• Ingen resultater fundet

Den tiende Forsamling af ty-ske Land- og Forftmcend, afholdt i Gratz i September 1840.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Den tiende Forsamling af ty-ske Land- og Forftmcend, afholdt i Gratz i September 1840."

Copied!
13
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

D en tiende Forsamling a f ty-ske Land- og Forftmcend,

afholdt i Gratz i September 1840.

(E ster: "Landwirthschastliche Zeitung fur dir Herzogihumcr Schlesw ig, Holstein und Lauenburg.")

U forsam lingen aabnedes den L4de Septem ber med en T ale af Erkehertug Jo h a n n . D erefter begyndte D is ­ kussionerne over S p o rg sm a a le t:

"H vilkeM odifikationer turde d e n e n g e ls k e K o r n ­ l o v s O p h c r v e l s e fremkalde i TydsklandS A gerbrug."

Ferst viste B a ro n v. W essenberg, at E ngland be- hovede mere K o rn , end det selv producerede, at det altsaa behovede T ilfo rsel; men at det kun fik denne fra Lande, hvor det kunde kjobe billigst. K un billige P riser p aa Produkterne begrundede S ta te rn e s F red, Sikkerhed og V elvcrre, hvorfor det ogsaa v a r disses forste P lig t at sorge for O pnaaelsen h eraf, og derfor ganske at frigive K ornhandelen. N ordtydflland og P reussen behovede ikke at frygte for nogen storre Con-

N y Rcrkke. 9 B . 1 H . 4

(2)

currcnce end forhen; thi A m erica, begunstiget af sit fortraffelige M alesystem , kunde kun med Fordeel til- forc E ngland M e e l . P reu ssen , M eklenborg og Boh- men vare de fornemste Lande for Kornudforsel. F o r­

end i 1849 vilde iovrigt den nye K ornbill kun fo ra n ­ dre Lidet i T ingenes Tilstand. E fter den T id vilde derimod Kornindforselen blive lan gt stoerkere, om end til billigere P ris e r, hvilket sidste dog kun kunde v a re gladeligt for de tydsie Landm and. D et tydfle Ager­

brugs V el afhang nemlig ikke af Udforselen til E ng ­ la n d ; men derimod af egen Consumtion. — S ta ts ra a d Fischer fra Birkenfeldt opfordrede Landmand fra Egnene ved Ostersoen til a t udtale sig over denne S a g ; han selv ansaae ikke O phavelscn a f Korntold i E ngland for a t v a re gavnlig for det tydsie Landbrug og navn­

lig ikke for M eklenborgs og O ldenborgs. D et v ar ikke C anada, som vilde concurrere med Tydflland, men derimod O d essa; ihvorvel Tydsiland, da det laae E ng ­ land n a rm e re , bedre kunde benytte T idsom standighe- derne. — H err v. Kleist fra Pom m ern ansaae den engelske Kornbill for nyttig, forsaavidt den ansporede til Dristighed. H idindtil havde m an opbevaret Hveden indtil der indtraf Nod i E n g la n d ; men heraf havde kun O pbevarerne hostet Nytte. D et engelske M arked v ar og blev oS altid sikkert, om end K ornets P r iis skulde synke noget. — B a ro n v. Klosen bifaldt den Anskuelse, at den engelske Kornbill vilde v a re en S p o re , dog ikke alene for Landm andene, men meget mere for de Jndustridrivende. M a n m aatte just soge at sikkre Afsatningen af Kornet i Ind lan det ved at h av e Jn d u -

(3)

stricn; thi i ethvert F ald vilde de mere fjernt liggende S ta te r forsyne E ngland med Hvede, I r la n d vilde blive bedre cultiveret, og E ngland vilde da flet ikke mere have nodig at hente fremmed Korn. Agerbrug og In d u strie m aatte derfor rakke hinanden H aanden. — R evisionsraad Schumacher fra S v e rin mente, at Frem ­ tiden ikke lcrngere vilde bringe Kornhandelen saa me­

gen F o rd eel, men ei heller saa meget T ab som tid­

ligere, fordi K ornpriserne hverken oftere vilde stige saa hoit og ei heller falde saa la v t, som under den tid­

ligere engelske Kornbill. D a den tydfle Hvede iovrigt v a r bedre end den oversoifle og da T ydflland laae E ng land noermest, saa vilde det kun udfore sin O v e r­

flod af Hvede til E ngland. — H eintl fra W ien op­

fordrede til, a t T ydfllands Agerbrug og Ind ustrie fluide forene sig og selv forarbeide de raae S toffer. E n g ­ land tilsigtede ved den nye Forholdsregel billigere B rod og billigere Arbeidslon, og derved billigere P riser p aa Fabrikaterne; Ophoevelsen a f T old paa K orn v a r in ­ genlunde fleet af K osm opolitism us, men E ngland vilde kun nedtrykke de andre S ta te r med sine Fabrikater.

M en dertil fluide og m aatte det ikke komme. T ydfl­

land fluide kun vcere p aa sin P o st; det kunde da og- saa bestaae Kam pen mod E ngland. Toldforeningen havde allerede virket m eget; den vilde udrette endnu m ere, n a a r 34 M illioner endnu vilde slutte sig til sam m e; hvilket v ar a t haabe. D e t tydfle Landbrug m aatte om dannes, thi de oversoifle Lande og O dessa vilde oversvomme E ngland med K orn, og p aa G ru nd

1*

(4)

t

af Concurrencen vilde Priserne paa K orn i England stille sig billigere end de kunde vcrre det p aa P roduk­

tionsstedet. E n M iddelpriis for K orn vilde for Tydsi­

land vcrre dobbelt fladelig, fordi den ikke tilfredsstillede Landmcrndene og fordyrede B rodet for de Jndustridri«

vende. S lutted e det tydsie Landbrug sig til den tydfle In d u strie , vilde den Peelsie Forholdsregel ikke have nogen fladelig Virkning paa Landet. M en nodvendigt vilde det n u vcrre at indfore nye C u ltu re r, nye E r ­ hvervsgrene, en bedre Scedfolge, en stcrrkere O v er- gjodflen, at afskaffe B rakning og at levere godt S lagte- qvcrg. Jscrrdeleshed m aatte ogsaa Bondestanden giores opmcrrksom p aa den F are, der i Frem tiden truede d en;

m an maatte soge at flcrrpe dens F orstand, a t modifi­

cere dens B e d rift, saa at den begrundedes mere p aa Q vcrgavl medens K ornavlen derimod indflrcrnkedes.

Hermed sluttedes disse Forhandlinger og P ro fes­

sor G in tl fra Gratz holdt derpaa et Foredrag over M e t e o r o l o g i e n s V i g t i g h e d med Hensyn til Ager­

bruget, hvori han fremhcrvede, hvorledes denne V iden­

stab endnu v a r i sin B a rn d o m , men at den derimod kunde udvikle sig til langt storre Fuldkommenhed, n a a r Iag ttagelser over V eirliget bleve fordeelte imellem M a n g e , saa a t m an kom til tilforladelige R esultater, hvorefter m an forst kunde drage Fordeel a f Kundskaben til Vejrforholdene. T aleren gjorde derncrst det F o r­

fla g , at der nedsattes en Comitee til at udfore dette Anliggende, og at, n a a r S a g e n kom i G a n g , Resul­

taterne af de aarlige Iagttagelser m aatte meddeles en­

hver Forsam ling a f tydfle Land- og Forstm and. D en

(5)

varlige B eretning blev da tillige et værdifuldt Een«

tralarchiv over V ejrforholdene. D ette Forflag blev antaget.

Ved det andet almindelige M ode d. 15de S e p ­ tember oploestes forst en Indbydelse fra H s. Majestcet Keiseren til Forsam lingens M edlem m er, om at deel- tage i en den 17de s. M . om Aftenen foranstaltet Fest i den keiserlige H ofborg, ligesom Forsam lingen opfor­

dredes til at deeltage i en til d. 16de berammet E r- cursion til nogle Egne af det Steierm arkfle, i hvilken Anledning to Jern b a n e tra in s vare holdte i Beredskab, ligesom der v a r serget for B evæ rtningen af i det mindste 500 Gsester deels paa H a n s keiserlige H oiheds E iendom , S ta in z , og deels hos flere private H er­

skaber.

Dernoest blev der nedsat en Comitee til a t under- soge det i den foregaaende Forhandling i 1845 a f den preussiske M ajo r v. Hulsen gjorte Forflag om F o r­

bedring af Tjenestetyendets F orhold; ligeledes blev det bestemt, at de dengang ikke skuttede Forhandlinger om V alget af en passende T erm inologis for de forfljellige A rter a f Faarepelse, her skulde tilendebringes af den i B re s la u valgte Comitee.

D et S p o rg s m a a l, som den D ag blev droftet i det almindelige M o d e, v a r:

"K unne S p a r e k a s s e r n e med deres noervoerende In d re tn in g , i det mindste tilb eels, troede »'ste­

d e t f o r C r e d i t a n s t a l t e r n e for Bondestan­

den, og hvis delte ikke er Tilfoeldet, hvilke F or-

(6)

bedringer skulle da hine underkastes, for tillige at opfylde Hensigten a f de sidstnævnte A nstalter."

H r. Ochsenbauer fra P ra g tog forst O rd e t; han ansaae Sparekasserne for sårdeles vigtige Anstalter, men som dog med deres ncrrvoerende In d re tn in g ikke egnede sig til at troede istedetfor de landoeconomisie C rcditanstaltcr, allerede af den G ru n d , at S p a re k a s­

serne kun vanskelig vare tilgsoengelige for B anderne.

T aleren m eddeelte, hvorledes han selv havde oprettet en S parekasse, der tillige v a r en E reditanstalt, paa to bohmiste Godser med 20,000 S j a l e , a t S p a rso m ­ meligheden herved v a r tiltaget i en hoi G rad og at Indskuddene allerede nu belob sig til 362,000 Fl. W . W . S o m Folge a f dette In s titu t v ar Leiligheden til Aager allerede fjernet, tilmed tjente det til at yde forulykkede Landmoend, f. E r. ved H agelbyger, oieblikkelkg Penge- hjcelp mod P a n t i deres G o ds. — G rev Coloredo erklcrrede, som m angeaarig Forstander for den wienske Sparekasse, at samme allerede i flere A ar havde givet Forstud til V en d e rn e, og at disse havde viist sig at voere de bedste B etalere. D e fik Credit uden store Vidtloftigheder. S parekasserne paa Landet vilde for­

nemmelig a f den G ru n d , at Let vilde falde svcrrt at anbringe C apitalcrne paa en hensigtsmcrssig M aad e, have at kjccmpe med Vanskeligheder. — Levende G jen- klang fandt isser et Foredrag af R ig sra a d v. Nicd- ham m er, d er, ligesom Ochsenbauer, gaaende ud fra Len G rundsæ tning, at Sparekasserne kun, n a a r de vare oprettede for Beboerne af et G ods eller for en

(7)

S a m lin g af flere S o g n e , knude blive gavnlige for L andm anden; viste de Vanskeligheder, som det iseer gjaldt at overvinde, nemlig Sikkerhed for C apitalerne og en sim pel, lidet kostbar Bestyrelse. E ftcrat have paa en kort og grundig M aade angivet M idlerne her­

til, henviste han til en af ham selv oprettet S p a re ­ kasse. E n saadan havde han nemlig indrettet paa sine G odser, alene for sine U ndergivne, og denne forren­

tede, for Nem hedens Skyld i R eg n in g en , hver G y l, den med L Kreutzer eller 3 f p. E t. Bestyrelsen bestod af B o n d e r, og Pengene bleve af denne udlaante li­

geledes kun til B onder i P o rtio n er a f 200 til 300 F l. mod 4 p. E t. R e n te r; Gevinsten v ar bestemt til Prcrm ier for flinke Tjenestctyende, der udviste den stor- ste Sparsom m elighed. D en i Sparekassen indskudte C apital belob sig allerede til 25,0 00 F l. og Forskuddet fra h ans S id e for at faae den i G an g belob sig kun til Trykningsomkostninger a f S tatu tern e. T aleren havde ogsaa oprettet en Creditanstalt, der modtog sterre S u m ­ m er mod 3 p. Ct. og atter udlaante disse mod 5 p. E t., men denne udkroevede storre Opmærksomhed ved F o r­

v altn ing en, til sine T ider ogsaa Offere. — F riherre v. G affron fra Schlcsien bemoerkede, at Sparekasserne vare hoist velgjorende In d retn in g e r, n a a r de ikke vare beregnede paa at afkaste nogen Gevinst for O pretterne deraf, men alene p aa at gavne de lavere Folkeklasser.

Skulde Sparekasserne tillige tjene som CreditkaSser, maatte Fondet voere meget stort, da de ellers ikke af­

hang a f egne Kroefter. E n stor Fordeel ved Credit- anstalterne v ar M obiliseringen af Grundciendom m ene,

(8)

de vare iscer vigtige for Landet, hvor en Aflosning af Tiendeforholdene m. m . ffulde finde S ted . F o r D ie ­ blikket blev der i Schlefien oprettet en Creditanstalt for de storre G rundbesiddere, ved hvilken G jelden af- betaltes i 36 A ar. D e t v ar Am ortiseringen, der isser v a r yderst velgforcnde ved saadanne Anstalter. I det Hele taget v a r han a f den M e n in g , a t Sparekasserne ikke kunde erstatte almindelige Creditanstalter. — Revi- sionsraad Schumacher oplyste, at der ogsaa fandtes en Sparekasse i S v e rin , og a t der af Overffudet af R en ­ terne ffulde oprettes et S y g eh u u s. — G eheimeraad G ravell mente, a t Sparekasserne ikke behovede at staae i nogen nodvcndig Forbindelse med Creditanstalterne, og a t det overhovedet endnu v a r meget tvivlsomt om Creditanstalterne vare til G av n eller til S k a d e; G av n vilde de kun medfore i ulykkelige T id e r, som f. E r. i dem , der fulgte p aa S yvaarskrigen. Creditanstalter, der vare forenede med S parekasser for B o n d e r, holdt han ligefrem for en stor Ulykke; Grundeiendom mene bleve derved mobiliserede og Besidderne bleve kun Ad­

m inistratorer af Stendom m ene. D isse Anskuelser fandt ingen Gjenklang hos F orsam lingen; for a t beksempe dem , reiste sig forst B a ro n v. Closen: Creditanstalter vare ikke en M edicin for storre Ejendomsbesiddere, efter ulykkelige B egivenheder; endnu mindre vilde de m indre Eiendomsbesiddere ved disse fordrives fra deres Eiendele. S a ad a n n e Anskuelser, som vare givne til Bedste a f den forrige T a le r, udsprang kun a f det F or­

mynderflab, som udovedes as S tatsm ag ten . Fordelen ved Creditanstalterne bestod fornemmelig d e ri, a t de

(9)

laante C avitaler ikke kunde opsiges; en saadan Fordeel fandtes ikke ved de til Creditanstalter benyttede S p a re ­ kasser. Ved a t optage de fornodne C apitaler bleve G rundeiendom m ene ikke mobiliserede, men conserverede.

H r. v. Gaffron modsagde ogsaa H r. G rav el!; han mente, at n a a r Nogen havde at vcelge imellem Aager- karle og Udsigter til B ankerot paa den ene S id e og paa den anden derimod en lav Rentefod, ingen F are for Opsigelse og Afbetaling af G jelden, efter en Rcrkke a f A a r, da vilde han vist ikke betoenkc sig p a a , hvilket a f disse A lternativer han vilde foretrække. D e r blev nu og­

saa i Schlesien oprettet en Creditanstalt for B onder, men som dog skulde indstrcrnke sig til saadanne Landboere, der havde A gerbrug og som dreve det med egen K raft.

T aleren erkjendte i Bondestanden den store Loftestang for N ationalvelstanden. — I det fjerde almindelige M ode fortsattes de d. 15de afbrudte Forhandlinger over S parekasser og Creditanstalter. Forst forsvarede Geheim eraad G ravell sig imod de af B a ro n v. Closen gjorte Indvendinger. H a n m ente, a t m an ikke altid skulde fore O rdene "F rih e d " og "Form ynderstab" p aa Loeberne, m en, a t m an skulde anvende dem med F o r­

sigtighed. H er v ar flet ikke T ale om Formynderstab, men derimod om T ab eller Fordeel for den E ne eller den Anden. M en selv om Form ynderflab v a r med i S p il­

let ved denne Leilighed, saa m aatte deraf ingenlunde folge nogen Bebreidelse, n a a r blot dette Form ynderflab v a r gavn lig t; naturligviis m aatte et saadant ikke vcrre nbegrcrndset eller v ilk aarligt, men derimod vcrre saa- ledes beskaffent, at det betingede det almene S tatsvek.

(10)

Dci Creditanstalterne vare privilegerede, og altsaa bleve monopoliserede, og derfor udelukkede a l Concurrencc, v a r der ingen Anledning til at tage dem i Forsvar.

S tatsm ag ten m aatte paa ingen M aade befatte sig med Industrigrenene, det skulde da vcrre, at en sand T ra n g ikke paa nogen anden M aade kunde afhjelpeS. H vad nu Creditanstalter for B onder angik, saa m aatte han tilstaae, at en T ran g til saadanne ingenlunde v ar for- haanden. V enderne vare ikke blottede for alle Hjelpe- m idler, de havde Credit- Hagel- B ran d - og Qvceg- forfkkkringsanstalter. E n M obilisering a f G rundeien- dommene forte til Fattigdom og U dvandring. P a n te ­ brevsanstalter vilde ikke fremme Conserveringen af G rundeiendom m ene, men fremkalde overdrevne G ods- speculationer. D en , som behovede Credit, vilde vgsaa nok faae den uden Creditanstalter. Ved disse blev det ikke gsort vanskeligere, men derimod lettere at gjore G jeld. — Preesident Klebs fra Posen erklcrrede der- ncrst, at S parekasser og Creditanstalter i det Væsent­

lige v are meget forsksellige. Creditanstalterne gave vel Anledning til at gsore G jeld ; men de lettede ogsaa Afbetalingen deraf. F o r N ogle vare Creditanstalterne en Ulykke, for Andre en stor Lykke. S andheden laae i M idten. Ikke for alle T ilfald e og til alle T ider vare de gavnlige; det kom herved meget an p aa T i­

derne og paa Landets Tilstand. Jalm indelighed skulde m an ikke love sig for M eget af Creditanstalter for B onder. Af Vigtighed v a r det rigtignok, at Lejlighed til Aagcr derved fjernedes; det samme kunde man dog ogsaa opnaae ved Bevilling til en aaben Credit imod

(11)

P a n t i Grundciendom m ene. M a n skulde udfcrrdigeNen- tecoupons og lade disse circulere istcdetfor Penge i smaae S u m m e r; derved blive tillige B etalingsm idlerne for- ogede. G anste anderledes forholdt det sig derimod med Creditanstalter mcd synkende F o n d s; disse vare tillige Sparekasser. F o r at imidlertid ogsaa de F a t­

tige kunde have Adgang til disse, m aatte alle V idt- loftigheder og store Omkostninger undgaaes. S p o rg s- m aalet om Creditanstalter burde forenes med S p a re ­ kasser, besvarede han derhen, at dette kun v ar raade- ligt p aa S te d e r, hvor G rundeierne ikke vare altfor forgseldede, og hvor Pengene i Sparekassen kun an ­ vendtes til Afhjelpning a f Ulykkestilfælde og en oie- blikkelig Pengem angel. Forovrigt vare S parekasserne det kraftigste Voern mod P a u p e rism e , og der m aatte derfor nodvendigviis ogsaa oprettes saadanne for Ar- beidsklassen. D e landoeconomiste Foreninger vilde navnlig gsore sig meget fortsente n a a r de oprettede S p a re - og Laanekasscr. Almisse v a r kun som en D raabe i H avet og fordærvede desuden ogsaa M o ra ­ liteten. — G eh. R egseringsraad Albrecht stemmede ganste for C reditanstalterne; disse havde navnligen meget begunstiget Aflosningen a f de paa Landeien- dommene hvilende B yrder. D en Omstændighed, at de m indre G rundeiere toge Laan hos de rige Capitalister, havde saa ofte til Folge, at de tidligere eller sildigere gik fra H u n s og G aard . — B aro n v. G affron kunde ikke stjonne at Creditanstalter gave Anledning til G jelds- forogelse, n a a r m an blot ved deres O prettelse undgik saadanne F eilgreb , som tidligere havde fundet S te d .

(12)

N a a r G jeld v a r forhaanden, vilde Creditanstalterne altid , n a a r de ikke vare paatvungne af S ta te n , vise sig at vcrre gavnlige. — B a ro n v. Closen vedblev sin Paastand mod G eh. N grd. G ravell, a t nemlig Credit- anstalter med synkende F onds v a r en stor V elgjerning for B ondestanden, hvilket W urtem berg og B aiern be­

viste. D e formindskede ogsaa Rentefoden.

Foruden de noevnte S p o rg sm a a l, droftedes ogsaa i et alm indeligt M ode Aarsagerne til K a r t o f f e l ­ s y g d o m m e n .

S o m scrdvanligt, havde der dannet sig Sectioner for de sorstsellige F ag og navnlig fo r: A gerbrug, Q voegavl, Forstvcrsen, V iin- og F ru g tav l, for de tech- niske F ag og for Naturvidenskaben.

D en 15de fandt et Dyrskue og en Præm ieuddeling S te d . D e r fremstilledes over 250 Heste og 300 S tkr.

H ornqvcrg, som vare opstillede efter de forskjellige R acer paa en meget smagfuld M a a d e ; K reaturerne vare blandt andet efter Alpeskik smykkede med Blom ster, B aa n d og Lovguirlander. Tilmed fandtes der forskjellige R acer a f F a a r og G e d e r, H o n s , der i Storrclse lignede Casuaren, og udmcerkede E rem plarcr a f de i Udlandet bekjendte steiermarkske C apuner. S u m m e n , der v ar bestemt til P ræ m ieuddeling, belob sig til 208 D ucater og ligesaamange Solvdalere.

O m Aftenen v a r der B a l i et Locale, der ru m ­ mede 2000 Gjcrster.

F o r at aabne Forsam lingens D eeltagere Leilighed til at gjoreS bekjendte med de tildeels meget skjonne O m egne, vare Indbydelser udgaaede til dem fra hen-

(13)

r

ved 30 forskellige S te d e r, ved hvis B esog, for en D eel ad Jern banern e, herlige Nydelser berededes dem.

O m Eftermiddagen den 17de anstilledes der F o r- fog med forskellige S la g s P love og E rstirpato rer;

ligesom der i et Locale i Universitetsbygningen fandt en Udstilling S te d af forstsellige Frugter.

D en 16de v a r der a f Keiseren foranstaltet en overordentlig glim rende, a f 5 000 Gsoester bivaanet Fest i den keiserlige "H o fb o rg ", en Fest, der forstsonnedes ved M usik, Illum in ation , Fyrvoerkeri rc., alt anordnet paa g randios V iis og med megen S m a g .

F o r at forevige den 10de Forsam ling a f tydste Land- og Forstmoend blev der af dens M edlem m er aabnet en Subskription p aa en S u m , der fluide be­

stemmes til S tipendier for fattige B ondersonncr i S tif ­ telsen Johanncrum og uddeles af Forsam lingens Prcr- sident, H ertug Jo h a n n . F o r a t D eeltagerne af F o r­

samlingen paa den anden S ide kunde m indes Grcitz, havde de steiermarkste Stcrnder ladet proege en M e- daille, der blev givet hvert M edlem , til hvem der desuden stsenkedes et nitid S krift i Folio over H cr- tugdommet Steierm arks Landvoesen, blandt andet for­

synet med Afbildninger af Landets K reatur-R acer.

D en 11te Forsam ling blev, som bekjendt, bestemt at skulle afholdes i K iel, med G rev R eventlow af F arve som Proesident og K am m erherre W arnstedt fra P lben som Viceproesident. D en 12te Forsam ling be­

stemtes forelobigt til M ainz.

Forsam lingen talte 1512 D eeltagere, hvoraf 1228 vare fra de osterrigfle S ta te r (deriblandt 917 fra

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

beren maatte ville, at al Hans Skabning skulde lyde Ham, saaledes maatte Han ogsaa ville, at hver Skabning med Villie skulde lyde Ham med Villie, thi ellers var der jo Noget

Tallene viser, at Kinas samlede bruttonationalprodukt i 2005 ikke udgjorde 14,2 procent af den samle- de globale produktion men – kun – 9,7 procent.. Indiens andel blev til-

Sharp equipment, risks of being crushed or jammed, risks of being hit against or being hit by something, fire risks, chemicals risks, dust risks, explosion risks, risks

Epoxylakerede dåser, tuber og låg er ikke direkte dækket af denne grænseværdi, da det er et flerlagsmaterialer, der ikke udelukkende består af plast, så en aktionsgrænse på

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Problemet ved modellen er, at dette kompromis udvisker, at stor indfl ydelse og store krav giver stress, og at det bliver værre, når man bevæger sig mod meget store krav og

Her er angivet, hvor mange prøver der blev analyseret for det pågældende stof, fundenes fordeling i fire grupper (i forhold til maksimalgrænseværdien), koncentrationen i den prøve

Af flere Grunde bliver Aarsmødet ikke afholdt før i September. Fremtidig vil Aarbogen