Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Andersen Nexø, Martin.
Titel | Title: En Moder.
Udgivet år og sted | Publication time and place: København : Jul. Gjellerups Forlag, 1900 Fysiske størrelse | Physical extent: 268 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
130019420S6S
5^1.. ^01^1.^
1900
I.
(ler ekter at kave beredt de danske Oer gaar i I^and paa øllands saligere Gst^st, vil nseppe kole sig Ken sat til et n)'t I^ancl. l^ler som cler ligger Wordene og smiler inecl skovklseclte Lrinlver, Logen gror krocligt rnecl Llomster i 8l^ovl)unclen, clen ke6e ^orcl giver l^raktig og rigelig Orocle og 6anner sine Dyrkere i sit eget Lilletle: velnsere6e, go6mo6ige, gavmiltle og eftergivende. Ansigterne 6er er svin et I^anclskab i 8ol og 8mil og kolcler sig saadan, duttede og karnlig-ncltr^slose, okte lielt op i Oldingealderen.
Nen paa en Dags Vandring mod Vest I<an man lrer opleve at se Gaturen systematisk forst spsede sine rige (-aver op og dernsest strege llem ak "l'ilvserelsen en kor en; man ser livede- hordens rige Overflod glide over i clen ^jsevne
I^o^jsomlied og llerkra videre ud i det surt er- lrvservede. Og ekter endnu en Dags Vandring staar man i et jordsmon saa goldt, at intet
kan trives eller blot vantrives deri — det skarpe, livide 8and. lier vilde selv den no^- svrnste, mest bserdede 8lider lide klungersdoden, om ikke ttavet traadte b^selpende til.
Det er som en Vandring kra livets ^s- til dets 8k^ggeside, med alle de mellemliggende 8katteringer: Logen bliver mindre kraktig, dens 8tamme mindre trind, dens I^ov mindre sättigt, alt som man korlader Udgangspunktet og gaar Vester paa; korden krsever storre 8lid ak kon- den og giver ringere (-rode. 8koven selv bliver t)nd, som sparsom Ikaarvsekst med store, skal- dede pletter i; der breder Kristtornen sig som H.rp, kanger 8oll^set i sine stive Llade og kaster det skserende bvidt kra sig.
0g Logen, korbutlet, noksom og kummerlig som den nu er, maa korsvinde, ven bar sat sine fordringer ned til et I^avmaal kor dog at baenge ved, men alligevel kan den ikke klare sig.
^len Menneskenes Lorn er se^glivede, de lever kremdeles bo^t.
ven 8mule 8kov, der nu optrseder, er Llandskov. barkerne er rige paa 8ten, bist og ber titter 8andet krem. 0g ind mellem de dirkede ^gre med den ret gode (-rode ligger der uopdyrkede ^ngpletter, forlobere kor Ileden.
ven sidste kest ak 8kov sanker lavere og
/ F F/ F/ F ^
7
lavere og glider ud i Lgepur og (^r^vel; det er Hkovgrsensen imod Vest.
Ku bliver der ekterbaanden langt mellem Vaaningerne; der skal store Arealer til, kor at en familie kan b^jserge k'sden. ^5en lvsempe- bogene bliver talrigere og talrigere! Det er lieden.
Det knappe og torre i Gaturen bar prseget Ansigterne! De er skarpskaarne, bunden lukket i et kast Lid, bele Ansigtet okte baardt knyttet som rankede Lr^n. Ingen blod Ilud og buttede Xinder, men senede, knudede Xseber, som kan t^gge det baarde Lrod, og skorpet liud, som kan staa kor Vestenvindens skarpe 8vobeslag.
Der er mindre 8mil, mindre (^odmodigbed, men langt mere Xarakter. Det l^olk, der bygger berude i det magre Vestland, bar ^lsern i Blodet og 8taal i senerne.
>1idt imellem Ost og Vest, inden om 5ko^- grsensen, lever en Lekolkning, som i sig bar baade Listens blode og Vestens skarpe Ele
menter. lier, bvor I^er og 8and med vekslende lield ksemper om Overtladen, og bvor det strsenge 8lid giver et ^sevnt Resultat, tindes Lidselbed og karrig paapasseligbed 8ide om 8ide i samme person; ber trives Sstboens llang til store (bilder og god ^lad blandet med Vestboens Xs^sombed og altid aar>aagne
^rde^dsiver. ve pur unge minder mest om Listen, i deres rode, k^ldige Ansigter og diode Normer, deres vage 8ind og glade Oiven sig den. KIed den voksne ^.Ider kommer en k'or- skodning Vester paa, og de gitter sig praktisk, lever praktisk og dor praktisk — som Legte Hededonder.
^len stundom gaar det ogsaa den omvendte Ve^.
»erinde, paa den saakaldte Iko^der^g, dar landskabet ikke de dratte Overgange i k'or- merne som ude paa Gstk^sten. Det krummer sig svagt i store Lakkeoer, med iloser og Xser i lavningerne og milevid Ildsigt til alle Tider, skovlost, kun dist og der plettet ak smaa, lave
Xrat.
?aa kanden ak en saadan Lakkes, der vel kan vWre et ?ar Kvadratmile stor, der, dvor nu den store Stations!^ Lold ligger, laa kor kem og t^ve ^ar siden en lille idyllisk landsd^
ak samme I^avn. Dengang davde ^l^lland endnu ikke de mange 8maadaner, der kra Astk^sten loder lige ind i landet og pludselig dliver sporlost dorte et 8teds i lieden, og landsd^en var kuldstsendig uderort ak Mission, »omskole- devsegelse, ^kdoldssag og dvad der ellers rorte sig i landet paa den ^id. N^ggelig og tset
F /
9
tilgroet laa äen i en lille ^or6^dninZ paa Laklceoens 816e, i et 8iniletiu1, dvor lieret 1iav6e sku6t 8an6et til 8i6e 0Z erodret Over-
klagen i en II^strsekninZ stor nok til, at LZnen lvnncle Zive Leboerne et Zvclt Dllkomme.
var I^andeve^en den eneste k'or- bindeise med Omverdenen. I^anZt ude kra kom den sneglende som et bvidt Lsendel, korst over et 8t^kke Hede saa ind i noget 8maakrat — 8kovgrsensen imod Vest. I^avt ved korden begyndte Krattet, men Lusk lunede kor Lusk, og det bssvede sig langsomt og blev til 8kov, et knoklet, vredet Ketvserk ak korkroblede I^getrser. Og k.andeve^en kom krem ak Ikoven som en svag losning, blev bredere og bredere og lob lige ind imellem I^andsb^ens Haver.
Inde i IHsertet ak I^andsb^en laa en lille bvid Kirke uden "kaarn, Klokken bang i et
^borntrse ved Ve^en, og klebet daskede de Ko- rende i Ansigtet, naar det blseste. Over kor Kirken, paa den anden 8ide ak Ve^jen, laa Kroen, og de to Ligninger b^alp i god 8am- drsegtigbed binanden at samle 8ognets Leboere om Hselesorgeren, der altid var at tr-elke et ak Liederne.
11
Lagved kirken dukkede Oadekseret krem, og rundt om det laa rode (-aarde og spejlede deres Lindingsvserk i Vandet. ver var en
^lodding mellem liver (^aard og (^adek??ret, der fik sit tillod dels kra >1sddingerne dels kra en lille ^a, der kom et 8teds ude kra, ingen vidste rigtig livor. Og spredt uden om Xiike, (Gaarde og Xro laa mange smaa Husmands- latter med gronmalede vore og Vinduer og smaa Haver, indhegnet ak 8tikkelsl)Lerl)uske.
>lidt i alt det spredte laa en tset Klange l'rser, og imellem toppene saas øgningen og Oavlpr^delserne ak en lille Villa, ^ d til ^ e^en var en lrs^j, uplejet Usek, der opkangede etli>eit nysgerrigt klik, og kenne i det ene Uvorne var en I.aage med ?ortal over, kvorpaa der stod
»^lderslrvile«. kiundt til alle andre 8ider ^ar der I^xetrser og l^orn.
I^aagen kavde vseret lukket i to ^ar lige siden den gamle, pensionerede k'rsest dode, som kor adskillige ^ar siden liavde l>vgget 8tedet og trukket sig tilkage kra Kirken der- oppe kor udelukkende at liellige sig Xroen vx,
^nlseget ak ^lderskviles Have. ven gamle glade 5land, kvis Valgsprog liavde v^ret: >lan maa ssette I^sering ekter ^sering, lia>de >ed denne elskvserdige (Godkendelse ak alle kii^ets Xrav erlrvervet sig sine 8ognedorns udelte
telse og opnaaet en ^lder ak 92 ^ar, inden lian
— lidt modstrsebende — lagde sig til at do.
Det var Irans 8toltbed altid at gaa i 8pidsen kor sin Uenigbed, og naar nogen bebrejdede bam Irans overstadige l^ivsglsede, pegede Iran paa sin boje ^.lder og sit ^sernbelbred og spurgte, orn de ikke syntes, den bekom bam vel. lian ekterlod sig ingen 8lsegt, og Irans sidste Ledrikt var at sanrie et ?ar gode, gainle
^lakkere ved sit Oodsleje til et sidste 81ag trekort og tabe Villaen til den ene ak dem, en gammel l^andslagter. Og da k'raestens I^ig var kort ud, laasede 8lagteren I^aagen, lod det bele gro til og gik og ventede paa en Xober.
for fnden ak ^ldersbviles Have laa et Hus, lrvor I^andsb^ens 8komager boede, og oppe i (Gavlvinduet, lrvor ban bavde sit Vserksted, sad en lang, blegnsebbet I^seredreng og klikkede l'ranstovler og gammelt 8eletoj. lian bavde troskyldige Spre og et enkoldigt Udtrak, og ban var en korkommen f^r, som testeren bavde kaaet overdraget ak fattigbuset. lian korstod ikke at stille fordringer, og ingen tog sig ak bam, og saaledes gik det til, at ban blev ved at vsere Dreng og lave I^appearbejde, skont ban nu var der paa sjette ^.ar.
fra kem borgen til otte, ni ^Vkten sad ban der og sled og glsedede sig til den store vag,
13
6a kan skulde kaa I^ov at prove »X^t ^.rbeMe«.
^o tlittigere kan var, desto kor kom Dagen, sagde biesteren. Og Drengen krsengede i det gamle, stive I^ser, saa sveden lok ak Kain, og tsenkte paa den Dag, da kan kunde blive 8vend.
8aa skulde man kave Ur paa og kunde gore Xiks med digerne, naar man kom rundt paa (-aaidene og arbejdede.
^.k og til torrede kan sig under Nsesen med sit ^Drme, rettede klvggen og kastede et klik ned i ^lderskviles ti ave. l^lan kavde set den gamle l?rsest gaa dernede og nusse kver k^or- middag og komme stolprende k^em kra Kroen kenad ^ktten med usikre Levsegelser og et Ken- r)kt 8mil over Ansigtet. I forhor kavde kan set dem ksere prsesten ud og set slagteren slaa i I^aas og spigre til. Og siden kavde llaven ligget ode Ken; ikke en Hsel satte sin k'od dernede, alt det kan speedede. Og tilsidst korsonede kan sig med l^nsomkeden.
Dd kom kan aldrig. Nesteren bessrgede selv det kornoielige ^rbeMe omkring paa (?aar- dene og lod kam klive klemme paa Vserkstedet, kvor der var ^rbe^de nok som oktest til 8on- dagen ogsaa. ?^u og da kom der tolk paa Vserkstedet i et eller andet trinde, det >ai kans Adspredelse. Og saa Udsigten ned i
^lderskviles liave.
Hvor var den ikke groet til, siden den gamle kosest dode?
8et saadan oppe kra kunde den ligne et Lirkus, der skraanede ned rnod ^lidten kra alle 8ider. 0g ksnt kunde det se ud om 8om- meren, naar alt var gront kra den yderste
?oppe1rsekke ned over Kassel og kon, Il^ld og Xirsebser, til den egentlige Have med (^rses- plsenen i Midten, kundt i Naven var der smaa Skove ak 8olbser-, Libs- og Stikkelsbserbuske saa bo^e, at de naaede en ^land til kkalsen, og saa tsette, at S^'et ikke kunde trssnge til Lunds.
(Ziront og gront kunde der vsere, og midt i alt det gronne dukkede ^ldersbvile krem, selv overtrukket med (^ront kra ^kop til ^aa, med I^spalie og Vildvin paa <^avle og k^aeade.
k'oran Indgangsdoren paa (tavlen er en aaben lille Veranda. 0gsaa den er tilgroet, og Vinduer og ^ag skjules balvt ak I^spalietrseines vilde 8kud. ^lt er saa tset og saktigt og smi- digt som en blodrig Dngdom. lien over (^ang- stierne blomstrer den blaa Vinea tiltret ind i
^ordbserranker, og de spanske Xirsebssr dresser snebvid kegn ned over plsenen. ZVlidt i ?lse- nen staar rod Lellis som et I^oralbalsbaand oin kloden ak et korkroblet ^bletrsö, der er belt knoklet og sammentrukket ak Krsektknuder.
^len det bar kaaet 8olens 8ommerk^s sammen
» , / / I
15
med alt det andet, og saa kar det mandet sig op. Og som i Levidstkeden om, at det snart skal do, kar det sat store Krsekter ind og staar dsekket ak rodmossede Blomster kra l'op til laa — kelt dsenget til ak dem. Det skulde allerede vsere kjsernet under den gamle Praest, men det bar saa rigeligt, meget mere end de andre Irser, og saa bar kan over med dets ko^je ^lder.
^Iden kor Verandaen staar to store I^inde med I^ov saa saktigt, at man kunde blive Ve- getarianer blot ak at se paa det. Oe rsekker sig kelt ind ad de to smaa aabne (Gavlvinduer og kaster et gront (^enskser ak 8oll^set op over de tomme Osestekamres nogne Vsegge, og de rsekker sva^je (^rene, kulde ak store l^segronne klade ned mod korden og indboder til 8mseld ak rode blunde.
8aadan kar kan set Haven springe ud og blomstre, staa i I^rugt og kalde Ken ^Var ekter
^ar. Og kan snuder sin I^sese, strseber mod sit Hserne ^laal og undrer sig over, kvorkor den nu skal ligge saadan Ken til ingen X^tte.
Og som kan undrer kele I^andsb^en sig og staar paa 1°seerne kor over den ko^e ^'orn ud til Ve^en at kaste et klik ind i den til- groede llave, der ekterkaanden kaar et 8kser ak Udstik over sig. l?rsesten spoger derinde; i
maaneklare Gastier kan man se kam gaa og nusse og gore i Stand, oven i lasket i kuldt Ornat; og kenad borgen er kele Haven i Orden, "krser og kuske beskaarne og vandede, sangene revne og det visne I^sv kjsernet kra plsenerne. ^len ved Solopgang tilintetgøres kans Spogelse-^rbe^de, og alt bliver som kor
^len i det tredie k'oraar ekter den gamle Praests Dsd trasnger det kvgte sig ind til Sko- magerdrengen, at Villaen er solgt, lige ekter lige kolder kan kuld ak Spaending O^e med kraven kra sit opko^ede Stade, og endelig en vag i den tidlige Sommer knirker I^aagen, kan strsekker sig i Ssedet og ser en Husmand tage kat paa at skulke, rive og besksere.
III.
de n^revne (-ange i ^lderskviles tlave gik en ganske uug l?ige og vrikkede ud og ind paa Leueue. tiendes Usender kang lige ued langs Xroppen, og at det torkekoldne i kendes mange umotiverede Levsegelser Kunde man se, at kun kavde frang til at vsere kaad men ikke kolte sig rigtig tr^g i Omgivelserne.
tluu kavde klaagraa O^ue, sporgende store, der spejlede 16-^ars ilderens kele forundring over fivet. Og al kendes Vsesens sarte ^k)- ked laa i det urolig-n^sgerrige Llik og i blundens kalve takning, som kun stod der over tor alt det kremmede, anspsendt ventende, rede til flugt som et kaad^r.
forst sent den toregaaende ^tten var kun og ^loderen ankomne til fandsb)en med fragtmanden, dodstrsette etter den lange og ke- svserlige ke^se tra Hovedstaden. ^len ^psendingen kavde vsekket kende tor Daggry, og med det
Lu boller ^
korste Dagskser var dun oppe — kor ksrste (^ang saa tidlig i sit I^iv. ^loderen laa endnu.
Xlokken var endnu ikke kern. 8olen stod tor lavt til at naa ned i Haven, men den skin- nede paa skorstenen og kastede et svagt gvl- dent 8kser skraat ned over ^aget. Den unge I^ige — tlelga ded dun — Isenede sig ud over I^aagen kor at kaa Gje paa 8olen selv. ?>Ien der laa et lille 8kur kor, og ud paa Ve^en dristede dun sig ikke.
tiundt om i I^usmandsd^tterne var der Ild paa ^Vrnen, kiogen ak lorv og torret Xogodning steg til Ve^rs kra skorstenene, men sank igen i den lette I^ukt og lagde sig som en graa Loldis, der rev dende i Ksesen. "I'il de tleste klatter stod Dsrene aadne, og dalvpaaklsedte Xvinder, med lige et 8kort over det graa, udlegede linned gik til Lronden ekter Vand eller tomte et og andet Kar i Göddingen. Lt 8ted kom en lille Dreng i stumpet 8 k^ orte springende ud paa dare lodder og korsvandt dag (tavlen. 8olen drod sig i dans gule liaar og duttede I^segge, da dan lidt ekter kor ind igen. I^undt omkring kra galede Hanerne, og ^ngkvseget, der davde staaet ude om Katten, drslede kaldende oppe kra barkerne og stod og stirrede ned mod I^andsd^en. 8aa lod der kommanderende Drenge- stemmer oppe kra Oaardene, og Xvseget kom
19
drivende, med et >I^lder ak trippende I^d.
vrikten lsengtes ekter (irsesset og niere lsd end gik, de slatne Vver svingede krem og tildage og slog delt op i lasken, og paa de drsegtige Kor svingede kele Lugen, som en 8sek mellem lire stolper. Inde i blokken skudbede og rnasede de kor at komme krem, koldt Rovederne dHt i Vejret kor pladsens 8k^ld eller dagede I^or- nene ind i Winanden. Over den vuggende Illade ak de mange k^gge rejste en Xo sig pludselig paa Lagdenene, ridende paa en anden, der korskrsekket gav sig til at lsde. Lt langt 8tvkke doldt den sig oppe, dsengte tilsidst kun ved med Hagen og drattede saa ned. Lagved Vrikten rullede en 8tovsk^ op, dang lidt og trak sig saa langsomt ind over barkerne.
^Vd stierne kra letterne kom knoklede, d^uldenede kkusmsend gaaende. ve stod stille og betragtede l^elga, stodte saa Hovedet nedad ekter den ds^re ^rm, saa kasketten rorte Xnoen^
og sagde »(-oddag og (?ud dMlpe«. tlvorpaa de gik op mod (^aardene.
Helga gik ind i tiaven igen og kolte sig nu ikke nser saa kremmed. IZun kiggede ind ad sovekammervinduet kor at se, om ^loderen var oppe, men kunde intet se og gik den ad (Gang
stien paa Uselene og med klsenderne paa ^>vg gen, stansede saa ved et, saa >ed et an^et.
^ .
I
bogede sig ned over en 8olbserbusk og tog et Hvrgammelt, torret Lser med I.seberne, spidsede blunden og pustede det langt ud igen.
Hun blev staaende i stillingen, ganske ube
vægelig, og stirrede ud kor sig. Uen tiendes S^e opfattede intet, kun var borte fra sig selv og det bele. Ikke en Levsegelse robede, at kun var levende, kun klikket skiftede 7"one, der gled et fugtigt 8lor ben over det og samlede sig i Lhensestet som to laarer. — Nun virrede med Hovedet og lo. ffvad kunde de ^faarer komme ak, bun bavde ^o ikke tsenkt paa noget trist
— bavde ikke tsenkt paa nogen Verdens
"fing? »un bavde ^o ikke Isengtes beller — ekter ingenting — saadan som sommetider. — Hun borte nogen gaa ude paa Ve^en og stod paa Isserne kor at kigge over Ukekken.
IVlen den var kor bo^j, og bun maatte kr^be op paa 8tubben af en kappet Lim kor at se.
^de paa I^andeve^jen gik et seldre fruentimmer;
bun boldt sit 8kort bo^t op til 8iderne og be- vsegede sig kremad paa sine bare Len i Tyroler- trit. Hun bavde et stort rodt Ansigt, der bang slapt korover, og over bendes krogede k^g bang en gron Have-Vandkande og en lille kiive; de to l'ing slog idelig sammen ved bendes Levsegelser og dannede en ^rt >Iusik
21
til Dansen. Hun mimrede med Dnderlseben og lallede noget, der skulde vsere en Melodi.
llelga sprang korskrsekket bagover ned i ttaven og geinte sig i en (-rotte, der var gravet balvt ned i korden under Luskene. ver sad bun en 8tund og gruede og krob ind i sig selv, sorn vilde bun gemme sig dort kra det ub^ggelige 8^n. Nen saa rettede bun sig op og saa yderst alvorlig ud. liun vilde slet ikke vsere bange kor noget niere, inen bun vilde tsenke over alting, klun kleinte k.seberne kast sammen og trak Lhenbr)mene nedad — saadan bavde bun set vaderen gore, naar ban rigtig skulde tsenke over noget
liun saa godt ud, som bun sad der. llun glemte burtig sin (-runden og tittede nysgerrigt ekter alt rnuligt, bukkede sig korover, saa en stor I^ok kaldt ned over Ansigtet, og viste den tilbage ved et utaalmodigt Xast ined Hovedet.
Lagtil gled bendes svsere Haar ^sevnt over i en lang sletning og gav bendes tsette I^igur et tsekkeligt ildtr^k. llun kunde ligne en ak de Holsorte, der orn Vinteren smuttede om under (-ranerne i I^sebseltet. Ilendes I^seber var kod- kulde og Ansigtet tiltalende k^ldigt. Det var lidt enskormigt i Udtrukket, uberort at I^ivet, men med al dets l^sengsel sporgende over sig.
l^n stor Oplevelse vilde kunne gore det ben-
rivende livtuldt. Og den bebsvede ikke at vasre 8aa langt borte, den 1)'8te 8vm en H.nel8e ud a5 lrsekkene, og bende8 tidlig udviklede Normer korMtede den. ^Ilereäe sor et ^ar 8iden, da bun gik til ?rse8ten, bavde bende8 Veninder drillet bende med, at bun begyndte at kaa Lr^8ter.
vengang bavde bun grsedt ak 8kam, men nu intere88erede det bende, og bun agtede med en vi8 ^ng8teligbed paa, om de vok8ede. I^un vilde gserne ligne 8in kloder, og /?e/?c/eF Xjole 8ad 8aa psent over LrMet. Og I^slel8en ak, at bun voksede, kaldte bende med nvnnende (ilsede.
liun 8ad og klo^tede — bun og koderen Kappede8 om, bvem der kunde blive d^gtig8t til det. I^aar man blot bavde kunnet saa rig- tige loner, men det me8te blev bare tivi8len.
lZende8 lodder 8parkede i (^rotten8 tugtige .lord, og bun nikkede 8elv8ikkert til alle 8ine lanker.
Oer lod Ikaandklap i voren under den lille Veranda, og en varm ^1t8temme kaldte i
»kielga-a!«
»^a-a-a!« 8ang bun til 8 var.
»Xom ind og drik le!«
»^a-a! la-ak?«
IZun boppede under bindene og ind ad
I ß / / F F / F ^ I <
23
Dören, og der stod kloderen og kangede kende i sine ^rme. Hun Kiev kange og skreg, inen lo saa ad sin egen forskrsekkelse og korede ivrigt sit Ansigt ind i koderens klode Larm.
»klor, er det ikke sjovt?« spurgte kun, mens de spaserede ind i Ttuen med Urinen om kin- anden.
»hvilket, l)u?«
»^so, kor naar jeg nu kar lire »undrede, og jeg kaar lire ?roeent, kar jeg saa ikke otte
»undrede til nseste ^ar?«
kloderen smilede.
»vor de to lignede kinanden, som de sad der ved Lordet! 8amme kriske Ansigt, samme figur; kun at kvad der var kristekserdigt kos den ene, var udsprunget og i VPPigt lNor kos den anden. klan kunde lsese t^lseden ved I^ivet ak kegges Ansigter, kegge kavde den 8pLendstigked i 8indet, som sikker forventning giver, kun at den ene ventede noget kendt, den anden noget ukendt, verkor var den seldres Ansigt roligere, ligesom klaret 1 Erkendelse og kavde ikke den yngres lidt kaarde 8porgen.
I^ige muntre var de og pludrede omkap,
»p og ned, om lost og kast, saadan som kun unge, sorglose kvinder kan. klan skulde ikke tro, at den ene var en kriskkagt Lnke, (len anden et Larn, der lige var klevet kaderlos.
Lerg kavde mistet den sidste ak sine k'orseldre, kor kun endnu var stor nok til at korstaa, kvad det vilde sige at vkere kor- ssldrelos. Ln skikkelig gammel 7"ante i Xoben- kavn tog kende til sig, og sammen med denne 6amle levede kun kredeligt men kattigt sin Larndom til I^nde og gled ind i Ungpigealderen uden at mssrke det. Og en skonne vag var kun en ung, sod, velskabt ?ige paa sMen ^ar.
kanten kavde paa sin stille ^laade opdraget kende med det k'ormaal kor O^e, at kun skulde klive en god, kedelig Hustru. I^un var selv blevet opdraget saadan og kavde vseret vel t^ent dermed, og ekter kendes Mening var banden i ?olge (?uds ko^e l^ov og Gaturens Orden X vindens Hoved. Hun kavde koldt O^e med pigens sMlelige og legemlige Udvikling, og da det en vag gik op kor kende, at ple^je- datteren nu var voksen, stillede kun kende
25
op koran sig, maalte kendes figur med Ojnene, tog med sine t^nde fingre Midjens "I^kkelse, klemte med en tinger kist og ker paa de klode Normer og nikkede, tilkreds med kesul- tatet.
»l)et kan godt ske naar som kelst,« sagde kun, nsermest kenvendt til sig selv.
I)en unge pige betragtede kende sporgende.
».leg var saamsend ikke nser saa udviklet som Ou, da jeg maatte spasere i Lrudeseng. — Og sindelaget er godt nok. 5
»8kal jeg giktes?« spurgte den unge pige korlegen.
»Vlan ved aldrig, kvad der kan ske! Vlan kar set saa galt kor, at en ung, kon pige Kiev gikt — og endda respektabelt gikt.«
»8kal man da nodvendigvis tsenke paa at blive gikt?« spurgte plejedatteren igen, nsermest kor at sige noget og slet ikke uvillig stemt ved banken.
»fn god pige gikter sig altid, mit karn.
fordi det er Meningen med det, ser Du! Vin skal drikkes, og Llomst skal plukkes, og kont pigebarn giktes bort, sagde min salig ^land al- tid. Og det er nu ogsaa min Mening.«
Og kanten og plejedatteren gjorde de be- korige forberedelser og belavede sig paa det vserste.
8tilling til alle de unge IVlsend, der kunde reg- nes rned som Nuligkeder, rneldte Arieren sig kra en Kant, kvor ingen ak dem kavde ventet kam.
Den 60-aarige (Grosserer Oskar Lerg kavde kenlevet sit I^iv som pebersvend og desuagtet levet psent — saavidt Tanten vidste, ^lle var da enige om, at kan var noget ganske ene- staaende ak en gammel pebersvend at vsere, og det var en staaende 8pog blandt det bedre selskabs mandlige Medlemmer, at kan var konslos. Ingen kunde derkor begribe, kvad der nu gik ak kam og tik kam til at kri aabenl^st til en ganske ung pige, som oven i Xobet var kattig. I^avde kun endda vseret rig, saa kunde man kave korklaret sig det ud kra et k'orretningsstandpunkt. laller om kun kavde vseret seldre, saa kunde det kave vseret den lrang til kuslig I^kke, som de kleste pebersvende
kor eller senere k^jemkalder til. Nen kun var en ganske ung, skikkelig og uvidende pige.
Over kor pigen bekovedes der ingen Over- taleiser. Hun kolte allerede den voksne Kvindes Irang til selv at kaa et kile Oomsene at raade over og kavde Isenge vseret grundig ked ak Opkoldet kos den skikkelige, men sip- pede gamle lånte, der kavde bestemte kegler
I , / / I
27
kor, kvordan enkver l^ing skulde udkore8, om det 8aa var at trsekke en 8trsmpe ak eller paa.
0g kun kavde 8ine Krav til luksus og tk^gge, 8vm aldrig var blevet honorerede. Det kore- kom kende derkor, at det at 8pa8ere ved den gamle ilands ^rm ned ad 8troget liver Lkter-
middag var et ringe og rimeligt Vederlag kor n^e Kjoler, Ikeateraktener og alle de andre lZerligkeder.
kanten derimod kavde mange ketsenkelig- keder og raadede nserme8t kra. ^leii kun var ak den gamle 8kole og mente, at man kun maatte tale til unge ?iger om kiik8gele og Xjolebessetninger, og liun tav derkor med (^run- dene til 8ine Letsenkeligkeder. Den unge k'ige lagde da keller ingen Vsegt paa kantens skrupler.
8aa 8tod Lr^lluppet, og meget 8nart gik det op kor kende, at ^gte8kaket krsevede noget andet og mere ak kende end en l'ur paa 8troget.
Og midt om Katten 8tod kun let paaklsedt og 8kselvende ak ^ng8t og Kulde uden kor ^anten8 Dor og 8led i Xlokke8trsengen. ^len den gamle Dame meddelte kende nu — da kun var gikt Kone og ikke Isenger ung U8k^ldig pige med mild l3e8temtked en liu8tru8 pligter. Og kun trak 8trak8 i ^kojet, kulgte plejedatteren tilbage og overgav kende til den 60-aarige, kvrige og ikke lidt ulykkelige ægtemand.
8iden grsed kun og resignerede og gjorde sig kortrolig med; og ekterkaanden vandt kun tilbage til sin korste, barnlige Opkattelse ak k'or- koldet som 7?c>Ae/ /o/' — et ^lageskikte.
tiun sogte da at bringe saa meget som muligt ud ak det i k'orm ak Dragter, smaa ke^sei' og andre ?"orl^ stelsei'; og kun gjorde sig ingen 8krupler derover.
^o en (-ang, kun korte, at der var kriger, der solgte sig selv kor nogle kaa Xroner, stre^- kede der kende ^ntvdningen ak en sammenlig- ning mellem dem og kende selv. ^en kun var ikke stiv i at drage paraleller, og forestil- lingen gled korki, inden den endnu kavde aksat noget pinligt, og ekterlod kun d^b 8org over de stakkels, stakkels piger.
leendes Omgangskreds tjente ogsaa til at berolige kende. 8om k'rue tik kun Del i meget, kun som ?ige var gaaet Olip ak. I^aar ^Isen- dene ekter Lordet trak sig tilbage til k^ge- vssrelset og korte en 8amtale, der kun var »kor kierrer i 8k^ortesermer«, sluttede druerne sig ogsaa sammen og droktede ^Dmner, der nser- mest maatte kaldes »kor ^gtekolk i Neglige«.
Oe talte meget aabent og ligetil — kun ikke som ^lsendene om dem selv, men om de kra- vserende. Det blev kende da klart ak disse 8amtaler, at ^lageskiktet var til 8tede i de
kleste ægteskaber under en eller anden form.
Okte var forboldet som bendes eget, men stundom var det IZustruen, der var den ksbende part og boldt »8ksdebund«. Der var ogsaa forbindelser, bvor man i 8tedet kor at tilkobe sig segteskabelige kettigbeder losksbte sig kra tilsvarende forpligtelser. Og kun troede at lsegge ^lserke til, at hustruerne var kriest stil- lede, bvor et eller andet ak disse forbold gjorde sig gseldende. I ^lsnstersegteskaberne derimod, korekom det bende, var klustruen mere et no^- somt, pligtopfyldende ^ende.
Da bun var lidt over atten ^ar — ekter knap et ^ars ægteskab — kodte bun en lille
?ige.
Dette lille Vsesen, der uakbsengigt ak bende selv var skudt krem ak bende som Knoppen slider krem ak en plante, korekom bende saa snurrigt — et levende 8t^kke I^egetsj, bun kunde more sig med, naar bun var glad og oplagt.
^len det var bende ikke muligt at tage Larnet alvorligt, tiun kunde ikke kore dets Oprindelse tilbage til nogen om end blot e^e- blikkelig lidenskab; det bavde kork^ndt sin
^servserelse ved at vansire bendes figur, men stod ikke til t-engseld i Tammenbseng med noget stserkt i bende selv. Det bavde vseret
kende en plage at bsere paa, kordi det gjorde kende grim og tung, og det var kende en Le- krielse at kave sat det til Verden. I^or saa vidt kolte kun sig i (?seld til Barnet, og til 1"ider kunde kun ogsaa godt lide at betragte det — det paavirkede kende da altid komisk, Nen andre Oange syntes kun, det var grimt. I^ogen
^loderkolelse over kor det kavde kun ikke, og det stod nsermest kor kende som en Vilkaarlig- ked ude kra, at netop kun kavde maattet bringe det til Verden.
^t det var et Vsesen, der trsengte til den omk^ggeligste Omsorg og ple^e, om det skulde trives, kaldt kende ikke et O^jeblik ind. I^un gav kun Br^st, kordi det var kendes Nands udtrykkelige Onske, saa kun til det i og Kse og overlod det ellers til pigerne. Og kun kunde ikke korstaa, at kendes Nand kvert O^e- blik rendte og ektersaa, at Barnet var tort, ikke kor stramt svobt eller lignende, eller at kan saa omstsendelig korkorte sig om, naar det sidst kavde kaaet at spise. Det gjorde nsermest et komisk Indtrak paa kende, at kan lod sig korst^rre i sin sode 8ovn og stod op midt om batten, naar Barnet grsed, kor at vsekke den tungt sovende Barnepige — eller lob ind i Barnekamret kor at ekterse, at pigen ikke var kaldet i 8ovn med Barnet kos sig.
31
^len Larnet medkorte sine kedageligdeder.
^1 den gamle ilands Gmded og Energi vendte sig imod det Ira det korste Lhedlik, det saa ^set. lian var fremdeles venlig og kore-
kommende mod sin hustru, men intet der ud- over. Det var, som om den gamle, kvindersedde l^edersvend kun davde giktet sig ak en uimod- staaelig l^rang til at korn^ sig selv; og nu, da det var lakkedes, drejede alle lians banker sig Dag og ?<at om det lille Vassen, der kremstod nu i den ellevte i"ime, og som skulde genkode Irans dseldende I^iv og d?sre det videre, lian teede sig i sit I^ordold til Larnet som en Druk- nende, der i sidste Lhedlik dar kaaet kat i en Redningsplanke og klamrer sig til den ak alle Krsekter. 1°il dans klustrus store (disede dlev Larnet dam alt, dun som kiustru intet; dan sdslede alle sine Xsertegn paa det og gik endog saa vidt, at dan sendte Larnepigen dort og dlev inde dos Larnet dele ^setter kor at vaage over dets 8svn. 8aadan et Vsesen kunde saa let komme til at ke^le noget og do kor en, uden at man vidste ak det, sagde dan.
Den unge k>ue var overmaade tilkreds med dette Resultat, liun davde kragtet, at Larnet skulde deklippe dendes ^ilvserelse, saadan som
"kilkseldet var i de li^em, dun kaldte de mon-
stervserdige — at det skulde ksemme kende i kendes ^den I^ivet.
Neu iutet ak dette skete; kun tik I^ov at leve med i samme (-rad som kor, Larnet blev ingen I^semsko paa kende, kendes gamle ^land bebrejdede kende ikke, at kun korsomte Larnet, eller i alt k'ald kun i den ksrste l'id, senere korekom det kende endogsaa, at kan onskede at kolde kende korte tra det.
Larnet syntes at kunne maerke, kra kvilken 8ide Omsorgen kom. vaderen var den ksrste, dets vaagnende Erkendelse ksestede sig ved, kan nod det korste Lrenkendelses-8mil. 0g kan nsck det og var kelt or ak Olsede den vag — til sin Nustrus forbavselse. Naturligvis, det kavde let til kam, og det var morsomt nok, at saadan et dumt lille Vsesen kunde begende at skelne, klen at tage saadan x»aa Vej — en skulde jo dog vsere den korste, det tik 6je paa.
8enere rakte det ekter kam, naar ^loderen eller
?igen kavde det; og det kulgte kam opmserk- somt med Ojnene.
I^aar Larnet kra koderens ^rm kastede sig over mod kam, lod kan saa vidt muligt som ingenting, kor ikke at saare kende, men kans Ansigt l^ste ak stille (?ammelmandsglLede.
0g noget ak det, Hustruen manglede, gik i Llodet paa kam. Han kavde en instinktmsessig
33
Nielse ak, kvordan Larnet skulde bekandles, og et nsesten kvindeligt liaandelag til at tumle med det. tkan manglede kun Lvnen til at give vie kor kelt at vsere en kloder kor det.
druerne bragte det paa Lane ved Middagene og var enige om, at det var noget aldeles ene- staaende:
»?Ivor det er et kont I^orkold, den gamle, gamle ?^and og det lille bitte Larn!«
»lian taler i 8ovne om Larnet om batten.
Ikke sandt sode ^Vnna?« ven unge l^rue de- krsektede det med et 8mil.
»^la, og naar pigen er ude med Larnet, kan man altid vsere vis paa at trseike kam i >?Ler- keden. Ikan skulde saamsend akskedige Larne- pigen og selv söge pladsen.«
»^a er kun nu ikke misundelsesværdig, der kar saadan en IVIand? Og tsenk, kan rsrer kende aldrig!« ven dalende klappede I^ru ^Vnna Lerg,
der rodmede d^bt, paa Kinden.
»livor det kor Kesten klssder kende sodt at rodme i den X^ole!« Og selskabet betragtede kende med missende G^jne. — —
Virkelig overtog (Grosserer Lerg, da den lille lielga var seks ^ar, Barnepigens ^rbe^de og gik den daglige ^ur i Xongens klave med vat- teren. ?Ian var gammel nok til, at kan ikke dekovede at kngere Interesse kor Larnets "kanke-
gang. Barndommen og ^ssseldigkeden modtes og korstod Winanden, og kan brod sit gamle I^loved kor omk^ggeligt at kunne desvare kendes uendelige: tkvorkor? kva k'ar? kva? — Og de gik altid med Winanden ved IZaanden.
Det var en lykkelig "I'id kor kam. Denne lille klode tiaand i kans, de store klare Larne- sjne! Aldrig kavde noget klik kvilet med saa- dan l^gked i kans, aldrig kavde kan selv kor- nummet en saadan (ilsede ved at e^e som lier.
^den at vide eller ville det talte kan altid om Larnet og dets mange vidunderlige ^genskader og blev tilsidst en plage kor sine Omgivelser.
^len karnet og den (^amle voksede kver sin Ve^, kan blev mere og mere karn, kun mere og mere Voksen, tiun begyndte at kaa O^e paa koderen og at beundre Damen i kende.
Oktere og oktere lob kun kra vaderen Ken til koderen, bekolte kendes tine Xlseder og vilde med, naar koderen skulde ud at spasere.
Det gjorde ondt i kam, og kan anstrsengte sig til det yderste kor at devare det fortrin, kan en l^ang kavde. ^len kor ^loderen var der noget smigrende i Larnets Leundring; og pigen Kiev ekterkaanden saa stor, at k'ru kerg deg^ndte at se sig selv — se Kvinden i kende, klun vandt Interesse kor Datteren, saadan som den store skolepige interesserer sig kor den
35
miiiäre, der keundrer og ekterligner kende. 0g kun tog Datteren med ud at spasere, til dennes store (-Isede.
?aa denne ^laade opkom der, alt som Barnet voksede til, noget ak en Konkurrence mellem de to ^gtekolk, i kvilken den gamle
^land ksempede, som galdt det lians l^iv, men kvor kan desuagtet utvivlsomt maatte kukke under en kang kor eller senere. pigen var vokset kra kans Gammelmandssnak, og skont kun koldt meget ak kam, var kun led og ked ak at kave kam om sig evig og altid.
Allerede kor Isenge siden kavde kun opkort at gaa ved kans klaand, kordi det »virkelig ikke passede sig lsenger«.
Da strakte kans banker sig i fortvivlelse vildt ud i kutten ekter Udveje til at kolde paa Datteren. Uen kan saa ingen, og kor anden Oang led kan den kisedsel kor ^komkeden kag k.ivet, der en (-ang kavde kaaet kam til at overvinde sine pekersvendetilke^eligkedei og gikte sig. I^agtet karnet gik der som Xod og Llod ak kam selv, korekom kan sig at >seie lige nser, naar kun dog ikke i sin Hsel Kai kans Lillede — og kun kans — uudslette- ligt videre.
Uen endnu kor lederlaget stod uigenk^Ide- ligt kor kam som saadant, sank kan sammen
z«
ak ^lderdomssvagked, gik til 8engs og dode i sit 75de ^ar. lians Dodskamp korlob meget roligt, kun i sidste O^jeblik, da der Kiev sendte Lud ekter Helga, kor at kun kunde trekke det sidste X^s paa kans ?ande, blussede det endnu en (?ang op i kam. tian greb kende om l^o- vedet og klamrede sig i vanvittig, krampagtig lisedsel kast til kendes Ikals og IZaar, som sank kan og vilde kolde sig oppe ved kende. Og da man iik kende krig^ort ak kans knugende fingre, var kan dod.
Denne lille korsvindende Episode satte sig stserkere kast i Datterens Erindring om vaderen end al kans Xserligked og Omsorg, og kendes stserkeste k'slelse ekter kans Dod var l^slelsen ak k^rigsrelse.
Og kkustruen —
^k de mange ^ars 8amliv, ak alt det kan kavde odslet paa kende, ak al kans Venligked og ^ledgorligked kun det samme: l^rigorelse.
I^u kavde kun da endelig kaaet sit I^iv til- bage! Der var skaaret et 8t^kke ud — et 8t^kke Ungdom: men de to Luder kunde skades sam- men og danne et liele, og der vilde kun blive en 8treg der, kvor snittet var g^ort. ^Vndre Holger kavde det ikke. — ^o, saa var man blevet kortere, et 8t^kke Ungdom paa kemten
^ar kortere! Uen til Vederlag kavde kan givet
37
sin formue, der sikrede kloder og Datter en kri, bekagelig lilvserelse.
8aa korkoldt de sig stille 8srgeaaret ud og benvttede ^iden til at kaa Xontirrnationskorbe- redeiserne kra Haanden; og den ?ar og tredive- aarige I^nke og kendes keintenaarige Datter klev ved det daglige, nsere 8amliv soin to gode, uadskillelige Veninder, der ikke kunde undvsere kinanden et O^eblik oginaatte betro kinanden alt.
Den Dag, kielga blev konlirineret, vandrede de to unge Kvinder ud og saa til den gainle ilands (?rav.
Og der stod de da, kloder og Datter, over 8tovet ak Kain, der sejrrig kavde naaet sit ^aal og dog kslt det sorn et lederlag. I^angt ud over (?raven stirrede de, ind i I^ivet, kvor unge eisend og unge Olseder vandrede.
Der var I^oraar i I^ukten og k'oraar i deres l^jserter. Og de lagde Urinen oin kinanden, lo og talte sig langt ind i fremtiden. De var enige oin, at L^en var kedelig, og at alt kvad de trsengte til var 8ol og l^andlukt.
»Og fuglesang!« sagde l^elga.
»^a og Kor,« svarede ^loderen.
»Og slet ikke andre end os selv, vel?
»^e^j, nien en rar lille l^ave.<c
Og gennem en Xoininissionser kobte de
^lderskvile.
^vwL'r ^ldersbvile var stroget, og over l^aa- Zen stod nu »8tserkassen« med store spring- ske Bogstaver. Navneskiltet bavde vseret (^en- stand kor vidtlsktig vrsktelse, de bavde begge Hundreder ak korslag, og ^avne svin »solblink«,
»I^atterb^em«, »I^andl^st«, »Liem^tligbeden«, »ko- senl^«, bavde skiktevis vseret kastslaaet som det endelige om skienen, men Kiev regelmässig kasseret nseste borgen, savnet »8tserkassen«
bavde de valgt ekter de mange Kasser, den gamle ?rsest i sin 1"id bavde inclrettet til 8tse- rene, og som alle var beboede.
Oa cle kom, var stedet saa tilgroet som en ak bine fortidens Larbarer, cler satte en ^re i ikke at ple^e tiaar og 8kseg klere ^ar i l'raek. >!su blev cler skaaret ned og beklippet, saa vidt ^årstiden tillod det. Det Oronne vandt ved det og skod n)t I^ov, der i buttet k^Ide
39
indrammede vore og Vinduer og belt smulte den gule 8ten, huset var dugget ak.
Noder og vatter gled let og burtigt ind i de n^e Omgivelser og gik strafs med I.iv og 8^sel op i den bebagelige l'ilvaerelse, de bavde dromt dem. Og I^ivet berude indeboldt ingen 8kukkelser kor dem. ve lsengtes ikke tilbage til hovedstaden, ^iden gik let og bebageligt kor dem, og de nod alting, baade Lek^emme- ligbederne og Ulemperne, ve var som skabt til at n^de. ^lt indeboldt 8tok til I^atter, der koregik ikke den ^ing, uden det var moi»
somt, blot de saa paa binanden, maatte de le.
Om vagen opboldt de sig mest i haven, legede l'agkat rundt om bisenerne, lugede og boldt (sangene ved I^ige eller sad under bin
dene og passiarede. Om ^ktenen gik de "I'ui ud over Ilandet og saa 8olen gaa ned ellei >an- drede ind gennem I^andsb^en og betragtede det brogede I.iv ved ^adekseret og kaardene.
pianoet blev nsesten aldrig rort i denne ^id, Logerne beller ikke.
vet varede noget, inden Agnens Lekolknmg vilde kendes ved dem. I k'orstnmgen vendte man sig ekter dem og stak hovederne sammen, naar de kom korbi, og der kaldt balvb^e Le- mserkninger, som ikke var smigiende kvi den^
Nan badede instinktmæssigt alt kremmed der
paa Lgnen. ^len ekterlraanden vsennede man sig til at se dem; deres I^igekremlred og gode l^umor drod skallen kor dem, og den sidste kiest ak Letsenkeligkeder maatte vige kor den Omstsendiglied, at de kavde penge, en kortraek- kelig Egenskab i den glade men praktiske Le- tolknings O^ne. Og Londerne paa klgnen ke- Mndte saa smaat at indkode dem.
Ln Middag gik de i ?Zaven og pantede op, k'ru Lerg lravde et ^kulke^jssrn og skulkede, karsken klelga gik og rev ekter. ve var degge varme ak 8olen og arkeMede langsomt, med lade Levsegelser.
»Ved vu, livad dette er?« spurgte ^loderen og koldt inde med ^rde^det.
» X .«
»vet er en ^kulkelse.«
»Ved vu saa, lrvad dette er, >Ior?«
»^aa?«
»vet er den kivelse, der kommer oven paa 8kulkelsen.«
ve lo degge to, de liavde lisrt og sagt den samme Vittighed ti Oange kor, men alligevel korekom den dem ustyrlig morsom.
»^a, nu tror vi den, men kom saa ikke med klere,« svarede ^loderen. Og de lo igen.
41
»Xu er det saamsend nok,« sagde »elga, da de var midt i den sidste (^ang, og smed Kiven ben paa plsenen.
»^a lidt 8navs skader ikke, saa ser det andet saa meget psenere ud. Ved vu kor Kesten bvad! klan savner nogen til at trampe ned og grise til, naar man kar gjort i Orden.«
»^a! l^n »und mener vu — eller et kland- kolk? ^amen vu, vu kunde jo gikte dig med bam forvalteren paa Gvregaarden. »an kan vist godt lide dig, og kan kar saadanne store f odder!«
»H.a 8nak, dumme l'os,« sagde ?ru Verg og knugede leende sin vatter ind til sig.
l^ru Lerg knugede okte sin vatter ind til sig. ver var noget ved det, kun koldt ak uden at gore sig kede kor, kvad det var. vet var kxert at kole det unge legeme mod sit, at kornemme det kankende lkjserte ligesom sla^
kendes eget i klode. 0g bagetter kunde kun blive saa underlig vemodig stemt. Nun tilskrev kloderglseden det, kloderglseden og kloderom- sorgen, »vem vidste, bvilke ^rme der kom til at knuge det ksere legeme! Paaske blex det en ^lkseldig, som med bende selv, maaske en, der kom kra andre til bende og gik til andre igen. >Oid jeg var klan cl og sel> kunde
korelske mig i kende « tsenkte k'ru Lerg og knu- gede sin vatter dobbelt kektigt.
ve gik og passiarede Ken ad (-angen, kjelga med ^rmen om loderen. pludselig skreg k'ru öerg og rev sig los, lielga kavde kildet kende under Armene, tkelga lob, og loderen kor- kulgte kende, rundt om Luske og ?lsener. Iii- sidst opgav ^loderen det og satte sig korpustet
under I^indene. kielga Korn korsigtig prsvende ekter, snurrede pludselig om I^indetrseet, Koni daß paa ^loderen og kildede kende paa Dalsen med begge lösender. »lkelga dog,« stsnnede loderen kalvkvalt og ganske rod i Hovedet,
»kold dog op! korer vu! korer vu!« vet lod nsesten som et Angstskrig. lielga stirrede be
tuttet paa kende, trak saa en feltstol Ken og satte sig ved 8iden ak kende.
ve kavde kaaet en losning lavet i lkegnet mod Vest, ud til barkerne. Dden kor ^Idkug- get, under en lavstammet I^ld, kavde de re^jst en ksenk ak et krsedt, og der sad de okte, naar 8olen var gaaet ned, og betragtede den vest- lige kkimmel og lettede til de I^de, der en 8ommerakten kalder l^ukten i en I^andsb^ med Velklang.
k^ra kvor de i Lheblikket sad under I^in- dene, kunde de gennem I^Idkugget se et 8t)kke ak Svregaardens ^larker i kele deres Lredde.
43
Xogle ak Agrene var gule ak Korn, paa andre stod turede Kreaturer og ksegtede med »alen.
^lidt paa barkerne ketegnede en Lrsem ak k^nke og kalvtorret 8karnt^de det 8ted, kvor den lille Lsek lsd. km kalv ^erdingve^ ude begrsensedes barkerne ak en Bsekke smaa l^ge- lunde, der var korkundne ved et langt Dige,
kvorpaa tler stod enlige ^rser, kvis klade Xione Vestenvinden kavde klippet skraa ak, saa (let saa ud, som oin de koldt ?arapl^ over dem selv. I et ak ^rserne sad kogen og kukkede energisk.
?"ru Lerg sad og saa drommende Ken kor sig. »Nor kogen,« sagde »elga. »^a, den sxetter ^lusik til de andre kugles ^rbe^de og lacler dem korsorge dens langer — ligesom Digterne,« svarede k'ru Lerg med en I" rase, kendes "kanker var andet 8teds kenne.
»I^igesom Digterne —?« gentog »elga giuu- dende. »^amen « og kun kaldt ogsaa i banker.
Der var ganske lummert i ^k)ggen, k^.or de sad. Xun nu og da strog et svalt ?ust ind kra »egnet, medkorende en blandet Dutt ak kodning og Blomster.
De var kegge paa Kippet til at kalde i 5ovn.
8aa rettede »elga sig pludselig med et l^K.
»»or, kan kloster sandelig igen.«
»Hvem, min Ven?« fru Lerg aabnede Ov
nene svagt.
»skomagerdrengen naturligvis! ^.t kan kan vsere saa glad, som sidder der indelukket og slider altid.«
>.Ia kan maa vsere beskeden i sine for
dringer til k,ivet.« fruen endte de sidste Ord i en Oaben. »Hvad sagde kan kor Kesten om dine 8tovler?«
»^a, Ou skulde set kam glo paa dem.
t^an kar vist aldrig set et ?ar Knapstovler kor.
k^lan var ikke vis paa, at kan kunde lave dem, kor biesteren var ikke klemme og selv var kan ikke saa dygtig, sagde kan. I'senk dig, ikke saa dygtig, at kan kan s^ Xnapper i.«
»kkan kar vseret kange kor 8tsvlerne, kan Du tro. derude er de ^o kange kor alt, kvad de ikke kar set kor.«
»^a, og saa rodmede kan, naar kan skulde sige noget, klan er s^ov!«
^loderen nikkede til de sidste Ord, og kendes Lhne gled ganske sagte til.
8tserkasserne paa den vingroede l^avl var propkulde ak finger, der ustanselig peb ekter fode, og de gamle 8tsere klo^' uopkorlig krem og tilbage mellem kederne og bundene, llelga sad og iagttog deres fserd.
8aa kurtig de kunde gore kejsen, kvert O^e-
45
blik var der en med noget i ^sebet. 0g liver (-ang en 8tser formorkede badningen til keden, peb og pippede (let dernede, ^f og til kom et lille gult ^seb belt op i kullet og gabede ud i den tomme I.ukt. ve var nok sultne
— ligesom bun selv. vet var I^andlukten.
ver kom en! ven satte sig i tlullet, saa sig ksrst forsigtigt tilbage og bogede sig saa ind over keden, ver bortes mange smaa ?ip, og den rettede sig baglsens op med tomt Kseb.
8aa boppede den belt ned i Xassen og kom torisens op igen med bvidt 8karn i ^sebet.
ven forsvandt ud over barken, bvor den lod det falde, ver kom igen en 8tser og en til, og saadan var det gaaet siden i klorges ved 8ol0pgang. 0g alle bar de sig fuldstændig ens ad. Kien nu kom der en, som ikke llo^j bort igen, og den nseste blev ogsaa, snart var de alle samlede. 8aa var blokken fem. l^vordan kunde 8tserene nu vide, bvad Klokken var?
?rseeis Xlokken fem bver Eftermiddag boldt de op og satte sig i k-indenes lvroner, og clei sad de saa og sogte at efterligne alle de ^oner, de bavde samlet op i vagens I»ob, (Vogens lxuK- Ken og Vibens 8krig og sangfuglens l lojten.
ve lokkede ad 8olsorten og Nk den til at svare i lange, blode I^lskovstoner o^ie fra Iiu- skadset, og de provede at efterligne (,ulspui>en!>
otte kurtige og to langsomme 8lag. Lller og- saa samledes de med k^ens andre 8tsere i den store ^Vsk kenne ved Dammen og koldt en kor- kserdelig k^adder-8ladder.
I^elga gik og snurrede sig ved den ene liaand om I^indetraeet — kun kedede sig. Lare Uo- deren dog snart vilde vaagne. "l'ilsidst tog kun et 8traa og strsg kende paa I^seken med det. k'ru Lerg slog et ?ar (^ange ekter 8traaet i 8ovne, til Helgas store Morskab, og aaknede saa Lenene.
»I^e^j, saa Isenge kar Du da ikke tiet kele dit l^iv, ^lor!«
»I^e^, eller Du keller!«
».leg vilde jo ikke vsekke dig.«
»Vsekke! ^leg kar ikke sovet, ^eg dosede klot lidt.«
»^len Ou snorkede ^o ganske ko^t.«
»Det er da vel ikke sandt?« udbrod t'ru kerg med et komisk ^Idtr^k ak k'orkserdelse i sit smukke Ansigt.
»8kal vi ikke snart spise, ^eg er saa kor- kserdelig sulten.«
»straks, om Du vil! Lr det saa vel sandt?«
»^a, kvad kaar vi til ^kten?«
»Din livret!«
»5^, saa var det vist en Xo, der krolede.»
VI.
Ettenen sad de igen under landene 0g drsktede, kvorken ^.ktenturen skulde gaa.
»I^ad 08 gaa ud ad I^andeve^en 0g se 8oIen gaa ned,« koreslog Helga.
»Xe^. ^.1 den solnedgang keder rnig virkelig.
8aa liellere ind ad L^en til.«
Waagen knirkede, og den lange 8komager- dreng kom gaaende koran Huset med Helgas Knapstovler.
»Kaa, iik De saa Lugt med Vanskeligke- derne?« spurgte k'ruen.
».la.« tlan lo stolt over liele Ansigtet.
»8aa Kar De vel karakten nu?«
»I^e^j.«
»Ikke? Ii vad "l^id deg^nder De om Nor- genen?«
»Halv kern.«
»Nen du gode (?ud, det maa ^o vsere en Loddel, Oeres Nester!«
»>>e^, kan slaar aldrig.«
»"ksenk, ikke! 8aa kan ve ^o sagtens. — iiar ve ingen Kserest?«
lian koldt Llusesermet op kor Ansigtet og knise6e.
»>ien Nor dog!« udbrod iielga leende,
»^a dvad, clet er da en serlig 8ag. liolder ve ak Xlatter?«
iian mumlede noget utydeligt til 8var, og k'ru Lerg lod ind kor at dente nogle. lander dele samtalen davde dan vseret ildrod i tio- vedet og ikke set paa nogen ak dein, rnen da lernen var borte, aandede dan op. lian ksestede sine vandblaa, godlidende G^ne paa Bröken iielga og sagde usikkert med et I^ik ind mod 8tuerne: »I dar det vel lint?«
»^a M,« svarede Iielga og smilede,
»^sa saadanne kan ^0 sagtens — I dar vel penge!« vet var aadendart ment som en Kom- pliment. Iielga, der dele leiden davde vseret paa bippet til at sprutte ak I^atter, maatte lobe ind ved dans sidste Lemserkning kor ikke at le dam lige op i Ansigtet. 0g da dun og No- deren kom tildage med klatterne, var dan borte.
ve gik ud ad I^aagen, men maatte trsekke sig indenkor igen, da i^vseget i det samme kom drivende. Ivsrne struttede i den ene 8ide ak
49
I^oraedtbed og gik ganske langsomt, med balvt Wickede Li^ne; de store Vver dang 8psendte, og kra nogle drvppede ^Vlselken under langen.
»I^ad os gaa indad; der ser man da ^len- ne8ker,« sagde I^ru Lerg, og de kulgte langsomt ekter blokken.
Ved (-adekseret var der broget klore, ^lidt ude i Vandet laa der (^ses og ^nder og snad- rede. 8nart stod de paa Hovedet i Vandet og ægtede med de rode lodder i Vandskorpen, snart sad de oprejst paa Vandkladen og baskede med Vingerne i Mutten. Den lave 8ol kaldt i Vingernes stserkt livide Inderside, og et bvidt 8kser klakkede ben over den rodnende Vand- llade til begge 8ider. Inde ved Bredden, der var et ^lte ak v)md og Xogodning, laa en husmandskone paa Knse paa en 8ten og kan- kede Vasket^. Ln vred (^asse svommede bvse- sende omkring bende og sogte at nappe bende i de nogne lodder.
Xorne kom trsekkende ned til Vandet, ba- lede sig med et 8 vup kor bvert k^ed gennem vandet og vadede langsomt ud, mens ^lulen skummede Vandkladen. i^aar bandet 101te Lugen, stansede de og drak sindigt og bredt, mens de med loktede Haler ^dede deres l^idi-ig til Vandet8 morke farvetone. — kra (iaardene kom barbenede Drenge ridende paa gamle,
Lu V>l<z6er ^
8va^jr^ggede knopper. Oe red langt ud, og mens tZe8tene drak, 80gte de at sprite Vand paa Winanden med lodderne.
I^ru og Bröken kerg 8pa8erede videre ud gennem I^and8d^en. Kvseget, der nu var dun- det ind, 8tod og ra8lede utaalmodigt i staldene, og over L-aardene lod Malkepiger i klaprende 1"rse8ko, kulgt ak tre—lire Xatte. Karle, der lige var koininet d^jem kra ^larkarde^'det, var i l^serd med at 8pssnde kra. Lt 8ted doldt en Londe Kettergang over 8in Vogterdreng med lvore- pi8ken.
Oppe ved Kirkemuren lagde de 8ig og 8aa ud over Ilandet. lieden kor dem, et 8t^kke ude, 8trakte en 8tor No8e 8ig, paa den anden 8ide dsevede Ilandet 8ig igen. Milevidt kunde de kslge ^Io8en med den8 dlanke Vandduller og
^la88er ak ^orve8takke, til den dlev 8mallere og 8mallere og kor8vandt ude i I^ordve8t, lige i solnedgangen, dvor det 8aa ud, 8om om den gennem en Ildglime lod lige ind i Himlen, kloet var korlseng8t do8tet, men et enkelt I'orve- 1se8 vuggede 8ig krem ude paa den gangende Lirund. Ln langtrukken, en8kormig I^)d 8teg op kra de 8maa Xser og katter, dvor l"u8ender ak k'ror doldt til.
^ru Lerg laa paa laggen med Armene under liovedet og 8tirrede op i den d^de,
51
nsesten violette Gimmel — Ksck/icette/ie/'s/ie/ciiv kaldte de stillingen. lkelga sad over Lnde og ruskede Orses ak og smed Ken i Ansigtet paa kende.
»I^IKa, det inaa gore ondtsaadan at kaa rned pisken over de bare Len! Har vu nogensinde kaaet ?r^gl ^lor?«
»^lej — jo — nej jeg vil ikke kortselle dig det lielga.«
»^.a jo, ge»r det, kvad ^.nna!« — 5Iaar de var rigtig gode Veninder, sagde »elga okte ^nna i 8tedet kor ^lor.
»Rainen saa skal vu lade vsere at se paa rnig imens — din dumme ^kos. — Det var, mens jeg var kos "I'ante. ^leg var tolv ^ar dengang og gik og kik saadan en ubegribelig I^st til legemlig 8mserte — "I'ante kar aldrig slaaet mig. 8aa tik jeg min setter til at slaa mig med sin ?isk.«
»^len det var udenpaa —« sagde Helga ns- lende.
»51ej, vel var det ej!«
»8aa gjorde det da ondt?«
»I^ej ikke straks. IVlen bagekter blev dei en t^k 8sm, og jeg kunde slet ikke taale at sidde, »an slog godt til — det Lsest!«
5ru Lerg laa lidt og stirrede. »Det mor
somste er, at jeg kom til at svserme kor kam
bagekter. for den 1"id kunde ^jeg slet ikke udstaa kam.« I^un rejste sig over fnde og dsekkede sine Len med Kjolen.
I^de over ilosen dannede der sig kist og ker kvide vampe ak 8torrelse som smaa Luske, ver blev tiere og tiere, de trak sig nd i 8trimer, og i et Lheblik lagde vampene sig over det kele som et kvidt Vand, kvorak kun enkelte
^rsetoppe ragede krem. kkele lavningen var klevet til en smal, blank f^jord med temmelig stejle Kaster, forvandlingen var saa pludselig og kuldstsendig, at de begge brod ud i for- undring.
kken samtidig kom der en kold t^ns str^- gende, og de rejste sig kor at gaa. fra Xroen paa den anden 8ide Ve^en lod kraktige stemmer og 8lag i Lordet. ver var tsendt ^s, og gen- nem de ubedsekkede Vinduer saas Londer og prangere i fserd med at spille Xort. ^ denkor koldt der klere smaa Koretter. Kroen var bygget med den ene I^ssnge tvsers over Ve^en, kvor den dannede en til begge 8ider aaben port, saa de Ve^jkarende skulde under "kag, enten de vilde eller e^. va de to passerede porten, korte de l^visken og fnisen og saa Omridsene ak en Xarl og en pige trsekke sig tilbage i korket.
Inde i I_.andsb^en var alt nu prseget ak
53
Hvile. Det var kordag ^kten, og man kastede derkor ikke med at komme i 8eng som ellers, naar der var tidlig Udrykning nseste Norgen.
Karlene stod i 8k^ortesermer uden kor (-aardene, med koggen mod borten, og rog deres ?ibe, digerne drev krem og tilliage langs Ve^en i en Klvnge, saa de spserrede liele Ve^jen. Kaar de kom ud kor Karlene, sendte disse Vittig- lieder ekter dem. Og ?igerne klev dem ikke 8var skyldig. ve liavde o^jens^nlig I.^st til at komme i k>ag med Karlene, men undsaa sig kor at gore det korste 8kridt til en kilnser- melse. ve drev stadig kordi og noledes med at lade sig skudde over mod Karlene ak dem, der gik yderst, »kkvad er Klokken, inders?-- raadte en ak digerne udkordrende til en Karl, der stod og bredte sig med en stor ^ rksede paa slaven, »l^idt sidere end ^serken,« svarede lian under stserk I^atter kra de andre Karle.
kloder og vatter gik langsomt korbi. vei kaldt 8tillied over Klingerne, til de var kom- met et godt 8t^kke lien. 8aa borte de en Karl sporge: »Ikvilken ak dem vilde vu belst bave, kraust?« »^leg tsenker den I isermer,« lod 8varet.
»tkvem ak os mon der blev den l^kelige?«
sagde I^ru Lerg. ve lo begge.
»en over Vammens blaasorte og dog svagt
lösende 8pe^l klo^j flagermusene l^dlost krem og tilbage paa deres ^agt ekter Insekter. De lignede 8valer i flugten. paa 8tenen, bvor husmandskonen bavde banket "ko^, sad en gam- mel kogter og vaskede fodder. Gennem Livre- gaardens aabne Ttalddor borte de Xorne t^gge vrov og sukke langtrukkent ak Velvsere, »g en varm Lm slog dem i Ugde.
I porten stod 8onnen og talte med forval- teren. han tog hatten ak paa Xobstadmaner og kom ben og gav haanden — dolkene paa Gvregaarden bavde vseret nogle ak de korste til at indbvde fru LerZ og bendes vatter, han gav sig til at underbolde dem om Vejret og hostudsigterne og kortalte i forbigaaende, at skomagerdrengen nok bavde g^ort et mis- lakket forsog paa at bsenge sig. hans Lhne var omgivet ak et tset I^ag bne kvnker, der straalede ben over Ksesen og ud mod Grene og som, naar man kun betragtede Overansigtet, bibragte en den forestilling, at ban lo altid.
I^aar ban talte med ^send, slog ban gserne med hovedet og saa ud til Tiderne, men talte ban med kvinder, borede bans smaa, stikkende Lhne sig energisk ind i deres.
han kulgte dem ben ad Vejen og indbod dem til at deltage i en Koretur, som Ilands- b^ens Ungdom den nseste Dag skulde koretage
I F / / F F 5 ? / ? 5 ?
55
til en Logeskov en ^lil Gst paa. k'ru Lerg takkede, men vilde se Dagen an. »»or, sig mig, kvad betyder tlen ^sermer?« spurgte kun.
»Det er den »est i 8pandet, der gaar paa kojre 8ide,« svarede kan.
ver gled et lille tilkreds 8mil over 5ru Lergs Ansigt.
»8aa klev det alligevel dig, ^or.«
> .Ia, det er ^o en tvivlsom ^re,« svarede I^ru kerg.
bonerne ak en harmonika naaede dem gen- uem 8tilkeden, de kom inde kra den anden 8ide ak I>andsb)-en. »»organer,« sagde Nelga.
»vet er l^andsb^ens Xarle og l^iger, der danser paa (dronningen ved kirkemuren, det gor de kver I^ordag ^kten i ^lellemkosten,«
korklarede deres galante ledsager, idet kan aab- nede Waagen kor dem. ve sagde Oodnat, og kan gentog sin Indbydelse til Koreturen, »elga vendte Rovedet ekter kam, da kan gik.
>^eg ved ikke, kan er vel nsermest grim, men der er alligevel noget ved kam, som man godt kan lide,« sagde Nelga, idet kun lod 8kortet kalde og koppede ud ak det.
»^a Kon er kan langtkra — og egentlig elsk- værdig er kan vist keller ikke, skont kan kan VLere keleven nok ak kerude at >a?ie. ^len der
er som Du siger noget over kam, 6er trsekker.
^eg svsermer nu ikke kor kam, kan minder mig kor meget om en Lutikssvend, og saa er kan saa lille.«
»^eg tror Keller ikke, ^jeg egentlig kan lide kam. Nen ^eg kan ikke lade vaere at se paa kam. Og naar kan ser paa en, er det, som kildede kan en inden i kiaanden med Ringeren.«
»Ilan er vist slem. Nan siger, at ingen ^tjenestepige slipper der kra (Gaarden uden at kaa et Larn.« Noderen stod og slog sit lange brune klaar ud.
»>?e^) kvor dit Ilaar er langt Nor — saa kan de ^o lade vsere at tage derken og tjene.«
llelga stod oprejst i Mengen og skulde til at smide sig ned.
»l)e mangler vist aldrig k'iger.«
»klvor Mengen dog er dejlig kold,« sagde tlelga og smed l'ssppet over sig, »det g^ser kormelig i en.« Og ved det sidste Ord sov kun allerede som en 8ten.
VII.
og karsken Lerg smittedes til at staa op og gore »uset i 8tand om borgenen. 8on- dag borgen var det druens ^ur, og kun gik inde i stuerne og kedede og stovede ak, ikort en let, rummelig klorgenk^ole. ^lle X^induerne stod aabne ud til »aven, saa den kriske >loi- genlukt bavde kri kang gennem Stuerne. Ilden- kor skinnede 8olen, og de dugsprsengte Made glinsede i Sollyset.
?aavirket ak Omgivelserne gik t'ru Lerg og nynnede »auebs »^lorgendug som sagte bg^er —.« pludselig kom kun til at vende Ansigtet mod voren og gav et lille 8krig kra sig. I den aabne vor stod der en lurvet, belt overstsenket lille Mandsperson og dukkede og skrabede, »an gik med dansende 8kridt belt ind i 8tuen, svingede »atten i strakt ^rm og skrabede igen ud: »Li endelig mte bange, lille
?rue, ban bider inte, k'or Kesten er mit Navn
f,indtrup, ^lkinus f,indtrup med p — lille p. 8tand og I^seringsve^ kedende Oesell og morderlig sulten.«
fru Lerg var aldeles kra'et. »II vorkor kom- mer I)e saa tidlig?« vilde kun sige, men i sin forHamskelse sagde kun: »I^vorkor kommer ve ikke tor?«
»Om forladelse, lille frue; det var ^jo'nte godt kor mig og vide, at ve ventede mig, ellers sku ^eg nok kave vaaren der, kan ve tro. ven kar nu staaet paa Nadam (^rsesme^jer i 8tedet kor, og kun kan ^o vsere god nok, men ren- lig, se det er ^o, kvad kun inte er. ^Vlen kvis at der skulde vsere en Lorste i Kserkeden, saa vilde det jo vsere en nem 8ag at dangdere den udenkor og skrake lidt ak dette ker nok- sagt ak.«
Han kk en Lorste og gik udenkor. Llot kan tog et 8kridt, svansede kan og spankule- rede, og kan kevsegede Armene sirligt, fru kerg kegMdte at linde kam kostelig og stod ved Vinduet og iagttog kam. Hans kukser var slidt kelt kort ak 8kokappen korneden og kang i lange trevler, men kan gned 8navset ak og ksrstede paa dem med en Varsomked, som var det 8ilke, kan rorte ved. kkan rettede sit t^kke, uldne klalstsrklsede, der var knappet inden kor frakken, redte k^aar og 8kseg med
