D en tiende Forsamling a f ty-ske Land- og Forftmcend,
afholdt i Gratz i September 1840.
(E ster: "Landwirthschastliche Zeitung fur dir Herzogihumcr Schlesw ig, Holstein und Lauenburg.")
U forsam lingen aabnedes den L4de Septem ber med en T ale af Erkehertug Jo h a n n . D erefter begyndte D is kussionerne over S p o rg sm a a le t:
"H vilkeM odifikationer turde d e n e n g e ls k e K o r n l o v s O p h c r v e l s e fremkalde i TydsklandS A gerbrug."
Ferst viste B a ro n v. W essenberg, at E ngland be- hovede mere K o rn , end det selv producerede, at det altsaa behovede T ilfo rsel; men at det kun fik denne fra Lande, hvor det kunde kjobe billigst. K un billige P riser p aa Produkterne begrundede S ta te rn e s F red, Sikkerhed og V elvcrre, hvorfor det ogsaa v a r disses forste P lig t at sorge for O pnaaelsen h eraf, og derfor ganske at frigive K ornhandelen. N ordtydflland og P reussen behovede ikke at frygte for nogen storre Con-
N y Rcrkke. 9 B . 1 H . 4
currcnce end forhen; thi A m erica, begunstiget af sit fortraffelige M alesystem , kunde kun med Fordeel til- forc E ngland M e e l . P reu ssen , M eklenborg og Boh- men vare de fornemste Lande for Kornudforsel. F o r
end i 1849 vilde iovrigt den nye K ornbill kun fo ra n dre Lidet i T ingenes Tilstand. E fter den T id vilde derimod Kornindforselen blive lan gt stoerkere, om end til billigere P ris e r, hvilket sidste dog kun kunde v a re gladeligt for de tydsie Landm and. D et tydfle Ager
brugs V el afhang nemlig ikke af Udforselen til E ng la n d ; men derimod af egen Consumtion. — S ta ts ra a d Fischer fra Birkenfeldt opfordrede Landmand fra Egnene ved Ostersoen til a t udtale sig over denne S a g ; han selv ansaae ikke O phavelscn a f Korntold i E ngland for a t v a re gavnlig for det tydsie Landbrug og navn
lig ikke for M eklenborgs og O ldenborgs. D et v ar ikke C anada, som vilde concurrere med Tydflland, men derimod O d essa; ihvorvel Tydsiland, da det laae E ng land n a rm e re , bedre kunde benytte T idsom standighe- derne. — H err v. Kleist fra Pom m ern ansaae den engelske Kornbill for nyttig, forsaavidt den ansporede til Dristighed. H idindtil havde m an opbevaret Hveden indtil der indtraf Nod i E n g la n d ; men heraf havde kun O pbevarerne hostet Nytte. D et engelske M arked v ar og blev oS altid sikkert, om end K ornets P r iis skulde synke noget. — B a ro n v. Klosen bifaldt den Anskuelse, at den engelske Kornbill vilde v a re en S p o re , dog ikke alene for Landm andene, men meget mere for de Jndustridrivende. M a n m aatte just soge at sikkre Afsatningen af Kornet i Ind lan det ved at h av e Jn d u -
stricn; thi i ethvert F ald vilde de mere fjernt liggende S ta te r forsyne E ngland med Hvede, I r la n d vilde blive bedre cultiveret, og E ngland vilde da flet ikke mere have nodig at hente fremmed Korn. Agerbrug og In d u strie m aatte derfor rakke hinanden H aanden. — R evisionsraad Schumacher fra S v e rin mente, at Frem tiden ikke lcrngere vilde bringe Kornhandelen saa me
gen F o rd eel, men ei heller saa meget T ab som tid
ligere, fordi K ornpriserne hverken oftere vilde stige saa hoit og ei heller falde saa la v t, som under den tid
ligere engelske Kornbill. D a den tydfle Hvede iovrigt v a r bedre end den oversoifle og da T ydflland laae E ng land noermest, saa vilde det kun udfore sin O v e r
flod af Hvede til E ngland. — H eintl fra W ien op
fordrede til, a t T ydfllands Agerbrug og Ind ustrie fluide forene sig og selv forarbeide de raae S toffer. E n g land tilsigtede ved den nye Forholdsregel billigere B rod og billigere Arbeidslon, og derved billigere P riser p aa Fabrikaterne; Ophoevelsen a f T old paa K orn v a r in genlunde fleet af K osm opolitism us, men E ngland vilde kun nedtrykke de andre S ta te r med sine Fabrikater.
M en dertil fluide og m aatte det ikke komme. T ydfl
land fluide kun vcere p aa sin P o st; det kunde da og- saa bestaae Kam pen mod E ngland. Toldforeningen havde allerede virket m eget; den vilde udrette endnu m ere, n a a r 34 M illioner endnu vilde slutte sig til sam m e; hvilket v ar a t haabe. D e t tydfle Landbrug m aatte om dannes, thi de oversoifle Lande og O dessa vilde oversvomme E ngland med K orn, og p aa G ru nd
1*
t
af Concurrencen vilde Priserne paa K orn i England stille sig billigere end de kunde vcrre det p aa P roduk
tionsstedet. E n M iddelpriis for K orn vilde for Tydsi
land vcrre dobbelt fladelig, fordi den ikke tilfredsstillede Landmcrndene og fordyrede B rodet for de Jndustridri«
vende. S lutted e det tydsie Landbrug sig til den tydfle In d u strie , vilde den Peelsie Forholdsregel ikke have nogen fladelig Virkning paa Landet. M en nodvendigt vilde det n u vcrre at indfore nye C u ltu re r, nye E r hvervsgrene, en bedre Scedfolge, en stcrrkere O v er- gjodflen, at afskaffe B rakning og at levere godt S lagte- qvcrg. Jscrrdeleshed m aatte ogsaa Bondestanden giores opmcrrksom p aa den F are, der i Frem tiden truede d en;
m an maatte soge at flcrrpe dens F orstand, a t modifi
cere dens B e d rift, saa at den begrundedes mere p aa Q vcrgavl medens K ornavlen derimod indflrcrnkedes.
Hermed sluttedes disse Forhandlinger og P ro fes
sor G in tl fra Gratz holdt derpaa et Foredrag over M e t e o r o l o g i e n s V i g t i g h e d med Hensyn til Ager
bruget, hvori han fremhcrvede, hvorledes denne V iden
stab endnu v a r i sin B a rn d o m , men at den derimod kunde udvikle sig til langt storre Fuldkommenhed, n a a r Iag ttagelser over V eirliget bleve fordeelte imellem M a n g e , saa a t m an kom til tilforladelige R esultater, hvorefter m an forst kunde drage Fordeel a f Kundskaben til Vejrforholdene. T aleren gjorde derncrst det F o r
fla g , at der nedsattes en Comitee til at udfore dette Anliggende, og at, n a a r S a g e n kom i G a n g , Resul
taterne af de aarlige Iagttagelser m aatte meddeles en
hver Forsam ling a f tydfle Land- og Forstm and. D en
varlige B eretning blev da tillige et værdifuldt Een«
tralarchiv over V ejrforholdene. D ette Forflag blev antaget.
Ved det andet almindelige M ode d. 15de S e p tember oploestes forst en Indbydelse fra H s. Majestcet Keiseren til Forsam lingens M edlem m er, om at deel- tage i en den 17de s. M . om Aftenen foranstaltet Fest i den keiserlige H ofborg, ligesom Forsam lingen opfor
dredes til at deeltage i en til d. 16de berammet E r- cursion til nogle Egne af det Steierm arkfle, i hvilken Anledning to Jern b a n e tra in s vare holdte i Beredskab, ligesom der v a r serget for B evæ rtningen af i det mindste 500 Gsester deels paa H a n s keiserlige H oiheds E iendom , S ta in z , og deels hos flere private H er
skaber.
Dernoest blev der nedsat en Comitee til a t under- soge det i den foregaaende Forhandling i 1845 a f den preussiske M ajo r v. Hulsen gjorte Forflag om F o r
bedring af Tjenestetyendets F orhold; ligeledes blev det bestemt, at de dengang ikke skuttede Forhandlinger om V alget af en passende T erm inologis for de forfljellige A rter a f Faarepelse, her skulde tilendebringes af den i B re s la u valgte Comitee.
D et S p o rg s m a a l, som den D ag blev droftet i det almindelige M o d e, v a r:
"K unne S p a r e k a s s e r n e med deres noervoerende In d re tn in g , i det mindste tilb eels, troede »'ste
d e t f o r C r e d i t a n s t a l t e r n e for Bondestan
den, og hvis delte ikke er Tilfoeldet, hvilke F or-
bedringer skulle da hine underkastes, for tillige at opfylde Hensigten a f de sidstnævnte A nstalter."
H r. Ochsenbauer fra P ra g tog forst O rd e t; han ansaae Sparekasserne for sårdeles vigtige Anstalter, men som dog med deres ncrrvoerende In d re tn in g ikke egnede sig til at troede istedetfor de landoeconomisie C rcditanstaltcr, allerede af den G ru n d , at S p a re k a s
serne kun vanskelig vare tilgsoengelige for B anderne.
T aleren m eddeelte, hvorledes han selv havde oprettet en S parekasse, der tillige v a r en E reditanstalt, paa to bohmiste Godser med 20,000 S j a l e , a t S p a rso m meligheden herved v a r tiltaget i en hoi G rad og at Indskuddene allerede nu belob sig til 362,000 Fl. W . W . S o m Folge a f dette In s titu t v ar Leiligheden til Aager allerede fjernet, tilmed tjente det til at yde forulykkede Landmoend, f. E r. ved H agelbyger, oieblikkelkg Penge- hjcelp mod P a n t i deres G o ds. — G rev Coloredo erklcrrede, som m angeaarig Forstander for den wienske Sparekasse, at samme allerede i flere A ar havde givet Forstud til V en d e rn e, og at disse havde viist sig at voere de bedste B etalere. D e fik Credit uden store Vidtloftigheder. S parekasserne paa Landet vilde for
nemmelig a f den G ru n d , at Let vilde falde svcrrt at anbringe C apitalcrne paa en hensigtsmcrssig M aad e, have at kjccmpe med Vanskeligheder. — Levende G jen- klang fandt isser et Foredrag af R ig sra a d v. Nicd- ham m er, d er, ligesom Ochsenbauer, gaaende ud fra Len G rundsæ tning, at Sparekasserne kun, n a a r de vare oprettede for Beboerne af et G ods eller for en
S a m lin g af flere S o g n e , knude blive gavnlige for L andm anden; viste de Vanskeligheder, som det iseer gjaldt at overvinde, nemlig Sikkerhed for C apitalerne og en sim pel, lidet kostbar Bestyrelse. E ftcrat have paa en kort og grundig M aade angivet M idlerne her
til, henviste han til en af ham selv oprettet S p a re kasse. E n saadan havde han nemlig indrettet paa sine G odser, alene for sine U ndergivne, og denne forren
tede, for Nem hedens Skyld i R eg n in g en , hver G y l, den med L Kreutzer eller 3 f p. E t. Bestyrelsen bestod af B o n d e r, og Pengene bleve af denne udlaante li
geledes kun til B onder i P o rtio n er a f 200 til 300 F l. mod 4 p. E t. R e n te r; Gevinsten v ar bestemt til Prcrm ier for flinke Tjenestctyende, der udviste den stor- ste Sparsom m elighed. D en i Sparekassen indskudte C apital belob sig allerede til 25,0 00 F l. og Forskuddet fra h ans S id e for at faae den i G an g belob sig kun til Trykningsomkostninger a f S tatu tern e. T aleren havde ogsaa oprettet en Creditanstalt, der modtog sterre S u m m er mod 3 p. Ct. og atter udlaante disse mod 5 p. E t., men denne udkroevede storre Opmærksomhed ved F o r
v altn ing en, til sine T ider ogsaa Offere. — F riherre v. G affron fra Schlcsien bemoerkede, at Sparekasserne vare hoist velgjorende In d retn in g e r, n a a r de ikke vare beregnede paa at afkaste nogen Gevinst for O pretterne deraf, men alene p aa at gavne de lavere Folkeklasser.
Skulde Sparekasserne tillige tjene som CreditkaSser, maatte Fondet voere meget stort, da de ellers ikke af
hang a f egne Kroefter. E n stor Fordeel ved Credit- anstalterne v ar M obiliseringen af Grundciendom m ene,
de vare iscer vigtige for Landet, hvor en Aflosning af Tiendeforholdene m. m . ffulde finde S ted . F o r D ie blikket blev der i Schlefien oprettet en Creditanstalt for de storre G rundbesiddere, ved hvilken G jelden af- betaltes i 36 A ar. D e t v ar Am ortiseringen, der isser v a r yderst velgforcnde ved saadanne Anstalter. I det Hele taget v a r han a f den M e n in g , a t Sparekasserne ikke kunde erstatte almindelige Creditanstalter. — Revi- sionsraad Schumacher oplyste, at der ogsaa fandtes en Sparekasse i S v e rin , og a t der af Overffudet af R en terne ffulde oprettes et S y g eh u u s. — G eheimeraad G ravell mente, a t Sparekasserne ikke behovede at staae i nogen nodvcndig Forbindelse med Creditanstalterne, og a t det overhovedet endnu v a r meget tvivlsomt om Creditanstalterne vare til G av n eller til S k a d e; G av n vilde de kun medfore i ulykkelige T id e r, som f. E r. i dem , der fulgte p aa S yvaarskrigen. Creditanstalter, der vare forenede med S parekasser for B o n d e r, holdt han ligefrem for en stor Ulykke; Grundeiendom mene bleve derved mobiliserede og Besidderne bleve kun Ad
m inistratorer af Stendom m ene. D isse Anskuelser fandt ingen Gjenklang hos F orsam lingen; for a t beksempe dem , reiste sig forst B a ro n v. Closen: Creditanstalter vare ikke en M edicin for storre Ejendomsbesiddere, efter ulykkelige B egivenheder; endnu mindre vilde de m indre Eiendomsbesiddere ved disse fordrives fra deres Eiendele. S a ad a n n e Anskuelser, som vare givne til Bedste a f den forrige T a le r, udsprang kun a f det F or
mynderflab, som udovedes as S tatsm ag ten . Fordelen ved Creditanstalterne bestod fornemmelig d e ri, a t de
laante C avitaler ikke kunde opsiges; en saadan Fordeel fandtes ikke ved de til Creditanstalter benyttede S p a re kasser. Ved a t optage de fornodne C apitaler bleve G rundeiendom m ene ikke mobiliserede, men conserverede.
H r. v. Gaffron modsagde ogsaa H r. G rav el!; han mente, at n a a r Nogen havde at vcelge imellem Aager- karle og Udsigter til B ankerot paa den ene S id e og paa den anden derimod en lav Rentefod, ingen F are for Opsigelse og Afbetaling af G jelden, efter en Rcrkke a f A a r, da vilde han vist ikke betoenkc sig p a a , hvilket a f disse A lternativer han vilde foretrække. D e r blev nu og
saa i Schlesien oprettet en Creditanstalt for B onder, men som dog skulde indstrcrnke sig til saadanne Landboere, der havde A gerbrug og som dreve det med egen K raft.
T aleren erkjendte i Bondestanden den store Loftestang for N ationalvelstanden. — I det fjerde almindelige M ode fortsattes de d. 15de afbrudte Forhandlinger over S parekasser og Creditanstalter. Forst forsvarede Geheim eraad G ravell sig imod de af B a ro n v. Closen gjorte Indvendinger. H a n m ente, a t m an ikke altid skulde fore O rdene "F rih e d " og "Form ynderstab" p aa Loeberne, m en, a t m an skulde anvende dem med F o r
sigtighed. H er v ar flet ikke T ale om Formynderstab, men derimod om T ab eller Fordeel for den E ne eller den Anden. M en selv om Form ynderflab v a r med i S p il
let ved denne Leilighed, saa m aatte deraf ingenlunde folge nogen Bebreidelse, n a a r blot dette Form ynderflab v a r gavn lig t; naturligviis m aatte et saadant ikke vcrre nbegrcrndset eller v ilk aarligt, men derimod vcrre saa- ledes beskaffent, at det betingede det almene S tatsvek.
Dci Creditanstalterne vare privilegerede, og altsaa bleve monopoliserede, og derfor udelukkede a l Concurrencc, v a r der ingen Anledning til at tage dem i Forsvar.
S tatsm ag ten m aatte paa ingen M aade befatte sig med Industrigrenene, det skulde da vcrre, at en sand T ra n g ikke paa nogen anden M aade kunde afhjelpeS. H vad nu Creditanstalter for B onder angik, saa m aatte han tilstaae, at en T ran g til saadanne ingenlunde v ar for- haanden. V enderne vare ikke blottede for alle Hjelpe- m idler, de havde Credit- Hagel- B ran d - og Qvceg- forfkkkringsanstalter. E n M obilisering a f G rundeien- dommene forte til Fattigdom og U dvandring. P a n te brevsanstalter vilde ikke fremme Conserveringen af G rundeiendom m ene, men fremkalde overdrevne G ods- speculationer. D en , som behovede Credit, vilde vgsaa nok faae den uden Creditanstalter. Ved disse blev det ikke gsort vanskeligere, men derimod lettere at gjore G jeld. — Preesident Klebs fra Posen erklcrrede der- ncrst, at S parekasser og Creditanstalter i det Væsent
lige v are meget forsksellige. Creditanstalterne gave vel Anledning til at gsore G jeld ; men de lettede ogsaa Afbetalingen deraf. F o r N ogle vare Creditanstalterne en Ulykke, for Andre en stor Lykke. S andheden laae i M idten. Ikke for alle T ilfald e og til alle T ider vare de gavnlige; det kom herved meget an p aa T i
derne og paa Landets Tilstand. Jalm indelighed skulde m an ikke love sig for M eget af Creditanstalter for B onder. Af Vigtighed v a r det rigtignok, at Lejlighed til Aagcr derved fjernedes; det samme kunde man dog ogsaa opnaae ved Bevilling til en aaben Credit imod
P a n t i Grundciendom m ene. M a n skulde udfcrrdigeNen- tecoupons og lade disse circulere istcdetfor Penge i smaae S u m m e r; derved blive tillige B etalingsm idlerne for- ogede. G anste anderledes forholdt det sig derimod med Creditanstalter mcd synkende F o n d s; disse vare tillige Sparekasser. F o r at imidlertid ogsaa de F a t
tige kunde have Adgang til disse, m aatte alle V idt- loftigheder og store Omkostninger undgaaes. S p o rg s- m aalet om Creditanstalter burde forenes med S p a re kasser, besvarede han derhen, at dette kun v ar raade- ligt p aa S te d e r, hvor G rundeierne ikke vare altfor forgseldede, og hvor Pengene i Sparekassen kun an vendtes til Afhjelpning a f Ulykkestilfælde og en oie- blikkelig Pengem angel. Forovrigt vare S parekasserne det kraftigste Voern mod P a u p e rism e , og der m aatte derfor nodvendigviis ogsaa oprettes saadanne for Ar- beidsklassen. D e landoeconomiste Foreninger vilde navnlig gsore sig meget fortsente n a a r de oprettede S p a re - og Laanekasscr. Almisse v a r kun som en D raabe i H avet og fordærvede desuden ogsaa M o ra liteten. — G eh. R egseringsraad Albrecht stemmede ganste for C reditanstalterne; disse havde navnligen meget begunstiget Aflosningen a f de paa Landeien- dommene hvilende B yrder. D en Omstændighed, at de m indre G rundeiere toge Laan hos de rige Capitalister, havde saa ofte til Folge, at de tidligere eller sildigere gik fra H u n s og G aard . — B aro n v. G affron kunde ikke stjonne at Creditanstalter gave Anledning til G jelds- forogelse, n a a r m an blot ved deres O prettelse undgik saadanne F eilgreb , som tidligere havde fundet S te d .
N a a r G jeld v a r forhaanden, vilde Creditanstalterne altid , n a a r de ikke vare paatvungne af S ta te n , vise sig at vcrre gavnlige. — B a ro n v. Closen vedblev sin Paastand mod G eh. N grd. G ravell, a t nemlig Credit- anstalter med synkende F onds v a r en stor V elgjerning for B ondestanden, hvilket W urtem berg og B aiern be
viste. D e formindskede ogsaa Rentefoden.
Foruden de noevnte S p o rg sm a a l, droftedes ogsaa i et alm indeligt M ode Aarsagerne til K a r t o f f e l s y g d o m m e n .
S o m scrdvanligt, havde der dannet sig Sectioner for de sorstsellige F ag og navnlig fo r: A gerbrug, Q voegavl, Forstvcrsen, V iin- og F ru g tav l, for de tech- niske F ag og for Naturvidenskaben.
D en 15de fandt et Dyrskue og en Præm ieuddeling S te d . D e r fremstilledes over 250 Heste og 300 S tkr.
H ornqvcrg, som vare opstillede efter de forskjellige R acer paa en meget smagfuld M a a d e ; K reaturerne vare blandt andet efter Alpeskik smykkede med Blom ster, B aa n d og Lovguirlander. Tilmed fandtes der forskjellige R acer a f F a a r og G e d e r, H o n s , der i Storrclse lignede Casuaren, og udmcerkede E rem plarcr a f de i Udlandet bekjendte steiermarkske C apuner. S u m m e n , der v ar bestemt til P ræ m ieuddeling, belob sig til 208 D ucater og ligesaamange Solvdalere.
O m Aftenen v a r der B a l i et Locale, der ru m mede 2000 Gjcrster.
F o r at aabne Forsam lingens D eeltagere Leilighed til at gjoreS bekjendte med de tildeels meget skjonne O m egne, vare Indbydelser udgaaede til dem fra hen-
r
ved 30 forskellige S te d e r, ved hvis B esog, for en D eel ad Jern banern e, herlige Nydelser berededes dem.
O m Eftermiddagen den 17de anstilledes der F o r- fog med forskellige S la g s P love og E rstirpato rer;
ligesom der i et Locale i Universitetsbygningen fandt en Udstilling S te d af forstsellige Frugter.
D en 16de v a r der a f Keiseren foranstaltet en overordentlig glim rende, a f 5 000 Gsoester bivaanet Fest i den keiserlige "H o fb o rg ", en Fest, der forstsonnedes ved M usik, Illum in ation , Fyrvoerkeri rc., alt anordnet paa g randios V iis og med megen S m a g .
F o r at forevige den 10de Forsam ling a f tydste Land- og Forstmoend blev der af dens M edlem m er aabnet en Subskription p aa en S u m , der fluide be
stemmes til S tipendier for fattige B ondersonncr i S tif telsen Johanncrum og uddeles af Forsam lingens Prcr- sident, H ertug Jo h a n n . F o r a t D eeltagerne af F o r
samlingen paa den anden S ide kunde m indes Grcitz, havde de steiermarkste Stcrnder ladet proege en M e- daille, der blev givet hvert M edlem , til hvem der desuden stsenkedes et nitid S krift i Folio over H cr- tugdommet Steierm arks Landvoesen, blandt andet for
synet med Afbildninger af Landets K reatur-R acer.
D en 11te Forsam ling blev, som bekjendt, bestemt at skulle afholdes i K iel, med G rev R eventlow af F arve som Proesident og K am m erherre W arnstedt fra P lben som Viceproesident. D en 12te Forsam ling be
stemtes forelobigt til M ainz.
Forsam lingen talte 1512 D eeltagere, hvoraf 1228 vare fra de osterrigfle S ta te r (deriblandt 917 fra