A. Analyse af DMU’s kerneområder

(1)

Analyse af DMU

16. december 2002

fil: DMUrapport_A5_Kerneområder.doc

A. Analyse af DMU’s kerneområder

I henhold til kommissoriet for analyse af DMU ønskes foretaget en analyse af DMU’s kerneområder med en redegørelse for hovedopgaverne og en vurdering af ressource- indsats, økonomi og resultater. Kerneområderne sættes i relation til det politisk- administrative behov, på amtskommunalt, nationalt og EU niveau, for kompetence og viden på området, herunder bindinger i form af love, regler, politiske aftaler o. lign.

For opgaver uden relation til det politisk-administrative behov vurderes det, om de fortsat skal løses af DMU (punkt 22).

Indhold

1 Sammenfatning...2

2 Kort om DMU ...5

2.1 Etablering af DMU...5

2.2 Lovgrundlag...5

2.3 Organisation...6

2.4 Styring...7

3 DMU’s brugere ...7

4 DMU’s kerneområder ...7

4.1 Atmosfærisk miljø...9

4.2 Akvatisk miljø og natur...11

4.3 Terrestrisk miljø og natur ...14

4.4 Arktisk og globalt miljø ...17

4.5 Risikovurdering af kemiske stoffer og bioteknologiske produkter...19

4.6 Tværgående analyser...22

5 Samspil mellem forskning, beredskab, rådgivning og uddannelse ...24

6 DMU’s størrelse ...25

6.1 Basisbevilling 1989-2001 (2006)...26

6.2 De kommende år ...27

6.3 Bindinger på DMU’s basisbevilling...28

6.4 Eksterne Indtægter...29

6.5 Indtægter fra programforskningen...29

6.6 Indtægter til udviklings- og forskningsopgaver...30

7 DMU’s resultater...31

7.1 Publikationer ...31

7.2 Målopfyldelse...33

7.3 Effektanalyser...33

7.4 Evaluering af DMU’s administration...34

8 Effektivitet og kvalitet...34

8.1 Effektivitetsudvikling...34

8.2 Kvalitet...36

9 DMU’s rolle i det danske forskningssystem...37 Bilag 01 - 09

(2)

1 Sammenfatning

DMU’s opgaver er sammensat således at, omkring 2/3 af basisbevillingen i 2002 er afsat til beredskabsopgaver for myndighederne på miljøområdet, hvilket adskiller DMU fra andre sektorforskningsinstitutioner. Med BO-tallene på FFL 2003 for 2006 er ¾ af basisbevillingen i 2006 bundet til den type opgaver (se kapitel 6.1 og bilag 04). Hovedparten af beredskabsopgaverne er overvågningsopgaver, som har karakter af egentlige myndighedsopgaver, idet manglende gennemførsel af opgaverne betyder manglende opfyldelse af de eksisterende politiske beslutninger, nationalt såvel som internationalt. Opgaverne hører til i Miljøministeriets resort, og er placeret i DMU, fordi de forudsætter en forskningsfaglig indsigt for at blive løst optimalt og for at sik- re tværgående prioritering og uafhængig formidling af resultaterne.

DMU’s kompetence og beredskab dækker fagligt bredt på miljø- og naturområdet.

Den faglige bredde blev besluttet ved oprettelsen af DMU i 1989, hvor en forudgåen- de international evaluering af hele den danske miljøforskning havde peget på behovet for koordinering og helhedsorientering af den daværende spredte miljøforskning i Danmark. Siden oprettelsen er DMU ved ressortomlægninger blevet sammenlagt med Vildtbiologisk Station (fra Landbrugsministeriet) og Grønlands Miljøundersøgelser (fra Statsministeriet). I de seneste år er det samlede ansvar for den nationale miljø- og naturovervågning overført til DMU ved ressortomlægning internt i Miljøministeriet.

Opgaverne er flyttet til DMU med begrundelse i den tætte sammenhæng med den kompetence, der findes i DMU (se kapitel 2.1).

Med de nye opgaver er der tilført DMU basismidler. Basisbevillingen udgør i 2002 152 mio. Kr. mod 89,1 mio. Kr. i 1989. Renset for tilførte opgaver er basisbevillingen uændret siden 1989 målt i årenes priser. Målt i faste priser er basisbevillingen reduce- ret med prisudviklingen (se kapitel 6 og bilag 06).

DMU’s omsætning er i 2002 ca. 255 mio. kr. mod 100 mio. kr. i 1989. Væksten siden 1989 skyldes dels nye tilførte opgaver, dels en forøgelse af de eksterne indtægter fra forskningsprogrammer og konsulentydelser fra ca. 20 mio. kr. i 1989 til ca. 103 mio.

kr. i 2002 (se kapitel 6). De eksterne indtægter fra forskningsprogrammer i udbud ud- gør i 2002 33 mio. kr., heraf 20 mio. kr. fra internationale programmer, som betyder en tilsvarende egenfinansiering (kapitel 6.5).

DMU gennemfører en tæt gearing mellem de eksternt finansierede opgaver og de ba- sisfinansierede, og mellem forskning og beredskabsopgaver (se kapitel 5). Gearingen giver anledning til en synergi, som både giver inspiration til forskningen og øger grundlaget for beredskabsopgaver ud over det, der kan finansieres af basisbevillingen.

DMU’s kerneområder er Atmosfærisk miljø, Akvatisk miljø og natur, Terrestrisk miljø og natur, Arktisk og globalt miljø, Risikovurdering af kemiske stoffer og bioteknologiske produkter samt Tværgående analyser (se kapitel 4). DMU’s opgaver er fastlagt i en bekendtgørelse i henhold til sektorforskningslovens §2 stk3. De er endvidere beskrevet i DMU’s resultatkontrakt 2000-2003 med Miljøministeriet og priorite- ringerne er fastlagt af DMU’s bestyrelse.

(3)

I afgrænsningen af kerneopgaver er der lagt vægt på, at opgaverne har afgørende betydning for samfundsudviklingen, politikken eller forvaltningen på miljø- og naturom- rådet (se indledning til kapitel 4, side 7).

Opgavernes betydning for samfundsudvikling og miljøpolitik kan kun i mindre grad aflæses af eksisterende regler. Vurderingen af opgaverne som kerneopgaver hviler her på, at opgaverne udvikler videngrundlaget om de vigtigste og kommende proble m- stillinger på miljø- og naturområdet. På DMU’s kerneområder er der tale om følgende problemstillinger: Luftforureningen fra trafikken og dens påvirkning af sundhed og miljø; den grænseoverskridende luftforurening; udledningen af næringsstoffer og miljøtilstanden i søer og havet; påvirkningen af biodiversitet, natur og landskab fra den intensive arealanvendelse, jordbruget og friluftslivet; effekter af klimaforandrin- ger og Danmarks deltagelse i beskyttelse af det sårbare arktiske miljø; brugen af kemiske stoffer og deres betydning for natur, miljø og sundhed; miljøeffekter fra den hastige udvikling indenfor bioteknologien; miljøøkonomi og prissætning på miljøom- rådet; regulering og miljøadfærd; Kyotoprotokol med fleksible mekanismer.

Den forvaltningsmæssige betydning af DMU’s opgaver fremgår af den række af direktiver, love, bekendtgørelser eller myndighedsaftaler, der ligger til grund for opgaverne (se under de enkelte kerneområder i kapitel 4). På miljøområdet er direktiver, konventioner mv. vigtige retningslinier, idet reguleringen i mange tilfælde bygger på internationale bestemmelser, f.eks. implementering af EU’s Luftdirektiv med datterdi- rektiver, implementering af EU’s Vandrammedirektiv, implementering af EU’s Ha- bitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv, Klimakonventionen, implementering af Kemikaliestrategien.

Det er vanskeligt at finde institutioner, som udgør klare alternative placeringsmulig- heder for DMU’s kerneområder. Ved flytning af forskningsopgaverne til universitets- regi vil de enkelte kerneområder blive spredt i fagspecifikke forskningsmiljøer, og forskningen vil blive løsrevet fra beredskabsopgaverne, som vil blive tilbageført til de administrative styrelser i Miljøministeriet. For Miljøministeriet og amtskommunerne vil det indebærer tab af sammenhængende kompetence vedrørende dataindsamling, overvågning, rådgivning og forskning (se bilag 01). Ud over kompetencen til at varetage beredskabsopgaver vil de administrative enheder i Miljøministeriet skulle op- bygge kompetence til at sammenstille og koordinere den viden, der skal indhentes fra flere forskellige leverandører. Ved en omfattende opsplitning af DMU er der en risiko for, at dansk miljøforskning igen gøres spredt og med manglende helhedsorientering som før den internationale evaluering i 1989.

Flytning af kerneområder fra DMU til universiteterne vil styrke universitetsforsknin- gen, men vil kun marginalt føre til en styrkelse af de videregående uddannelser. Årsa- gen er, at DMU allerede har et veludbygget samarbejde med universiteterne om ph.d.- uddannelse, specialestuderende, forskningsprofessorer, forskerskoler, eksterne lektorater mv. (se ”Undervisning” under de enkelte kerneområder i kapitel 4, samt Analyse af DMU, punkt E: ” Etablering af samarbejdsaftaler med relevante universiteter om bidrag fra DMU til de videregående uddannelser”).

DMU er en professionelt drevet institution, som har implementeret en stor del af de statslige styringsmæssige politikker, herunder en mål- og rammestyring med planer for, hvad der skal nås, og opfølgning på planerne (se kapitel 2.4). DMU har opstillet

(4)

en række produktindikatorer for forskning og myndighedsunderstøtning, der alle viser en stigning over årene i antallet af produkter. Også set i forhold til ressourceforbruget er der en stigende effektivitet (se kapitel 7 og 8).

Med henblik på kvalitetsstyring lever DMU op til den internationale praksis på forsk- ningsområdet og til nationale krav om formaliseret akkreditering på relevante områder (se kapitel 8.2).

(5)

2 Kort om DMU

2.1 Etablering af DMU

DMU er oprettet i 1989 for at skabe større sammenhæng og helhed i dansk miljø- forskning. Beslutningen var et led i opfølgningen på den daværende regerings evaluering af dansk miljøforskning, som blev gennemført under Planlægningsrådet for Forskningen af 22 udenlandske eksperter.

DMU blev etableret ved sammenlægning af fem speciallaboratorier under Miljøsty- relsen (Havforureningslaboratoriet, Ferskvandslaboratoriet, Luftforureningslaborato- riet, Analytisk-kemisk Laboratorium og Center for Jordøkologi). Endvidere blev Lev- nedsmiddelstyrelsens Genlaboratorium overført til DMU. Ved udskillelsen af labora- torierne fra Miljøstyrelsen blev der indgået aftale om, at DMU inden for sin basisbevilling skulle udføre en række myndigheds- og beredskabsopgaver (overvågnings- og fagdatacenteropgaver, internationalt konventionsarbejde, kemiske kontrol- og referen- ceopgaver, bioteknologiske opgaver).

I forbindelse med overførsel af Vildtforvaltningen fra Landbrugsministeriet til Miljø- ministeriet i 1990 blev Vildtbiologisk Station lagt sammen med DMU. Beslutningen blev truffet på grund af den tætte faglige sammenhæng mellem henholdsvis vildtom- rådet og naturforvaltningsområdet. I 1996 blev Grønlands Miljøundersøgelser lagt sammen med DMU på grund af DMU’s tværgående kompetence på miljøområdet og den faglige sammenhæng mellem det arktiske miljø og de globale miljøproblemstil- linger.

Som led i opgavetilrettelæggelsen i Miljøministeriet er der yderligere fra 1994 til i dag flyttet opgaver med tilhørende basismidler fra de administrative styrelser til DMU. Det drejer sig først og fremmest om myndighedsopgaver vedrørende natur- og miljøovervågning og risikovurdering (se bilag 06).

Samlet står DMU i dag med myndigheds- og beredskabsopgaver af meget betydeligt omfang (2/3 af basisbevillingen i 2001). På overvågningområdet, hvor hovedparten af arbejdet udføres af amtskommunerne, har DMU det samlede ansvar for den nationale miljø- og naturovervågning. Denne opgave har karakter af et egentligt myndighedsansvar, hvor manglende gennemførsel vil skabe betydelige politiske problemer, nationalt såvel som internationalt. Opgaven er placeret hos DMU af hensyn til behovet for tværgående prioritering, og fordi den forudsætter en forskningsfaglig indsigt for at blive løst optimalt.

Omfanget af myndigheds- og beredskabsopgaver adskiller DMU radikalt fra andre sektorforskningsinstitutioner.

2.2 Lovgrundlag

De opgaver, DMU varetager, gennemføres med ophæng i en lang række nationale og internationale love og regler på miljø- og naturområdet. Dette regelsæt er listet under gennemgangen af DMU’s indsatsområder (se kapitel 4).

(6)

DMU er som institution underlagt Lov om Sektorforskning (20.12.1995). I medfør af sektorforskningslovens § 2 er DMU’s opgaver fastlagt i ”Bekendtgørelse om Dan- marks Miljøundersøgelser” (nr. 1065, 18.12.1997). DMU’s opgaver er beskrevet i be- kend tgørelsens §3:

1. DMU har til opgave at varetage forsknings-, rådgivnings, overvågnings- og formidlingsopgaver inden for mil- jø- og naturområdet, herunder bl.a. luftmiljø, miljø og natur i ferskvand og marine vande, terrestrisk miljø og natur, arktisk miljø og natur samt sammenhængene mellem samfundets aktiviteter og miljø- og naturforhold.

2. DMU har til opgave at bidrage til, at Miljøministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nye- ste danske og internationale viden.

3. DMU har til opgave at udvikle værktøjer til tværgående prioriteringer som grundlag for de politiske beslutninger på miljø- og naturområdet.

4. DMU har til opgave at varetage dataopgaver, herunder opgaven som Nationalt Knudepunkt for Det Europæi- ske Miljøagentur.

5. DMU har til opgave at udføre miljøundersøgelser og yde rådgivning i forbindelse med råstofaktiviteter i Grønland.

DMU’s myndigheds- og beredskabsopgaver udføres i henhold til § 6 i sektorforsk- ningsloven.

DMU er endvidere underlagt ”Bekendtgørelse om ansættelses af videnskabelige medarbejdere ved sektorforskningsinstitutioner (nr. 664, 19.8.1997).

2.3 Organisation

DMU ledes af en bestyrelse med repræsentanter for forskningen, DMU’s brugere og medarbejdere. Bestyrelsens formand og flertal er uafhængig af Miljøministeren.

DMU har 9 forskningsafdelinger fordelt på 3 tjenestesteder:

− Roskilde: Afdeling for Systemanalyse, Afdeling for Marin Økologi, Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi, Afdeling for Arktisk Miljø, Afdeling for Atmosfæ- risk Miljø.

− Silkeborg: Afdeling for Ferskvandsøkologi, Afdeling for Terrestrisk Økologi

− Kalø: Afdeling for Landskabsøkologi, Afdeling for Kystzoneøkologi.

SYS ATMI HAV MIMI AM TERI FEVØ LAND KYST

Atmosfærisk miljø Akvatisk miljø og natur Terrestrisk miljø og natur Arktisk og globalt miljø Risikovurdering kemi/biotek Tværgående analyser

Figur 1. Organisation: Indsatsområder (vandret) mod Afdelinger (lodret). Graden af skygge angiver aktivitetsomfang.

Direktion og Sekretariat er placeret i Roskilde.

(7)

2.4 Styring

DMU’s virksomhed styres i en strategi og en resultatkontrakt (pt. 2000-2003) mellem Miljøministeriet og DMU’s bestyrelse. Strategi og resultatkontrakten er baseret på bekendtgørelsen om DMU og konkretiseres i årlige arbejdsprogrammer, der godkendes i bestyrelsen.

DMU praktiserer en mål- og rammestyring med fokus på resultater og effektivitet.

Resultatkontrakt og arbejdsprogrammer indeholder blandt andet 1) afgrænsning af DMU’s faglige indsatsområder, 2) faglige resultatmålsætninger, der skal nås i perio- den, og mål for DMU’s ”produktion”, og 3) økonomiske rammer for indsatsen. Dette planlægningssystem er udviklet siden DMU’s start i 1989, og DMU har været pri- musmotor i staten i udvikling af softwaresystemer, der underbygger denne styrings- tankegang. I takt med udvikling af en målstyring i Miljøministeriet har DMU supple- ret de ovennævnte styringsinstrumenter med ”Institutionsmål” og ”Koncernmål” på linie med de andre enheder i ministeriet.

Opfølgning på DMU’s målsætninger mv. foregår rutinemæssigt i de årlige ½ årsstatus (opfølgning på arbejdsprogrammet) og årsberetninger/ virksomhedsregnskaber (op- følgning på resultatkontrakt, arbejdsprogram, institutions- og koncernmål). Ud over de økonomiske opgørelser indeholder disse også specifikke vurderinger af graden af målopfyldelse og ”produktivitet”. Ved siden af den rutinemæssige opfølgning foretager DMU’s bestyrelse med mellemrum særlige vurderinger på udvalgte områder.

3 DMU’s brugere

DMU’s primære brugere er Miljøministeriet, især Miljøstyrelsen og Skov- og Natur- styrelsen, amter/kommuner og Grønlands Hjemmestyre. De tilknyttede opgaver er henlagt til DMU i henhold til sektorforskningslovens § 6. Her ud over indgår EU, Fø- devareministeriet, Trafikministeriet, Landbruget, Danmarks Jægerforbund som væ- sentlige brugere.

DMU’s primære brugere har i forbindelse med DFR’s gennemgang af sektorforskningen beskrevet deres behov for DMU’s ydelser, se bilag 01.

Brugerne vurderer samstemmende, at det er af afgørende betydning for myndigheds- arbejdet på miljø- og naturområdet, at der er et fagligt beredskab med en sammen- hængende kompetence vedrørende dataindsamling, overvågning, rådgivning og forskning. Brugerne vurderer endvidere, at et kompetencefelt, der dækker bredt over problemstillingerne på miljøområdet, er en forudsætning for varetagelsen af opgaverne for myndighederne i modsætning til en løsning af enkeltopgaver i separate, fagspecifikke miljøer.

4 DMU’s kerneområder

I analysen af DMU ligger følgende betragtninger til grund for afgrænsningen af kerneopgaver:

− Kerneopgaver for sektorforskningen på miljøområdet er opgaver, der har afgøren- de betydning for politikken, forvaltningen eller samfundsudviklingen på miljø- og naturområdet.

(8)

− Den forvaltningsmæssige betydning vil ofte fremgå af love og bekendtgørelser eller myndighedernes aftaler. Internationale regelsæt er vigtige retningslinier på miljøområdet, hvor reguleringen i mange tilfælde sker internationalt.

− Samfundsudviklingen og miljøpolitikken er fremadrettet, og opgavernes betydning for samfundsudvikling og miljøpolitik kan kun i mindre grad (en række internationale direktiver, konventioner mv. er fremadrettet) aflæses af eksisterende regler, idet regeludformningen halter efter udviklingen. Det er et af miljøforsknin- gens adelsmærker at yde videnbaseret rådgivning om den kommende udvikling af miljø og natur som grundlag for politikudformning og beslutninger. Vurderingen af, om en opgave er en kerneopgave, hviler her på, om opgaven er rettet mod ”de store” problemer på natur- og miljøområdet.

− I DMU’s tilfælde er institutionens opgaver fastlagt i en bekendtgørelse i henhold til sektorforskningslovens §2 stk3.

De opgaver, der er fastlagt i bekendtgørelsen om DMU, er i resultatkontrakt 2000- 2003 af DMU’s bestyrelse opdelt i 6 indsatsområder:

− Atmosfærisk miljø

− Akvatisk miljø og natur

− Terrestrisk miljø og natur

− Arktisk og globalt miljø

− Risikovurdering af kemiske stoffer og bioteknologiske produkter

− Tværgående analyser

Indsatsområderne er detaljeret beskrevet i DMU’s resultatkontrakt og i de årlige arbejdsprogrammer. De 4-årige faglige resultatmålsætninger i resultatkontrakten (se bilag 02) viser DMU’s aktiviteter på indsatsområderne. Målsætningerne i resultatkontrakten konkretiseres i årlige resultatmål i arbejdsprogrammerne med milepæle for, om målsætningerne nås.

DMU leverer forskningsbaseret rådgivning og konsulenttjenester til Miljøministeriet, amter, kommuner og Grønlands Hjemmestyre, samt på ad hoc basis til Fødevaremini- steriet, Udenrigsministeriet, Trafikministeriet EU og private. Alle DMU’s aktiviteter inden for forskning, myndighedsberedskab, rådgivning og uddannelse ligger inden for de seks indsatsområder. Både resultatkontrakt, arbejdsprogrammer og målsætninger udformes i tæt dialog med DMU’s primære brugere og godkendes i DMU’s bestyrelse.

Indsatsområderne er gennemgået nedenfor med følgende overskrifter:

1. Forskning. DMU’s forskning og udvikling til at vedligeholde og udvikle det fag- lige beredskab på området.

2. Beredskabsopgaver. DMU’s myndigheds- og beredskabsopgaver på området:

Dataarbejde, kortlæ gning, analyser mv.

3. Rådgivning. DMU’s rådgivning og primære brugere på området.

4. Undervisning. DMU’s engagement i den videregående uddannelse på området.

Aktiviteterne under 1-4 udgør en helhed. De er gearet til hinanden i DMU’s opgave- løsning, og kun et fåtal af DMU’s projekter kan entydigt henføres til en enkelt af de fire overskrifter. DMU udfører ikke forskning uden tilknytning til myndighedsunder-

(9)

støtning eller rådgivning – og omvendt heller ikke myndighedsunderstøtning mv.

uden et forskningsmæssigt grundlag (se side 24). DMU’s engagement i undervisnin- gen er ligeledes gearet til den myndighedsunderstøttende videnopbygning.

5. Regelgrundlag. Love, regler, aftaler mv, der er politisk besluttet eller indgået af myndighederne, og som DMU’s aktiviteter under 1-4 er et led i at forvalte eller udfylde.

6. Samarbejdspartnere. DMU’s konkrete projektsamarbejde på området. Det kon- krete projektsamarbejde er mere forpligtende end samarbejdsaftaler mellem insti- tutionerne. (Analysen af DMU, punkt C, indeholder en samlet fremstilling af DMU’s samarbejdsrelationer).

7. Andre aktører. Andre forskningsinstitutioner med kompetence på området.

DMU’s ressourcer på indsatsområderne er angivet i tabelform. I tabellerne er ressourcer til institutionens støttefunktioner og generel ledelse og administration forholds- mæssigt fordelt. I bilag 03 er en særlig redegørelse for DMU’s ressourcer til disse formål. Linien ”Bindinger på basis 2002” er nærmere begrundet på side 28 og i bilag 04. En samlet oversigt over budget 2002 for indsatsområderne er vist i bilag 09.

4.1 Atmosfærisk miljø

401 Atmosfærisk miljø R2000 R2001 B2002

Udgifter Mio. kr 24,5 25,8 27,2

Indtægter Mio. kr 8,3 6,7 6,8

Nettoudgifter Mio. kr 16,2 19,1 20,4

Ekstern finansieringsgrad 34% 26% 25%

Årsværk 47,1 47,1 52,2

Bindinger på basis 2002 Mio. kr. 21,5

Budget 2002

Beløb i mio. kr Brutto

udgift Indtægt Netto udgift Pct.

ekstern finan- siering

Udgift til Løb.

givningRåd- Udgift

til ph.d. Indtægt Forsk.Prg max 50%

medfi- nansie-

ring

Understøtning af forval t- ning (de vigtigste)

Prissatte bindinger på

basis, se tabel 6.4

Bindinger (se tabel 6.4)

Atmosfærisk miljø i alt 27,2 6,8 20,4 25% 0,3 0,4 2,1 21,5

Luftovervågning, luftkvalitet 18,2 3,0 15,3 16% 0,2 EU Luftdir, Rådsbeslut

97/2101, Vandmiljøplan, NOVANA

15,9 NOVA/ NOVA- NA, 0,5*LMPIV, Internat. konvt.

Akkredit.

Luftforurening i byer og human

eksponering 6,1 3,5 2,5 58% 1,6 EU Luftdir, Miljøbeskyttel-

seslov, Strategi for miljø og sundhed

5,7 0,5*LMPIV, Luftofrurening m. partikler

Deposition af luftforurening til havet 0,6 0,1 0,6 10% Vandmiljøplan

Luftforurening i landdistrikter:

Transp. eksp. effekt 2,3 0,3 2,1 11% 0,4 0,4 Montreal Prot., Akt Bi-

chelopfølg.

Tabel 4.1. Økonomi, Atmosfærisk miljø.

Bemærk: Kolonnen ”Indtægt fra Forsk. Prg” angiver indtægter fra forskningsråd og nationale og internationale forskningsprogrammer, som forudsætter en medfinansiering fra DMU af tilsvarende størrelse. Kolonnen ”Bindin- ger” angiver, hvorledes bindingerne i tabel 6.4 er fordelt i tabel 4.1.

Forskning. Udvikling og forbedring af atmosfæriske luftforureningstransportmodel- ler på lokal, regional og global skala med særlig vægt på atmpsfærekemisk omsætning af forureningskomponenter. Udvikling af komplekse informations- og beslutnings- støttesystemer til scenarieberegninger, prognoser og varsling af luftfo rurening.

(10)

Forskning og udvikling målemetoder og modeller vedrørende luftforurening fra trafikken. Vurdering af luftkvalitet i byer. Forskning og udvikling af modelsystemer for befolkningens eksponering til sundhedsskadelige partikler med kobling til helbreds- oplysninger ved hjælp af avanceret GIS og GPS teknologi.

Forskning og udvikling af modeller vedrørende udveksling af forureningskompone n- ter mellem luft og havoverflade, blandt andet som led i vandmiljøplanerne (en væ- sentlig del af belastningen af de danske havområder med næringsstoffer kommer fra luften). Policyanalyser vedrørende effekten på de danske farvande af danske og euro- pæiske tiltag til reduktion af luftforurening.

Forskning og udvikling af modelsystemer, der beskriver transport, eksponering og effekter af den grænseoverskridende luftforurening, herunder ozon. Scenarieanalyser af belastning med luftforurening, overskridelse af tålegrænser og effekter af emissi- onsbegrænsninger på dansk og europæisk niveau. Opfølgning på nationale og internationale tiltag til reduktion af luftforurening. Prognosemodeller for ekstreme hændel- ser (som fx oversvømmelser i Europæiske flodsystemer).

Myndighedsberedskab. DMU varetager myndighedsberedskabet for Miljøministeriet og de decentrale myndigheder på luftforureningsområdet. På overvågningsområdet er det egentlige myndighedsansvar tillagt DMU med betjening af minister og det politiske system.

DMU gennemfører overvågningsprogrammer for byluft og luftkvaliteten i baggrunds- områder i Danmark i henhold til gældende direktiver, konventioner og regler. Over- vågningen er udviklet med minimal indsamling af data og maksimal brug af modelbe- regninger.

DMU samler, kvalitetssikrer, aggregerer og formidler resultaterne af overvågningen.

Resultaterne formidles løbende til myndighederne og på internettet samt i form af prognoser for, og varsling af luftforurening.

DMU varetager på Danmarks vegne det internationale samarbejde om udveksling af luftkvalitetsdata, fastsættelse af grænseværdier, standardisering af modeller og måle- metoder. Samarbejdet har ophæng i konventioner, direktiver og internationale aftaler.

Rådgivning. DMU leverer løbende beslutningsgrundlag, konsulenttjenester og anden rådgivning vedrørende luftforurening til Miljøministeriet, Trafikministeriet, Sund- hedsministeriet, de decentrale miljømyndigheder, private og EU. Konkrete vurderinger for beslutninger i amter og kommuner vedrørende lokal luftforurening, og for statslige myndigheders internationale forhandlinger, beslutninger på nationalt niveau og opfølgning på aftaler mv. DMU’s kompetence nyttiggøres også i forbindelse med den danske og internationale udviklingsbistand.

Undervisning

DMU bidrager til de videregående uddannelser på KU, SDU og DTU. Det drejer sig pt. om 2 ph.d. studerende, 2 specialestuderende samt forelæsninger og censorvirksomhed i forbindelse eksterne lektorater ved KU.

(11)

Som et led i international miljøbistand har DMU udviklet et samlet undervisningsmo- dul om overvågningsystemer for luftforurening til brug for universiteter og miljøad- ministrationer i andre lande.

Regelgrundlag Internationalt:

− EU-rådets direktiv om vurdering og styring af luftkvalitet (96/62/EF) med datter- direktiver – i alt 6 EU-retsakter

− Rådets beslutning om oprettelse af en gensidig udveksling af oplysninger og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforurening i medlemslandene, 97/101/EF.

− Montrealprotokollen om ozonlagsnedbrydende stoffer

− UN-ECE: Genevekonventionen om langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening, herunder EMEP

Nationalt:

− Vandmiljøplanens Overvågningsprogram . Aktstykke nr. 46 af 19.10.1987 vedr.

overvågning af vandmiljøet.

− Lov om miljøbeskyttelse af 28/08/2001

− Lov om Planlægning af 11/09/2002

− Aktstykke 150 og 156 af 22.2.2000. Opfølgning på Bicheludvalget anbefalinger

− Bekendtgørelse af 30.06.1997 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkre- diterede laboratorier, certificerede personer m.v.

− FL2001 aftale. Politisk aftale mellem forligspartier Samarbejdspartnere.

DMU’s primære projektsamarbejdspartnere er Risø, Københavns Universitet,

Århus Universitet , Arbejdsmiljøinstituttet, DHI Water and Environment, COWI Con- sult, Rambøll, Hanneman & Højlund, dk-Teknik, HLU (Hovedstad. Luftforurenings Enhed), Københavns, Odense, Aalborg og Århus kommune, Danmarks Meteorologi- ske Institut, Vejdirektoratet, Danmarks Jordbrugsforskning samt universiteter og institutioner i udlandet.

En mere udførlig liste er vist i bilag 05.

Andre aktører (ud over DMU’s samarbejdspartnere)

Danmarks TransportForskning, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet 4.2 Akvatisk miljø og natur

402 Akvatisk miljø R2000 R2001 B2002

Årsværk 92,5 97,4 113,9

(12)

Budget 2002

udgift Indtægt Netto

udgift Pct. eks- tern fi- nansie- ring

Løb.

Rådgiv- ning

Udgift ph.d. Indtægt

Forsk.P rgmax medfi-50%

nansie- ring.

Understøtning af forvaltning (de vig-

tigste)

Prissat- te bindin-

ger se tabel

6.4

Ref til bindingsliste (tabel 6.4)

Akvatisk miljø og natur i alt 61,0 24,0 37,0 39% 1,3 3,1 12,9 28,5

Overvågning af vandmiljø 26,9 3,9 23,0 15% 1,6 EU Vandrammedir,

Nitratdir, Habitatdir, EU Osparcom , Helcom, Vandmiljøplan, NO- VANA

23,0 NOVA, Int.konvt, Akkr.

Næringsstoffer, iltsvind 15,7 9,1 6,6 58% 1,1 6,1 EU Vandrammedir,

Vandløbslov, Miljøbe- skyttelseslov, VMP2, 3

Akv. naturkvalitet og naturforvaltning 12,6 8,6 4,0 68% 2,0 5,0 Naturbeskyttelseslov,

Habitatdir, Natura 2000 4,5 VMP2, Skjern

Naturgenopretning, akvatisk miljø 5,2 1,1 4,1 22% 0,2 Skjernå lov, Natura

2000

1,0 SkjernÅ

Bæredygtig udnyttelse af akvatiske ressourcer 0,6 1,3 -0,8 237% Råstoflov,

Tabel 4.2. Økonomi, Akvatisk miljø og natur.

Bemærk: Kolonnen ”Indtægt fra Forsk. Prg” angiver indtægter fra forskningsråd og nationale og internationale forskningsprogrammer, som forud- sætter en medfinansiering fra DMU af tilsvarende størrelse. Kolonnen ”Bindinger” angiver, hvorledes bindingerne i tabel 6.4 er fordelt i tabel 4.2.

Forskning. Forskning og udvikling af tværgående modeller, der beskriver sammen- hængene mellem miljøpåvirkning med næringsstoffer, miljøtilstand, og effekter, fra oplande via vandløb og søer til havet. Forskning og udvikling af iltsvindsmodeller og modeller for transport og omsætning af næringssalte og kulstof. Metoder til belast- ningsopgørelse fra diffuse kilder. Analyser af samspillet mellem arealanvendelse, stoftab fra jordbruget og vandmiljøeffekter. Forskning vedrørende eutrofiering og giftige alger. Prioriteringsværktøjer til at beskrive sammenhængen mellem indgreb i næ- ringsstoffer og effekt i ferske og marine områder. Den intensive modeludvikling har som et hovedformål at optimere overvågningen og miljøtilstandsvurderingen.

Forskning i akvatisk biodiversitet og effekten af menneskelig påvirkning af akvatiske (hav og ferskvand) økosystemers struktur og funktion. Udvikling af indikatorer, må l- sætnings- og referencesystemer for natur- og miljøtilstanden i vandløb, søer og havet (f.eks Vandrammedirektivet). Analyser af samspillet mellem vandløb og vandløbsnæ- re arealer. Udvikling af metoder til at vurdere natur- og miljøkvalitet.

Udvikling af naturforvaltningsværktøjer og prioriteringsværkstøjer for naturforvalt- ningstrategier i hav og ferskvand. Forskning og systemudvikling til udpegning og ef- fektvurdering af vådområder (VMP2). Miljøkonsekvenser ved indvinding af sand, ral og grus i danske farvande.

Beredskabsopgaver. DMU varetager myndighedsberedskabet for Miljøministeriet og amterne vedrørende udvaskning fra landbrugsarealer, miljø og natur i vandløb, søer og havet, herunder eutrofiering, iltsvind, miljø- og naturtilstand, naturgenopretning og -forvaltning. På overvågningsområdet er det egentlige myndighedsansvar tillagt DMU med betjening af minister og det politiske system. For tiden udarbejder DMU et nyt nationalt miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) i samarbejde med amterne og Miljøministeriet.

DMU koordinerer Vandmiljøplanens overvågningsprogram (NOVA 2003) og ge n- nemfører havmiljøovervågning af åbne farvande (amterne varetager overvågning i

(13)

kystområder og ferskvand). DMU varetager hydrometriske overvågningsopgaver og overvågning i forbindelse med genopretningen af Skjern Å, Vandmiljøplan 2 og EU’s habitatdirektiv.

DMU har betydelige fagdatacenteropgaver på det akvatiske område: Udvikling af retningslinier og vejledninger for overvågning og indsamling, sammenstilling og vurdering af samtlige overvågningsresultater (amternes, egne og andre resultater). DMU rapporterer årligt miljøtilstanden i vandløb, søer og havet på nationalt niveau. De mange data gøres alment tilgængelige via internettet sammen med varslinger i tilfælde af risiko for iltsvind og forekomst af giftige alger.

DMU varetager den internationale rapportering af udviklingen i miljøtilstanden i he n- hold til danske forpligtelser og deltager i både nationalt og internationalt samarbejde om at standardisere modeller, metoder og udveksle resultater.

Rådgivning. DMU leverer løbende beslutningsgrundlag, konsulenttjenester og anden rådgivning vedrørende forurening og naturkvalitet i vandløb, søer og havet til Miljø- ministeriet, Fødevareministeriet, amterne, EU og private. I forbindelse med vandmil- jøplanerne leverer DMU vurderinger til Folketinget af effekter af politiske tiltag.

Undervisning.

DMU bidrager til de videregående uddannelser på KU, ÅU, RUC, AUC og SDU. Det drejer sig pt. om 11 ph.d. studerende, ca. 16 specialestuderende og en lang række forelæsninger, blandt andet i forbindelse med eksterne lektorater og adjungerede pro- fessorater. DMU medarbejdere fungerer løbende som censorer ved kandidateksaminer og ph.d. forsvar ved samtlige universiteter (20-25 per år).

DMU har 2 forskningsprofessorer ansat i samarbejde med ÅU og KU.

DMU deltager i ledelsen af en forskerskole på området sammen med ÅU og SDU:

SOAS, School of Aquatic Sciences og deltager i forskerskoler inden for henholdsvis biodiversitet (ÅU, KU) og vandressourcer (tidligere DTU, nu KU).

Regelgrundlag.

Internationalt:

− Vandrammedirektivet: Europaparlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, 2000/60/EF

− EU-rådets direktiv om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet, 76/464/EØF og 91/692/EØF.

− Rapporteringskrav specificeret i Kommissionens beslutning af 25. juli 1995 om ændring af beslutning om spørgeskemaer for direktiverne inden for vandområdet, 92/446/EØF

− Nitratdirektivet. EU-rådets direktiv om beskyttelse af vand mod forurening forår- saget af nitrater fra landbruget, 91/676/EØF

− Habitatdirektivet: EU-rådets direktiv om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter, 92/43/EØF.

− EU-rådets afgørelse om indgåelse af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, 98/249/EF. (OSPARCOM)

− HELCOM – Helsingforskonventionen om Østersøens forurening Nationalt:

(14)

− Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Aktstykke nr. 46 af 19.10.1987 vedr.

overvågning af vandmiljøet.

− Vandmiljøplan II. Aftale af 17.02. 1998.

− Lov om naturbeskyttelse af 04/02/2002

− Lov om Skjern Å Naturprojekt af 1.7.1998.

− Lov om råstoffer af 30/06/1997

− Lov om Vandløb af 26/03/2001

− Lov om vandforsyning af 26/02/1999

Samarbejdspartnere.

DMU’s primære projektsamarbejdspartnere er Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Århus Universitet, Roskilde Universitets Center, Danmarks Fiskeriunder- søgelser, DHI Water and Environment, Danmarks JordbrugsForskning, GEUS, Risø, en række amtskommuner samt universiteter og institutioner i udlandet.

Andre aktører (ud over DMU’s samarbejdspartnere) Ingen.

4.3 Terrestrisk miljø og natur

403 Terrestrisk miljø R2000 R2001 B2002

Årsværk 99,7 90,2 69,3

Budget 2002

udgift Indtægt Netto

udgift Pct. eks- tern fi- nansie- ring

Rådgiv-Løb.

ning

Udgift ph.d. Indtægt

Forsk.P rgmax

50%

medfi- nansie- ring.

tigste)

Prissat- te bindin-

ger se tabel

6.4

Terrestrisk miljø og natur i alt 39,0 19,1 19,9 49% 0,9 2,3 3,4 19,4

Overvågning af terrestrisk miljø og natur 11,6 1,9 9,6 17% 0,2 EU Habitatdir, Fugle-

beskyttelsesdir, Konv.

om Biol. mangfoldighed, Ramsar konv. EU Landskabskonv., Skjernå lov, Vade- havsdeklaration, NO- VANA

6,9 NOVA, Skjernå

Terrestrisk miljø, jordforurening, tålegrænser 1,5 0,6 0,9 40% 2,0 Geneve konv. Jordlov, 0,1 ECE

Terrestrisk natur 12,3 6,1 6,3 49% 0,3 2,3 Habitatdir, Naturbe-

skyttelseslov, Jagtlov, Skovlov, Handlings-

5,0 0,4*Vildt

(15)

plan Økologisk jordbrug, Planlov og Regi- onplaner

Vildtbiologi 2,7 0,5 2,2 19% Jagtlov 2,5 0,2*Vildt

Kystzonens natur og miljø 10,9 10,0 0,9 92% 1,0 Habitatdir, Fuglebe-

skyttelsesdir, Naturbe- skyttelseslov, Tønder- marsklov,

5,0 0,4*Vildt

Tabel 4.3. Økonomi, Terrestrisk miljø og natur.

Forskning. Undersøgelser af livsbetingelserne for pattedyr, fugle, insekter og planter som følge af den menneskelige påvirkning gennem jordbrug, arealanvendelse, habitat- fragmentering, etablering af større sammenhængende naturarealer og naturforvaltning. Udvikling af modeller og beslutningsstøttesystemer vedrørende effekten på dyr, planter og biodiversitet af naturforvaltningtiltag og ændrede driftsformer, feks. økolo- gisk jordbrug. Scenarieanalyser af bestandsudvikling under forskellige påvirkninger af landskabet. Udvikling af kriterier for naturkvalitet og bevaringsmålsætninger i forbindelse med Habitatdirektivet. Udvikling af genetiske værktøjer til vurdering af bestandsudvikling og biodiversitet.

Undersøgelser af jordkvalitet i relation til dyrkningsformer, bl.a. økologisk jordbrug.

Udvikling af jordkvalitetskriterier og integrerede systemer til vurdering af miljøkva- litet. Forskning i jordboende dyrs tolerance.

Forskning og udvikling af værktøjer til at vurdere jagtens bæredygtighed. Bestands- analyser af vildtarter. Forskning vedrørende effekterne af anskydning af vildt og vurdering af forebyggende tiltag. Udvikling af værktøjer regulering af skadevoldende vildt.

Forskning vedrørende vandfugles økologi og effekter af rekreative, erhvervsmæssige og naturforvaltningsmæssige aktiviteter på bestandene. Udvikling af modeller for effekten af Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Udvikling af redskaber til

EIA/VVM vurderinger. Udvikling af indeks og målsætninger for naturkvalitet i kystzonens vådområder, EF-fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder og EU-

habitatområder. Undersøgelser af havvindmøllers effekt på havpattedyr og trækfugle.

Beredskabsopgaver. DMU varetager myndighedsberedskab for Miljøministeriet og amterne vedrørende biodiversitet og bestande af planter og dyr, naturforvaltning, bæ- redygtig jagtudøvelse og effekten på naturen af dyrkningsformer i jordbruget, større anlæg mv. samt jordkvalitet. På overvågningsområdet er det egentlige myndighedsansvar tillagt DMU med betjening af minister og det politiske system.

DMU varetager naturovervågning af arter, habitater og naturkvalitet i henhold til EU direktiver og nationale forpligtelser. Opgaven indebærer f.eks. overvågning af terrestriske fugle og planter, bæver, skarv og vandfuglebestande, naturtyper og fuglebe- skyttelsesområder og udarbejdelse af rødlister. Endvidere varetages overvågning af bestande af vandfugle mv. i henhold til særlige regelsæt og aftaler (Tøndermarsklo- ven, Vadehavssamarbejdet, vildtudbyttestatistik). Kortlægning af forureningstilstan- den i jord. Integreret overvågning af effekter på naturen af luftforurening.

(16)

DMU varetager fagdatacenteropgaver vedrørende natur og biodiversitet og har på Danmarks vegne ansvar for datasamlinger i forbindelse med det internationale samarbejde om forvaltning af vandfuglebestande.

Rådgivning. DMU leverer løbende beslutningsgrundlag, konsulenttjenester og anden rådgivning vedrørende forandringer i landskab, natur og biodiversitet samt om natur- og vildtforvaltning og jordkvalitet til Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Trafikmi- nisteriet, Udenrigsministeriet, amterne, private og EU.

Undervisning.

DMU bidrager til de videregående uddannelser på KU, ÅU, KVL og RUC. Det drejer sig pt. om 6 ph.d. studerende, ca. 16 specialestuderende, forelæsninger og censorvirksomhed ved kandidateksaminer og ph.d. forsvar (15-20 per år). DMU afholder 1 se- mesters kursus i vildtbiologi ved ÅU og kurser for Skov- og Landskabsingeniører.

Endvidere deltagelse i videreuddannelse af vildtkonsulenter, amtsbiologer og land- brugskonsulenter.

DMU har ansat en forskningsprofessor i samarbejde med ÅU.

DMU deltager i sammen med KVL i ledelsen af en forskerskole på området: SOAR, Research School for Organic Agriculture and Food Systems, og deltager i en forskerskole inden for biodiversitet (ISOBIAS, ÅU, KU).

Regelgrundlag.

Internationalt:

− EF-Habitatdirektivet EU-rådets direktiv om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter, 92/43/EØF.

− Fuglebeskyttelsesdirektivet: EU-rådets direktiv om beskyttelse af vilde fugle, 79/409/EØF.

− Aftale af 17.03 1992 om beskyttelse af småhvaler i Østersøen og Nordsøen (Del- aftale under Bonn-konventionen)

− EU-rådets afgørelse om Konventionen om den biologiske mangfoldighed, 93/626/EØF.

− The Pan European Biological and Landscape Diversity Strategy (PEBLDS, 1995) er en Policy Plan underskrevet af 55 europæiske lande

− The European Landscape Convention (okt. 2000) tiltrådt af EU’s ministerråd

− Vadehavsdeklarationen (Trilateral aftale om Vadehavssamarbejde TMAP). biodi- versitetskonventionen

− Ramsar-konventionen

− Bonn-konventionen for migrerende arter (CMS). ASCOBANS.

− UN-ECE: Genevekonventionen om langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening,

− CAFE (EU)

− Wetlands International (WI),

− Den afrikansk-euroasiske vandfugleaftale under CMS (AEWA)

− COMBINE-programmet Nationalt:

− Lov om naturbeskyttelse af 04/02/2002

(17)

− Lov om jagt og vildtforvaltning af 1.4.1997.

− Lov om Skjern Å Naturprojekt af 1.7.1998

− Lov om Tøndermarsken

− Skovloven

− Bekendtgørelse om jagttider

− VMP II og III,

− NOVANA

− Pesticidhandlingsplaner,

− Handlingsplan for Økologisk jordbrug,

− Amternes regionplaner vedr. trafikanlæg og grønne korridorer Samarbejdspartnere.

DMU’s primære projektsamarbejdspartnere er Danmarks JordbrugsForskning, Århus Universitet, Københavns Universitet, Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Forsknings- centret for Skov- og Landskab, Risø, Fødevaredirektoratet, ORNIS Consult, Amphi Consult, en række amtskommuner samt universiteter og institutioner i udlandet.

Andre aktører (ud over DMU’s samarbejdspartnere)

DHI Institut for Vand og Miljø, Landbrugets Rådgivningscenter, Bioteknologisk In- stitut, Statens Skadedyrlaboratorium

4.4 Arktisk og globalt miljø

404 Arktisk og globalt miljø R2000 R2001 B2002

Årsværk 43,0 42,4 43,8

Budget 2002.

Løb.

givningRåd- Udgift

ph.d. Indtægt Forsk.Prg max 50%

ring

Understøtning af forval t- (de vigtigste)ning

basis se tabel 6.4

Arktisk og globalt miljø i alt 30,4 20,1 10,3 66% 0,4 1,2 3,0 7,2

Langtransporteret forurening i Arktis 9,0 7,5 1,4 84% 0,4 0,1 Arctic Env. Protection

Strategy 1,4 0,2 Hjemmesty-

re

Miljøkonsekvensvurderinger i Arktis 10,5 5,8 4,7 55% 0,7 0,1 Minerallov i Grønland, 5,8 0,8Hjemmestyr

e

Global Change og klimaeffekter 11,0 6,8 4,2 62% 0,1 2,7 Klimakonv, Habitatdir,

Fuglebeskyttelsesdir, Biodi- versitetskonv, AEPS

Tabel 4.4. Økonomi, Arktisk og globalt miljø.

Bemærk: Kolonnen ”Indtægt fra Forsk. Prg” angiver indtægter fra forskningsråd og nationale og internationale forskningsprogrammer, som forudsætter en medfinansiering fra DMU af tilsvarende størrelse. Kolonnen ”Bindin- ger” angiver, hvorledes bindingerne i tabel 6.4 er fordelt i tabel 4.4.

(18)

Forskning. Forskning og udvikling af systemer til vurdering eventuelle miljøkonse- kvenser af råstofaktiviteter (olie og mineraler) i Grønland. Som grundlag for miljø- konsekvensvurdering af efterforskningsaktiviteterne gennemføres telemetrisk og anden kortlægning af sårbare naturområder, biologiske ressourcer, kystzonekortlægning og baggrundsundersøgelser af især tungmetaller.

Forskning og videnopbygning vedrørende effekter af globale klimaændringer på arktiske marine, ferskvands- og terrestriske økosystemer, bl.a. følges ændringer i den arktiske biologiske mangfoldighed. Modeludvikling og beregninger af den atmosfæri- ske transport af forureninger til Arktis. Der foretages scenarieberegninger af CO2 om- sætning (hav, luft, land) for den nordlige halvkugle med høj opløsning for Europa, til brug for vurdering af Danmarks og EUs opfyldelse af Kyoto-protokollen og de dertil knyttede EU direktiver.

Beredskabsopgaver. DMU varetager myndighedsberedskab for Grønlands Hjemme- styre og Miljøministeriet vedrørende det arktiske miljø og råstofaktiviteter i Grønland.

DMU gennemfører overvågning af langtransporteret forurening til Arktis, herunder ophobning af tungmetaller og miljøfremmede organiske forbindelser i økosystemer med særlig vægt på de øverste led i fødekæden og eksponering af mennesker. DMU deltager i den grønlandske del af det internationale arktiske miljøsamarbejde, herunder i Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). Det store overvå g- ningsprogram omfatter overvågning i luft, jord, vand, fødevarer, biologisk materiale mv., samt af transport, forekomst og effekter af forurenende stoffer (tungmetaller, persistente organiske forbindelser mv.) i Arktis. Det er hensigten at søge udviklet et integreret overvågningsprogram, som skal evaluere effekter af globale klimaændrin- ger på de højarktiske økosystemer

Rådgivning. DMU leverer løbende beslutningsgrundlag, konsulenttjenester og anden rådgivning til især Miljøministeriet og Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat og Direktorat for Miljø og Natur vedrørende det grønlandske miljø og effekter af klima- ændringer, herunder vedrørende danske forpligtelser på klimaområdet. For Råstofdi- rektoratet udarbejdes miljøvurderinger i forbindelse med efterforskningstilladelser mv.

Undervisning.

DMU bidrager til de videregående uddannelser på KU, RUC og ÅU. Det drejer sig pt.

om 7 ph.d. studerende og 5 specialestuderende samt forelæsninger og censorvirksomhed ved specialeeksaminer og ph.d. forsvar i forbindelse med eksterne lektorater.

DMU deltager sammen med KU i ledelsen af en forskerskole på området, COGCI, The Copenhagen Global Change Initiative.

Regelgrundlag.

Internationalt

− Arctic Environmental Protection Strategy.

− Klimakonventionen – UNFCCC. Trådt i kraft 1994

− EU’s Vandrammedirektiv

− EU’s Habitatdirektiv,

− EU’s Nitratdirektiv

(19)

− EF’s Fuglebeskyttelsesdirektiv

− FN’s biodiversitetskonvention

− Konvention om migrerende arter

− CLRTAP konventionen og herunder bl.a. Gøteborg protokollen Nationalt:

− Lov om mineralske råstoffer i Grønland (L317 3.6.1998) Samarbejdspartnere.

DMU’s primære projektsamarbejdspartnere er Københavns Universitet, Århus Uni- versitet, Roskilde Universitets Center, Grønlands Forundersøgelser, Grønlands Na- turinstitut, ASIAQ (Grønlands Forundersøgelser), Dansk Polar Center, GEUS, Dan- marks Meteorologiske Institut, DHI Water and Environment, ORNIS Consult samt universiteter og institutioner i udlandet.

Andre aktører (ud over DMU’s samarbejdspartnere) Ingen.

4.5 Risikovurdering af kemiske stoffer og bioteknologiske produkter

405 Risikovurdering R2000 R2001 B2002

Årsværk 115,3 125,6 121,4

Budget 2002 Beløb i mio. kr

Brutto udgift

Indtægt Netto udgift

Pct. eks- tern fi- nansie- ring

Løb.

Rådgiv- ning

Udgift ph.d.

Indtægt Forsk.P rgmax medfi-50%

nansie- ring.

tigste)

Prissat- bindin-te ger se tabel

6.4

Risikovurdering i alt 59,7 21,8 37,9 37% 1,0 2,9 8,7 15,7

Miljøfarlige stoffers forekomst og skæbne (mil-

jøkemi) 24,6 6,7 17,9 27% 1,0 1,9 Kemikaliedir, Pesticid-

dir, Kemikalielov, Pesticidhandlingsplan, Strategi miljø og sundhed, Kemikaliestratre- gi, Akt. Bichelopfølg,

6,3 NOVA, Ref, Kon- trolanal, Olie

Miljøfarlige stoffers effekter 17,5 8,1 9,4 46% 1,0 2,5 Vandrammedir, Pesti-

ciddir, Akt. Bichelop- følg, Osparcom, Hel- com

5,5 Bichel

Gensplejsede planters overlevelse og økologi-

ske effekter 5,7 2,0 3,7 35% 1,3 EU Direktiv

90/219/EØF, EU Di- rektiv 2001 /18/ EF, EU Direktiv 91/414/EØF 1414, EU Direktiv 92/43/EEC (1992), Lov om miljø og gentek, Bkg om Udsætning, Salmonel- lea og Campylobakter- handlingsplaner,

1,5 Biotekrisiko

Mikroorganismers overlevelse og økologiske 12,0 5,1 6,9 42% 0,9 2,9 Direktiv 2001/18/EC, 2,5 Biotekrisiko

(20)

effekter Caretageneprotokol, Biodiversitetskonv, Lov om miljø og gentek, Bkg. Plantebeskyttel- sesmidler,

Tabel 4.5. Økonomi, Risikovurdering af kemiske stoffer og bioteknologiske produkter.

Forskning indenfor miljøkemi, analytisk kemi, økotoksikologi og bioteknologi.

DMU udvikler analyse- og prøveudtagningsmetoder til måling af miljøfarlige stoffer i forskellige matricer (f.eks. jord, vand, luft, biologisk materiale mv.). Det handler om stoffer som f.eks. dioxiner, pesticider, PAH, PCB og bromerede flammehæmmere.

DMU arbejder med identifikation af allergener i forbrugerprodukter og samarbejder med Videncenter for Allergi om metoder til risikovurdering inden for human sundhed.

Der udvikles kemiske og økotoksikologiske risikoanalyseværktøjer og jordkvalitetskriterier, og der arbejdes med modellering af stoffernes skæbne og effekter samt prioriteringsmodeller for kemiske stoffer. DMU undersøger biociders (f.eks. skibs- maling) effekter på marine samfund og der udvikles effektmarkører for den samlede påvirkning fra miljøfarlige stoffer.

Den bioteknologiske forskning omfatter udvikling af guidelines, koncepter og testsy- stemer til risikovurdering af GMO’er i landbruget og forskning i forekomst, spredning og overførsel af gener. Der forskes i mikrobielle samfunds økologi og effekter af biologiske bekæmpelsesmidler, og der udvikles mikrobiologiske oprensningsmetoder.

Spredningen via luft af patogene bakterier fra gylle undersøges for at vurdere sund- hedsrisiko. Der udvikles mikrobiologiske miljøindikatorer og indikatorer for mikrobi- el diversitet. Endvidere undersøges spredning af antibiotikaresistens mellem bakterier og der arbejdes med biologisk remediering af forurenede grunde.

Beredskabsopgaver. DMU varetager myndighedsberedskab for Miljøministeriet ved- rørende brugen af kemiske stoffer, genmodificerede planter og mikrobiologiske produkter. DMU’s forskning på området danner grundlag for en omfattende kontrolfunk- tion. DMU foretager analyser af kemiske stoffer i produkter og konkrete risikovurderinger af både kemiske stoffer og gensplejsede mikroorganismer og planter, specielt deres effekt på flora, fauna og forholdene i jordbunden og i det akvatiske miljø. På pesticidområdet kortlægges pesticiders påvirkning af dyr, planter og biologiske systemer i ferskvand og på land. Der gennemføres jordbundsøkologisk risikovurdering af svært nedbrydelige pesticider. DMU varetager endvidere referencefunktioner og afholder præstationsprøvninger på det organiske område, bl.a. som grundlag for NO- VA programmet. ”Fingeraftryksanalyser” af olie som led i bekæmpelsen af oliefo r- urening. DMU udfører risikovurderinger som grundlag for tilladelser og betingelser i forbindelse med brugen af genmodificerede organismer.

Rådgivning. DMU leverer løbende beslutningsgrundlag, konsulenttjenester og anden rådgivning spredning og effekter i miljøet fra brugen af kemikalier og genmodificerde bakterier og planter til Miljøministeriet, Fødevareministeriet, amterne, private og EU.

Undervisning.

DMU bidrager til de videregående uddannelser på KU, ÅU, RUC, KVL, SDU og DFH. Det drejes sig pt. om 10 ph.d. studerende, ca. 29 specialestuderende samt en

(21)

lang række forelæsninger, seminarer, kurser mv. som led i eksterne lektorater. DMU har kontrakt med ÅU om undervisning i akvatisk økotoksikologi og er i færd med at forberede et samarbejdsprofessorat med universitetet i terrestrisk økotoksikologi. Med ophæng i en forskningsrådsbevilling starter ÅU sammen med DMU et kursus for ph.d. studerende. DMU deltager i censorvirksomhed (ph.d., speciale, fagmodu- ler/kurser).

DMU deltager sammen med KVL i ledelsen af en forskerskole på området, RECETO, Research School of Environmental Chemistry and Ecotoxicology. Endvidere drøftes etablering af ny forskerskole i akvatisk økotoksikologi med RUC og SDU.

Regelgrundlag.

Internationalt:

− EU Direktiv 90/219/EØF

− EU Direktiv 2001/18/EF om udsætning af genmodificerede organismer

− EU Direktiv 91/414/EØF 1414

− EU Direktiv 92/43/EEC (1992)

− Europaparlamentets og Rådets direktiv om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, 98/81/EF

− Chemicals Directive,

− Pesticiddirektivet

− Vandrammedirektiv

− Det kommende EU-direktiv på jordområdet

− Rio Konventionen (1992)

− OECD (1999) og EU (”Environment 2010: our future, our choice”) anbefalinger

− Cartagenaprotokollen

− UN ECE

− CLRTAP

− UNEP Basel Convention

− UNEP Stockholm Convention,

− OSPAR

− Helcom, Nationalt:

− Lov om miljø og genteknologi (LOV nr 356 af 06/06/1991)

− Lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (LOV nr 384 af 06/06/2002)

− Bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (BEK nr. 831 af 03/10/2002)

− Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler (BEK nr. 241 af 27/04/1998)

− Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler (VEJ nr. 60086 af 30/11/1993)

− Bekendtgørelse af Konvention af 5. juni 1992 om den biologiske mangfoldighed (BKI nr 142 af 21711/1996)

− Lov om forurenet jord (Lov nr. 370 af 02/06/1999)

− Lov om kemiske stoffer og produkter

− Slambekendtgørelsen

(22)

− ……. (I alt mere end 30 end 30 love, bekendtgørelser og vejledninger)

− Pesticidhandlingsplanen

− Aftale af 1. 1. 2000 mellem Miljøministeriet og Forsvarsministeriet om Forsvarets opgaver og beføjelser på havmiljøomr ådet.

− FL2001 aftale. Politisk aftale mellem forligspartier

− NOVA/NOVANA

− Vandmiljøplanerne

− Salmonella handlingsplanen

− Campylobacter handlingsplanen Samarbejdspartnere.

DMU’s primære projektsamarbejdspartnere er KVL Kgl. Veterinær og Landbohø j- skole Københavns Universitet DTU Danmarks Tekniske Universitet Syddansk Uni- versitet DJF Danmarks JordbrugsForskning GEUS Risø, Roskilde Universitetscenter Gentofte Hospital Odense Universitetshospital Miljøkemi A/S, Bioteknisk Jordrens A/S, DHI Water and Environment.

Andre aktører (ud over DMU’s samarbejdspartnere)

Danmarks Farmaceutiske Højskole, Aalborg Universitet, Dansk Toksikologi Center Landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, dk-Teknik, Dansk Toksikologi Center, Bioteknologisk Institut.

4.6 Tværgående analyser

409 Tværgående analyser R2000 R2001 B2002

Årsværk 42,3 43,4 51,4

Budget 2002.

Løb.Råd- givning

Udgift

ph.d. Indtægt Forsk.Prg max 50%

ring

Understøtning af forval t- ning (de vigtigste)

basis se tabel 6.4

Tværgående analyser i alt 32,3 11,7 20,6 36% 1,2 0,4 2,5 15,1

Systemanalyse: Landbrug, trafik,

natur, areal, GIS 7,6 3,6 4,0 47% 0,4 1,5 Bæredygtighedsstrategi 0,8 AIS

Miljøøkonomi, miljøsociologi, regu-

lering 7,4 4,4 3,0 59% Miljøøkonomisk videnop-

bygning, Bæredygtigheds- strategi

1,8 SMP

Integreret tilstandsanalyse og emissioner

8,3 2,2 6,0 27% 0,4 EU Drivhusgas 99/296/EF,

EU Emission 88/609/EØF, Kyotoprotokol, Århus konvention, Folketingbeslut B52 Strategisk miljøplan,

5,0 Miljøtilstands- rapp, Luftemis- sioner

Tværgående data og overvågning 9,1 1,5 7,5 17% 0,6 EU beslutning om EEA,

Vandmiljøplan, NOVANA 7,5 NOVA/ NOVA- NA

Tabel 4.6. Økonomi, Tværgående analyser.