• Ingen resultater fundet

Replik til Vagn Skovgaard- Petersens opposition

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Replik til Vagn Skovgaard- Petersens opposition"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Replik til Vagn Skovgaard- Petersens opposition

Af Harry Haue

Ved forsvaret af min afhandling: Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieunden;isning 1775-2000 var profes- sor, dr. pæd. Vagn Skovgaard-Petersen førsteopponent, mens professor, lic.phi!. Finn Hauberg Mortensen, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik ved Syddansk Univer- sitet, var andenopponent. Ex auditorio opponerede professor mag.art. Lars Q,vor- trup, Center for aktive Medier, ligeledes ved Syddansk Universitet. Finn Hauberg Mortensens opposition er offentliggjort i Gymnasiepædagogik nr. 38, som kan re- kvireres ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik eller downloades fra DIG's hjemmeside, www.dig.sdu.dk.

Førsteopponenten er forbeholden over for min teoribrug, nok især Niklas Luhmanns systemteori. Denne er i sin radikalitet da også en udfordring for vore traditionelle forestillinger om kausalitet og intentionalitet. Jeg var og er stadig af den overbevis- ning, at netop Luhmanns forestillinger om kommunikation som den mindste bæren- de enhed i al samfundsmæssig udvikling i moderne tid er vægtige og perspektivrige.

Ikke mindst hans brug af symbolsk generaliserede kommunikationsmedier har jeg ment at kunne udnytte til at nå ind til kernen i almendannelsens begrebslige funk- tion. Mit udgangspunkt var således, at kommunikation er skabende, og at den fore- går mellem mennesker, psykiske systemer, der må opfattes som adskilt fra samfun- det, det sociale system. For at denne kommunikation skal lykkes, er det nødvendigt at bruge de symbolske medier, der kan opfattes som et sprog i sproget. Almendan- nelse ser jeg da som et medie, der gør det muligt på en gennemskuelig måde at tale om undervisningens form og indhold; som en funktion af kommunikationen om un- dervisningen ændres begrebets indhold, idet der i en kompleks verden må være et funktionelt pres på den måde, almendannelse hidtil er blevet opfattet på. Det kan være en ny videnskab, der banker på gymnasiets dør, eller en ny arbejdsform. Bru- gen af almendannelse må hindre, at fagene i for høj grad bliver mål i sig selv, og fastholde forestillingen om, at de er midler til elevens videnstilegnelse og erkendel- se. Luhmanns teori omfatter også forestillingen om, at kun kompleksitet kan reduce- re kompleksitet. Det kommer til udtryk i et stadigt mere komplekst skolesystem, hvor eleverne kan træffe mange fag valg og har en reel medbestemmelse. De kan dermed positionere sig hensigtsmæssigt til at reducere kompleksiteten og herved få en realistisk opfattelse af egen og andres plads i verden.

177

(2)

Man kunne spørge, hvad ville afhandlingen have været uden udnyttelse af denne teori? Luhmanns opfattelse af iagttagelse og paradoks betød, at jeg blev i stand til at skelne mellem almendannelse og dannelse og undgå at skille almendannelse og stu- dieforberedelse fra hinanden. Netop den stringens, hvormed jeg har fastholdt dette udgangspunkt, har bidraget til at kaste lys over almendannelsens funktion. Jeg har derfor den opfattelse, at brugen af disse teoretiske »briller" har medvirket til at brin- ge ny indsigt, som næppe ville have kunnet tilvejebringes uden.

Førsteopponenten godtager med nogle modifikationer min model som en defini- tion og er tilfreds med de fem opstillede målestokke for almendannelse, nemlig at alle videnskabers almene dele skal være repræsenteret i undervisningen, at alle fag skal være forpligtet på deres almendannende funktion, at der fortløbende skal tilve- jebringes en balance mellem kundskabstilegnelse og erkendelsesmuligheder, at be- grebet giver undervisningen en fremadrettet orientering og endelig, at almendannel- se skal være i overensstemmelse med samfundets fremherskende værdier.

Derimod er han kritisk over for min brug af »samfundsmæssige kriterier«.

Jeg er ikke utilbøjelig til at dele hans forbehold. Udgangspunktet for at etablere disse fem kriterier: enhed, det almene, det nationale, det komplekse og hensynet til elevernes interesser, var et forsøg på at registrere den sociale praksis, den samfunds- mæssige kontekst, som i varierende grad må være forudsætninger for brugen af al- mendannelse. Jeg er her inspireret af diskurs analysens distinktion mellem teksten set under henholdsvis en diskursiv og en sociale praksis. Jeg har således fulgt og analyseret almendannelse som den fremstår i teksterne, men jeg savnede en matrix for at se disse begrebsmæssige udtryk i en fænomenverdens sammenhæng. Det kun- ne være sket implicit, og andre kriterier kunne være inddraget, men i en afhandling af den foreliggende karakter nåede jeg frem til at foretrække en eksplicit refleksion over den sociale praksis. Jeg nøjedes med fem kriterier, samfundsmæssige forudsæt- ninger for almendannelsens funktion, og det kan måske virke en smule arbitrært. Jeg mener heller ikke, at det sidste ord er sagt i denne sammenhæng, men fastholdelsen af de fem kriterier gjorde det muligt at styrke afhandlingens komparation over tid, og det har - efter min mening - medvirket til bedre at kunne forkJare, hvorfor be- grebet i nogle perioder blev meget brugt og i andre ikke blev nævnt.

Det er mit håb, at den interesse, der har været for min afhandling, kan resultere i ny forskning. Nye teorivinkler vil kunne problematisere andre sider af begrebet, og en anden metode vil kunne belyse områder, som jeg har måttet forbigå. Endelig er det mit håb, at min begrebsanalyse kan inspirere forskere til at arbejde med almen- dannelsens fænomenside og med inddragelse af et andet empirisk materiale kan nå til indsigt i, om der er en forbindelse mellem en intensi v brug af begrebet almendan- nelse og den daglige undervisning. Det vil forudsætte undersøgelser af udviklingen i fagenes undervisningspraksis, hvorom vi endnu ved beskæmmende lidt.

178

(3)

Harry Haue (j. 1941). Dr.phil, lektor ved Dansk 1nstitut for Gymnasiepædagogik ved Syddansk Universitet. F01atter af lærebøger til gymnasiets historieunder- visning og bidragyder til flere videnska- belige værker. bl.a. Kvalitetens vogter.

Statens tilsyn med gymnasieskolerne 1848-1998. Redigerede sammen med Vagn Skovgaard-Petersen Uddannelses- historie i årene 1988-98. Forsvarede i 2003 afhandlingen Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almen- dannelsens funktion i dansk gymnasie- undervisning 1775-2000, for den filoso- fiske doktorgrad. Foto: Chr. Glenstrup.

179

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Årbogen 2005 er den sidste årgang, som Vagn Skovgaard-Petersen er redaktør for. Bestyrelsen vil på dette sted benytte lejligheden til at takke Vagn Skovgaard-Peter- sen

(Antikken i Dan mark. Carl-Joh an Bøgh. Historieundervisningen i Gymnasiet gennem de sidste 100 .Ar. Anne Riising, Aage Fasmer Blomberg', E llen Pedersen, Hans Henrik Ja

Robert Hellner: Samling af undervisningsbilleder i Duisburg (187) Vagn Skovgaard-Petersen: Institut for Dansk Skolehistorie (188-89) Vagn Skovgaard-Petersen: Selskabet for

Roar Skovmand: Eilif Frank og kilderne til friskolernes historie (179-80) Vagn Skovgaard-Petersen: Institut for Dansk Skolehistorie (181-82) Vagn Skovgaard-Petersen: Selskabet

Det, der ifølge informanterne karakteriserer et psykologisk beredskab, kommer til udtryk gennem forskellige fortællinger og perspektiver, men ikke desto mindre med brug af mere

Flere kvinder dyrker sport end tidligere, og kvinder afstår ikke fra at dyrke sport, når de bliver ældre (Fridberg 2000)..

Og det er genstan- den for de følgende sider, hvor jeg vil give et eksempel på, hvorledes man har “skabt sig” middelalderskikkelser, der ikke alene har fundet

Efter at Roar Skovmand var gået af i 1978, blev hans professorat ændret til et professorat i historie, med særligt henblik på dansk skolehistorie, og i 1980 blev Vagn professor og