Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
Digitaliseret af / Digitised by
Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk
For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019380360
•
KR. NYROP
I T A L I E N S K E SYNSPUNKTER
S Æ R T R Y K A F P O L I T I K E N
i l /
Jl r L
'A J}i'l
KJOBENHAVN
P O L I T I K E N S T R Y K
1916
KR. NYROP
I T A L I E N S K E SYNSPUNKTER
S Æ R T R Y K A F P O L I T I K E N
KJØBENHAVN
P O L I T I K E N S T R Y K
1916
I.
INDLEDENDE BETRAGT
NINGER
De mange, der elsker Italien, de mange, som føler sig staaende i dyb Taknemmelighedsgæld til de>tte vidun
derlige, solglade, skønheds fyldte Land, hvor de glemte Sorger og Bekymrin
ger, og Livet blev som en daglig Fest for Øje og Sind, de følte alle i Fjor som et smerteligt Stik i Brystet ved Meddelelsen om, at Italien var ind- traadt mellean de krigsførende Magter.
De skælvede i deres Inderste ved den umulige Tanke, at Krigens Barbari .skulde kunne naa Venezia, Verona, Firenze, Siena. Og dog det umulige, det utænkelige var jo blevet Virkelig
hed, baade i Belgien og i Frankrig.
Hvorfor skulde italienske Byer und- gaa den Skæbne, som havde ramt Lou- vain, Malines, Ypres, Dixnuuide, Reims, Arras, Soissons, Senlis osv.
Det er nu over et Aar siden, at Krigen blev erklæret. Den italienske
Hær har ikke blot forsvaret Landets Grænser, men ogsaa er trængt ind paa Fjendens Gmraade, og intet Luftbom
bardement har hidtil gjort nævnevær
dig Skade paa norditalienske Byer, Der kunde saaledes have været god Anledning til baade at tale og skrive om Italien, men man har her i Nor
den gennemgaaende iagttaget en paa- faldende Tavshed.
Denne Tavshed, der har forbavset og bedrøvet alle Italiens Venner, skyl
des sikkert Grunde af højst forskellig Natur; jeg skal her blot fremhæve to af dem. Dels er Ivrigsoperationerne forløbet, med en overordentlig stor Langsomhed, da de jo foregaar under utroligt vanskelige Terrænforhold;
dels findes der, saa vidt vides, ikke i Italien nogen Centralorganisation, der arbejder med det Formå al for Øje at retlede den offentlige Mening i Udlandet. Italien propagerer saa godt som slet ikke udenfor Landets Grænser.
Dette vil nu ikke sige, at der ikke eksisterer nogen italiensk Krigslitera- tur. Tværtimod. Italienernes Bidrag er ganske betydeligt, men i alt væ
sentligt udelukkende beregnet paa ita
lienske Læsere. Saa vidt jeg kan over
se denne Krigsliteratur, liar den to Hovedformaal; den vil forklare, hvor
for Italien fører Krig, og den gør Kede for, hvorledes Krigen er blevet ført indtil Dato. Jeg skal i det føl
gende undersøge enkelte af de Hoved
synspunkter, der gør sig gældende i Italien, og som har været og vedbli
vende er afgørende for Landets Stil
ling.
II.
HISTORISKE FORHOLD
Grundene til Italiens Krigserklæ
ring er i en meget væsentlig Grad af storpolitisk Natur. Men disse spiller dog ikke nogen Rolle i den foreliggen
de Krigsliteratur. Denne har til For- maal dels at bringe den store Befolk
ning til at forstaa Krigens Nødven
dighed, dels at opflamme de patrioti
ske Følelser. Og derfor søger den med alle Midler at vende alle Italieneres Blik i samme Retning. Det er l'Italia irredcnta, Krigen gælder, det endnu ikke befriede Italien, de italienske Eg
ne og Landsdele, som endnu staar un
der Østrigs Overherredømme. En ita
liensktalende Befolkning paa to Mil
— 6 —
lioner venter stadig paa Forening med Moderlandet, og før dette sker, er den store Enhedstanke, som allerede Danite drønnte om, ikke fuldbyrdet.
Ingen Italiener maa kunne glemme, at Erobringen af Trento og Trieste er Krigens Hovedformaal. Ingen Ita
liener maa være uvidende om Hoved
begivenhederne i det østrigske Volds- herredømme i disse Byer. Derfor blev der straks ved Krigens Begyndelse ud
sendt en Diario Triestino, en Slags historisk Kalender, der omfatter
„Hundrede Aars Nationalkamp" og tager sit Udgangspunkt i Wiener-Kon
gressen, der den 9de Juni 1815 be
stemte, at Trieste skulde tilhøre Øst
rig i Kraft af Erobrerens Ret.
En Propaganda-Literatur, der ude
lukkende giver Tal og Fakta, vilde dog næppe udøve stor Indflydelse, selv om disse Fakta var nok saa ta
lende. Man har derfor ogsaa grebet Sagen an paa en anden Maade og gen
optrykt mange af de flammende Vers, i hvilke italienske Digtere gennem Aarhundreder har kaldt Folket til Vaaben for at befri de Brødre, der trællede under fremmed Aag.
I forreste Række maa her nævnes
en lille Samling Digte og Afhandlin
ger af Gi os u é Carducci, som den navn
kundige Literaturforsker Guido Maz- zoni, Professor ved Universitetet i Fi
renze, bar samlet og udgivet under Titlen „Contro l'eterno barbaro"
(Mod den uforbederlige Barbar).
Titlen var en Udfordring og skulde være det. En Udfordring og et Trom
petstød, der skulde opflamme den pa
triotiske Følelse. Raabet mod den fremmede Barbar, der lurede ved Grænsen, skulde paa ny give Grenlyd over liele Italien. Allerede i Middel
alderen havde Petrarca hævet sin Røst mod Barbarerne. Hans manende og advarende Raab var blevet genta
get paa Renæssancetiden af Macchia- velli, endnu mere kraftigt og indtræn
gende. Endelig havde det 19de Aar- hundredes største Lyriker i Italien, den frihedsbegejstrede Literaturfor
sker. den store varmtfølende Patriot, den uforfærdede Republikaner Gio- sué Carducci atter og atter manet sine Landsmænd til at være paa Post over
for de fremmede Barbarer Nord for Alperne. I et af hans Digte fra Halv
fjerdserne hedder det:
— 8 —
E voi, se rUtmo o se lo Slavo invade Eccovi, o figli, Vaste, ecco le spade.
Morrete per la nostra liberta.
Strofen lyder i dansk Oversættelse:
„Hvis Hunner eller Slaver trænger ind i jert Land, saa rækker jeg jer her, o mine Sønner, Spyd og Sværd.
I vil ofre Livet for vor Frihed".
Men Tiden gik. Den politiske Ud
vikling medførte Tilnærmelse baade til Tyskland og Østrig, Tripleallian- cen oprettedes, tysk Indflydelse gjorde sig gældende overalt i Italien, socialt, literært og økonomisk, og det var, som lagde der sig fuldstændig Glemsel over Aarhundreders Undertrykkelse og bitre Skuffelser. Carduccis Ma- ningsraab gav ikke længer Genlyd i det ny Italien, og ingen tænkte paa at istemme hans kraftige „Stranieri a dietro!" (Tilbage I Fremmede).
Saa kom Verdenskrigen, og med den sprængtes den unaturlige, halvt paatvungne Forbindelse med Arve
fjenden. Nu kunde atter Carduccis Bøst lyde ud over Landet, og det gam
le berømte „Societå Dante Alighieri"
overdrog Mazzoni at samle et Udvalg af Carduccis mest patriotiske Udta
lelser. Den lille Bog, der sælges til Fordel for det røde Kors og de Ind
kaldtes Familier, bringer Digte og Taler, der særlig er knyttet til Begi
venheder i det irredente Italien.
En Hovedplads i Samlingen indta
ger Oberdan og hans tragiske Skæbne, Den unge Triestiner, der havde stude
ret Matematik i Rom, havde ved Lod
trækning faaet det Hverv at dræbe Kejser Frantz Josef. En Forræder angav ham, og han blev arresteret i Friaul. Da m<an fandt to Orsinibom- ber hos ham, blev han stillet for en Krigsret, dømt til Døden og hængt i Trieste den 20. Deebr. 1882. Hans sid
ste Ord var: „Viva Trieste italiana".
Der blev gjort store Anstrengelser for at hindre Udførelsen af den bar
bariske Dom. Victor Hugo sendte d.
18de December Kejseren følgende Te
legram :
„I de sidste to Dage har jeg mod
taget elleve telegrafiske Henvendelser fra italienske Universiteter og Aka
demier. Alle beder de om en dømt Mands Liv. Den østrigske Kejser har nu i sin Haand at tilstaa en Benaad- ning. Hvis han undertegner denne Benaadning, vil ban handle stort."
— 10 —
Telegrammet blev stræks offentlig
gjort i de italienske Blade, men Car
ducci, der vidste, at enhver Henven
delse til Kejseren var forgæves, gav sin Smerte Luft i et aabent Brev til Victor Hugo, livor han protesterede imod at kalde Oberdan for en „dømt"
Mand: „Han er en Bekender, en Mar
tyr for Fædrelandets Religion". Og han slutter sit lidenskabelige Indlæg med følgende Ord:
„Nej. Kejseren vil ikke benaade ham. Xej, oh store Digter. Kejseren af Østrig, langt fra at handle stort, vil end aldrig kunne udføre en simpel Retfærdighedshandling. Guglielmo Oberdan vil ende sit unge Liv paa Skafottet og derfor, endnu en G'ang:
Forbandet være Kejseren! Der kom
mer bedre Tider, og det italienske Flag vil vaje over det store Arsenal i Trieste. Der kommer bedre Tider, hvor vi kan forherlige hans Minde.
Xu, kun Tavshed."
Efter at Oberdan var blevet hen
rettet, rettede Carducci flere hævnfny- sende Opraab til det italienske Folk.
Han ibrændemærker Kejseren i de voldsomste Ord:
— 1 1 —
„I Blod levede ban som ung," raa- ber han, „i Blod lever han som gam
mel. Lad os haabe, at han vil kvæles i Blod, i sit eget ... Vi har taget Rom fra Paven, vi skal tage Trieste fra Kejseren, fra de Hængtes Kejser."
^ ed Siden af denne lidenskabs- fyldte Krigsliteratur, der brændemær
ker og haaner Fjenden, der pisker de patriotiske Følelser op til et fraaden- de Skum, findes en helt anden, der ude
lukkende tager Sigte paa Befolknin
gens bredeste Lag og derfor udtryk
ker sig i et jævnt, troskyldigt, under
tiden helt naivt Sprog. Den vil ikke skabe eller vedligeholde noget fana
tisk Had, den vil forklare og belære.
Jeg skal nærmere omtale et karakte
ristisk Eksempel paa denne krigspæ- dagogiske Propagandaliteratur.
Den almindelige Lærerforening (L'Unione generale degli Insegnanti) har udgivet et lille Flyveblad, der er blevet spredt over hele Italien i Hun
drede Tusinder af Eksemplarer. Det hedder La guerra delVItalia spiegata al popolo, og det har, isoni Titlen vi
ser, til Formaal at forklare Folket, hvorfor Ttalier. fører Krig. Alt er lagt til Rette paa en saadan Maade,
— 12 —
at selv den jævneste Forstand kan føl
ge med; derfor er ogsaa Samtalefor
men anvendt.
Det er ilde paa Landet. En Di
striktslæge møder en brav Bondemand ved Navn Lorenzo. Bonden beklager sig over, at hans to voksne Sønner, som kunde arbejde, er ved Fronten, medens han sidder alene tilbage med tre halvvoksne Pigebørn og eri lille Dreng. Ulykkerne gaar altid ud over de Fattige. Lægen forklarer ham, at alle de Unge maa af Sted og sla>as, enten deres Fa'der er Mardhese eller Bonde, Krigen er en Ulykke, der ram
mer alle. Men hvorfor har saa Rege
ringen sikaffet os den pa« Halsen, spørger Lorenzo; det er jo os, der har erklæret Østrig Krig og ikke om
vendt. Lægen forklarer ham da ved Hjælp af Billeder og Sammenlignin
ger, hentet fra det daglige Liv paa Landet, at Krigen v»ar nødvendig ikke alene af Hensyn til de mange Italie
nere, som hører ind under Østrig og stadig brutaliseres paa Grund af de
res Nationalitet, men ogsa-a fordi Øst
rig havde saa mange skumle Planer overfor Italien. Lorenzo mener, at med de Stærke maa man være forsig-
•" V. <i%. "W.
tig. Ja, men kun til en vis Grad, sva
rer Lægen. Hvis den Stærke truer dig paa Livet, kommer den Dag, da du sparker til al Forsigtighed og slaar løs for at forsvare dig. Italien har ærligt forsøgt at leve i Fred med Øst
rig. Men hv*ad fik det for sin gode Vilje? Tænk dig, den Øverstkomman
derende i Østrig vilde overtale sin Re
gering til at benytte sig af vor vanske
lige Stilling efter Jordskælvet i Mes
sina og Reggio til at kaste sig over os og ganske ødelægge os ved en Krig.
Lægen fortsætter med at forklare Lorenzo. at Krigen var blevet en ab
solut Nødvendighed for Italien. Lo
renzo er stadig skeptisk, men Lægen bringer nye Argumenter i Ilden, baa- de politiske, økonomiske og moralske.
Og han sammenfiltrer de moralske og de økonomiske Grunde paa en højst ejendommelig Maade. Vi kæmper jo, siger han, for vor Ret og for Retfær
digheden; men Ret og Retfærdighed*
det er ikke et Stykke Brød, man kan spise, eller en Frakke, man kan tage paa. Det er noget, man overhovedet slet ikke kan leve foruden, naar man da er et Menneske og ikke et Dyr;
det hjælper til at skaffe En Anseelse
— 14 —
i Verden. Og du kan jo nok lide at være anset, ikke blot fordi du gerne vil kunne ga>a med oprejst Pande, men fordi du véd, at Folks gode Omdømme ogsaa er til Nytte for det materielle Liv, og fordi det kan skade dine In
teresser. hvis Folk ser ned paa dig.
Dette Argument gør naturligvis Indtryk paa Bonden, der som alle Bønder og praktiske Folk er stærkt beregnende og tager Hensyn til det fordelagtige; men han fortsætter al
ligevel med at skælde ud paa Begerin
gen og Krigen. Lægen fortæller ham saa om den internationale Voldgifts
ret i Haag og fortsætter:
„Hvilket Land tror du, det var, som ikke vilde anerkende den? Hvil
ket Land vilde have Krig? Hvilket Land foretrak denne rædselsfulde Nedslagtning af Millioner af Menne
sker? Det var Tyskland, Østrigs Forbundsfælle. Og det var Tyskland, som bagfra skubbede til Østrig for at faa det til at begynde Krigen. Hvis nu vi vinder, d. v. s. Italien og de al
lierede Magter, saa kan vi sikre Fre
den for lange Tider. Men saa kost
bare Ting som Fred og Betfærdighed mellem Folkene f-aar man kun ved at
— 15 —
bringe Ofre, store Ofre. Man maa be
tale for alting, hver Ting har sin Vær di. Det er kun Charlatanerne paa Markedet, der for to Soldi sælger dig en Vare, de samtidig fortæller er det tidobbelte værd. Vi m>aa alle bringe Ofre, de Unge saavel som de Gamle, for at der nu kan komme Fred paa Jorden, Fred og Broderskab mellem alle Lande og Retfærdighed i Forhol det mellem de Stærke og de Svage."
Lægen spørger til sidst Lorenzo.
om han ikke har hørt fra Sønnerne i Krigen, og Samtalen ender paa føl
gende Maade:
„Hørt fra dem? Ork jo. Jeg maa baade le og græde over deres Breve.
De er i straalende Humør, og de for
tæller. at de er glade over at slaas for Italien, og -at de ikke er bange."
„Der ser du. Midt i Faren elsker dine Drenge deres Land, det Land, som maaske sender dem i Døden. Du skal velsigne deres Mod, og du skal selv vise dig modig. Xaar dine Dren
ge ikke beklager sig, skal du heller ikke gøre det. Paa Gensyn, Lorenzo."
„Farvel, lir. Doktor, og mange Tak."
„For hvad?"
— 16 —
„Fordi det har gjort mig godt at tale med Dem."
III.
NATIONALØKONOMISKE FORHOLD
Italien fører ogsaa Krig af natio
naløkonomiske Grande. De industri
elle, kommercielle og finansielle For
hold havde efterhaanden udviklet sig paa en saadan Maade, at Landets Uaf
hængighed var stærkt truet paa man
ge vigtige Omraader. Den tysk-øst
rigske Ekspansion var i Færd med at kvæle Italiens Selvstændighed. »Som en uhyggelig Incubus laa den tungt over Landet og hindrede dets frie Aandedræt. I den brutale Kamp for Livet, der udkæmpes mellem Natio
nerne, havde den germanske maalbe- vidste og metodiske Foretagsomhed faaet Overtaget over den romanske Sorgløslied.
Enhver, der i Løbet af de sidste tyve Aar har aflagt selv blot et flyg
tigt Besøg i Italien, vil ikke have kun
net undgaa at lægge Mærke til Lan
dets Germanisering paa forskellige Omraader, og enhver, der har opholdt sig dér i længere Tid eller er kom
— 17, —
met tilbage flere Gange, har kunnet iagttage, hvorledes denne Germami- sering stadig er taget til.
Spaserer man en Foraarsaften paa Marcuspladsen i Venezia^ hører man oml rent kun Tysk omkring sig; i de tilstødende Kaféer er der tyske Gæ
ster, flere Steder ogsaa tyske Op
vartere. Man træffer tilmed de be
kendte sinaa Borde med røde Duge, der er saa karakteristiske for en tysk Bierstube, hvor de gør et hyggeligt Indtryk, medens de nærmest virker fornærmende i Italien, hvor man kræver at spise paa Marmor. Da jeg for nogle faa Aar siden kom til Ve
rona, tog jeg ind paa et Hotel, hvor jeg tidligere havde boet og befundet mig saare vel paa Grund af dets ud
præget italienske Karakter. Men denne Gang var Forholdet helt ander
ledes. Der var kommet en ny Vært, som bød mig Velkommen med Ordene:
Dcutsches Haus. Hotellet var i Mel
lemtiden gaaet ovor paa tyske Hæn
der, og vor „Ziimmermadchen" kunde ikke et Ord Italiensk. Den samme Sceneforandring har mange Italia- farere oplevet i andre Byer.
I Firenze findes store Galanteri-
og Udstyrsforretninger, hvor alle Va
rer bærer et uforfalsket tysk Præg, som ingen kan tage fejl af. Tyske Pensionater overalt. Paa selve Piazza Yitforio Emanuele, en stor Restau
rant, li vor der udskænkes tysk 01, og hvor Navnet Reinighausen pran
ger med) Guldbogstaver paa Spejl
glasruderne. Oanske tilsvarende Forhold findes i Pom, hvor jeg end
og er stødt paa en Ga mb ri nus Halle lige midt i selve Villa Borghese.
-Det er altsammen Ting, som man ser; men saa findes der alt det, som man ikke ser, og det er det aller
vigtigste. Fremmede kan ikke se, hvorledes tysk Kapital i Virkelighe
den behersker næsten hele den itali
enske Industri. Italienerne har hel
ler ikke kunnet se det. Enkelte Natio
naløkonomer har vel allerede før Krigen haft Øjnene aabne for den tyske Fare, eller som de med et meget kraftigt Ord kalder den la lue ten- tonica. Men ingen vilde rigtig tro dem, og man rystede tvivlende paa Hovedet. Xu har man endelig faaet Øjnene op, og G. Preziosi har i Be
gyndelsen af Krigen samlet en Del Artikler i en Bog, han kalder „La
Germania alla conq-uista delVItalia"
(Tysklands Erobring af Italien), og som liar vakt den største Opsigt paa Grund af den lige saa klare som skaanselsl0.se Maade, paa hvilken han blotter og fremlægger de virkelige Forhold.
Som Eksempel paa, hvilket Omfang den tyske Indflydelse paa det indu
strielle og kommercielle Omraade ef- terhaanden har faaet, kan man hen
vise til Banca commerciale d'Italia.
Denne Bank er af forholdsvis ung Da- tum. Som bekendt indtraadte der i Begyndelsen af Halvfemserne i Itali
en en finansiel Krise, der førte til, at den store Banca romana gik fallit.
Den Nødstilstand, der derved ind
traadte, forstod tyske Finansmænd at udnytte paa den mest fordelagtige Maade, og det var væsentlig ved tysk Iljælp, at Banca commerciale blev grundlagt i Milano 1891 med en Kapi
tal af 5 Millioner Lire. Dens Grund
kapital er nu efter godt tyve Aars Forløb udvidet til over 150 Millioner, og dens aårlige Omsætning anslaas til S00 Millioner.
Bankens Navn er italiensk. I dens Bestyrelse sidder femten høj fornem
me Italienere, Grever og Marcheser, Senatorer og andre Politikere, ikke derimod en eneste virkelig Bankmand.
Men Bestyrelsen omfatter to Grup
per; ved Siden af Italienerne findes der ogsaa Fremmede. Den uden
landske Gruppe bestaar af atten Medlemmer, af livilike de fleste er Ty-
•
skere eller Østrigere. Jeg nævner:
Hans %ku ster, Direktør for Dresd- ner Bank i Berlin, Dr. Paul v.
Schwabach af Firmaet Bleicliroder i Berlin, Julius Blum. Underdirektør i den store iKreditibank i Wien, og gan
ske særlig Friederich Well, Otto Joel og Toepliz. Det er, som Preziosi siger, disse tre sidste Mænd, der ved deres glimrende administrative Evner, over
legne Begavelse og store Hensynsløs
lied har „knyttet, Maske for Maske, det umaadelige Xet, med hvilket Tysk
land har omspundet Italien og un
derlagt det sit økonomiske og politi
ske Herredømme. Med Handelsban
kens gigantiske Vækst er vor Afhæn
gighed af Tyskland stadig blevet stør
re." Preziosi fremhæver kraftigt, at de italienske Medlemmer af Bankbe
styrelsen kun er dekorative Straa- mænd: det er Tyskerne, der sidder
— 21 —
inde med Fagkundskaben og dirige
rer det liele, hvorfor ogsaa deres poli
tiske Indflydelse efterhaanden er vokset i en uhyggelig Grad. Det var Crispi, der gav Koncessionen. Hvis lian havde haft en Seers Blik5 vilde han sikkert i Fødslen have kvalt
„den Polyp, som nu omklamrer hele den italienske Nation med sine Tiu- siivd Fangarme."
Ved Siden af Banca commerciale d'Italia findes en Mængde forskellige Interessentselskaber, Socictd anoni- ine, der i et Antal af henimod 300 er spredt ud over hele Italien. De finan- cieres delvis af den store Bank i Mi
lano og tjener til at skaffe tyske Pro
dukter Afsætning i Italien. Det er ogsaa højst interessant at lægge Mær
ke til, at naar en Forretning har Brug for Varer, Maskiner eller Ma
terialer af en eller anden Art, og den indbyder til Licitation, modtager den straks et Brev med Tilbud paa tyske Varer eller med indtrængende Anbe
faling af et eller andet stort tysk Firma. Brevet er i mange Tilfælde at betragte som et Slags Ultimatum. En
ten maa den italienske Forretnings
mand gøre sine Bestillinger hos det
angivne Firma, eller ogsaa standser Banken lians Kredit.
Paa denne Maade er det lykkedes at give Importen af tyske Varer et kolossalt Opsving. Mellem 1907 og 11)11 indførtes der aarligt for 525 Mil
lioner Varer, medens England kun indførte for 500 Millioner og Frankrig for 301 Millioner. Alene af elektriske Artikler indførtes der for 200 Millio
ner aarlig, og disse Artikler kom alle fra de tre Verdensfirmaer Siemens, Brown Boveri og A. E. O.
Efterkaanden er de fleste større Foretagender, kørende ind under Me
talindustrien, Mekanik og Skibsbyg
ning, ligesom en Mængde Dampskibs
selskaber, f. Eks. Societå di Naviga- zione Gcnerale Italiana, blevet fuld
stændig afhængige af Banca conimer- c-iale og derved i Virkeligheden kom
met ind under tysk Industri og tysk Organisation. En meget stor Del af den Fortjeneste, som italienske Fragt
skibe sejler ind, gaar i Lommerne paa tyske Finansmænd.
Overalt den samme tyske Invasion, overalt Pangermanismens utallige og stærke Traade. I Milano, Torino, Ve
nezia, Genova, Firenze, Boma, Napoli,
23 —
Palermo, findes et meget betydeligt Antal indvandrede Tyskere. Mange staar i Spidsen for store indbringende Forretninger, andre er ansatte i Ban
ker og liar meget betroede Pladser;
alle er de virksomme Forposter for den tyske Foretagsomhed. En humo
ristisk Forfatter, der dog aabenbart har haft sine Anfald af da årligt Hu
mør, bemærkede for ikke længe siden, at den Dag vilde komme, da man i Skolerne lærte, at Italien var en tysk Provins, hvor Yittorio Emanuele III var Guvernør under Hohenzollernes Overherredømme.
Ogsaa mange Bladforetagender er efterhaa nden blevet afhængige af Banken i Milano, og derved er dens Magt yderligere vokset.
Det er ikke alene Italien, der er blevet et Offer for den kommercielle Pangermanisme. Vi træffer i Virke
ligheden mere eller mindre tilsvaren
de Forhold i mange andre Lande i Ev- ropa. Allerede for en halv Snes Aar siden hævede der sig Bøster i Belgien, der højlydt klagede over Landets øko
nomiske Afhængighed paa Bankvæs
nets og Industriens Omraade. Saale- des havde Dcntschc Bank i Berlin
— 24 —
overordentlig virksomme Filialer i de fleste større belgiske Byer, og i Indu
strien herskede der meget grelle For
hold. Det er tilstrækkeligt at henvise til den „nationale" Vaabenfabrik i Herstal ved Liége; den var oprinde
lig et rent belgisk Foretagende, men efterhaanden gik alle Aktierne over paa tyske Hænder; de fleste ejedes af Huset Lowe i Berlin. Mange Miner og Gruber var for en stor Del i Hæn
derne paa tyske Aktionærer, der saa- ledes kunde gribe virksomt ind i bel
giske Arbejderforhold.
Selv til Frankrig havde Tyskland udstrakt sine Fangarme, og i Paris solgtes mange tyske Fabrikata, som man dog søgte at give Udseende af at være franske. Mere end ét Société frangaise arbejdede i Virkeligheden med tysk Kapital og tyske Varer. Det var særlig Elektricitetsartikler, der indførtes, og i „Revue de Paris" for 1ste April 191G har E. Boulay omtalt, hvorledes et tysk Firma indførte store Mængder af Lamper i Frankrig. De bar alle, som Loven kræver det, Stemp
let importé, men naar de var kommet over Grænsen, fjernedes dette Stempel ved en kemisk Proces.
Man maa desuden erindre, at den tyske Industri tit pryder sine Produk
ter med fremmede Navne, at man i Tyskland baade fabrikerer „soieries de Lyon", „gants de Grenoble" og
„bonneterie de Troyes". Langt betæn
keligere er det dog, at man ligefrem ef
tergør fremmede Fabrikers Kunstpro
dukter og søger at sælge dem som Originaler. Der fabrikeres som be
kendt meget Sévres-Porcelæn i Dres
den. Jeg véd ogsaa, at en Dame i Fi
renze for nogle Aar siden viste en dansk Ven en stor Vase af kjøben- havnsk Porcelæn. Det var en For
æring, hun havde fa aet, og hun var meget stolt af den. Vasen gjorde straks et noget mistænkeligt Indtryk, den var brændt med blege graa og blaa Farver, men ikke de rigtige; og en nærmere Undersøgelse viste, at der i Bunden stod Copenhagen og forskel
lige Mærker, som ikke ibenyttes af no
gen dansk Porcelænsfabrik.
Altsaa ikke blot behersker tysk Vindskibelighed industrielle og kom
mercielle Foretagender i fremmede Lande. Den søger tillige gennem Imi
tation at konkurrere med disse Lan
des nationale Industri. Dens Sejr i
— 26 —
Italien vilde være fuldkommen den Dag, da man i Firenze kunde købe Oantagalli-Fajance „made in Ger- many". Men den Dag vil ikke komme, da man jo nu synes at liave faaet Øjnene op for hvor mange eftergjorte Ting der eksporteres fra Tyskland,
^u vil det købende Publikum liave lært at tage sig i Agt.
Og i en loyal Konkurrence mellem italiensk og tysk Kunstindustri vil Italienernes medfødte Skønhedssans og deres gennem mange Slægter ned
arvede og fuldkommengjorte Teknik med Lethed sikre dem Sejren. Næppe noget Land frembringer skønnere Glasvarer, Fajancer, Mosaiker, Guld- og Sølvarbejder end Italien. Paa Kunstindustriens Omraade følger Landet sine egne udmærkede Traditio
ner. Her har ingen fremmed Indfly
delse kunnet udviske det nationale Præg. Italienerne spørger forvent
ningsfulde, om nu Krigen vil fri den italienske Storindustri for Fremmed- aaget.
IV.
MILITÆRE FORHOLD
I)et var den 2. Juni 1915, at Sa- landra holdt sin stolte Tale paa Ka-
pitol i Ram; han gjorde lier Rede for Italiens politiske stilling og udtalte sig i begejstrede, fortrøstningsfulde Ord om den lige paabegyndte Krig.
Af denne skulde der fremgaa et større, stærkere, et endnu mere anset Italien, et Italien, der skulde virkeliggøre det Befrielsens Værk, som Heltene fra Friliedstiden ikke fik set fuldbyrdet, et Italien, der med friske Kræfter kunde vende tilbage til Fredens frugt
bare Kappestrid som en Forkæmper for Frihed og Retfærdighed i Verden.
Der er nu gaaet et Aar, siden disse Ord vakte fanatisk Begejstring i Rom.
Mange har i den senere Tid spurgt, om de opnaaede Resultater svarer til Forventningerne. Det er atter og at
ter blevet udtalt, at Italienerne i det forløbne Aar saa godt som intet har udrettet, og de forskellige Uheld ved Mon te Maggio for et Par Uger siden er blevet fremstillet i det ugunstigste Lys, ligesom forskellige indre Forhold i Italien har været Genstand for haard og usympatisk Bedømmelse.
For at fælde en retfærdig Dom over, hvad Italien militært set har præste
ret i det forløbne Aar, maa man først og fremmest tage i Betragtning de
li øj s t vanskelige Forhold, under hvil
ke Landet har ført Krig. Hvor mange kender dem? Hvor mange har nogen Anelse om, hvad der i Virkeligheden er foregå aet i de tren tin ske Bjerge?
Selv i Italien er Antallet af de virke
lig forstaaende næppe stort. Den ita
lienske Generalkomanando har derfor begyndt med en to, tre Ugers Mellem
rum at udsende officielle, kortfattede Oversigter over Hærens forskellige Operationer. De er stillet til min Eaadighed, og jeg benytter dem i den følgende Redegørelse.
Et af de vanskeligste Problemer, som stilledes den italienske Hærorga
nisation var at forberede Vinterfelt
toget i Alperne. Der skulde sørges for, at mange Hundrede Tusinde Sol
dater kunde udholde Vinteren i Stil
linger, der 1-aa 2000. ofte indtil 3000 'Meter over Havet, og hvor Termome
teret gik ned til 22 Grader under Fry
sepunktet.
Forsvarslinjerne, der var af en umaadelig Udstrækning, skulde ind
rettes paa en saadan Maade, at de ik
ke blot beskyttede mod Fjendens An
greb, men ogsaa skærmede Soldaterne mod Kulde og Sne. Forskansninger-
— 29 —
Ties Vægge blev bedækket med Maat- ter, Gulvene stenlagte og forsynet
med Brædder. Desuden indrettedes der udenfor Løbegravene Tilflugtsste
der for Udkigsposter, der tidt maatte hugges ind i selve Fjeldet.
I øvrigt var det overordentligt van
skeligt at skaffe Opholdssteder for de mange Soldater. Bjergegnene var li
det beboede, og de faa Landsbyer og enkeltliggende Huse, som fandtes, var blevet ødelagte af Fjenden. Man tog da fat paa at opføre Barakker, Tu
sinder, Titusinder Barakker af alle Former og Størrelser, af Mursten, Ce
mentblokke eller Træ. For at give en Forestilling om, hvilke uhyre Masser af Materiale her krævedes, og hvilke Transportvanskeligheder, der skulde overvindes, skal jeg anføre, at der til et enkelt Armékorps i Bjergene blev sendt 300,000 Planker, af hvilke over en Tredjedel først blev transporteret af Muldyr, og derefter i de højeste og
•utilgængeligste Egne baaret paa Men
neskeryg ad Veje, der ofte var udsat for det fjendtlige Artilleris Beskyd
ning.
Det gjaldt om at beskytte Soldater
ne ikke blot mod Fjendens Kugler,
— 30 —
men ogsaa mod Vinterens Kulde, mod Sygdomme og Utøj. Kulden var maa- ske den værste Fjende. Mandskabet skulde paaklædes varmt og hensigts
mæssigt. Pelsværk og forede Kapper sendtes som Gaver fra mange Byer i Italien, flittige Hænder strikkede, syede og sømmede varmt Undertøj, og i store Mængder uddeltes Uldskjorter, Underbenklæder, Sokker, Halstørklæ
der og Uldvanter, Huer og Ankelbind til Soldaterne. Der sørgedes naturlig
vis ogsaa for .særlig varme Sengklæ- der, og til en enkelt Afdeling brugtes 280,000 Tæpper.
Men varme Klæder er ikke til
strækkeligt Værn mod Kulden. Ba
rakkerne maatte opvarmes med Ovne, og Soldaterne forsynedes med smaa Varmtvandsbeholdere, hvorved de kun
de sikre Hænder og Fødder mod For
frysning.
'Saa skulde der isørges for Maden, der maatte være kraftig og afvekslen
de. Der blev tilstaaet hver Soldat 3,900 i visse Tilfælde 4,700 Kalorier daglig; som stimulerende Middel brugtes smaa Kvantiteter af Kom el
ler Marsala. En af de allerstørste Vanskeligheder var Tilvejebringelsen
— 81 —
•af Drikkevand. Der maatte anskaffes Smeltea>pparater og Filtre, og i de Egne, li vor Vand fuldstændig mang
lede, som paa Carsoplateauet, blev der ved særlige Anlæg sørget for Tilførsel ad mekanisk Vej, saa at man undgik den besværlige Tnans>port af Vand i Beholdere.
Der installeredes Hospitaler og Lasaretter med alle mulige Servicer for Øjensygdomme, Hudsygdomme, Mavesygdomme, Taridsygdomane osv., ligesom der ogsaa i nogen Afstand fra Fronten fandtes Hvilehjem for Rekon
valescenter og overanstrengte, nervøst medtagne Soldater. Der installeredes sanaa Biblioteker rundt omkring i ibe- kvemt beliggende Barakker, hvor Mandskabet kunde søge hen, og hvor nogle Timers underholdende Læsning kunde yde en virksom Hjælp til at bekæmpe Vinterfelttogets sløvende Indflydelse.
Dette er kun en flygtig Omtale af nogle af de store og yderst vanskelige Opgaver, som stilledes den italienske Hærorganisation. Der er i Virkelig
heden mange, mange andre; de gamle Vejes Udbedring og Vedligeholdelse, Anlæg af helt nye Veje, Sneens Bort
rydning. Opretholdelsen af regelmæs
sig Forbindelse mellem alle Poster og 'Stationer. Forsendelse af Breve og Pakker, Anskaffelse af nyt Avtomobil- materiale, Anlæg af mindre Bjergba
ner, Bygning af Transportslæder osv..
osv.
Det Arbejde, som italienske Inge
niører og Hygiejnikere har udført i de trentinske Bjerge, er beundrings
værdigt; det vidner pa<a det fordelag
tigste om Initiativ og Energi, om Dyg
tighed og Omtanke. Mail 'har ipaa til
fredsstillende Maade løst de nye og store Opgaver, der saa pludselig blev stillet, og alle vil glæde sig over disse udmærkede Beviser paa det moderne Italiens Handlekraft.
Den italienske Generalkommandos officielle Redegørelse, der bærer Tit
len „Organizzazione della campagna invernale", anerkender i de varmeste Ord det udførte Arbejde og henviser til, at Hæren, saavel paa de koldeste Bjerghøjder som i de fugtigste Kløf
ter, har udholdt Vinterfelttogets Stra
badser pa»a glimrende Maade; Sund
hedstilstanden har været fortrinlig, og i aandelig Henseende er Resultater
ne lige saa udmærkede som i legemlig.
Soldaternes Mod, Kampiver og Tillid liar holdt sig usvækket.
Men den italienske Hær har endnu haft andre Vanskeligheder end de an
givne at overvinde. Krigs o per anio
nerne i Bjergene maatte hvile midt i den haardeste Yinter. De genoptoges i Februar, og Heldet fulgte paa ny de italienske Vaaben. Der gjordes bety
delige Fremskridt i Valle Sugana og ved San Michele i Carso og paa flere andre Punkter af Fronten. Men i Slutningen af Februar slog Vejret om og laigde næsten uovervindelige Van
skeligheder i Vejen for videre Frem
skridt. Der indtraadte voldsomme Snestorme, som foraarsagede talrige Skred og Laviner. Det blev næsten umuligt at opretholde Forbindelsen mellem de forskellige Poster. Barak
kerne sneede inde, Kolonnerne hin
dredes i deres Fremrykning, og alle Tilførslerne standsede. Mange Steder blev Stillingen for Soldaterne saa faretruende, at der hurtigst maatte bringes Hjælp, og trods de uhyre Van
skeligheder lykkedes det næsten altid for Hjælpekorpsene at komme frem i rette Tid. Det var dog uundgaaeligt,
— 34: —
at der flere Steder gik Menneskeliv tabt.
Da det tyske Kæmpeangreb mod Verdun i Slutningen af Februar hav
de taget sin Begyndelse, bestemte den italienske Generalkommando, at der skulde foretages kraftige Fremstød over hele den italienske Front. 'Soli- dia ritets følelsen gjorde sig virksomt gældende; man vilde indirekte støtte Frankrig, idet man beregnede, at det italienske Angreb skulde forhindre, at Østrigerne sendte Tropper og Artil
leri til Verdun.
Formaalet blev fuldstændig op- naaet. Fra Midten af Marts til Slut
ningen af April stod der voldsomme Kampe paa hele den italienske Front lige fra Stelvio ud til Adriaterhavet.
De italienske Soldater kæmpede med stor Tapperhed og opnaaede man
ge Steder udmærkede Resultater trods de klimatiske Vanskeligheder, som paa ny gjorde sig gældende. Der ind- traadte voldsomme Storme i Forbin
delse med stærkt Snefald og mange Daviner. Sneen laa flere Steder 15 Meter høj, og der blev rigelig Anven
delse for Skiløberne (gli skiatori), de eneste af Alpesoldaterne, der overho
— 35 —
vedet kunde gøre Tjeneste ved de høje
ste Stillinger. Et af de vigtigste Re
sultater af Kamipene var Erobringen af „Dente del Groviglio", der ansaås for at være et af Fjendens Hoved- støttepunkter, og aif Gelbervand, ved hvilke Lejligheder der toges et stort Antal Fanger og erobredes adskillige Mitriailløser og store Ammunitions- forraad.
Den italienske Greneralkommando indskyder her i den officielle Rapport følgende Bemærkning: „Til Trods for Fortielserne og den snedig beregnede TTdtryksmaade i de østrigske Cornmu- niquéer kunde Fjenden dog ikke for
hindre. at vort Vaabenheld blev be
kendt i Udlandet og i hans eget Land;
man k-an let tænke sig, hvad Følgen heraf blev: ny Fortrøstning hos vore Brødre, der lever under fremmed Her
redømme og venter paa deres Be
frielse."
Italienernes Fremgang havde væ
ret saa betydelig, at Østrigerne mod
tog Forstærkninger fra den russiske Front, og de begyndte nu et energisk Modangreb. Italienerne maatte opgi
ve enkelte af de erobrede Stillinger, men ydede i øvrigt den mest udmær-
.
— 36 —
kede Modstand mod de forstærkede Angreb. Et Sted kæmpedes der tre
dive Timer i Træk. Italienerne ud
foldede liele deres uimodsfcaaelige slancio og generobrede Pal Piccolo.
I Begyndelsen af April var den østrigske Offensiv ebbet ud, og Italie
nerne kunde notere en liel Række smaa Sej re.
Det bør tilføjes, at de italienske 'Soldater ikke blot liar kæmpet paa stejle Tinder og i dybe Kløfter, paa udstrakte Ismarker og i trange Pas, de liar ogsaa ført en undertiden fan
tastisk spændende Luftkrig, og Hel
det har ofte fulgt dem. Det største Resultat opnaaede de den 20. April, da en stor Eskadre af Flyvere bom
barderede den østrigske Lloyds Arse
nal i Trieste. Det var omdannet til Flyverstaition og ødelagdes sammen med de fleste af de der stationerede Hydro planer.
Der foreligger endnu ikke nogen officiel Beretning om Operationerne i Maj. Som bekendt har flere af dem ikke været heldige for Italienerne.
Østrigerne har erobret forskellige fremskudte Stillinger, de er endogsaa nogle Steder trængt ind paa italiensk
Territorium. Men disse Begivenheder og deres Rækkevidde synes at være blevet i høj Grad overdrevet i Dags
pressen. Man har kunnet læse, at Italienerne var trængt saa langt til
bage, at Vejen til Lombardiet nu laa
•aaben for den østrigske Hær. Det er Skræmmebilleder, der skyldes ophid
set Fantasi og en uforstaaelig Lyst til at fremstille Begivenhederne paa den for Italienerne mest ufordelagtige Maade. Østrigerne er paa enkelte Punkter trængt nogle faa Kilometer ind i Italien; det er det hele, og den videre Vej til Milano eller Verona vilde sikkert blive dem meget besvær
lig.
I Forbindelse med den usympatiske og uvillige Bedømmelse af Italiener
nes militære Stilling staar de samti
dig fremkomne Meddelelser om for
skellige indre Forhold i Landet. Der skulde være Mangel paa Levnedsmid
ler og ligefrem Dyrtid; alle Livsfor- nødenheder betaltes med fabelagtige Priser.
Dette er fuldstændig fejlagtigt.
Det virkelige Forhold er, at det i Øje
blikket er billigere at leve i Italien end i Danmark. Beviset herfor er let
— 38 —
at føre. Man behøver blot at gennem
løbe Torvepriserne i et eller andet ita
liensk Blad. Jeg tageir Gazzetta delV Emilia fra 9. og 10. Maj. I de Dage gav man i Modena 1 Lira for en Due.
hvilket omsat i dansk Mønt efter den nuværende lave Kurs bliver 50 Øre; i Kjøbenhavm koster en Due omkring 1 Kr. 25. Oksekød solgtes for 3 Lire 50 cent. Kiloet; her koster det ca. 5 Kr., Smør kostede 4 Lire Kiloet, her giver man henimod 3 Kr. En Snes Æg kostede 2 Lire 20 cent; her giver man mindst 2 Kr. 40. Jeg tilføjer, at jeg stadig anfører den højeste Pris, oig at Akciseafgiften er iberegnet. En kjøbenhavnsk Husmoder vilde ganske utvivlsomt glæde sig, om hum kunde gøre sine Indkøb paa Torvet i Modena.
V.
AFSLUTTENDE BEMÆRK
NINGER
Naar der har været Tavshed om Italien, og naar urigtige Meddelelser er forblevet uimodsagte, er Skylden for en væsentlig Del Italiens egen.
Landet vilde sikkert staa sig ved at organisere et virksommere Efterret-
— 39 —
ningsvæsen, der ma»aske kunde give Stødet til en nøjere Forbindelse med Skandinavien, hvilket sikkert vilde være til stor Fordel for begge Parter.
Mange i de nordiske Lande føler Ildvé mod Italien. Kun forholdsvis Faa har Lejlighed til at se selve Lan
det. Men dets Sprog, Literatur og øvrige Kultur kain vi dyrke i højere Grad end hidtil.
Enhver, der kan det, bør søge at a-abne ligesom et Vindue ud imod Ita
lien. Den, som gør det, vil fylde sin Stue med straalende Solskin og for
nemime en blød, balsamisk Luft, som er mættet med Duften fra Citrontræ
ernes Blomster. Gennem Yinduet vil lian faa Udsigt til de herligste Land
skaber og Byer, og han vil kunne iagttage den store, skønne Kultur, fra hvilken ogsaa vor egen. om end indi
rekte, er fremga»aet, Oldtidens, Middel
alderens, Renæssancens Italien. Og for hans Blik vil det historiske Ita
lien smælte sammen med det moderne, som fortsætter Traditionerne, som fuldbyrder Længslerne i Kampen for Landets Enhed og Frihed, og som sta
dig bevarer Fortidens skabende Skøn- hedsevne. Er ikke et Digt af Giovanni
— 40
Pascoli formfuldendt som en Sonet af Petraroa, afvekslende rigt som Bapti- steriets Porte, og griber det ikke Sin
det med samme sælsomt betagende Magt som en af de gamle Haver i Om
egnen af Verona, Firenze eller Horn, livor Tungsindet drømmer i de lange Alléer af mørke Cypresser, ved Enden af hvilke man øjner et solbeskinnet, blændende hvidt Marmorbassin, hvor Vandet plasker og risler i kølige Kum
mer, medens de grønne Firben leger i Lyset, en af disse Saver, hvor Natur og Kunst mødes i en vidunderlig, fred
fyldt Harmoni, hvor Dir/ømmen om' det Skønne blev Virkelighed.
Alle, der elsker det Italien, som var, og det Italien, som er, ser med Fortrøstning hen til det Italien, som vil komme.
. .
. . .
