UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS
VIRKNINGER
SBI 2017:15
SBi 2017:15
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet · 2017
Udviklingen i boligsituationen i
København og nybyggeriets virkninger
Hans Skifter Andersen
Titel Udviklingen i boligsituationen i København og nybyggeriets virkninger Serietitel SBi 2017:15
Udgave 1. udgave
Udgivelsesår 2017
Forfatter Hans Skifter Andersen Redaktion Dea Lindegaard
Sprog Dansk
Sidetal 56
Emneord Boligområder, bypolitik, byudvikling
ISBN 978-87-563-1853-2
Tegninger Hans Skifter Andersen Omslagsfoto Jan Carl Westphall
Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk
www.sbi.dk
Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven
3
Indhold
Forord ... 4
Indledning ... 5
Hovedkonklusioner og sammenfatning ... 6
Konklusioner ... 6
Sammenfatning ... 7
Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune ... 13
Befolkningen i Københavns Kommune ... 15
Personvariable i undersøgelsen ... 15
Beboersammensætningen sammenlignet med andre dele af Danmark .... 15
Boligerne i Københavns Kommune ... 18
Boligsituationen i Københavns Kommune ... 20
Definition af boligsituation ... 20
Boligsituationen... 22
Hvor bor de fattige? ... 27
Forskelle mellem boligsituationen i Københavns Kommune og nabokommuner mv ... 29
Udviklingen i boligsituationen 2007-15 ... 31
Boligbyggeriet i Københavns Kommune og dets beboere ... 34
Beboerne i det nyere byggeri... 35
Nybyggeriets betydning for flytningerne ... 36
Ledige boliger ved flyttekæder fra forskellige boligformer i nybyggeriet ... 38
Hvor kom indflytterne fra? ... 39
Beboersammensætningen i flyttekæderne ... 40
Effekten af at bygge boliger af forskellig størrelse... 46
Boligsituationen for indflytterne ... 48
Nybyggeriets betydning for flytningerne og udviklingen i boligsituationen i Københavns Kommune ... 49
Byggeriets betydning for forskellige indkomstgrupper ... 49
Nybyggeriets betydning for udviklingen i boligsituationen ... 52
4
Forord
Der har i den seneste tid været meget debat om hvor store boligproblemerne er i Københavns Kommune, og hvor meget, og hvilken slags, nybyggeri der er brug for.
I denne undersøgelse er der, på grundlag af registerdata, foretaget en ana- lyse af udviklingen i boligproblemernes omfang siden finanskrisen i 2007.
Desuden er undersøgt hvilken betydning boligbyggeriet i perioden har haft for forskellige indkomstgruppers mulighed for at forbedre deres boligforhold, herunder virkningerne af at bygge boliger med forskellig ejerform og stør- relse.
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Afdelingen for By, Bolig og Ejendom
November 2017
Hans Thor Andersen Forskningschef
5
Indledning
Københavns Kommune har i årene efter finanskrisen i 2007 oplevet en stor befolkningsfremgang. Denne er – især i de første år efter krisen – ikke blevet modsvaret af et større udbud af boliger, hvilket har ført til en voksende man- gel på boliger i kommunen.
I denne rapport undersøges udviklingen i boligsituationen for forskellige grupper. Hvor mange deler bolig, har ikke en egentlig bolig eller bor i over- befolkede boliger? Hvilke indkomstgrupper rammes især af disse problemer og hvordan har udviklingen være fra 2007 og frem?
Byggeri af nye boliger ses som svaret på disse boligproblemer. I rapporten undersøges derfor virkningerne af det boligbyggeri, der har fundet sted siden 2007. Vi ser ikke kun på, hvem der er flyttet ind i nybyggeriet, men også på hvilke boliger der blev ledige, da folk flyttede i de nybyggede boliger, og hvem der overtog de boliger, de flyttede fra – de såkaldte ”flyttekæder”.
Det er således både de direkte og de indirekte virkninger, der undersøges. I hvor høj grad har nybyggeri medført en forbedring af boligsituationen i Kø- benhavns Kommune, og hvem er det, der fik forbedrede boligforhold? Hvil- ken effekt har det haft at bygge forskellige typer boliger, som fx private udlej- ningsboliger og almene boliger?
Som ramme for undersøgelsen gennemgås kort befolknings- og boligudvik- lingen i Københavns Kommune og omfanget af nybyggeri.
6
Hovedkonklusioner og sammenfatning
Konklusioner
Boligproblemerne i Københavns Kommune er øget meget i årene efter fi- nanskrisen i 2007. Og disse problemer vil kun i begrænset omfang kunne lø- ses ved nybyggeri.
Andelen af voksne, som deler bolig med andre voksne personer, som de ikke har familiemæssige relationer til, er steget fra 6-10 procent i 2007 til 10- 16 procent i 2015, svarende til mellem 60.000 og 90.000 voksne. Det er især studerende, som ikke har egen bolig, og op til 34 procent af dem deler en bolig, mens 7 procent bor i boliger uden eget køkken (ikke-selvstændige bo- liger).
Derudover bor 60.000 voksne i boliger med for lidt plads (overbefolkede boli- ger). Det svarer til 14 procent.
Det er især de økonomisk svageste grupper, som er ramt af boligmanglen.
Mellem 55 og 70 procent af de, der efter gængse kriterier kan betegnes som fattige, enten deler bolig, bor i ikke-selvstændige boliger eller i overbefolkede boliger. For andre med lav indkomst (blandt de første 3 deciler i indkomstfor- delingen) er det op til 40 procent.
En væsentlig årsag til boligproblemerne har været, at fraflytningen fra kom- munen faldt efter finanskrisen. Dette har ændret sig i de seneste år, hvor Københavns Kommune har fået en balance mellem til- og fraflytningen i for- hold til det øvrige land. En stor tilflytning fra udlandet medfører dog fortsat øget pres på boligmarkedet.
Boligbyggeriet er kommet godt i gang i de senere år, men denne undersø- gelse har vist, at det hidtidige nybyggeri kun har haft en begrænset effekt på boligproblemerne i kommunen – specielt for de dårligst stillede. Størstepar- ten af dem, der flyttede i nybyggeri, kom fra andre kommuner og fra udlan- det. Antallet af andre boliger, som blev ledige i Københavns Kommune ved flyttekæder fra nybyggeriet, var kun 0,7 for hver nybygget bolig, og hoved- parten af disse boliger blev tildelt tilflyttere
Der har kun været en begrænset oprykning i boligmassen i selve kommu- nen. Siden 2007 er det kun et mindre antal personer med dårlige boligfor- hold, der som følge af nybyggeriet og dets flyttekæder har fået en forbedret boligstandard. Det er kun 2.700 voksne, som er gået fra dårlige til accep- table boligforhold som følge af 8.300 nye boliger. Det svarer til, at kun 4 pro- cent af voksne med dårlige boligforhold i 2007 har forbedret deres boligsitu- ation gennem nybyggeriet og dets flyttekæder. For de fattige er det mindre end 1 procent, og for studerende og lavindkomstgruppen kun 1,5 procent.
Samtidig har en del af de, der flyttede mellem 2007 og 2015, fået en dårli- gere boligsituation, så nettoresultatet er endnu mindre. Blandt gruppen af fattige er der ikke sket nogen forbedring, fordi der er lige så mange af de, der flyttede, der har fået dårligere boligforhold, som der har fået bedre.
7
Undersøgelsen viser, at nybyggeri ikke alene vil kunne løse boligproble- merne i Københavns Kommune, og at mange, især blandt studerende og fattige, fortsat vil have utilfredsstillende boligforhold. Mere byggeri af almene boliger vil fortrinsvist komme personer med mellem- og lavindkomster til gode, mens de mest udsatte grupper ikke tilgodeses.
Undersøgelsen viser, at flyttekæder fra store boliger er længere end fra små.
Byggeri af store boliger har derfor haft samme effekt for boligmulighederne for studerende og personer med lav indkomst, som byggeri af små boliger.
Sammenfatning
Efter en lang periode med nedgang i befolkningstallet begyndte Københavns Kommune igen at vokse i begyndelsen af 1990’erne. Især efter 2006 kom der en stærk vækst, som dog er aftaget lidt i de senere år. Udviklingen har især været betinget af udviklingen i flytningerne til og fra det øvrige land og i forhold til udlandet. Flytningerne til og fra Københavns Kommune har fluktu- eret meget over tid afhængigt af udviklingen i de økonomiske konjunkturer.
Der var en høj nettotilflytning omkring slutningen af den forrige økonomiske krise i midten af 90’erne. Under højkonkjunkturen i nullerne faldt nettotilflyt- ningen på grund af øget fraflytning til omegnskommunerne og resten af Sjælland. Efter finanskrisen er den steget stærkt igen som en følge af udvik- lingen på boligmarkedet, der har bremset fraflytningen. Unge familier har på grund af den økonomiske usikkerhed ikke i samme omfang som tidligere fra- flyttet København for at købe parcelhus. Samtidigt er indvandringen fra ud- landet steget. Dette har betydet en særlig stærk befolkningstilvækst siden fi- nanskrisen.
Befolkningen i Københavns Kommune
Man kan få det indtryk af mediedækningen, at Københavns Kommune er re- lativt velstående. Virkeligheden er, at der er mange med lav indkomst i kom- munen, også selv om man fraregner den store gruppe af studerende. Ca.
90.000 voksne personer kan kategoriseres som ’fattige’, dvs. tjener mindre end halvdelen af medianindkomsten (ækvivaleret personindkomst) for hele Danmark. Det svarer til 20 procent af den voksne befolkning i Københavns Kommune. 41 procent af de såkaldt fattige udgøres imidlertid af studerende.
Tilbage er 53.000 andre fattige. Derudover er 20 procent af Københavns Kommunes voksne i gruppen ’lav indkomst’, dvs. har en indkomst mellem de 30 procent laveste i Danmark. 23.000 af disse er studerende og 67.000 ikke- studerende.
Fra 2007 til 2015 er det især antallet af hhv. fattige og personer med høj ind- komst, der er steget i Københavns Kommune. Antallet af personer med lav indkomst er næsten uændret.
Sammenlignet med landsfordelingen er der væsentligt flere fattige i Køben- havns Kommune, også selv om man frasorterer de studerende. Andelen af personer med lav indkomst svarer til landsgennemsnittet.
Familiestrukturen i Københavns Kommune afviger en del fra landsgennem- snittet. Der er væsentligt flere enlige. Det er især blandt disse, at mange er fattige eller har en lav indkomst. Gruppen af fattige består især af helt unge, som ofte er studerende. Lavindkomstgruppen har derimod en overrepræsen- tation af ældre over 65. Mellem- og højindkomstgrupperne er domineret af mennesker i den erhvervsaktive alder fra 26 til 65 år.
8
Boligerne
Der er relativt få ejerboliger i Københavns Kommune – kun små 20 procent – sammenlignet med næsten halvdelen for hele landet. Det specielle for Kø- benhavns Kommune er den store andel af andelsboliger (hver tredje), som er opstået ved omdannelse af private udlejningsboliger. Andelen af almene boliger og private udlejningsboliger svarer til landsgennemsnittet.
Boligerne i Københavns Kommune afviger også ved deres størrelse. 44 pro- cent af boligerne er på 1-2 værelser mod 25 procent på landsplan. 74 pro- cent er på 3 værelser eller mindre, hvor landsgennemsnittet kun er på 47 procent.
Boligbyggeriet
Boligbyggeriet i Københavns Kommune har ikke kunnet følge med den stig- ning, der skete i befolkningen umiddelbart efter finanskrisen. Boligdæknin- gen er faldet jævnt siden starten af 1990’erne fra ca. 58 boliger pr. 100 ind- byggere til 48 – et fald på 16 procent. Dette modvirkes lidt af, at en større del af indbyggerne i dag er børn, som ikke har et selvstændigt boligbehov.
Der var en del nybyggeri i gang, da krisen kom, men aktivitetsniveauet faldt hurtigt og nåede et lavpunkt i 2009, hvor kun ca. 1.000 boliger var under op- førelse. Derefter steg byggeaktiviteten gradvist, men kom først på omgangs- højde med 2007-niveauet fra 2015 og frem. I øjeblikket er der ca. 7.000 boli- ger under opførelse. Størsteparten af de opførte boliger er privat udlejning og ejerlejligheder og udgør hhv. 46 og 28 procent. Almene boliger udgør 15 procent.
Boligsituationen i 2015
Et særligt problem har været at bestemme hvor mange personer, der deler bolig uden at have familiemæssige relationer. Danmarks Statistik har en de- finition af papirløse par af forskelligt køn, som anvendes. Problemet har væ- ret at udskille papirløse homoseksuelle par. Vi har derfor opdelt de sambo- ende i hhv. to enlige af samme køn og andre samboende.
I 2015 var der i alt 91.000 voksne personer (bor ikke med forældre), som delte bolig med andre. Heraf var 30.000 i husstande med to personer af samme køn og en aldersforskel på mindre end 15 år. Det betyder, at antal- let, som deler bolig uden familiemæssige relationer, var mellem 60.000 og 90.000, svarende til mellem 10 og 16 procent af den voksne befolkning. På landsplan er det kun mellem 5 og 9 procent som deler bolig. Københavns Kommune er således væsentligt overrepræsenteret med hensyn til antallet, som ikke har egen bolig.
Ca. 40 procent af de som deler bolig var studerende. Der er således mellem 30.000 og 45.000 ikke-studerende, som deler bolig svarende til mellem 8 og 12 procent af denne gruppe.
Derudover er der ca. 10.000, som bor i en bolig uden selvstændigt køkken, fx i kollegieværelse eller på klubværelse. Andelen svarer til landsgennem- snittet. 60 procent af disse er studerende, mens ca. 4.000 ikke er stude- rende.
Ifølge de valgte definitioner for overbefolkede boliger (se afsnittet Overbefol- kede boliger, side 21) har 60.000 voksne københavnere for lidt plads i boli- gen. Det svarer til 14 procent, mens andelen på landsplan kun er 5 procent. I København bor 21 procent af de studerende i overbefolkede boliger og 21 procent af de ikke-studerende.
9
Alt i alt er det kun to ud af tre voksne i Københavns Kommune, der kan siges at have tilfredsstillende boligforhold, mens det er mindst 84 procent på landsplan. Det er dog mest de studerende i Københavns Kommune, som bor dårligt, da kun 38 procent har tilfredsstillende boligforhold, mens andelen af ikke-studerende med acceptable boligforhold er mindst 70 procent.
Sammenlignet med resten af Danmark er der markant flere med dårlige bo- ligforhold i Københavns Kommune. Det gælder både for studerende og ikke- studerende.
Hvilke grupper bor dårligt?
Det er især de fattige, som har dårlige boligforhold. Mellem 55 og 70 procent af dem enten deler bolig, bor i ikke-selvstændige boliger eller i overbefol- kede boliger. For lavindkomstgruppen er det op til 40 procent, mens det for de to højeste indkomstgrupper er mindre end hhv. 10 og 20 procent.
Der er også en aldersmæssig skævhed. Dårlige boligforhold findes især blandt unge op til 25 år (50-70 procent) og de yngre i aldersgruppen 26-45 år (25-33 procent), mens det er få blandt de midaldrende og ældre. Det er først og fremmest enlige, der deler bolig eller bor i ikke-selvstændige boliger, mens par og børnefamilier oftere bor i overbefolkede boliger. Generelt har mange indvandrere og efterkommere dårlige boligforhold (hhv. 40-45 og 45- 50 procent).
Udviklingen i boligsituationen siden 2007
Antallet af personer, der deler bolig, er siden 2007 steget markant til næsten det dobbelte. Det er steget fra 6-10 procent til 10-16 procent i 2015. Der har også været en mindre stigning på 2.600 personer i antallet, der bor i overbe- folkede boliger, hvilket er en stigning på 4 procent i forhold til 2007. Der er derimod lidt færre, som bor i ikke-selvstændige boliger.
Udviklingen for de studerende har været endnu mere dramatisk. Antallet der deler bolig er steget med mere end 120 procent. Derudover er andelen, der har acceptable boligforhold, faldet fra 48 til 38 procent. Også for de perso- ner, som ikke er studerende, er der sket en stor vækst i antallet, som deler bolig (78 procent). Til gengæld er det lidt færre, som bor i ikke-selvstændige og overbefolkede boliger. Det betyder, at andelen med tilfredsstillende bolig- forhold blandt ikke-studerende kun er faldet en smule.
Forværringerne af boligforholdende har især ramt de fattige og i en vis ud- strækning lavindkomstgruppen, mens mellem- og højindkomstgrupperne kun har haft små ændringer.
Boligbyggeriets betydning for flytningerne
I undersøgelsen er set på, hvem der er flyttet ind i nybyggeriet fra 2007-15, hvor mange ledige boliger i Københavns Kommune disse indflyttere har ef- terladt, og hvem der er flyttet ind i dem. Vi har undersøgt de såkaldte flytte- kæder i 5 led, der er fremkommet ved indflytningen i nybyggeriet.
I alt indgår der i analysen 8.300 boliger i nybyggeriet fra 2007-14. Den indi- rekte effekt af nybyggeriet blev, at små 6.000 andre boliger gennem flytte- kæderne blev ledige andre steder i kommunen. Hver nybygget bolig medfø- rer således, at der i alt bliver 1,7 ledige boliger til rådighed – dvs. en ’multipli- katoreffekt’ på 1,7.
Der er ikke stor forskel mellem de forskellige led i flyttekæderne mht., hvor indflytterne kom fra. Kun ca. 40 procent af dem, der flyttede ind i nybygge- riet, kom fra Københavns Kommune og andelen er ikke større i de boliger der blev ledige i flyttekæderne. Fra nabokommunerne kom ca. 10 procent,
10
12 procent fra Hovedstadsområdet, ca. 16 procent fra udlandet og resten kom fra det øvrige Sjælland og Danmark – i nybyggeriet kom18 procent fra udlandet.
De private udlejningsboliger udgjorde mere end halvdelen af nybyggeriet, men kun lidt over 40 procent af det samlede udbud af ledige boliger, inklu- sive flyttekæderne. Ejerlejlighederne udgjorde 18 procent af det samlede ud- bud, andelsboligerne 16 procent og almene boliger 15 procent. Der blev desuden skabt 6 procent parcelhuse og 3 procent ikke-selvstændige boliger.
Fraflytningsstedet for tilflytterne til nybyggeriet afhang af, hvilken boligtype det drejede sig om. Indflytterne til nye parcelhuse, almene boliger og andels- boliger kom altovervejende fra Københavns Kommune. Tilflytterne til ejerlej- ligheder og især private udlejningsboliger kom oftest udefra. En del fra nabo- kommunerne flyttede ind i andelsboliger og ejerlejligheder. De der kom fra udlandet var især højt repræsenteret i de ikke-selvstændige boliger og pri- vate udlejningsboliger.
Multiplikatoreffekten varierer ved nybyggeri af forskellige boligtyper. Som ventet har nybyggeri af parcelhuse den største effekt med 2,4, efterfulgt af andelsboliger med 2,1. Nybyggeri af private udlejningsboliger har den lave- ste multiplikatoreffekt bortset fra de ikke-selvstændige boliger. Almene boli- ger har en effekt på 1,8.
Beboersammensætningen i flyttekæderne
Der var relativt få fattige og personer med lav indkomst i nybyggeriet (ca. 20 procent). Flyttekæderne indeholder flere mindre og billigere boliger og åbner derfor op for, at flere fra disse grupper kan skifte bolig og jo længere vi kom- mer ned i kæderne, jo større var andelen af fattige og personer med lav ind- komst. I femte led var det således over halvdelen af indflytterne, som kom fra disse grupper. Alt i alt udgjorde fattige og personer med lav indkomst 30 procent af alle tilflytterne i nybyggeriet og de efterfølgende kæder.
Der er forskellig indkomstfordeling for indflytterne afhængigt af, hvilke bolig- typer i nybyggeriet der har skabt de ledige boliger i flyttekæderne. I kæder fra nybyggeri af ejerboliger har indflytterne oftest en høj eller mellemstor ind- komst. Indkomsterne er mere spredte i kæder fra andelsboliger, hvor små 30 procent har en lav indkomst eller er fattige. Lidt flere af disse grupper er flyt- tet ind i kæder fra almene boliger og private udlejningsboliger. I de almene boliger er der også indflyttet en stor gruppe med mellemindkomster (36 pro- cent). Ca. 20 procent af de flyttende i kæderne var studerende, og de var i størst udstrækning i kæder fra byggeri af private udlejningsboliger.
Mere end hver fjerde indflytter i nybyggeriet var enten indvandrere eller ef- terkommere. Det kan have en sammenhæng med, at København har haft en stor indvandring af arbejdskraft og studerende i de senere år. Der var flere indvandrere og efterkommere i nybyggeriet end i de efterfølgende flyttekæ- der.
For at afgøre i hvor høj grad de forskellige indkomstgrupper har fået ligeligt del i flytningerne i nybyggeriets flyttekæder, er fordelingen af de flyttende på indkomstgrupper internt i Københavns Kommune sammenlignet med, hvor- dan alle voksne i kommunen er fordelt. Herved kan det beregnes hvem af dem, der er hhv. over- og underrepræsenteret i flyttekæderne. Analysen vi- ser, at de studerende, de fattige og lavindkomstgruppen alle er kraftigt un- derrepræsenteret, mens de med højere indkomst er stærkt overrepræsente- ret.
11
Konklusionen er, at nybyggeriet først og fremmest er kommet de velstillede i Københavns Kommune til gode, mens effekten for de laveste indkomster har været lille. Nybyggeriet skaber således ikke helt den ønskede oprykning i boligmassen i kommunen, men kommer især tilflytterne og de højere ind- komstgrupper til gode.
Betydningen af boligformer i nybyggeri for, hvem der får mulighed for at flytte Generelt har effekten af nybyggeriet været lav for de interne flytninger af fat- tige og studerende i Københavns Kommune. Det er kun få af dem, som får mulighed for at flytte uanset hvilken boligtype, der bygges. Byggeri af an- delsboliger giver næststørst mulighed for at flytte, kun overgået af ikke-selv- stændige boliger. Byggeri af almene boliger giver ikke flere muligheder for fattige og studerende for at flytte end de øvrige ejerformer.
Byggeri af almene boliger har derimod stor effekt for de, der har lav eller mellemstor indkomst. For begge grupper er effekten mere end 50 procent større end for de øvrige boligtyper, og for flytninger internt i Københavns Kommune er forskellen endnu større. Byggeri af ejerlejligheder har mindst effekt. For mellemindkomsterne giver byggeri af andelsboliger næststørst ef- fekt og ejerlejligheder den laveste.
Sammenlignet med indkomstsammensætningen i Københavns Kommune er fattige og studerende underrepræsenterede i flyttekæderne for alle boligty- per – især i ejerboligkæderne. Flyttekæder fra almene boliger er således ikke, som man måske kunne forvente, nogen særlig fordel for disse grupper.
De studerende er lidt bedre repræsenteret i kæder fra private udlejningsboli- ger.
Det er byggeri af almene boliger, der har størst betydning for mellemindkom- sterne. De har en meget stor overrepræsentation i flyttekæder fra byggeri af almene boliger. For lavindkomstgruppen er almene boliger den eneste bolig- type, hvor de er repræsenteret i samme omfang som deres andel af indbyg- gerne i Københavns Kommune. Det er desuden den eneste boligtype, hvor højindkomstgruppen er underrepræsenteret.
Nybyggeri af store boliger over 110 m2 giver den største flyttekædeeffekt med 3,8 tilflyttede fra Københavns Kommune og udefra. Der er mindst effekt ved byggeri af mindre boliger på under 90 m2. Der er således 65 procent flere flytninger pr. nybygget bolig for de største boliger i forhold til de mind- ste.
Ser man på indflytning i nybyggeriet alene, så er det især personer med hø- jere indkomst, som får glæde af store boliger. For lav- og mellemindkom- sterne er der derimod flest, der flytter ind i de små boliger. De studerende flytter oftest ind i nybyggeri af mellemstore boliger. Man kan sige, at små bo- liger i nybyggeriet har en lidt større social effekt end store boliger.
Men ser man på den samlede effekt af boligstørrelsen i nybyggeriet, inklusiv flyttekæderne, gælder denne sammenhæng ikke mere. Her får studerende og fattige størst udbytte af byggeri af store boliger, fordi det giver den største flyttekædeeffekt og dermed frigiver flest små boliger, og for lav- og melleind- komsterne er der næsten samme effekt uanset boligstørrelsen.
Nybyggeriets betydning for udvikling i boligsituationen
I denne analyse er undersøgt i hvor høj grad de, der flytter internt i Køben- havns Kommune, har fået forbedret deres boligforhold. Personer, der er flyt- tet fra forældrenes bolig, er placeret i en særlig gruppe, da disse ofte har fået dårligere boligforhold end hos forældrene. De udgør ca. en fjerdel af de der flytter, men blandt de internt flyttede i Københavns Kommune udgør de
12
dog mindre end 10 procent. De fleste af disse er flyttet til utilfredsstillende boligforhold.
Det nedslående resultat er, at kun 2.700 personer med dårlige boligforhold i Københavns Kommune har fået bedre boligforhold som følge af 8.300 ny- byggede boliger. Desuden har flere samtidigt fået dårligere boligforhold ved at flytte internt i kommunen.
For studerende og fattige har hhv. 8 og 17 procent fået dårligere boligforhold ved flytningerne internt i Københavns Kommune. Flytninger fra forældre er ikke medregnet her. Kun nogle få blandt de studerende, der flyttede, har for- bedret deres boligforhold (28 procent), mens andelen er endnu lavere for de fattige (16 procent).
I lavindkomstgruppen fik 10-11 procent af dem, der flyttede, dårligere bolig- forhold, og det er kun relativt få, der har fået bedre forhold (27 procent). I de to højeste indkomstgrupper er der færre med dårligere boligforhold, men der er heller ikke mange af de flyttende, som har fået bedre forhold (ca. 28 pro- cent).
Sammenligner man med antallet af personer med dårlige boligforhold i 2007 er det kun en brøkdel af disse, som har forbedret deres situation gennem ny- byggeriet og dets flyttekæder. Det er i alt kun små 4 procent. For de fattige er det mindre end 1 procent, og for studerende og lavindkomstgruppen kun 1,5 procent.
Byggeri af andelsboliger er den ejerform, som giver flest der flytter bedre bo- ligforhold (35 procent), især mange som fraflytter overbefolkede boliger, men også en del der får egen bolig. For de almene boliger er der 31 procent af de flyttende, som flyttekæderne giver bedre boligforhold. De private udlejnings- boliger ligger næsten på samme niveau som de almene flyttekæder. Der er færrest, der forbedrer deres boligsituation i ejerboligkæderne.
13
Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune
Efter en lang periode med nedgang i befolkningstallet begyndte kommunen igen at vokse i begyndelsen af 90’erne (Figur 1). Især efter 2006 kom der en stærk vækst, som dog er aftaget lidt i de senere år.
Figur 1 Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune 1979-2017 og årlig befolkningstilvækst
Noget af væksten skyldes at befolkningen er blevet yngre, hvilket har givet et demografisk fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald). Udviklingen har derudover været betinget af udviklingen i flytningerne til og fra det øvrige land og i forhold til udlandet (Figur 2).
400000 450000 500000 550000 600000 650000
1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Folketal København
-10.000 -5.000 0 5.000 10.000 15.000 20.000
1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015
Befolkningstilvækst pr år
14
Figur 2. Nettotilflytning til Københavns Kommune fra øvrige land og fra udlandet
Flytningerne til og fra Københavns Kommune har fluktueret meget over tid.
Der var en høj nettotilflytning omkring slutningen af den forrige økonomiske krise i midten af 90’erne. Under højkonkjunkturen i nullerne faldt nettotilflyt- ningen stærkt – især fra øvrige land. Efter finanskrisen er den steget stærkt igen.
Figuren illustrerer hvordan tilflytningen til Københavns Kommune har varie- ret meget i takt med de økonomiske konjunkturer. Det der især har varieret er fraflytningen til øvrige land, mens tilflytningen herfra har været mere stabilt voksende fra ca. 35.000 pr år i 2000 til ca. 45.000 i 2015. Forklaringen på den mindre stabile fraflytning skal findes på boligmarkedet. Flytningerne om- kring København har været styret af at mange unge flyttede til byen for at studere. Efterhånden som de blev færdige, dannede familie og fik børn, æn- dredes boligpræferencerne med en høj præference for enfamiliehuse (Kri- stensen og Skifter Andersen, 20091). Under højkonjunkturer tøver disse fa- milier ikke med at realisere disse ønsker og flytter ud til parcelhuse i forstæ- derne eller længere væk. Efter finanskrisen udsatte mange køb af parcel- huse pga. usikkerhed om fremtiden, og fordi mange af dem ikke kunne sælge deres bolig i København. Derfor faldt fraflytningen og Københavns Kommune fik en hastig befolkningstilvækst. Dette har givet anledning til at prognoserne for befolkningsudviklingen i kommunen i stor udstrækning har overvurderet den fremtidige vækst. For konjunkturerne er nu ved at vende og stadigt flere børnefamilie flytter ud af kommunen. Nettotilflytningen fra øv- rige land er nu nede omkring nul.
Nettoindvandringen fra udlandet har også været stærkt stigende i årene efter finanskrisen og kulminerede i 2011 med mere end 9.000 personer. Også denne er aftaget i de seneste år, men er stadig på små 5.000 personer. Fød- selsoverskuddet er omkring 6.000 personer.
1 Kristensen H. og Skifter Andersen H. (2009) Befolkningens boligønsker. Center for Bolig og Velfærd.
Realdania Forskning.
-6000 -4000 -2000 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000
1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015
Nettotilflyttede til København 1979-2016
Nettotilflyttede indenlandsk Nettoindvandrede fra udl.
i alt
15
Befolkningen i Københavns Kommune
Personvariable i undersøgelsen
I undersøgelsen indgår kun ’voksne personer’ defineret som personer, der ikke bor sammen med deres forældre. For hver person beregnes en såkaldt
’ækvivaleret’ indkomst, som tager hensyn til familiesituationen. Denne be- regnes på grundlag af den samlede personlige indkomst i familien som divi- deres med 0,5+0,5*nv+0,3* nb, hvor nv = antal voksne og nb= antal børn. Det er den samme formel der bruges af OECD og Danmarks Statistik.
Disse personer deles på landsplan op i indkomst deciler på grundlag af ækvivaleret indkomst. Derefter defineres følgende indkomstgrupper:
1. Fattige: ækvivaleret indkomst er mindre end halvdelen af medianen for hele landet.
2. Lavindkomstgruppe i øvrigt: Øvrige personer i de tre laveste deciler 3. Mellemindkomstgruppe: 4.-6. decil
4. Højere indkomst: 7.-10. decil.
Studerende identificeres ved data fra uddannelsesregisteret over personer under uddannelse. Personer under efteruddannelse sies fra. Der opdeles i aldersgrupperne 16-25, 26-45, 46-65 og over 65 år, og i familietyper. Hjem- meboende over 25 år regnes som børn i modsætning til Danmarks Statistiks opgørelser.
Beboersammensætningen sammenlignet med andre dele af Danmark
Man kan få det indtryk af mediedækningen at Københavns Kommune er re- lativt velstående. Virkeligheden er, at der er mange med lav indkomst i kom- munen, også selv om man fraregner den store gruppe af studerende.
I 2015 var der 460.000, såkaldte voksne (ikke hjemmeboende), beboere i Københavns Kommune. 19 procent af disse var under uddannelse.
Tabel 1. Voksne beboere i Københavns Kommune 2015 fordelt på indkomstgruppe, sammenlignet med hele landet.
København Heraf studerende Andel Ikke-studerende Hele landet
Antal For-de-ling % Antal For-de-ling % stude-
rende
% Antal For- deling
% Antal For-de-ling %
Fattige 89.866 20 36.641 42 41 53.225 14 436.961 10
Lav ind-
komst 89.679 20 22.936 27 26 66.743 18 831.161 20
Mellem-ind-
komst 113.676 25 17.025 20 15 96.651 26 1.268.116 30
Højere ind-
komst 165.312 35 9.620 11 6 155.692 42 1.690.825 40
Alle voksne 458.533 100 86.222 100 19 372.311 100 4.227.063 100 Kilde: SBi’s database i Danmarks Statistik
16
Det ses af Tabel 1 at andelen af fattige i Københavns Kommune er 20 pct.
hvilket er dobbelt så meget som på landsplan. Af disse er ca. 40 pct. stude- rende. Blandt ikke-studerende er der 14 pct. fattige. Andelen med lav ind- komst i øvrigt er den samme som på landsplan (20 pct.), mens andelen i de to øverste indkomstgrupper er lidt mindre.
En stor del af befolkningen (48 pct. i 2015) er enlige. Som beskrevet neden- for er der en del af disse der reelt er samboende homoseksuelle, som Dan- marks Statistik ikke har mulighed for at registrere. 5 pct. er enlige med børn, 26 pct. er i par uden børn og 21 pct. i par med børn. Familiestrukturen i Kø- benhavns Kommune afviger derfor en del fra landsgennemsnittet, hvor kun 32 pct. er enlige, 36 pct. er i par uden børn og 28 pct. i par med børn.
Figur 3. Voksne personer i indkomstgrupper i Københavns Kommune 2015, fordelt på familietyper.
I Figur 3 ses forskellene mellem indkomstgrupperne mht. familiesammen- sætning. De ’fattige’ består af næsten 80 pct. enlige (bemærk at det er ækvi- valeret indkomst, der er grundlaget for indkomstopdelingen, således at ind- komstforskelle mellem par og enlige er udlignet). Også gruppen med lav ind- komst er domineret af enlige (60 pct.). Hver tredje enlig er således placeret i gruppen af fattige og hver fjerde i lavindkomstgruppen.
Mellem- og især højindkomstgruppen- er i højere grad domineret af par og børnefamilier. Blandt parfamilierne er der kun hhv. 9 og 6 pct. i gruppen af fattige og 16 og 11 pct. med lav indkomst.
Københavns Kommune er relativt ung. 63 pct. af de voksne er under 46 år mod 40 pct. på landsplan. Næsten halvdelen er mellem 25 og 45 år gamle.
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Fattige Lav inkomst Mellemindkomst Højere indkomst Alle
Indkomstgrupper fordelt på familietyper
Enlig u børn Enlig m børn Par u børn Par m børn
17
Figur 4. Voksne personer i indkomstgrupper i Københavns Kommune 2015 fordelt på alder.
Det ses af Figur 4 at der er en udpræget ’aldersskævhed’ mellem indkomst- grupperne. Gruppen af fattige består mest af helt unge, som især er stude- rende. Der er ret få over 45 år (14 pct.). Lavindkomstgruppen har derimod en overrepræsentation af ældre over 65 (26 pct.). Mellem- og højindkomst- grupperne er domineret af mennesker i den erhvervsaktive alder fra 26 til 65 år.
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Fattige Lav inkomst Mellemindkomst Højere indkomst Alle
Indkomstgrupper fordelt på alder
16-25 år 26-45 år 46-65 år 66- år
18
Boligerne i Københavns Kommune
En stor del af boligerne i Københavns Kommune er bygget i tidligere tider, og bebyggelses- og ejerformen afviger meget fra det øvrige land.
Tabel 2. Boliger i Københavns Kommune 2017 fordelt på ejerformer, sammenlignet med hele landet.
Benyttede boliger Tomme boliger I alt Andel tomme %
Ejerboliger 53.948 53.948
Almene mv 62.067 3.048 65.115 4,7
Andelsboliger 96.674 1.684 98.358 1,7
Privat udl. 60.853 6.897* 67.750 5,7*
Andet 19.786 2.030 21.816 9,3
I alt 293.328 13.659 306.987 4,4
Fordeling % Hele landet %
Ejerboliger 18 18 47
Almene mv 21 22 21 22
Andelsboliger 33 12 32 7
Privat udl. 21 50 22 21
Andet 7 15 7 3
I alt 100 100 100 100
Kilde: Statistikbanken. * For private boliger er andel tomme et gennemsnit af eje- og lejeboliger.
Der er relativt få ejerboliger i Københavns Kommune – kun små 20 pct. sam- menlignet med næsten halvdelen for hele landet. Det helt specielle for Kø- benhavns Kommune er den store andel af andelsboliger (hver tredje), som er opstået ved omdannelse af private udlejningsboliger. Andelen af almene boliger og private udlejningsboliger svarer til landsgennemsnittet.
Tabel 3. Boliger i Københavns Kommune fordelt på antal værelser 2017.
Benyttede boliger Tomme boliger I alt Andel tomme %
1 værelser 27.332 3.338 30.670 10,9 2 værelser 104.341 4.064 108.405 3,7 3 værelser 88.297 3.494 91.791 3,8 4 værelser 47.498 1.714 49.212 3,5 5 værelser 16.060 571 16.631 3,4 6 værelser eller flere 11.589 478 12.067 4,0 Uoplyst 284 - 284 0,0 I alt 295.401 13.659 309.060 4,4
Fordeling % Hele landet
1 værelser 9,3 24,4 9,9 6,1
2 værelser 35,3 29,8 35,1 18,8
3 værelser 29,9 25,6 29,7 22,4
4 værelser 16,1 12,5 15,9 23,3
5 værelser 5,4 4,2 5,4 14,7
6 værelser eller flere 3,9 3,5 3,9 14,6
Uoplyst 0,1 0,0 0,1 0,1
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0
Kilde: Statistikbanken.
19
Boligerne i Københavns Kommune afviger også ved deres størrelse. 44 pct.
af boligerne er på 1-2 værelser mod 25 pct. på landsplan. 74 pct. er på 3 værelser eller mindre, hvor landsgennemsnittet kun er på 47 pct.
20
Boligsituationen i Københavns Kommune
Boligbyggeriet i Københavns Kommune har ikke kunnet følge med den stig- ning der skete i befolkningen umiddelbart efter finanskrisen. I Figur 5 er vist udviklingen i antallet af boliger pr 100 indbyggere i Københavns Kommune.
Figur 5. Udviklingen i antallet af boliger pr 100 indbyggere i Københavns Kommune.
Boligdækningen er faldet jævnt siden starten af 90erne fra ca. 58 boliger pr 100 indbyggere til 48 – et fald på 16 pct. Dette modvirkes lidt af at en større del af indbyggerne i dag er børn som ikke har et selvstændigt boligbehov.
Definition af boligsituation
Til brug for analysen af udviklingen i boligsituationen er denne opdelt i fire grupper:
1. Personer, der ikke er i familie, som deler bolig, med visse korrektio- ner
2. Boligen er ’ikke-selvstændig’, dvs. mangler køkken. Det kan fx være kollegier og klubværelser.
3. Boligen må anses for overbefolket
4. Boligsituationen anses for acceptabel, såfremt ingen af ovenstående situationer gælder.
Personer der deler bolig
Identifikation af personer, der deler bolig, indebærer en del datatekniske pro- blemer. Det første problem er at identificere hvilke personer der er ’i familie’, og hvilke der ikke er det. Ægtepar og børn kan direkte identificeres i CPR.
Danmarks Statistik definerer familier (såkaldte E-familier) på følgende måde:
Personerne i en familie bor på samme adresse. En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn. Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de: 1. Bor på samme adresse 46
48 50 52 54 56 58 60
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Boliger pr 100 indbyggere
21
som mindst én af forældrene 2. Er under 25 år 3. Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab 4. Ikke selv har barn/børn, som er regi- streret i CPR 5. Ikke er part i et samboende par.
Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer: 1. Ægtepar. 2. Registreret partnerskab. 3. Samlevende par: De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hin- anden, men de har mindst ét fælles barn, registreret i CPR. 4. Sambo- ende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel.
De har ikke fælles børn registreret i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder- barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer.
I princippet kan man identificere de, der deler bolig, ved at flere end en fami- lie bor på samme adresse. Der er imidlertid nogle problemer med umiddel- bart at bruge Danmarks Statistiks variable.
Det første gælder hjemmeboende børn, som er 25 år eller mere. Der er ca.
60.000 personer på landsplan som stadigt bor hjemme efter det fyldte 25’ende år. I denne undersøgelse er derfor dannet et nyt familiebegreb, hvor disse personer henføres til forældrenes familie.
Det andet problem vedrører kollegier og plejeboliger mv., hvor værelser og lejligheder kan være registreret på samme adresse. Disse boliger er derfor fravalgt i opgørelsen af hvor mange der deler bolig.
Et tredje problem gælder definitionen af par, hvor der er en vis usikkerhed vedrørende identifikationen af ’papirløse par’, der kun medtager personer af forskelligt køn. Det må antages at der er en del husstande med to voksne personer, hvor beboerne er homoseksuelle og derfor reelt udgør en familie.
Tabel 4. Voksne personer* i Københavns Kommune, som bor sammen med andre end ’familien’ bereg- net ud fra Danmarks Statistiks definitioner mv. af familier, opdelt på husstande med 2 voksne, som hhv.
har samme og forskelligt køn 2015.
Antal voksne personer*
Bor sammen i alt 90.672
Heraf i to-persons husstande 35.746
-med samme køn, aldersforskel < 15 år 29.660
* Personer, som ikke bor sammen med forældre.
Det ses af Tabel 4 at der alt var ca. 91.000 personer i Københavns Kom- mune, der ’boede sammen med andre’ ifølge ovenstående definitioner. Af disse var det ca. 36.000, som boede i en bolig med kun to voksne. Af disse var det ca. 30.000 som bestod af to personer af samme køn med en alders- forskel mindre end 15 år. Dette svarer til 6,5 pct. af voksne i Københavns Kommune. En del af disse er givet homoseksuelle, som betragter sig som en familie. Det er blevet skønnet, at mellem 3,5 og 6 pct. af befolkningen er homoseksuelle eller biseksuelle (CASA 20092), men det er rimeligt at antage at andelen er højere i København. Kun en del af disse danner imidlertid fa- milier, hvorfor gruppen også må indeholde personer der deler bolig.
Det er således ikke muligt entydigt at identificere de, der deler bolig uden at
’være i familie’. Vi har derfor valgt i undersøgelsen at opdele i to grupper:
2 Gransell L. og Hansen H. (2009) Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksu- elle og transkønnedes levevilkår. CASA
22
1. Husstande med to personer af samme køn med aldersforskel min- dre end 15 år, hvoraf en del formentligt er homoseksuelle familier.
2. Alle øvrige husstande, som består af personer, der ikke er i familie med hinanden i henhold til de overstående definitioner.
Endelig tyder datamaterialet på, at der er et problem med falske adresser – at nogle personer har adresse et andet sted end de bor. Når man bruger ovenstående kriterier er der fx ca. 10.000 voksne personer med højere ind- komst der rubriceres som nogen der deler bolig. Ser man på arealet per per- son i disse boliger, så er det ofte meget lille, hvilket sandsynliggør at der er nogen som reelt ikke bor der. Der er derfor valgt at frasortere personer fra mellem- og højindkomstgrupperne som har adresse i boliger med mindre end 50 m2 per person.
Ikke-selvstændige boliger
Beboere i ikke-selvstændige boliger identificeres ved oplysninger i BBR, som identificerer boliger uden selvstændigt køkken.
Overbefolkede boliger
Overbefolkede egentlige boliger identificeres ved en sammenligning af antal- let af voksne og børn i en bolig med dens størrelse i m2. Da personer, der deler bolig, er frasorteret er det kun ’normale’ familier. Overbefolkning defi- neres som når boligarealet er mindre end:
1. Enlig uden børn: 50 m2,
2. Enlig med børn: 50 m2 + antal børn × 10m2 3. Par uden børn: 60 m2
4. Par med børn: 60 m2 + antal børn × 10m2
Boligsituationen
I dette afsnit ses på hvor mange voksne i Københavns Kommune, der har mindre acceptable boligforhold efter ovenstående definitioner, og hvem der har det. Analysen viser, at boligforholdene i Københavns Kommune er væ- sentligt dårligere end i det øvrige land.
I Tabel 5 et vist hvordan de voksne er fordelt på boligsituation i Københavns Kommune sammenlignet med hele landet. Desuden vises, hvor stor en del af grupperne, der er studerende, og hvordan disse – og ikke-studerende – er fordelt på boligsituation.
23
Tabel 5. Voksne personer i Københavns Kommune fordelt på boligsituation og opdelt på studerende og ikke-studerende 2015.
København Hele landet Afvigelse
Antal Fordeling % Antal Fordeling % København %
Deler boliger 45.554 10 200.877 5 5 To af samme køn 27.558 6 85.042 2 4 Ikke-selvst. bolig 11.522 3 97.196 2 0 Overbefolket bolig 62.341 14 232.109 5 8 Accept. bolig 311.608 68 3.612.103 85 -17 Alle voksne 458.583 100 4.227.327 100 Heraf studerende Andel stud. % Ikke-studerende
Antal Fordeling % Antal Fordeling %
Deler boliger 17.235 20 38 28.319 8 To af samme køn 11.904 14 43 15.654 4 Ikke-selvst. bolig 6.192 7 54 5.330 1 Overbefolket bolig 17.927 21 29 44.414 12 Accept. bolig 32.978 38 11 278.630 75 Alle voksne 86.236 100 19 372.347 100
Ca. 45.000 voksne i Københavns Kommune deler, efter de beskrevne krite- rier, bolig med en eller flere andre voksne personer som de ikke er i familie med. Dette er 10 pct. af de voksne. Dertil kommer 28.000 der deler bolig med en anden voksen af samme køn, svarende til 6 pct., hvoraf en del må antages at være homoseksuelle familier. I alt må det således skønnes at max 16 pct. deler bolig. Ca. 40 pct. af disse er studerende. Mellem 20 og 34 pct. af de studerende deler bolig. For ikke-studerende er tallet 8-12 pct.
På landsplan er det kun mellem 5 og 9 pct. som deler bolig. Københavns Kommune er således væsentligt overrepræsenteret med hensyn til antallet uden selvstændig bolig.
Ca. 10.000 bor i en bolig uden selvstændigt køkken, fx kollegieværelse eller klubværelse. Andelen svarer til landsgennemsnittet.60 pct. af disse er stude- rende. Blandt ikke-studerende er det ca. 4.000.
Med de ovenfor valgte definitioner af overbefolkede boliger er der 60.000 voksne københavnere, som har for lidt plads i boligen, svarende til 14 pct.
Andelen på landsplan er kun 5 pct. For studerende er andelen 21 pct. og de udgør små 30 pct. af gruppen. Blandt ikke-studerende er 12 pct. i overbefol- kede boliger.
Alt i alt er det kun to ud af tre i Københavns Kommune der kan siges at have tilfredsstillende boligforhold, mens det er mindst 84 pct. på landsplan. Det er dog mest de studerende i Københavns Kommune som bor dårligt (kun 38 pct. med tilfredsstillende forhold) mens andelen af ikke-studerende med gode boligforhold er mindst 70 pct.
Hvem bor dårligt?
I dette afsnit ses på, hvilke grupper af voksne der har en god og dårlig bolig- situation. Vi ser på indkomstgrupperne, som er defineret ovenfor, på for- skelle mellem familietyper og aldersgrupper. I Figur 6 er vist indkomstsam- mensætningen i boliger med forskellige former for boligsituationer, som defi- neret ovenfor.
24
Figur 6. Indkomst sammensætningen af voksne i boliger med god og dårlig boligsituation i Københavns Kommune 2015.
Ca. 70 pct. af de voksne, som deler bolig, falder i gruppen af fattige. For husstande med to af samme køn er det 46 pct. Dertil kommer hhv. 25 og 22 pct., som tilhører lavindkomstgruppen. 5 pct. af de der deler bolig kommer fra mellem- og højindkomstgrupperne. Der er flere fra disse grupper som bor to sammen af forskelligt køn (i alt 31 pct.).
I ikke-selvstændige boliger er der også en klar overvægt af fattige og få med mellem-høj indkomst. I de overbefolkede boliger er der imidlertid kun en min- dre overrepræsentation af fattige og lavtlønnede.
Som disse tal antyder, har de fattige oftere dårlige boligforhold.
Figur 7. Andelen af voksne i indkomstgrupperne i Københavns Kommune, som har dårlige boligforhold 2015.
I Figur 7 ses, at 55 - 70 pct. af de fattige i Københavns Kommune enten de- ler bolig eller bor i ikke-selvstændige eller overbefolkede boliger. For lavind- komstgruppen er det op til 33-40 pct., mens det for de to højeste indkomst- grupper mindre end hhv. 10 og 20 pct.
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket bolig Accept. bolig
Andelen af indkomstgrupper i boliger med god og dårlig boligsituation
Fattige Lav indkomst Mellemindkomst Højere indkomst
0 20 40 60 80
Fattige Lav indkomst Mellemindkomst Højere indkomst
Andelen med dårlige boligforhold blandt indkomstgrupper
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket bolig
25
Figur 8. Alderssammensætningen for voksne i boliger med god og dårlig boligsituation i Københavns Kommune og andelen (%) af voksne i familietyperne i Københavns Kommune, som har dårlige boligforhold 2015.
Figur 8 viser, at det først og fremmest er de unge i kommunen, som har dår- lige boligforhold. De udgør halvdelen af disse og mellem 65 og 75 pct. af dem bor dårligt. Næst dårligst bor de 26-45 årig med 25-33 pct. i dårlige boli- ger.
0 50 100
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket
bolig Accept. bolig
Alle
Andelen af aldersgrupper i boliger med gode og dårlige boligforhold %
16-25 år 26-45 år 46-65 år 66- år
0 10 20 30 40 50 60 70 80
16-25 år 26-45 år 46-65 år 66- år
Andel med dårlige boligforhold i forskellige aldersgrupper %
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig
26
Figur 9. Familiesammensætningen for voksne i boliger med god og dårlig boligsituation i Københavns Kommune 2015.
Figur 9 viser at 86 pct. af de der deler bolig er enlige uden børn. I boliger med to voksne af forskelligt køn er det næsten alle, der er kun nogle få med børn. Også beboere i ikke-selvstændige boliger er hovedsagligt enlige. I de overbefolkede boliger er der flest personer i parhusstande – især mange par uden børn.
Som dette antyder, er det især blandt de enlige at der er mange som bor dårligt.
Figur 10. Andelen (%) af voksne i familietyperne i Københavns Kommune, som har dårlige boligforhold 2015.
Blandt de enlige uden børn er det mellem 19 og 31 pct. som deler bolig. 4 pct. bor i ikke-selvstændige boliger (heraf mange studerende) og 8 pct. i overbefolkede boliger. Det er altså kun mellem 60 og 70 pct. der har tilfreds- stillende boligforhold.
For de øvrige familietyper er det overbefolkning der er det dominerende pro- blem. 20 pct. af par uden børn, 18 pct. af par med børn og 13 pct. af enlige forsørgere har for lille en bolig. 3 pct. af de enlige med børn deler bolig med en af modsat køn.
Andelen af indvandrere i Københavns Kommune udgør 21 pct. af den voksne befolkning og ikke-hjemmeboende efterkommere udgør lidt over to
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket bolig Accept. bolig
Andelen af familietyper i forskellige boligsituationer
Enlig u børn Enlig m børn Par u børn Par m børn
0 10 20 30 40 50
Enlig u børn Enlig m børn Par u børn Par m børn
Andelen med dårlig boligsituation i familietyper
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket bolig
27
pct. Næsten halvdelen af de der deler bolig kommer imidlertid fra disse grup- per.
Figur 11. Andelen (%) med dårlige boligforhold blandt indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune 2015.
I Figur 11 ses hvor stor en del af indvandrere og efterkommere, der har ’dår- lige boligforhold’. For indvandrernes vedkommende er det op til 45 pct. sam- menlignet med 18 pct. for voksne af dansk oprindelse. Årsagen er især at mange deler bolig, men også at de tit bor i overbefolkede boliger. For efter- kommerne er forholdende endnu dårligere, under halvdelen har acceptable boligforhold. Dertil kommer, at mange efterkommere over 25 år bor hos for- ældre. Disse personer indgår ikke i tallene.
Hvor bor de fattige?
I Tabel 6 er vist fordelingen af voksne personer i Københavns Kommune på de ovenfor beskrevne boligtyper.
Tabel 6. Voksne i forskellige indkomstgrupper fordelt på boligform 2015.
Parcel-
huse Ejer-lejlighe-
der Almene Andels-boli-
ger Privat
udlejn. Ikke-
selvst. Alle
Fattige 2.106 4.801 16.921 25.070 29.535 7.604 86.037
Lav indkomst 2.262 4.276 28.632 26.558 23.932 2.878 88.538
Mellemind-
komst 5.588 9.864 26.201 41.298 28.633 1.225 112.809
Højere ind-
komst 24.917 32.528 13.597 56.113 36.625 640 164.420
Alle 34.873 51.469 85.351 149.039 118.725 12.347 451.804
Studerende 1.191 5.588 11.345 29.361 31.450 6.622 85.557
I Figur 12 ses hvordan de fire indkomstgrupper er fordelt på boligform. Desu- den er vist de studerendes fordeling.
0 20 40 60
Dansk opr.
Indvandrere Efterkommere
Andelen af invandrere og efterkommere med dårlige boligforhold
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket bolig
28
Figur 12. Indkomstgrupper og studerende i Københavns Kommune fordelt boligtype 2015 (%).
For voksne med lav indkomst er hver tredje bosat i almene boliger, 30 pct. i andelsboliger og 27 pct. i privat udlejning. De fattige er i højere grad i privat udlejning (34 %) og i mindre grad i almene boliger. Det skyldes at de stude- rende ofte er bosat i privat udlejning og i andelsboliger, og sjældnere i al- mene boliger. Mellem- og højindkomstgrupperne bor oftest i andelsboliger eller ejerlejligheder. En del i mellemgruppen bor også i almene boliger, mens de med højere indkomst oftere bor i ejerlejligheder.
I Figur 13 ses hvordan beboerne i de forskellige boligtyper er fordelt på ind- komstgrupper.
Figur 13. Beboersammensætningen (%) på indkomstgrupper i boligtyper i Københavns Kommune 2015.
Beboerne i ejerboligerne er overvejende fra højindkomstgruppen. I de al- mene boliger er over halvdelen fattige eller med lav indkomst, men der er også en del med mellemindkomst og nogle med højere indkomst. Der er flest fattige i privat udlejning, hvilket især skyldes mange studerende. I an- delsboligerne bor et bredt udsnit af indkomster.
0 20 40 60 80 100
Fattige Lav indkomst Mellemindkomst Højere indkomst Studerende
Indkomstgrupper og studerende fordelt på boligtype %
Parcelhuse Ejerlejligheder Almene Andelsboliger Privat udlejn.
Ikke-selvst. mv.
0 20 40 60 80 100
Parcelhuse Ejerlejligheder Almene Andelsboliger Privat udlejn.
Ikke-selvst. mv.
Beboersammensætning i boligtyper (%)
Fattige Lav indkomst Mellemindkomst Højere indkomst
29
Forskelle mellem boligsituationen i Københavns Kommune og nabokommuner mv
For at sætte boligsituationen i Københavns Kommune i relief er i det føl- gende gjort en sammenligning med nabokommuner og andre del af landet.
Den geografiske opdeling er:
1. Københavns Kommune
2. Nabokommunerne: Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Herlev, Gladsaxe og Gentofte.
3. Øvrige Hovedstadsområde: Alle kommunerne i fingrene til og med
’omegnsbyerne’ Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge.
4. Øvrige Sjælland og Lolland-Falster 5. Øvrige Danmark
I Tabel 7 ses antallet af voksne i de således definerede områder, og hvordan de er fordelt på boligsituation.
Tabel 7. Voksne fordelt på boligsituation i Københavns Kommune, nabokommuner og øvrige Hoved- stadsområde sammenlignet med øvrige dele af landet 2015.
Køben-
havns Komm.
Nabo-kom- muner
Øvrige Hovedstads-
område
Øvrige Sjælland
Øvrige Dan- mark
Hele landet
Deler boliger 45.554 15.537 23.925 25.800 90.061 200.877
To af samme
køn 27.558 7.002 6.150 6.630 37.702 85.042
Ikke-selvst. bolig 11.522 4.946 10.039 26.306 44.383 97.196
Overbefolket bo-
lig 62.341 22.566 31.239 22.513 93.450 232.109
Accept. bolig 311.608 230.649 521.603 521.535 2.026.708 3.612.103
I alt 458.583 280.700 592.956 602.784 2.292.304 4.227.327
I Figur 14 er vist andelen af de voksne, som har dårlige boligforhold i de valgte geografiske områder.
Figur 14. Andelen (%) af voksne med dårlige boligforhold i forskellige geografiske områder. 2015.
0 5 10 15 20 25 30 35
Københavns Komm.
Nabokommuner Øvrige Hovedstadsområde Øvrige Sjælland Øvrige Danmark Hele landet
Andel (%) med dårlige boligforhold - alle voksne
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket bolig
30
Det ses at boligforholdene er klart dårligst i Københavns Kommune, efter- fulgt af nabokommunerne. I det øvrige Hovedstadsområde er boligproble- merne mindst. Der er især flere i Københavns Kommune som deler bolig el- ler bor i overbefolkede boliger.
Som vist ovenfor findes en stor del af boligproblemerne i Københavns Kom- mune hos de studerende. I Figur 15 sammenlignes de studerendes boligfor- hold i de fem geografiske områder.
Figur 15. Andelen (%) af studerende med dårlige boligforhold i forskellige geografiske områder. 2015.
Der er generelt i hele landet en større del af de studerende som har dårlige boligforhold. Københavns Kommune afviger fra de øvrige områder ved at der er flere af samme køn i to-persons husstande, som deler bolig, men el- lers er forskellene, i forhold til de andre områder, mindre end hvad gælder for alle voksne.
Det der især har interesse for Københavns Kommune er om de voksne, som ikke er studerende, har dårligere boligforhold end andre steder. I Figur 16 er vist andelen af disse som har dårlige boligforhold.
Figur 16. Andelen (%) af voksne, som ikke er studerende, med dårlige boligforhold i forskellige geografiske områder.
2015.
0 20 40 60 80
Københavns Komm.
Nabokommuner Øvrige Hovedstadsområde Øvrige Sjælland Øvrige Danmark Hele landet
Andel (%) med dårlige boligforhold - studerende
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket bolig
0 10 20 30
Københavns Komm.
Nabokommuner Øvrige Hovedstadsområde Øvrige Sjælland Øvrige Danmark Hele landet
Andel (%) med dårlige boligforhold - ikke-studerende
Deler boliger To af sammekøn Ikke-selvst. bolig Overbefolket bolig
31
Figuren viser at der er markant flere ikke-studerende i Københavns Kom- mune som, har dårlige boligforhold, også i forhold til nabokommunerne og især i forhold til øvrige Hovedstadsområde. Der er især flere i overbefolkede boliger, men også flere der deler bolig.
Udviklingen i boligsituationen 2007-15
Som vist i det indledende afsnit er befolkningen vokset i Københavns Kom- mune siden finanskrisen. Især fordi fraflytningen er faldet. Det er derfor sandsynligt at boligsituationen er blevet dårligere da boligbyggeriet først i de senere år er kommet godt i gang (se nedenfor).
I Tabel 8 er 2007 0g 2015 sammenlignet mht. hvordan alle voksne i Køben- havns Kommune er fordelt på de ovenfor definerede boligsituationer.
Tabel 8 Sammenligning af boligsituationen for alle voksne i Københavns Kommune i 2007 og 2015.
2007 2015 Tilvækst 07-15 Tilvækst %
Antal
Deler boliger 23.430 45.554 22.124 94
To af samme køn 22.448 27.558 5.110 23
Ikke-selvst. bolig 11.949 11.522 -427 -4
Overbefolket bolig 59.668 62.341 2.673 4
Accept. bolig 287.086 311.608 24.522 9
Alle voksne 404.581 458.583 54.002 13
Andel af voksne %
Deler boliger 5,8 9,9 4,1
To af samme køn 5,5 6,0 0,5
Ikke-selvst. bolig 3,0 2,5 -0,4
Overbefolket bolig 14,7 13,6 -1,2
Accept. bolig 71,0 68,0 -3,0
Alle voksne 100 100
Antallet af voksne personer i Københavns Kommune steg med 54.000 per- soner i perioden svarende til en stigning på 13 pct. Antallet med såkaldt ac- ceptable boligforhold steg imidlertid kun med 9 pct. Årsagen er især at antal- let der deler bolig er steget markant til næsten det dobbelte. Der er 22.000 flere der deler bolig, hvortil kommer at en del flere af de husstande, der be- står af to personer af samme køn med aldersforskel mindre end 15 år, for- mentlig også gør det. Andelen der deler bolig er derfor steget fra 6-10 pct. i 2007 til 10-16 pct. i 2015. Der har også været en, mindre, stigning i antallet der bor i ovebefolkede boliger på 2600 personer, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til 2007. Der er derimod lidt færre som bor i ikke-selvstændige boliger.
For at undersøge i hvor høj grad de øgede boligproblemer har ramt stude- rende eller andre grupper har vi i de efterfølgende tabeller opdelt på stude- rende og ikke-studerende. I Tabel 9 vises udviklingen i boligsituationen for de studerende.
32
Tabel 9. Sammenligning af boligsituationen for studerende i Københavns Kommune i 2007 og 2015.
2007 2015 Tilvækst 07-15 Tilvækst %
Antal
Deler boliger 7.536 17.235 9.699 129
To af samme køn 7.706 11.904 4.198 54
Ikke-selvst. bolig 5.401 6.192 791 15
Overbefolket bolig 14.895 17.927 3.032 20
Accept. bolig 33.532 32.978 -554 -2
Alle Studerende 69.070 86.236 17.166 25
Andel af studerende %
Deler boliger 10,9 20,0 9,1
To af samme køn 11,2 13,8 2,6
Ikke-selvst. bolig 7,8 7,2 -0,6
Overbefolket bolig 21,6 20,8 -0,8
Accept. bolig 48,5 38,2 -10,3
Alle Studerende 100 100
Udviklingen for de studerende har været endnu mere dramatisk. Andelen der deler bolig er steget med mere end 120 pct. Hvor det i 2007 var mellem 10 og 21 pct. der delte bolig er det i 2015 steget til mellem 20 og 33 pct. 20 pct. flere bor i overbefolkede boliger. Andelen der har acceptable boligfor- hold er faldet fra 48 til 38 pct.
For at se på i hvor høj grad forværringen i boligsituationen også er gået ud over andre end de studerende ser vi i Tabel 10 på udviklingen for ikke-stu- derende.
Tabel 10. Sammenligning af boligsituationen for ikke-studerende i Københavns Kommune i 2007 og 2015.
2007 2015 Tilvækst 07-15 Tilvækst %
Antal
Deler boliger 15.894 28.319 12.425 78
To af samme køn 14.742 15.654 912 6
Ikke-selvst. bolig 6.548 5.330 -1.218 -19
Overbefolket bolig 44.773 44.414 -359 -1
Accept. bolig 253.554 278.630 25.076 10
Alle ikke-studerende 335.511 372.347 36.836 11
Andel af ikke-studerende %
Deler boliger 4,7 7,6 2,9
To af samme køn 4,4 4,2 -0,2
Ikke-selvst. bolig 2,0 1,4 -0,5
Overbefolket bolig 13,3 11,9 -1,4
Accept. bolig 75,6 74,8 -0,7
Alle ikke-studerende 100 100
Også for de personer, som ikke er studerende, er der imidlertid sket en stor vækst i antallet, som deler bolig (78 %). Til gengæld er det lidt færre som bor i ikke-selvstændige og overbefolkede boliger. Andelen med tilfredsstillende boligforhold er dog kun faldet en smule fra 75,6 til 74,8 pct.
Forværringerne af boligforholdende har især ramt de fattige og i en vis ud- strækning lavindkomstgruppen i øvrigt, mens mellem- og højindkomstgrup- perne kun har haft små ændringer, fremgår det af Tabel 11.
33
Tabel 11. Ændringer 2007-15 i antallet med dårlige boligforhold i forskellige indkomstgrupper.
Fattige Lav indkomst Mellemindkomst Højere
indkomst Alle
Deler boliger 16.297 5.419 93 316 22.125
To af samme køn 3.133 1.630 -44 396 5.115
Ikke-selvst. bolig -702 99 -14 190 -427
Overbefolket bolig -400 936 695 1.446 2.677
Accept. bolig -2.961 -7.093 6.802 27.785 24.533
Alle voksne 15.367 991 7.532 30.133 54.023
Vækst %
Deler boliger 105 91 12 27 94
To af samme køn 33 36 -1 11 23
Ikke-selvst. bolig -9 4 -1 44 -4
Overbefolket bolig -3 6 4 12 4
Accept. bolig -10 -12 8 24 9
Alle voksne 21 1 7 22 13
Ændring i andel (procentpoint)
Deler boliger 14,6 6,0 0,0 0,0 4,1
To af samme køn 1,3 1,8 -0,3 -0,2 0,5
Ikke-selvst. bolig -2,5 0,1 -0,1 0,1 -0,4
Overbefolket bolig -3,5 0,9 -0,6 -0,8 -1,2
Accept. bolig -9,8 -8,7 1,0 0,9 -3,0
Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune 2007-15 har været således, at det især er antallet af fattige og personer med høj indkomst der er øget.
Antallet med lavere indkomst er næsten uændret.
Blandt de fattige er det 16.000-19.000 flere som deler bolig, hvilket er en stigning på mere end 100 pct. 3.000 færre har en tilfredsstillende boligsitua- tion, hvilket er et fald på 10 pct. En af årsagerne er, at antallet af fattige i Kø- benhavns Kommune generelt er steget med ca. 15.000 personer. Andelen af de fattige som deler bolig er dog steget fra 21-34 pct. til 35-49 pct. – en stig- ning på små 15 procentpoint.
Også i lavindkomstgruppen i øvrigt har der været en markant stigning i an- delen der deler bolig. Denne gruppe er ikke steget så meget i antal i kommu- nen, men alligevel er der kommet næsten dobbelt så mange der deler bolig.
Der er desuden lidt flere som bor i ikke-selvstændige og overbefolkede boli- ger. Andelen der deler boliger er steget fra 7-12 pct. til 13-20 pct. og andelen med tilfredsstillende boligforhold er faldet fra 68 til 59 pct.
Bortset fra overbefolkning er det meget få i mellem- og højindkomstgruppen, der har dårlige boligforhold, så de relative forskelle mellem 2015 og 2007 dækker over meget små tal. Ændringerne i andelen af grupperne, som deler bolig (nederste afsnit i tabellen), er således meget små og negative for hhv.
to personer af samme køn i en bolig, ikke-selvstændige boliger og overbe- folkning. Andelen af grupperne som har tilfredsstillende boligforhold er ste- get.
