Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Oppe under fyrretræerne
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
PRESSEN
M o d v æ g t t i l f r y g t e n i m e d i e r n e
D e p æ d a g o g i s k e b i b l i o t e k a r e r I r m a - d i r e k t ø r g i v e r b i b l i o t e k e t k a r a k t e r
6
2 0 0 6
29 .m ar ts 200 6
Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.
BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk
Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:
Karen Buus,
Varde Bibliotek og Agerbæk Bibliotek Tlf. A: 75 19 65 77, P: 75 54 02 27 E-mail: karenbuus@vardebib.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk
Sine Lindegaard Fogh-Nielsen, Danmarks Biblioteksskole Tlf. A: 32 58 60 66, P: 29 86 27 17
E-mail:sfn@db.dk
Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk
Finn Petersen, Nørrebro Bibliotek Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk
Jette Rasmussen, Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner
E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 Karsten Thomsen, Gentofte Bibliotekerne Tlf. A: 39 48 75 66, P: 32 84 27 06 E-mail: kartho@mail.dk
Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:
Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:
Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, web-supporter, af@bf.dk
Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver, mlr@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse :
Karin Madsen, privatområdet. Københavns amt, kvm@bf.dk Lone Rosendal, Kbh./Frb. H:S. Frederiksborg, Nordjyllands, Sønderjyllands amter, lr@bf.dk.
Susanne Høgdahl Thomsen, Roskilde, Fyns, Århus og Ringkøbing, Bornholms amter, sht@bf.dk
Tina Louise Olsen, Viborg, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Vestsjællands, Storstrøms amter, tlo@bf.dk Ulla Thorborg, statslige område, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33
L eder
det mener bf’s hovedbestyrelseDa Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksskole i 2003 spurgte dimit- tendårgangene fra 2000 til 2003, hvilke kvalifikationer de havde oplevet at mangle i deres hidtidige erhvervskarriere, sva- rede hele 58 procent, at de havde oplevet manglende kvalifikationer inden for pædagogik og undervisning. Ikke godt.
Når så mange procent af de nyuddannede oplever at mangle den samme kvalifikati- onstype, sendes der et klart signal til ud- dannelsesstedet.
Danmarks Biblioteksskole har heldigvis reageret på signalet, og i 2005-studieord- ningen for bacheloruddannelsen optræder nu et valgkursus i pædagogik og formid- ling. Det er rigtig godt, for siden 2003 har BF oplevet, at efterspørgslen på pædagogi- ske og formidlingsmæssige kompetencer hos bibliotekarer er vokset markant.
Men præcis hvornår er det, at bibliote- karen skal bruge sine kvalifikationer inden for pædagogik og formidling? Og hvad er det konkret, bibliotekaren skal kunne gøre?
Nogle ser et klasselokale for sig med skrammede skoleborde, tavlekridt og madpakkelugt. I anledning af informa- tionssamfundet har man sendt læreren uden for døren, og nu er det så biblioteka- ren, der skal lære eleverne, hvordan man skal bruge bibliotekets base til at finde bøgerne. Dette opfatter BF som et skræk- scenarium.
Når nu lærerrollen er i færd med at blive transfor- meret fra tankpasseren, der havde ansvaret for at fylde kundskaber på elevernes tomme tanke til mere at være en gartner, der giver eleverne de bedste vækst- betingelser, skal bibliote- karen da ikke overtage den gammeldags og udtjente lærerrolle. Bibliotekaren skal i samarbejde med læreren fungere som facili- tator af læring.
Bibliotekaren har grund- læggende en bruger- og
serviceorienteret vinkel på sit arbejde. Det handler ikke om at stoppe sine personlige præferencer ned i halsen på brugerne, men om at vejlede brugerne, så de bliver i stand til selv at finde det materiale de foretrækker.
Bibliotekarens vejledningstilgang til brugerne er fundamentet. Dog er der et par vigtige elementer, der skal bygges oven på fundamentet:
D Bibliotekaren skal have en øget be- vidsthed om sin rolle som facilitator af læring. Det er ikke nok at være en god vejleder. Man må også være bevidst om sine metoder, og om hvorfor man vejleder, som man gør. Øget bevidsthed giver mulighed for bedre at formidle målsætninger og resultater til omverde- D nen.Bibliotekaren skal formidle informati-
onskompetence: Det vil sige evnen til at finde, evaluere og anvende information.
Informationskompetence er et nøglebe- greb, når vi nu og i fremtiden taler om livslang læring frem for om pensum og afsluttet uddannelse.
DBibliotekaren skal forstå informations- søgeprocessen som en videnskunstruk- tionsproces. Det handler ikke bare om at finde svar på sit spørgsmål. Det handler i høj grad også om at lære noget på vej mod målet. Hvis en bruger efter hver søgning ikke bare er et svar rigere, men også er blevet bedre til at søge, forøges informationskompetencen hos brugeren.
D Bibliotekaren skal kunne formidle mundtligt og skriftligt i de forskellige læringsrum. Internet bliver et stadigt mere vigtigt læringsrum. Derfor skal bibliotekaren for eksem- pel både kunne skrive brugerorienterede online vejledninger og mundt- ligt guide brugeren ved skærmen på en måde, der understøtter brugerens læring i stedet for bare lige at lave søgningen selv.
Fremtidens dimittender vil se ovennævnte som helt selvfølgelige kompe- tencer for en bibliotekar, uanset om arbejdspladsen findes i en offentlig eller privat virksomhed. Frem- tidens samfund fordrer effektive og pro- fessionelle kompetencer på informations og formidlingsområdet – for netop at om- danne den uendelige mængde af viden til effektiv læring og uddannelse.
PERNILLLE DROST
Bibliotekaren som brobygger
Forsiden: At træde ind på biblioteket på Københavns Rådhus er som at gå på besøg i en anden tid. Foto: Jakob Boserup
INDHOLD
Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01
E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:
Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Daniel Øhrstrøm, oehrstroem@bf.dk
Annoncer:
DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56
E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:
Sakena Ali, Anna Skov Fougt, Mai-Brit Nielsen, Jette Rasmussen og Nina Rise
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401
Medlem af Dansk Fagpresseforening
Abonnement:
Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 420 kr.
BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503
Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets med- lemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.
Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.
6 5
9 10
12
18 20 21
Smalle børnebøger presses ud Oppe under fyrretræerne
Biblioteket på Københavns Rådhus emmer af en svunden tid. Samlingen er der imidlertid stadig stor efterspørgsel på.
Tag med på et besøg.
Den digitale appetitvækker
Århus Kommunes Biblioteker og Det Kongelige Bibliotek går nye veje i kommunikationen med brugerne.
Midt i en terrortid
Den åbne dialog på bibliotekerne er vigtigere end nogen- sinde, mener Mikkel Thorup, idéhistoriker og forsker i fjendebilleder på Aarhus Universitet.
Selvfølgelig har bibliotekarer forstand på pædagogik!
Gymnasiebibliotekarens virke bør understøttes af bedre lovgivning. Sådan lyder en af konklusionerne i en undersø- gelse, bibliotekar DB og cand.pæd. Lise Alsted Henrichsen netop har afsluttet for BF.
Forskningsbibliotekernes nye trends Rapport fra Statsgruppens internatmøde.
Synspunkt: Hvordan overlever bibliotekerne?
Glimt: Systemer og deres præsteskab
Helt frem til midten af det 20. århundrede var det almin- deligt, at det enkelte bibliotek havde sit helt eget klassi- fikationssystem. Ole Harbo afslører baggrunden for den upraktiske praksis.
I DETTE NUMMER:
Nye Stillinger 14 Personnyt 17 Debat 19
Aktivitetskalender 23
6
10
Ifølge Ugebrevet A4 er mulighed for at skrue op og ned for arbejdstiden i løbet af arbejdslivet og flere perioder med ulønnet orlov er et varmt ønske hos danskere i job.
Over halvdelen af småbørnsforældrene ser gerne, at daginstitutionerne får mere flek- sible åbningstider.
Og mens økonomer og politikere taler om det tvingende behov for, at danskerne fremover skal arbejde mere for at forsørge det stigende antal ældre, er dagsordenen en helt anden i befolkningen: Syv ud af
ti beskæftigede danskere vil gerne have mulighed for at holde orlov uden løn flere gange i løbet af arbejdslivet uden at miste jobbet.
Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.
Samme undersøgelse viser også, at seks ud af ti støtter en ordning, hvor man kan ar- bejde færre timer i perioder af sit liv mod til gengæld at arbejde flere timer i andre perioder. ■
Boghandler hædres
Børneboghandleren Sidse Mikkelsen kan snart prale af at være prismodtager. Det sker, når selskabet for børnelitteratur IBBY Danmark onsdag den 5. april for 22.
gang uddeler sin Klods Hans-pris. Klods Hans-prisen er en hæderspris bestående af et originalt illustrationsværk inspireret af H.C. Andersens eventyr Klods Hans.
Og ifølge dommerkomiteen har det for 2005 ikke været svært at pege på »en per- son, der med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen«. Sidse Mikkelsen åbnede i januar 2005 sin egen børne- boghandel, Pelikanens næb, på Vesterbro.
- Det er drømmen om at have sin egen boghandel og et livslangt engagement i og kærlighed til litteraturen, der har fået Sidse Mikkelsen til at åbne sin lille even- tyrbutik på Sønder Boulevard og skabe et litterært åndehul for børn og voksne.
Her bliver de præsenteret for et udpræget kvalitetstilbud, hvor de gode, gamle klas- sikere står side om side »med det smukke nye«, lyder begrundelsen i en pressemed- delelse fra IBBY Danmark.
øhrstrøm
Stadsbiblioteket i Stockholm kunne den 10. marts. præsentere planerne om en udbygning, som kan supplere Gunnar Asp- lunds arkitektoniske mesterværk.
I de senere år er flere omkringliggende bygninger blevet inddraget for at skaffe mere plads og bedre faciliteter for bru- gerne, men det er kun midlertidige løs- ninger, der ikke holder på sigt.
For Stadsbiblioteket åbnede i sin tid i 1928 og kan derfor ikke leve op til nu- tidens krav som hovedbibliotek.
Ifølge Politiken fremgår det dog af planerne, at Asplunds gamle bogtempel skal være en del af projektet, der kommer til at forøge bibliotekets samlede areal fra 14.000 til 24.000 kvardratmeter.
Første skridt mod realiseringen af pro- jektet er en storstilet arkitektkonkurrence, hvor både svenske og udenlandske arki- tekter vil blive inviteret til at komme med deres bud på et nyt hovedbibliotek, der forventes at komme til at løbe op på en milliard svenske kroner, svarende til 800 millioner danske kroner. øhrstrøm
Messenger på Blågården
Blågården Bibliotek har åbnet op for kon- takt til bibliotekarerne via Windows Mes- senger, som i dag er taget i brug af stort set alle unge på linje med sms-beskeder.
Servicen er åben i almindelig åbningstid og på samme vilkår som en telefonisk henvendelse. ■
Svensk storbyggeri
Mesterlig arkitektur er ikke nok. Stockholm skal have nyt hovedbibliotek. Foto: Polfoto
Befolkningen vil gerne betale for fleksibilitet i arbejdslivet
En mand i bladudvalget
Bibliotekspressens bladudvalg har fået et nyt medlem, og det er Øjvind Harkamp, bibliotekar DB og studerende på IT-Uni- versitetets e-business uddannelse. Øjvind Harkamp afløser Karin Maan fra Lim- fjordsbibliotekerne, og han er udpeget af BF’s hovedbestyrelse og redaktøren blandt syv ansøgere til den ledige plads.
Udvalget består nu af fem kvinder og én mand, heraf ét medlem fra BF’s hovedbe- styrelse, Jette Rasmussen.
Bibliotekspressens bladudvalg mødes fire gange årligt på bladets redaktion, og udvalgets medlemmer har rådgivende indflydelse på redaktionens artikelvalg og på bladets redaktionelle linje.
hermann
Fejl i kontingentopkrævningen for april
Oplysningerne på kontingentopkræv- ningen for april kvartal 2006 er man- gelfulde, idet teksten der skulle beskrive kontingenttypen ikke er vist. Dette skyl-
des overgang til et nyt medlemssystem, og vil blive rettet til næste kvartals op- krævning. Læs eventuelt mere på BF’s
hjemmesidewww.bf.dk. BF
Børnebogen har det, ifølge Kristeligt Dagblad, ikke nemt.
For børnebibliotekernes stigende ind- køb af film, musik og computerspil som følge af loven om mediernes ligestilling i 2000 betyder, at børnebogen har mistet en del af den støtte i form af biblioteker- nes faste indkøb, der før fik forlagene til udgive smalle, pædagogiske eller kunstneriske bøger, selv om de ikke var oplagte bestsellere.
Ifølge forskningsassistent Line Beck Rasmussen, som ved Center for Bør- nelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet forsker i dansk børnelitte-
raturs vilkår, betyder dette, at markeds- vilkårene for børnebøger i stigende grad kommer til at ligne dem for voksen- bøger.
- Billige genoptryk af klassikere og satsning på bestsellere kommer til at præge børnebogsmarkedet langt mere end tidligere, hvilket alt andet lige ikke højner kvaliteten. At børn vokser op med billigbøger er ikke nyt, men faren er, at der bliver langt mindre plads til den nødvendige modvægt i form af smallere, mere kunstneriske børnebøger, siger hun til Kristeligt Dagblad.
øhrstrøm
I artiklen På hviledagen vil danskerne også på biblioteket, skriver vi, at Valby Bibliotek var det første bibliotek, der indførte søndagsåbent. Det er ikke korrekt. For Gladsaxe Bibliotek holdt søndagsåbent for første gang allerede i oktober 1990. Tre måneder efter valgte bibliotekerne i Varde og Sønderborg at gøre det samme.
Igen i år får landets børn og unge lov til at være med til at vælge deres favoritbø- ger. For DR og Læselyst-kampagnen har besluttet at fortsætte med at uddele Orla- prisen. Sidste år stemte over 18.000 på deres foretrukne litteratur. Kandidaterne bliver offentliggjort i slutningen af marts, hvorfra børn kan stemme på deres favorit i løbet af april på dr.dk/orla.
Orla-prisen har navn efter Orla Frø- snapper af Ole Lund Kirkegaard. ■
Ny systemleverandør
For at styrke udviklingen indenfor RFID og selvbetjeningsautomater har Biblio- tektheca RFID Library Systems og Axiell bibliotek dannet et nyt nordisk udvik- lingsselskab Bibliotheca Nordic AS.
Det nye selskab vil fremover stå for vi- dereudvikling af selvbetjeningsautomater og tilpasning til RFID, ligesom det vil arbejde på en mere smidige integration mellem RFID-teknologien og biblioteks- systemerne. Bibliotheca Nordic AS kom- mer desuden til at stå for service, support og installation af Axiells eksisterende selv- betjeningsautomater. ■
Odense Centralbibliotek har som led i markedsføringen af bibliotekets tilbud givet bibliotekets facade i Odense Bane- gårdcenter et nyt udtryk, som rent grafisk spiller sammen med de mere usynlige tjenester, der gøres tilgængelige på biblio- tekets hjemmeside. Første trin i markeds- føringsstrategien har været at udarbejde et nyt grafisk design i samarbejde med et reklamebureau. Det indeholder først og fremmest et nyt logo, der skal signalere, at biblioteket som en moderne medievirk- somhed (også) er et hjemsted for digitale
serviceydelser og ikke længere alene er et opbevarings- og formidlingssted for bog- mediet. Det grafiske design er dog ikke kun et logo, men en del af et helt grafisk koncept, der giver flere fleksible og kreati- ve muligheder for at arbejde med både de trykte produkter og de kampagner, biblio- teket løbende kører både i de traditionelle trykte katalogprodukter, som nyt facade- design til hovedbiblioteket og altså også til kampagner i byens offentlige rum.
hermann
Odense Centralbiblioteks facade med det nye grafiske udtryk set fra rulletrappen i Banegårdcenteret.
Nyt grafisk udtryk i Odense
Tid til årets Orla-pris
Børnebøger presses ud
I fjor deltog 18.000 i af- stemningen om Orla-prisen. Der kan stemmes fra slutningen af marts.
Illustration: DR
Rettelse om søndagsåbent
OPPE UNDER
FYRRETRÆERNE
Københavns Rådhusbiblioteks samling dækker jura, forvaltningsstof og lokalhistorie.
Men biblioteket er også selv et stykke unik lokalhistorie.
tekst DANIEL ØHRSTRØM foto JAKOB BOSERUP
- Det her er vores Via Dolorosa, stønner rådhusbibliotekets leder, Bjørn West Beek- dahl, smilende på vej mod magasinet, der ligger en etage længere oppe. Smertens vej er en stejl stentrappe. For der er ingen ele- vator på Københavns Rådhusbibliotek, og bibliotekets tre ansatte har regnet ud, at de årligt slæber i alt 7,5 ton bøger op og ned mellem de imponerende, højloftede fyrre- træssale og de lidt mere ydmyge loftsrum.
Men selv i magasinet bærer omgivelserne stadig præg af husets lange historie med gulnede titler på de mørke fyrretræsreo- ler og endda en enkelt studiecelle med et lille gotisk vindue, der kaster lys ind fra himmelhvælvet over Rådhuspladsen. Det er ikke underligt, at flere lokalhistoriske bøger faktisk også er blevet til herinde gennem tiden, hvor omgivelserne netop blev grundlagt før moderne love om arbejdsmiljø; længe før nutidens rationa-
liseringspolitik gjorde biblioteker mere funktionalistiske i deres indretning.
- Det kræver godt benarbejde at være bibliotekar på rådhusbiblioteket, som Bjørn West Beekdahl udtrykker det, men bag beklagelsen virker det slet ikke som om, at de tre ansatte har noget imod at lide lidt for skønheden omkring dem.
Livet under digtet
At træde ind i Københavns Rådhusbiblio- tek er at træde ind i en anden tid. Paneler, vægge og loft stammer fra de store stolte graner, der blev fældet i løbet 1890’erne i forbindelse med, at den nordsjællandske kystbane skulle bygges. Og man kan stadig fornemme, hvordan generationerne rul- ler igennem de gamle fyrretræsbjælker, der har holdt længere end nogen politiker på rådhuset. En åben, messingindfattet trappe fører op til de øverste reoler, der omgives af en lille gangsti, der ligner en halv operabalkon nedefra. Oppefra virker det derfor næsten science fiction-agtigt, at bibliotekets to øvrige bibliotekarer, Lis- beth Schelde og Gunvar Laulund, læser bøger ind med deres infrarøde stregkode- laserpistoler. For udover computerudsty- ret og de gigantiske PH-lamper, der siden 1973 har erstattet de oprindelige stoflam- per, ligner alting en scene fra 1920.
Loftet er i sig selv et særsyn. Bibliote- karerne arbejder bogstavelig talt under et digt. For Ambrosius Stubs tunge vers om tilværelsens forløb, der ord for ord
strækker sig fra »Fødes« over »Elske« og
»Ædes« til »Begraves«, er udskåret i Råd- husbibliotekets loftsbjælker.
Den ophængte låner
Ved siden af bibliotekssalen råder Køben- havns Rådhusbibliotek over en næsten lige så imponerende læsesal, hvor interes- serede kommer for at studere de bøger og lokalhistoriske tidsskrifter, der ikke kan lånes med hjem. Da Deres udsendte ankommer er det mildest talt dårligt vejr udenfor, hvor selv Rådhuspladsen ligger øde, men sommetider vrimler det ind fra Rådhuspladsen, forklarer Bjørn West Beekdahl.
Bibliotekar Lisbeth Schelde er her trådt op for at finde en af de bøger på Rådhus- biblioteket, der kun kan nås ved hjælp af en stige.
Fødes, Græde, Svøbes, Ammes, Vugges, Tumles, Bæres,
Gaae, Tugtes og i Tvang Anammes,
Lege; Voxe, Tanker faae, Elske, Beile, Giftes, Mages Lykke veltes need og op,
Ældes, Svækes, Døe, Begraves:
Det er alt vort Levnets lob.
Ambrosius Stubs digt, der er skåret ud i Rådhusbibliotekets loftsbjælker
►
Man forstår hvorfor. For her kan alle gå lige ind fra pølsevognene og de slidte fliser med duelorte og cigaretskodder og føle sig som nyslåede millionærer ved de blankpo- lerede studieborde, der sagtens ville kunne konkurrere på snobeffekt med den gamle sal på Det Kongelige Bibliotek. Og her for- stærkes den aristokratiske indretning oven i købet af et leopardskind fra Etiopien, der hænger udstrakt på væggen.
- Vi plejer at sige, at det er en låner, der er gået ud af sit gode skind, men jeg fore- trækker nu at fortælle brugerne, at det var en låner, der ikke afleverede til tiden, ler Bjørn West Beekdahl.
Fødeklinikker og beværtninger Det er meget forskelligt, hvem der benyt- ter biblioteket. Det kan være alle lige fra de lokale ansatte og politikere på rådhuset til interesserede borgere med lokalhisto- risk interesse, forklarer bibliotekslederen.
- Mange af dem har konkrete spørgs- mål, der ofte kan sætte vores faglighed på prøve. Men det er jo en del af det spæn- dende ved at gå på arbejde her. Nogle vil gerne finde en bestemt beværtning, der lå i København i 1952. Mens andre gerne vil finde ud af, hvad der er blevet af den føde- klinik, de blev født på, ligesom andre igen søger svaret på et juridisk spørgsmål. Og det er morsomt, at der stadig kan dukke nye udfordringer op, selv om vi også må svare på de samme spørgsmål mange gange. Sidste år var det faktisk første gang i de 20 år, jeg efterhånden har været ansat her, at vi ikke blev spurgt om Rådhusklok- kerne. Den slags kan man jo finde på net- tet nu om dage.
Fra Gutenberg til Ritt
Internettet har til gengæld også betydet, at rådhusbibliotekets tre ansatte har måtte gå flere ture op og ned ad de stejle stentrapper, som ingen brugere oplever. For biblioteket er en del af Københavns Kommunes Bib- lioteker, og på grund af det fælles søgesy- stem er efterspørgslen på bøger fra biblio- tekets store samling af jura, forvaltningsstof og lokalhistorie vokset mærkbart:
- Jeg plejer at sige, at vi har alt fra Gutenberg til Ritt her. For vi køber alle materialer ind, der har lokalhistorisk inte- resse for København. Og det er et enormt område. Nu har man umyndiggjort mange af vores dygtige kollegaer på de andre bib- lioteker i kommunen ved at fratage dem deres mulighed for at købe materialer ind.
Men fordi vi er et lidt anderledes biblio- tek, bliver vi regnet for så mærkelige, at vi har fået lov til at købe vores materialer selv. Til gengæld fungerer vi som en slags konsulenter for de lokale københavnske biblioteker, hvis vi støder på et materiale, der kunne have lokalhistorisk interesse på et bestemt bibliotek, forklarer Bjørn West Beekdahl, da vi vender tilbage til biblio- tekssalen.
En særegen arbejdsplads
De to kolleger er stadig i fuld gang ved skrivebordene mellem hylderne. For en af de store opgave, som bibliotekarerne på rådhusbiblioteket også varetager, er at udarbejde en lokalbibliografi, Litteratur om København, der også er tilgængelig via internettet. Her kan man finde godt 25.000 henvisninger til litteratur om byen siden 1980.
- Der kommer hele tiden nyt til, smiler Lisbeth Schelde, der netop er i færd med at katalogisere et nyt tidsskrift, der om- handler København.
På spørgsmålet om, hvordan det er at arbejde her, svarer hun.
- Vi har en særegen arbejdsplads her, der bærer præg af, at vi kun er tre ansatte, der kender hinanden godt. Bjørn West Be- ekdahl har været her siden 1986, Gunvar Laulund har været her siden 1990, og jeg har selv været ansat siden 1987. Og det betyder, at vi har lært os selv at varetage mange af de samme funktioner, så vi kan hjælpe hinanden i tilfælde af sygdom og så videre. Derfor er vi nok en mere sam- mentømret arbejdsplads end så mange andre. Og man kan kun være tilfreds med at være omgivet af så meget historie. ■
”Sidste år var det faktisk første gang i de 20 år, jeg efterhånden har været ansat her, at vi ikke blev spurgt om Rådhusklokkerne.
Den slags kan man jo finde på nettet nu om dage”
Bjørn West Beekdahl leder af Københavns Rådhusbibliotek
- Det er en fornøjelse at arbejde et sted, hvor man er omgivet af så meget historie, siger Bjørn West Beekdahl, der har været leder af biblioteket på Københavns Rådhus i godt 20 år.
Københavns Rådhusbibliotek fik denne bronzefigur af Stockholms bystyre i 1943. Den er en gengivelse af en træfigur af Hans Brüggemann og symboliserer det godes kamp mod det onde.
- InfoGalleri møder brugerne på brugernes præmisser, og det er et paradigmeskift i vores måde at kommunikere med brugerne på, mener forskningsbibliotekar Tina Buchtrup Pipa, der har været med til at udvikle InfoGalleri på Det Kongelige Bibliotek.
af DANIEL ØHRSTRØM
Til sommer bliver et dansk samarbejde mellem et forskningsbibliotek og et fol- kebibliotek et af bidragene på verdens mest prestigefyldte digitale konference for biblioteker i North Carolina.
Arrangørerne giver i den sammen- hæng InfoGalleri 5,25 i samlet karak- ter, hvor 6 er det højeste. For det dans- ke initiativ er også internationalt et nybrud i bibliotekernes måde at kom- munikere med brugerne på.
Et InfoGalleri er kort fortalt en interaktiv plakat, der i stedet for en pjece eller personlig betjening sender bibliotekets tilbud ud til brugerne på en skærm med små skriftende over- skrifter, som brugerne kan trykke sig videre på. Og teknikken giver samtidig mulighed for at udvælge informationer, der er specialdesignede til de enkelte brugere.
Det er Anne Rohde fra Center for In- teraktive Rum, der er konceptudvikler og projektkoordinator på InfoGalleriet, der nu har spredt sig til flere andre bib- lioteker.
Paradigmeskift
Midt i marts kunne Århus Kommunes Biblioteker indvie deres interaktive plakat, og samarbejdspartneren på Det Kongelige Bibliotek kan nu også
præsentere sit tilbud på de elektroniske skærme.
- Pjecer er simpelthen ikke den mest fantasifulde måde at kommunikere med vores brugere på. Derfor skal man finde nogle nye måder at kommunikere med målgruppen, der i forvejen orienterer sig i de digitale medier i stort omfang. Og InfoGalleriet er et værktøj, der kommu- nikerer i overskrifter, som kan fungere som appetitvækkere. Og det ser jeg som et paradigmeskift i forskningsbiblioteker- nes måde at kommunikere med brugerne, fordi vi har haft en tendens til at ønske at give den fulde sandhed med alle forbe- hold og indskudte oplysninger. Men den måde at kommunikere på foregår i hvert fald ikke på brugernes præmisser, siger forskningsbibliotekar Tina Buchtrup Pipa, der har været med til at udvikle In- foGalleri på Det Kongelige Bibliotek:
- Det er kun fire år siden, at jeg selv arbejdede på universitetet og ikke vidste, hvor meget godt, der fandtes på bibliote- kerne. Derfor er det mig magtpåliggende at finde og anvende nye måder at nå ud til vores primære målgruppe.
Direkte beskeder
- Der er stadigvæk et kæmpe vækstpoten- tiale i brugen af elektroniske databaser. Vi køber for millioner af kroner og brugen af dem er også stigende, men ikke stor nok endnu. Og her kan InfoGalleriet spille en rolle. For der er behov for at finde nogle nye måder at kommunikere på. Men InfoGalleri er kun en del af en offensiv kommunikationsstrategi, der skal komme brugerne i møde. Integreret undervis- ning med uddannelsesinstitutionerne og e-læringsprodukter er andre tiltag. Og den strategi går ud på, at vi skal tale med brugere i et sprog, som de er vant til at tale i, siger Tina Buchtrup Pipa, der ser flere fordele ved InfoGalleri frem for klassiske pjecer:
- InfoGalleriet kan give kort og klar besked om service og informationer, som biblioteket har til rådighed. Men det er også et internt kommunikationsværktøj, der bryder med den hierarkiske måde
med lange kommandoveje bibliotekerne tidligere har udsendt information på.
Med InfoGalleri kan den enkelte vi- densmedarbejder sende informationer direkte ud på skærmene.
Etikken sætter grænsen
På længere sigt skal InfoGalleri kunne møde brugernes behov interaktivt, så det blandt andet bliver muligt at downloade ting til sin mobil direkte fra skærmen.
- Teknologien kan hurtigt føre til, at skærmene kan udsende individuelle oplysninger, der ændrer sig fra den ene registrerede bruger til den anden ved hjælp af brugernes mobiltelefoner, der kan afsløre, om det for eksempel er en franskstuderende eller medicinstude- rende, der går forbi. For i fremtiden bli- ver it en del af de ting, vi bruger og ikke en særlig installation, vi går hen til. Ved hjælp af chips vil bogen for eksempel kunne fortælle en, hvem der tidligere har haft den i hånden, så brugerne bli- ver bragt i relation til hinanden gennem teknologien. Det er derfor snart ikke tek- nologien, men kun juraen og etikken, der sætter grænser for, hvor langt vi kan strække os mod brugerne, siger Tina Buchtrup Pipa. ■
Den digitale appetitvækker
InfoGalleri blev for første gang testet på Litteratur- siden.dk, inden Det Kongelige Bibliotek og Århus Kommunes Biblioteker tog teknikken til sig.
VKLNSIIUHOLMOM G NKMTRJR VPSUQRST
%#{ x&))y,!%%!''! *!•&',%&){!' (•&&#',)!%u,+'!}y'&+&w!%*! %'z' #{,&%!+,!~
v&&y~ t(}}y,# $y)!'%#!%"!('",%!+ ",%'&y'"!%&!$$$!#, "($%*)#'%%%$
x&))y,!%%!''! )&##!% $"'',##! & |y((!%+! *!•!+ "y+'y&'&&((•&&#',)!%)y+•%
&(y|!' )!• •!+ &•+))&&(! u,+'!}y'&+&+)',&y*' u,+'!}y'&+&w!%*!~ •!%!%!+
z)•#y**!) ((%|+*!•(y+y)!%~((%|y•! ,# !' #()&!%!+•! &'y)&!+&(|+)&)$
•+, )%$ *$''&
% ",%((%&(&*!•,#$,)•~(+•!%)&&+&+# $)!%•y#~*,%#!+*y•,# "%,(,&'
&y*'y"'!+&*y• y+(,*&'•y# )"%•y# ,# "%!•y#$
"(*+%*$(,'&%,%&) *$##%(*#{***$*+',),#$•( % ()&(#{)&+('&) ,,%'z))!((%&(& #{",%&&•!+$s!%(y+•( &! $!)!#%,#%y**!' &y*'")!%!
|&))!•!%"%y&'!•!',# ,*#&)!)&!%+!$
+$$~)&"$!,$#,~ |+~%(#" (,(+'+& +& %+$(•''#$#}'%#$',& )**' Faggruppen for biblioteksundervisning indbyder til workshop på Vejle bibliotek onsdag den 3. maj 2006 kl. 10.00 – 16.00
Bibliotekaren i kontakten med bru- geren – hvordan kan denne kontakt udvikles? Det vil psykolog og organi- sationskonsulent Camilla Raymond give nogle bud på.
Workshoppen vil give deltagerne nogle praktiske redskaber og me- toder – i form af konkrete spørge- teknikker – til at etablere kontakt til brugerne og invitere dem ind i det åbne læringsrum. Dagen vil også give deltagerne viden om, hvad sy- stemisk tænkning er, og hvordan det er koblet sammen med læring set ud fra et processuelt perspektiv.
Derudover vil deltagerne få større klarhed over, hvordan man aktivt kan arbejde med at udvikle egne kompe- tencer i rollen som bibliotekar:
D Hvilke krav stiller det til biblioteka- ren at være konsulent i lærepro- cesser?
D Hvordan arbejder bibliotekarer for at brugerne lærer noget, når de tilbydes vejledning?
D Hvilke redskaber tager biblioteka- ren i brug i sin vejledning?
Pris for medlemmer af faggruppen:
200 kroner, pris for ikke medlemmer 450 kroner.
Tilmelding til Mette Geisler Olsen på meol@cvufyn.dk senest den 12 april 2006.
Læs mere om arrangementet på Faggruppen for biblioteksundervis- nings hjemmeside: grupper.bf.dk/bi- bundervis/
At støtte læreprocesser i brugervejledningen
Den åbne dialog på bibliotekerne er vigtigere end nogensinde. For i dag styres både politik og medier af frygt, mener idehistorikeren Mikkel Thorup, der er specialist i fjendebilleder.
af DANIEL ØHRSTRØM
Frygt er blevet vor tids bedste salgsvare, mener idehistorikeren Mikkel Thorup, der midt i marts blev inviteret til at tale om
»Frihed i en terrortid« til et debatmøde på Århus Bibliotek.
- Frygt er hemmeligheden bag Dansk Folkepartis succes. For jo mere vi taler om sikkerhed og stramninger, jo mere usikre føler vi os. Men frygt har ikke alene æn- dret det politiske billede i Danmark, men også medierne. Overskifter om fugleinflu- enza, pædofile og terrormistænkte i Dan- mark sælger simpelthen fantastisk i medi- ernes stadig hårdere konkurrence, siger Mikkel Thorup, der til daglig forsker i fjendebilleder på Aarhus Universitet.
Frygtens politik
Mikkel Thorup mener, at terroren kun er en brik i det store samtidsspil, han kalder
»Frygtens politik«, der allerede begyndte at røre på sig ved murens fald:
- Med afslutningen af den kolde krig mister vi en meget synlig fjende i form af Sovjetunionen. Det skabte en usikkerhed i vores egen identitet, fordi man ofte kon- struerer sit selvbillede i modbilleder. Der- for har man siden den kolde krig forsøgt at finde nye modbilleder for eksempel i form af miljøkatastrofer, organiseret kriminalitet og sammenbrudte stater. Men
Midt i en
Mandagsuniversitetet
Hovedbiblioteket i Århus har gennem en under- visningsrække, de kalder Mandagsuniversitet, sat frihed til debat. Udover idéhistorikeren Mikkel Thorup har blandt andre juristen Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettig- heder optrådt i Frirummet i Hovedbibliotekets forhal, der er bibliotekets interaktive udstilling om frihed.
pludselig tilbød terrorismen sig som nyt fjendebillede.
-Det er vel ikke bare en opdigtet trussel?
- Nej, men problemet med den fjende er, at den er svær at identificere, fordi den tilsyneladende er overalt og ingen steder på samme tid. Man kan ikke se på terroristen, at han er en fjende. Fjenden kan i princippet være ens bedste ven, og det betyder, at det er en helt anden form for fjende, end vi tidligere har kendt. Det betyder for det første, at vi har sværere ved at finde ud af, hvem vi selv er. For det andet skaber det en udtalt frygt for det ukendte. Og den frygt er en helt anden form for følelse end den gamle frygt for sovjetiske tanks.
Det nye fjendebillede
- Det ukendte gør frygten større end den reelle trussel. For terroren har ikke sin egen indbyggede logik, som fjendebilledet Sovjetunionen havde. I dag føler vi os alle sammen som potentielle ofre, selv om det er en af de mest usandsynlige måder at dø på. Derfor opstår et misforhold mellem, hvor stor truslen er, og hvor stor frygten er. Så det er frygten og ikke truslen, der begynder at diktere vores politik, der bli- ver stadig mere styret af frygt.
Mikkel Thorup mener dog også, at fryg- tens politik har en anden årsag.
- De gamle politiske ideologier er døde, og det ødelægger også de gamle økono- miske argumenter for at stemme på et bestemt parti. Folk orienterer sig i stadig mindre grad mod højre eller venstre, og alle partier vil derfor definere sig selv som midterparter. Og det betyder, at man må have en anden salgsvare. Frygten er blevet det bedste bud. Dansk politik handler derfor om, hvem der er bedst til at skabe et skræmmebillede og komme med en løsning på det. Hvert parti har i dag en liste over trusler og løsninger. For der er blevet så stor konsensus omkring en lang
række områder, at det ikke nytter noget at stille sig imod. Her har Dansk Folkeparti været de første til at skifte over til en frygtpolitik, mens flere af de ældre partier har været langsommere til at reagere, fordi de stadigvæk har defineret sig selv ud fra en venstre-højre-akse. Nogle partier er be- gyndt at kopiere den frygtliste, som Dansk Folkeparti har markedsført, mens partier som SF og De radikale for eksempel har slået på frygten for at miste Danmarks renomme i udlandet. For det afgørende for et parti i Danmark er ikke længere dets holdning til velfærdsstaten. Det afgørende er, hvad og hvem man skal frygte.
Bibliotekerne er vigtige
Idehistorikeren mener dog, at biblioteker- ne kan blive et håb midt i det hele:
- Et af de få våben, vi har imod frygtens politik er at diskutere, hvor reel frygten faktisk er. Og her spiller folkebibliotekerne en stor rolle, fordi de tilbyder informa- tioner, der kan gøre folk klogere. Biblio- tekerne har samtidig det store fortrin i forhold til de skrevne og elektroniske me- dier, at de tilbyder folk at søge informa-
tioner, der ikke er skåret til på forhånd.
Derfor er der en større chance for at finde en relevant information på biblioteket. Og al erfaring viser, at ting, man frygter, bli- ver mindre farlige, hvis man lærer dem at kende. Det viser adskillige undersøgelser.
Hvis man for eksempel bare spørger, om der skal hårdere straffe i landet, siger folk ja. Men hvis de får fortalt den konkrete historie, vil de som regel gå ind for en la- vere straf. Og bibliotekerne kan være med til at nuancere debatten, så folk finder ud af, om der virkelig er hold i frygten, siger Mikkel Thorup. ■
Mikkel Thorup har skrevet en ph.d.-afhandling om fjendebilleder. Foto: Aarhus Universitet
terrortid
Selvfølgelig har bibliotekarer
forstand på pædagogik!
Pædagogikken skal integreres i bibliotekarernes identitet.
Pædagogisk efteruddannelse og nye fortællinger om den undervisende bibliotekar kan udvikle faget radikalt, for eksempel i gymnasieskolen, skriver Lise Alsted Henrichsen, der netop har afsluttet sin kandidatuddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Bibliotekarer manglerpædagogisk kompe- tence – i hvert fald hvis de selv skal sige det.
Læringsbølgen, som de senere år har oversvømmet bibliotekerne med begreber som livslang læring og informationskom- petence, medfører et rolleskifte for biblio- tekaren, der nu må fokusere på »hjælp til selvhjælp« frem for service. Hvis biblio- tekaren skal agere vejleder og lærer frem for servitrice, fordrer det en pædagogisk kompetence, som rækker ud over evnen til at identificere, hvilken information brugeren behøver. Netop den pædagogi- ske kompetence føler mange bibliotekarer dog er en mangel i deres faglige uddan- nelse. Løsningen er nødvendigvis efterud- dannelse – eller er det?
Behovsundersøgelse
I forbindelse med den nye gymnasiere- form, som trådte i kraft pr 1. august 2005,
tog BF i november 2004 en række initiativer på gymnasieområdet. Et af dem var at ar- bejde for etablering af pædagogikum eller pædagogisk efteruddannelse for gymnasie- bibliotekarer. En umiddelbar reaktion herpå kunne være – »jamen gymnasiebiblioteka- rerne befinder sig jo i en uddannelseskultur – det er da nemt for dem at opsnappe den nødvendige pædagogiske kompetence«.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke for de ni bibliotekarer, der deltog i den inter- viewundersøgelse, jeg samarbejdede med BF om sidste år. Samarbejdet var udformet som de erhvervsrelaterede projekter, man kender fra DB, og undersøgelsens formål var at afdække behovet bag det føromtalte tiltag, altså hvad er gymnasiebibliotekarens behov for pædagogisk kompetence?
Gymnasiebibliotekaren
Der tegner sig et ensartet billede af gym- Bibliotekar og studiecenterleder Hanne Tingleff står klar med gode råd til to elever på Frederiksborg Gymnasium og HF. Arkivfoto: Jakob Boserup
nasiebibliotekarens pædagogiske arbejde på tværs af de tre gymnasietyper på trods af, at interviewdeltagerne vægter forskel- lene. De forskellige vilkår er da også iøjnefaldende. Hvor handels- og tekniske gymnasier typisk ansætter bibliotekarer direkte og på fuld tid, låner mange almene gymnasier deres bibliotekar fra det lokale folkebibliotek på halv tid. Det kræver ikke megen eftertanke at fremhæve den første model som ideel, blandt andet fordi den knytter bibliotekaren direkte til institution- en, giver mere tid og dermed også bedre mulighed for integration i skolens daglige liv. Men hvor meget integration kræves for at administrere et gymnasiebibliotek?
Nok ikke ret meget, hvis bibliotekaren skal agere materialebestyrer. Integration er derimod særdeles vigtig for bibliote- karen, som samarbejder med lærerne om undervisning i informationssøgning og kildekritik, som vejleder i forbindelse med projekter og store opgaver, og som også er med til at evaluere elevernes opgaver og projektrapporter. Netop dette ser de inter- viewede bibliotekarer, som deres pædago- giske opgave på gymnasierne; at bidrage til skolens »produkt« ved at uddanne in- formationskompetente elever. Formålet er altså klart, og det er blandt andet her, ens- artetheden mellem gymnasietyperne viser sig. Et andet eksempel er, at undervisning i informationssøgning på alle tre gymna- sietyper bygges op om skabelonen »vigtige opslagsværker, bibliotekskataloger og in- ternetressourcer samt kildekritik«. De til- tag og erfaringer, man har gjort i forhold til at motivere eleverne og skabe netværk med lærerne, er ligeledes ensartede.
Uddannelsens indhold
Det pædagogiske arbejde er altså i gang;
samtlige interview rummede velargumente- rede intentioner og afprøvede metoder. Hvad er da problemet, hvad er det gymnasiebiblio- tekarerne vil efteruddannes i? Ifølge de inter- viewede gymnasiebibliotekarer skal pædago- gisk efteruddannelse blandt andet give:
D Praktiske færdigheder i at planlægge og gennemføre undervisning, herunder i brug af tekniske hjælpemidler.
D Viden om pædagogik, psykologi og kom- munikation i forhold til 15-20 årige.
D Viden om gymnasieuddannelsernes struktur, indhold og historie.
D Viden om lærernes arbejde, især under- visning og ikke mindst viden om, hvor- dan biblioteksfaget omsættes didaktisk.
Pointen er, at disse vidensområder må kombineres til ét hele, det vil sige, hvor- dan underviser og vejleder bibliotekaren
bedst 15-20 årige gymnasieelever i infor- mationssøgning med mere, så det giver mening i deres gymnasieuddannelse.
Taler du didaktisk?
Foruden færdigheder og viden omfatter be- hovet for efteruddannelse kompetencebegre- bets holdningsdimension. Flere vægter det essentielle i, at man som bibliotekar danner sig nogle pædagogiske holdninger og ideer, som man sikkert kan give udtryk for i dis- kussioner med skolens ledelse og lærere. Pæ- dagogisk efteruddannelse handler dermed også om at tilegne sig en pædagogisk fagter- minologi, så man taler samme sprog som de lærere, man gerne vil samarbejde med.
Den rette uddannelse
Det skitserede behov for pædagogisk kompetence vil næppe kunne imøde- kommes med nogle af de korterevarende kurser eller temadage, der allerede findes.
Omvendt sætter knappe økonomiske, tids- og personalemæssige ressourcer samt biblioteksfaglig ensomhed ofte en stopper for gymnasiebibliotekarers drømme om en længerevarende pædagogisk uddan- nelse på diplom- eller masterniveau. Det er ellers ikke fordi, relevante uddannelser mangler; voksenpædagogisk uddannelse i CVU regi, master i vejledning eller master i IKT og Læring ved DPU samt master i gymnasiepædagogik ved SDU er blot nog- le eksempler. Det er dog kun sidstnævnte, som specifikt tager udgangspunkt i gym- nasieuddannelserne. En anden og optimal mulighed er at blive ansat i en uddannel- sesstilling på samme måde som skolens lærere og få pædagogikum, dvs. en pæda- gogisk uddannelse, som er skræddersyet til den institutionstype, man skal virke på.
Denne model anser interviewdeltagerne som ønskværdig, men utopisk. Hvorfor?
Fordi ledelse og lærere ensidigt opfatter bibliotekaren som en, der passer på bø- gerne. Indimellem har jeg fået indtryk af, at gymnasiebibliotekaren ved at fastholde forbeholdet om sin manglende pædagogi- ske kompetence også selv gør det.
Hvad hvis man bare siger, man kan?
Jeg vil vove den påstand, at gymnasiebib- liotekarers (og sikkert også mange andre bibliotekartypers) behov for pædagogisk efteruddannelse rækker fundamentalt ind i deres faglige identitet. Det handler ikke blot om at tilegne sig pædagogiske færdig- heder, viden og holdninger eller om at få et uddannelsesmæssigt »stempel« på den pædagogiske virksomhed, man allerede praktiserer. Det handler i særdeleshed om
at påtage sig en ny identitet i rollen som pædagog, vejleder og lærer. En rolle, der ikke skal betragtes som tillægsarbejde udenom det »rigtige« bibliotekararbejde, men som en essentiel dimension af det at være bibliotekar.
Selvfølgelig handler det ikke bare om, at bibliotekaren skal tænke sig til et nyt selvbil- lede. Indledningens spørgsmål om, hvorvidt pædagogisk efteruddannelse er vejen frem, må utvivlsomt besvares med et stort ja!
Med en formel pædagogisk uddannelse kan gymnasiebibliotekaren ikke blot udvikle sine formidlingsmetoder, men indtage en legitim plads ved siden af lærerne og med sin bib- lioteksfaglige baggrund uddanne informati- onskompetente gymnasieelever.
Lærerne mener
Om lærerne føler sig truede? Nogle er uden tvivl kritiske, mens andre, for ek- sempel de fire lærere som deltog i inter- viewundersøgelsen, hilser gymnasiebiblio- tekaren velkommen. Lærerne påpeger, at den nye gymnasiereform har øget behovet for ekspertise i biblioteksbrug og informa- tionssøgning i den faglige undervisning.
Samtidig understreger de, at deres pæda- gogiske uddannelse også er minimal og at de er der som fagpersoner. Det er også sådan de vælger at se bibliotekaren.
Hæmmende vilkår
Som sagt arbejder gymnasiebibliotekarer allerede på højtryk for at uddanne infor- mationskompetente gymnasieelever med et engagement og en begejstring, som er imponerende i betragtning af deres vilkår:
Et manglende lovgrundlag med tilhørende usikkerhed om ansvaret for bibliotek og bibliotekar, knaphed på tid, økonomi og personale samt andre faggruppers stereotype forestilling om bibliotekaren som den, der passer på bøgerne, er blandt andet svar på, hvorfor gymnasiebibliote- karerne ikke bare får sig en pædagogisk uddannelse.
Den positive konklusion er, at gymna- sieområdet set med bibliotekarbriller har et enormt udviklingspotentiale. »Om ti år tror jeg, der er 3-4 bibliotekarer på alle gymnasieskoler«, sagde en af de inter- viewede gymnasiebibliotekarer. Behovet er der. Nu gælder det blandt andet om at forbedre de nævnte vilkår samt formelt og uformelt at styrke bibliotekarernes pæda- gogiske identitet. ■
Lise Alsted Henrichsen er bibliotekar DB fra 2002 og har netop afsluttet sin kandidat- uddannelse i generel pædagogik fra DPU.
Ved Det Juridiske Fakultets Biblioteker er en 30 timers stilling som bibliotekar ledig pr. 1. maj 2006 eller snarest derefter.
Det Juridiske Fakultets Biblioteker er en samlet enhed der primært betjener forskere og studerende ved fakultetet og består af Juridisk Laboratorium, Juridisk Forskningsbibliotek og Kriminalistisk Bibliotek.
Bibliotekerne er midt i en større omstillingsproces i retning af et sam- let juridisk bibliotek. Målet er at skabe et bedre og mere sammen- hængende bibliotekstilbud til vores forskere og studerende.
Læs mere om os på http://www.jur.ku.dk/biblioteker
Vi søger en ny kollega til bibliotekernes tidsskriftsteam. Du kommer primært til at arbejde med udviklingen af overgangen fra papirbaserede til elektroniske tidsskrifter og formidlingen af disse. Derudover indgår du på lige fod med de øvrige bibliotekarer i informationsbetjeningen af såvel forskere som studerende.
Vi lægger vægt på at du:
• har erfaring med og interesse for tidsskriftsarbejde
• har gode IT kvalifikationer
• gerne har kendskab til copyright og licenser
• er en fagligt kompetent kollega, der er dynamisk, initiativrig og ansvarlig.
• kan arbejde i team og trives i et travlt miljø
• skal have lyst til at arbejde i et forsknings- og studiemiljø
• er fleksibel i forhold til de mangeartede biblioteksopgaver, der er i et mindre specialbibliotek.
Vi forventer ikke at du på forhånd har stort kendskab til det juridiske fagområde - men at du vil synes det er spændende at arbejde med.
Vi kan tilbyde:
• Et afvekslende arbejde med mulighed for stor selvstændighed og fleksibilitet
• Engagerede og dygtige kollegaer
• Gode muligheder for kompetenceudvikling, hvor der lægges vægt på netværkssamarbejde både nationalt og internationalt.
Arbejdstiden ligger almindeligvis mellem kl. 8.30 og 16.00; men du kan forvente en ugentlig aftenvagt til kl.18.00.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørs- forhold opfordres til at søge.
Du er velkommen til at høre nærmere hos bibliotekschef Lisbeth Rasmussen tlf. 35 32 33 00.
Ansøgning sendes til Lisbeth Rasmussen, Det Juridiske Fakultets Biblioteker, Studiestræde 34, 1455 København K. Ansøgningsfrist d. 18. april 2006 kl.12.00.Samtaler afholdes i uge 17.
Det Juridiske Fakultet er ét af seks fakulteter ved Københavns Universitet.
Fakultetet driver forskning og undervisning inden for de juridiske discipli- ner. Fakultetets forskning foregår ved Fakultetets tre forskningsafdelinger.
Fakultetet omfatter ca. 4.000 studerende, 58 videnskabelige medarbejdere heraf er 8 eksternt finansieret, 22 ph.d.-studerende samt ca. 80 i gruppen teknisk administrativt personale, hvortil kommer ca. 400 deltidsansatte undervisere. Fakultetets samlede budget er på ca. 100 mio. kr. Besøg fakultetets hjemmeside: www.jur.ku.dk.
DET JURIDISKE FAKULTET
Cand.scient bibl./Bibliotekar søges
Råd og anbefalinger ved ansøgning
Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:
A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.
Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.
B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.
C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)
BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.
Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.
Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.
NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!
Offentlig ansættelse
Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overens- komst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.
Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvalifikationsttillæg.
Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.
Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om- råde (2-måneders-grænsen).
Privat ansættelse
AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi- ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.
Stillingsopslag
Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:
DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.
Frister for stillingsopslag
Bibliotekspressen 7/2006 – Udkommer 12. april Bestillingsfrist 28. marts kl. 12
Tidligste ansøgningsfrist 25. april
Bibliotekspressen 8/2006 – Udkommer 3. maj Bestillingsfrist 18. april kl. 12
Tidligste ansøgningsfrist 16. maj
Bibliotekspressen 9/2006 – Udkommer 24. maj Bestillingsfrist 9. maj kl. 12
Tidligste ansøgningsfrist 6. juni
N ye stillinger
Ny Næstved Kommune søger en erfaren leder inden for kultur- og fritidsområdet, der kan være med til at sikre udviklingen af området og dermed af hele kommunen. Tiltrædelse sker hurtigst muligt - gerne 1. juni 2006.
Vi forventer, at du
• er kreativ
• er initiativrig
• er forhandlingsvant
• kan lede gennem ledere
• kan styre projekter/økonomi
• er en dygtig sælger og kommunikator
• kan opbygge et godt netværk, der skaber udvikling
• har forståelse for betydningen af et aktivt kultur- og fritidsliv
Kultur- og fritidschefens uddannelsesmæssige bag- grund kan være vidt forskellig. Det væsentlige er erfaring fra kultur- og fritidsområdet og gerne med et stort netværk fra kunst- og/eller idrætsmæssige organisationer. De personlige egenskaber vægtes højt, da det er mennesker, der skaber organisatio- nen. Derfor er det vigtigt, at du som leder går posi- tivt foran som rollemodel for god adfærd.
Ny Næstved Kommune har med næsten 80.000 ind- byggere et godt grundlag for et aktivt kultur- og fri- tidsliv. Vi er meget bevidst om kultur- og fritidslivets betydning for vækst og udvikling af et nærområde.
Vi mener, at kulturen styrker, ændrer og udfordrer vores normer og adfærd over for hinanden, og i bred forstand er med til at sikre sammenhængskraften mellem by og land og i kommunen som helhed.
Derfor ønsker vi at give kultur-, idræts- og fritidslivet gode levebetingelser og faciliteter. Det giver rig mulighed for, at borgerne kan udfolde sig både i Næstved by og i landområderne.
I Næstved er der allerede gjort meget for at udvikle kulturområdet
• vi har skabt et nyt kulturhus i bymidten med musik- og teatertilbud
• vi har bygget et nyt og moderne bibliotek
• vi har udviklet Rønnebæksholms Kunst- og Kulturcenter
• vi har skabt et børnekulturhus
Kulturområdet spiller en vigtig rolle i den regionale udvikling. Vi satser på at udvikle kulturelle fyrtårne, som tegner kommunen både indadtil og udadtil. Vi har brug for dig til at fortsætte den positive udvikling!
Praktiske forhold
Løn forhandles med relevant faglig organisation med udgangspunkt i Aftale for Chefer. Der er mulighed for ansættelse på åremål.
Job- og personprofilen finder du på hjemmesiden www.nynaestved.dk
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, telefon 5578 4922 eller chefkonsulent Annie Røn, telefon 5578 4933.
Ansøgningen skal sendes til Næstved Kommune, Personale- og Lønafdelingen, Teatergade 8, 4700 Næstved.
Stillingen kan også søges via e-mail på adressen personalia@naeskom.dk.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 11. april 2006 klokken 12.00.
Mercuri Urval medvirker ved ansættelsen. Første samtale holdes den 21. april 2006. Personlighedstest med mere hos Mercuri Urval den 24. eller 25. april 2006 og anden samtale den 26. april 2006.
Ny Næstved Kommune
Den 1. januar 2007 bliver fem kommuner til én. Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard, Næstved og Suså kommuner bliver lagt sammen til den nye Næstved Kommune.
Visionen for den nye Næstved Kommune er at blive Region Sjællands ledende kommune. Vi skaber et højt serviceniveau for borgerne ved hjælp af et trygt og kreativt arbejdsmiljø for kommunens medarbejdere. Vi udvikler nye former for borgerinddragelse og arbejder for et blomstrende kulturliv, et levende handelsmiljø og en bæredygtig erhvervsudvikling.
Ny Næstved Kommune bliver en af de største kommuner på det nye Danmarkskort med
• 80.000 indbyggere
• 7.000 ansatte i kommunen
• 700 ansatte i administrationen
• 31 politikere i Sammenlægningsudvalget, som blev valgt den 15. november 2005
Højt tempo og kreativitet!
Kan du se dig selv på holdet?
Aktiv kultur- og fritidschef søges
Leder af Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv
Stillingen som leder af Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv er ledig til besættelse 1. juli 2006.
Arkivet varetager lokalarkivfunktionen med Silkeborg Kommune som indsamlingsområde, og er kommunearkiv for Silkeborg Kommune og fra 2007 for den nye Silkeborg Kommune.
Personalenormeringen på arkivet vil pr. 1. januar 2007 omfatter tre arkivarer og en assistent.
Lokalhistorisk Arkiv hører organisatorisk under Silkeborg Bibliotek, og arkivets publikumsafdeling er fysisk placeret på biblioteket. Åbnings- tiden er 22 timer pr. uge.
Ansøgere forventes at have en faglig relevant uddannelse (bibliotekar, historiker eller lignende).
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med mulighed for selv at tilrettelæg- ge sin arbejdstid under hen-syntagen til arkivets åbningstid. Løn efter gældende overenskomst og forhandling efter principperne i Ny løn.
Se detaljeret stillingsopslag påwww.silkeborg-bibliotek.dk/lokalarkiv Ansøgning med angivelse af job nr. 97/06, bilagt kopi af eksamens- beviser, udtalelser m.v. sendes til Silkeborg Kommune, Personaleaf- delingen, Søvej 1, 8600 Silkeborg.
Ansøgningsfrist tirsdag den 18. april 2006.
Fritids- og Kulturafdelingen
Nyt job
www.silkeborgkommune.dk
KOMMUNE KOMMUNE HVIDOVRE
HVIDOVRE
HvidovreBibliotekerne søger bibliotekar til vikariat
Da to af vores dygtige kollegaer tager orlov, den ene for at sejle verden rundt – den anden for at se verden i børnehøjde, opslår HvidovreBibliotekerne et vikariat på 37 timer i perioden 1. maj 2006 til 11. august 2007.
Se hele opslaget på www.hvidovre.dk – klik på ”Job i Hvidovre Kommune”
Hvidovre Kommune ligger midt i Øresundsregionen.
10 minutter til Øresundsbroen og Københavns kultur- og for- lystelsesliv - og ca. en halv time til Malmös kulturelle tilbud. Hvidovre har teater, fire biblioteker og et mang- foldigt foreningsliv. I Avedørelejren er bl.a.
Filmbyen, en restaurant, et vandrehjem, Historiens Hus Hvidovre og Cirkusbyens Museum flyttet ind i de his- toriske kasernebygninger.
I Hvidovre får børnekultu- ren også særlig opmærk- somhed til gavn for de yngste borgere, familier, skoler og institutioner.
Se www.hvidovre.dk
Leder af biblioteket
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium søger en engageret og initiativrig leder af biblioteket, som kan sikre bibliotekets fortsatte udvikling, kvalitet i opgaveudførelsen og forestå biblioteksplanlægningen i forbindelse med konservatoriets flytning til Radiohuset i 2008.
Stillingsopslagets fulde ordlyd, inkl. kvalifikationsprofil, findes på konservatoriets hjemmeside www.dkdm.dk eller tilsendes ved henvendelse til konservatoriet på tlf. 33 69 22 69.
Stillingen er på fuld tid og besættes i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse vil være sommeren 2006.
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal være Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Niels Brocks Gade 1, 1574 København V, i hænde senest tirsdag den 18. april kl. 12.00.
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, der varetager uddannelse af professionelle musikere og musikpædagoger. Konservatoriet har ca. 370 studerende, 65 fastansatte lærere, 25 teknisk-administrative medarbejdere samt et større antal timelærere.
Konservatoriets bevilling er på 66 mio. kr.
P ersonnyt Ved Flemming Ettrups død
Flemming Ettrups hovedindsats for dansk biblioteksvæsen lå i de næsten 20 år (1976-95), han var direktør for Danmarks Biblioteksforening. Turbulente år præget af stridighederne omkring bibliotekskommis- sionen, hvor han kæmpede for at bevare foreningens uafhængighed af KL.
Sideløbende udviklede han Bogens Ver- den fra et meddelelsesblad til et mere lit- terært orienteret tidsskrift og etablerede et forlag, der udgav skønlitteratur og bøger om kulturelle emner som et led i at skabe kontakt mellem biblioteksvæsenet og an- dre dele af kulturlivet.
Samtidig var han fortaler for folkebib- liotekernes anvendelse af andre medier end de boglige, og for brug af edb i en tid, hvor det bestemt ikke var den almindelige opfattelse i biblioteksmiljøet.
Han var en skarp kritiker af materiale- valget og det at bruge gennemsnitslåneren som forklaring på sine handlinger. »Folke- biblioteket er ikke en besked nedad, men en drøm opad«, sagde han blandt andet.
Efter næsten 20 år på den udsatte post, under fem forskellige formænd, valgte han
en mindre udsat arbejdstilværelse, blandt andet som underviser på biblioteksskolen, hvor han allerede fra 1973 til 1976 havde virket som sådan, ligesom han i årene imellem virkede som en skattet censor.
Både som lærer og censor var han den bredest funderede af alle.
I 1983 stiftede han sammen med Peter Seeberg, Den litterære institution, u.s.s., der gennem sine møder og projekter blev et væsentligt mødested for alle litteratu- rens parter. Det blev også udgangspunktet for hans engagement i udviklingen af Hald Hovedgård til et forfatter- og oversætter- center, hvor han som initiativrig formand opnåede, at centret kom på Finansloven.
I mange år virkede Flemming Ettrup som travsportsmedarbejder ved Frede- riksborg Amtsavis, og i 1991 skrev han:
Gå med i Lunden: Dansk travsports histo- rie. Han var en af landets mest kyndige på dette område.
Ved Flemming Ettrups bortgang har vi mistet en af de mest vidende og skarpest analyserende bibliotekarer i landet.
OLE HARBO
VÆRLØSE BIBLIOTEKERNE Anita Bonderup, cand.scient.bibl., København 2004, er pr. 1. marts 2006 ansat som børnebibliotekar ved Vær- løse Bibliotekerne.
STATSBIBLIOTEKET
Søren Svane Hansen, bibliotekar DB, Aalborg 2005, tidligere ansat på Ebel- toft Bibliotek, er pr. 1. marts 2006 blevet ansat på Statsbiblioteket.
BIBLIOTEKET ØRNEVEJ, KKB Tine Garsdal, tidligere ansat ved Lan- gelands Biblioteker, er pr. 1. januar 2006 ansat som leder af Biblioteket Ørnevej.
Har du også lige skiftet job? Så send en mail med de relevante oplysninger til bibliotekspressen@bf.dk.