Peter Grube: BIMCO igennem 100 år. Historien om en interna- tional maritim organisation

(1)

Peter Grube: BIMCO igennem 100 år. Historien om en interna- tional maritim organisation

Feter Grube er PR ansvarlig for BIMCO og har været ansat i organisation siden 1990.

Indledning

D e n n e artikel beskriver de begivenheder, d e r ledte til etableringen af »The Baltic a n d I n t e r n a t i o n a l Maritime Council«, i daglig tale BIMCO, d e r i 2005 fejrer sit 100 års j u b i l æ u m . Hvor det er relevant, trækkes d e r paralleller fra de ideer, m a n lagde til g r u n d for etableringen af BIMCO i 1905, til de serviceydelser, organisationen i dag tilbyder sine m e d l e m m e r . D e n n e artikel er således ikke en kronologisk g e n n e m g a n g af BIMCO's historie, m e n for d e m , der ønsker at studere dette, kan det anbefales at læse BIMCO's egne bøger, »All in the same Boat - T h e Story of BIMCO« samt

»The BIMCO Centenary« udgivet i anled- n i n g af 100-års j u b i l æ e t i 2005.

Kilderne til d e n n e artikel er i det store hele BIMCO's eget historiske materiale.

Ved p r i m æ r t at b r u g e dette materiale løber m a n naturligvis d e n risiko, at m a n kun for- tæller d e n del af h i s t o r i e n , som m a n ønsker at få frem. BIMCO's første General- sekretær J.F. Myhre udgav i 1927 en b o g o m sine første 20 år som Generalsekretær.

I b o g e n opridser Myhre d e o p n å e d e resultater, og det er n ø d v e n d i g t at se p å dette materiale objektivt, da Myhre, bevidst eller

ubevist, kan fremstille historien i et m e r e positivt skær. Imidlertid ligger styrken i Myhres materiale i personbeskrivelsen og ikke mindst beskrivelserne af He m ø d e r no- rejser, m a n foretog i d e første år. Dette giver os et indblik i, hvordan det var at rejse og ikke mindst vigtigheden af at m ø d e s personligt. Vi skal vende tilbage til disse rejser i de følgende afsnit.

Om BIMCO

Sekretariatet h a r fra begyndelsen ligget i København, m e n udsynet h a r altid været internationalt. BIMCO er således ikke e n

»dansk« organisation, m e n en international organisation, d e r i dag h a r m e r e e n d 2.400 m e d l e m m e r i 123 lande. Medlem- m e r n e er p r i m æ r t r e d e r e , operatører, hav- n e a g e n t e r og mæglere, m e n også nationale organisationer såsom Danmarks Rederifor- e n i n g og P & I - k l u b b e r n e findes b l a n d t m e d l e m m e r n e . Endvidere er d e r e n del a n d r e firmaer m e d tilknytning til d e n maritime verden, som er m e d l e m m e r , eksempelvis Tryg Forsikrings marineafdeling.

Sekretariatet befinder sig i Bagsværd, n o r d for København. Det er p å alle m å d e r en international organisation, og dette er afspejlet i p e r s o n a l e s a m m e n s æ t n i n g e n . De 45 m e d a r b e j d e r e k o m m e r fra i alt 13 lande. En del af personalet h a r deres bag-

(2)

BIMCO's hovedsæde i Bagsværd.

(Foto Finn Rosted ApS)

BIMCO's domicile in Bagsværd.

(Photo: Finn Rosted ApS)

g r u n d fra danske eller internationale rederier, m e d e n s a n d r e h a r h e n t e t deres erfaringer til søs. Ledelsen består af generalse- k r e t æ r Carsten Melchiors, d e r k o m til BIMCO 1. j a n u a r 2005 samt vicegeneralse- kretær Søren Larsen, der h a r været ansat i BIMCO siden 1989, hvor h a n p r i m æ r t h a r arbejdet m e d dokumentudvikling.

De daglig opgaver s p æ n d e r bredt, m e n kan inddeles i tre hovedfunktioner: information, d o k u m e n t a t i o n , og i m a n g e l af et b e d r e ord: påvirkning. Disse tre o m r å d e r

vil blive n æ r m e r e beskrevet i de følgende kapitler.

De enkelte m e d l e m m e r betaler et årligt k o n t i n g e n t og kan herefter trække så meget, som m a n h a r behov for, p å de enkelte ydelser.

B I M C O ' s øverste o r g a n er B o a r d of Directors, som består af r e p r æ s e n t a n t e r fra de 20 lande, der økonomisk bidrager mest til BIMCO via deres m e d l e m m e r s betaling af kontingent. Board of Directors m ø d e s en gang o m året. Endvidere h a r m a n e n 10

(3)

BIMCO's medarbejdere i København fotograferet i 2005 i anledning af organisationens 100-års jubi- læum. Forfatteren står på gulvet i bagerste række som nr. tre fra venstre. (Foto: BIMCO)

BIMCO's staffin Copenhagen photographed in 2005 on the occasion of BIMCO's WOth anniversary.

Stancling on the floor the aulhor is the third person from the left, back roio. (Photo: BIMCO)

(4)

eksekutivkomité, d e r m ø d e s tre g a n g e årligt. D e n n e s 13 m e d l e m m e r er valgt p å generalforsamlingen i kraft af deres per- sonlige kapacitet, hvilket giver m u l i g h e d for at r e k r u t e r e m e d l e m m e r , der besidder specielle kvalifikationer, der kan være til nytte i forbindelse m e d organisations arbejde. BIMCOs n u v æ r e n d e p r æ s i d e n t er Knud P o n t o p p i d a n fra A.P. Møller-Mærsk.

Men - for at forstå BIMCO i dag, er det nødvendigt at skrue tiden tilbage til begyndelsen af det 20. å r h u n d r e d e .

Genesis

feg tror, vi har ramt det rigtige psykologiske øje- blik, da denne ide har optaget mange, og som regel forholder det sig sådan, at enighed er grundlaget for succes, feg er ikke længere en ufor- bederlig optimist. Med årene er jeg blevet mere kynisk, da jeg har set mange frugtesløse forsøg til tider med metoder, der har været baseret på en kombination af hastighed og fasthed, som jeg kun mener kan være virkningsløse, men jeg tror på en bevægelse baseret på forståelse og god vilje,

og jeg er overbevist om, at vi vil se en forbedring for de interesser, vi repræsenterer.

(Uddrag af tale af Mr. Thomas Cairns ved det første møde i København den 16. februar 1905)

De m e d l e m m e r , som m ø d t e s i Køben- havn fra d e n 16 til 18. februar 1905, havde en ting til fælles. De var alle involveret i søtransport af t ø m m e r fra d e n Botniske Bugt og Hvidehavet1, p r i m æ r t til England.

Det var egentligt ganske enkelt: o m r å d e t var d e n tids største eksportør af tømmer, og E n g l a n d og det Engelske I m p e r i u m var de største aftagere. D e n g a n g som n u var d e r m a n g e anvendelsesmuligheder for t ø m m e - ret, m e n en af de vigtigste var som »pit-

props« som er afstivningstømmer til kulmi- n e r n e . Endvidere var j e r n b a n e r n e u n d e r hurtig udbygning, og en del træ gik til svel- ler, de såkaldte »sleepers«.

Returrejserne var m e d kul, og på d e n m å d e var der et m i n i m u m af ballasttid involveret. K o n k u r r e n c e n var hård, og det eneste befragterne reelt var interesseret i, var at få t r a n s p o r t e r e t lasten så billigt som muligt. Kontrakterne, eller c e r t e p a r t i e r n e , som de retteligen hedder, var i stort om- fan0- individuelle, og der m a n g l e d e balancerede s t a n d a r d d o k u m e n t e r og klausuler, d e r k u n n e b r u g e s fra rejse til rejse, og som beskyttede p a r t e r n e kommercielt og juridisk p å en balanceret og retfærdig m å d e .

De rederier, der var involveret i d e n n e fart, k o m p r i m æ r t fra D a n m a r k , N o r g e , Finland, England, Sverige, Holland, Tysk- land, Belgien, Frankrig og til en vis grad Spanien.

Fra o m k r i n g 1901 havde dette m a r k e d været helt i b u n d , og dette i en sådan grad, at r e d e r n e var ved at k o n k u r r e r e h i n a n d e n til konkursens r a n d . Selv m o d e r n e skibe havde svært ved at klare sig. K o n k u r r e n c e n resulterede i b å d e internationale og nationale uoverensstemmelser i form af k n u b b e - de ord i m e d i e r n e , samt en g e n e r e l mis- t æ n k s o m h e d l a n d e n e imellem. E n k e l t e r e d e r e var g r u n d l æ g g e n d e i m o d disse uoverensstemmelser og m e n t e , at m a n ved at stå s a m m e n ville o p n å m e r e . T a n k e n havde slået r o d i nogle af de m e r e fremsynede r e d e r e ; T h o m a s Cairns fra Cairns, Noble &

Co. i Newcastle og J o h a n H a n s e n , fra C.K.

H a n s e n . C.K. H a n s e n var et l e d e n d e firma i n d e n for dansk søfart og havde allerede i 1883 etableret A / S D / S D a n n e b r o g2

12

(5)

T E L E G R A M A D R E S S E : L A U R I T Z E N

V ^ T ^ I M ' 5 , f gCpiijT'^ t-8 8 5 T E L E F O N N R. 3, I M P O R T & E X P O R T F O R R E T N I N G

D A M P S K I B S R E D E R I & K L A R E R I N Q S F O R R E T N I N G

E S B J E R G 6 ' F e b r u a r 1905

N A J A D E N CA, 1650

STANDARDS

OA. 800 N I O B E

NANCY*

N A U T I K N O R D S Ø E N N E X O S N O R A N A P O L I N E P T U N N E R M A A L F A CITO BODIL DAGMAR

1G60 1600 1380 1260 1250

1050 Dansk Dampskibsrederiforening,

Kjøbenhavn

1050 950 950

390 350

360 Deres Ærede af 28' f. Md. har jeg rigtigt modtaget og "bemærker deraf, at et internationalt Møde til Drøftelse af Minimumsfragter paa Hord- og Østersøen vil "blive afholdt i Kjøben- havn den 16' ds., ved hvilken Lejlighed jeg ikke skal undlade at give Møde.-

M e d m e g e n A g t e l s e

Brev fra J. Lauritzen i Esbjerg bekræftende skibs- rederens deltagelse i BIMCO's stiftelsesmøde den 16. februar 1905.

letter from Ådr. f. Lauritzen in Esbjerg confirming the shipowner's participation in the founding general meeting of BIMCO on February 16th 1905.

Den 5. januar 1905 sendte Cairns et telegram til Johan Hansen:

Med baggrund i raterne i Baltikum for den kommende sæson, kan De bibringe enighed mel-

lem de Danske, Norske, Svenske og Tyske redere om at samarbejde med de Engelske rederne, for at opnå om ikke høje rater; så dog rimelige rater.

Befragterne prøver generelt at opnå en rate sva-

(6)

\ i

\i r

Dampskibet ALT HEIDELBERG under lastning af tømmer i Østersøhavn i begyndelsen af 1900-tal- let. (Foto BIMCO)

V T

The stemnship ALT HEIDELBERG of Stettin being loaded with timber in a Baltic harbour in the begin- ning ofthe 20th century. (Photo: BIMCO)

rende til den laveste fra sidste sæson og dette bør stoppies øjeblikkeligt. Hvis ikke, er forbedring umulig, selv med et bedre marked.³

Ideen og visionen i telegrammet i m p o n e - r e d e i høj grad J o h a n Hansen, og efter at have konfereret m e d sine Danske kollegaer, inklusive Danmarks Rederiforening, skrev h a n tilbage til T h o m a s Cairns, at stemnin-

gen i England var for et fælles m ø d e mellem r e d e r n e for at diskutere et eventuelt samarbejde p å tværs af g r æ n s e r n e .

» Ville det ikke være mest praktisk, om De kun- ne få de ledende redere og de lederorganisati- oner, som har interesser i den Baltiske fart, til at mødes med os, f.eks. i København, som synes at være det mest centrale sted for alle«.

14

(7)

J o h a n H a n s e n havde dog ingen illusioner om, at dette ville løse alle p r o b l e m e r og i sit svar p o i n t e r e d e h a n dette:

»feg tror ikke et øjeblik på, at vi vil være i stand til at regalere fragtraterne, men når det rygtes, at et sådant møde har fundet sled, vil det uden tvivl resultere i, at de forskellige redere ikke binder sier under et nist acceptabelt minimum Det er på høje tid, at noget bliver gjort, hvis det-

te skal være til nytte i det kommende år, og der er ingen tid at sjjilde«.

At d e r i n g e n tid var at spilde blev d e m o n s t r e r e t ved, at d e t første m ø d e fandt sted k u n fem u g e r efter, d e t første telegram blev s e n d t fra T h o m a s Cairns til J o h a n H a n s e n . Udover d e t øjeblikkelige

b e h o v for at sætte n o g e t i værk, d e r ville g ø r e nytte hele d e n k o m m e n d e sæson, var d e r også en a n d e n årsag til hastværket, n e m l i g at sejlskibsrederne var m ø d t e s i L i m h a m n sent p å året i 1904. På dette m ø d e var d e t b l a n d t a n d e t blevet diskuteret, h v o r d a n m a n k u n n e f o r b e d r e fragtra- t e r n e for sejlskibene. Cairns og H a n s e n h a r f o r m e n t l i g t haft i t a n k e r n e , at et udspil, d e r først k o m fra sejlskibsrederne, ville tage n o g e t af effekten af deres forslag, som ikke m i n d s t var t æ n k t som v æ r e n d e et psykologisk træk v e n d t m o d befragterne for at øge r a t e r n e . Det h a r n o k også spillet ind, at ved at lade sejlskibsrederne k o m m e først m e d deres forslag, var d e r en risiko for, at d a m p s k i b s r e d e r n e k u n n e blive beskyldt for at k o p i e r e sejlskibsredernes initiativ.

At der var en stor forskel p å de to parters interesser kan n o k ikke overraske set i lyset af d e n teknologiske forskel. M e n som det fremgår af senere k o r r e s p o n d a n c e i BIM-

CO's arkiver, var der også uoverensstemmelser af m e r e g r u n d l æ g g e n d e karakter.

På et tidspunkt, da BIMCO var blevet etableret, diskuterede m a n en s a m m e n l æ g n i n g m e d sejlskibsredernes organisation, m e n efter n o g e t diskussion strandede dette forslag. Man havde for forskellige interesser.

Først i 1917 lykkedes det at k o m m e over- ens, o m at sejlskibsredere k u n n e blive med- l e m m e r af BIMCO, da m a n p å dette tids- p u n k t var af d e n overbevisning, at d e t k u n k u n n e storke organisationen udadtil. Fra k o r r e s p o n d a n c e n i BIMCO fremgår det, at en m e d v i r k e n d e årsag til d e n n e kovending var et ønske om, at hele b r a n c h e n stod s a m m e n efter t a b e n e til søs som følge af 1.

verdenskrig. Ved g e n e r a l f o r s a m l i n g e n i 1920 æ n d r e d e m a n formelt p å r e g l e r n e og gav p å d e n m å d e plads til en separat medlemskategori for sejlskibsrederne. Ved års- skiftet 1920 var der 63 r e d e r e m e d 222 skibe og i alt 123.000 BRT. I d e c e m b e r 1921 var dette tal steget til 157 r e d e r e m e d i alt 450 skibe m e d en total t o n n a g e p å 244.674 BRT.

M e n reelt havde sejlskibene udspillet deres rolle, og i 1925 blev det besluttet, at det ikke l æ n g e r e var n ø d v e n d i g t m e d en separat kategori for sejlskibsrederne. Man- ge af sejlskibsrederne var gradvist ved at overgå til d a m p , og deres interesser var således fuldt u d r e p r æ s e n t e r e t i BIMCO.

Sammen er vi stærke

Fra clen 16.-18. februar 1905 m ø d t e s m a n så i Købehavn. Til stede var i alt 102 rederier fra 10 lande, og disse r e d e r e r e p r æ s e n - t e r e d e o m k r i n g en million BRT. De danske r e d e r i e r var:

(8)

Rederi

Det Forende Dampskibsselskab

Dampskibsselskaberne Kjobenhavn, Union Østersøen, Inga Dampskibsselskaberne Dannebrog, D/S af 1896, D/S Neptun Dampskibsselskaberne Carl, Skjold, Gorm

Dampskibsselskabet Norden

Dampskibsselskaberne Ægir, Myren, Skjalm Hvide, Holm & Wonsild

Det Helsingørske Dampskibsselskab

Dampskibsselskabet Danmark, Th. Sonne and Co.

Dampskibsselskaberne Cimbria, Vendila, Fiona, Svendsen and Christensen

Da?npskibsselskabet Heimdal

Dampskibsselskaberne Urania, Nordsøen A. Asgeirsson

Dampskibsselskabet Thore Dampskibsselskabet »Phonix«

Dampskibsselskaberne Torm, Ajax, Bornholm, Nauta Dampskibsselskaberne Vulcan, Mercur

Dampskibsselskabet Øresund Dampskibsselskabet Activ Aalborg Dampskibsselskab Dampskibsselskabet Vesterhavet Dampskibsselskabet Jylland Dampskibsselskabet Dania Dampskibsselskabet Steam

Dampskibsselskabet Viking, A.O. Andersen and Co.

Repræsentant Jacob Brandt

P.L Fisker C.K. Hansen F.H. Carl P. de N Brown

HC. Nyborg

Martin Carl Alfred Christensen A. Asgeirsson

TE. Tulinius R.A. Robbert D. Torm

C.P. Jensen Jens Krogh

Carl Hassager N.K. Stroyberg J. Lauritzen

V Greibe Chr. Andersen Johnsen og Jespersen

BRT 150.238 49.727 41.562 23.421 30.441 8.417 6.355 9,399 16.678 7.992 11.821

849 1.643 1198 8.341 8.979 755 946 4.038 11.081 4.443 1.670 10.200 3,806 16

(9)

MINIMUM FREIGHT SCALE

AS R E V I S E D AT T H E C O P E N H A G E N C O N F E R E N C E ON T H E 8t h O F J U N E .

B A S I S I. Gulf of Bolhnia and Finland divided into ;j zones.

1. Lower zone, Gulf of Finland and below a line between Ørnskjoldsvik and Raf'so districts both includcd.

2. Middle z o n e : up to Skellefteå and Ganila Karleby districts included.

3. U p p e r z o n e ; norlh of Skellefteå sind Gamla Karleby districts.

T h e l o w e r z o n e is to form t h e BASIS for all the following i n c r e a s e s and re- tiuctions, as well as those nained on the separate sehednle.

Steamers loading in middle zone to have an i n c r e a s e of 9 p e n c e pr. Standard or 1 F r a n c if loading in U p p e r zone the increase to be 1 6 or 2 Francs respectively.

B A S I S II. A steamer loading 550 850 Standards is to form the b a s i s for all calculations, if below 550 the increase to be at least 9d or 1 franc, all above 850 Standards a r e d u c t i o n of (i pence or 75 centimes to be al'owed.

B A S I S III. One loading place to form the basis, with 4Va d. or V2 franc extra pr. Standard for each additional district. If loading in dii'ferent zones the basis rate to be that for the higher zone. An additional loading place in the same district may be given free.

B A S I S IV. The basis for composition of cargo to be Deals l m d o r Battens with I/3 boards. If loading larger proportion of boards or timber owners to demand increased freight according to composition, for caseboards and laths at least 2 0 % extra on basis.

For Gargoes of short length pulpwood or short props frame measure pr. fathom rates to be 10%) above basis rales. Shortprops pr. Golhenburg standard to be at basis rates, if pr. fathom pr. scale rate to be increased by 20 ° 0. Longprops to be on lumpsum freight.

RIGA (deals/battens) 9 pence or 1 franc pr. Standard below basis freight from Lower zone.

P E T E R S B U R G o r C R O N S T A D T . 1 — or 1% franc pr. Standard b e l o w basis freight tor Deals/Battens or boards only.

ARCHANGEL to be i n c r e a s e d by 1 1 — pr. Standard to East coast of England 12/— to Conlinent and Channe! ports and 10 — to West coast of U. K. above 850 Standards 1 — reduction.

As freights are only made out for the leading ports, it is left to owners to ask for proportionale rates for other ports. Should Baltic employment be off'ered in the form of time charter owners must see, that the rate correspouds to the profit calculated on voy- ages performed with freights according lo Schedules agreed upon.

Tins scale to remain in force until next Conference in October or November, but any charlering done ahead for next Season not to be beiow conference rates. The scale to begin on the 15t h of June.

Et af de første cirkulærer udsendt af den nystifte- de organisation: Cirkulære n u m m e r 2 om minimums fragtrater som reviderede i København i j u n i 1905. Trykt Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri,

Kjøbenhavn.

One of the first circulars sent out by the newly found- ed organisation: Circular number 2 on minimum cargo rates as revised in Copenhagen in June 1905.

PrintedatFr. G. Knudtzons Bogtrykkeri, Copenhagen.

(10)

STATSMINISTERIET

SØNDERJYDSKE ANLIGGENDER / J A B .

Kjobenhavn, den 2 9 . Maj 1 9 2 0 . Bilag. \ \

Journal N r . 1 4 9 . 1 1 / 1 9 2 0 .

(Bedes anført ved Besvarelser).

<7 f)

I Anledning af Deres Skrivelse af 17. d.Md. skal man herved meddele Dem, RX der ikke herfra skønnes at være noget til Hinder for, at de sønderjydske Havne : Aabenraa, Egernsund, Ha- derslev og Sønderborg i Deres i Arbejde værende Haandbog om Laste- pladser i Østei-Bøen og Hvidehavet betegnes som danske, naar det samtidig angives, at de er beliggende i de Landsdele, der ved -Folkeafstemning i Henhold til Fredstraktaten i Versailles har udtalt sig for Tilslutning til Danmark,

E. B.

<&~f 7. iL^,^L

Herr

H H H E Told bod vej , 7. K..

Eksempel på informationsindsamling i form af brev fra statsministeriet vedrørende den sønder- jyske situation lige efter folkeafstemningen i 1920,

hvor nationalitetsspørgsmålet e n d n u har voldt usikkerhed for BIMCO's udgivervirksomhed.

Example of the collection of information in the form of a letter from the Office of the Prime Minister concern- ing the situation in Southern Jutland just after the referendum in 1920, when the question of nationality tuas still a cause for uncertainty for BIMCO's pub- lishing activities.

(11)

Som det fremgår af listen, har BIMCO blandt sine n u v æ r e n d e m e d l e m m e r en ræk- ke af rederier, som har været m e d helt fra begyndelsen, h e r u n d e r J. Lauritzen A / S , A / S D a n n e b r o g (via C.K. H a n s e n ) , D / S N o r d e n og A / S Dampskibsselskabet Torm.

DFDS er i dag m e d l e m via nogle af sine dat- terselskaber. Som det også fremgår af listen, var DFDS i 1905 en mastodont i dansk rede- r i s a m m e n h æ n g . Der var dog større spillere p å markedet såsom Wilson & Sons fra Hull, som var repræsenteret m e d 180.000 BRT og ikke mindst William Hansen fra Bergen m e d 261.231 BRT. William H a n s e n er i øvrigt stadig m e d l e m af BIMCO.

Åbningstalen blev h o l d t af Adolf Carl, som p å dette tidspunkt var f o r m a n d for D a n m a r k s Rederiforening. D a g s o r d e n e n var kort og præcis:

1. Etablering af m i n i m u m fragtrater for d e n k o m m e n d e sæson

2. Etablering af en international organisation for dampskibsredere involveret i sejl- ads i N o r d s ø e n , d e n Botniske Bugt og Hvi- dehavet m e d det formål at udarbejde fæl- les standardkontrakter.

G r u n d l a g e t for at o p r e t h o l d e minimums- fragtraterne var baseret p å gensidig tillid og ikke mindst en moralsk forpligtigelse til at følge de rater, m a n blev enige om. Med- l e m m e r n e var således ikke juridisk b u n d e t til at følge disse rater. Ved BIMCO's 50-års j u b i l æ u m i 1955 udtalte d e n d a v æ r e n d e

Præsident Colin A n d e r s o n at »...detfaktum, at man var moralsk og ikke juridisk forpligtet, formentligt var det, der sikrede BIMCO 's succes«

Som forudsagt af J o h a n H a n s e n var m a n i d e t lange løb ikke i stand til at kontrollere fragtraterne, og det stod hurtigt klart, at

det var så som så m e d at overholde de fæl- les aftaler. De kommercielle realiteter gjorde, at det var b e d r e at sejle m e d lidt e n d slet ingenting. En juridisk forpligtigelse ville have fået m a n g e r e d e r e til at tøve m e d at slutte op o m k r i n g organisationen, hvori- m o d en moralsk forpligtigelse u m i d d e l b a r t virkede m e r e acceptabel.

Det a n d e t p u n k t p å d a g s o r d e n e n gjaldt fælles certepartier. Man var fuldt u d klar over, at fælles s t a n d a r d c e r t e p a r t i e r var e n forudsætning- for at k u n n e etablere mini-

o - - -.

mumsfragtrater, og derfor blev dette sat p å som p u n k t n u m m e r 2. Man var også klar over, at for at k u n n e udarbejde s å d a n n e d o k u m e n t e r havde m a n b r u g for et fælles sekretariat, der k u n n e styre d e n n e proces.

Adolf Carl udtalte at "...med en international organisation vil vi være i stand til effektivt at beskytte os selv imod befragternes ugunstige betingelser, og vi vil stå sammen og være stærke og derigennem fremme vore fælles interesser.

Som nævnt k o m m i n i m u m s f r a g t r a t e r n e aldrig til at virke efter hensigten. D e r i m o d skulle beslutningen o m at involvere sig i udarbejdelsen af fælles d o k u m e n t e r vise sig at have langvarige og vidtrækkende konsekvenser, ikke bare for BIMCO, m e n for d e n internationale søfartsverden som h e l h e d , da m a n h e r fik et fælles f o r u m for at udarbejde kontrakter, som var uafhængigt af faginteresser i n d e n for d e forskellige søfartsområder. B I M C O ' s m e d l e m m e r k o m m e r fra alle g r e n e af industrien. Dette kan illustreres ved, at det største skib i BIMCO er BERGE STAHL p å 364.767 DWT og det mindste p å 4 DWT (en ar- bejdsbåd i off-shoreindustrien i d e n Mexi- kanske Golf).

(12)

Som ventet blev resolutionen vedtaget, og m a n a n m o d e d e Danmarks Rederifor- e n i n g o m at tage skridt til at etablere et Sekretariat, samt afholde et nyt m ø d e i J u n i 1905 for at drøfte resultater og videreud- vikling.

Det a n d e t m ø d e fandt således sted fra d e n 7.-8. Trmi 1905, ocså i København, OP-

h e r var der en del optimisme at spore b l a n d t m e d l e m m e r n e . Markedet havde ret- tet sig lidt, og m a n tillagde d e n nye organi-

u n f i r v p o n ri o l o f - p r p n -Frir r l o t t p M e r n T>1 <=>v

enige o m at foreslå, at det formelle navn p å organisation blev »The Baltic a n d White Sea Conference«, og at dette navn skulle foreslås p å d e n stiftende generalforsamling, som skulle finde sted fra d e n 16.-17.

N o v e m b e r 1905.

T e l e g r a m m e r m e d i n f o r m a t i o n e r fra m e d l e m m e r n e a n k o m i stigende omfang til Adolf Carl, og i en del af disse k u n n e de tilfredse m e d l e m m e r bekræfte, at det var lykkedes at slutte laster til minimumsrater- n e , m e n at der samtidigt var m a n g e , som ikke gjorde dette. I det lange løb skulle dette vise sig at være kilden til m i n i m u m s - fragtraternes død, da det naturligvis skabte en ubalance i markedet. Markedskræfter er stærkere e n d markedskontrol, hvad g r u n d - l æ g g e r n e af BIMCO u d m æ r k e t var klar over.

J.F. Myhre, den første generalsekretær

I n d e n omtalen af d e n stiftende generalforsamling er det p å sin plads at n æ v n e BIMCO's første m e d a r b e j d e r og generalse- kretær, J.F. Myhre, som besatte posten fra 1905 til 1925. Myhre var en ildsjæl, og en stor del af k i l d e r n e til h i s t o r i e n o m

BIMCO's første år skyldes hans ønske o m at nedskrive historien. J.F. Myhre h a r d a også selv beskrevet b e g i v e n h e d e r n e , d e r førte til h a n s ansættelse i 1905, i sin b o g

»Twenty Years of the Baltic a n d White Sea Conference«.

H e l e Myhres indstilling var g r u n d - lægffende international, os: da h a n læste stillingsannoncen som generalsekretær i det engelske »Shipping Gazette«, var h a n ansat som skibsmægler i Paris. I g e n n e m sit tidligere virke havde h a n o n n å e t en del erfaring i n d e n for tømmer- og k u l o m r å d e t i N o r d e u r o p a , og h a n følte sig derfor vel- kvalificeret til stillingen. H a n havde allere- d e haft d e t første m ø d e m e d T h o m a s Cairns i Paris, da d e n n e var p å vej til m ø d e t i København i februar 1905. Cairns h a r sandsynligvis været fremsynet og var klar over, at m a n havde b r u g for en velkvalifice- r e t generalsekretær, hvis det viste sig, at pla- n e r n e for e n international søfartsorganisa- tion ville h o l d e stik. O p m u n t r e t af sit m ø d e m e d Cairns ansøgte Myhre o m stillingen, da d e n blev slået op, og m o d t o g et o p m u n - t r e n d e svar p å sin ansøgning. I et stykke tid h ø r t e h a n intet, m e n i august 1905 m o d t o g h a n et telegram fra f o r m a n d e n for Dan- marks Rederiforening, Adolf Carl. Tele- g r a m m e t var kort og klart. H a n var ansat, og h a n s tilstedeværelse i København var ønsket hurtigst muligt.

Ifølge Myhres bog havde det bag scenen været diskuteret, hvilken nationalitet d e n k o m m e n d e generalsekretær skulle have.

E n g l æ n d e r n e m e n t e , h a n skulle være skan- dinavisk, m e n s danskerne m e n t e , h a n skulle være engelsk. E n g l æ n d e r n e fik deres vilje!

I starten havde Myhre sit k o n t o r h o s 20

(13)

Adolf Carl, m e n i November 1905 flyttede h a n ind i Amaliegade 32 i København. H a n var en flittig skribent og er bl.a. forfatter til

Twenty Years ofthe Baltic and Wiite Sea Confe- rence og Handbook of Baltic and White Sea fra 1910 som i detaljer og kort beskrev proce- d u r e r og h a v n e i n f o r m a t i o n e r for dette o m r å d e .

Den stiftende generalforsamling, 17.-19. No- vember 1905

F o r u d for generalforsamlingen havde der været dramatik i kulissen. I 1905 o p n å e d e N o r g e fuld selvstændighed fra Sverige, m e n dette var ikke foregået u d e n en vis bit- t e r h e d p a r t e r n e imellem. F o r u d for m ø d e t var m a n bekymret for, o m dette k u n n e få e n effekt p å forholdet mellem de svenske og norske m e d l e m m e r . Bekymringen viste sig at være u b e g r u n d e t , og p a r t e r n e beslut- tede sig for at se stort p å de nationale kon- flikter og k o n c e n t r e r e sig o m de internationale løsninger.

Man m ø d t e s fra d e n 17.-19. november, og d e t første e m n e p å d a g s o r d e n e n var en vedtagelse af r e g l e r n e , som en g r u p p e have

arbejdet m e d siden m ø d e t i j u n i 1905. Der- næst gik m a n til valget af p r æ s i d e n t og vice- præsident, som blev henholdsvis Adolf Carl og T h o m a s Cairns.

D e n første bestyrelse k o m til at bestå af m e d l e m m e r fra Belgien, D a n m a r k , Fin- land, Frankrig, Holland, N o r g e , Rusland, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tysk- land. Endvidere d a n n e d e m a n en »Copen- h a g e n Committee«, som bestod af de danske m e d l e m m e r af bestyrelsen Adolf Carl, J o h a n H a n s e n , RL. Fisker og Chr. Kron-

m a n . D e n n e komite skulle senere udvikle

sig til d e n eksekutivkomite som i dag er et af de styrende o r g a n e r i BIMCO.

Viden er magt, deling af viden er succes

I marts 1906 havde m a n forud for d e n k o m m e n d e generalforsamling i n o v e m b e r allerede u d s e n d t det første cirkulære m e d informationer til m e d l e m m e r n e . Det skulle senere vise sig nødvendigt at skabe en afdeling, som specielt tog sig af at indsamle, analysere og redistribuere d e n information, som dagligt tilflød sekretariatet. Som følge af en generalforsamlingsbeslutning i 1921 fik det navnet T h e Information Bu- reau.

M a n k o m m u n i k e r e d e m e d m e d l e m m e r - n e e n t e n via cirkulærer, eller hvis det var information af m e r e uopsættelig karakter, postkort, som blev sendt direkte til med- l e m m e r n e fra sekretariat. I n f o r m a t i o n e r n e var i høj grad af operationel karakter. Post- k o r t e n e k u n n e o m h a n d l e havneforsinkel- ser p å g r u n d af vejr eller strejker, eller de k u n n e r a p p o r t e r e o m nye havneafgifter, som m a n måtte tage i betragtning, n å r m a n sluttede sin last. Kilden til d e n n e information var m e d l e m m e r n e , som r a p p o r t e r e d e dette til sekretariatet i København, som regel p e r telegram.

C i r k u l æ r e r n e blev u d s e n d t m e d l æ n g e r e m e l l e m r u m og i n d e h o l d t i n f o r m a t i o n e r o m eksempelvis nye d o k u m e n t e r , eller rap- p o r t e r fra d e m ø d e r , d e r fandt sted i BIMCO-regi.

11913 udgav m a n for første gang en over- sigt over arbejdstider og helligdage i de enkelte l a n d e og havne, d e n såkaldte »Ho- liday Calendar« D e r gør BIMCO stadig i 2005, og dette kan k u n lade sig gøre ved at 21

(14)

Pixtures from Riga below Conference ratas 3teamers name j ^ _ Owners name

6<Tt

" O v i d i a "

" G r o v e l a n d "

"Carma" Søn

" V f a t e r v i l l e " /m

"Eshcolbrook," Stm>

" B e d e c r a g " /3n>

" G r o v e h u r s t " 6tø

" G - i m l « " ro,.

' M j o l n e r " S tø

To where f i x e d fr.L.Ahlatrom,Stockholm

E. Pord W.'Hartlepool O.Banck H e l s i n g b o r g B a l I s & S t a n s f i e l d Haagensen & Co Grimsby Frevr E l d e r & Co N c a s t l e E . F o r d W . H a r t l e p o o l W . T o r k i i d s e n9B e r g e n

"<&•* woi + fl*. ID " / ieS ^C s G i s r t s et t * B e r g e n C a r l S c h l y t e r , Stockhlin

R a t e By whom f i x e d

" O l a u s O l s s o n "m 35-0

" L a i l a "

" O t e r e n "

" P r u s s i a "

" M a t l i l d e "

"Hugin"

" S v e n d b o r g "

J3C

SSo

W.„ Han s en 8 B e r g en T h v . B . H e i s t e i n A . S t a n z e l & Rolke

London

H u l l o r Grimsby Grimsby H u l l o r Grimsby

Grimsby Hull

West Hartlepool Grangemouth*"

Manchester Manchester

Hull

é%— - tf^*1"- *Z3^~s, « &~w

&Z^ C^ty

Havre Bordeaux Antwerp

do do Ghent

30/6 SO/6 20/6 30/6 so/a

J..J 1 —

3 6 / - 3 6 / - L. 535 f o r 550 S t d s F e s . 3 3 Pc s . 3 5 P o s . 3 5 F e s . 3 5 Fcs«_36 Luffipsum rbasis

19

^ °f;t 8 0?0 Ju l t Kappbaulks t'o Holland t i l f Hf 1:13f « H

per tul.t, loading June/Octr.- * Geo. S c h n e i d e r

do R« S c h n e i d e r G e o . S c h n e i d e r f i x e d U.K.

G e o . S c h n e i d e r E . H / R u s t a d G e o . S c h n e i d e r G e o . S c h n e i d e r S c h n e i d e r E . H . R u a t a d G e o . S c h n e i d e r E . H . R u a t a d S t a t t i n Brokej

tr-, do

^t- S c h n e i d e r Ghent B r o k e r s

• 1 : 1 3 , ^ Indberetning fra medlem over skibe sluttet u n d e r

konferenceraten. På den udaterede liste, ca. 1905- 1908, optræder et enkelt dansk skib, nemlig A P Møllers SVENDBORG sluttet for Ghent. A.P Møl- ler blev medlem af BIMCO i 1913.

Report from a meviber of the organisation conceming ships chartered under the conference rate. On the undated list from around 1905-08 there is one Danish ship, notably A.P. Møller's SVENDBORG chartered for Ghent. A.P. Møller became member of BIMCO in 1913.

en række medlemmer indsamler disse informationer lokalt og sender dem til BIMCO. Her samler man disse informationer og gør dem tilgængelige både i bog- form, men ikke mindste via BIMCO's hjemmeside.

BIMCO fungerer på mange måder som et filter, hvor information sorteres, evalue- res og endeligt distribueres på ny, nu i sam- menhængende og analyseret form. Dette gør, at medlemmerne kan trække informationer fra et centralt sted, fremfor at skulle indsamle og analysere selv. Informationen

gøres tilgængelig enten via BIMCO's hjemmeside, via egne trykte medier såsom BIMCO Bulletin eller via direkte fore- spørgsler til sekretariatet om specifikke projekter eller problemer.

Dokumenter

Dokumenter er på mange måder det, som BIMCO er mest kendt for. Allerede på de første møder i 1905 diskuterede man, hvordan man kunne skabe standarddokumen- ter, som var balancerede, og som ikke favo- riserede den ene af parterne uhensigts-

(15)

mæssigt. Det første dokument blev Baltcon, som blev udgivet i 1908, og som indtil for få år siden stadig blev brugt, dog i en revide- ret udgave. De forhandlinger, som ledte til Baltcon, var langvarige og til tider gik bøl- gerne højt. Langt om længe nåede man til et forlig, som også fandt behag hos en rus- sisk kulhandler, som tidligere havde forladt et møde med "...to heil with the Baltcon".

På generalforsamlingen gjorde han meget ud af at annoncere sin entusiasme for dette nye dokument, der som noget nyt inde- holdt klausuler, der bestemte, hvordan parterne stod over for hinanden, når det kom til strejker i havnene.

I 1911 blev det besluttet, at man skulle skabe en tættere forbindelse til de forskellige P&I-klubber, som stod for en del af forsikringen inden for søfart. Året før havde man oprettet en speciel medlemskategori for disse klubmedlemmer, og man var i BIMCO klar over, at for at give dokumenterne gennemslagskraft måtte klubberne involveres i selve arbejdet med at skabe dokumenterne, ikke mindst fordi det var P&I-klubberne, der under forsikringen skulle betale i henhold til en kontrakt, som de på dette tidspunkt ikke havde haft ind- flydelse på ordlyden af. Dette ændrede man på, og man skabte derfor The Docu- mentary Committee, som er det internationale organ i BIMCO, som sætter de enkelte projekter i gang og ligeledes formelt godkender de enkelte dokumenter og klausuler, når arbejdet er færdiggjort. Med- lemmerne består af de såkaldte klubmedlemmer, altså P&I-klubberne, samt op til 30, men ikke færre end 8 redermedlem- mer, udpeget af bestyrelsen. Udover dette

deltager en række internationale søfartsor- ganisationer i mødet som observatører.

Det praktiske arbejde med at skabe de enkelte dokumenter foregår i de forskellige underkomiteer under ledelse af sekretariatet i Bagsværd. Her sammensættes en gruppe, som har det tilfælles, at de har en interesse i og en stor viden om det forret- ningsområde, som kontrakten skal om- handle. For at skabe et balanceret dokument består gruppen både af repræsentan- ter for befragterne og rederne, men der kan også være mæglere involveret, eksempelvis hvis de har en specialviden på det aktuelle område. Endvidere indgår der repræsentanter fra P&I-klubberne og, hvis det er relevant, en repræsentant fra internationale organisationer, som måtte have en speciel interesse i netop dette forret- ningsområde.

Møderne strækker sig over hele dage, nogle gange flere dage, hvor man udeluk- kende arbejder med dette enkelte dokument. BIMCO's opgave er at være tovhol- der på disse møder, sørge for at diskussionen bevæger sig fremad, notere sig beslut- ninger, gyde olie på vandene, skrive referat og endeligt udfærdige de første udkast til det nye dokument. Først, når man er nået til fuld enighed om ordlyden i det fulde dokument, bliver det sendt til afstemning i Documentary Committee.

Som alt andet komitéarbejde i BIMCO er dette ulønnet. Man får sine rejseomkost- ninger dækket, men man giver af sin tid og deler ud af sine erfaringer, for at industrien som helhed kan drage nytte af denne viden.

BIMCO's nuværende dokumentsamling

(16)

o

K o p i ,

e.

( S t e m p e l K r . 7 , é O )

•BftinyfftiBø^genfer.

«l«..m.H»r.: * ^ T - Stat,«,,.,, al. C ERTEPARTI

Sjeiuilmvti, rf«i 2J' December / 0 1 2 .

Gjennem Skibsmæglerne Petersen, Hull ar & Hoppe i Kjøbenhavn er idag afsluttet følgende Certeparti mellem Herr Joachim Grieg af Ber- gen, som Agent for Rederen for Dampskibet "AGGA",Klaaae^fl.A.I. Horsk Veritas,ii°i R.T.,Bergen 1906,Staal, eller i Rederens Option;

6 8 8 1 1 2 ^

"HAMSA" , * I . A . L . i i a R.T., Trondhjem I906, Staal.

695

"LI3KEH",* I . A . I . , 1 M S B.T r i d 0, l g l l > d 0_ 655

"AfflJA",* I.A.I.,Ig^2 R.T., Grimstad 1900, do.

"3KULDA",f I.A.I., i i O i _ R . T . , Bergen 1910, do.

656

"C.gUKDT",* I.A.I., M E . I . , do. 1902 do.

684 eller Nybygning,

oirca L$00 Tons d.w, cargo, som Bortfragter, og A/3.Kryolith irine- &

Kandels Selskabet i Kjøbenhavn, som Befragtere.

Bemeldte Damper,som skal være hægt,tæt og i fuldkommen god Stand, stilles til Befragternes Disposition i

IVIGTUT (Grønland)

hvortil Damperen er forpligtet at afgaa i Ballast i Rederiets Valg:

mellem den 5' Juli og den 5' August 1913,begge Dage inclusive, for derefter at udføre én ReiBe med KRYOLITH fra

I V I G T U T t i l K J Ø B E N H A V N , ciroa 1^00 Tons, 10/i more or less,

I Fragt "betales:

21-&- Krone Bkriver En og Tyve og 3n Halv Krone pr Ton å 1000 Kilos, udvejet i Kjobenhavn.

Fragten bliver at erlægge kontant i Kjøbenhavn ved Reisens Puldf øreise med Fradrag af, hvad Captainen maatte have modtaget som Forskud.

Skibet skal paa Laste- og Lossepladsen gaa saa nær til de af Befragterne anviste Pladser,som det med Sikkerhed kan komme og l i g « og altid ligge flot.

Forsaavidt som Damperen i Ivigtut eller Kjøbenhavn maatte træffe sammen med gjennem samme Rederi ifølge Certeparti af 12> ds.

sluttede Damper, skal Damperen være forpligtet til at laste og losse i Turn med den i Henhold til Certe _rti af 1 2 ' d s . sluttede Damper.

Ladningen leveres frit til og modtages frit f?a Skibsborde,og skulde Lægtere behøves,ere samme for Befragternes Regning og Risiko, dog skal paa Grønland hele Skibet3 Mandskab deltage i Arbeidet med Ind- lastningen,

I Kjøbenhavn ere alle Udgifter ved Indklarering og Udklarering for Skibets Regning med Undtagelse af Bolværkspenge, som ere for Befragternes Regning,

Eksempel på et sluttet certeparti fra 1912 fra før Example of a concluded charter party from 1912 from.

der forelå fortrykte standardkontrakter. Skibet a time luhen there were no pre-printed standard con- AGGA, eller en substitut efter rederens valg, er tracts. The skip AGGA, or a substitute if the shipown- sluttet af de københavnske mæglere Petersen, er so chose, has been chartered by the Copenhagen bro- Møller & H o p p e for en rejse med kryolit fra Mg- hers Petersen, Møller & Hoppe for a voyage with cry- tut til København olite from Ivigtut to Copenhagen.

24

(17)

består af over 130 forskellige d o k u m e n t e r d æ k k e n d e næsten enhver tænkelig transak- tion i n d e n for søfart. Når n o g e t skal trans- porteres til søs, ligger d e r en kontrakt til g r u n d for dette. Dette er g æ l d e n d e , hvad e n t e n det er 200 tons skærver fra Born- h o l m til H o r s e n s eller 250.000 tons kul fra Australien til de danske kraftværker. Kon- t r a k t e r n e er naturligvis vidt forskellige, m e n de h a r d o g en del til fælles, f.eks. hvor- d a n m a n forholder sig kontraktuelt i tilfæl- Fælles for m a n g e af d o k u m e n t e r n e er, at de h a r deres r o d i et mødelokale i Bag- sværd.

Grænseoverskridende

BIMCO har i dag m e d l e m m e r i 123 lande, og d e t er derfor naturligt, at organisation og dens m e d l e m m e r h a r et b r e d t internationalt udsyn. At BIMCO's generalforsamling fandt sted i København i maj 2005 var m e r e en undtagelse e n d en regel. D e n n æ s t e g e n e r a l f o r s a m l i n g finder således sted i H o n g Kong i 2007. Af BIMCO's tre årlige eksekutivmøder finder d e to sted i u d l a n d e t . Dette giver først og fremmest m u l i g h e d for at m ø d e s m e d de lokale med- l e m m e r på deres h j e m m e b a n e , m e n også for at m ø d e s m e d højtstående regeringsre- p r æ s e n t a n t e r for at drøfte fælles løsninger p å regionale problemer, der kan vise sig at have internationale konsekvenser.

Et sådant eksempel går tilbage til slutnin- gen af 1980'erne i USA. I n d l e d n i n g e n til p r o b l e m e t var arrestationen af b å d e besæt- n i n g og skib i en amerikansk havn, da m a n fandt en container o m b o r d fyldt m e d narkotika. De amerikanske m y n d i g h e d e r arre-

sterede hele besætningen, som blev indsat i fængsel p å d e n lokale politistation. Man i n f o r m e r e d e rederiet om, at de ville få en b ø d e u d r e g n e t p å b a g g r u n d af et vist dol- larbeløb p e r o u n c e , som var reglen, n å r m a n beslaglagde narkotika p å gadeplan.

Når m a n h a r en hel container fyldt til ran- d e n m e d narkotika udløser dette derfor en b ø d e p å adskillige h u n d r e d e millioner kro- ner. Rederiet og dets lokale r e p r æ s e n t a n t e r forsøgte at gøre d e lokale m y n d i g h e d e r o p m æ r k s o m ^>å, at m a n havde m a n c e containere o m bord, at disse have været for- seglede, og at m a n i øvrigt ikke have mulig- h e d for at checke de enkelte containere, hvilket m a n heller ikke var forpligtiget til.

Desværre gik de lokale m y n d i g h e d e r naturligvis u d fra, at b e s æ t n i n g e n måtte være involveret, hvilket til dels skyldtes e n mang- l e n d e viden om, h v o r d a n i n t e r n a t i o n a l søtransport fungerer.

Efter en uges tid, blev b e s æ t n i n g e n løs- ladt, og skibet frigivet, m e n situationen havde naturligvis skabt en del p r o b l e m e r for rederiet, som havde b r u g t b å d e tid og p e n g e p å at løse p r o b l e m e t . Rederiet k o m efterfølgende til BIMCO, da d e m e n t e n o g e t b u r d e gøres for at forhindre en gen- tagelse. Via kontakter i USA fik at m a n sat et m ø d e o p i Washington m e d repræsen- tanter for m y n d i g h e d e r n e , h e r u n d e r US Customs og US Coast Guard. Resultatet blev SCIA - T h e Sea Carrier Initiative Pro- g r a m m e . Det går i sin e n k e l t h e d u d på, at m e d l e m m e r n e via BIMCO indgår en aftale m e d m y n d i g h e d e r n e o m at foretage helt g r u n d l æ g g e n d e foranstaltninger for at for- h i n d r e ufrivillig n a r k o t i k a s m u g l i n g o m b o r d . Dette er eksempelvis at stille contai-

(18)

nere dør mod dør, eller altid at have vagter ved landgangen og andre steder om bord, når skibet befinder sig i et højrisikoområde for narkotikasmugling. SCIA har bevirket, at i stedet for at se besætningen som mod- standere samarbejder man nu om at forhindre besætningerne i at fungere som

l l f r i v i l l i c r p s m n g r l e r p ncr V P H f l p r p I p i l i r r b p -

der har besætningen direkte bedt myndig- hederne om at komme om bord for at undersøge lasten, da man havde mistanke om, at der var narkotika i den (og som regel har de ret). Hvad der begyndte i USA har spredt sig til Europa, og der eksisterer nu lignende aftaler mellem BIMCO og 17 Europæiske lande.

Aftalen beviste over for de amerikanske myndigheder, at BIMCO var en organisation, man kunne samarbejde med om at lave praktiske løsninger på lokale problemer.

Dette samarbejde kom i høj grad den del af branchen, som sejler på amerikanske havne, til gode, da eftervirkningerne efter 11. sep- tember 2001 begyndte at medføre stram- ninger i sikkerheden i havnene. Politisk set var det selvfølgeligt populært at ytre ønske om at al last ind og ud af USA skulle under- søges. Rent praktisk kunne dette ikke lade sig gøre, uden at man derved skabte store forsinkelser i havnene, hvilket BIMCO måt- te gøre de politiske repræsentanter op- mærksomme på i realistiske vendinger. Der kom nye visaregler, som også gjaldt søfolk, der nu skulle ansøge om visa lang tid inden ankomst til USA. Dette er ofte umuligt, da besætningen ikke altid ved, om de skal til USA, når de mønstrer. Man satte bevæbne- de vagter om bord på tankskibe, og lod rederne betale regningen. Normalt er det

jo sådan, at den, der ønsker ekstra vagt- mandskab, også er den, der må betale for dette. Værre var det, at man frygtede en skudduel om bord, da vagterne ikke havde nogen erfaring med at omgås tankskibe og derfor ikke kunne forudse konsekvenserne af at skyde på noget, der rent faktisk kunne Efterhånden som de skærpede sikker- hedsregler begyndte at tage form, var BIMCO ofte involveret for derigennem at tilsikre, at de regler, man skabte fra politisk hold, også havde rod i virkeligheden i havnene og ude om bord. På møderne i Was- hington trak BIMCO på den goodwill man have skabt tidligere via SCIA, hvor man havde lært organisationen at kende som en praktisk og pragmatisk samarbejdspartner, som sagde tingene, som de var. Endvidere var det vigtigt for BIMCO at sørge for, at de sikkerhedsforanstaltninger, man satte i værk, gik via IMO, og dermed blev nationale og ikke regionale.

At løse problemer ved at tage ud og mødes med lokale repræsentanter går helt tilbage til begyndelsen af BIMCO i 1905. På den første generalforsamling i 1905 diskuterede man et problem man havde i specielt britiske havne, når man lossede træ.

Problemet var, at der var stor forskel på den mængde last, der stod i konnossemen- tet, og det, der rent faktisk befandt sig om bord. Modtagerne forlangte, at man vejede og målte lasten, og fandt man, at der var en manko, måtte rederiet betale, da kaptajnen jo havde skrevet under på at have modtaget et større kvantum ved lastningen. Modta- gerne fik ganske enkelt mindre last, end man havde betalt for.

26

(19)

I 1908 foretog J.F. Myhre sin første rejse til Riga for at forsøge at løse dette p r o b l e m . Rejsen er beskrevet i J.F. Myhres bog:

»Min første rejse til Rusland

Som en konsekvens af de m a n g e problemer, som r e d e r n e havde m e d at laste svel- ler i Ris-a. blev ieg af vores Københavns Komite opfordret til at tage til Riga for ved selvsyn at u n d e r s ø g e p r o b l e m e t . Ved hjælp at vores lokale og energiske m e d l e m J W . Poskitt blev \cy således i stand til at tage tin- genes tilstand i øjesyn p å stedet.

J e g inspicerede de forskellige lastesteder og var specielt interesseret i d e n m å d e , hvorpå svellerne blev losset fra flåder p å floden. Det blev gjort p å en sådan m å d e , at en del af svellerne, som var g e n n e m b l ø d t at vand, blev tabt og derfor gik til b u n d s . På trods af dette blev kaptajnen tvunget til at underskrive p a p i r e r n e m e d d e n m æ n g d e , d e r havde været p å flåderne. Bagefter blev det klart for os, at en del af svellerne var blevet fundet n e d af floden, hvor d e blev indsamlet og derefter igen tilbudt til afski- b n i n g . Kaptajnen havde i praksis ingen m u l i g h e d e r for at protestere over for af- skiberne, d e r blev beskyttet af d e n såkaldte

»Borsen Usancen« (Exchange Rules). At forsøge søgsmål var b å d e for langsomme- ligt og for omkostningskrævende, og derfor havde kaptajnen praktisk taget i n g e n a n d e n m u l i g h e d e n d at sejle m e d d e n m æ n g d e , m a n havde fået o m b o r d . Dette var i sin k o r t h e d d e n r a p p o r t , j e g aflagde ved det efterfølgende m ø d e i Stockholm.

...I a n l e d n i n g af min første rejse til Riga, kan j e g også berette o m d e n følgende u n d e r h o l d e n d e episode. J e g deltog i et

m ø d e m e d de lokalt k u l m o d t a g e r e i Riga a n g å e n d e losseforhold. Mødet blev h o l d t på hr. Rosenbergs kontor. H a n var d e n af k u l h a n d l e r n e , som havde været mest ufor- sonlig i sin kritik, da h a n k o m til Køben- havn i forbindelse m e d AMICON certepar- tiet, m e n h a n var ved Stockholm m ø d e t fal- det til ro. F o r u d for mit besøg i Riga havde der været en del u r o b l a n d t de lokale arbej- dere, hvilket havde medført, at d e lokale b e b o e r e havde bevæbnet sig m e d pistoler.

Hr. Rosenberp" havde to af disse våben lier- g e n d e p å sit skrivebord, og m e d e n s vi diskuterede de forskellige e m n e r p å h a n s kontor, blev to eller tre af de lokale kul- h a n d l e r e så ophidsede, at de talte i m u n - d e n på h i n a n d e n . Som f o r m a n d for m ø d e t , afbrød h a n d e m ved at pege p å d e m m e d begge pistoler, m e d e n s h a n råbte "ro, ro".

De fulgte opfordringen, og r o e n blev gen- oprettet, så diskussionen k u n n e fortsætte«.

Global reach - local touch

Hvis g r u n d l æ g g e r n e af BIMCO k u n n e kig- ge os over skuldrene i dag, ville d e n o k blive forbavsede, m e n ikke, som vi k u n n e tro, p å g r u n d af d e n teknologiske fremgang, der h a r p r æ g e t søfartsindustrien d e seneste 100 år. Det var m a n s å m æ n d vant til i 1905, hvor m a n var gået fra sejl til d a m p , og tele- grafen havde gjort det muligt at k o m m u n i - kere imellem k o n t i n e n t e r n e . I 1905 havde de deres andel af p r o b l e m e r at slås m e d , og nogle af disse p r o b l e m e r ledte til, at m a n skabte e n o r g a n i s a t i o n , d e r ved fælles hjælp k u n n e løse nogle af d e m . Dette synes måske ikke specielt r e v o l u t i o n e r e d e i dag, m e n i 1905 var d e t et f u n d a m e n t a l t b r u d m e d de eksisterende nationale n o r m e r .

(20)

De ville n o k være tilfredse m e d , at hvad der fra begyndelsen var en regional forete- else m e d 11 l a n d e og 112 m e d l e m m e r n u er blevet til 123 lande og m e r e e n d 2.400 m e d l e m m e r .

De ville måske u n d r e sig over d e n m æ n g - de papir, d o k u m e n t a t i o n og tilladelser, d e r skal til for at sejle en last træ fra Pti^a til H a m b u r g , og det ville glæde d e m , at nogle af disse papirer b æ r e r BIMCO's logo.

Det ville glæde g r u n d l æ g g e r n e , at m a n stadig rejser u d for ved selvsyn at se p å pro- b l e m e r n e og herefter sætter sig s a m m e n m e d de lokale m y n d i g h e d e r for at finde løsninger, d e r både er praktiske og accep- table for alle parter. De ville være tilfredse m e d , at d e serviceydelser, der var relevante i 1905, fortsat er b r u g b a r e for m e d l e m m e r - n e , selv o m f o r m e n og d e måder, informa- t i o n e r n e k o m m u n i k e r e s på, er g a n s k e

anderledes. Ikke mindst ville det glæde g r u n d l æ g g e r n e , at det stadig er nødven- digt for m e d l e m m e r n e at m ø d e s u n d e r BIMCO's b a n n e r for at diskutere fælles problemer, søge løsninger og at fejre disse løsninger ved socialt samvær, der r æ k k e r u d over det, som m a n h a r tilfælles forret-

r i i r t rrfiryi a p c c i r r t

Måske kan det hele o p s u m m e r e s i det føl- g e n d e , udtalt af BIMCO's p r æ s i d e n t Dr.

H e l m u t S o h m e n ved h a n tiltrædelse som p r æ s i d e n t ror BIMv^O i ±9o7:

»BIMCO's præstation består i at hjælpe industrien til at arbejde m e r e effektivt og rentabelt i det daglige. Udover at forsyne os m e d de skruer og bolte, der h o l d e r sam- m e n på det maskineri, d e r h e d d e r international søfart, er det også d e m , d e r sørger for at h o l d e maskineriet smurt«.

Noter

1 Hvidehavet er beliggende nord for Rusland, og skibsruterne dertil går nord om Norge og forbi Murmansk og langs Kolahalvøen, til man når indsejlingen. Såvel i 1905 som nu er den vigtigste havn Arkhangelsk. Området er generelt isfrit fra april til oktober, og denne periode betegnes som »sæsonen«, på engelsk, »the season«.

2 Rederiet Dannebrogs historie er bl.a. beskrevet på rederiets hjemmeside:

http://w\vw.wecoshipping.com/pages/history.htm.

3 Page 7, Twenty Years of the Baltic and White Sea Conference, J.F. Myhre, 1927.

28

(21)

BIMCO - the first Centenary

Summary

BIMCO, the Baltic and International Maritime Council, has celebrated its lOOth anniversary in 2005. To mark the occasion the Year Book con- tains a description of the circumstances and events leading up to the founding of the organisation in 1905. Right from the start the Danish shipping companies were strongly represented with several board members, and today the organisation is still domiciled in Denmark.

T h r o u g h o u t its history the main function of the organisation has been the collection, analysis and exchange of information significant for the sea transport of goods. This function had its origin in the poor cargo rates in and out of the Baltic, where the main exports were timber, corn and coal. Due to the work of the Documentation Com- mittee standard formulas were created for the conclusion of deals. Both charter parties and bilis of lading for many different cargoes and conditions have since been standardised u n d e r the aus- picesof BIMCO.

Beside the development of documents BIMCO has in all the years published its own international Holiday Calendar, as a help to the ship owners' planning and the timing of their ships' stay in harbour. But BIMCO also provides a lot of information about other practical matters such as strikes, blockades, ice conditions and the accumulation of traffic.

In concrete situations the organisation gets

actively involved and helps its members deal with the authorities. For example, the article tells about BIMCO's efforts in the United States to reach an agreement on procedures for the checking of container contents in order to prevent drug smuggling without prejudicing innocent ships' crews.

This method of travelling to the country con- cerned and engaging in direct negotiations with the authorities and organisations there has been a common feature of BIMCO since its foundation in 1905. As an example the article describes how its first leader J.F. Myhre in 1908 travelled to Riga to try to solve a problem with the a m o u n t of timber taken on board. The real a m o u n t of timber did not always correspond with the a m o u n t indi- cated in the papers, but the captains were obliged to sign the bilis of lading without having any pos- sibility of checking the amount brought on board.

This problem could only be solved through international negotiations between the consignor, the carrier and the receiver, and in the solution of such conflicts BIMCO soon achieved international recognition for its direct, pragmatic and realis- tic attitude.

Even though the methods have changed, the concept of service underlying BIMCO's success has not changed, and today the organisation, which now totals 2.400 members from 123 coun- tries, still has full support.

(22)

30