• Ingen resultater fundet

Vejledning til implementering af modellen, Vejen til uddannelse og beskæftigelse

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Vejledning til implementering af modellen, Vejen til uddannelse og beskæftigelse"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Vejledning til implementering af modellen, Vejen til uddannelse og beskæftigelse

I det følgende gives en kort trin-for-trin vejledning til implementering af modellen. Dette erstatter ikke implementeringsguiden, som projektleder og ledelse også bør læse. Men det giver en hurtig indføring i de skridt I skal tage nu. Derudover understøtter trinene de principper i anvendelsen af Samarbejdsmo- dellen, Vejen til uddannelse og beskæftigelse, som er beskrevet i særskilt dokument, og som også er en del af denne vejledningspakke.

1) Der er udpeget en projektleder og personen har sat sig ind i rollen (se fx s. 15 og 17 i implemente- ringsguiden). Projektlederen udarbejder en implementeringsplan (se s. 20-21 i implementeringsguiden).

Projektlederen har 1 times hotline til Rambøll vedrørende modellen, herunder rollen som projektleder, hvis der er behov for sparring.

2) Der er udpeget en tværfaglig ledergruppe/styregruppe. Den tværfaglige ledergruppe består som minimum af den ansvarlige direktør eller afdelingsleder fra:

 Børne- og ungeforvaltningen

 Jobcentret

 UU

 Voksenforvaltningen

 Andre relevante områder, som har med målgruppen at gøre

Ledergruppen har sat sig ind i deres rolle: se fx s. 16 og 17 i implementeringsguiden. Ledergruppen har kommunikeret de mål de har for de unge og for forløbet: hvad skal de unge have ud af at være en del af samarbejdsmodellen og ungeprojektet? Hvad er målene for det tværfaglige samarbejde? Kender med- arbejderne disse mål?

Det er vigtigt, at den leder, som er nærmest de medarbejdere, der skal arbejde med modellen, har de fornødne ressourcer til, at medarbejderne kan arbejde med modellen. Det kan være en god ide at invite- re medarbejdernes nærmeste ledere med på ledergruppe-møderne for på den måde at sikre, at driften er i stand til at anvende modellen. Den nærmeste leder er at betragte som driftsleder, dvs. den leder, der er tættest på driften og borgerbetjeningen.

3) Udpeg en tværfaglig implementeringsgruppe, som består af medarbejdere og mellemledere (der leder driften) fra de afdelinger og områder, som har med målgruppen at gøre. Det skal gerne være nog- le medarbejdere, som kommer til at bruge modellen aktivt. Som minimum er følgende repræsenteret i gruppen:

 Børne- og ungeforvaltningen

 Jobcentret

 UU

(2)

 Voksenforvaltningen

 Repræsentant for bostøttemedarbejderne

 Repræsentant fra uddannelsesinstitution

 Andre relevante områder, som har med målgruppen at gøre.

Den tværfaglige implementeringsgruppe har sat sig ind i deres rolle (se fx s. 16 og 17 i implemente- ringsguiden). Dette kommunikerer projektlederen eventuelt direkte til gruppen på et opstartsmøde.

4) Udvælge de unge, der skal være en del af forløbet og modellen: unge mellem 17-25 år, der er hjem- løse og som har risiko for at blive hjemløse. Overvej nøje, hvad der kende-tegner disse og dermed hvem der er en del af målgruppen, og hvem der ikke er. Overvej ligeledes hvor mange, I udvælger og vær bevidst om udvælgelseskriterier: fx aldersspredning og variation i udfordringer. Det er en god ide at udvælge en vis antal unge, så I får anvendt modellen bredt i de afdelinger, der har med målgruppen at gøre.

Og udvælg de tilhørende myndighedssagsbehandlere, der skal være de unges myndighedskoordi- natorer. Vi anbefaler, at I minimum vælger 2 fra ungeområdet (dvs. familieafdeling eller tilsvarende af- deling, der har myndighedsansvar for de unge under 18 år) og ligeledes 2 fra voksenområdet (voksen- forvaltning, jobcenter, eller lignende, der har myndighedsansvar for målgruppen over 18 år). Dette for at modellen og redskaberne begynder at blive anvendt og forankret bredt. Disse personer har sat sig ind i rollen ved at læse metodehåndbogen. Disse personer vil få træning i mødeledelse på den anden kur- susdag d. 16. marts 2015. Det er en god ide, at myndighedskoordinatorerne danner et netværk og mø- des efter behov i forhold til at sparre med hinanden om rollen og de unge. Derudover indgår myndig- hedskoordinatorerne i den tværfaglige implementeringsgruppe (jf. punkt 3).

5) Myndighedskoordinatorerne har udpeget det tværfaglige team af fagpersoner, som skal arbejde med den unge. Dette er som minimum: myndighedskoordinator, den unge selv, bostøttemedarbejder, UU, Jobcenter samt repræsentanter for de øvrige kommunale og frivillige tilbud, som gruppen inklusiv den unge skønner relevante for koordineringen af den unges forløb.

Myndighedskoordinatoren har informeret personerne om, at de indgår i et team og hvad det indebærer, evt. via et kort opstartsmøde.

6) Herefter starter forløbet for de unge, som er beskrevet i metodehåndbogen. Husk dog, at der i dette projekt afholdes minimum 3 møder om året.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Projektejeren på direktørniveau besluttede fra starten sammen med ledergruppen, som bestod af ledere på tværs af de forvaltninger, der skal samarbejde, at samarbejdsmodellen

Hvis kommunen vurderer, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan de beslutte at indstille til børn og unge- udvalget, at barnet

• Der sker en positiv udvikling og de nye hand- lemuligheder i forhold til, at ændre på de vil- kår, der omgiver barnet/den unge, betyder at vedkommende igen kan navigere i eget

Indsatsen har været rettet mod selvforsørgelsesmålet (job/uddannelse) fra allerførste samtale med den unge, og målet har været omdrejningspunktet i den tværfaglige afklaring,

Når elever er afhængige af resultater fra et andet land for selv at kunne komme videre med deres eget projekt, bliver der opmærksomhed på hvad deres samarbejdspartnere arbejder med,

De ufaglærte voksne i undersøgelsen har gennem deres arbejdsliv manglet viden om muligheder for vejledning, og de fleste har heller ikke haft kendskab til muligheder for at tage

Mange borgere i socialt udsatte positioner søger ikke hjælp, når de bliver afpresset, truet eller udsat for vold, fordi de ofte ser det som deres egen skyld – at de har sat sig

Samarbejdet skaber direkte forbindelse fra skole til familieforvaltning og understøt- ter det tværsektorielle arbejde i Aalborg, hvor den tværfaglige samarbejdsmodel i forhold