• Ingen resultater fundet

De sociale tjenesteydelser – mere end en brik

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "De sociale tjenesteydelser – mere end en brik"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Samfundsøkonomen nr 1. Marts 2006 De sociale tjenesteydelser – mere end en brik 23 arbejdsmarkedet. Det omsorgsbehov, der er opstået qua den ændrede kønsbalance i lønar- bejdet, er dog ikke blevet fulgt op af politiske omprioriteringer. Arbejdsparadigmet er slet og ret ikke ledsaget af en omsorgspolitik. Der er opstået en kløft mellem ressourcer og efter- spørgsel – eller hvad Hochschild (2003) kalder

’omsorgsunderskuddet’ og det har aktualiseret spørgsmålet om borgernes sociale rettigheder, og velfærdsstatens mulighed og velvillighed overfor at dække forskellige borgeres behov og ønsker. Skal fx velfærdsstaten sørge for pasning af børn, og i så fald fra hvilken alder, skal det være alle børn, skal borgerne betale ift brug, indkomst eller over skattebilletten etc?

Der er forskellige tilgange til disse spørgsmål, og de forskellige velfærdsstater tager ofte udgangspunkt i der hvor man kom fra – de er

’stiafhængige’, som det hedder i velfærdstats- litteraturen. Det er vi også i Danmark.

I den skandinaviske velfærdsmodel lægger vi vægt på individuelle rettigheder og universelt medborgerskab. Er vi i nød vender vi os mod det offentlige, og ikke familien, og der er gan- ske få juridiske forpligtelser mellem familie- medlemmer.1

Til sammenligning er der mange forpligtelser, normative som juridiske, mellem medlemmer- ne af kernefamilien i de midt-europæiske lande, som Tyskland, Belgien, Frankrig og Holland, men også i de Anglo-saksiske lande som Irland og Storbritannien. Nogle gange gælder den økonomiske forsørgelsespligt fra forældre til barn, og ganske langt op i barnets ungdomsår, som i Tyskland, hvor man må for- sørge den unge langt ind i universitetsuddan- nelsen. Forsørgelsespligten kan gå videre end kernefamilien og gælde fra det voksne barn til de ældre forældre, som i Frankrig, hvor ikke familien, men staten ’arver’ en ældre, hvis den ældre og familien ikke har kunnet finansiere ældreomsorgen, men har måttet ty til hjælp fra det offentlige. Der er derfor ikke den store grad af individualisering, og velfærdsydelser tager som oftest udgangspunkt i disse familie- forpligtelser. Der er dog store forskelle i tilgan- Velfærd er et spørgsmål om valg, som velfærds-

kommissionen skriver – godt nok om fremti- dens velfærd - men vores velfærd i dag er også baseret på valg. I mange lande har man i de sidste 10-15 år valgt at gennemføre reformer i de ’klassiske’ velfærdsydelser, som pensioner og arbejdsløshedsdagpenge. Det har man også valgt i Danmark, men som i andre skandinavi- ske lande er det relativt moderate reformer vi har set til; det har fortrinsvis været et spørgs- mål om justeringer og om at holde udgifterne nede, frem for at indføre direkte nedskæringer (Pierson, 2000). Det generelle billede, der bliver malet af reformerne i velfærdstaterne rundt omkring i Europa er dog kriseorienteret, og for det meste fokuseret på nedskæringer.

Krisebilledet ændrer sig dog, hvis vi ændrer optik, for der har blandt velfærdsteoretikere været meget mindre fokus på den moderne velfærdsstats opkomlinger, serviceydelserne, og deres betydning for vores velfærd. Her er der nemlig ikke tale om nedskæringer, men tværti- mod om udbygning. Og hvorfor nu det?

Serviceydelser som dagpasning og ældreom- sorg betragtes nemlig som en særdeles vigtig brik i spillet om hvordan vi imødegår fremti- dens demografiske og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som den faldende fødselsrate, den aldrende befolkning og den lave arbejds- markedsdeltagelse. Man taler på europæisk plan om en helt ny måde at betragte arbejde og velfærd på, som udfordrer den traditionelle arbejdsfordeling mellem mænd og kvinder, hvor mændene stod for lønarbejdet og kvin- derne for det ulønnede omsorgsarbejde i hjemmet. I stedet arbejder vi nu hen imod ’the Adult Worker Model’ (Lewis, 2003), hvor kvin- der og mænd forventes på lige fod at kunne tage sig af både løn- og omsorgsarbejde. Vores normative forventninger til hvem, der bør tage sig af børn og ældre udfordres dermed, og omsorg er derfor et stadigt tilbagevendende emne, når fremtidens velfærd diskuteres i Europa.

På trods af de gode ord og hensigter, er der dog langt til reel handling. I mange lande er der vitterligt kommet flere kvinder ud på

De sociale tjenesteydelser – mere end en brik

Overalt i Europa rumler arbejdsparadigmet. Der skal flere mænd, og specielt flere kvinder, ud på arbejdsmarkedet. Artiklem ser på, hvordan omsorgspolitikken hjælper os på vej mod det arbejdende samfund.

ITine Rostgaard

forsker, PhD, Socialforskningsinstituttet

I I I

Note 1Se fx Millar og Warmann, 1996.

(2)

Samfundsøkonomen nr 1. Marts 2006 De sociale tjenesteydelser – mere end en brik 24

gen til serviceydelserne, specielt dagpasningen, men mere om det senere.

I den udvidede forsørgelsesmodel finder vi lande som Portugal, Spanien og Grækenland, hvor familien forventes at forsørge hinanden, og familien er altid den første man henvender sig til, hvis man er i nød. De sociale servicey- delser er mest beregnet dem, der ingen familie har, og der er næsten ingen offentlig organise- ret dagpasning for børn. En variation af denne model findes i de central- og østeuropæiske lande, hvor man tidligere har haft universelle rettigheder til bl.a. et veludbygget statsligt dagpasningssystem, men i dag må forældrene selv finansiere dagpasningen. Ældreomsorgen har aldrig været tilsvarende udbygget, og også i dag påhviler det familien (Rostgaard, 2004).

Har vi så generelt størst omsorgsunderskud i de to sidste modeller? Umiddelbart nej, i hvert fald hvad angår børnene, som det illustreres i Figur 1, over dagpasningsdækningen i en række euro- pæiske lande. For godt nok har vi i princippet forskellige tilgange til hvad velfærdsmodellerne omfatter, men der er også forskellige traditioner for tilgangen til dagpasningen for børn under skolealderen. I mange lande er der en udpræget mangel på offentligt arrangeret dagpasning for de mindre børn under 3 år. Ønsker man dagpas- ning til et barn i denne alder, må man ty til markedet, og betale betragtelige summer. Det er situationen for mange forældre i fx Holland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Til gengæld er det så ganske gratis at bruge de offentlige dagpasningsinstitutioner, når barnet fylder 3 eller 4 år, og alle har ret til en plads. Omvendt faciliterer dagpasningsmodellen ikke at begge forældre har fuldtidsarbejde, for institutionen har ofte lukket i frokostpausen, eller en dag om ugen. Der er også lukket om sommeren, når sko- lerne er lukkede. Her er det så at det skandinavi- ske særpræg træder frem, for vores dagpas- ningsinstitutioner er fuldtids- og helårsinstitu- tioner, men vi må så også betale for dem helt frem til og med fritidshjemmet.

Og her kan vi så vende tilbage til det tidligere malede krisebillede, for på tværs af modellerne har de fleste lande udbygget dagpasningen for børnene i de senere år, for at kunne understøt- te kvindernes stigende deltagelse på arbejds- markedet. Vi kan derfor ikke råbe med i krise- koret hvad angår serviceydelserne til børn. Og her har Danmark ikke været moderat, som i vores andre reformer af velfærdssystemet. Vi har valgt at udvide vores dagpasningssystem ganske betragteligt, i hvert fald hvad angår antal pladser.

Også på ældreområdet er der stor variation mellem landene. Figur 2 viser et noget mindre udsnit af lande, men illustrerer også den store

forskel i indsatsen i den offentligt organiserede ældrepleje. I de ti lande, der er vist, er der stor forskel på hvor mange af de ældre 65+, der bor

Figur 1.

Andel af børn i dagpasning, 0-3 år og 3-skolealder, målt i fuldtidsækvivalens, 2001 eller seneste år

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110

S SF CZECH DK ROM LAT POL EST BUL SLOVA HUN NL BEL ES F D IT P

% of age group

Figur 2.

Andel af ældre 65+ med hjemmehjælp eller boende på plejehjem ell. lign institution. Seneste år

Kilde: Caredata, 2006.

% 65+

22

18

11

7 7

10

5

6

1 2

9 9

4

5 5

8

3

2 2

3

0 5 10 15 20 25

DK S SF F D NL ENG IT P ES

Kilde: Caredata, 2006.

Note: Dækning målt i fuldtidsækvivalens for at udjævne forskel mellem del-og fuldtidspladser.

0-2 years 3 - schoolage

Home help. Inst. care

(3)

Samfundsøkonomen nr 1. Marts 2006 De sociale tjenesteydelser – mere end en brik 25 på plejehjem eller lignende institution. I nogle

lande, som Holland, har man en tradition for at tilbyde ældre en institutionsplads frem for hjælp i hjemmet, men i de fleste andre lande har man valgt at af-institutionalisere og tilby- de hjemmehjælp i hjemmet i stedet. Også her har vi i Danmark valgt ikke at være moderate, men tilbyder hjemmehjælp til næsten 1/4 af de ældre 65+. Og som det eneste land, er denne service gratis.

Vi har i de skandinaviske lande, og specielt i Danmark, valgt at have en udbygget service- sektor, som ift omsorgsansvaret for børn og ældre muliggør at både kvinder og mænd kan deltage på arbejdsmarkedet. Skulle man vove nogle konklusioner om outcome, altså resulta- tet af denne indsats, kunne man se på hvor mange kvinder, der faktisk deltager på arbejds- markedet.

Det er mere almindeligt i de skandinaviske lande at deltage på arbejdsmarkedet end i andre lande (Figur 3), til gengæld arbejder man ofte deltid, undtagen i Finland. At man arbejder deltid kan dog også handle om reelle mulighe- der for at gå ned i tid, som ikke findes i mange andre lande, som fx i mange af de central- og østeuropæiske lande og i de sydeuropæiske lande som Grækenland, Spanien og Spanien.

Denne mulighed findes til gengæld til overflod i Holland, hvor både mænd og kvinder gerne

arbejder deltid – for mange børnefamilier er det dog også en valgt strategi, da fuldtidsdag- pasning er for dyr. Men sammenhængen omsorgspolitik og arbejdsmarkedsdeltagelse er et kompliceret fænomen. Et kuriosum i denne forbindelse er Portugal, hvor det relativt begrænsede udbud af dagpasning og den rela- tivt lille brug af deltid, ikke forhindrer kvinder- ne at deltage på arbejdsmarkedet.

Konklusion

Med The Adult Worker Model er forventninger og normer til hvem der sørger for omsorg for børn og ældre blevet vendt på hovedet.

Omsorgspolitikken i de skandinaviske lande synes at have understøttet eller medført at kvinder har mulighed for at deltage på arbejds- markedet – det er dog et kompliceret samspil mellem politik og realitet og derfor ikke altid lige nemt at sige ’hvad der kom først’. I andre lande er der ’omsorgsunderskud’ specielt hvad angår de mindre børn og generelt hvad angår de ældre, og her synes der at skulle en større indsats til, før kvinderne kan melde sig på arbejdsmarkedet. I de skandinaviske lande er det gennem en omfattende indsats på omsorgsområdet gennem flere år lykkedes at opnå første succeskriterium: at få flere kvinder på arbejdsmarkedet. Hvad angår det andet succeskriterium, om kvinder og mænd deles ligeligt om omsorgsarbejdet, ved vi fra fx tids- studier at vi er nået ganske langt med ligestil-

Figur 3

Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, del- og fultid, andel af kvinder, seneste år

Kilde: Rostgaard, 2004.

DK S

UK NL

D

BEL F

IRE AU

LUX SF

P ROM SLO

LITH EST

CZECH LAT

CYP POL HUN

G ES

IT 75

70

65

60

55

50

45

40

35

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Part-time, women in % Part-time, Labour force participation, women in %

I I I

Litteratur

Caredata (2006) Database om omsorg for børn og ældre.

Tilgængelig fra sommer 2006, som led i projektet Care Architecture, www.sfi.dk/care_architecture.

Hochschild, A. (1995) The culture of politics: traditional, postmodern, cold-modern, and warm-modern ideals of care, in Social Politics, pp 331-46.

Lewis, J. (2003) Gender and Welfare State Change, in European Societies 4 (4), pp. 331-57.

Millar, J. & Warman, A. (red.): (1995) Defining Family Obligations in Europe.

Bath: University of Bath.

Pierson, P. (2001) Coping With Permanent Austerity. Welfare State Restructuring in Affluent Democracies, i Pierson, P.

(red). The New Politics of the Welfare State. Oxford:

Oxford University Press.

Rostgaard, T. (2004) Family Support Policy in Central and Eastern Europe - A Decade and a Half of Transition.

Synthesis Report. Paris: The Council of Europe and UNE- SCO

Rostgaard, T. (2004) With Due Care – Social Care for the Young and the Old Across Europe. PhD Thesis. Odense:

Syddansk Universitet.

ling, men at der er noget at komme efter endnu. Her kan vi lære af vores broderland Sverige, som i omsorgspolitikken direkte under- støtter ligestillingen, fx i fædrekvoten i foræl- dreorloven. Her halter Danmark bagefter, da ligestilling ift omsorgsarbejdet i hjemmet synes at være en privatsag.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I mange fiskerier er det kompliceret at finde ud af, hvad der er det mest optimale design, da fangsten ofte består af en blanding af arter med meget forskellig tvær- snitsfacon..

Personer med tidligere straffelovskri- minalitet og personer, der har modtaget kontanthjælp/arbejdsløshedsunderstøt- telse, har oftere afgørelser for spirituskørsel

Analysen af før- og eftergruppen skal endvidere klarlægge, hvor mange af dem, der består køreprøven efter en ubetinget frakendelse, der senere får afgørelser for spirituskørsel,

Analysen af før- og eftergruppen skal endvidere klarlægge, hvor mange af dem, der består køreprøven efter en ubetinget frakendelse, der senere får afgørelser for spirituskørsel,

De kvalitative risikoacceptkriterier for uheld som defineret i Miljøprojekt 112 (afsnit 2.1.2) er også vist i denne figur, men det skal noteres at disse kriterier i

Brancheforskellen i figur 3.6 kan på den ene side skyldes forskelle i overskudsgrad og på den anden siden forskelle i virksomhedernes bogførte værdi, som danner basis for

På samme måder viser svenske undersøgelser, hvordan forventninger om, at svenskere er avancerede og moderne ledere, mens etniske minoriteter er mere gammeldags og autoritære,

Med hensyn til den indirekte effekt har denne været lavere prioriteret end i andre lande, og tegn på mangel på visse typer af arbejdskraft indikerer, at også dette område