Marginaliserede unge uden uddannelse

Danish University Colleges

Marginaliserede unge uden uddannelse

Madsen, Lisbeth

Publication date:

2007

Document Version

Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Madsen, L. (2007). Marginaliserede unge uden uddannelse. Brøndby Kommune.

http://www.brondby.dk/Borger/Job_uddannelse/Arbejdsloeshed/Aktoerer/~/media/Internet/Borger/Job_uddannel se/Arbejdsloshed/Ungehuset/Ungegennemfreruddannelse/Maginaliserede%20unge%20uden%20uddannelse-

%20Samlet.ashx

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Marginaliserede unge uden uddannelse

- En analyse, set i et social arv-perspektiv, af

marginaliserede unge på kontanthjælp og deres vej mod en ungdomsuddannelse

januar 2007 Lisbeth Madsen

Analysedelen af det EU-finansierede projekt ”Unge gennemfører uddannelse”

Projektet er iværksat i

Ungehuset, Brøndby Kommune Horsedammen 38 A

2605 Brøndbyøster Tlf. 43 28 26 81

Mail: social@brondby.dk Projektansvarlig: Søren Løkke

Udarbejdet af: Lisbeth Madsen

Udgivet af: Brøndby Kommune Udgivelse år: 2007

Ønskes yderligere informationer om projektet kontakt da Ungehuset eller projektansvarlig Søren Løkke på mobil41 62 84 61 eller på e-mail loekkeknudsen@get2net.dk.

1. FORORD 5

2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 6

3. UNGEHUSET OG PROJEKT ”UNGE GENNEMFØRER UDDANNELSE” 8

4. ANALYSENS UNDERSØGELSESOMRÅDE 9

5. DEN ANALYTISKE RAMME 10

PRÆSENTATION AF ULLA HØJMARK JENSENS FIRE UNGETYPER 10

”De opgivende” 10

”De praktiske” 10

”De vedholdende” 11

”De flakkende” 11

TEORIEN BAG DE FIRE UNGEPROFILER 11

6. FRA JENSENS FIRE UNGE-PROFILER TIL FIRE NYE UNGE-PROFILER 12 7. FÆLLESTRÆK VED DE INTERVIEWEDE UNGE 13

UNGEGRUPPEN SET I ET SOCIAL ARV-PERSPEKTIV 13

OPVÆKST 13

SOCIALE RELATIONER 14

FAGLIGHED 16

DE UNGES ERFARINGER MED UDDANNELSESVEJLEDNING 17

TÆT OG KONTINUERLIG OPFØLGNING 18

TILGÆNGELIGHED OG FLEKSIBILITET 19

KONTAKT OG KOORDINERING 19

8. PROFILER AF MARGINALISEREDE UNGE UDEN UDDANNELSE I UNGEHUSET 20

PRÆSENTATION AF UNGEHUSETS FIRE UNGE-PROFILER 20

”DE SELVKØRENDE” 21

”DE IHÆRDIGE” 22

”DE MODSTANDSAKTIVE” 23

”DE ARBEJDSIDENTITETSLØSE” 24

LITTERATUR 25

BILAG 1:METODISKE OVERVEJELSER 27

INTERVIEW 27

DELTAGEROBSERVATION 28

ETIK 28

BILAG 2:TEORETISKE OVERVEJELSER 29

BEGREBET ”SOCIAL ARV” 29

KRITIKKEN AF BEGREBET ’SOCIAL ARV’ 30

SOCIAL ARV - ET RELEVANT ANALYTISK BEGREB? 31

Bilag 3: Tabel

Bilag 4: Operationalisering af kapitalbegreberne Bilag 5: Eksempel på et forløb

Bilag 6: Eksempel på et forløb Bilag 7: Projektbeskrivelse

1. Forord

I de seneste år har der i Danmark været en voksende samfundsmæssig og politisk interesse for unge og uddannelse. Regeringen ønsker mindre frafald og vil have studerende til at gennemføre deres studier hurtigere (Rasmussen, 2004). Samtidig viser nye tal, at der en stigning blandt unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse - den såkaldte ”restgruppe” - således er der godt 20 % af de danske unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (Redington og Olsen, 2005). Denne rapport beskriver forskellige nuancerede ungetyper af disse marginaliserede unge, som har svært ved at gennemføre en uddannelse. Samt fremhæver væsentlige problemstillinger og anvendelige arbejdsmetoder i forsøget på at forbedre de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse.

I 2004 bevilligede Københavns Amt på vegne af EU’s Socialfond penge til gennemførelse af det 2-årige projekt ”Unge gennemfører uddannelse” – et uddannelsesrettet projekt for kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen 18 til 25 år i Brøndby Kommune. Denne rapport, som er udarbejdet efter ønske af Københavns Amt, er en analyse af projektdeltagernes vej gennem uddannelsessystemet. Analysen beskriver og redegør for målgruppens sammensætning og karakteristikker set ud fra et social arvs perspektiv samt dokumenterer erfaringer, som er opnået i projektarbejdet. I forbindelse med, at regeringen for nyligt har fremsat krav om, at 95 % at alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, kan rapporten være relevant læsning i kommuner, ungdoms- og uddannelsescentrene samt diverse ungdomsuddannelser, som skal forsøge at opfylde dette krav.

Rapporten er opbygget således, at projekt ”Unge gennemfører uddannelse” samt konteksten for analysedelen først vil blive introduceret. Dernæst vil rapportens analytiske ramme blive gennemgået i kapitel 5 og 6, som efterfølges af en perspektivering i forhold til nærværnede datamateriale. I kapitel 7 vil resultaterne af analysen blive fremlagt i form af fire såkaldte unge- profiler, som i kapitel 8 vil blive diskuteret på baggrund af et social arv perspektiv og set i forhold til Ungdomsuddannelsesvejledning. Afslutningsvis vil såvel de metodiske overvejelser (kapital 9) samt de teoretiske implikationer (kapitel 10) blive gennemgået. Sammenfatning og konklusion vil blive introduceret i næste kapitel.

Undersøgelsen er udarbejdet af stud. cand.scient.anth. Lisbeth Madsen, med hjælp og supervision fra Maj Morgenstjerne, Søren Løkke og Ulla Højmark Jensen.

Stor tak til projektdeltagere og projektmedarbejdere, som har medvirket i undersøgelsens tilblivelse, og ikke mindst til hele personalegruppen i Ungehuset.

2. Sammenfatning og konklusion

Analysen af de interviewede projektdeltagere i UGU og DTV viser, at størstedelen af analysens målgruppe har en lav grad af både social- og kulturel kapital, hvorfor flertallet af de unge i denne analyse tilhører en uddannelsesmarginaliseret gruppe af unge, som har svært eller meget svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse uden særligt tilrettelagte forløb.

Hensigten med analysen har været, at beskrive og redegøre for forskelle og ligheder blandt de interviewede unge samt de komplekse problemstillinger, der præger disse unges livssituationer.

Analysens væsentligste resultat er udarbejdelsen af fire unge-profiler, som er idealtyper, der præsenterer typer af karaktertræk, som tilsammen er beskrivende for analysens målgruppe.

Kendetegnende ved de fire unge-profiler er, at de unge har en kombination af faglige og sociale problemer, som det er nødvendige at tage hensyn til under deres uddannelsesforløb. Nogle af de unge har brug for hjælp til langsomt at blive (re-)integreret i uddannelsessystemet, hvorefter de med lidt hjælp og støtte stort set er selvkørende i resten af uddannelsesforløbet. Andre har brug for kortere eller længere afklaringsforløb, hvorved de får opbygget en faglig samt personlig selvtillid, som lettere deres vej gennem uddannelsen og motiverer dem til at fastholde forløbet – på trods af situationer, hvor tingene kan virke meget uoverskuelige. Men for en del af disse unge er det også nødvendigt med en længerevarende indsats, der både kan gribe de unge, når de falder og hjælpe dem tilbage på rette kurs, når de i hurtige og uforudselige vendinger bevæger sig væk fra uddannelsesplanen. Indsatsen omkring denne målgruppe skal altså både være individuelt tilrettelagt, have fokus på kombinationen af faglige og sociale problemstillinger, være vedvarende og vedholdende i dets arbejdsperspektiv samt bestå af et fleksibelt og tværfagligt korps. Samtidig er udfordringen i arbejdet med denne målgruppe at forsøge ikke at fastholde dem i systemet, så at sige, via den tætte opfølgning. I det uddannelsesrettede arbejde med denne målgruppe handler det altså både om at kunne hold fast og give slip på de rigtige tidspunkter.

Analysen tager afsæt i et social arv-perspektiv og de unges uddannelsesforløb perspektiveres derfor ud fra deres opvækstforhold, sociale relationer og faglighed. Som den afsluttende teoretiske diskussion omkring brugen af begrebet ’social-arv’ viser, så skal begrebet ’social arv’

benyttes med en vis varsomhed, fordi begrebet bygger på en tankefigur, hvor egenskaber, relationsmønstre og sociale problemer mekanisk videregiveres fra en generation til næste generation. En tankefigur som indikerer, at børn af forældre med sociale problemer automatisk vil ’arve’ deres forældres problemer, hvorved begrebet kan være stigmatiserende. Der er selvfølgelig ingen automatik udviklingen af sociale problemer, men diskussionen viser også, at der er en sammenhæng mellem børn og forældres uddannelsesniveau; børn af forældre med ingen eller en kort fagliguddannelse har således færre chancer for at gennemføre en uddannelse end børn af forældre med en langvarig uddannelse.

Nærværende analyse af de interviewede unge peger da også på, at der er en sammenhæng mellem deres opvækst og deres nuværende uddannelsesniveau. Mange af de unge kommer fra hjem, hvor forældrene typisk har ingen uddannelse eller en kort faglig uddannelse. De unge er sjældent blevet motiveret til at tage en uddannelse i deres opvækst, og de har ikke fået meget hjælp i forbindelse med lektielæsning i grundskolen, hvilket bl.a. kan hænge sammen med, at en stor del af disse unge i dag har en del faglige vanskeligheder. Endvidere har de interviewede unge ikke haft mulighed for at få råd eller vejledning i forbindelse med valg af

ungdomsuddannelse hos forældrene. Disse unge har derfor typisk færre forudsætninger til at kunne vælge og gennemføre en uddannelse end andre unge.

At disse unges chancer for at tage en ungdomsuddannelse er mindre end andre unges, er ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt for dem at få en uddannelse. Men det er et udtryk for, at det er vigtigt at forbedre disse unges forudsætninger, således deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse stiger væsentligt. Det er en mulighed at arbejde med de unges forudsætninger undervejs i deres uddannelsesforløb x via mentorordninger, støtteforanstaltninger, særlig tilrettelagt undervisning og en tæt, løbende opfølgning. I det uddannelsesrettede arbejde i UGU har det været en succes, at koordinere samarbejdet på tværs af den unges professionelle netværk særligt i forbindelse med overgangssituationerne – fx fra skoleophold til læreforløb - da de unge i disse situationer viser sig at være særlige sårbare. Men det har også været en succes i projekt UGU at arbejde med de unges forudsætninger, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. Således har man med stor succes forsøgt at afklare og motivere de unge, både personligt og fagligt set, i korte (ca. 3 ugers) intensive og vedholdende forløb.

Der er stadig meget viden og erfaringen at hente i det uddannelsesrettede arbejde med målgruppen af marginaliserede unge uden en uddannelse. Men det er en væsentligt målgruppe at blive klogere på og arbejde med, da en uddannelse for disse unge virkelig kan forandre deres liv og muligheder for altid.

3. Ungehuset og projekt ”Unge gennemfører uddannelse”

Projekt ”Unge gennemfører uddannelse”¹ har til huse i Ungehuset, som er Brøndby kommunes tilbud til unge ledige mellem 18 og 25 år, som har særligt behov for støtte i forbindelse med uddannelse, arbejde og/eller personlige og sociale problemer. Huset er etableret som et tværfagligt team bestående af primært socialrådgivere og projektmedarbejdere, der på forskellige vis har specialiseret sig inden for beskæftigelses - og uddannelsesområdet².

Formålet med projekt UGU er at udføre langsigtet uddannelsesrettet arbejde med unge, der tidligere har haft vanskeligheder ved at fastholde et uddannelsesforløb, således projektdeltagerne på sigt gennemfører og afslutter en ungdomsuddannelse. Erfaringerne fra tidligere uddannelsesrettet arbejde med denne målgruppe viser, at succesfulde uddannelsesforløb hos målgruppen oftest etableres og fastholdes, idet de unge får opbygget bæredygtige og kvalificerede relationer undervejs i forløbet. Oftest relationer til medarbejdere i virksomheder, hvor de unge er i praktik eller lære. Projektets kardinaltanke er derfor at udvide og bakke op omkring nye samt eksisterende relationer i den unges netværk – eksempelvis familiemedlemmer, kontaktpersoner på uddannelsessteder eller medarbejdere i virksomheder.

Målet hermed er, at disse relationer og netværk træder i karakter og hjælper den unge, hvis der opstår vanskeligheder under uddannelsesforløbet.

Til projektet UGU er der både udarbejdet en projektbeskrivelse til selv projektet, som kan findes på Socialfondens hjemmeside. Samt en særlig projektbeskrivelse til analysedelen³, som denne rapport er en del af. Projektbeskrivelsen til analysedelen består af tre dele: Profilbeskrivelser over ungegruppen i Brøndby Kommune, nærværende analyse samt slutevalueringen af projekt

”Unge gennemfører uddannelse”. I 2005/2006 blev der udarbejdet to profilbeskrivelser af unge i Brøndby Kommune: ”Portræt af unge i Brøndby Kommune” fra april 2005 og ”Portræt af unge i Ungehuset, Brøndby Kommunes arbejdsmarkedssektors ungeafsnit” fra januar 2006.

Profilbeskrivelserne er udarbejdet på baggrund primært kvantitativt datamateriale og fungerer som afsæt for nærværende analysedel. Slutevalueringen, som dokumenterer og vurderer projektets resultater og erfaringer forventes at ligge færdig i løbet januar 2007.

1 I resten af rapporten benævnes projekt UGU

2 Flere informationer om Ungehuset og deres tilbud kan findes på

http://www.brondby.dk/Hovedmenu/Social/Arbejdsmarkedet/Ungehuset.aspx

3 Projektbeskrivelsen til analysedelen er vedlagt som bilag 7

4. Analysens undersøgelsesområde

Af projektbeskrivelsen til analysedelen fremgår det, at analysen undersøgelsesområde er

at afdække grupper af unge i Brøndby uden uddannelse i forhold til de 4 unge-profiler samt at afdække den hidtidige vejledning og behandling af unge med ringe muligheder for at gennemføre en uddannelse.

Undersøgelsesområdet er i høj grad inspireret af arbejdspapirer udarbejdet af Ulla Højmark Jensen i forbindelse med vidensopsamling til Socialforskningsinstituttets forskningsprogram om social arv⁴. Betegnelsen ’de 4 unge-profiler’ henviser netop til Jensens arbejdspapirer, hvori hun konstruerer følgende fire unge-profiler: ’de vedholdende’, ’de flakkende’, ’de praktiske’ og ’de opgivende’ (se s. 6 og 7 for en uddybelse af disse unge-profiler). Forventningerne til analysen var, at genfinde disse fire unge-profiler i datamaterialet til nærværende analyse.

Det blev dog hurtigt klart – bl.a. under kyndig vejledning af Ulla Højmark Jensen – at målgruppen for UGU var væsentlig anderledes sammensat end interviewgruppen, som Jensens analyse er baseret på. Den primære forskel på Ulla Højmark Jensens interviewgruppe og vores målgruppe er, at størstedelen af UGU’s projektdeltagere er kontanthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed – fx misbrugsproblemer, boligmangel eller fysiske sygdomme.

Jensens interviewgruppe derimod består af unge generelt, som ikke har afsluttet eller er gået i gang med en ungdomsuddannelse (Jensen, 2003a: 10). Dermed udgør ungegruppen i UGU en mere marginaliseret gruppe end Jensens interviewgruppe.

Grundet sammensætningen af UGU’s målgruppe blev det besluttet at benytte denne analyse til at konstruere nye unge-profiler, som kan beskrive undersøgelsens målgruppe, i stedet for at benytte Jensens unge-profiler. Grundelementerne fra den oprindelige undersøgelsesområde er dog fastholdt, idet der stadig tages afsæt i den metode og teori, som ligger til grund for Jensens ungdomstyper.

Endvidere blev det tidligt i forløbet klart, at hovedparten af UGU’s målgruppe består af drenge.

Årsagen hertil er, at der parallelt med UGU er iværksat et uddannelserettet projekt for unge mødre i Ungehuset, hvor størstedelen af det uddannelsesrettede arbejde med piger foregår.

Projektet hedder ”Drøm til virkelighed” (DTV) og er udarbejdet sideløbende med udviklingen af projekt UGU. Projektet DTV bygger på stort set de samme hensigter, som UGU, nemlig at forbedre de unges chancer for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektdeltagere fra DTV er derfor inddraget i nærværende analyse for at skabe en mere ligelig fordeling på køn.

Anden del af undersøgelsesområdet ”at afdække den hidtidige vejledning og behandling af unge med ringe muligheder for at gennemføre en uddannelse”, har vist sig at være yderst vanskeligt at afdække på baggrund af interviews med de unge. Det viser sig nemlig, at de unge ikke har nogen erindring om, at de tidligere har fået vejledning af UU-vejledere. Dette er dog i sig selv er en vigtig information, som vil blive diskuteret afslutningsvis i perspektiveringen.

4 Særligt de to arbejdspapirerne ”Det er sgu’ ikke lige mig” og ”Hvor gik det galt?” begge udgivet på AKF i 2003

Hensigten med nærværkende analyse er altså at redegøre for sammensætningen af ungegrupperne i UGU og DTV samt at beskrive problemstillinger, som disse unge møder i deres gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Forhåbningen er, at den vidensopsamling, som rapporten leverer, kan være med til at skabe diskussioner, der kan føre til anvisninger om, hvordan man i praksis bedst muligt hjælper disse unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I denne sammenhæng skal det dog nævnes, at der sideløbende med denne rapport er udarbejdet slutevalueringer for begge projekter, hvor arbejdet udført i projekterne vurderes og dokumenteres.

5. Den analytiske ramme

Præsentation af Ulla Højmark Jensens fire ungetyper

Som nævnt tager analysens undersøgelsesområde afsæt i Ulla Højmark Jensens forskning om unge uden en ungdomsuddannelse. Derfor finder vi det relevant her, kort at gennemgå dele af hendes teori og forskningsresultater⁵.

Jensens formål er at undersøge, om der er tale om flere forskellige typer af unge blandt unge uden en ungdomsuddannelse samt hvilke forudsætninger, der skal være til stede, for at de forskellige typer af unge kan gennemføre en uddannelse (Jensen 2003a: 23). På baggrund af interviews foretaget med 49 unge, som ikke er i gang med en uddannelse, analyserer hun sig frem til fire forskellige profiler af unge: ”De vedholdende”, ”De flakkende”, ”De opgivende” og

”De praktiske”. Jensen betoner, at typerne er fiktive størrelse, som er konstrueret på baggrund af empirisk materiale og derfor ikke kan føres tilbage til en enkelt interviewperson (Jensen 2003:

26).

De fire forskellige typer har følgende karakteristika⁶:

”De opgivende”

De opgivende har ofte dårlige erfaringer fra grundskolen og har haft svært ved at følge fagligt med i flere fag. Typisk har de få eller ingen venner og er oftest blevet mobbet i grundskolen. De kommer typisk fra en brudt familie og har generelt haft en meget ustabil opvækst. Forældrene til disse unge har typisk selv klaret sig dårligt i grundskolen og har ingen eller en kort praktisk uddannelse (Jensen og Jensen 2003: 14).

”De praktiske”

De praktiske har typisk haft en del venner og været glad for det sociale aspekt ved grundskolen.

De har ofte taget 9. eller 10. klasse på efterskolen, hvor fra de særligt har mange positive sociale erfaringer. Typisk har de klaret sig fagligt dårligt i grundskolen, men har som regel haft gode

5 Gennemgangen er primært baseret på artiklerne ”»Det er sgu ikke lige mig« - Interview med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse” og ”Hvor gik det galt?” Sidst nævnte er udarbejdet i samarbejde med Torben Pilegaard Jensen.

6 For en uddybelse af disse fire typer se de to tidligere nævnt arbejdspapir.

erfaringer med de mere praktiske fag. Disse unge kommer typisk fra et hjem, hvor forældrene er ufaglærte eller har en kort praktisk uddannelse. De har som regel haft en stabil opvækst, hvor forældrene har været der for dem, hvis de har behov for det, men uden dog at stille krav til dem (Jensen og Jensen 2003: 14).

”De vedholdende”

De vedholdende har typisk haft det svært i grundskolen, hvor de er blevet mobbet og haft få eller ingen venner. De har dog typisk relativt positive erfaringer fra det faglige og boglige indhold af grundskoleforløbet og er ofte blevet bakket op af en eller to lærere i løbet af grundskolen. Disse unge er ofte piger, som er karakteriseret ved at være ”den stille pige” og som typisk kommer fra en brudt familie og har generelt haft en meget ustabil opvækst med omsorgssvigt og en del skoleskift. De er vedholdende i uddannelsessystemet, bl.a. fordi det er her de primært har haft succesoplevelser, men de har svært ved at klare sig, bl.a. fordi de kæmper mod mindreværdsfølelser og manglende venner. Forældrene til disse unge har typisk selv klaret sig dårligt i grundskolen og har ingen eller en kort praktisk uddannelse (Jensen og Jensen 2003: 14).

”De flakkende”

De flakkende har typisk klaret sig godt i skolen både fagligt og socialt og kommer typisk fra forholdsvise stabile hjem, hvor forældrene har kortere fagligt orienterede uddannelser. De flakkende er særligt optaget af de kreative fag og flakker derfor rundt i udkanten af uddannelsessystemet, men de har faglige og sociale ressourcer til at indgå i det eksisterende uddannelsessystem, men mangler lige at få styr på nogle personlige ting (Jensen og Jensen 2003:

14).

Teorien bag de fire ungeprofiler

Thomas Ziehe og Pierre Bourdieu er de to teoretiker, som Jensen benytter i sin analyse. Her er det særligt sociologen Pierre Bourdieu, der er vedkommende, idet han er en af de nyere forskere, som har studeret den sociale baggrunds betydning for ulighed – fx ulighed i forbindelse med uddannelse. Som Jensen fremhæver det, er det væsentlige ved Bourdieu i denne sammenhæng hans tese om, ”at man ved at se på de enkelte kapitalformer og deres relative autonomi, vil kunne forstå mekanismen bag den sociale arv” (Jensen 2003: 20).

Men hvad er kapitalformer, og hvad dækker Bourdieus kapitalbegreber over? Kapitalbegreberne er et forsøg på at begrebsliggøre eller kortlægge ressourcer, egenskaber og værdier, som aktører eller personer over tid gør sig i besiddelse af, og som de løbende drager nytte af i praksis i det sociale liv.

Bourdieu arbejder med tre kapitalformer – den kulturelle kapital, den økonomiske kapital og den sociale kapital. Jensen foretager følgende nedkog og afgrænsning af kapitalformerne: Den kulturelle kapital omfatter bl.a. sprog, uddannelse og finkultur, den sociale kapital bl.a. omfatter normer, værdier og sociale netværk, mens den økonomiske kapital særligt omfatter den økonomiske situation.

Den kulturelle kapital og sociale kapital er her væsentligst, eftersom vi på samme vis som Jensen vælger, at se på den økonomiske og den kulturelle kapital under ét (Jensen 2003: 24).

Årsagen hertil er for det første et etiske aspekter i interviewsituationen, idet det er vanskeligt at udspørge unge om deres forældres økonomiske situation (Jensen 2003: 21). For det andet er det gældende for alle interviewede unge, at de er eller lige har været på kontanthjælp⁷. De, der ikke længere er på kontanthjælp, er som oftest i lære eller på SU, hvilket betyder, at alle interviewede stort set har samme indtægtsgrundlag⁸. Der vil derfor ikke være den stor forskel på interviewedes økonomiske kapital.

Dette betyder dog ikke, at interviewene ikke indeholder informationer om de interviewede og deres forældres økonomiske kapital. Som i Jensens interviews, så indeholder vores interviews ligeledes en del ’skjulte’ informationer om forældrenes økonomiske kapital. For eksempel i de unges beskrivelser af deres forældres arbejde og uddannelsesniveau (Jensen 2003a: 21). Heraf fremgår det, at langt størstedelen af informanternes forældre enten har været eller er på overførelsesindkomst, mens de, der er i arbejde, oftest er ansatte som ufaglærte. Med andre ord har langt de fleste af de interviewede unge og deres familie en lav økonomisk kapital.

6. Fra Jensens fire unge-profiler til fire nye unge-profiler

Som nævnt viste det sig tidligt i analysearbejdet, at Jensens fire ungetyper ikke var ikke var nuancerede nok til at kunne beskrive vores ungegruppe. For eksempel passede karakteristikkerne for ungetypen ”de opgivende” på langt størstedelen af projektdeltagerne i UGU, mens ingen af karakteristikkerne for ”de flakkende” var beskrivende. Årsagen hertil er der flere forklaringer på.

For det første har det betydning, at langt størstedelen af projektdeltagerne i UGU og DTV er visiteret via socialrådgivere, virksomhedskonsulenter og UU-vejledere, som er tilknyttet Ungehuset. Ungehuset er som nævnt Brøndby Kommunes tilbud til unge ledige mellem 18 og 25 år, som har særligt behov for støtte i forbindelse med uddannelse, arbejde og/eller personlige og sociale problemer. Proceduren er normalt, at de unge først visiteres fra kommunens beskæftigelsesafsnit til Ungehuset efter tre måneder, hvor det på ordinær vis er forsøgt uden held, at få de unge i arbejde. Dette betyder, at de fleste unge i projekterne har været uden for arbejds- eller uddannelsessystemet i mindst tre måneder inden de indskrives i projekterne. I modsætning hertil, har alle fra Jensens interviewgruppe inden for den seneste tid havde haft kontakt til uddannelsessystemet.

For det andet viser konklusionerne i Profilbeskrivelsen ”Portræt af unge i Ungehuset, Brøndby Kommunes arbejdsmarkedssektors ungeafsnit” at 80 % af de unge, der har en socialrådgiver i Ungehuset, har haft en ustabil opvækst. Samt at unge, som har en socialrådgiver i Ungehuset, oftest har en eller flere barrierer af enten faglig eller social karakter, som vanskeliggør deres

7 Dette skyldes, at projektdeltagerne som regel visiteres til projekterne via deres socialrådgiver.

8 Unge enlige forsørgere – oftest enlige mødre fra projekt ”Drøm til virkelighed” - er den eneste gruppe, som har et lidt højere indtægtsgrundlag. Til gengæld har disse mødre også væsentlig flere fasteudgifter, hvilket udligner forskellen.

uddannelsesforløb. Med andre ord, så viser resultaterne fra det tidligere analysearbejde, at interviewgruppen i vores datamateriale adskiller sig fra Jensens interviewgruppe, fordi de generelt har en lavere grad af såvel social, kulturel og økonomisk kapital.

Flere af karakteristikkerne på tværs af Jensens unge-profiler er dog yderst anvendelige som analyseramme suppleret med andre og nye karakteristikker. Dette betyder, at vi i denne undersøgelse har brugt samme analysemetode og stort set samme operationalisering⁹ af kapitalbegreberne som Ulla Højmark Jensen. På baggrund af analysen af vores datamateriale har vi konstrueret fire nye unge-profiler, som netop kan beskrive ungegruppen i projekterne. Disse profiler vil blive beskrevet mere indgående i afsnit 8. Først vil vi i næste afsnit se på tværs af ungegruppe og præsentere generelle træk ved målgruppen af unge uden uddannelse, som har en lavere grad social, kulturel og økonomisk kapital.

7. Fællestræk ved de interviewede unge

I dette afsnit vil jeg tage afsæt i social arv-perspektivet og spørge: Hvilken sammenhæng er der mellem de interviewede unges opvækst og deres muligheder eller chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse? Dernæst vil jeg med udgangspunkt i de unges sparsomme informationer om vejledning undersøge, hvilken vejledning de hidtil har fået, hvis de har fået nogen form vejledning.

Ungegruppen set i et social arv-perspektiv

Opvækst

I interviewene fortæller de unge om forskellige elementer i deres barndoms- og teenageår, som i dag har betydning for deres uddannelsesforløb. I forhold til deres barndom beskriver stort set alle de interviewede om opvækstforhold, hvor de har oplevet, at forældrene af forskellige årsager i dagligdagen ikke har haft overskud til at være der for dem. Dette betyder konkret, at de unge fx ikke har fået megen hjælp med lektielæsning.

Der er mange forskellige beskrivelser af opvækstforhold i interviewene. Mange af de unge fortæller om gode og positive historier fra deres barndom. Nogle unge fortæller, at de har boet alene sammen med deres mor og søskende, og at moderen i dagligdagen havde mere end rigeligt at se til for bare at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Andre beskriver, at deres forældre har/har haft et misbrug eksempelvis af alkohol, piller eller euforiserende stoffer. Enkelte unge beskriver endda at vold og misbrug til tider har fyldt så meget i hjemmet, at de i perioder ikke har kunnet bo hjemme. Mens andre igen er opvokset i et hjem, hvor én eller begge forældre har været enten fysisk eller psykisk syge, hvilket også har påvirket de unges opvækstforhold.

9 Bilag 4, illustrere vores operationalisering af kapitalbegreberne.

For de fleste af de interviewede, synes der at være en sammenhæng, mellem en ustabil opvækst og vanskeligheder koblet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Manglende stabilitet og ro i barndomshjemmet kan fx betyde, at det har været yderst vanskeligt for den unge at koncentrere sig om at følge med i skolen. En del af de unge laver selv denne kobling og fortæller, at de tror, det bl.a. er derfor, at de fagligt kom bagud i skolen i forhold til deres klassekammerater. Et eksempel er Sannes historie, som er illustreret i tekstboks 1, nedenfor.

Sociale relationer

Analysematerialet indikerer, at der i visse tilfælde også synes at være en sammenhæng mellem at have en flakkende og ustadig opvækst og etablering af sociale relationer. Fortællingerne i interviewene afspejler, at en opvækst med fraværende forældrene og manglende stabilitet kan have stor indflydelse på de unges muligheder for at etablere sociale relationer i form af venner og kammeratskaber. For eksempel nævner unge i interviewene, at de har oplevet, det at flytte hjem eller skole flere gange har gjort det svært at opbygge eller fastholde kammeratskaber.

Andre nævner, at de ikke ville være bekendt at tage skolekammerater med hjem efter skoletid, grundet forældrenes opførsel eller tilstedeværelse, hvorfor det var svært at finde legekammerater.

Forløbene i UGU afspejler, at der er en sammenhæng mellem etablering af sociale relationer og mulighederne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Casen i den efterfølgende tekstboks 2 illustrerer, hvorfor sociale relationer er så betydningsfulde for gennemførelsen af en uddannelse både når det kommer skole- og læreforløbet

Tekstboks 1

Sanne er i dag 18 år. Indtil hun var ti år gik hun på den lokale kommunale skole, men grundet problemer i hjemmet blev Sanne fjernet fra hjemmet og flyttet til et behandlingshjem, hvor hun boede i 4 år, indtil hun var 14 år. Til behandlingshjemmet var der tilknyttet undervisning, men ifølge Sanne, koncentrerede de sig ikke om selve skoleundervisningen, fordi de var mere interesseret i at finde ud af, hvad der var galt med hende, eller som Sanne selv fortæller det: ”de ønskede at få et menneske ud af mig”. Sanne fortæller, at hun i forvejen havde meget svært ved at følge med i skolen, fordi hun er ordblind. Men hun synes, at det blev meget sværere at følge med i løbet af årene. ”Sikkert”, som hun siger, ”fordi jeg ikke fik meget undervisning i alderen 10-14 år.”

Casen med Mads illustrerer, hvor vigtigt det er, at de unge føler sig trygge og godt tilpas blandt de andre medarbejdere, når de for eksempel er i lære. Som Mads beskriver det, er det motiverende i dagligdagen at være sammen med mennesker, man godt kan lide. Men det er også betydningsfuldt, at de unge har nogle personer, som de er trygge ved, og som de fx kan spørge til råds, når der er noget, som de bliver i tvivl om, fordi de netop ikke altid har nogle de kan henvende sig til i deres eget netværk.

Casen understreger altså, at det er vigtigt for denne målgruppe, at deres dagligdag i uddannelsesforløbene er bundet op på gode og opbyggelige sociale relationer. Både når det gælder kammerater på skolen eller kollegaer i forbindelse med et læreforløb. Inden for de sociale relationer er det nemlig muligt for de unge at skabe og udvikle en både faglig og social selvtillid, som de måske ikke tidligere har haft.

Vigtigheden af de sociale relationer er også årsagen til, at der i projekterne¹⁰ arbejdes med såkaldte netværksmøder, der netop har til hensigt at etablere eller styrke allerede eksisterende netværk hos de unge. Således er tanken altså, at det ikke kun er de unge, men også deres faglige såvel som private netværk og omgivelser, der skal være indstillet på og engageret i at gøre en ekstra indsats for, at de unge kan gennemføre hans/hendes ungdomsuddannelse.

10 Netværksmodellen som arbejdsmetode er blevet afprøvet i både projekt UGU og DTV, således metoden kunne blive implementeret i det daglige arbejde i Ungehuset.

Tekstboks 2

Mads havde fået en lærekontrakt med et firma, hvor han var rigtig glad for at være – ”jeg har nu fået noget at stå op til om morgenen”, fortæller Mads i et interview. Efter at have været der næsten i et år, får han at vide, at han skal flyttes til en anden afdeling af firmaet, fordi den afdeling han er i skal nedlægges. I den nye afdeling er de ikke så mange af de andre medarbejdere, som han kommer godt så ud af det med, og han begynder at blive mere usikker på, om han gør sit arbejde godt nok. Efter halvanden måned på det nye sted begynder Mads at sygemelde sig jævnligt og får i det hele tage meget fravær. Til sidste har Mads besluttet, at han vil opsige sin lærekontrakt, fordi han ikke længere synes, det er noget for ham. Men heldigvis kontakter han projektlederen i UGU, som sammen med kontaktpersonerne i virksomheden og på skolen finder en løsning, således han stopper på praktikstedet og i stedet starter på skolepraktik, således han ikke stopper selve uddannelsesforløbet.

Faglighed

Som tidligere beskrevet kommer mange af de interviewede unge fra hjem, hvor forældrene som oftest er ufaglærte eller har en kort praktisk uddannelse. I en del tilfælde har begge eller en af forældrene endvidere været uden for arbejdsmarkedet i det mest af deres liv. Dette betyder at mange af de interviewedes forældre ikke fungerer som rollemodeller for deres børn, når det gælder uddannelse. I flere af interviewene fortæller de unge, når de bliver spurgt, at der i deres barndomshjem ikke har været særlig meget interesse for skolearbejde og uddannelse. Langt de fleste af de interviewede unge er altså ikke blevet opmuntret eller inspireret til at tage en ungdomsuddannelse gennem deres opvækst. Analysen af interviewene viser, at forhold som disse kan have betydning for de unges chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Flere af de interviewede unge fortæller også, at de har meget få faglige succesoplevelser i skolen samt, at de tidligt mistede interessen for at gå i skole og blive dygtigere. Nogle fravalgte skolen i bogstaveligste forstand, idet de havde så meget fravær, at de blev smidt ud. Eller som en af de unge selv fortæller det: ”det var ikke sådan, at jeg blev smidt ud, men jeg skrev mig sig selv ud, fordi jeg ikke var glad for det”. De unge, som ikke har taget de sidste år af folkeskolen fortæller alle, at de nu har meget svært ved at følge med i det faglige på deres ungdomsuddannelse.

Således synes også grundskolen og den måde som undervisningen for disse unge er blevet tilrettelagt på, at have en indflydelse på de unges chancer for i dag at tage en ungdomsuddannelse.

At de unges grundskoleforløb og den manglende opbakning fra lærer og/eller forældre i grundskolen, har betydning for deres nuværende position i uddannelsessystemet, peger flere af de unge selv på interviewene. Således kommenterer de unge nemlig, at de i dag er kede af, at de ikke var mere flittige i folkeskolen, eller at der ikke var nogen – forældre eller lærere - som insisterede på, at de skulle blive ved med at kæmpe for at lære og blive dygtigere. Disse unge mener, at hvis de havde fået mere hjælp og opbakning i grundskolen, så havde de i dag haft nemmere ved at læse og skrive. Det bunder bl.a. i, at en del af disse unge faktisk har oplevet, at de sagtens, via lidt slid og masser af anerkendelse og støtte, kan klare sig i uddannelsessystemet, selvom de fx er ord- eller talblinde.

Når de faglige udfordringer bliver for uoverskuelige eller motivation og interesse for at uddanne sig bliver forsvindende lille vælger flere af de unge at stoppe deres uddannelsesforløb. En del af de unge, som har stoppet deres uddannelse, fortæller, at de ikke kan leve af deres SU. De tiltrækkes derfor af de penge, som de kan tjene ved et ufaglært arbejde. Valg af ordinært arbejde er en af de hyppigste forklaringer på, hvorfor de unge stopper eller ønsker at stoppe et uddannelsesforløb. Dette kan som nævnt skyldes, at de faglige udfordringer kan virke for uoverkommelige, men der er også eksempler på, at forældrenes indflydelse kan spille en rolle.

For eksempel fortæller to af de interviewede drenge, at deres fædre, som begge har et ufaglærte arbejde, ikke har megen forståelse for, at de skal have en uddannelse og da slet ikke, når de har faglige vanskeligheder ved at gennemføre ungdomsuddannelse¹¹. Den ene beskriver det således

”han [faderen] synes da bare, jeg skal ud og arbejde og tjene nogle penge”. Dette er en udtalelse, som den unge i perioder er meget enig i.

11 Begge drenge er ordblinde og har haft svært ved at følge med i folkeskolen

I meget få tilfælde er forældrene dissideret ligeglade med deres børn. Forældrene er stort set altid kun interesseret i, at deres børn klarer sig godt, men det betyder i deres øjne nødvendigvis ikke, at de skal have en uddannelse. Dette bliver særligt tydeligt på netværksmøderne, hvor forældre også er deltagere. Selvom forældrene vil deres børn det bedste kan de tit kan have svært ved fx at hjælpe dem fagligt i forbindelse med uddannelsen eller med at navigere i uddannelsessystemet. Og det er her et projekt som UGU kan træde og hjælpe såvel barn og forældrene.

Winnies case, som er beskrevet i tekstboks 3, illustrerer, hvorledes faglighed og lysten til at uddanne sig ofte er forbundet til andre aspekter som eksempelvis sociale relationer.

Casen med Winnie understreger, hvad mange andre forskere, ungdomsvejledere, lærere og unge selv tidligere har beskrevet. Nemlig at de sociale relationer til kammerater på undervisningsstederne har stor betydning for de enkelte studerende. Ikke mindst når det faglige indhold bliver svært og måske lidt kedeligt, så er det vigtigt at have nogle at dele det hele med, nogle som har det lige som én selv, og som man kan tale med det om.

De unges erfaringer med uddannelsesvejledning

Som tidligere nævnt er de unges informationer om vejledning i grundskolen yderst sparsomme, og de fleste siger, at de aldrig har modtaget vejledning i grundskolen. Enkelte kan huske, at de har talt med deres skolevejleder i forbindelse med et praktikophold i løbet af grundskolen. Ingen af de interviewede har eller kan huske, at de har lavet en såkaldt uddannelsesbog, som ellers har været et lovkrav siden 2000 til alle elever fra 6. - 10. klasse. Formålet med uddannelsesbogen er,

Tekstboks 3

Da Winnie var i gang med første skoleforløb på catering uddannelsen slog skolen tre af klasserne sammen til to nye klasser, fordi der var en del som var stoppet. For Winnie betød det, at hun kom i en helt ny klasse, hvor hun ingen kendte fra grunduddannelsen. Hun fortæller, at hun få uger efter, hun var startet i den nye klasse, begyndte at miste lysten til at gå i skole, fordi hun ikke længere havde nogle at snakke med i pauserne. Hun fik hurtigt for meget fravær og begyndte at komme bagud med det faglige. Til sidst stoppede hun selve uddannelsesforløbet og forklarer det bagefter med, at hun mistede interessen til uddannelsen, da hun ikke længere havde noget at dele det med.

at de unge selv kan beskrive overvejelser om deres egne mål og holdninger til nuværende skolegang og det videre uddannelsesforløb. Endvidere er tanken med uddannelsesbogen, at det er en bog, som de unge selv skal opbevare og tage med sig i deres rejse gennem uddannelsessystemet. Bogen har dermed til hensigt at indeholde erfaringer og viden, som den unge selv, lærere, vejledere, kontaktpersoner m.fl. løbende erfarer om den unge, og som han/hun vil kunne få glæde af senere hen i uddannelsesforløbet¹².

På baggrund af interviewene er det altså yderst svært, ja nærmest umuligt at afdække de unges hidtidige vejledning, fordi de unge ikke har nogen erindring om at have modtage vejledning.

Herudfra kan man ikke konkludere, at de aldrig har modtaget vejledning, da der er en sandsynlighed for, at de unge har glemt det. Til gengæld kan man konstatere, at hvis de har fået vejledning har det ikke været en særlig givtig vejledning, som de har taget med sig videre i deres uddannelsesforløb. Efter at have fulgt flere forskellige unge i deres uddannelsesforløb på tæt hold i UGU, synes det dog at stå klart, at det er yderst centralt, at denne gruppe af unge modtager målrettet og kontinuerlig vejledning. Særligt hvis man ønsker at nå målsætningen om at 95 % af alle skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

Med udgangspunkt i de fire konstruerede ungetyper og på baggrund af den viden, som er opnået ved at følge projektdeltagernes forløb på tæt hold gennem to år, er det muligt at fremhæve tre overordnede punkter, som har vist sig at vær yderst effektive i projektarbejdet i UGU, og som jeg derfor kort vil præsentere nedenfor¹³. Disse tre elementer kan altså læses som råd og anbefalinger i vejledningssituationer med unge, der svarer til de fire tidligere ungetyper.

Tæt og kontinuerlig opfølgning

Karakteristisk for projektdeltagerne i UGU er, at de stort set alle har flere afbrudte forløb bag sig inden de indskrives, og at flere af dem afbryder deres uddannelsesforløb helt eller delvist, mens de er indskrevet i UGU. Erfaringerne fra arbejdet i projektet er, at det er yderst vanskeligt at forudsigelig præcis, hvornår én ung i forløbet vælger at stoppe, eller hvad der præcis gør udslaget. For en del unge synes risikoen for at afbryde et uddannelsesforløb, at være størst i overgangsfasen mellem de forskellige elementer i uddannelsesforløbet. Fx i overgangen mellem skole og praktik. I disse perioder har projektet haft succes med tæt og kontinuerlig opfølgning og kontakt mellem den unge og fx en projektmedarbejder eller en mentor. Men for andre unge kan uddannelsesafbrud og frafald komme pludseligt og uventet, hvorfor den tætte og kontinuerlige opfølgning er særlig vigtig, således de rette personer fra enten det professionelle eller private netværk hurtigt kan slå til, når det virkelig brænder på.

Unges behov for brug af en UU-vejledere er generelt størst i forbindelse med valg af studie, valg af konkrete fag, ansøgning om dispensation eller fx ved evt. studieskift. For målgruppen af marginaliserede unge uden uddannelse, er vejledning derimod et tilbud, som disse unge i større grad har brug for og gerne løbende under store dele af uddannelsesforløbet. Som tidligere nævnt hænger dette bl.a. sammen med, at de ofte har brug for mere faglige støtte og evt. forskellige

12 For yderligere oplysninger om Uddannelsesbogen, se ”GVU – en vejledning til uddannelsesbogen”, undervisningsministeriet, april 2006

13 Det skal her nævnes at det empiriske og analytiske arbejdet bag denne rapport særligt har haft social arv som omdrejningspunkt. Derfor bygger disse elementer kun på sporadiske tanker og kunne sagtens analyseres nærmere med særlig udgangspunkt i vejledning af den ungegruppe.

hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen, hvor UU-vejlederne kan være behjælpelige.

Endvidere har det betydning at de unge af forskellige årsager ikke har et netværk, som de kan spørge til råds, hvis de for eksempel er usikre på, hvad for nogle valg, de skal tage i løbet af uddannelsesforløbet.

Tilgængelighed og fleksibilitet

Forløbene i UGU har vist, at det er godt, men ikke altid nok at projektmedarbejderne laver kontinuerligt opfølgende arbejde. Således er det også yderst vigtigt, at vejledningen er tilgængelig og fleksibel. Erfaringerne fra projektet viser, at det langt fra er altid, at de unge selv opsøger vejledning, når det er nødvendigt – fx hvis en ung overvejer at skifte uddannelse. Derfor skal vejledningen være tilgængelig i den forstand, at de unge ikke nødvendigvis selv skal opsøge den, men at der af til bliver taget kontakt til dem eller at kommunikationen på tværs af den unges netværk betyder, at mester fx tager kontakt til UU-vejlederen, i de tilfælde, det er nødvendigt. Endvidere viser erfaringerne, at det er vigtigt, at vejledningen er fleksibel, fordi de unge tit først kommer med deres problemer, når de er så fremskredne, at det er nødvendigt med en løsning her og nu, hvorfor der skal være mulighed for at handle i akutte situationer.

Kontakt og koordinering

I projekt UGU har man arbejdet aktivt med at inddrage de unges private netværk i deres

uddannelsesforløb, via såkaldte netværksmøder. Erfaringerne har vist, at der også er behov for at arbejde aktivt og bevist med det professionelle netværk, som den unge er en del af under

uddannelsesforløbet. Det er vigtigt, at der er personer – ud over den unge – som er bindeledet mellem de forskellige fagpersoner, således det professionelle netværk hurtigt i fællesskab kan skride til handling, hvis der opstår problemer under den unges uddannelse. Projektarbejdet i UGU har vist, at det er projektmedarbejderne, der med stor succes har udfyldt den

koordinerende rolle. Det er dem, som har ringet rundt for at få at kontakte og informere de forskellige personer og evt. forhandlet sig frem til en løsning på den unges vegne. En løsning, som alle parter er blevet tilfredse med. Dette koordinerende element synes at være en central del i den særlige vejledning, som disse unge har krav på at få. Derfor er det vigtigt, at der nogle i det professionelle netværk, som påtager sig ansvaret for at stå for koordineringen af indsatsen omkring unge med særlige vejledningsbehov. Dette kunne fx være en UU-vejleder som er specialiseret i vejledningen af denne målgruppe og som har krav til at vejlede gruppen, men det kunne også være en medarbejder i fx Ungehuset, der fx fra det tidligere socialrådgiverarbejde har skabt en god relation til den pågældende unge, som indgår et tæt samarbejde med UU.

Med udgangspunkt i et social arv-perspektiv er de fællesstræk, som går på tværs af målgruppen blevet præsenteret i dette afsnit. Yderligere er de positive erfaringer med UU-vejledning af denne målgruppe, som er opnået i UGU og DTV blevet fremstillet. I næste og sidste afsnit, vil de fire tidligere omtalte ungeprofiler blive præsenteret, således som de er konstrueret på baggrund af analysearbejdet.

8. Profiler af marginaliserede unge uden uddannelse i Ungehuset

Helt overordnet set viser analysen af datamaterialet, at 87 % af de interviewede unge har lav grad af både social- og kulturel kapital, mens 13 % har en højere grad af både social- og kulturel kapital. At 87 % af de interviewede unge har en lav grad af både social- og kulturelkapital er udtryk for, at der er en del fællestræk og karakteristika blandt de interviewede, når det kommer til familieforhold, opvækst og grundskoleforløb, som netop er parametre, der beskriver den social- og kulturelle kapital.

Umiddelbart synes tallene altså at give et billede af en meget homogen gruppe. Et andet billede fremkom dog, når de enkelte projektdeltageres forløb studeres over tid, samt når disse forskellige forløb sammenholdes.¹⁴. Konklusionen bliver da, at selvom de unge har mange fællestræk, så adskiller deres forløb under uddannelsen sig meget fra hinanden.

For at kunne beskrive de forskellige forløb, har vi konstrueret fire ny unge-profiler, som både illustrerer de mest karakteristiske træk ved de unges forløb og fremhæver typiske vanskeligheder, de unge har i forbindelse med gennemførelse af en ungdomsuddannelse¹⁵. Det er karakteristisk for stort set alle de fire unge-profiler, at det er sammenfaldet mellem forskellige faglige og sociale problemer, der har betydning for, at disse unge stilles overfor større udfordringer end andre unge i deres vej mod en uddannelse. Set ud fra et uddannelsesperspektiv er dette relevante informationer, da det stiller nye og måske større krav til både uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelser og erhvervslivet.

Unge-profilerne, som vil blive gennemgået nedenfor, er idealtypiske narrativer. Dvs. at det er de mest gennemgående karakteristika ved de 23 interviewede, som er blevet sammensat til fire konstruerede profiler. Det er altså ikke muligt at foretage en direkte projicering fra én af de fire unge-profiler til én af de interviewede personer. Ligesom Jensens fire unge-profiler er disse unge-profiler altså fiktive.

Præsentation af Ungehusets fire unge-profiler

I dette afsnit vil de fire unge-profiler, som er konstrueret i denne undersøgelse, blive præsenteret. De fire unge-profiler har fået tildelt følgende benævnelser: ”De selvkørende”, ”De ihærdige”, ”Modstandsidentiteten” og ”De arbejdsidentitetsløse”. Bilag 5 og 6 illustrerer to forskellige forløb i UGU, som har en del af karakteristikkerne fra alle de fire unge-profiler.

14 Det har været muligt at følge størstedelen af de 23 unge i over et år. Ca. 7 unge har det været muligt at følge i over to år, der de har været indskrevet i hele projektperioden.

15 Her vil kun resultatet af analysen blive fremført. For nærmere indblik i selve analysearbejdet se evt. bilag 2, 3 og 4. Eller det metodiske og teoretiske afsnit, der er placeret sidst i rapporten.

”De selvkørende”

”De selvkørende” ¹⁶ er oftest piger, som er blevet mødre i en tidlig alder, og som har været på kontanthjælp i forbindelse med graviditet og barsel. Men det kan også være unge, som har haft en længere sygdomsperiode, hvorfor han/hun har været på kontanthjælp gennem en længere periode.

Karakteristisk for ”de selvkørende” er derfor, at de gennem en længere periode har været væk fra arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, hvilket bl.a. betyder, at de har behov for at få opbygget deres faglige og personlige selvtillid. I det konkrete arbejde med disse unge, viser det sig ofte, at de ’bare’ skal have smag for uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet igen.

Gennembruddet kan fx være et succesfuldt praktikophold i en virksomhed, hvor de langsomt får genopbygget deres faglige og personlige selvtillid eller opnår succesoplevelser på arbejdsmarkedet. Endvidere har det vist sig, at det ofte er i forbindelse med virksomhedspraktikkerne, de unge etablerer relationer og netværk, som de benytter sig af i deres videre uddannelsesforløb. Dette resulterer som oftest i, at de inden for kort tid så og sige bliver selvkørende og kun behøver lidt hjælp og støtte undervejs i resten af deres uddannelsesforløb.

”De selvkørende” har typisk en rimelig eller høj grad af både social og kulturel kapital. Ofte har de nogle eller mange venner. Fagligt set, har ”de selvkørende” oftest gode oplevelser fra grundskolen og har færdiggjort folkeskolen med en afgangseksamen. Deres chancer for at gennemføre en uddannelse er derfor gode. Til gengæld er deres netværk i forbindelse med udannelse og/eller arbejde dog sjældent særligt stort. Det er derfor centralt for denne ungetype, at de kan få hjælp til at opbygge et netværk samt ikke mindst, at de ved, at der er én person, som de kan komme til, hvis de får behov for konkret hjælp eller moralsk opbakning i forbindelse med uddannelsesforløbet.

Karakteristisk for ”de selvkørende” er yderligere, at de typisk har haft en relativ stabil opvækst.

Ofte er forældrene skilt, men dette er ikke ensbetydende, at det har skabt kaos eller problematiske forandringer i hans/hendes liv. Som regel har ”de selvkørende” en arbejdsidentitet med i bagagen hjemmefra og er yderst motiveret og opsat på at gennemføre en uddannelse. Forældre til ”de selvkørende” har typisk en praktisk eller kort videregående uddannelse.

I det uddannelsesrettede arbejde med ”de selvkørende” er det vigtigt, at fokusere arbejde på intensive og individuelle tilrettelagte afklarende forløb inden de unge påbegynder en uddannelse. Forløbene kan både være afklarende i forhold til faglighed, valg af erhverv og individuelle behov eller en kombination af disse. Når ”de selvkørende” er blevet afklaret i forhold til valg af uddannelse og påbegynder en uddannelse, bliver den løbende UU- gennemførelsesvejledning vigtig, eftersom denne ungetype vil have behov for råd og vejledning undervejs i uddannelsesforløbet.

16 Ungetyperne står i citationstegn for at markere, at der er tale om analytiske konstruktioner, og at de altså ikke kan appliceres på enkelte konkrete unge fra projekterne af.

”De ihærdige”

”De ihærdige” har fagligt set ofte haft det meget svært i grundskolen. De har som regel gået i specialklasser det meste af deres skolegang og har typisk ikke afsluttet folkeskolen med en afgangseksamen – nogle har måske forladt folkeskolen tidligere end 9. klasse. Det er altså karakteristisk for denne unge-profil, at de har en meget lav kulturel kapital. For nogle unge medfører det endvidere, at de har svært ved at fungere i sociale sammenhænge – fx hvis de har dårlig selvværd grundet faglige vanskeligheder eller hvis de er blevet mobbet meget.

Kombinationen af deres manglende sociale og faglige kompetencer betyder ofte, at de højst sandsynlig ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Karakteristisk for ”de ihærdige” er, at de i høj grad ønsker en uddannelse, og at de derfor i en lang periode er meget vedholdende og ihærdige. Deres ihærdighed er som regel en af årsagerne til, at de opnår enkelte succesoplevelser indenfor uddannelsessystemet. Fx at de består første grundforløb på Teknisk Skole, selvom de fagligt set ikke var dygtige nok til det. Desværre viser det sig nogle gange, at det i sidste ende er de dårlige oplevelser ved fx at dumpe den samme eksamen flere gange eller at få opsagt lærekontrakter på stribe, som kommer til at fylde mest, og som bevirker, at ”de ihærdige”, ofte enten opgives af det regulære uddannelsessystem eller selv fravælger uddannelse og i stedet forsørger at få et ordinært arbejde.

Disse unge kan både have en haft en stabil eller en meget ustabil opvækst. Det er dog karakteristisk for denne type, at deres forældre sjældent har kunnet hjælpe dem med skolearbejde i grundskolen eller vejledning i forbindelse med valg af uddannelse eller erhverv.

Enten fordi forældrene ikke har været til stede i de unges barndom og/eller ungdom. Eller fordi forældrene selv er ufaglærte eller uden uddannelse og måske selv har haft faglige vanskeligheder, hvorfor de har meget lidt indsigt i uddannelser og uddannelsessystemet. Disse unge har ofte få eller ingen venner. Typisk er de blevet mobbet i grundskolen, som regel med at de ikke kunne følge med i skolen. I forbindelse med specialklasseforløb har de tit opnået gode relationer til enkelte andre kammerater og ofte til lærerne.

Grundet den lave grad af kulturel kapital hos ”de ihærdige” kræves en meget langsigtet og intensiv indsats, såfremt disse unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Arbejdet med denne ungetype skal være individuelt og pædagogisk tilrettelagt, men med fokus på det praktiske frem for det teoretiske. En mesterlæreordning vil være velegnet til denne ungetype, særligt hvis det er i en virksomhed, der er indstillet på at arbejde hårdt for at forbedre den unges faglige og sociale kompetencer. Da ”de ihærdige” ofte vil have et stort professionelt netværk, er det vigtigt, at samarbejdet på tværs af dette netværk koordineres således det forløber gnidningsfrit, og således det ikke er den unge selv, som er bindeledet mellem de forskellige fagpersoner.

”De modstandsaktive”

Denne unge-profil er kendetegnet ved, at de unge har haft det svært fagligt set i grundskolen, fordi disse unge ofte er ord- eller talblinde, og fordi de ikke har fået den rette undervisning eller hjælp i grundskolen. Grundet faglige vanskeligheder har disse unge typisk kun dårlige oplevelser fra grundskolen. En del af har lavet ballade i skolen - gerne for at fjerne opmærksomheden fra deres manglende faglige kompetencer. Typisk har få af disse unge afsluttet folkeskolen, med en afgangseksamen.

Karakteristisk for ”de modstandsaktive” er, at de i løbet af deres teenageår har haft store sociale problemer. Nogle har haft misbrugsproblemer, som de måske stadig kæmper med. Andre har været eller er en del af fællesskaber, hvor kriminalitet og vold er en del af hverdagen. Disse unge kæmper altså både med store faglige udfordringer på deres ungdomsuddannelser samt forskellige former for personlige problemer. Det er derfor typisk for disse unge, at de i løbet af deres ungdomsuddannelse tager forskellige former for ekskurser og derfor flere gange er meget tæt på at afbryde uddannelsesforløbet. Gennemførelsestiden for disse unge er derfor noget længere en den normerede tid.

”De modstandsaktive” har en rimelig god social kapital, og er gode til at skabe relationer, hvorfor de ofte har en del eller nogle gode venner. Men mange af dem har et dårligt selvværd og har svært ved at stole på deres egne beslutninger, fordi de tidligere har oplevet, at de har begået fejl. De har derfor behov for personer og bæredygtige relationer, som de kan trække på gennem deres uddannelsesforløb. Nogle relationer opbygges fx til andre medarbejdere under virksomhedspraktikker og lærerforløb, men de fleste knytter en tæt relation til projektlederen eller socialrådgivere.

Karakteristisk for forældrene til disse unge er, at de ikke har sat mange krav til deres børn, og at de unge derfor tit oplever, at deres forældre ikke har været der for dem. Nogle af disse unge har desuden haft en meget ustabil opvækst evt. med misbrug eller vold i hjemmet. Enkle er endda blevet fjernet fra deres barndomshjem. Forældre til denne ungetype har typisk en praktisk uddannelse eller er ufaglærte, hvilket kan være en af flere årsager til, at uddannelsesorientering ikke har præget de unges opvækst. Disse unge har derfor sjældent et netværk, som kan de kan trække på i forbindelse med uddannelse, til gengæld kender de ofte en del, som har arbejde. Men

”de modstandsaktive” er ofte fyldt med energi og har gode socialkompetencer, hvorved de skaber mange relationer. Dette betyder, at de med den rette indstilling og hjælp godt kan gennemføre en ungdomsuddannelses.

I arbejdet med ”de modstandsaktives” er det vigtigt, at der jævnligt og konstant er en tæt kontakt til den unge, da deres uddannelsesforløb oftest indbefatter en del uforudsigeligheder. Da disse unge har en relativ høj grad af social kapital, kan kontakten undervejs i forløbet varetages af skiftende personer fx arbejdsgiver, socialmentor, kontaktpersoner på skolen m.fl.. Det uddannelsesrettede arbejde med denne ungetype skal ofte struktureres omkring et tværfagligt samarbejde, da disse unge tit har sociale problemer – fx misbrug, økonomiske problemer eller afsoning af straffedomme – som der parallelt med uddannelsesforløbet skal arbejdes med.

Derfor er det vigtigt at samarbejdet i det professionelle netværk koordineres, samt at det professionelle netværk er fleksibelt, således det hurtigt kan reagere i forbindelse med akutte problemer, der kan opstå i den unges liv.

”De arbejdsidentitetsløse”

”De arbejdsidentitetsløse” har som regel klaret sig fint i grundskolen og har typisk afsluttet folkeskolen med afgangseksamen. De har ligeledes en rimelig høj social kapital, som betyder, at de fungerer godt i sociale sammenhænge. Typisk har de dog ikke mange venner eller noget netværk, der kan hjælpe dem i hverdagen eller give dem råd og vejledning i forbindelse med uddannelse eller arbejde.

Karakteristisk for unge af unge-profilen ”de arbejdsidentitetsløse” er, at de ikke har nogen arbejdsidentitet, oftest fordi én eller begge forældre til disse unge har været uarbejdsdygtige og evt. på overførelsesindkomst det meste af den unges liv - fx på grund af misbrugsproblemer eller helbredsproblemer af enten fysisk eller psykisk karakter. Det betyder bl.a., at de har svært ved at vælge en ungdomsuddannelse, fordi de har svært ved at se, hvad de skal bruge en uddannelse til og identificere sig med det at have et arbejde at stå op til hver morgen. Disse unge oplever typisk ikke selv at have haft en ustabil opvækst, men er som regel ikke hjemmefra blevet opfordret til at tage en uddannelse.

Endvidere er det karakteristisk for ”de arbejdsidentitetsløse”, at når de påbegynder arbejde eller uddannelse, så har de svært ved at fastholde det i en længere periode. Enten giver de hurtigt op, fordi ”det ikke lige var dem” eller også opstår der løbende problematiske ting, enten af social eller privat karakter undervejs i deres uddannelsesforløb, som besværliggør og forlænger deres uddannelsesforløb. En del af disse unge har endvidere enten dårligt helbred, psykiske problemer eller et misbrug, som i perioder fylder meget mere i deres liv end det at få en uddannelse.

Arbejdet med ”de arbejdsidentitetsløse” skal være individuelt tilrettelagt, bestå af langsigtede afklaringsforløb og have fokus på at udvikle den unges personlige og ikke mindst faglige selvtillid. Arbejdet med disse unge skal i høj grad bestå i at motivere den unge til at tage en uddannelse og blive selvforsørgende på sigt. Derfor er det en god ide med lange afklaringsforløb i fx virksomhedspraktikker, hvor den unge får mulighed for at blive fortrolig med arbejdsmarkedet, inden de påbegynder en uddannelse, og hvor de har mulighed for at skabe netværk i forbindelse med arbejdet. Også når det gælder ”de arbejdsidentitetsløse” vil det oftest være nødvendigt at arbejde med sociale problemer sideløbende i uddannelsesforløbet, hvorfor det også for denne ungetype er helt centralt, at samarbejdet på tværs af det professionelle netværk koordineres.

Litteratur

Bourdiew, Pierre: What Makes a Social Class?On the Theoretical and Practical Existence of Groups. I Berkley Journal of Sociology, vol. 32 s. 1-17. 1987

Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krogstrup (2001) Tendenser i evaluering, Odense:

Odense Universitetsforlag.

Dahler-Larsen, Peter (2002) Evaluering kortlagt, Århus: Systime.

Ejrnæs, Morten: Social arv – et populært, men tvivlsomt begreb, Arbejdspapir 12, Forskningsprogrammet om social arv, Socialforskningsinstituttet, København, 1999 Hansen, Hanne Foss (2003) Evaluering i staten: Kontrol, læring eller forandring, Samfundslitteratur.

Hastrup, Kristen (red.): Ind i verden – En grundbog i antropologisk metode, Hans Reitzels Forlag, København, 2003

Jensen, Ulla Højmark: »Det er sgu’ ikke lige mig« – Interviewundersøgelse med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse, Arbejdspapir 5, Vidensopsamlingen om social arv, København, 2003a

Jensen, Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen: Hvor gik det galt?, Arbejdspapir 6, Vidensopsamlingen om social arv, København, 2003b

Johanson, Eva: The Myth of Social Heredity, Konferencepapir, Annual Meetings in Psychiatric Genetics 4-5 marts 1994

Krogstrup, Hanne Kathrine (2003) Evalueringsmodeller, Århus Systime.

Kvale, Steinar: Interview – en introdiktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, København, 1997

Nielsen, Erik og Lisbeth Madsen: Profilbeskrivelse af unge uden uddannelse i Brøndby Kommune, Brøndby Kommune, 2005

Madsen, Lisbeth: Portræt af unge i Ungehust, Brøndby Kommunes arbejdssektors ungeafsnit.

Brøndby Kommune, 2006

Ploug, Niels: Begreber og indfaldsvinkler i forskningsprogrammet om social arv, Arbejdspapir 1, Forskningsprogrammet om social arv, Socialforskningsinstituttet, København 1999

Ploug, Niels: Social arv. Sammenfatning 2005. Socialforskningsinstituttet, København 2005 Rasmussen, Anders Fogh: Kun det talte ord gælder. Venstres Landsmøde, Herning, 2004

Redington, Noa og Lars Olsen: Drop Fløjlshandskerne. I LO Ugebrevet A4, nr. 17, 2005

Taylor, Steven J. & Robert Bogdan. Working with data: data analysis in qualitative research, pp.

123-145 i Introduction to Qualitative Research Methods: The Search for Meanings, 2nd edition.

New York: John Wiley & Sons. 1984

Vinnerljung, Bo: ”Social arv” i Vardagsbegrepp i socialt arbete – ideologi, teori och praktik red. V. Denvall og T. Jacobsen, Nordstedets Juridik, Stockholm, 1998