Modul 5 – Vejen til ny praksis?

(1)

Modul 5 – Vejen til ny praksis?

15. december 2014

(2)

1

Kolofon

Rapporten er skrevet af:

Trine Kjær Jensen Bianca El-Naaman Jette Roesen Camusa Hatt

Bistået af Sine Lehn-Christiansen Offentliggjort:

Rapporten er tilgængelig d. 15. december 2014 Korrespondance:

Trine Kjær Jensen på trje@phmetropol.dk

(3)

2

Resumé

Rapporten redegør for resultaterne af forsknings- og udviklingsprojektet ”Modul 5 – vejen til ny praksis?”. Projektet har gennemført et analytisk litteratur-review, en kvantitativ

spørgeskemaundersøgelse, seks fokusgruppeinterviews med dimittender fra tre sundhedsuddannelser, syv interviews med ledere for sundhedsprofessionelle, et

forskningsværksted for undervisere og klinisk uddannelsesansvarlige samt et etnografisk feltstudie af to kliniske praksis-settings. Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem

Professionshøjskolen Metropol og Roskilde Universitet i perioden 1. august 2013 – 15. december 2014.

Projektet undersøger nyuddannedes erfaringer med tværprofessionelt samarbejde på baggrund af deres deltagelse i Modul 5. Det inddrager ligeledes ledere af klinisk praksis med henblik på at skabe viden om karakteren af det tværprofessionelle arbejde og disses syn på de nyuddannedes kompetencer til at kunne indgå i det tværprofessionelle samarbejde. Projektets formål er at skabe ny viden med relevans for videreudviklingen af Modul 5 og at styrke de deltagende underviseres forskningskompetencer.

Analysen af projektets empiri viser, at konteksten har stor betydning for det tværprofessionelle samarbejde. I en bestræbelse på at forstå disse forskelle foreslås en skelnen mellem:

Psykiatrien og somatikken Akutte og længerevarende forløb

Inden for og på tværs af sektorer

Tværprofessionelt samarbejde kan være formaliseret eller opstå spontant. Diagnoserne bliver i denne sammenhæng strukturerende for i hvilket omfang, mellem hvem og hvordan det

tværprofessionelle samarbejde udfoldes i praksis. Det, som kendetegner professionernes tværprofessionelle samarbejdspraksisser er, at de er kontekstafhængige. De forskelligartede kontekster byder på opgaver af vidt forskellig karakter, hvilket får betydning, ikke kun for de professionelle, men også for, hvilken rolle patienten får i det tværprofessionelle samarbejde.

Tværprofessionelt samarbejde må forstås ud fra to samvirkende dimensioner; det personbundne initiativ og de formaliserede, standardiserede procedurer. Hvis det tværprofessionelle samarbejde ikke er formaliseret, bliver det personlige initiativ afgørende for, om der foregår et samarbejde mellem faggrupper. Omvendt kan standardisering af samarbejdet have den effekt, at blikket for helheden forsvinder.

Sundhedsvæsenet, og især hospitalerne, er kendetegnet ved en formel og stærk hierarkisk magtstruktur. Det er imidlertid velkendt, at der også er en række uformelle magtstrukturer¹. Begge typer af magtstrukturer har indflydelse på det tværprofessionelle samarbejde. Samarbejdet med lægerne fylder meget i de nyuddannedes erfaringer, og i forbindelse med de nævnte

magtstrukturer kan dette samarbejde til tider være særligt udfordrende.

Kendskab til de særlige arbejdsformer og kulturelle koder er vigtigt for at kunne indgå som en aktiv part i det tværprofessionelle samarbejde. Derfor spiller det en rolle, om man er en fast del af

1Jensen, U. J. (2010). Striden om sammenhæng i behandling, sundhedspraksis og sundhedsvæsen. I: H. Timm (red.) Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. København.

(4)

3

afdelingen, eller om man er ”på besøg” som enten vikar eller for at yde en service, som det ofte er tilfældet med fx radiograferne.

Kommunikation fremhæves også som en vigtig del af det velfungerende tværprofessionelle samarbejde. God tværprofessionel kommunikation er blandt andet sikker kommunikation (i betydningen kort og præcis), men realiteten er, at der ofte anvendes uformel og tavs kommunikation, og at de anvendte kommunikationsteknologier ikke altid understøtter det tværprofessionelle samarbejde.

Overordnet set peger analysen på, at tværprofessionelt samarbejde ikke kan forstås isoleret fra de mange andre bestræbelser på at forbedre sundhedsvæsenet, der pågår i disse år. De rationaler, som er herskende inden for de forskellige kontekster, bliver rammesættende for det

tværprofessionelle samarbejde. Både ledere og nyuddannede ser effektivisering og

ressourceoptimering som et uundgåeligt vilkår i klinisk praksis. Den anvendte litteratur fremhæver tværprofessionelt samarbejde som en bestræbelse, der vil medvirke til at spare både tid og

ressourcer, men samtidig fremhæver analysen tværprofessionelt samarbejde der er svært lade sig gørligt, fordi der mangler netop tid og ressourcer.

(5)

1

Indhold

Projektets anbefalinger til videreudvikling af tværprofessionel uddannelse ... 1

Introduktion til projektet ... 2

Udvikling af forskningskompetencer hos de deltagende undervisere ... 2

Behovet for tværprofessionelle kompetencer ... 3

Terminologi ... 3

Metode ... 6

Litteratur-review ... 6

Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ... 6

Fokusgruppeinterviews med dimittender ... 9

Semistrukturerede lederinterviews ... 9

Etnografisk feltstudie... 10

Forskningsværksted ... 11

Resultater af spørgeskemaundersøgelse ... 12

Opsummering af spørgeskemaundersøgelsens resultater ... 27

Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde – centrale tematikker ... 28

Forskelligartede kontekster og opgaver ... 28

Patientens rolle i det tværprofessionelle samarbejde ... 31

Formaliserede procedurer versus det personbundne initiativ ... 33

Tid og ressourcer ... 35

Magtfulde hierarkier versus en forhandlende position ... 37

Organisering: ”at høre til” versus ”at være på besøg” ... 40

Sikker – versus tavs kommunikation ... 41

Projektorganisering og forløb ... 42

(6)

1

Projektets anbefalinger til videreudvikling af tværprofessionel uddannelse

På baggrund af det samlede projektforløb kan projektet pege på følgende forhold, der med fordel kan overvejes i forhold til udviklingen af et nyt Modul 5 eller andre tværprofessionelle

uddannelseskomponenter:

Tværprofessionel uddannelse (IPE) bør skelne mellem tværprofessionelt samarbejde (IPC) som et ideal for samarbejde og IPC som udtryk for det faktiske samarbejde i praksis. Begge dimensioner bør inddrages i IPE, hvilket kan styrke de studerendes kompetencer til at vurdere samarbejdets karakter, deres egne roller, samt hvorvidt og i hvilket omfang samarbejdet kan forbedres.

IPE bør fokusere på personlige kompetencer såvel som organisatoriske rammebetingelser som et vilkår for IPC; herunder tid, adgang til faglige ressourcer og arbejdets organisering.

Udvikling af tværprofessionelle kompetencer bør tænkes i et dialektisk samspil med udvikling af monofagligheden. Den gode opgaveløsning afhænger af begge komponenters robusthed, og derfor kan hverken mono- eller tværprofessionaliteten stå alene.

Hvis IPE placeres først i grunduddannelsesforløbet, bør det overvejes, hvorvidt de tværprofessionelle kompetencer skal være på videns-, færdigheds- eller

kompetenceniveau, jf. ovenstående. En vigtig kompetence i relation til IPC er at kunne forstå og navigere praktisk i den kompleksitet, der kendetegner denne praksis.

IPE bør overveje, hvilke forventninger der stilles til dimittenders tværprofessionelle kompetence, herunder forventninger om de nyuddannedes kompetencer til at forandre praksis.

IPE bør medtænke et fokus på magt – både den formelle og den uformelle – fordi magt, og kompetencen til at forhandle denne, har betydning for det tværprofessionelle samarbejde.

IPE bør overveje, hvilke faggrupper som er de centrale samarbejdspartnere. Herunder bør samarbejdet med medicin-professionen, der er centralt for samtlige professionsbachelorer, inkluderes både teoretisk og praktisk.

IPE bør styrke de studerendes refleksioner over patientens rolle i det tværprofessionelle samarbejde; ikke blot som et ideal, men som en overvejelse over hvornår og hvorfor det er hensigtsmæssigt at inddrage patienterne, og hvordan der kan skabes rum til det.

IPE bør fokusere på tværprofessionel kommunikation ift. både kommunikationsformer og kommunikationsteknologier. Som nævnt er det vigtigt at skelne mellem på den ene side ideale forestillinger om det gode samarbejde og den gode kommunikation og på den anden side virkelighedens vilkår. Kommunikation kan med fordel kobles sammen med temaer som magt og organisation og dermed være med til at understrege kommunikation i

tværprofessionelt samarbejde som en kompleks praksis snarere end blot en teknik, der kan læres.

IPE bør medtænke det forhold, at tværprofessionelt samarbejde ikke foregår isoleret fra de mange andre bestræbelser på at forbedre sundhedsvæsenet, der hele tiden er i gang. De rationaler, som er herskende indenfor de forskellige kontekster, bliver rammesættende for

(7)

2

det tværprofessionelle samarbejde og de studerendes blik for disse ofte konfliktfyldte dagsordener bør skærpes.

Introduktion til projektet

Efteråret 2012 dimitterede de første studerende fra sundhedsprofessionsuddannelserne, som har deltaget i det tværprofessionelle Modul 5 på Metropol. Metropol har derfor ønsket viden om, hvorvidt Modul 5 er lykkedes med at klæde de nyuddannede professionsbachelorer på til både at kunne indgå i tværprofessionelt samarbejde og at kunne forme dette samarbejde med henblik på at håndtere nye udfordringer på sundhedsområdet.

Ambitionen med projektet ”Modul 5 – vejen til ny praksis?” er at generere viden, som er anvendelig for sundhedsuddannelserne ved at undersøge, hvordan nyuddannede professionsbachelorer fra sundhedsuddannelserne indgår i tværprofessionelt samarbejde. Projektet har fokuseret på, hvordan dimittenderne fortolker, forhandler og praktiserer tværprofessionelt samarbejde. Det er også undersøgt, hvilke forståelser og erfaringer, de nyuddannede professionsbachelorer har på dette område. I sammenhæng med dette har det desuden været væsentligt at undersøge, hvilke tværprofessionelle udfordringer de nyuddannede møder i praksisfeltet.

Ambitionen ligger i tråd med Metropols strategi for 2020. I følge strategien betyder kvalitet i uddannelserne, at de skal være funderet i praksisnær forskning².

De anbefalinger, som lægges frem i denne rapport, giver mulighed for i højere grad at tilrettelægge sundhedsprofessionsuddannelser, som er i overensstemmelse med den praksis, de uddanner til.

En anden ambition med projektet har været at styrke forskningskompetencerne hos Metropols undervisere. Denne ambition er ligeledes i tråd med strategien for 2020, hvori alle fastansatte undervisere skal deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og halvdelen af disse skal være forskningskvalificerede³.

Udvikling af forskningskompetencer hos de deltagende undervisere

Projektet er tilrettelagt og gennemført i tæt samarbejde mellem Metropol og Roskilde Universitet.

Samarbejdet i projektgruppen kan i sig selv betragtes som et udtryk for en tværprofessionel samarbejdsproces, idet gruppens medlemmer har repræsenteret fem forskellige

uddannelsesbaggrunde.

De deltagende undervisere fra Metropol har været dybt involveret i alle stadier af projektets forskningsmæssige elementer, og har derigennem udviklet kompetencer i empiriproduktion, - bearbejdning og formidling. Projektets mange delundersøgelser har bevirket, at alle

projektdeltagere har været i berøring med, og/eller haft ansvar for, både kvalitative og kvantitative forskningsprocesser. Alle har desuden taget del i arbejdet med litteratursøgning og -analyse, herunder udarbejdelsen af en videnskabelig artikel. Arbejdet i projektet har taget form af ugentlige dagslange projektmøder, hvilket har givet gode betingelser for at fokusere på fremdriften af projektet, men også for at få og give faglig sparring på forskningsprocessens mange trin og elementer.

2 http://www.phmetropol.dk/Om+Metropol/Strategier lokaliseret d. 15.11.2014

3 Ibid.

(8)

3

Behovet for tværprofessionelle kompetencer

Sundhedsvæsenet står i dag over for mange udfordringer, der skaber helt nye vilkår for de

sundhedsprofessionelles arbejde. Øget specialisering med intensive og accelererede forløb, øget comorbiditet, tidligere udskrivelse til primærsektor og konvertering fra stationær til ambulant regi med mere. Der ses altså en markant stigning i sundhedsydelsernes kompleksitet, hvilket stiller krav om nytænkning inden for alle områder i sundhedsvæsenet⁴.

Tværprofessionelt samarbejde er nødvendigt, fordi kompleksiteten i sundhedsydelserne stiger.

Sundhedskartellet peger også på, at den stigende kompleksitet sammenholdt med de voksende krav om kvalitet, produktivitet og effektivitet åbner for et øget omfang af, og intensitet i, det tværprofessionelle samarbejde⁵.

Nationalt og internationalt er der øget fokus på, at sundhedsprofessionelle skal arbejde sammen.

Fokus skal flyttes fra løsning af fragmenterede professionsbundne opgaver til opgaver, der løses på tværs af professioner og sektorer med udgangspunkt i patienten/borgeren og vedkommendes vej gennem sundhedssystemet.

Forandringerne i sundhedsvæsenet stiller krav til professionsuddannelserne om at tilpasse sig.

Professionsuddannelserne er ikke kun forpligtiget til at uddanne dimittender, som er reaktive og udøvende sundhedsprofessionelle, men også dimittender som er proaktive og med til at forme den nye fremtid på sundhedsområdet⁶.

Sundhedskartellet peger på, at uddannelserne med fordel kan udnytte de mange ensartede faglige berøringsflader og den konkrete mulighed for på specifikke områder at tilrettelægge fælles

uddannelsesforløb⁷ med henblik på at udvikle dimittendernes kompetencer til tværprofessionelt samarbejde. Det tværprofessionelle Modul 5 på Professionshøjskolen Metropol er netop et eksempel på dette. Modulet retter sig mod at uddanne sundhedsprofessionelle, som er

medvirkende til at understøtte og optimere kvaliteten af de tværprofessionelle opgaveløsninger indenfor sundhedsvæsenet. Det består af studerende og undervisere på tværs af

sundhedsuddannelserne.

Terminologi

Faglitteraturen byder på mange forskellige begreber og definitioner af tværprofessionelt samarbejde og uddannelse til tværprofessionalitet. Som illustreret i det følgende defineres tværprofessionelt samarbejde oftest normativt i litteraturen. Det vil sige, at tværprofessionelt samarbejde fremstår entydigt positivt og attråværdigt. Det skal ofte leve op til særlige kriterier som fx professionel læring, et særligt mål som fx øget patientinddragelse eller nye kliniske løsninger for at opfylde definitionen. Litteraturen peger ligeledes på, at tværprofessionelt samarbejde og

uddannelse er meget sammensat og komplekst.

4 Vinge S. (2010) Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. Lokaliseret d. 7.12.2014 på http://www.kora.dk/media/284693/dsi- 2697-sammenfatning.pdf

5 http://www.dsr.dk/Documents/Fag/Uddannelse/Afrapportering%20Sundhedskartellets%20uddannelsesprojekt%20-endelig.pdf lokaliseret d. 1.12.2014

6 Ibid.

7 Ibid.

(9)

4 IPE – Uddannelse til tværprofessionelt samarbejde

Det engelske Centre for the Advancement of Interprofessional Education (CAIPE) arbejder ud fra følgende definition af tværprofessionel uddannelse (InterProfessional Education), forkortet IPE:

"Interprofessional Education occurs when two or more professions learn with, from and about each other to improve collaboration and the quality of care"⁸. CAIPE inkluderer al læring, både i

uddannelses- og arbejdsrelaterede kontekster før og efter grunduddannelsen i deres definition af IPE. Der er altså tale om en meget bred definition af IPE.

WHO har siden 1988 opfordret til udvikling af tværprofessionelle uddannelsesaktiviteter verden over. På baggrund af CAIPE’s definition har WHO i 2010 udviklet en definition af hhv. IPE og tværprofessionelt samarbejde, benævnt collaborative practice (CP):

“Interprofessional education occurs when two or more professions learn about, from and with each other to enable effective collaboration and improve health outcomes.

Professional is an all-encompassing term that includes individuals with the knowledge and/or skills to contribute to the physical, mental and social well-being of a

community.

Collaborative practice in health-care occurs when multiple health workers from different professional backgrounds provide comprehensive services by working with patients, their families, carers and communities to deliver the highest quality of care across settings. Practice includes both clinical and non-clinical health-related work, such as diagnosis, treatment, surveillance, health communications, management and sanitation engineering”⁹.

Definitionerne ligner på mange måder hinanden, men der er mindre forskelle: Hvor CAIPE præciserer, at IPE gælder både uddannelse og arbejde, skelner WHO mellem IPE og CP. Målet med IPE er for CAIPE øget ”quality of care”, som knytter sig til sundhedsprofessionernes praksis, hvorimod WHO ønsker forbedrede ”health outcomes”, som kan forstås som en mere generel ambition om sundhedsfremme. I WHO’s definition af CP er målet at levere ”the highest quality of care”. WHO’s ambition er altså mere idealistisk.

En helt ny måde at samarbejde på?

Collaborative Expert Panel har udarbejdet en rapport om Core Competencies for Interprofessional Collaborative Practice¹⁰. Rapporten bygger på WHO’s definitioner af IPE og CP, men inddrager også en definition af tværprofessionalitet:

“The process by which professionals reflect on and develop ways of practicing that provides an integrated and cohesive answer to the needs of the

client/family/population. [I]t involves continuous interaction and knowledge sharing between professionals, organized to solve or explore a variety of education and care issues all while seeking to optimize the patient’s participation (…) Interprofessionality requires a paradigm shift, since interprofessional practice has unique characteristics

8 http://caipe.org.uk/about-us/the-definition-and-principles-of-interprofessional-education s. 8 Lokaliseret d. 2.12.2014

9 WHO (2010) Framework for action on interprofessional education and collaborativ practice. Geneva Switzerland. Lokaliseret d.

2.12.2014 på http://www.who.int/hrh/resources/framework_action/en/ s. 13

10 Interprofessional Education Collaborative Expert Panel (2011) Core competencies for Interprofessionale Collaborative Practice.

Wachington D.C. Lokaliseret d. 2.12.2014 på http://www.aacn.nche.edu/education-resources/ipecreport.pdf. s. 47

(10)

5

in terms of values, codes of conduct, and ways of working. These characteristics must be elucidated”¹¹.

Denne definition fremskriver tværprofessionalitet som et paradigmeskift, der rummer unikke værdier og nye arbejdsmåder. Definitionen stemmer på mange måder overens med WHO’s og CAIPE’s definitioner af IPE og CP, men der er små nuancer, som adskiller dem fra hinanden. Bl.a.

fremhæver sidst citerede tværprofessionelt samarbejde som en proces, og derfor ikke noget man gør/lærer én gang for alle. Denne proces handler om refleksion og udvikling af praksis. Dette er ikke inkluderet i hverken WHO’s eller CAIPE’s definitioner.

En åben og pragmatisk tilgang til tværprofessionelt samarbejde

Projektet har benyttet sig i af begrebet tværprofessionalitet ud fra en bred og pragmatisk

forståelse. Tværprofessionelt samarbejde er i vores forståelse alle typer af samarbejde, der finder sted imellem to eller flere professioner.

Over for projektets informanter har vi anvendt termen tværfaglighed, med mindre informanterne selv har introduceret andre begreber. Dette valg er foretaget ud fra en antagelse om, at termen tværfaglig er den mest benyttede i dansk sammenhæng og dermed mindre fremmedgørende end tværprofessionalitets-begrebet. Denne antagelse blev testet og bekræftet i de indledende

interviews med dimittenderne. Begrebet tværfaglighed åbnede hos denne gruppe for fortællinger om praksisnære erfaringer, mens tværprofessionalitet åbnede for en teoretisering af begreberne flerfaglighed, tværfaglighed og tværprofessionalitet.

Det har ligeledes været en strategi at lægge afstand til de meget normative forståelser, som hersker i feltet. Denne strategi blev benyttet, fordi ambitionen har været at være åbne op over for informanternes forståelser af tværprofessionelt samarbejde. Faglitteraturens definitioner er således ikke anvendt med henblik på at sortere informanternes erfaringer i ’rigtige’ og ’forkerte’ forståelser af tværprofessionalitet. Dette valg er taget ud fra en ambition om at ville indfange den

mangfoldighed og kompleksitet, som praksis repræsenterer og herigennem blive klogere på, hvad tværprofessionelt samarbejde er, frem for hvad det bør være.

11 Ibid s. 8 og D’Amour, D. & Oandasan. (2005) Interprofessionality as the field of interprofessional practice and interprofessional education: an emerging concept. Journal of Interprofessional Care, 19, s. 8 – 20.

(11)

6

Metode

Oversigt over projektets delundersøgelser

1) Analytisk litteratur-review

2) Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse baseret på tre dimittendkohorter: januar 2013, juni 2012 eller januar 2012 fra sundhedsprofessionsuddannelserne

3) Fokusgruppeinterviews med dimittender fra radiograf -, jordemoder- og sygeplejeuddannelsen

4) Interviews med ledere for sundhedsprofessionelle (jordemoderpraksis, psykiatri, hjemmepleje og hospitalsregi)

5) Forskningsværksted for Modul 5-undervisere og klinisk uddannelsesansvarlige 6) Etnografisk feltstudie af to praksis-settings (føde- og barselsgang)

Litteratur-review

Reviewet inkluderer 16 artikler, der er identificeret på baggrund af søgning i relevante databaser med udgangspunkt i forskningsspørgsmålet:

What does the literature say about the first encounters with IPC for new IPE graduates with areas of professional education similar to those in module 5?

Forskningsspørgsmålet er operationaliseret i to typer af arbejdsspørgsmål:

1) What hinders and what facilitates a good IPE outcome? What hinders and what facilitates good socialization into IPC? What competencies does IPE provide the new graduates with and how do they meet the requirements of practice?

2) What is the normativity of the articles? What theories and methodologies are at play?

Which scientific paradigms are dominant?

Resultatet af analysen er formidlet i en peer-reviewet artikel med titlen From IPE to IPC. Newly Qualified Health Professionals Encounters with Interprofessional Clinical Practice. Analytical Review, som pt. er i review hos Journal of Interprofessional Care med forventet udgivelse i foråret 2015. Metoden til reviewet er beskrevet i artiklen, hvorfor den ikke beskrives yderligere i denne rapport. Fundene indgår i anbefalingerne indledningsvis.

Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som et delelement af dimittendundersøgelsen i 2013. Dimittender fra januar 2013, juni 2012 og januar 2012 fik alle tilsendt et elektronisk spørgeskema.

Spørgeskemaundersøgelsen var planlagt som en selvstændig undersøgelse, men da

dimittendundersøgelsen skulle gennemføres i samme periode og med samme dimittendkohorter, blev det besluttet at lægge de to undersøgelser sammen. Konsekvensen blev, at projektet måtte skære fire/fem af de planlagte spørgsmål væk og kun fik mulighed for at tilføje fem spørgsmål til dimittendundersøgelsen. Derudover betød sammenlægningen at det ikke var muligt at foretage en

(12)

7

strategisk udvælgelse af dimittendkohorte til fokusgruppeinterviews. Årsagen til dette var, at dimittendundersøgelsen også havde til hensigt, via spørgeskemaundersøgelsen, at rekruttere deltagere fra fire af dimittendkohorterne til fokusgruppeinterviews. Konsekvensen var, at vi kun havde mulighed for at rekruttere deltagere til fokusgruppeinterviews fra de tre resterende uddannelser, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen.

Da vi kun havde mulighed for at inkludere fem spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, valgte vi at spørge bredt med henblik på at få et overordnet billede af, hvordan landskabet så ud.

Følgende spørgsmål om tværfaglighed blev inkluderet i dimittendundersøgelsen:

1) I hvor høj grad arbejder du tværfagligt i dit nuværende job?

2) Hvilke faggrupper arbejder du sammen med i dit nuværende job?

3) I hvilken grad føler du dig klædt på til det tværfaglige samarbejde?

4) Hvilke (hvis nogen) problemer oplever du evt. med at arbejde tværfagligt i dit nuværende job (ud af ni mulige)?

5) I hvilken grad oplever du, at det tværfaglige Modul 5, har klædt dig på til at arbejde tværfagligt? (mulighed for fritekst)

Arbejdet med reviewet har motiveret de ni valgmuligheder i spørgsmål 4, som alle omhandler eventuelle problematikker med tværfagligt arbejde.

Udover de fem ovenstående spørgsmål, fik vi tilføjet en svarkategori ”at kunne arbejde tværfagligt”, til et af dimittendundersøgelsens spørgsmål omhandlende selvvurderede kompetencer. Denne svarkategori skulle tilføjes i fald der ikke allerede forelå en svarkategori der dækkede denne Projektgruppen fik ikke selv mulighed for at se det samlede spørgeskema inden udsendelsen.

Vi har dog måtte konstatere, at denne svarkategori ikke entydigt har indgået i spørgeskemaundersøgelsen. Fire af de syv uddannelser havde en svarkategori i

kompetencespørgsmålet der omhandlende tværprofessionelle kompetencer. Ingen af de fire uddannelser havde en kompetence-svarkategori med den projektdefinerede ordlyd ”at kunne arbejde tværfagligt”.

Nedenstående svarkategorier indgik i dimittendundersøgelsen, men vil ikke blive behandlet i denne rapport, da det vurderes, at disse spørgsmål ikke giver de samme svar og heller ikke svarer til den oprindeligt tiltænkte kategori.

Bioanalytikerkohorten havde en tværfaglig svarkategori.

1. Evne til at indgå i samarbejde med kolleger og andre faggrupper PB Ernæring og sundhed kohorten havde en tværfaglig svarkategori.

1. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer Fysioterapikohorten havde en tværfaglig svarkategori.

1. Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde

Radiografkohorten havde en tværfaglig svarkategori.

(13)

8

1. Samarbejde monofagligt og tværfagligt for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske

Ergoterapi- Jordemoder- og Sygeplejerske-kohorten havde ingen svarkategorier omhandlende tværfaglige kompetencer.

Databehandling

En yderligere konsekvens af, at de to undersøgelser blev koblet sammen, var at vi ikke selv praktisk foretog spørgeskemaundersøgelsen og dermed ikke selv oparbejdede dataark. Data blev udleveret til projektgruppen i rå form, og data fra de forskellige kohorter er herefter samlet til et samlet dataark. Der har været visse udfordringer i forhold til oparbejdelse af et samlet dataark, da projektgruppen ikke havde den fulde indsigt i spørgeskemaundersøgelsens udformning, og dermed ikke havde den fulde indsigt i rådatas opståen.

Manglende data

I forbindelse med databehandlingen har vi opdaget, at der i tre af de fem projektdefinerede

spørgsmål er en stor andel af den samlede kohorte, som ikke har registreret svar. 157 dimittender har ikke registreret besvarelse af spørgsmål 1, 2 og 4, men da de samme 157 dimittender har besvaret spørgsmål 3 og 5, er de stadig inkluderet i undersøgelsen. Vi må antage, at de

ubesvarede spørgsmål enten ikke har været en del af deres elektroniske spørgeskema eller at de manglende registreringer af en eller årsag ikke er blevet registreret.

Data i resultatafsnittet vil blive formidlet både som procentandel af den samlede kohorte og som procentandel af de valide registrerede svar.

157 manglende dimittender i spørgsmål 1, 2 og 4 fordelt på uddannelser og dimittendårgang

Dimittendårgang

Uddannelse Vinter 2012 Sommer 2012 Vinter 2013 I alt

Sygeplejerske 57 57

Ernæring og sundhed 19 25 43

Ergoterapeut 10 9 4 23

Fysioterapeut 7 5 4 16

Bioanalytiker 2 2 4

Jordemoder 2 1 3

Radiograf 3 3 5

I alt 157

Tabel 1 viser fordelingen af de 157 manglende besvarelser, fordelt på uddannelse og dimittendårgang

I tabel 1 ses fordelingen af de 157 besvarelser, der systematisk mangler på tre af de fem

projektdefinerede spørgsmål. For tre uddannelser er fordelingen ujævn. For sygeplejerskekohorten er det udelukkende besvarelser fra dimittendårgang sommer 2012, der mangler registrering af besvarelse. For ernæring og sundhed udgør andelen en stor del af den samlede ernæring og sundhedskohorte, da de samme 43 ud af de i alt 67 dimittendbesvarelser fra ernæring og

sundhedskohorten (se resultatafsnit tabel 2) ikke har registreret besvarelse af de projektdefinerede spørgsmål 1, 2 og 4. For ergoterapeutkohorten er det knap halvdelen af kohorten (23 ud af 51), der ikke har registreret besvarelse af spørgsmål 1, 2 og 4

Spørgsmål 2

I dette spørgsmål vedrørende samarbejdet med andre faggrupper, var indsat ti svarmuligheder med ni navngivne professioner og en andet-kategori med mulighed for fritekst. Da en stor andel af besvarelserne i fritekstkategorien beskrev samarbejde med forskellige formuleringer af

(14)

9

ernæringsfagligt personale har vi måtte konstatere at svarkategorien omhandlende samarbejde med PB i sundhed og ernæringikke var tydelig for dimittenderne. Vi vælger derfor manuelt at kigge fritekstbesvarelserne igennem, og registrere besvarelser hvor fritekst kategorien er formuleret som et samarbejde med: Klinisk diætist, Diætist eller Ernæringsekspert, som en besvarelse hvor

svarkategorien samarbejde med en PB i sundhed og ernæring afkrydses. Fritekst besvarelser med formuleringen: køkkenmedarbejder, køkkenuddannede, kostfaglig uddannet i Københavns

madhus, fagspecialister indenfor kantiner, køkken assistenter samt ernærings fysiolog, forbliver i andet kategori og bliver ikke medtaget i undersøgelsen, da vi ikke her kan vurdere om der er tale om PB i sundhed og ernæring.

Fokusgruppeinterviews med dimittender

Denne undersøgelse har fokus på dimittendernes forståelser af og erfaringer med tværprofessionelt samarbejde, deres oplevelse af hvilke tværprofessionelle kompetencer

uddannelsen har givet dem og hvilke kompetencestrategier, de anvender i praksis. Der er desuden set på, hvilke tværprofessionelle udfordringer de nyuddannede møder i praksis.

Interviewformen var ikke fastlagt i projektdesignet. Vi valgte fokusgruppeinterviews, hvor empirien produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har fastlagt. Denne

interviewform kan give indsigt i komplekse multidimensionale forståelser og praksisser, og kan dermed give blik for det empiriske felts sammensatte karakter¹².

Deltagere til fokusgruppeinterviewene blev rekrutteret via spørgeskemaundersøgelsen og telefonisk kontakt.

Uddannelse Sygeplejersker Jordemødre Radiografer

Antal 6 4 6

Seks interviews blev gennemført. Alle deltagere i hvert interview kom fra samme profession¹³. Interviewene varede 1 - 1½ time.

Semistrukturerede lederinterviews

Som et led i den kvalitative undersøgelse blev der ligeledes foretaget syv individuelle interviews med ledere for faggrupperne sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut samt

socialrådgiver af ca. en times varighed. Det var desværre ikke muligt at rekruttere ledere inden for radiografområdet. Vi tilstræbte en spredning i deltagerne, således at forskellige kliniske praksisser blev repræsenteret. Analytisk åbnede dette for en undersøgelse af kontekstens betydning for det tværprofessionelle samarbejde. De udvalgte ledere repræsenterer således primær og sekundær sektor samt det somatiske og det psykiatriske område.

Målet for denne delundersøgelse har været at forstå de organisatoriske dynamikker, der har indflydelse på det tværprofessionelle samarbejde; hvilke tanker gør lederne sig om det

tværprofessionelle samarbejde? Har de konkrete strategier for at støtte op om dette? Har de andre prioriteter? Slutteligt var det også en ambition at skabe viden om, hvordan lederne oplever, at dimittenderne indgår i tværprofessionelt samarbejde.

12 Halkier, B. (2008) Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur. 2 udg.

13 Vi vurderede at interviews med deltagere fra samme profession ville resultere i en mere åben dialog

(15)

10 De temaer vi grundlæggende søgte svar på var:

• Hvordan er samarbejdet organiseret; er der tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde?

• Konkrete erfaringer med tværprofessionelt samarbejde; herunder hvordan hverdagen på arbejdspladsen fungerer. Hvad opleves som henholdsvis fremmende og hæmmende for det tværprofessionelle samarbejde?

• Foreligger der strategier for tværprofessionelt samarbejde? Opleves et pres på dette område? Er der nye tiltag indenfor området, eller arbejdes der, som man altid har gjort?

• Nyuddannede og tværprofessionelt samarbejde: Hvordan introduceres nyuddannede?

Hvilke kompetencer har de nyuddannede i forhold til det tværprofessionelle samarbejde – nogle særlige? Er de nyuddannede sikre i deres faglighed?

Interviewene blev foretaget som kvalitative, semistrukturerede interviews. Selve interviewguiden rummer beskrivende startspørgsmål, specifikke startspørgsmål og en række tematiske

opfølgningsspørgsmål¹⁴.

Etnografisk feltstudie

Projektet inkluderede også to ugers feltarbejde, som blev gennemført at Sine Lehn-Christiansen, på henholdsvis et fødeafsnit og et barselsafsnit. Fokus i denne delundersøgelse er at belyse, hvilke tværprofessionelle udfordringer de nyuddannede møder i praksis, og hvilke

kompetencestrategier de anvender. Feltarbejdet skulle med andre ord give indblik i, hvordan det tværprofessionelle samarbejde tager sig ud i praksis. I feltarbejdet indgik jordemødre,

sygeplejersker, SOSU-assistenter, læger og sekretærer.

Denne praksis blev valgt, fordi disse observationer ville kunne supplere og nuancere projektets interviewempiri, da vi ville kunne opnå indsigt i to af de tre interviewede faggrupper (sygeplejersker og jordemødre).

Den valgte metode i denne del af undersøgelsen var deltagende observation¹⁵ gennemført som en del af et feltarbejde¹⁶ af to ugers varighed. Observationerne blev foretaget med udgangspunkt i en åben tilgang suppleret med enkelte fokuspunkter:

• Hvordan inddrages patienten og de pårørende i (sam)arbejdet?

• I hvilke situationer bliver arbejdet tværprofessionelt?

• Hvordan forhandles tværprofessionelle løsninger i de konkrete situationer?

• Hvad giver anledning til konflikter i samarbejdet mellem de professionelle og/eller i samarbejdet med kvinderne/deres pårørende?

Observationerne blev fastholdt gennem intensiv noteskrivning foretaget under og efter

feltstudierne. Med inspiration fra Geertz¹⁷ blev en række af situationerne i umiddelbar forlængelse

14 Halkier, B. (2008) Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur. 2. udg.

15 Raudaskoski, P. (2010). Observationsmetoder [herunder videoobservation]. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red), Kvalitative metoder. En grundbog. København. Hans Reitzels Forlag

16 Hastrup, K. (2010). Feltarbejde. I: S. Brinkmann & T. Lene (red) Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels forlag

17 Geertz, C. (1988) Thick description: toward an interpretive theory of culture. High Points in Anthropology

(16)

11

af opholdet på afdelingerne forarbejdet til detaljerede beskrivelser af enkelte situationer eller forløb med henblik på senere analyse.

Forskningsværksted

Formålet med værkstedet var at undervisere med erfaring i at udvikle, planlægge og undervise i tværprofessionalitet sammen med et team af forskere arbejdede med at skitsere, diskutere og udvikle relevante forståelseshorisonter og nye handlingsmuligheder i forhold til uddannelse i tværprofessionalitet.

Værkstedet blev afholdt på RUC d. 22.-23. maj 2014, begge dage kl. 9-15. Værkstedet blev faciliteret af forskere fra RUC under ledelse af Professor Betina Dybbroe.

Første dags program fokuserede på at tematisere tværprofessionalitet i forhold til klinisk praksis, mens anden dags program tematiserede tværprofessionalitet i uddannelsen – mere specifikt Modul 5. I løbet af begge dage blev der arbejdet i dybden med forskellige valgte temaer og spørgsmål som fx:

• Professionsidentitet og uddannelse til tværprofessionelt arbejde

• Magt og hierarkiers betydning for tværprofessionelt arbejde og uddannelse

• Medicinernes rolle i relation til professionsbachelorernes udvikling tværprofessionelle kompetencer

• Hvis tværprofessionalitet er svaret hvad er så egentlig spørgsmålet?

• Hvordan udvikler vi Modul 5 så det modsvarer aktuelle og fremtidige kompetencekrav?

Betegnelsen forskningsværksted har været brugt i aktionsforskningen om fora, hvor man stillet over for konkrete samfundsmæssige problemer kan tænke åbent og eksperimenterende.

Grundidéen er at etablere et rum for kritisk tænkning i forhold til en bred samfundsmæssig kontekst i modsætning til en enkelt institution. Desuden arbejder man med at sætte en andre rammer op for bearbejdning af erfaringer og udvikling af nye idéer end de rammer, der kendetegner deltagernes hverdag og mere traditionelle kurser. Ved at indrette værkstedsrummet på en særlig måde og ved at fastholde nogle bestemte regler for de enkelte elementer i forløbet, søger værkstedsmodellen at udvikle nye typer af svar på de udfordringer, deltagerne står over for i deres hverdag. Værkstedet giver grundlæggende en anden horisont for forståelse og udvikling af ny viden om hverdagens udfordringer og lægger op til andre svar end dem, vi kender i forvejen samt søger ud over de begrænsninger, der kendetegner traditionelle problemløsningsstrategier.

(17)

12

Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Deskriptivt

Nedenstående resultater er baseret på 468 dimittendbesvarelser, hvilket svarer til, at 48% af den adspurgte kohorte har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

Fordelt på de syv adspurgte professioner er besvarelsen fordelt på uddannelse:

Tabel 2. Samlet kohorte, inddelt i professioner, angivet i antal samt procent andel

I tabel 2 ses at sygeplejerskeuddannelsen udgør knapt halvdelen af den samlede kohorte. For at udjævne de store uddannelsers indflydelse på det samlede resultat, har vi valgt at fremstille resultater både for den samlede kohorte og inddelt i uddannelser, hvor det er relevant at differentiere.

Uddannelse Antal deltagere Procent af samlet kohorte

Sygeplejeske 226 48,3

Ernæring og Sundhed 67 14,3

Ergoterapeut 51 10,9

Fysioterapeut 45 9,6

Bioanalytiker 31 6,6

Jordemoder 24 5,1

Radiograf 24 5,1

I alt 468 100

(18)

13 Resultater

Nedenfor fremstilles resultaterne af de fem tværfaglige spørgsmål, der blev inkluderet i dimittendundersøgelsen. Resultaterne fremstilles for den samlede kohorte samt fordelt på professioner.

1) I hvor høj grad arbejder du tværfagligt i dit nuværende job?

I hvor høj grad arbejder du tværfagligt i dit nuværende job?

Svarkategori Antal deltagere Procent af samlet kohorte Valid procentandel af besvarelser

I høj grad 204 43,6 65,6

I nogen grad 81 17,3 26,0

I mindre grad 20 4,3 6,4

Slet ikke 6 1,3 1,9

Total antal besvarelser 311 66,5 100

Mangler besvarelse 157 33,5

Samlet 468 100

Tabel 3. spørgsmål 1 fordelt på samlet kohorte, angivet i antal, procentandel af valide besvarelser samt samlet kohorte

I tabel 3 ses at 66,5% af den samlede kohorte har besvaret spørgsmålet om, i hvor høj grad de arbejder tværfagligt i nuværende job.

91,6% af dimittenderne svarede, at de I høj eller nogen grad arbejder tværfagligt i deres

nuværende job, hvilket svarer til 60,9% af den samlede kohorte.

8,3% svarede, at de i mindre grad eller slet ikke arbejder tværfagligt i nuværende job, hvilket svarer til 5,6% af den samlede kohorte

Differentieret ud på de forskellige subgrupper af professioner er fordelingen af spørgsmål 1 således:

Sygeplejerskedimittender:

Svarkategori Antal deltagere Procent af samlet kohorte Procentandel af valide besvarelser

I høj grad 128 55,6 75,7

Slet ikke 0 0 0

Samlet 226 100

Tabel 3.1 spørgsmål 1 fordelt på sygeplejekohorten, angivet i antal, procentandel af valide besvarelser samt samlet sygeplejekohorte

(19)

14 I tabel 3.1 ses at 74,8% af de adspurgte

sygeplejedimittender besvarede spørgsmålet om, i hvor høj grad de arbejder tværfagligt i deres nuværende job.

97% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad arbejder tværfagligt, hvilket svarer til 71,5% af den samlede adspurgte kohorte af

sygeplejedimittender.

2,2% svarede, at de i mindre grad arbejder

tværfagligt svarende til 3% af den samlede kohorte.

Kategorien slet ikke fik ingen besvarelser.

Ernæring og Sundhedsdimittender:

I høj grad 12 17,9 52,2

Slet ikke 3 4,5 13,0

Samlet 67 100

Tabel 3.2: spørgsmål 1 fordelt på kohorten, angivet i antal, procentandel af valide besvarelser samt samlet kohorte

I tabel 3.2 ses at 34,3% af de adspurgte Ernæring og sundhedsdimittender besvarede spørgsmålet om, i hvor høj grad de arbejder tværfagligt i deres

nuværende job.

73,9% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad arbejder tværfagligt, hvilket svarer til 26,4% af den samlede adspurgte kohorte af ernæring og sundhedsdimittender.

26% af dimittenderne svarede, at de i mindre grad eller slet ikke arbejder tværfagligt, svarende til 9%

af den samlede kohorte.

(20)

15 Ergoterapeutdimittender:

I høj grad 20 39,2 71,4

Slet ikke 0 0 0

Samlet 51 100

Tabel 3.3: spørgsmål 1 fordelt på ergoterapeutkohorten, angivet i antal, procentandel af valide besvarelser samt samlet ergoterapeutkohorte

I tabel 3.3 ses, at 54,9% af de adspurgte

ergoterapeutdimittender besvarede spørgsmålet om, i hvor høj grad de arbejder tværfagligt i deres

nuværende job.

96,4% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad arbejder tværfagligt, hvilket svarer til 52,9% af den samlede adspurgte kohorte af sygeplejedimittender.

3,6% af dimittenderne svarede, at de i mindre grad arbejder tværfagligt, svarende til 2% af den samlede kohorte.

Kategorien slet ikke fik ingen besvarelser.

Fysioterapeutdimittender:

Svarkategori Antal deltagere Procent af samlet

kohorte Procentandel af

valide besvarelser

I høj grad 15 33,3 51,7

Slet ikke 3 6,7 10,3

Samlet 45 100

Tabel 3.4: spørgsmål 1 fordelt på fysioterapeutkohorten, angivet i antal, procentandel af valide besvarelser samt samlet fysioterapeutkohorte

(21)

16 I tabel 3.4 ses, at 64,4% af de adspurgte

fysioterapeutdimittender besvarede

spørgsmålet om, i hvor høj grad de arbejder tværfagligt i deres nuværende job.

79,3% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad arbejder tværfagligt, hvilket svarer til 51,1% af den samlede adspurgte kohorte af fysioterapeutdimittender.

20,6% af dimittenderne svarede, at de i mindre grad eller slet ikke arbejder tværfagligt,

svarende til 13,4% af den samlede kohorte.

Bioanalytikerdimittender:

Svarkategori Antal deltagere Procent af samlet

kohorte Procentandel af valide besvarelser

I høj grad 7 22,6 31,8

Slet ikke 0 0 0

Samlet 31 100

Tabel 3.5: spørgsmål 1 fordelt på bioanalytikerkohorten, angivet i antal, procentandel af valide besvarelser samt samlet bioanalytikerkohorte

bioanalytikerdimittender besvarede spørgsmålet om, i hvor høj grad de arbejder tværfagligt i deres nuværende job.

72,7% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad arbejder tværfagligt, hvilket svarer til 51,6% af den samlede adspurgte kohorte af bioanalytikerdimittender.

27,3% af dimittenderne svarede, at de i mindre grad arbejder tværfagligt, svarende til 19,4% af den samlede kohorte.

Svarkategorien slet ikke fik ingen besvarelser.

(22)

17 Jordemoder dimittender:

I høj grad 11 45,8 57,9

Slet ikke 0 0 0

Samlet 24 100

Tabel 3.6: spørgsmål 1 fordelt på jordemoderkohorten, angivet i antal, procentandel af valide besvarelser samt samlet jordemoderkohorte

jordemoderdimittender besvarede spørgsmålet om, i hvor høj grad de arbejder tværfagligt i deres

nuværende job.

89,5% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad arbejder tværfagligt, hvilket svarer til 70,8% af den samlede adspurgte kohorte af jordemoderdimittender.

10,5% af dimittenderne svarede, at de i mindre grad arbejder tværfagligt, svarende til 8,3% af den samlede kohorte.

Radiograf dimittender:

I høj grad 11 45,8 52,4

I mindre grad 0 0 0

Slet ikke 0 0 0

Samlet 24 100

Tabel 3.7: spørgsmål 1 fordelt på radiografkohorten, angivet i antal, procent andel af valide besvarelser samt samlet radiografkohorte

(23)

18 I tabel 3.7 ses, at 87,5% af de adspurgte

radiografdimittender besvarede spørgsmålet om, i hvor høj grad de arbejder tværfagligt i deres nuværende job.

100% svarede, at de i høj eller nogen grad arbejder tværfagligt, hvilket svarer til 87,5% af den samlede adspurgte kohorte af radiografdimittender.

Ingen af dimittenderne svarede, at de i mindre grad eller slet ikke arbejder tværfagligt (0% af den samlede kohorte).

2) Hvilke faggrupper arbejder du sammen med i dit nuværende job?

Faggrupper Antal deltagere Procent af samlet kohorte Procentandel af valide besvarelser

Læger 248 52,9 79,7

Sygeplejerske 232 49,5 74,6

Fysioterapeut 201 42,9 64,6

SOSU-assistenter 190 40,5 61,1

Ergoterapeut 127 27,1 40,8

Bioanalytiker 126 26,9 40,5

Andre faggrupper 124 26,5 39,9

Radiograf 75 16,0 24,1

Ernæring og Sundhed 57 12,2 18,3

Jordemoder 26 8,5 8,4

Tabel 4; Fordelingen af samarbejdsfaggrupper for den samlede kohorte

Tabel 4 viser den samlede fordeling af samarbejdsfaggrupper for hele populationen. Læger, sygeplejersker og fysioterapeuter er de professioner, som flest dimittender svarer, at de arbejder sammen med, når den samlede kohorte afbildes.

Nedenfor fremstilles top 3 af samarbejdsfaggrupper fordelt på de syv forskellige subgrupper af dimittendprofessioner.

Top 3 Sygeplejerskedimittender:

Hvilke faggrupper arbejder du sammen med i dit nuværende job?

Placering Faggruppe Procentandel af besvarelser

1. Læger 97

2. Sygeplejersker 89,9

3. Fysioterapeuter 87,6

Tabel 4.1: Top 3 for samarbejdsfaggrupper for sygeplejekohorte

Top 3 Ernæring og Sundhedsdimittender:

Ernæring og sundhed 30,4

3. Ergoterapeuter 17,4

Tabel 4.2: Top 3 for samarbejdsfaggrupper for ernæring og sundhedskohorte

(24)

19 Top 3 Ergoterapeutdimittender:

SOSU-assistenter 78,6

Tabel 4.3: Top 3 for samarbejdsfaggrupper for ergoterapeutkohorte

Top 3 Fysioterapeutdimittender:

3. Læger 48,3

Sygeplejersker 48,3

Tabel 4.4: Top 3 for samarbejdsfaggrupper for fysioterapeutkohorte

Top 3 Bioanalytikerdimittender:

1. Læger 90,9

2. Bioanalytiker 68,2

Tabel 4.5: Top 3 for samarbejdsfaggrupper for bioanalytikerkohorte

Top 3 Jordemoderdimittender:

1. Jordemødre 100

Læger 100

Fysioterapeuter 100

2. Ergoterapeut 94,7

3. Ernæring og sundhed 89,5

Tabel 4.6: Top 3 for samarbejdsfaggrupper for jordemoderkohorte

Top 3 Radiografdimittender:

1. Læger 95,2

2. Jordemødre 85,7

Tabel 4.7: Top 3 for samarbejdsfaggrupper for radiografkohorte

(25)

20

3) I hvilken grad føler du dig klædt på til det tværfaglige samarbejde?

I hvilken grad føler du dig klædt på til det tværfaglige arbejde?

I høj grad 170 36,3 43

I nogen grad 194 41,5 49,1

Slet ikke 1 0,2 0,3

Samlet 468 100

Tabel 5: spørgsmål 3 fordelt på samlet kohorte, angivet i antal, samt procentandel af valide besvarelser samt samlet kohorte

I tabel 5 ses, at 84,4% af den samlede kohorte har besvaret spørgsmålet om, i hvilken grad de føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde.

92,1% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde, hvilket svarer til 77,8% af den samlede kohorte.

7,9% svarer, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig klædt på til tværfagligt arbejde. Dette svarer til 6,8% af den samlede kohorte

Differentieret ud på de syv forskellige subgrupper af dimittendprofessioner er fordelingen af spørgsmål 3 således:

Sygeplejerskedimittender:

I høj grad 89 39,4 47,3

Slet ikke 1 0,4 0,5

Samlet 226 100

Tabel 5.1: spørgsmål 3 fordelt på samlet sygeplejekohorte, angivet i antal, samt procentandel af valide besvarelser samt samlet sygeplejekohorte

I tabel 5.1 ses, at 83,2% af den samlede kohorte har besvaret spørgsmålet om, I hvilken grad de føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde.

(26)

21 93,6% af sygeplejedimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde, hvilket svarer til 77,9% af den samlede sygeplejekohorte.

5,3% svarede, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig klædt på til tværfagligt arbejde. Dette svarer til 6,4% af den samlede sygeplejekohorte

Ernæring og Sundhedsdimittender:

I høj grad 23 34,3 37,1

Slet ikke 0 0 0

Samlet 67 100

Tabel 5.2: spørgsmål 3 fordelt på samlet ernæring og sundhedskohorte, angivet i antal, samt procentandel af valide besvarelser samt samlet ernæring og sundhedskohorte

I tabel 5.2 ses, at 92,5% af den samlede ernæring og sundhedskohorte har besvaret spørgsmålet om, i hvilken grad de føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde.

95,2% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde, hvilket svarer til 88,0% af den samlede kohorte.

4,5% svarede, at de i mindre grad føler sig klædt på til tværfagligt arbejde. Dette svarer til 4,8 % af den samlede kohorte.

Svarkategorien slet ikke fik ingen besvarelser

(27)

22 Ergoterapeutdimittender:

I høj grad 17 33,3 43,6

Slet ikke 0 0 0

Samlet 51 100

Tabel 5.3: spørgsmål 3 fordelt på samlet ergoterapeutkohorte, angivet i antal, samt procentandel af valide besvarelser samt samlet ergoterapeutkohorte

I tabel 5.3 ses, at 76,5% af den samlede

ergoterapeutkohorte har besvaret spørgsmålet om, i hvilken grad de føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde.

92,3% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde, hvilket svarer til 70,6% af den samlede ergoterapeutkohorte.

7,7% svarede, at de i mindre grad føler sig klædt på til tværfagligt arbejde. Dette svarer til 5,9% af den

samlede kohorte. Svarkategorien slet ikke fik ingen besvarelser.

Fysioterapeutdimittender:

I høj grad 13 28,9 33,3

Slet ikke 0 0 0

Samlet 45 100

Tabel 5.4: spørgsmål 3 fordelt på samlet fysioterapeutkohorte, angivet i antal, samt procentandel af valide besvarelser samt samlet fysioterapeutkohorte

(28)

23 I tabel 5.4 ses, at 86,7% af den samlede

fysioterapeutkohorte har besvaret spørgsmålet om, i hvilken grad de føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde.

84,6% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde, hvilket svarer til 73,3% af den samlede fysioterapeutkohorte.

15,4% svarede, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig klædt på til tværfagligt arbejde, dette svarer til 13,3 % af den samlede kohorte.

Svarkategorien slet ikke fik ingen besvarelser

Bioanalytikerdimittender:

I høj grad 7 22,6 28,0

Slet ikke 0 0 0

Samlet 31 100

Tabel 5.5: spørgsmål 3 fordelt på samlet bioanalytikerkohorte, angivet i antal, samt procentandel af valide besvarelser samt samlet bioanalytikerkohorte

I tabel 5.5 ses, at 80,6% af den samlede

bioanalytikerkohorte har besvaret spørgsmålet om, i hvilken grad de føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde.

92,0% af dimittenderne svarede, at de i høj eller nogen grad føler sig klædt på til det tværfaglige arbejde, hvilket svarer til 74,2% af den samlede bioanalytikerkohorte.

8,0% svarede, at de i mindre grad føler sig klædt på til tværfagligt arbejde. Dette svarer til 6,5% af den

samlede kohorte.