Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Borgerinddragelse i trafiksaneringsprojekt - et Fremtidsværksted

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Processen med borgerinddragelse i Struer strakte sig over perioden 19. februar til 13.

maj 2008 med et borgermøde ”i hver ende”.

På det afsluttende borgermøde den 13. maj 2008 fik Vejdirektoratet positiv respons, for den måde man havde tilrettelagt processen

Borgerinddragelse i trafiksaneringsprojekt

– Et Fremtidsværksted

Vejdirektoratet ønsker at fremstå som en professionel og troværdig samarbejdspartner og bestræber sig løbende på at udvikle og afprøve nyt. I forbindelse med et større trafiksaneringsprojekt på Holstebrovej i Struer valgte man således at afprøve en procesorienteret og veldokumenteret metode kaldet ”Fremtidsværkstedet”. Fremtidværkstedet er organiseret omkring et tema, i dette tilfælde et trafiksaneringsprojekt, hvor deltagernes erfaringer og drømme kan være med til at skabe forandringer.

Det er et idéudviklingsværktøj, hvor der er fokus på proces og systematik med henblik på at udvikle kreative løsninger og forsøge at se ud over vanetænkning. Metoden rummer tre faser: KRITIK-, VISIONS- og REALISERINGSFASEN.

VEJEN OG BORGERNE

Projektleder, ingeniør Peter Sveistrup Kristensen.

Vejcenter Østjylland pks@vd.dk

Figur 1. Eksempel på kommunikationsplan fra Struer projektet (del 2) med interessenter.

(3)

arbejde sammen med andre og dermed udvikle en fællesskabsfølelse og gode relationer i nærområdet.

Metoden Fremtidsværksted

Metoden Fremtidsværksted er udviklet af fremtidsforsker Robert Jungk (1913-1994).

Metoden blev oprindelig udviklet som en metode, hvor folket selv kunne få indfly- delse og tilbageerobre det politiske liv. Nu bruges metoden mere bredt til idéudvikling og problemløsning og til at udvikle folks selvorganisering, initiativ, handlekraft samt forståelse for demokrati. Fremtidsværkste- det sigter på at gendanne den sociale fantasi, som er blevet nedprioriteret i vores meget rationelle samfund.

Fremtidsværkstedet består af tre faser: KRITIK-, VISIONS- og REALISE- RINGSFASEN. Gennem Fremtidsværkste- det får deltagerne lov til at fremføre kritik af eksisterende forhold, komme med idéer og drømme og lægge konkrete planer for frem- tiden. Fremtidsværkstedet er organiseret omkring et tema, der er forbundet med ne- gative erfaringer og ønske om forandring.

Værkstedet kan forløbe over kort tid (1-3 dage), men også over noget længere tid. Forløbet skal tilpasses opgavens omfang om kompleksitet og bør styres af 1-2 profes- sionelle mødeledere. Disse mødeledere skal primært styre processen og sikre, at spille- reglerne for Fremtidsværkstedet overholdes.

Det vil bl.a. sige at sikre, at deltagerne ikke kommer med indvendinger til hinandens udsagn, og endvidere skal mødelederne sørge for gennemførelsen af en tematise- ring og prioritering, som er meget centralt i et Fremtidsværksted. Nogle af de centrale spilleregler i Fremtidsværkstedet er bl.a. føl- gende:

at en deltager ikke kommenterer, nedgør

• eller på anden måde er negativ over for et indlæg fra en anden deltager

at en deltager ikke må afbryde andre eller

• stille spørgsmål til det, den anden siger at en deltager ikke må give udtryk for an-

• det end kritik (i kritikfasen) dragelse, hvis man på forhånd har en meget

begrænset økonomi. I en sådan situation ri- sikerer man, at borgere og interessenter, som har brugt meget tid på at involvere sig, vil føle, at de har spildt tiden. Derfor vil det i en sådan situation være vigtigt ikke at begrænse borgerne og interessenterne, men dog at op- lyse om denne centrale forudsætning.

Tidspunkter for borgerinddragelse Grundlæggende er det vigtigt at ”kende sin besøgstid”. Det vil sige at gøre sig klart, hvornår og hvorledes man har tænkt sig at informere om et projekt og et forløb for borgerinddragelse. Faktum er, at langt ho- vedparten af borgere og interessenter skal passe et arbejde og derfor måske vanskeligt kan finde tid til at deltage i møder i dag- timerne på hverdage. Derfor bør centrale borgermøder lægges tidligt på hverdagsaft- ner, hvor myndighederne har sikret sig, at der ikke foregår andre vigtige begivenheder, som eksempelvis en landskamp i fodbold eller lignende.

I nogen tilfælde kan en del af et borger- inddragelsesforløb med fordel lægges i en weekend. Dette kan umiddelbart rumme den fordel, at deltagerne får tid til at lære hinanden at kende, og at der er tid til at arbejde sig ind i forskellige problemstillinger.

Denne kontinuitet eller volumen i tid kan fremme en proces og kreativitet.

Argumentet imod er selvfølgelig at nogle måske vil afholde sig for at deltage, fordi de ikke vil bruge en hel weekend på dette. Her spiller den generelle samfundsudvikling måske i nogen grad ind, hvor udviklingen, lidt forenklet sagt, i nogen grad gør, at man fjerner sig fra fællesskabet, og ”hvad kan jeg gøre for fællesskabet” til en individopfat- telse, hvor individet er mere optaget af, hvad der er godt for ham og hende.

Her ligger en lille udfordring for myndighederne i at forsøge at ”sælge projektet”:

borgerinddragelse som en personlig udfordring, hvor deltagerne indser, at de person- ligt kan få noget ud af et forløbet, men også opdager, at det er sjovt og udfordrende at på, fra deltagerne i Fremtidsværkstedet.

Hensigten med denne artikel er bl.a.

at udbrede kendskabet til metoden ”Frem- tidsværksted”, som er meget velegnet som procesværktøj i situationer, hvor man i bred forstand har ønske om udvikling.

Generelle problemstillinger Tilpasset borgerinddragelse

Lovgivningsmæssigt er det reguleret, i hvilket omfang myndighederne er forpligtigede til at inddrage borgere og andre interessenter. Ved projekter af en vis størrelse og betydning skal det dog anbefales, at myndighederne hæver sig over en form for mi- mimumstænkning og indtænker forløbet af – og tiden til – borgerinddragelse i de forskellige faser. Derved vil man hurtigere kunne få overblik over interessekonflikter og få indblik i, hvilke elementer der samlet set kunne indgå i projektet. Og ikke mindst vil borgerinddragelsen give aktive medspillere og sikre, at der er forståelse for projektet.

Den ekstra tid og måske også økonomi, som et veltilrettelagt forløb for borgerinddragelse måske umiddelbart koster, kan i mange tilfælde vise sig at være godt givet ud, fordi borgere og interessenter føler, at man har taget dem alvorligt og givet sig tid til at lytte til dem og deres problemer og eventuelle løsningsforslag.

Målgrupperne

Der ligger et traditionelt stykke ”godt salgs- arbejde” i at nå ud til målgrupperne. Det vil sige, at det er overordentlig vigtigt at gøre sig klart, hvem der skal informeres om vigtige faktuelle forhold. Det vil eksempelvis sige afholdelse af borgermøder, og ligeledes hvil- ken form for formidling man har tænkt sig at gøre brug af. En central person og gerne nogle stykker fra myndighederne kan her med fordel i fællesskab udvikle en strategi for formidling. I den forbindelse kan det anbefales at udarbejde en kommunikationsplan, som kan danne drejebog for hele forløbet.

Kommunikationsplanen kan bestå af en del 1, som mere overordnet beskriver tidsplanen for projektet, og en interessent- analyse, hvor man oplister alle interessenter (HVEM). Og en del 2, som mere detaljeret beskriver, hvad man ved de forskellige begivenheder har tænkt sig at gøre (HVORLE- DES og HVORNÅR).

Afstemning af forventninger

Et meget centralt punkt ved borgerinddragelsen er også at fortælle, hvad der er til debat. Derfor bør der i en eller anden grad ske en afstemning af forventningerne. Ek- sempelvis nytter det jo ikke noget at ”slå et alt for stort brød op” i relation til borgerind-

Figur 2. Program for 1. borgermøde den 19. februar 2008.

(4)

Fremtidsværkstedet, som var tænkt som en WORKSHOP, hvor grupperne mere kon- centreret kunne arbejde med deres projekt med support fra konsulenterne.

Visionsdelen resulterede i følgende 3 projektgrupper:

Gruppe med hovedvægt på

• ”RØD ZONE”

(ud fra en tidligere opdeling af strækningen i grøn, gul og rød zone)

• ”Det visuelle,

de bløde trafikanter, miljø og skiltning”

• ”Til- og fra-

kørsel, trafikafvikling, parkering, rundkør- sel, signal og svingbaner”.

Den 25. marts 2008 blev afviklet som en WORKSHOP, hvor gruppernes medlem- mer stort set arbejdede på egen hånd. Der var dog indbygget, at de tre grupper, for at inspirere hinanden, undervejs orienterede om deres arbejde. Afslutningsvis blev der introduceret til næste møde og opfordret til at grupperne i muligt omfang gerne måtte arbejde videre på egen hånd i perioden indtil 4. møde i Fremtidsværkstedet, hvor en eller to repræsentanter fra projektgrupperne skulle fremlægge gruppens arbejde i en ar- bejdsgruppe bestående af disse repræsentan- ter og repræsentanter fra myndighederne og konsulenterne, og hvor man i fællesskab kunne forsøge at danne et billede af mulige tiltag. Dette begyndende billede skulle ef- terfølgende danne grundlag for især konsu- lenternes viderebearbejdning med henblik på en præsentation af et projektforslag ved et 2. borgermøde den 13. maj 2008.

Repræsentanter fra grupperne præsen- adresselister og introduceret til næste møde

i Fremtidsværkstedet. Meningen var herefter, at den enkelte i den mellemliggende periode til næste møde skulle formulere sine kritikpunkter, og sende dem til Vejcentret.

Vejcentret ville derefter systematisere disse kritikpunkter og forsyne dem med overskrifter og returnere dette til deltagerne.

Det viste sig, at alle deltager på nær 1 eller 2 havde adgang til Pc’er og netopkobling, hvilket i gav en god dynamiske dialog.

Til næste møde den 4. marts 2008 blev de af Vejcentret bearbejdede oversigter drøftet og justeret efter nærmere aftale med deltagerne, hvorefter den enkelte blev bedt om at udarbejde visionspunkter, som konsulenterne (rep. fra Vejcentret, kommunen og rådgivere) efterfølgende organiserede efter tilhørsforhold og med deltagernes medvir- ken forsynede med overskrifter. Den enkelte deltager blev herefter tildelt et antal stem- mer (streger), som frit kunne placeres ved en overskrift eller et underpunkt.

Næste øvelse var herefter at få dannet nogle projekt- eller interessegrupper. Her efterlyste konsulenterne eventuelle supple- rende overskrifter til de allerede figurerende overskrifter, som grundlag for dannelse af projektgrupper. Slutteligt blev den enkelte deltager bedt om at placere sit navn ved én af disse overskifter. Projektgrupperne var herefter dannet, og næste øvelse var, at de skulle ”konstituerer” sig og vælge en tals- mand. Afslutningsvis blev der introduceret til næste møde og opfordret til, at grupperne i muligt omfang gerne måtte arbejde videre på egen hånd i perioden indtil 3. møde i at intet er for vildt og vanvittigt (i visi-

• onsfasen).

Der foreligger en lang række beskrivelser af metoden på nettet, bl.a. www.vanebryderne.

dk og www.borgerinddragelse.dk Borgerinddragelse i Struer

Processen med borgerinddragelsen forløb over perioden 19. februar til 13. maj 2008 og bestod af i alt 6 officielle møder, hvor alle på nær et meget symbolsk blev afholdt i Fol- kets Hus i Struer. Ved 1. møde var der godt 100 fremmødte. Mødet blev afviklet som et todelt møde, hvor første del bestod af en mere orienterende art, hvor der blev infor- meret om, at man nu ville se på strækningen igennem Holstebrovej med henblik på overordnet set at bedre trafiksikkerhed, mindske barriereeffekten og forskønne strækningen.

Den trafikale ”Nu situation” blev kort gennemgået, og der blev præsenteret et meget ”bredt” idekatalog. Dernæst var der en introduktion til mødets 2. del, nemlig Fremtidsværkstedet, hvor borgere og andre interesserede blev opfordret til at deltage. I den forbindelse blev det nævnt, at det kun var disse interesserende, som kunne deltage, fordi for mange tilskuere givetvis ville hæmme processen, og deltagernes lyst til at ytre sig. I første omgang valgte 33 borgere at deltage i 2. del af mødet.

Der blev introduceret til KRITIKFA- SEN og udleveret idékataloger og grund- planer over strækningen, og den enkelte havde mulighed for at få ordet for eventuelle bemærkninger. Dernæst blev der lavet

Figur 3. Pro- gram for Frem- tidsværksted den 4. marts 2008.

Kritik- og visi- onsfasen.

(5)

forventninger. I forbindelse med projektet i Struer vidste vi, at der ville komme forslag om en omfartsvej. Her er det vigtigt at for- klare, at dette ikke er en del af dagsordnen i forbindelse med Fremtidsværkstedet, men at det handler om en trafiksanering. Lige- ledes bør der ikke lægges skjul på, at det i sidste ende selvfølgelig er myndighederne og økonomien, der bestemmer, hvad der skal/kan laves (REALISERINGSFASEN).

Som myndighed skal man dog også i muligt omfang inspirere deltagerne til eventu- elt at arbejde videre med perifere projekter til vejprojektet. Det kunne være istandsæt- telse af huse, beplantning, løsning af private parkeringsforhold eller andre projekter eller elementer, som kunne være et resultat af Fremtidsværkstedet.

Slutteligt kan nævnes, at man skal være opmærksom på, at der skal være et vist ”volumen” i et projekt. Det vil sige, at det ikke må være for ”snævert” i indhold og måske også i økonomi. Jeg kan i den forbindelse nævne, at vi arbejder på at gennemføre et Fremtidsværksteds lignende projekt i et mindre bysamfund, hvor skoleelever fra 6.

klasse forventes at blive centrale deltagere, og hvor en skolevejsundersøgelse kunne danne grundlag for KRITIKFASEN. Og vi står netop for at definere et fornuftigt forløb i samarbejde med kommune og skole. Med andre ord: Det er vigtigt at finde en form i processen, som passer til situationen, hvor Fremtidsværkstedet eller elementer af værk- stedet kan være et godt udgangspunkt.

<

nerende hanner” ikke for lov til at ”stjæle ta- letiden” og ikke suverænt får lov til at sætte dagsordnen.

Konsulenterne skal endvidere have metodens enkelhed for øje, hvor det bl.a. handler om:

at deltagerne med hjælp fra konsulenterne

• i KRITIK-fasen skaber en aktiv liste med udsagn organiseret efter tilhørsforhold (overskrifter)

at der ikke nødvendigvis behøver at være

• en kobling mellem denne liste og den efterfølgende aktive liste med udsagn i VISIONS-fasen (den danner dog udgangspunkt)

at de overskrifter, der figurerer ved VISI-

• ONS-udsagnene, antagelig bør suppleres med ekstra overskrifter, fordi værkstedet dybest set handler om at få generet nogle grupper omkring visionerne, og at disse finder sammen efter en form for interes- sefællesskab.

Anbefalinger mv.

Konsulenterne skal løbende instruere om forløbet, og det vil ofte være nødvendigt at komme med eksempler på KRITIK- og VISIONS-punkter med den indbyggede risiko, at det kan virke begrænsende.

En af de store udfordringer for myndighederne mv. ligger i at formidle et billede af mulige klassiske tiltag i forbindelse med eksempelvis en trafiksanering. Det kan man bruge meget tid på med en indbygget risiko for, at et forløb bliver for langt, og at nogen derfor vil vælge Fremtidsværkstedet fra. Det er dog nødvendigt, at deltagerne har et vist kendskab til elementer i et projekt. Også her kan ligge en indbygget risiko for begræns- ning, netop i forbindelse med VISIONS- delen, hvor alt jo i princippet er muligt.

En anden udfordring ligger i at afstemme terede herefter deres projekt på et arbejds-

gruppemøde den 7. april 2008. På grundlag af alle disse bidrag fra grupperne udarbejde- des et projektforslag, som blev præsenteret på 2. borgermøde den 13. maj.

Borgermødet den 13. maj var velbe- søgt, og der blev præsenteret et spændende og anderledes projektforslag, hvor flere af deltagerne af Fremtidsværkstedet givetvis vil kunne genkende elementer eller tanker fra deres arbejde. Projektforslaget blev ef- terfølgende trykt i A3 format og tilsendt deltagerne af Fremtidsværkstedet som kvit- tering for deres indsats. Forslaget, som ligger på Vejdirektoratets hjemmeside under:

http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.

asp?page=document&objno=177858, rummer en række nytænkning med hensyn til afmærkning – materiale- og farvevalg, som dog i skrivende stund stadig ikke er afklaret.

Projektet påregnes udført over flere år med forventet påbegyndelse i 2009.

Evaluering og konklusion Den lærende organisation

Som en åben, lærende og visionær organisation er det vigtigt at evaluere et forløb som eksempelvis borgerinddragelsen i Struer.

Dette for at drage læring og videndele, og sætte fokus hvad der har været godt, og hvad der har været mindre godt. Betragtes bor- gerinddragelsesprocessen i Struer helt overordnet, vil jeg tillade mig at sige, at det har været en succes.

Metodens egnethed

Hovedspørgsmålet i forbindelse med an- vendelsen af Fremtidsværkstedet må være om metoden er velegnet til eksempelvis et projekt som trafiksaneringen i Struer. Her kunne den mere stereotype tilgang være, at det er for meget at iværksætte, fordi der måske i virkeligheden ikke er så mange ube- kendte, men at det selvfølgelig altid er fint lige at informere om projektet og høre folk mening, og så på dette grundlag gå i gang med projekteringen. En anden mere demo- kratisk og åben tilgang kunne tale for at våge sig ud på ”usikker grund”, slippe styringen og ”slippe gode kræfter fri” med det ”be- svær” dette nu engang afføder, men også de umiddelbare fordele der er ved at få serveret oversigter over, hvad borgere mv. anser for at være problemfyldt, og hvad de foreslår for at løse disse problemer.

Erfaringen fra forløbet er, at Fremtids- værksted ikke nødvendigvis behøver at blive gennemført af konsulenterne med ”professionel baggrund”. Konsulenterne skal dog have en god forståelse for værkstedet , dets faser og spilleregler, hvor det centrale er, at det skal opfattes som et værktøj (hjælpe-

værktøj) i en demokratiproces, hvor ”domi- Figur 5. Program for 2. borgermøde den 13. maj 2008.

Figur 4. Program for Fremtidsværksted den 25. marts 2008.Visionsfasen/WORK- SHOP.