Diverse

H. K. Kristensen-prisen

Derernæppe nogen

kommune, der vil afvise forpligtelsen til

at løse kulturelle _opgaver,

omend der naturligvis altid kan

værediskussion om

omfanget af

og

formen for, hvordan disse

opgaver

skal løses.

Dererderfor

ingen grund til

at rose

Ølgod kommune, fordi

den har _sørget

for tidssvarende

rammer

f. eks. for sit biblio¬

teksvæsen, lige så lidt

^som

der

er

grund til det, fordi der bygges

en

skole eller anlægges

en

parkeringsplads.

Det er

måden, hvorpå

opgaven er

løst, der

retter

opmærk¬

somheden mod kommunen i dennesag.

Ølgod by

og sogn

har

en

gammel tradition for lokalhistorisk

interesse.Må

jeg blot

som

eksempler på interesserede pionerer

nævne

landstings-

og

folketingsmand J. M. Bollerup Ander¬

sen,

højskolelærer Poul Bjerge, sparekassedirektør Niels Han¬

sen

Uhd, førstelærer

N. H.

Bloch

og

overlærer Holger Øllgård.

Dissenavnerepræsenterer et

hundredår, hvor

^en

stærk, folke¬

lig interesse blev vakt for

sognets

liv både i nutid

og

fortid.

Holger Øllgårds virke

gav

sig konkret udslag i oprettelsen af Ølgod

museum, og senere er et

Lokalhistorisk Arkiv vokset

op i

tilknytning til

museet.

Medlovom kulturhistoriskemuseer harstaten

pålagt kom¬

munerne visse

pligter i forhold til disses indretning

^og

drift.

Derimod frister de lokalhistoriske arkiver en

vanskeligere til¬

værelse, båret

oppe

af lyst

og

interesse hos dem, der arbejder

med

dem, ofte i private lokaler eller i

et par rum

der

er

blevet

tiloversien

offentlig institution.

Ved Kulturhusets

indretning har

man

ved

at

kombinere bibliotek, dagcenter, mødelokaler, der

repræsenterer

almene

kulturelle

initiativer, med

museum og

arkiv, placeret det lo¬

kalhistoriske

arbejde i

en

sammenhæng, der

rummer store

muligheder for

et

positivt samarbejde med de øvrige kultur¬

faktorer_og

for

at

blive

et

led i

en

hverdag, der kan nedbryde

skrankenmellemfinkultur_og

folkekultur.

626 H. K.KRISTENSEN-PRISEN

Foto:JensAnker Tvedebrink, Varde.

Fordi man har _søgt

denne spændende kombination, fordi

man har

givet det lokalhistoriske arbejde disse

^{rammer - og} fordi man derved har

vedligeholdt den

stærke

tradition for

denne del af

historien, har bestyrelsen for Historisk Samfund

tildelt

Ølgod kommune den lokalhistoriske pris: H. K. Kri¬

stensen-prisen.

Ved

tildelingen af den lokalhistoriske pris til Ølgod kom¬

mune var

bestyrelsen enig

om, at

den af principielle grunde

ikke ville

give kommunen det medfølgende pengebeløb,

men i stedet

overdrage dette til

enperson,

der ved sin indsats havde bidraget til,

at

der

var et

indhold i de

rammer, som var

skabt

medKulturhuset.

Kristian Haahr harførst og

fremmest skabt Tistrup-Hodde arkivet,

som erenadministrativ del af

Ølgod

museum.

Men Haahrs

arbejde har rakt langt videre: sognefilm, gård¬

historie, skribentvirksomhed

og

slægtshistorie. Mange har hos

ham hentet

hjælp i slægtshistoriske problemer,

men størst er hansindsats

på dette område videreførelsen af bogen

om

slæg-

H. K.KRISTENSEN-PRISEN 627

ten

Haahr, der i

1979

blev nyudgivet i revideret

og

stærkt forøget udgave.

Kr. Haahrs

flittige indsamlingsarbejde

og

hyppige besøg på

Landsarkivet i

Viborg har fået arkivets samlinger til

at

vokse i omfang,

og

det lokalhistoriske arkiv i Ølgod kan bl.a. takke

ham foren stordel af det

landsarkiv-materiale, der her findes

i afskrift.

Fordenne

betydelige indsats for arkivvæsenet i Ølgod kom¬

munevil vi_gerne

yde

vor

anerkendelse ved

at

give æresprisens

pengebeløb på

2.000

kr. til Kristian Haahr.

Mindeord

Snedkermester Niels Thomsen, Esbjerg

Det_nye

år

var

kun få dage gammelt, da snedkermester Niels

Thomsen døde efter

nogle

ugers

alvorlig sygdom. Med ham

mistede det lokalhistoriske

arbejde i Ribe

amt og

især

mu-

seumsarbejdet

en

trofast

støtte.

Niels Thomsen var født i 1906

i Elling

sogn

i Vendsyssel,

men kom

tidligt til Esbjerg. Her lærte han sit fag

og overtog

senere et

gammelt Esbjergfirma,

som

han førte videre med de gode håndværkertraditioner i behold, samtidig med

at

han

udvidede_og

udviklede det til

en

moderne virksomhed.

Historisk interesse havde han fra sin

ungdom,

og

efterhån¬

den blev

arkæologien hans særlige område. Han

var

utrættelig

i

arbejdet for

at

få bekræftet,

at

Esbjergegnen

var en

rig arkæo¬

logisk arbejdsmark,

og gennem et

utal af gravninger leverede

han selv

beviset, godt hjulpet af den kreds af

amatører

der

udklækkedesi hansstudiekredse. Defredede

bopladser i Sjel- borg

og

Marbæk står

sommonumenter

for denne indsats.

For

Esbjerg

og omegns

museumsforening

var

han formand

til sin

død,

og

i de

næsten 30

år der gik før Esbjerg

museum fiken

faguddannet leder

var

Niels Thomsen

ogmuseet næsten identiske.

For

Esbjergs

særpræg som

by havde han tidligt blik,

og forfatteren til disse linier har set Thomsen

bogstaveligt talt

slæbe

rigsantikvar Glob rundt

på

Torvet

^og

udpege bygnings¬

elementer forham.

Mange trak på smilebåndet, da Thomsen foreslog

at oprette en

Forening til Bevarelse af Gamle Huse i Esbjerg.

I

dag har publikationen »Historiske Huse«

og

institu¬

tionen

Esbjerg byfond givet ham

ret.

Også landbygninger

var

han stærkt interesseret i

-

Peder Holdensen-gårdene

^- og

derfra videre til de jævnere bønder¬

gårde på

egnen.

Allerede

nu er en

række af Holdensen-

gårdene fredet.

MINDEORD

629

Til disse

vidtspændende interesser kom

^en

pmfattende skri¬

bentvirksomhed i

Kuml, Skalk

og

i

vor

årbog, hvor hans

navn findes

på forfatterlisten så

sent som

i fjor.

Foruden sin

formandspost i

museet

sad Thomsen i Byhisto-

risk Arkivs

bestyrelse (senere kontaktudvalg), i

^en

årrække i bestyrelsen for Jysk Arkæologisk Selskab,

og

i

en

tiårs periode

varhan i

bestyrelsen for Historisk Samfund.

Niels Thomsen var

amatørarkæolog,

men nævnt

med

re¬

spekt i fagfolks kreds,

og

han har bedre end

nogen

vist, hvor¬

dan

fagmand

ogamatør

kan forenes i frugtbart samarbejde.

Hansnavnerførstog

fremmest knyttet til Esbjerg

museum, men

også i

vor

forening vil han blive mindet med taknem¬

melighed.

VernerBruhn.

Anmeldelser

»OKSBØLLEJRENGENNEM 50ÅR«

Udgivet af kommandantskabet i Oksbøl. Grærup Havvej2,6840Oksbøl.

1979, 104s.,ill.Pris25,00.

Ien lillerigt illustreret bog, udgivet af Kommandantskabet i Oksbøllejren, fortællerenrækketjenstgørendeoghjemsendt personelogborgerefra Oksbøl

omlejrens omskiftelige historie.

De_mangeforfattere haretpersonligtkendskab til den periode, debeskri¬

ver, ogdetgørbogen afvekslendeognærværende.

Fraden førsteperiodefra 1929til 1940, hvor opbygningen aflejrenfandt sted, får man et indtryk af, hvordan den danske soldateruddannelse trods primitive ydre forhold og økonomisk beskedne rammer udnytterskydeter¬

rænetsmulighederforengod feltmæssig uddannelse. De tekniske beskrivelser af datidensskydemetodererbegrænset tiletnødvendigt minimum, såderer blevet plads til at berette om livet i lejren og lejrensforhold til områdets befolkning,somtogvel imod soldaterne.

Besættelsestiden fra 1940 til 1945erkun kort beskrevet. Dergivesenrække oplysningeromlejrensudbygning til uddannelseslejr for 13.000tyskesoldater

og ombefæstningen af området med bunkers,pansergrave ogkanonstillinger.

Hvordanlivetformedesig i den første del af besættelsestiden, hvor dervar såveldansksomtyskmilitær i lejren,oghvordan forholdetvarmellembefolk¬

ningenogdettyskemilitær, da lejren blev uddannelses- ogtræningslejr, er derikkefortaltom.Dethavdeværetaflokalhistoriskværdi, hvis detteafsnit aflejrens historie havdeværet mereudførligt omtalt.

Tilgengælderderenmegetfin beskrivelse af lejrensomflygtningelejrfor 36.000 tyske flygtninge, dergennem 3 årboede i lejren. I andre afsnit af bogen omtales Nordlejrens brugsom militærnægterlejroglejrensvidere ud¬

bygning i tiden1945 til 1979, hvorden voksende aktivitet iområdetogsåkom tilatomfatteHærensKampskolesuddannelsesvirksomhed.

Man forbigår ikke, at de store ekspropriationer i 1966/67 skabte mange

problemer,ogden intensive brug af området slider hårdt pånaturen, mendet understreges, at manfra militærets sidegørsigmange anstrengelserfor, at brugen af området ikkesættersig varigespor ogskerunder hensyntagentil,

atnaturområdet ogsåskalværetilrådighedsomrekreativtområdeformange mennesker.

Bogenerlæseværdigogkananbefales.

Palle Schmidt.

Thade Petersen:(f) RØMØ. HistoriskSamfund for Sønderjylland,1979.

280s.ill. indb.120kr.

Thade Petersen,mangeårigpræstved frimenigheden iHaderslevogkendtfor

sinindsatsi detnationalearbejde, skrev på sine ældre dage denne bogomsin fødeøRømø. Hanindleverede^o. 1938sitmanuskript til Det kgl.geografiske Selskab, der stillede i udsigtatville udgive bogen. Detløfte blev, vel også

p.g.a. krigsårenes vanskeligheder, ikke indfriet,ogendelig i 1977måttesel¬

skabetmeddele, atmanuskriptetmed tilhørende billedmateriale ikke kunne findes.Heldigvis havdeendatteraf forfatterenenkopiaf manuskriptet,som i 1975indleveredestil landsarkivet iÅbenrå.

ANMELDELSER 631

BogenerikkeenRømø-historieiegentligforstand. Dergøresudførligt rede forøensnaturforhold, økonomiske forholdognæringsveje. Befolkningensog

dagliglivets vilkår fremstilles udførligtog er,byggende påforfatterens selvsyn, nokdet bedste ibogen. Kirke-ogskoleforhold omtales,ognationaleforhold,

»etikke heltlystpunktiRømøs historie«ertildelttresider sidstibogen.

ThadePetersens Rømøernogetandet endøeni dag.Hansbogvidnerom

grundige studier,menselvomtidenogudviklingenerløbetfraet ogandet i hansfremstilling, erbogenetvægtigtbidrag til Rømøs historieogværdat læse.

Vald. Andersen.

Asger Nyholm:

SLESVIGSKE GEJSTLIGE OG SLESVIG-HOLSTEINISMEN INDTIL1850.

Historisk Samfund forSønderjylland1980. 533s.ill. indb.

Historieskrivningenomtreårskrigen 1848-50ogdenforudgåendenationalpo¬

litiskeudvikling har kun i mindre grad omfattet kirkelige forhold. 1811 ud¬

sendte FrederikVIetreskript, hvorefter teologiske kandidaterfraKøbenhavns universitet fiksammeadgang til embeder i hertugdømmernesomteologerfra

Kielsuniversitet, ligesom disse havde tilsvarende mulighed foratfå embeder ikongeriget. Dette reskript mødte modstand især blandtpræsternei Slesvig stift, hovedsagelig tysk uddannede, som mente at haveen bedre teologisk uddannelse end de dansk uddannede, der hævdedesat savne kendskab til slesvigske forhold. Dennekritiskeholdning hospræsterneførte tilenslesvig¬

holstensk politisk stillingtagen. 1840 krævedes ligestillings-reskriptet ophæ¬

vet, og 1844 sendte 42 præsteri Tønder, HaderslevogFlensborg amter en adresse tilstænderforsamlingen medkravom, at ansøgeretilpræsteembeder idisseamterskulle haveeksamenfraKiel. Lignende krav gjordes gældende ved læreransættelser.Gejstligheden havde eller tillagdesenbetydelig politisk påvirkning af beboerne i deressogne, ogheraf fulgte efter krigsudbruddet 1848,at mange præsteraf slesvig-holstensk observans blev afskediget. Bogen bringer mange udførlige præstebiografier, alle karakteriseret ved enskarp, ofte stejl holdning til den politiske udvikling. Som eksempel kan nævnes stridenomkirkebønnen. Deslesvigskepræsterville ikkebede for »kongenog hele hanshus«, menbrugte i stedet »fyrsten. .«, hvormed dervartænkt på hertugen. Denneform for kirkebønvarindført af den provisoriske regering,

menblevforbudt13.maj1848.Stridenomkirkebønnenførte til afskedigelse afottepræster,der ikke ville bede for kongen. Andre fik afsked for modstand modsprogreskripterne,ogikkesåfå valgteatflygte sydpå. Ca. 100slesvigske

præstermistede deres embeder underogefter krigen. Kun enkelte fikpen¬

sion.Adskillige kunne efter 1864 vende tilbage til landsdelen, da det blev de danskepræsters turtilatfortrække.

Bogenlægger selvsagtstor vægtpåatfremdrage personskildringen, ledsaget afenrækkesjældentsete præsteportrætter. Fremstillingenaf detstore mate¬

riale,er prægetaf grundighedogklarhed. En bog i videnskabelig klasse.

Vald Andersen.

632 ANMELDELSER

JYSK ORDBOG. Institut for jysksprog- ogkulturforskning, underledelse af

PeterSkautrup. Universitetsforlaget iÅrhus1979.

Dettehæfte 4 af bind1omfatter artiklernealmindelig-ankel, der med alle ord _og deres sideordnede betydning drejer sigom ca. 400 forklaringer. I

mange tilfælde placeres ordene lokalt ved citater i lydskrift, ledsaget af in¬

struktiveJyllandskort. DeternaturligtatsammenligneJysk OrdbogmedH.

F. Feilbergs: Bidrag til enOrdbog overdet jyske Almuesmål, 1886-1893- I detteværkerderca.160 artikler mellemordenealmindelig-ankel.

En nærmereanalyseogsammenligning mellemdeto jyske ordbøger må

være forbeholdt denfilologiske sagkundskab. Kun bør der erindres om,at værkerne haretforskelligt udgangspunkt, henholdsvis enlandsbypræstsstu¬

derekammer og etuniversitets-institut. Men intentionener densamme, at bevaredejyskedialekter fra den udviskning,somikke blottruer, menistort omfang har fundet sted.

Vald.Andersen.

SØNDERJYLLAND. Historisk Billedbog 1864-1920.

HistoriskSamfund forSønderjylland1979.217s.indb.

Dettebind, dækkende 1864-1920,udfylder rækken af Sønderjyske Billedbø¬

gerI-III. Førstebind udkom i 1964ogomhandlede landsdelens historieindtil

1864. Et tredie bind om Nordslesvig udsendtes 1970 i 50-4ret forgenfor¬

eningen,omfattende tiden1920-70.

Idette bindIIharfhv. museumsdirektørJørgenPaulsen ståetforbilledval¬

get, ogfhv. rektorA. Feilberg Jørgensen har skrevet de ledsagende tekster.

Bogen vil-somsineforgængere ^-for interesserede, dersøgeretoverblik^over den indvikledeSønderjyllands historie,væreetlet tilgængeligthjælpemiddel.

Tekstogbilleder kunnenæppe værebedre valgtogfortællermeget, ligesom bogens ydre står mål dermed.

Vald. Andersen.

P.HeltHaahr:SLÆGTENHAAHR.2.udgave, privattryk1979.

»Slægten Haahr« udkom førstegangi 1944,forfattet af P. H. Haahr, derfra

1903til 1943varførstelærer iTistrup^-i slægtens gamle»kerneområde«.

Bogener enefterslægtstavleoverefterkommere efter det13.og14. barnaf

provstUde Haahr,sognepræsti Ølgod-Strellev1728-1789.

I 1978,ved det senesteaf de slægtsstævner, som bogenaffødte, blevdet

besluttet atgenudgive »Slægten Haahr« med den oprindelige tekststort set

uændret,og atføre efterslægtenoptil 1978,med såmangeoplysningersom

muligt(f.eks. uddannelseogerhverv)omde enkeltemedlemmer-oplysnin¬

ger somjoselvfølgeliggørbogen langtmereværdifuld enden renopremsning afnavne.P. H. Haahrssøn, lokalhistorikeren Kristian Haahr, Tistrup,der i

endel årharudgiveten»slægtsavis«, påtogsig detstorearbejdeatajourføre slægten-etarbejdesom således alleredenu erfuldført. Omtrent halvdelen af bogen udgøres altså af førsteudgavens tekst, hvorierindflettet de nyere

ANMELDELSER 633

oplysningeromslægtens medlemmer.Endelaf de ældre persondataerajour¬

ført,meniøvrigterder ikke ændret i den oprindelige tekst.

Forden, der ikke kenderførsteudgaven,kandetendel steder virkenoget

forvirrende, atdetikke umiddelbart fremgår af bogen, hvad dererdenop¬

rindelige tekst,oghvad derer seneretilføjelser^-tekstens»nu«kan altså både

være1944_og1979,ligesom »jeg« både kanværeP. H.HaahrogKr.Haahr.

Efterslægtstavlerervanskeligeatopstille overskueligt, ikke mindst nårman somhervælger det klassiskesystemat gøreældste barns hele efterslægtfærdig først, derefter næstældste barn i ensøskendeflokosv.Det erda heller ikke lykkedesatundgåen del inkonsekvens i opstillingssystemet, men trods det uoverskuelige må man dogsom slægtsmedlem først ^ogfremmest glæde sig

overdetmylder af slægtninge,somdeterlykkedes Kristian Haahratfå med.

Bogen henvender sig naturligvisnetopisær til slægtensmedlemmer. Den havdedog i sin tid også det praktiske formålatredegøre for, hvem der havde

rettil legatet »HeltogPelts 11 sengei Vartov«.Men P. H. Haahrhavdeet viderehistorisk/pædagogisk sigte med bogen,somderfor udover etafsnitom Vartov_og legatetrummeren værdifuld biografi af provstUde Haahrog et

forsøgpåen kulturhistorisk skildringafegnen i hans tid. Vigtigsterdog i mineøjneetafsnitmedfyldige uddrag afenregnskabsbogført1832-1857af P.HeltHaahr, dervargårdmand, musikerog somaftægtsmand også smed på LilleBjerregård i Ølgodsogn. Herbringes regnskabetfor hustruens jydepot¬

teproduktioniet parår,oplysningeromgårdens drift, fortegnelseoverbøger lånt iØlgod sognebibliotek-enfortegnelse der udoverDanskFolkekalender også rummer Ingemanns historiske romaner, Naturhistorisk læsebog, Ove Malling: Storeoggode Handlinger^{. . .,}medmere.Endelig bringesminsand¬

tenogsåfraP. H. Haahrs nodebøgerenvals komponeret af ham selv. Herer taleometrigholdigt stof, dernok kunnefortjeneenegentlig udgivelse.

Herudover kan bogen faktisk, helt i P. H. Haahrs ånd, læses som et

eksempel i detsmå påden udvikling, der i det store prægede hele landet:

gennemdemange navnefølges slægten fra 1800-tallets første del somgård¬

mænd, husmændoghåndværkere på Ølgodegnen,gennemudvandringerdels tilUSA,dels indtilbyerneog senere overi nutidensforskelligartede service¬

erhverv.

Herved, men især ikraft afde kulturhistoriskeafsnit, harbogen interesse ogsåudoverslægten selv.

Dorte HaahrCarlsen.

H. K.Kristensenm.flere forfattere:

JANDERUP OG BILLUM SOGNE, bind I,

udgivet i1979afetudvalg. Ekspedition Janderup Lokalarkiv.

Deterførstogfremmest H. K. Kristensen, derprægerdennestorebogpå340 sider,som erførste bind af det samlede værk påtobind. Man undresover, atdenne mandstadigeri stand tilatgive sig i lagmedetsåstonarbejde. Han har skrevet hele hoveddelen afbogen - sognenes egentlige historie ^- mens afsnittetom foreninger oginstitutioner erskrevet af ret mangeforskellige

personermed tilknytning til området.

634 ANMELDELSER

Detosogne,som bogen omhandler, harsiden 1630væretétpastoratmed fællespræst, ogde udgjorde én sognekommune indtilkommunesammenlæg¬

ningen i1970,da de begge blev lagt underVarde storkommune. Dennefælles administration ^- bådegejstlig ogverdslig -knyttede sognene tætsammen.

Mendetvarikke blot iforvaltningen,atdeto sognedelte kär. Ogsåerhvervs- geografiskvarforholdene nogenlundeensi beggesogne.Deligger beggeved Varde å,ogde bedsteaf engarealerne nord for dette vandløb liggerindenfor

grænserneaf de to sogne.Besiddelsen af disse godegræsgangemedførteen visvelstand, der gjorde detosognetil de rigeste i Vester Horneherred.

Åens

nærhedgavyderligere mulighed for fiskeri,og gennemsejladsen på åenkom beboerneiforbindelse med fremmedemennesker_{og egne.}Tiltrods for,atde

tosogne såledesvarknyttet stærkt til hinanden,var der alligevelforskel på beboernes livsstil. Billumfolkene havde ordforat være merelivligeoginitia¬

tivrige end Janderupfolkene, dervar træge ogkonservative. Detteforholder måske beskrevet allerbedst i denfolkeligeremse: »æ

Ål

bøwlere, æ Billum vrøvlereo æJanderup snøvlere«!

Den, der beskæftiger sig med de to sogneshistorie, har påforhånd den fordel,atområdets kirkebog rækker usædvanlig langt tilbage itiden, nemlig helttil 1638. Netopfra de første dele af kirkebogen har H. K. Kristensen hentet materialetilsit afsnitomforholdene undersvenskekrigenei 1600-tallet

- dramatiskstof, ^somikke kunneskaffes, hvis kirkebogen fra den tidmang¬

lede.

Iafsnittetomhekseforfølgelse beretter H. K. KristensenomheksenKirsten Pallesdatter.Oplysningerneomhende har han fra 1600-talletsretsprotokoller, der endnufindes, oghvorisagenmod denne »heks«erindført ienkeltheder

ogbeskrevet påensådan måde,atden stakkels kvindes skæbne kanfølges,

somden udviklersig, henmod bålet,ogsåledesat manfornemmer datidens livsform_ogatmosfæremegetnærværende. Men hererH. K.Kristensen også påhjemmebane. Hans artikleromhekseprocesserne fra Vardeegnen idisse årbøger1929-32hører nok til hansbedste arbejder.

Blandt H. K.Kristensensbidrag til bogen findes gengivetenvide(vedtægt) forHavremarsken tilStrudvad, Bandsbjerg ogJanderuppræstegård. H. K.

Kristensen har selvfundetdettedokument undersinestudier tilbogen.Viden giver gode oplysningeromdetaljer ved landbruget på dettetidlige tidspunkt.

Interessant erogså H. K. Kristensensafsnitomsoldatervæsen, derviser, at adskillige officerer-fra kaptajner tilsergenter- af landhærenopholdt sig i

sognene,vel især i Hyllerslev, i 1600-og1700-tallet.

Af deøvrigeforfattereerder grund tilatfremhæveSvendHolmsafsnitom den forhistoriske tid. Svend Holmerselvenhabilarkæolog,oghanved, hvad han skriverom.Endvidereerdergrund tilat nævneChr. SimonsensogGerda Scherfig-Jensens bidrag.

Bogenersatgodtop ogforsynet medmangebilleder. Dererikkemeget

atkritisere vedden,mendog vil jegmene,atdererformangealmindelige

oglidtmonotoneoplysningeri afsnittetomforeningerne,etafsnit, derfylder forholdsvismegeti bogen. Til gengæld vil jegmene,atdererfor få oplys¬

ningeromde ældre lærereogskoleholdere,f.eks.omMortenEskesenoghans

ANMELDELSER 635

samtidige, Knud Jakobsen, samtThiel, der varfra Svansen i Sydslesvig og dødehosgårdmand Anders Johnsen i Hyllerslev kun31årgammel!Endvidere

savnerjeg-der selvvarmedlem af redaktionsudvalget-noter oghenvisninger, isser til dearkivalier, H.K.har hentetsin videnfra. Deterbesluttet,at et sæt noterskaludarbejdesoganbringes iJanderup lokalarkiv.

Bind2skal indeholdeoplysningerom sognenesgårdhistorie, sogneforvalt¬

ningen, fattigvæsenet, møllerne, stationsbyernem.m. Bindeterplanlagt til udgivelse i løbet af1980.

KnudJensen.

Valdemar Andersen:KONGEÅ-EGNEN.Kulturogmiljø. 1600-1800.

Herning1979. Udgivet medstøttefra Vejen, BrørupogHolsted kommuner, Sparekassen Sydjylland, Vejen, Banken for Vejenogomegn,samtA/SPhø¬

nix, Vejen.

Kongeåen hargennemtiderne dannet skel mellemKongerigetogSønderjyl¬

land,ogalenedensnavnfremkalder talrige minderfravortlands historiefor enhverdansker.

Valdemar Andersenergåettætpådetteålandskabs naturgivneforhold,og i småglimt visesdet, hvorledes vandløbet har medvirket tilatforme befolk¬

ningens livsmønstre.

Vandethargivetkraft til møllerne,åenskarakterafgrænsehargivet næring til toldere^- ogsmuglere, og egnensbeliggenhed nærved detstoreEuropas krigsskuepladser har^mere endén gang givet detsbeboere besøgaf de fire ubudne_gæster: krigen, sulten,pesten ogdøden. Men hersomandetstedshar befolkningen levet det daglige liv i datidens stænderdelte samfundoghaftsin del af detsproblemer-stridigheder mellembønderoggodsejere, rømninger, voldshandlingerosv., menogsåaf dets glæder-god høst, godt ægteskab,gode gilder.

Deter ensmukt udstyretogstemningsfuld bog, Valdemar Andersen har skrevetomdenne fascinerende_egniet parårhundreder af dens urolige histo¬

rie.

KirstenAgerbæk.

Et udvalg af historisk litteratur

om Ribe ^amt

Forfremtiden vilFraRibeAmthvertårbringeenlisteoverbøgerogtidsskrift¬

artiklervedrørendeRibeamt.Listen vilafløse detidligereanmeldelser,hvoraf de sidstebringes iår.

Oversigten er udarbejdet i samarbejde med Centralbiblioteketi Esbjerg.

Avisartikler_ogårsskrifter fra skolerogandre institutionererikkemedtaget.

Redaktionen vilvære taknemmelig for henvisninger i årets løb, der kan bidrage tilat gørelistensifuldstændigsommulig.

02.91 Arkivvæsen

Helk, Vello: Rigsarkivetsnyereregi¬

straturer overprivatarkiver.Personal- historisk Tidsskrift 1980, 1. halv¬

bind,s. 111-15.Heri bl.a. arkiverfor Oluf Nielsen, Nutzhorn, Rosenørn, J. P.Sundbo.

05.2 Tidsskrifter_ogårbøger FraRibe Amt, bd.XXI, 2 1979.Ud¬

givet af Historisk Samfund forRibe Amt.230s.,ill.

Mark _og<Montre. Fra sydvestjyske

museer, 15. årgang 1979. Redigeret af Aino Kann Rasmussen _og Bodil BuskLaursen.78s.,ill.

RibeStiftsbog 1980, udgivetafRibe stift. Redaktion: Frede Bøss. 78 s., ill.

Vestjyder fortæller, bd.XV.Udgivet af Lionsforlag Varde, 1979. 111 s., ill.

06.6 Museer

Faber, Ole: Oplæg til kulturhistorisk

egnsmuseum for Holsted-Brørup- Vejen-området. Udarbejdet sammen med P. la Cour Dragsbo. Vejen 1979, 38s.,ill.

Museer_ogkunst i Vestjylland. Udgi¬

vetaf Amtsmuseumsrådene iRibeog

Ringkøbingamter samtVestjysk Tu¬

ristkreds.Herning1978,16s.,ill.

Museerne i Ribe amt. Udgivet af Ribe Amts Museumsråd. Esbjerg 1978,45s.

27.67 Kirkehistorie

Danmarks kirker. Ribeamt, 1.bind.

Ribe domkirke. Ved Elna Møller.

København 1979, 144s.,ill.

Møller, Elna: Stenkisterne i domkir¬

ken (Ribe). Ribe Stiftsbog 1980, s.

32-37,ill.

RibeStiftsbog1980, udgivet af Ribe stift. Redaktion: Frede Bøss, 78 s., ill.

33.11Arbejdsmarkedsforhold Ribe amtskommune: Amtskommu¬

nale beskæftigelsesfremmende for¬

anstaltninger 1978. Ribe Amtsråd 1978,24s.

33.86 Toldvæsen

Kristensen, H. K.: Fra konsumtio¬

neni Varde. Fra Ribe Amt 1979, s.

409-22, ill.

34.7Retspleje

Schlanbusch, Henning: Politifuld¬

mægtig i Varde. Fra RibeAmt 1979,

s.235-51,ill.

35.52 Kaserner

Oksbøllejren gennem 50 ir. Udar¬

bejdet af et udvalg. Oksbøl 1979, 103s.,ill. + 4kortbilag.

Koefoed, J. C. S.: Varde garnison 1953-1978.Varde 1978, 78s.,ill.

37.414Højskoler

Bruhn, Verner: Der ligger et bus.

EsahøjogEsabiogennem25 år.Ud¬

givetaf Esbjerg Højskole1978,40s., ill.

ET UDVALG AF HISTORISK LITTERATUR OM RIBE AMT 637

37.5 Skolehistorie

Skov, FriisLegardt: Erindringer fra Vejenrealskole. Fra Ribe Amt 1979,

s.392-408, ill.

Valdemarskolen 1953-1978. Ribe 1978,56s.,ill.

Grådybskolen 1954-1979, udgivet af Esbjerg skolevæsen 1979, 32 s., ill.

Særnummer af Hjem og Skole, au¬

gust1979.

39.45Fiskerliv

Sørensen, Claus: Pioneren, erindrin¬

ger 1950-76. Esbjerg 1979, 139 s., ill. Bind ₅ af Claus Sørensens erin¬

dringer.

46.4 Lokalhistorie Ribe amt eller dele heraf:

Andersen, Valdemar: Kongeåegnen, kulturogmiljø1600-1800. Herning 1979,196s.,ill.

Bruhn, Verner: Plint og talerstol.

Træk afgymnastik-ogungdomsfor¬

eningernes historie i Ribe amt. Ud¬

givetaf RAGU. Agerbæk 1979, 184

s.,ill.

Faber, Ole: Oplæg til kulturhistorisk

egnsmuseum for Holsted-Brørup- Vejen-området. Udarbejdetsammen med P. la Cour Dragsbo. Vejen 1979, 38s.,ill.

Friisberg, Claus: Byerogbyerhverv i Ribeamt 1864-1914. Fra Ribe Amt

1979,s.282-310,ill.

Jensen, CarlP.: Somjeg husker det.

Beretning ommodstandsbevægelsen ienvestjyskegn.Nymindegab 1978 (?), 80s.,ill.

Kristensen, H. K.: Torstenssonskri-

gen 1643-45 og kongetienden af Seem, Vilslev, Hunderup og andre

sognei Riberhus len. Fra Ribe Amt 1979,s.423-28.

Museerogkunst i Vestjylland. Udgi¬

vetaf Amtsmuseumsrådenei Ribeog

Ringkøbingamter samtVestjysk Tu¬

ristkreds.Herning1978,16s.,ill.

Petersen, Aksel: Mit livsforeteelser.

Hvidovre1980. 2hæfter, 125 s.,ill.

Side 14-35 omhandler forfatterens tid iVestjylland.

Enkelte lokaliteter Billum

JanderupogBillumsogneI.Red. af

etudvalgved H. K. Kristensen. Jan¬

derup1979,342s.,ill.

Esbjerg

Bruhn, Verner: Der liggeret hus.

EsahøjogEsabiogennem25 år. Es¬

bjerghøjskole1978,40s., ill.

Grådybskolen 1954-1979■ Udgivetaf Esbjerg skolevæsen 1979, 32 s., ill.

Særnummer af Hjem og Skole, au¬

gust1979.

HistoriskehuseiEsbjerg.Udarbejdet af stadsarkitektens byplanafdeling i samarbejde med Nationalmuseets2.

afdeling. Esbjerg1979,222s.,ill.

Hjorth Rasmussen, Alan: Søkort at

forstå, skib atføre. Esbjerg skipper¬

skole 1904-1979. Esbjerg 1979, 112

s.,ill.

Holstein, Ulrich: Esbjerg, ettyngde¬

punkt i det tyske vestkystforsvar 1940-45. Nærum 1979. 95blade,99 tavler.

Håkonson, Chr.: Erindringer (Es¬

bjerg i 1880'erne og 90'erne) ved Niels Thomsen. Fra Ribeamt 1979,

s.326-56,ill.

Sørensen, Claus: Pioneren, erindrin¬

ger 1950-76. Esbjerg 1979, 139 s., ill. Bind 5 af Claus Sørensens erin¬

dringer.

Fanø

Berg-Jensen, O.: Bedstefars billed¬

bog, bd. 2. Billederog postkortfra Fanø,Udg.afFanøBogtrykkeri ApS 1979, 120s., ill. Bind 1 udkommet i_1978.

638 ET UDVALG AF HISTORISK LITTERATUR OM RIBE AMT

Grindsted

Rasmussen, Lars: Vandelgrisen.

Vejle- Vandel-Grindsted jernbane.

Vejle1978, 103s.,ill.

Grærup

Torp Pedersen, E.: Grærup Langsø,

en perle i den vestjyske naturpark.

Jelling1978,44s.,ill.

Guldager

Eriksen, Palle: Nygårdhojfcltet.

MarkogMontre1979,s.5-26,ill.

Hjerting

Kristensen H. K.: EnHjerting-tolder

og hans virksomhed i sidste del al 1700-tallet.Zise1979, 1,s.3-24, ill.

Janderup

JanderupogBillumsogne/. Red. af

etudvalg ved H. K. Kristensen. Jan¬

derup1979,342s.,ill.

Oksbøl

Nørgaard, Gert Ravn: Stamtavle og

efterslægtstavle for PederLundsgaard Damgaard oghustru Petrine Peder¬

senGade.Slagelse1978, 82s.,ill.

Oksbøllejren gennem 50 ir. Udar¬

bejdet af et udvalg. Oksbøl 1979, 103s.,ill.og4kortbilag.

Ribe

Bencard, Mogens: Enmiddelalderlig

pottemagerfra Ribe. FolkogForsk¬

ningnr.2-3 1979,s.38-50,ill.

Bencard, Mogens: Ribe i tusindår.

Esbjerg1978, 71s.,ill.

Bencard,Mogens:Sønderport i Ribe.

MarkogMontre1979,s.40-51, ill.

Bencard, Mogens: Wikingzeitliches Handwerk in Ribe. Acta Archaelo- gica, vol. 49, 1978. København 1979,s. 113-38,ill.

Danmarks kirker. Ribeamt, 1. bd.

Ribe domkirke. Ved Elna Møller.

København1979, 144s.,ill.

Lange,Johan: Havebrug i Ribe indtil

ca. 1800.Meddelelser fraHavebrugs¬

historiskSelskab, nr.9, 1979. 44 s., ill. Særtryk hos Bentzons boghandel i Ribe.

Møller, Elna: Stenkisterne idomkir¬

ken. Ribe Stiftsbog 1980, s. 32-37, ill.

Nørnberg, Per og Nielsen, Ingrid:

Paypyti Ribe. MarkogMontre1979,

s. 52-63,ill.

Portmann, Charlotte: Et broderet billede fra Ribe. Mark _og Montre 1979,s.74-75.

Ribebysjordebog. Udgivet ved Ing¬

rid Nielsen. Sydjysk Universitetsfor¬

lag Esbjerg1979, 111s.,ill + kort.

Ribe domkirke ca. 1130-1904. Fest¬

nummer af Ribe Stiftstidende nr.

182, 94.årg. i anledningaf domkir¬

kens genindvielse 7. august 1904.

Genoptrykaf Sparekassen Sydjylland 1979. 12s.,ill.

Riis, Jacob A.: Min gamle by. Over¬

sat af Søren Mulvad. Esbjerg 1979, 80s.,ill.

Schiørring, Ole: Tinstøbeforme fra 1600-irenes Ribe. Mark _og Montre 1979,s.64-73. ill.

Valdemarskolen 1953-1978. Ribe 1978,56s.,ill.

Skallingen

Hansen, Søren Manøe: Om bjærg- ningsretten til Skallingen. Fra Ribe Amt1979,s.311-25,ill.

Varde

Koefoed, J. C. S.: Varde garnison 1953-1978. Varde 1978, 78s.,ill.

Kristensen, H. K.: Fra konsumtio¬

neni Varde. FraRibeAmt 1979, s.

409-22, ill.

Schlanbusch, Henning: Politifuld¬

mægtig iVarde. FraRibeAmt 1979,

s.235-51,ill.

ET UDVALG AF HISTORISK LITTERATUR OM RIBE AMT 639

Vejen

Skov, Friis Legardt: Erindringer fra Vejen realskole. Fra Ribe Amt 1979,

s.392-408,ill.

Vejen Gymnastikforening 1929- 1979. Vejen1979,26s.,ill.

Vorbasse

Hvass, Steen: Fem irs udgravninger i Vorbasse. MarkogMontre 1979,s.

27-39,ill.

Hvass, Steen: Jernalderlandsbyerne vedVorbasse. Fra Ribe Amt 1979, s.

357-91.ill.

55.9Havundersøgelser

Kviksølvundersøgelser i Grindsted- Vardeå-systemet. Arbejdsrapportfra Skallinglaboratoriet. Ribe amtsråd 1977-78, 5bind.

56.15Naturområder

Torp Pedersen, E.: GrærupLangsø,

en perle i den vestjyske naturpark.

Jelling1978,44s.,ill.

62.65 Militærvæsen

Holstein, Ulrich: Esbjerg, ettyngde¬

punkt i det tyske vestkystforsvar 1940-45.Nærum 1979, 95 blade,99 tavler.

63.09Landbrugshistorie

Carlsen, Dorthe Haahr: Da andels¬

bevægelsen kom. Fra Ribe Amt 1979,s.252-81,ill.

Vestjysklandbrug, etindlæg i plan- lægningsdebatten. Ribe amts Hus¬

mandsforeninger og Landboforenin¬

ger1978, 12s.,ill.

63.509Havebrug

Lange,Johan: Havebrug i Ribe indtil

ca. 1800.Meddelelser fraHavebrugs¬

historisk Selskabnr. 9, 1979. 44 s., ill. Særtryk hosBentzonsboghandel Ribe.

63.9 Fiskeri

Hjorth Rasmussen, Alan: Søkort at

forstå, skibatføre. Esbjerg Skipper¬

skole 1904-1979. Esbjerg 1979, 112

s.,ill.

64.6Håndarbejde

Ploug,Marianne: Mereomnattrøjer.

MarkogMontre1979,s.76-78,ill.

Portmann, Charlotte: Et broderet billede fra Ribe. Mark _og Montre 1979,s.74-75.

65.8Vejtrafik

Kollektivtrafikkens fremtid i Ribe

amt. Rapport fra Sydjysk Universi¬

tetscenter, bd. 1-13, Esbjerg 1976- 78.

Ribe amtskommune: Oplæg til re¬

gionaltrutenet. Ribe amtsråd 1979, 83s.,ill. + 2kort.

65.84 Jernbaner

Rasmussen, Lars: Vandelgrisen.

Vejle- Vandel-Grindsted jernbane.

Vejle1978,103s.,ill.

68.09Håndværk

Schiørring, Ole: Tinstøbeforme fra 1600-irenes Ribe. Mark _og Montre 1979,s.64-73, ill.

65.98Redningsvæsen

Hansen, Søren Manøe: Om bjærg- ningsretten til Skallingen. Fra Ribe Amt 1979,s.311-25,ill.

71.10 Arkitektur

Bencard, Mogens: Et middelalderligt bebyggelsesmønster. Arkitekturstu¬

diertilegnedeHansHenrik Engqvist.

København 1979,^s.35-45,ill.

71.64Gamlehuse

Historiske huse iEsbjerg. Udarbejdet af Stadsarkitektens byplanafdeling i samarbejde med Nationalmuseets 2.

afdeling. Esbjerg 1979, 222s., 5tav¬

ler, ill.

71.86 Kirkearkitektur

Ribedomkirke ca. 1130-1904. Fest¬

nummer af Ribe Stifts-Tidende nr.

182, 94. årg.i anledningaf domkir¬

kens genindvielse den 7. august 1904. Genoptrykt af Sparekassen Sydjylland1979, 12s.,ill.

Danmarks kirker. Ribeamt, 1. bd.

Ribe domkirke. Ved Elna Møller.

København 1979, 144s.,ill.

640 ET UDVALG AF HISTORISK UTTERATUR OM RIBE AMT

76.06Kunsthåndværk

Portmann, Charlotte: Et broderet billede fra Ribe. Mark _og Montre 1979,s.74-75.

Bencard, Mogens: Enmiddelalderlig

pottemagerfra Ribe. Folk ogForsk¬

ningnr.2-3, 1979,s.38-50,ill.

77.67Biografer

Bruhn, Verner: Der ligger et hus.

Esahøj ogEsabiogennem 25 £r. Es¬

bjerg højskole1978,40s.,ill.

79.506Gymnastikforeninger Bruhn, Verner: Plint og talerstol.

Trækafgymnastik-ogungdomsfor¬

eningernes historie i Ribeamt. Ud¬

givet af RAGU, Agerbæk 1979, 184

s.,ill.

Vejen Gymnastikforening 1929- 1979-Vejen1979,26s.,ill.

91.15 Forhistorisk tid

Bencard, Mogens: Wikingezeitliches Handwerk in Ribe. Acta Archaelo- gica, vol. 49, 1978. København

1979,s.113-138,ill.

Eriksen, Palle: Nygirdhøjfeltet.

Mark_og Montre 1979, s. 5-26. ill.

(Guldagersøgn).

Hvass, Steen: Fem irsudgravninger i Vorbasse. Mark_ogMontre 1979,s.

27-39,ill.

Hvass, Steen: Jernalderlandsbyerne vedVorbasse. Fra Ribe Amt1979,s.

357-91,ill.

Krogh, Søren N.: Ribe-hesten og

dens slægtninge. Kuml 1978, s.

179-92.

96.2 Danmarks historie 1536-1660 Schiørring, Ole: Tinstøbeforme fra 1600-irenes Ribe. Mark _og Montre 1979,s.64-73, ill.

Kristensen, H. K.: Torstenssonskri-

gen 1643-45 og Kongetienden af Seem, Vilslev, Hunderup og andre

sognei Riberhus len. FraRibe Amt 1979,s.423-28.

96,4 19. Århundrede

Friisberg, Claus:Byerogbyerhvervi Ribeamt 1864-1914. Fra Ribe Amt

1979,s.282-310,ill.

Häkonson, Chr.: Erindringer (Es¬

bjerg i 1880'erneog1890'erne) ved

NielsThomsen. FraRibe Amt 1979,

s.326-356,ill.

96.71 Besættelsestiden

Holstein, Ulrich: Esbjerg,ettyngde¬

punkt i det tyske vestkystforsvar 1940-45. Nærum 1979, 95 blade, 99 tavler.

Jensen,CarlP.:Som jeg huskerdet.

Beretningommodstandsbevægelsen ienvestjyskegn. Nymindegab 1978 (?),80s.,ill.

99.2Biografer

Balslev, L.: Nogle navne fra Sora¬

ner-biografierne 1584-1962. Hist.

Samfundsårbogfor Sorøamt 1979,

s. 43. (Medlemmer af den adelige slægtSkade).

99.4 Enkelte_personer

Christensen, Henrik Dons: Et tilba¬

geblik. Ribe Stifts årbog 1980,s. 9- 25,ill.

Häkonson, Chr.: Erindringer (Es¬

bjerg i 1880'erne og 90'erne) ved NielsThomsen.FraRibeAmt 1979,

s.326-56,ill.

Muller, Michael: H. K. Kristensen:

EnHjerting-tolderoghans virksom¬

hed i sidste halvdel af 1700-tallet.

Zise 1979, 1,s.3-24,ill.

Petersen, Aksel: Mit livsforeteelser.

Hvidovre 1980, 2 bind, 125 s., ill.

Side 14-35 omhandler forfatterens tidiVestjylland.

Riis, JacobA.:Min gamle by. Over¬

sat af Søren Mulvad. Esbjerg 1979, 80s.,ill.

ET UDVALG AF HISTORISK UTTERATUR OM RIBE AMT 641

Sørensen, Claus: Pioneren.Erindrin¬

ger 1950-76. Esbjerg 1979, 139 s., ill. Bind 5 afClaus Sørensens erin¬

dringer.

terslzgtstavle for Peder Lundsgaard Damgaardog hustru Petrine Peder¬

senGade. Bd. 1, 1978, 82s., 1tavle

+ ill.

99.9Slægter

Damgaard, Peder Lundsgaard. Nør¬

gaard, Gert Ravn: Stamtavleog ef-

Slxgten Haahr. Peter Helt Haahr:

Slægten Haahr. Tids- og personalhi¬

storie isærfra Vestjylland. Ved Kri¬

stian Haahr. 1979, 350s.,ill.

Foreningens virksomhed

I åretsløberderafholdtfølgendearrangementer:

Årsmødeti Hømden28.martshvor lektor H. V.Gregersen,Haderslev, talte

omstudehandel.

Den 10.juni deltogca. 100mennesker isommerudflugten til Landsarkivet i ViborgogKongenshus mindeparken.

Den 16. septembervarderfor andengang Historisk søndag med besøg på RiberKjsergård, i Hunderup kirkeoglandsbyvandring i Darum. Det småreg¬

nede_ogblsesteendel,menalligevelvarder god tilslutning.

Den8. novembervarderefterårsmøde for førstegangefter omlægningenaf

voremøder. Mødet holdtesiBillum,først i kirkenogderefter i forsamlings¬

huset, hvor arkitekt Elan Møller talte om »Nyt om udforskningen afvore kirker«. Deltagelsenvarpå 150oghavdenær sprængtforsamlingshusetsram¬

mer.

På_mangeopfordringer afholdtes der kursusover10aftener i læsningaf gotisk skrift ^- et kursus i Vejenog et i Esbjerg. Tilslutningen varmeget stor: 20 deltagere i Vejenog28iEsbjerg.

IEsbjerglededes kurset af arkivarDorteHaahr Carlsen, i Vejenaf fru Ingrid Bruun, Kolding.

1beretningsperiodenerudsendt:

Imaj 1979 udsendtes Register til Fra Ribe Amt1903-77, redigeretaf stud.

mag. Ejnar Vilstrupogredaktionsudvalget-enudgivelsemangehavdeefter¬

lyst.

IaugustbindXXI,2afFraRibe Amt,årbogensom er vorfaste publikation.

Den var på 230 sider og som sædvanlig vidtspændende i tidog rum i sit indhold.

I novemberudsendtesJacob A. Riis' erindringsbog, Min gamle by,oversat af lærer Søren Mulvad,Seem. Deter etårelangtarbejde, derhermed fik sin afslutning,ogvi har kunnet glædeosover enfin modtagelse af denne bog.

Februar 1980er udsendtErindringerfra Grindsted-Greneafpastor Otto Sommer. Sommers erindringer blev sendt gratis til vore medlemmer, bl.a.

takketvære etsamarbejde med Grindsted Sparekasse.

Ombestyrelsens sammensætningseomslagets inderside.

Nye medlemmer 1979-80

Billum: Anna Jensen, Jens Chr. Jensen, Vagn Jensen, Niels R. Jørgensen.

Bramming: Conny 0. Baun, Arne Jakobsen. Brønshøj:Niels Tingsgård. Brø¬

rup:OveAndersen, GudrunHansen,Lilly Madsen, Gunnar Poulsen. Esbjerg:

PeterBak, Niels Bloch, KarenGraversen,Ulla Grønne, Peder Hjuler, Helge Jensen,Skads, Svend Erik Jørgensen, Else Madsen,Bernhard Mortensen, Niels Bech-Sørensen. Føvling: Svend Kjær. Gesten: Kjeld Jensen. Gredscedbro:

Klaus Bjerre, Kirsten Petersen. Grindsted: Åge Knudsen. Gørding: Hans Andersen,ArneMelballe. Haderslev: Verner Jørgensen. Henne:Freund Niel¬

sen. Hinnerup J: Inga Christensen. Janderup: Benny Slaikjzr. Middelfart:

Esther Nørrelykke. Nordenskov: Vera Møller. Nørre Nebel: E. Nørgård Lar¬

sen. Oksbøl: H. P. Nielsen. Oslo: Universitetsbiblioteket. Ribe:J.Forchham¬

mer, Ellen Ohrt, Th. Simested. Slagelse: Gert RavnNørgård. Tarm: Aksel Sørensen, Marianne Zenius. Varde:ElseLykkeAndersen, Leif Nørby Ander¬

sen,Byhistorisk Arkiv,Karen Frandsen, Palle Frandsen, E. Schou Jørgensen, HeleneKjærgård, Frede K. Møller, Jytteog

Åge

Pedersen, Jørgen N. Røvang, Kaj O. Sørensen, Jens Tange, Karen Wrang. Vejen: RigmorFrandsen, Ejner Nielsen. Ølgod: M. K. Alstrup, Hans Hein, Palle Kristiansen. Århus: Fr.

Schjødth.

Driftsregnskab 1979

INDTÆGTER:

Beholdning1.januar 1979 52.943,27

Kontingenter 70.900,50

Bogsalg 75.868,68

Indgåetmomsv/bogsalget 14.959,10

Portogodtgørelse 9.623,85

Renter 7.730,28

Refunderetmoms 16.690,00

Div.indtægter 283,26

Tilskud:

Staten 5.800,00

Ribeamt 6.000,00

Kommuner 10.050,00

Pengeinstitutter 3.100,00

Tilskudtil »Mingamle by« 5.000,00 29-950,00 278.948,94 UDGIFTER:

Lønninger vedr. bogsalgsekspeditionm.v 12.285,39

Forsikringer, kontingent til S.L.F 2.850,00

Forfatterkonorar 4.500,00

Årbogen»FraRibeAmt 1979« 44.431.00

Publikationer, tryksagerm.v 56.249,65

Portov.udsendelserm.v 16.591,95

Kontorartikler,telefonm.v. 9-830,98

HistoriskSamfunds møderogudflugterm.v 10.632,26

HistoriskSamfundskurserm.v 3.507,90

Repræsentation,H. K. Kristensen-prisenm.v 2.738,39

Bogkøb, bibliotek 5.054,70

Refusionvedr. »Badegæster« 7.324,91

Diverseudgifter, huslejem.v 1.808,66

Udgået merværdiafgift 22.407,45

Indbetalt merværdiafgift 3-580,00

Henlæggelser til udgivervirksomhed:

Årbog»Fra Ribe Amt 1980« 40.000,00 Pastor Sommerserindringer 10.000,00

Pastor Frost: »Hejnsvig« 12.000,00 62.000,00

Beholdning til dispositionatoverføre til1980 13-155,70 278.948,94

DRIFTSREGNSKAB 645

. Status31. december1979- AKTIVER:

Brørup Sparekasse kontonr. 05 29295 56.426,59

Brørup Sparekasse kontonr. 02 16661 2.424,91

Brørup Sparekasse kontonr. 00 10982 8.259,16

Brørup Sparekasse kontonr. 05 29287 1.219,14

Postgirokonto6043194 6.825,90

Sparekasse-og girobeholdning 75.155,70

Legater:K.ogT. Thomsens mindelegat (Mølhede) 12.700,00

Anslået værdi afboglager 3.000,00

Formue 90.855,70

Passiver 0,00

Brørup,den31.december1979-

Johs. Hansen.

Ovenstående regnskabergennemgåetog fundet i bedste orden. Beholdnin¬

gernestilstedværclseerkonstateret.

Ølgod, den31. 1. 1980.

SvendB.Troelsen JensKusk

Specifikation af tilskud.

Kommuner:

Billund kommune 400

Blåbjerg kommune 500

Blåvandshukkommune 400

Bramming kommune 300

Brørupkommune 500

Esbjerg kommune 1.500

Fanøkommune 200

Grindstedkommune 500

Helle kommune 450

Holstedkommune 700

Ribekommune 1.200

Varde kommune 500

Vejen kommune 1.500

Ølgod kommune 1.400 10.050

Pengeinstituteer:

DendanskeProvinsbank,Ribeafd 200

Ølgod Sparekasse 1.000

Brørup Sparekasse 1.500

Beretninger fra ^amtets lokal¬

historiske arkiver

Billund kommune

Lokalhistorisk arkivfor Billund kommune.

Arkivetharnutoafdelinger:

1. Billundafdeling. Billund Centret,7190Billund.

Leder:KristianUdbye,05-33 8268.

2. Vorbasseafdeling. Vorbasse Museum,Kirkegade3,6623 Vorbasse.

Leder:JørgenMøller,05-33 3554.

Billundafdeling:

Arkiveternystartet, menhar allerede^arrangeretsinførste udstillingsammen med Lokalhistorisk forening for Grene sogn. Indsamlingog registreringer kommetgodt igang.

Arbejdsgruppen mødes hver tirsdag aften. Antal afleveringer:25.

Vorbassea/deling:

Arkiveter nu rykketind i de nye lokaler iden nyemuseumsbygning. Det forløbneårharværetprægetaf byggeriogindretning. Aktiviteterneharderfor indskrænketsigtil modtagelse af afleveringersamt produktionafetenkelt interview.

Arbejdsgruppen samlesnuhver anden tirsdag. Antalafleveringer:19.

Blåbjerg

kommune

Blåbjerg lokalhistoriske arkiv,

Bredgade80,6830 Nr. Nebel.

Leder:H.UhreSchmidt, Brinksvej1,Kvong, 6800Varde.Tlf.05-254072.

DaBlåbjerg lokalhistoriske Arkiv startede, havde vi bunkeraf arkivalier,som skulleregistreres,ogførstnu ervinåetgennemmaterialerneogkan sige, at dethelenu erregistreret.Imellemtidenerarkivetflyttet fra Bredgade 70til lokaler iBredgade80.Dettidligere lokale blevfortrangt. Idenyelokalerer dermere plads og desuden er lokalerne bedre brandsikret, da de findes i kælderetagen. Davi detsidsteårharværetfuldtoptagetaf registrering, har vi ikke haft særligearrangementer. Af besøgende har der i årets løb været enkelteprivatbesøg.

Blåvandshuk kommune

Blåvandshuklokalhistoriske

arkiv.

Kirkegade,6840Oksbøl.

Leder:FrodeSørensen, Borrevej7,6840Oksbøl.Tlf.05-27 11 22.

Medarbejdere:Børge Sneum, GI. Møllevej, Oksbøl.

GertRavnNørgaard,Granvænget,Oksbøl.

Arkivetomfatter de3vestligesogne: Ho,OksbyogAal. Enspeciel årsberet¬

ning for 1979 er ikke mulig, fordi det først er nu vedårsskiftet, atdet er

BERETNINGER FRA AMTETS LOKALHISTORISKE ARKIVER 647

begyndtatbliveet»rigtigt« arkiv,mennogle ord omdet, somsketeog ikke sketefør dentid,bør nok med i denneårbog,somogsåbliver historieengang.

Vedvortlilleegnsmuseum, somskoleinspektør Borg ofredeenvæsentlig del af sinesidsteårpå,varderetlillerum,hvori borgmester EgonW. Jensen,der

var født_ogopvokset her i Aalsogn, samledeendel gamleforhandlingspro¬

tokollerogdeslige.Hansavnede både tidogplads.Derforfikmangeafosdet rådatbevarepapirerne hjemme^-indtil videre.DaEgondøde i1975varder hverken afløsere eller egnede lokaler til at vokse i. Alt blev sat på ven¬

teliste, indtil kommunensegne pladsforhold til fuldevar løst med detnye

»rådhus« i 1979. Ietældre hus mellem detnyeogdet gamle, som erunder omdannelse tilegnsmuseum, fik arkivet overladtetloftsrum på ca. 35 m2,

som er etvelegnet arbejdsrum. Herergod plads, også påvorehylder, men

adgangen ad^enstejltrappe erlidt ubekvem for ældre,somvil besøgearkivet.

Den nævntearbejdsgruppe, som tildels har »meldt sig selv«,mendoger indstillet af kommunalbestyrelsenog (formentlig) godkendt af museumsle¬

deren, gik efternytårigangmedatflytteogregistrere detstof,som var.Vi har også eftersøgt ogmodtagetendel mere. Det er nyt ogspændende og tidkrævende. Hvadvifår ud afdetnui1980hørerhjemme inæsteårbog.

Bramming kommune Bramming byhistoriske arkiv,

Sportsvej7,6740 Bramming.

Leder:OlafBak,tlf.(05) 173666.

I1979indgikgaverfra i alt23givere(mod28i1978).Arkivet haropfyldt div.

ønskeromoplysningervedr. bl. a. slægtshistorie,industrivirksomheder,for¬

samlingshuse, lokal skolehistorie.

Darum

sognearkiv,

Darumskole,6740Bramming.

Leder:/. HedegårdRasmussen,Alsædtægten12,Darum.Tlf.(05) 17 93 30.

Dereriåretsløbindgået 58afleveringer til arkivetfra21givere. Enstor part af_gaverneerbilleder, i alt97stk. Derudover1protokol,enhel del avisudklip, bøger og skøder. Derer indgået arkivalier fra andre arkiver, bl.a. Ølgod, BrammingogEsbjerg.

Afudadgående aktiviteter kannævnesarkivetsmedvirken ved udstillingen ianledning af skolens jubilæum. Medvirken ved »Historisk Søndag«, hvortil

var lavet enudstilling i tilfælde af dårligt vejr. Denne sidste udstilling har

senere væretbrugt iundervisningsøjemed. Udlån af arkivalier til Erhvervsar- kivet iÅrhus,tiljubilæumsbogen »PlintogTalerstol«ogtil pjecenomDarum kirke.Åretstostoreprojekter i Darumsogn:KirkerestaureringenogForstærk¬

ning af Havdiget,erfastholdt i såvelenbilledseriesom endiasserie. Enlang rækkeoplysningeraf slægts-oggårdhistoriskart ergivet til beboere i sognet ogsendt til forskere i ind-ogudland.EtforedragomH.F. Feilbergerholdt vedenlokalhistoriskaften iDarumsamt toandre steder iamtet.