkiv
12. Kassation af Arkivalier
G. Provinsarkiverne.
13. Bekendtgørelse af 10. Marts 1891 om Provinsarkiverne og Embeds
mændenes Forhold til dem
- ymåMsm w
> , . :• ' '
'.' >' '• •• >''',v "••• •• •' i'. ••
: ,
M
' •.,••••••; • V .
' ',,V'Mm
• '-T
• i®
.
/
I
•
•
- f s * » f - . . . » v» •• v i * _ " %* r •
• t i - H • * » •
7 *• % ~k * •• ' i • ^ # ^JP ^ ' t ' » • . . * ' > 9 * • *
•, '
U
-T* * *W . ^ m • \iJL#
•"V W . t,'. «, • * ' •,' - 7 ^ ^ *.
^ 7 . i l * v * * \ ' . 4
^ ' 1 . - - ^
" ,4 ^ ih s m m *
« ? » i * % • « • • • - ' , • i • • : • ; '
^ ' . " * • . , • / • • . ' , •
' . . ....
h ? * - «»%• • • j • • 17 ^ ' r * ^ t • *-."• S
• • . • • * • • * t e . " « < ' - .
; s •
;- : > • • : •
; .:•. • • : . A '
t40.. * ^ •* *"* * * ^ %,% i
«» -fe
wl -« • ' - . . ' -.• •
i
i i
a
*1 ,»,^1 'É * * i • ^ #
^ . å^Æ*' *
1
i !*•#-> •• * •''' * i#'*5 •. • #1
* * • :. m- • * -* 'v -...' . -; '^w « • „% ^ % * '! 1 ^ t # . * , " • ' »
'
r T- -L ., g
lÉi .. , -•
f j
•> '••:
r
L.# <éi ;
•i
. -i' .. V'
