Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I (30 ECTS)

(1)

Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I (30 ECTS)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Dato: 29.6.2015

Undervisere og e-mail-adresser:

Allan Køster (akos@edu.au.dk)

Ditte Winther-Lindqvist (diwi@edu.au.dk) Dorte Kousholt (dkou@edu.au.dk)

Helle Plauborg (hepl@edu.au.dk) Henrik Skovlund (hens@edu.au.dk) Kirsten Hyldgaard (hyldgaard@edu.au.dk) Louise Bøttcher (boettcher@edu.au.dk) Nina Hein (nihe@edu.au.dk)

Simon Nørby (sno@edu.au.dk) Labholdslærere og e-mail-adresser:

Kbh.

Simon Nørby (sno@edu.au.dk)

Louise Bøttcher (boettcher@edu.au.dk) Robin Døngart (robo@edu.au.dk) Helle Plauborg (hepl@edu.au.dk) NN

NN Aarhus

Robin Døngart (robo@edu.au.dk) Ann-Thérèse Arstorp (ata@edu.au.dk) NN

NN

Koordinatorer: Ditte Winther-Lindqvist (diwi@edu.au.dk), Louise Bøttcher (boett- cher@edu.au.dk) og Simon Nørby (sno@edu.au.dk)

Fagsekretær: Birgit Christiansen (birgitc@au.dk)

Spørgsmål til Studieadministrationen kan sendes til: Paed.psykologi@dpu.dk

(2)

2 Beskrivelse af modulets pædagogiske ide:

Modul A er et teorimodul, som introducerer til det pædagogisk-psykologiske felt. Fokus er derfor på væsentlige psykologiske teorier, traditioner og problemstillinger, der har at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i forskellige sociokulturelle kontekster og organiseringsformer. Der lægges vægt på klassiske såvel som nyere teoriers historiske, kulturelle og metateoretiske forankring, og der ses på hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og sam- fundsmæssige udfordringer, der har gjort teorierne relevante og nødvendige. Der lægges vægt på, at den studerende lærer at vælge og anvende relevante teorier og begreber i forhold til forskellige pæ- dagogisk psykologiske problemstillinger.

Forelæsningerne på modul A er organiseret i nogenlunde kronologisk orden for at understrege de forskellige teoriers historicitet og indbyrdes modsætninger/ligheder etc. Inden for hver af de udvalgte skoler/traditioner i psykologien præsenteres de studerende for primær litteratur, der giver indblik i tilgangens fællestræk og overblik over tilgangens forskellige retninger/repræsentanter.

De studerende inddeles på laboratoriehold med en fast tilknyttet underviser. Laboratorieholdene på modul A fokuserer på at understøtte de studerendes arbejde med at skabe sig en grundig forståelse af teorier og begreber og der bliver gennemgående arbejdet med teoriernes placering i en metateore- tisk ramme. Laboratorieholdene er det forum, hvor de studerende aktivt kan arbejde med at formulere sig mundtligt og skriftligt i forhold til deres forståelser af tekster og teoretiske retninger (indblik), samt ligheder og forskelle mellem de forskellige retninger (overblik). Laboratorieholdene supplerer derved forelæsningerne. De studerende skal gennem undervisningsprogression arbejde med at formulere egne forståelser af det stof, der præsenteres til forelæsningerne, analysere ligheder og forskelle mellem forskellige teoretiske skoler og endelig diskutere og argumentere for en akademisk position.

Indhold:

I forelæsningerne sættes fokus på væsentlige psykologiske teorier, traditioner og problemstillinger, der har at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i sociokulturelle kontekster og organiseringsformer. Der lægges vægt på såvel klassiske som nyere teoriers og be- grebers historiske, kulturelle og metateoretiske forankring, og der ses på hvilke forskningsspørgs- mål, erkendelsesinteresser og samfundsmæssige udfordringer, der har drevet de forskellige traditioner og teoriudviklinger.

Forelæsningerne vil herunder inddrage forskellige psykologiske subdiscipliner (som f.eks. udviklingspsykologi, læringspsykologi, socialpsykologi, organisationspsykologi, kognitionspsykologi, neuropsykologi).

Parallelt med forelæsningerne arbejdes der på laboratorieholdet med den studerendes forståelse og udlægning af de teoretiske begreber og af forhold mellem teori og praksis.

Det er ikke laboratorieholdslærerens opgave at svare på uafklarede og opklarende spørgsmål der knytter sig til de enkelte forelæsninger på rækken. De spørgsmål skal stilles til forelæseren i den tid afsat hertil under forelæsningen. Laboratorieholdsunderviseren er akademisk sparringspartner og vejleder, hvis rolle det er at skabe et lærings- og refleksionsrum, der understøtter de studerendes egen tilegnelse af stoffet, f.eks. gennem øvelser og diskussioner på holdet. Laboratorielæreren tilret- telægger eksamensforberedende øvelser og opgaver, herunder arbejdes der med formuleringen af

(3)

3

pædagogisk psykologiske problemstillinger, problemformuleringer, samt akademisk argumentation og formidling mundtligt såvel som skriftligt. Der kan også indgå studenteroplæg.

Læringsmål for modul A:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

- Demonstrere indsigt i og overblik over udvalgte dele af de forskellige problemstillinger, der har at gøre med menneskelige lærings-, udviklings- og tilblivelsesprocesser i sociokulturelle kontekster og organiseringsformer.

- Demonstrere indsigt i og overblik over udvalgte psykologiske teorier med relevans for menneskelige lærings, udviklings og tilblivelsesprocesser samt disse teoriers historiske udvikling.

- Demonstrere forståelse af hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og samfunds- mæssige udfordringer, der har drevet de forskellige traditioner og teoriudviklinger.

- Demonstrere kendskab til akademisk argumentation og skriftlig fremstilling.

Konkret tilrettelæggelse:

Der udbydes i alt 23 forelæsninger på mandage og tirsdage i København kl. 9.15-12.00 og på onsdage og torsdage i Aarhus (onsdage kl. 11.30-14.15 og torsdage kl. 9.15-12.00). Der er udover ef- terårsferien i uge 42, to undervisningsfri uger (uge 47+48) tiltænkt forberedelse samt udarbejdelse af øvelsesrapporten (uge 47). Laboratorieholdene udbydes om tirsdagen i København kl. 13.00- 15.45 og om torsdagen i Aarhus kl. 13.00-15.45 (med start i uge 36). Undervisningens lokaler kan ses under ’Timeplaner’ på Studieportalen.

Undervisningen starter i uge 36 og slutter i uge 50.

Pensum:

2400 siders obligatorisk pensum (undtagen de studerende som er på merit for hhv. modul 1 og 2, se nedenfor). Det anbefales, at de studerende anskaffer sig følgende bøger i forbindelse med modul A:

Karpatschof, B. & Katzenelson B. (red). (2011). Klassisk og moderne psykologisk teori. 2 udg.

Hans Reitzels Forlag.

Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011) Pædagogisk psykologi – en grundbog. Samfundslitteratur.

Hyldgaard, K. (2006). Videnskabsteori – en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitets Forlag.

Endvidere benytter flere forelæsere kapitler fra: Miller, Patricia (2011). Theories of developmental psychology, 5th ed. Worth Publishers.

Det anbefales desuden, at de studerende køber bogen: Zahavi, D. (2003). Fænomenologi. Roskilde universitets forlag.

(4)

4

Til hver forelæsning er knyttet en såkaldt londonmodel, med beskrivelse af forelæsningens indhold og hvordan den studerende bør forberede sig. Se undervisningsplan nedenfor. De fleste tekster er trykt i kompendierne for modul A. Den nyeste litteratur (fra 2010 og frem), må ikke trykkes i kompendium, hvorfor det forventes, at de studerende selv skaffer disse tekster.

Eksamen og merit:

Se den gældende Studieordning samt øvrige oplysninger på Studieportalen på disse links:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/paedagogisk-psykologi-eksamen/

De studerende, der er på merit fra den tidligere studieordning, kan orientere sig i den overskuelige plan for forelæsninger (se næste side). Her fremgår det, hvilke forelæsninger og hvilken litteratur de skal eksamineres i, alt efter om det er modul 1 eller 2, de har bestået.

(5)

5

Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I, efterår 2015

Session Dato:

Kbh.

Dato:

Århus

Titel Underviser Merit –

ved be- stået modul 1:

følg fo- relæs- ning

Merit – ved be- stået modul 2:

følg fo- relæs- ning

1 Uge 36:

31/8

Uge 36:

2/9

Introduktion til modulet Simon Nørby Nej Ja

2 Uge 37:

7/9

Uge 37:

9/9

Videnskabsteori I - I forhold til teorier om læring, udvikling og tilblivelse

Ditte Winther- Lindqvist

Ja Ja

3 Uge 37:

8/9

Uge 37:

10/9

Psykodynamik I

Klassisk psykoanalyse: det ubevidste, driftslæren, det seksuelle

Kirsten Hyld- gaard

Ja Ja

4 Uge 38:

14/9

Uge 38:

16/9

Psykodynamik II

Tilknytningsteori, selvets udvikling, mentaliseringsbegrebet

Nej Ja

5 Uge 38:

15/9

Uge 38:

17/9

Eksistentialisme og fæ- nomenologi

Allan Køster Nej Ja

6 Uge 39:

21/9

Uge 39:

23/9

Behaviorisme og social læringsteori

Henrik Skov- lund

Ja Nej

7 Uge 39:

22/9

Uge 39:

24/9

Humanistisk psykologi Ditte Winther- Lindqvist

Ja Nej

8 Uge 40:

28/9

Uge 40:

30/9

Kulturpsykologi I

Vygotskys kulturhistoriske teori og virksomhedsteorien

Louise Bøtt- cher

Ja Ja

9 Uge 40:

29/9

Uge 40:

1/10

Kulturpsykologi II

Kritisk psykologi

Dorte Kousholt Ja Ja

10 Uge 41:

5/10

Uge 41:

7/10

Kulturpsykologi III

Situeret læringsteori og En- geströms virksomhedsteori

Louise Bøtt- cher

Nej Ja

11 Uge 41:

6/10

Uge 41:

8/10

Kulturpsykologi IIII

Bronfenbrenner’s økologiske systemteori

Opsamling

Nej Nej

- Uge 42 Uge 42 Efterårsferie

(6)

6

12 Uge 43:

19/10

Uge 43:

21/10

Videnskabsteori II

Ontologiske positioner: Hvilket stof er vi gjort af?

Kirsten Hyld- gaard

Ja Ja

13 Uge 43:

20/10

Uge 43:

22/10

Kognitionspsykologi I

Piaget’s konstruktivistiske læringsteori

Helle Plauborg Nej Nej

14 Uge 44:

26/10

Uge 44:

28/10

Kognitionspsykologi II En bred introduktion til områ- det

Simon Nørby Nej Nej

15 Uge 44:

27/10

Uge 44:

29/10

Kognitionspsykologi III

Hukommelse og læring

Simon Nørby Nej Nej

16 Uge 45:

2/11

Uge 45:

4/11

Neuropsykologi I

Introduktion til feltet

Simon Nørby Ja Ja

17 Uge 45:

3/11

Uge 45:

5/11

Neuropsykologi II

Nyere udviklingsneuropsykologi

Louise Bøtt- cher

Ja Ja

18 Uge 46:

9/11

Uge 46:

11/11

Positiv psykologi Simon Nørby Nej Nej

19 Uge 46:

10/11

Uge 46:

12/11

Videnskabsteori III

Forholdet mellem ontologi og epistemologi

Kirsten Hyldgaard

Nej Nej

- Uge 47 Uge 47 Skriftlig hjemmeopgave - - -

- Uge 48 Uge 48 Læse ferie - - -

20 Uge 49

30/11

Uge 49 2/12

Interaktionismen

Micro-sociologi: en optakt til det performative

Henrik Skov- lund

Ja Nej

21 Uge 49

1/12

Uge 49 3/12

Poststrukturalisme I

Introduktion

Nina Hein Nej Nej

22 Uge 50

7/12

Uge 50 9/12

Poststrukturalisme II

Socialkonstruktionisme

Nina Hein Nej Nej

23 Uge 50

8/12

Uge 50 10/12

Opsamling, evaluering og om eksamen

Ja Ja

(7)

7

Session 1

Dato og klokkeslæt: 31.8.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 2.9.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Introduktion til modulet

Underviser: Simon Nørby

Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/

Læringsmål:

At der opnås forståelse for indhold og målsætning med Modul A. At der opnås et indledende kendskab til væsentlige spørgsmål man arbejder med indenfor den pædagogiske psykologi. At der opnås et foreløbigt skitseagtigt overblik over forskellige pædagogisk psykologiske teoriretninger (som bliver præsenteret i løbet af efterårssemestret).

Indhold:

Formål og struktur for Modul A præsenteres. Væsentlige problematikker indenfor pædagogisk psykologi præsenteres. Væsentlige karakteristika ved hovedretninger / teorier, herunder psykodyna- misk, behavioristisk, humanistisk, kognitiv, kulturhistorisk og socialkonstruktionistisk psykologi skildres helt overordnet.

Litteratur (Ingen af disse tekster optrykt i kompendium):

o Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011). Pædagogisk psykologi – En grundbog (kap. 1-4, s. 9- 148). København: Samfundslitteratur. (I alt: 120 ns)

o Institut for Uddannelse og Pædagogik (2012): Studieordningen for pædagogisk psykologi.

København: Institut for Uddannelse og Pædagogik.

o Institut for Uddannelse og Pædagogik (2015): Undervisningsplan for Modul A. København:

Institut for Uddannelse og Pædagogik.

I alt 120 ns.

Forberedelse til undervisningen:

Den til undervisningen knyttede litteratur læses: Nielsen og Tanggaard (2011) er en introducerende tekst. Dens styrke er at den er på dansk og at den er en af de eneste brede indføringer i faget, som præsenterer mange af de teorier I møder i løbet af efteråret. Den er dog samtidig forholdsvis overordnet i sin tilgang og beskæftiger sig ikke med de psykodynamiske og postmoderne teorier, som I vil møde i løbet af efteråret. Ud over at læse Nielsen og Tanggaard anbefales det at prøve at få et helt overordnet overblik over efterårets forelæsninger ved at læse indholdsbeskrivelserne for de forskellige forelæsninger. Evt. kan det være en idé at bladre igennem kompendiet.

(8)

8

Session 2

Dato og klokkeslæt: 7.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 9.9.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Videnskabsteori I – I forhold til teorier om læring, udvikling og tilblivelse Underviser: Ditte Winther-Lindqvist

Læringsmål:

Formålet med forelæsningen er at introducere til det videnskabelige felt af udviklings og læringste- orier som de studerende vil møde på modul A. Forelæsningen rammesætter læsning af teorier om udvikling, læring og tilblivelse, ved at tilbyde nogle værktøjer til at læse udviklingsteorier med.

Herunder er det et mål at de studerende spores ind på den type af spørgsmål det er relevant at rejse til teorier om læring, udvikling og tilblivelse:

1) Hvilke menneskesyn og ontologier afspejles i teorierne?

2) Hvilke forestillinger om proces og forløb præsenterer teorierne?

3) Hvilke måder kontekstualiseres subjektet på og hvordan forstås kontekst?

Disse spørgsmål anses for helt centrale for at forstå feltets teorier – og derfor er tekster herom også centrale for de studerendes evne til at `bryde koden´, og indtage de teorier om udvikling, læring og tilblivelse, der præsenteres på modul A.

Indhold:

Millers tekst introducerer til det udviklingsteoretiske felt og opstiller centrale kriterier for teorier om udvikling og tilblivelse, herunder også menneskesyn, miljø/arv, og kvantitet/kvalitet i udviklings- fænomener. Teksterne af Hammerlin/Larsen og af Høyer er rammesættende for hvordan teoretiske modeller kan forstås ud fra det menneske- og videnskabssyn teorierne repræsenterer. Schousboes artikel (2000), præsenterer typiske indvendinger overfor udviklingspsykologiens klassiske stadiete- orier og kritikken problematiseres. I Schousboe (2002) præsenteres en illustrativ model som beskri- ver forskellige forløbsperspektiver (eksemplificeret i forhold til legens udvikling) men det generelle budskab er, at teorier om udvikling/læring bl.a. divergerer i forhold til teoriernes syn på forløbspro- cesser. Læringsbegrebet præsenteres ikke med en bestemt tekst, men det understreges, at læring kan forstås bredt og snævert og i forhold til forskellige grader af kontekstualisering, forløbsperspektiver og kompleksitetsniveauer, på samme måde som udviklingsbegrebet.

Litteratur:

Miller, P., H. (2011). Introduction. I: Theories of Developmental Psychology, 5^th ed. Worth Publi- shers, NY. P. 1-25. (25 sider).

Schousboe, I. (2000): Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I: L. Reimer, I. Schousboe, &

P. Thorborg (red.) I nærheden - en antologi om børneperspektiver, s. 151-171. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. (20 sider).

(9)

9

Schousboe, I. (2002). Et livsforløbsperspektiv på leg. I: Psyke og Logos. Nr. 2. årgang 23. Tema:

legen og det legende. S. 395-412. (17 sider).

Hammerlin, Y. & Larsen, E. (1999). Menneskesyn I teorier om mennesket. Klim. S. 22-47 (25 s.).

Høyer, K. (2011). Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode, i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab af Signild Vallgårda/Lene Koch. Munksgaard Danmark pp. 17-41 (24 s.)

I alt: 111 sider.

Pensum læses.

(10)

10

Session 3

Dato og klokkeslæt: 8.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 10.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Psykodynamik I. Klassisk psykoanalyse: det ubevidste, driftslæren og det seksuelle Underviser: Kirsten Hyldgaard

Læringsmål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende viden om, hvad psykoanalysens begreb om det ubevidste består i: hvad det er, hvordan det er, og hvordan man kan opnå viden om det. Undervisningsgangen skal endvidere bidrage til viden om psykoanalysens driftslære, hvorfor der tales om drifter snarere end om instinkter, og om begrebet seksualitet, hvad det er, og hvordan det er. Bearbejdningen af disse klassiske problemstillinger skal danne grundlag for en tilegnelse af aktuelle arbejder omkring spørgsmålet om seksuelle krænkelser af børn, og hvorledes disse kan analyseres og behandles.

Indhold:

Ved slutningen af 1800-tallet var idéen om subjektet som bevidsthedens, erkendelsens og rationali- tetens subjekt ikke længere enerådende, men måtte give plads for det ubevidste subjekt, drifternes og begærets subjekt. Freuds antagelse om det ubevidste var navnet for denne korpernikanske vending i psykologien, en vending der dannede grundlag for det tyvende århundredes psykologi. Men spørgsmålet er, hvad begrebet det ubevidste refererer til? Er det blot en beskrivelse af dét i det sjæ- lelige eller mentale, der ikke er bevidst, og hvorfor taler man om psykodynamik? Hvori består det dynamiske? Ud over begrebet det ubevidste var den infantile seksualitet et grundlag for den psykoanalytiske teori. Freuds tese var, at seksualdriften ikke var medfødt, men opstod i tilknytning til selvopretholdelsesdriften. Jean Laplanches psykoanalytiske teori om forførelse er en teori om den asymmetri, der er mellem barn og voksen på det seksuelle område. Den voksne har et seksuelt ubevidste, det har barnet ikke som udgangspunkt, hvorfor det seksuelle netop kommer udefra, fra den voksne til barnet. Den voksne fører for og barnet må lade sig forføre. Mens de grader af forførelse, der er på barnets udviklingsmæssige præmisser med Laplanches ord er humaniserende, udelukker den perverse forførelse barnets deltagelse i meningsdannelsen. K. Zeuthens arbejde viser, hvorledes Laplanches teori om forførelse, det seksuelle og oversættelse kan bruges i forståelsen af infantil seksualitet og i arbejdet med seksuelle overgreb og seksuelle traumer hos børn.

Litteratur:

Freud, S. (1994). Bemærkninger om begrebet det ubevidste. Metapsykologi 1. København: Hans Reitzel. (s.7)

Freud, S. (1994). Det ubevidste. Metapsykologi 1. København: Hans Reitzel (30s.)

Zeuthen, K. (2009). Kapitel 1. Feltet. Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. København. Akademisk Forlag s. 11-37

Zeuthen, K. (2009). Kapitel 2. Subjektet. Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. København. Akademisk Forlag s. 39-62 (i alt 60 s. 40 ns)

(11)

11

Hyldgaard (2006). Det ubevidste, det førbevidste og bevidstheden. Psykoanalyse og pædagogik.

Videnskabsteori. En grundbog til de pædagogiske fag, s. 215-248 (33s.)

Gammelgaard, J. kap. 9. Psykoanalyse i Klassisk og moderne psykologisk teori (kun siderne 155- 170 = 15s)

Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst.

I alt 125 sider.

(12)

12

Session 4

Dato og klokkeslæt: 14.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 16.9.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Psykodynamik II - Tilknytningsteori, selvets udvikling, mentaliseringsbegrebet Underviser: Ditte Winther-Lindqvist

Læringsmål:

Målet med forelæsningen er at formidle tilknytningsteoriens grundantagelser, som de adskiller sig fra den klassiske psykoanalyse og udgør en egen teoritradition indenfor det psykodynamiske teori- landskab fra Bowlby over Ainsworth til Stern og dette knyttes an til ideen om mentalisering.

Indhold:

Tilknytningsteoriens hovedtanker og begreber, herunder: tilknytning, tilknytningsmønstre og ar- bejdsmodeller præsenteres. Bowlby’s teori og Ainsworths operationalisering af tilknytningsmøn- strene gennem eksperimentet om ”fremmedsituationen” udlægges. Begrebet om en ”sikker base”

introduceres som grundlæggende for læring og udvikling. Endelig afsluttes med Daniel Sterns bidrag til forståelsen af spædbarnets organisering af tidlig samspilserfaringer ved RIG begrebet, samt en fremhævning af den lagdelte udviklingsmodel – og både Sterns og tilknytningsteoriens grundantagelser diskuteres i forhold til det moderne mentaliseringsbegreb.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Schousboe, I. (2011).Tilknytning, kapitel 27 I klassisk og moderne. 541-562 (21 s.)

Bowlby, J. (1998). Conceptual framework. In Attachment and Loss, vol. 3. Pimlico. S. 38-41= 4 s.

Bowlby, J. 1988/2008 (7 oplag). Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. Kap. 7 I En sikker base. Hans Reitzels Forlag. S. 133-152 = 20 s /14ns

Ainsworth, M. D. (1982). Attachment: retrospect and prospect In: Parkes/Stevenson-Hinde. The place of attachment in human behavior. Tavistock Publications. 3-27 (24 s.)

Stern, D.(2000). Fornemmelsen af et subjektivt selv: II. Affektiv afstemning. In: Spædbarnets inter- personelle verden. Hans Reitzels Forlag. s. 187-211= s. 24

Allen, J.G. (2009) “At mentalisere i praksis”. J.H. Sørensen (red.) Mentaliseringsbaseret behand- ling i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag. 17-43 (26 s. 18ns.)

I alt : 105 sider

Læs den til undervisningen knyttede litteratur.

(13)

13

Session 5

Dato og klokkeslæt: 15.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 17.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Eksistentialisme og fænomenologi

Underviser: Allan Køster

Læringsmål:

Formålet med forelæsningen og læsningen af pensum, er at give de studerende en indføring i fæno- menologien og eksistentialismens tankeunivers. Fokus er på fænomenologiens relevans for psykologien og dens plads i debatten inden for den teoretiske psykologi.

Indhold:

Fænomenologien og eksistentialismen er to tæt forbudne filosofiske traditioner der tager udgangspunkt i en analyse og beskrivelse af menneskets subjektive erfaringsstrukturer. Begge har de funge- ret som centrale inspirationskilder for psykologien bredt set, og i dag betragtes særligt fænomenolo- gien i stigende grad som en vigtig samtalepartner for psykologisk teoridannelse inden for en række skoler. Forelæsningen vil dels give et introducerende overblik til fænomenologiens og eksistens- fænomenologiens grundtanker og personer (F.eks. Husserl, Heidegger & Merleau-Ponty), samt give et overblik over de problemstillinger fænomenologien særligt bidrager til i den moderne diskussion, og hvordan den gør det.

Zahavi, D. 2003: Fænomenologi. Roskilde universitets forlag. S. 7-39 (27 ns).

Husserl, E. : Introduction in "Phenomenological psychology. Lectures, summersemester 1925” tr.

J. Scanlon. Martinus Nijhoff. The Hague pp. 1-37 (37 ns)

Merleau-Ponty (2012): Preface, in "Phenomenology of Perception". tr. D. Landes. Routledge.

pp.xx-xxxv (20 ns)

Tanaka, S. (2015): Intercorporeality as a theory of social cognition. Theory and Psychology 1-18.

SAGE (18 ns.)

Heidegger, M. (2007): Væren og Tid. § 9 Temaet for tilstedeværensanalytikken (s. 62-65); § 27 Den dagligdags selvværen og Man’et (s. 152-157) I KLIM (10 ns.)

.

Guignon, C. (2013): Achieving personhood: the perspective of hermeneutic phenomenology, in

“The psychology of personhood”. Cambridge UP (17 ns.) I alt sider: 127

Læsevejleding

(14)

14

Det kan være svært at læse filosofiske primær tekster når man ikke er vant til det, men det er en god ting at øve sig i. Jeg vil derfor anbefale at man har et afslappet forhold til at læse Heidegger teksterne og teksterne af Merleau-Ponty.

Jeg anbefaler at man starter med at læse Zahavi teksten, som introducerer til fænomenologiens centrale tanker og figurer. Derefter bør man give sig i kast med Husserl teksten. Teksten giver et indblik i hvordan fænomenologiens grundlægger selv tænkte sig at fænomenologien skulle placere sig i psykologiens landskab. Dernæst kunne man gå til teksten af Merleau-Ponty. Merleau-Ponty fulgte tæt i Husserls spor, men var nyskabende i forhold til Husserl ved specifikt at lade fænomenologien tage udgangspunkt i kroppen. Teksten på pensum er forordet til Merleau-Ponty’s hovedværk, hvor han introducerer sit perspektiv på fænomenologien. Dernæst foreslår jeg at i læser teksten af Tana- ka. Denne artikel er et helt moderne bidrag til diskussionen om social kognition eller empati i psykologien, der tager udgangspunkt i Merleau-Ponty’s filosofi.

Slutteligt ville jeg læse teksten af Guignon efterfulgt af de to paragraffer fra Heideggers Væren og Tid. I disse tekster får men et lille kig ind i dels hvordan Heidegger både har været til inspiration for den eksistentielle psykologi, men også givet anledning til senere post-strukturalistiske og decentre- rede forståelser af selvet.

(15)

15

Session 6

Dato og klokkeslæt: 21.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 23.9.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Behaviorisme og social læringsteori

Underviser: Henrik Skovlund

Læringsmål:

At den studerende tilegner sig grundlæggende viden om behaviorismen som hovedretning indenfor psykologiens læringsteorier. Herunder kendskab til klassisk og operant betingning, forstærkning, hæmning, diskriminering, udslukning og beslægtede fænomener såsom læring gennem afprøvning- fejl, aversions-læring og habituering til stimulation. Yderligere, at den studerende tilegner sig for- ståelse for sammenhængen mellem behavioristisk teori og kognitiv-adfærds terapi, samt lærings- strategier baseret på straf og belønning. Endelig at den studerende bevidstgøres om behaviorismens etiske komplikationer i henhold til eksempelvis aversions terapi i behandling af kriminelle.

Indhold:

I undervisningen fremstilles behaviorismens opdagelser og antagelser i deres historiske kronologi.

Indledningsvist fremstilles Pavlovs opdagelse af den klassiske betingning, samt Thorndykes opdagelser af den operante betingning. Herefter fremstilles Watsons teoretiske fremstød i begyndelsen af 1900, samt Skinners videreudvikling af behaviorismen fra og med 1950erne. Behaviorismen per- spektiveres i forhold til dens forløber funktionalismen, som den fortrængte fra den amerikanske psykologi i et halvt århundrede indtil den kognitive psykologis gennembrud. Herefter fremstilles Bandura som et kompromis mellem den kognitive psykologi og behaviorismen. Endelig diskuteres moralske og etiske aspekter af betingning i henhold til kontrol af menneskets adfærd.

Miller, P. (2011) Social learning theory. Chapter 3. I Theories of developmental psychology 5^th edi- tion. Worth Publishers. S. 223-257 (34 sider).

Bandura. A. (1990). Self-efficacy: toward a unifying theory of behavioral change. Psychological Review, Vol. 84, 2: 191-215. (24s /36 ns)

http://www.cra.org/Activities/craw_archive/dmp/awards/2007/Tolbert/self-efficacy.pdf Bandura. A. (1990). Perceived self-efficacy in the exercise of control over AIDS infection.

Evaluation and Program Planning, Vol 13: 9-17. USA: Pergamon Press Plc.

http://www.des.emory.edu/mfp/Bandura1990EPP.pdf (8 sider).

Skinner, B.F. (1950). Are theories of Learning necessary? Psychological Review, 57:193-216. (23 sider) http://psychclassics.yorku.ca/Skinner/Theories/

Watson, J.B. (1913). Psychology as the behaviorist views it. Psychological review, 20: 158-177.

(19 sider) http://psychclassics.yorku.ca/Watson/views.htm

(16)

16 I alt: 120 s.

Læsning af tekster. Endvidere kan det anbefales at se Stanley Kubrick's filmatisering af Anthony Burgess' roman ”A Clockwork Orange”, samt at orientere sig om B.F. Skinners kontroversielle og debatterede bøger: ”Walden Two” (1948) http://en.wikipedia.org/wiki/Walden_Two og ”Beyond Freedom and Dignity” (1971) http://en.wikipedia.org/wiki/Beyond_Freedom_and_Dignity

(17)

17

Session 7

Dato og klokkeslæt: 22.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 24.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Humanistisk psykologi

Underviser: Ditte Winther-Lindqvist Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link:

Læringsmål:

At indføre den studerende i den humanistiske psykologis grundtanker, udvalgte teoridannelser, samt læringsrelaterede begreber. At den studerende bliver i stand til at genkende humanistiske ideer og tanker bag moderne praksisser i pædagogisk psykologi.

Indhold:

Forelæsningen vil tage udgangspunkt i den humanistiske psykologis historiske og filosofiske grundlag som alternativ til både behaviorisme og psykoanalyse. Herefter præsenteres retningen i dens psykologiske former med fokus på udvalgte begreber og deres perspektiver på læring, undervisning og udvikling. Endelig diskuteres retningens samfundsmæssige konsekvenser i deres historiske såvel som aktuelle former, herunder idealet om autenticitet og selv-realisering, samt teknikker benyttet i moderne coaching.

Litteratur:

Jacobsen, B. (2011). Humanistisk psykologi. I Karpatschof og Katzenelson (red.) “Klassisk og mo- derne psykologisk teori”. Hans Reitzels Forlag. 109-123 (kap. 6) (14 sider)

Bühler, C. (1968). The course of human life as a psychological problem. Human development 11.

Pp. 184-200 = 16 sider

Maslow, A (1954/1970). A Theory of Human Motivation. In Motivation and Personality, 35-58.

New York: Harper & Row, Publishers. (24 sider).

Rogers, C. et.al (2014). On becoming an effective teacher – person-centered teaching, psychology, philosphy, and dialogues with Carl C. Rogers and Harold Lyon. Part I. p. 3-46 og part II s. 61-76 (40 ns)

I alt 94 sider

(18)

18

Session 8

Dato og klokkeslæt: 28.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 30.9.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Kulturpsykologi I - Vygotskys kulturhistoriske teori og virksomhedsteorien

Underviser: Louise Bøttcher

Læringsmål:

At den studerende opnår en basal forståelse for de grundlæggende teorier og begreber inden for den kulturhistoriske skole. At den studerende opnår en grundlæggende evne til at forstå hvilke vinkler og aspekter af et sagsområde eller problemkompleks det kulturhistoriske psykologiske perspektiv belyser.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på den kulturhistoriske skole og dens perspektiv på psykologien og området placeres i relation til beslægtede områder såsom behavioristisk læ- ringsteori og Piagets læringsforståelse. Derefter skildres og diskuteres basale tankegange og teorier indenfor den kulturhistoriske psykologi fra Vygotsky og Luria til videreudviklinger i form af virksomhedsteorien ved Leontjev. Afsluttende vil gennemgangen af kulturhistorisk funderet lærings- og udviklingsforståelse blive trukket op til nutiden gennem kapitlerne fra Hedegaard (1995).

Litteratur:

Hedegaard, M. 1995. Tænkning, viden, udvikling, kapitel 1 og 2, s. 5-27. Aarhus: Aarhus Universi- tetsforlag. 22 s.

Leontjev. Til teorien om barnets psykiske udvikling. Fra: Problemer i det psykiskes udvikling III, s 556-585. 29 s.

Chaiklin, S. 2011. Kulturhistorisk psykologi. Klassisk og moderne psykologisk teori. s. 319-347.

København: Hans Reitzels forlag. 28 s.

Vygotsky, Lev. 1994: The problem of the cultural development of the child. Rene Van der Veer &

Jaan Valsiner (red). The Vygotsky Reader. Oxford & Cambridge: Blackwell Publishers. S. 57-72.

15 s.

I alt 94 sider.

(19)

19

Session 9

Dato og klokkeslæt: 29.9.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 1.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Kulturpsykologi II: Kritisk Psykologi

Underviser: Dorte Kousholt

Læringsmål:

Det er målet, at de studerende opnår indsigt i grundtanken og centrale begreber indenfor Kritisk Psykologi/subjektvidenskab, samt opnår indblik i retningens historiske udvikling og videnskabsteo- retiske placering. Derudover er det målet, at de studerendes får et første indblik i de analytiske potentialer af udvalgte begreber og tilgange til pædagogiske psykologiske problemstillinger som lig- ger i tråd hermed.

Indhold:

Undervisningen vil give en indføring i grundbegreber indenfor Kritisk Psykologi. I undervisningen vil der trækkes tråde til videnskabsteori, vidensbegreb og forskningsmetodologi. Der vil blive lagt vægt på at fremlægge en forståelse af mennesker som deltagere i social praksis. Centrale begreber og analytiske perspektiver vil blive illustreret gennem eksempler fra aktuelle forskningsprojekter indenfor børne- og familieforskning.

Schraube, E (2015). Why Theory Matters: Analytical Strategies of Critical Psychology. Estudos de Psicologia, Special Issue on Critical Psychology, 14 s.

Dreier, O (2008). Psychotherapy in Everyday Life. Cambridge University Press. Kap 2. (afsnit 2.1 og 2.2. p. 21-38). 18 sider

Dreier, O. (2006). Imod abstraktionen af struktur. Nordiske Udkast 34(1): 3-13. 10 sider

Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordiske Udkast, 2(33), 5-34. (med Indledning af Pernille Hviid og Torben Bechmann Jensen). S. 3-4. I alt 31 sider Højholt, C. (2000). Børns udvikling og deltagelse. En teoretisk udfordring. Nordiske Udkast 28, 43- 59. 15 sider

Kousholt, D. (2012). Børnefællesskaber og udsatte positioner i SFO. Inklusion og fritidspædagogik.

(pp. 192-214). I: Hviid, P. & Højholt, C. (red.), Fritidspædagogik og børneliv. Hans Reitzels Forlag. 22 sider

I alt 120 sider

(20)

20 Forberedelse til undervisningen:

Læsevejledning: Jeg foreslår at læse teksterne ’nedefra’ – dvs. at starte i de danske (Højholt (2000) og Kousholt (2012) tekster som viser noget om, hvordan denne teori tradition kan bruges inden for det pædagogisk psykologiske felt. Og derefter ’gå tilbage’ til de mere grundlæggende tekster af to af teoritraditionens centrale personer Dreier og Holzkamp. Holzkamp artiklen er en gammel tekst fra 1985, der er genudgivet i 2005. Teksten er baseret på en forelæsning og har på den måde en lidt

’friere form’. Samtidig er den nok lidt svær at læse – både fordi mange af pointerne ikke udfoldes i særlig høj grad og så er det nogle rigtig svære diskussioner, der tages op - men det lønner sig at komme igennem den. Teksten giver en god baggrund for at forstå teoriens historiske rødder og af- sæt. Centrale pointer fra teksten vil blive gennemgået i undervisningen og Schraubes tekst fungerer som videnskabsteoretisk rammesætning for diskussionen. Dreier (2008) er et uddrag fra en aktuel bog hvor Ole Dreier sammenfatter sin forskning gennem de sidste 20 år og i kap 2 forklares nogle centrale grundbegreber og de placeres i forhold til andre beslægtede teoritraditioner. Teksten er kompakt, men meget anvendelig i forhold til en gennemgang af centrale begreber og den måde de er forbundet på. I Dreier (2006) finder I en kritisk diskussion af Holzkamps struktur og samfunds- begreb og den viser på den måde en ’intern’ teoridiskussion og teoriudvikling.

(21)

21

Session 10

Dato og klokkeslæt: 5.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 7.10.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Kulturpsykologi III - Situeret læringsteori og Engeströms virksomhedsteori Underviser: Louise Bøttcher

Læringsmål:

At den studerende opnår forståelse for de nyere teorier og begreber indenfor teorier med rødder inden for den kulturhistoriske skole. At den studerende opnår evne til at sammenligne og diskutere forskelle og ligheder mellem forskellige teorier inden for det kulturhistoriske perspektiv.

Indhold:

Tre nyere teoridannelser inden for den kulturhistoriske skole vil blive gennemgået, med vægt på at identificere deres dialektisk-materielle rødder, samtidig med at de med udvikling af nye begreber søger at videreudvikle det kulturpsykologiske blik for hvordan læreprocesser blandt såvel børn som voksne er situerede i sociale og kulturelle fællesskaber.

Forelæsningen vil blive indledt med en gennemgang af Engeströms model for læring i fællesskaber, herunder begrebet ekspansiv læring. Dernæst vil emnet være Lave og Wengers teoretiske perspektiv om situeret læring. Her vil blandt andet begreberne om legitim perifer deltagelse som betingelse for læring blive gennemgået.

Endelig vil vi se på guided participation som eksempel på et lærings- og udviklingsbegreb med vægt på kulturens betydning.

Undervejs vil de studerende blive budt med til at reflektere over ligheder og forskelle i de præsente- rede perspektiver.

Litteratur:

Lave, J., Wenger, E. 1991. Situated learning. Legitimate peripheral participation. Kapitel 1, 2, s. 29- 58. 30 sider.

Engeström, Y., 2001. Expansive Learning at Work: Toward an activity theoretical reconceptualiza- tion. J. Educ. Work 14, 133–156. 24 sider

Rogoff, B. Kapitel fra The cultural nature of human development. Kapitel 8 s. 282-326, 45 sider.

I alt sider: 99 sider

(22)

22

Session 11

Dato og klokkeslæt: 6.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 8.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Kulturpsykologi IIII – Bronfenbrenner’s økologiske systemteori og opsamling Underviser: Ditte Winther-Lindqvist

Læringsmål:

De grundlæggende ideer i Bronfenbrenner’s tidlige økologiske systemteori og hans sene Bio- økologiske udviklingsteori fremlægges og diskuteres med de øvrige kultur-psykologiske perspektiver på læring, udvikling og tilblivelse. På den måde søges overblikket genereret med henblik på en opsamling på forløbet af kulturperspektiver.

Indhold:

Bronfenbrenner’s tidlige systemteori om forholdet mellem microsystemer, meso- og exosystemer gennemgås og der trækkes tråde til moderne socialiseringstænkning (dobbeltsocialisering) samt til forskelle og ligheder mellem Bronfenbrenner’s tidlige og sene position (gennemgået og diskuteret i artiklen af Rosa og Tudge). Den senere Bronfenbrenner’s teori diskuteres også kort op i mod det empiriske felt omkring forskning i risiko/resiliens. Afslutningsvis fremhæves ligheder og forskelle til de øvrige kultur-psykologiske perspektiver på læring, udvikling og tilblivelse præsenteret på fo- relæsningsrækken.

Litteratur:

Bronfenbrenner, U. (1977). Toward an experimental ecology of human behavior. American Psy- chologist, s. 513-531= 18/23 ns.

Rosa, E. M, & Tudge, J. (2013) Urie Bronfenbrenner’s theory of Human development: its evolution from ecology to Bioecology. In Journal of family theory & Review 5 (243-258) 15 s.

Bronfenbrenner, U & Morris, P.A. (2006). The bioecological model of human development. In Damon/Lerner (eds.) Handbook of child psychology: theoretical models of human development.

New York NY: Wiley. (793-828). 35 s./45 ns.

I alt: 99 sider.

(23)

23

Session 12

Dato og klokkeslæt: 19.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 21.10.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Videnskabsteori II. Ontologiske positioner: Hvilket stof er vi gjort af?

Underviser: Kirsten Hyldgaard

Læringsmål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende viden om, hvad videnskab og videnskabelig viden overhovedet er. Hvad er et videnskabeligt subjekt og objekt (ontologi), det vil sige hvad er genstandsfeltet eller empirien for de videnskabelige undersøgelser, her med særligt fokus på psykologiens objekt ’psyken’, og hvordan erkender og opnår vi viden om dette objekt eller genstandsfelt (epistemologi), det vil sige hvilke metodiske tilgangsvinkler er befordrende for opnå- else af viden om pædagogisk-psykologiske forhold. Undervisningsgangen skal endvidere bidrage til viden om, i hvilken forstand enhver videnskabelig teori og metodisk tilgang hviler på grundantagelser, som videnskaben ikke kan legitimere med egen videnskabelig teori og metode. Disse grundantagelser er snarere forudsætningen for, hvad der kan komme i betragtning som empiri.

Indhold:

Grundantagelser inden for det pædagogisk-psykologiske felt forudsætter først og fremmest det an- tropologiske spørgsmål, det vil sige spørgsmålet om, hvori menneskets væren, menneskets ontologi består. Hvad er videnskaben psykologis objekt, kaldet psyken? Er mennesket bestemt ved psyken eller ved biologien? Eller er vi først og fremmest sociale væsener og bestemt ved anonyme strukturer? Eller praktisk handlende og redskabsbrugende væsener? Eller er vi først og fremmest talende, sprogbrugende væsener? En fundamental konflikt i det tyvende århundredes videnskaber kan tema- tiseres som struktur-aktørdebatten. Denne konflikt vidner om grundlæggende forskelle i, hvad der opfattes som videnssubjekt og ikke mindst, hvad vidensobjektet er.

Litteratur:

Hyldgaard, K (2006). Indledning + Struktur eller aktør? I: Videnskabsteori . En grundbog til de pædagogiske fag, s. 9-38 (29 s.)

Hyldgaard, K. (2012). Hvilket stof er vi gjort af? Om psyken. I: Mennesket – en introduktion til filosofisk antropologi. Aarhus: ViaSystime, s. 179-196 (17 s.)

Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst.

I alt: 45 s.

(24)

24

Session 13

Dato og klokkeslæt: 20.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 22.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Kognitionspsykologi I - Piaget’s konstruktivistiske læringsteori

Underviser: Helle Plauborg

Læringsmål:

Formålet med forelæsningen og læsningen af pensum er at give de studerende en indføring i Piagets kognitive læringsteori, herunder erkendelsens ontogenetiske udvikling dvs. hvordan individet ud- vikler sig i erkendemæssig henseende fra nyfødt til voksen.

Indhold:

Piagets arbejder var ganske omfattende. I forelæsningen fokuseres på Piagets læringsteori og de pædagogiske konsekvenser, der kan drages af den. Piagets teori er på én gang en meget indflydel- sesrig men også udskældt teori, og forelæsningen kommer til at indeholde eksempler på nogle af de kritikker, der er rettet mod teorien. Kritikker kan ofte bidrage til at skærpe forståelsen af de præmis- ser en given teori er baseret på. Den sidste del af forelæsningen vies til at præsentere nogle eksempler på, hvordan Piagets teori stadig præger den pædagogiske psykologiske undervisnings/lærings tænkning i dag.

Litteratur:

Piaget, J. (1972): Psykologi og erkendelsesteori, s. 7-22 = 15 ns

Piaget, J. (1972): The Principles of Genetic Epistemology, s. 19-51 = 32 ns Piaget, J. (1966): Intelligensens psykologi, s. 11-25 = 14 ns

Bringuier, J. (2006). Samtaler med Piaget. Forlaget KLIM. 4, 5, og 6 samtale. S. 47-81 = 17 ns Kauffmann, O. (2013): Kognitive læringsteorier i Qvortrup, A. & Wiberg, M. (red.): Læringsteori og didaktik, København: Hans Reitzels Forlag, s. 95-123 = 28 ns.

I alt 106 ns.

Alle tekster til forelæsningen er trykt i kompendiet med undtagelse af Kauffmanns tekst. Det er ikke afgørende, hvilken rækkefølge I læser dem i, men jeg ville selv foretrække at læse dem i ovenståen- de rækkefølge. Det skyldes, at den første tekst skitserer, hvad det var for forskningsinteresser, Pia- get havde. Teksten kan dermed danne grundlag for at forstå de øvrige tekster og herved lette læs- ningen. Den sidste tekst giver en fin indføring i kognitiv læringsteori. Det er således ikke hele teksten, der beskæftiger sig med Piagets læringsteori, men teksten bidrager til at kontekstualisere Pia- gets teori.

(25)

25

Session 14

Dato og klokkeslæt: 26.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 28.10.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Kognitionspsykologi II: En bred introduktion til området

Læringsmål:

At der opnås en basal forståelse for kognitionspsykologi og de teorier, der præger dette område. At der opnås en grundlæggende evne til at forstå et sagsområde eller problemkompleks i et kognitionspsykologisk perspektiv.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på kognitionspsykologi og området placeres i relation til beslægtede områder såsom behaviorisme. Derefter skildres og diskuteres basale tankegange og teorier indenfor den moderne kognitionspsykologi.

Litteratur (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompendium)

o Eysenck, M. (2012). Kap. 1: Introduction to cognitive psychology. I: Eysenck, M., Funda- mentals of cognition (p. 2-29). New York: Psychology Press. (27 ns)

 Miller, G.A. (1956). The magical number seven, plus or minus two: Some limits on our ca- pacity for processing information. Psychological Review, 63, 81–97. (25 ns)

 Miller, G.A. (2003). The cognitive revolution: a historical perspective. Trends in Cognitive Sciences, 7(3), 141-144. (6 ns)

o Nørby, S., Kyllingsbæk, S., Harms, L., & Larsen, A. (2011). Kognitionspsykologi. I: B. Kar- patschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (2. udg.). Køben- havn: Hans Reizels forlag. (35 ns)

 Vauclair, J., & Perret, P. (2003). The cognitive revolution in Europe: taking the developmental perspective seriously. Trends in Cognitive Sciences, 7(3), 284-285. (4 ns)

Ialt ca 125 ns.

Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende række- følge: 1. Eysenck (2012), 2. Nørby et al. (2011), 3. Miller (2003), 4. Vauclair & Perret (2003) og 5.

Miller (1956). Tekst 1 til 4 introducerer kognitionspsykologi som område. Tekst 5 er en af de mest citerede artikler indenfor kognitionspsykologi, såvel som psykologi generelt: Den er et eksempel på en klassisk kognitionspsykologisk tekst og den har haft afgørende betydning for forståelse af kort- tidshukommelse.

(26)

26

Session 15

Dato og klokkeslæt: 27.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 29.10.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Kognitionspsykologi III - Hukommelse og læring

Læringsmål:

At der opnås en forståelse for teorier indenfor et kognitionspsykologisk delområde, nemlig hukommelse. Hukommelse er centralt i forhold til læring og pædagogisk psykologi: Hvis man ikke husker noget af det man har studeret, er det svært at tale om læring.

Indhold:

Denne forelæsning fortsætter, hvor den forrige sluttede. Væsentlige teorier og emner der berøres er kort- og langtidshukommelse, forskellige hukommelsessystemer, faktorer af betydning for læring og langtidshukommelse, samt falsk hukommelse.

Litteratur (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompendium)

 Baddeley, A.D. (2002). The psychology of memory. I: A.D. Baddeley, M.D. Kopelman &

B.A. Wilson (eds.) The handbook of memory disorders. (pp. 3-15). New York: J. Wiley &

Sons. (24 ns)

o Bjork, E. L., & Bjork, R. A. (2011). Making things hard on yourself, but in a good way: Cre- ating desirable difficulties to enhance learning. I: M. A. Gernsbacher, R. W. Pew, L. M.

Hough, & J. R. Pomerantz (Eds.) Psychology and the real world: Essays illustrating funda- mental contributions to society., (pp. 56-64). New York: Worth Publishers. (12 ns)

o Eysenck, M. (2012). Kap. 4: Short-term and working memory. Kap. 5: Learning and long- term memory. I: Eysenck, M., Fundamentals of cognition (p. 118-179). New York: Psycholo- gy Press. (61 ns)

 Lindsay, D.S., Hagen, L., Read, J.D., Wade, K.A., & Garry, M. (2004). True Photographs and False Memories. Psychological Science, 15(3), 149-154. (10 ns)

 Roediger, H.L., & Karpicke, J.D. (2006). Test-Enhanced Learning: Taking Memory Tests Improves Long-Term Retention. Psychological Science, 17 (3), 249-255. (12 ns)

I alt: 119 sider.

Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge: 1. Eysenck (2012): Chap. 4 & 5, 2. Baddeley (2002), 3. Bjork & Bjork (2011), 4. Lindsay et al. (2004), 5. Roediger & Karpicke (2006). De første 3 tekster introducerer hukommelse og læring. De sidste 2 artikler er konkrete studier, der undersø- ger aspekter vedrørende henholdsvis falsk hukommelse og en faktor af betydning for læring, nemlig testning. De sidste to artikler giver dels viden om hukommelse og læring, men kan også læses som eksempler på typiske forskningsartikler indenfor kognitionspsykologien, dvs. er eksempler på den empiriske eksperimentelle metode, der er fremherskende indenfor feltet.

(27)

27

Session 16

Dato og klokkeslæt: 2.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 4.11.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Neuropsykologi, del I: Introduktion til feltet

Læringsmål:

At der opnås en basal forståelse for hvad neuropsykologi beskæftiger sig med, og kan bruges til, herunder både fordele og problematikker ved hjerneforskning. At der opnås viden om hjerne og hukommelse samt hjerne og emotioner.

Indhold:

Neuropsykologi er det felt der, med udgangspunkt i studier af raske såvel som syge (typisk hjerne- skadede) mennesker, søger at beskrive og forstå hjernen, samt forholdet mellem hjernen og psykiske fænomener såsom hukommelse og emotioner. Neuropsykologi er et selvstændigt felt, men også et felt, der i tiltagende grad bliver knyttet til kognitionspsykologi. Neuropsykologi defineres som felt og sammenlignes med relaterede områder som kognitionspsykologi. Derefter gives der en kort indføring i grundlæggende hjerneanatomi, og der lægges vægt på, hvilke funktioner forskellige hjerneområder har. Forskning i kort- og langtidshukommelse præsenteres (i forlængelse af de kog- nitionspsykologiske forelæsninger tidligere). Endelig præsenteres neuropsykologisk udforskning af emotioner.

Litteratur (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompendium):

 Blakemore, S.J., & Frith, U. (2005). The learning brain: Lessons for education: a précis. De- velopmental Science, 8 (6), 459–465. (ca. 7 ns).

 Dalgleish, T. (2004). The emotional brain, Nature, 5, 582-589. (ca. 8 ns).

o Gerlach, C. et al. (2009). Neuropsykologi: Begrebernes og metodernes historie og udvikling.

I: Klinisk neuropsykologi. A. Gade et al. (red.), (s. 2-12), København: Frydenlund. (ca. 10 ns).

 Nørby, S. (2005). Emotioner og læring. I: T.S.S. Shilhab & B. Steffensen (red.) Nervepir- rende Pædagogik. (s. 93-119), København: Akademisk Forlag. (ca. 26 ns).

 Squire, L.R. (2004). Memory systems of the brain: A brief history and current perspective.

Neurobiology of Learning and Memory, 82, 171–177 (ca. 10 ns)

o Steffesen, B. & Shilhab, T.S.S. (2007). Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis. I: T.S.S.

Shilhab & B. Steffensen (red.) Nervepirrende Pædagogik. (s. 13-32), København: Akade- misk Forlag. (ca. 19 ns)

 Tulving, E. (2002). Episodic memory: From mind to brain. Annual review of psychology, 53, 1-25. (ca. 35 ns)

I alt: 115 ns.

(28)

28

Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende række- følge: 1. Gerlach et al. (2009), 2. Steffesen & Shilhab (2007), 3. Blakemore & Frith (2005), 4. Squi- re (2004), 5. Tulving (2002), 6. Nørby (2005), 7. Dalgleish (2004). De første tre artikler giver en indføring i neuropsykologi. De efterfølgende to artikler beskæftiger sig med hukommelse. Endelig ser de sidste to artikler på emotioner.

(29)

29

Session 17

Dato og klokkeslæt: 3.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 5.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Neuropsykologi II - Nyere udviklingsneuropsykologi

Underviser: Louise Bøttcher

Læringsmål:

At den studerende opnår en basal forståelse for hvordan neurobiologiske og neuropsykologiske forhold er med til at rammesætte læring, udvikling og tilblivelse for børn. Den studerende skal opnå forståelse af de grundlæggende begreber inden for nyere udviklingsneuropsykologi. Introduktionen til nyere børneneuropsykologi skal endvidere give den studerende en grundlæggende evne til at forstå hvilke vinkler og aspekter af et sagsområde eller problemkompleks det udviklingsneuropsy- kologiske perspektiv belyser.

Indhold:

Indholdet bygger videre på teorier og begreber præsenteret i den første forelæsning om neuropsykologi. Forelæsningen vil blive indledt med en kortere historisk rammesætning af fremkomsten af en særlig neuropsykologi om børn, men hovedvægten i forelæsningen vil ligge på de begreber, der præsenteres i litteraturen knyttet til undervisningsgangen og hvordan de tilsammen udgør en biolo- gisk og neuropsykologisk funderet udviklings- og læringsforståelse. Et centralt omdrejningspunkt vil være neural plasticitet som en almindelig udviklingsmekanisme og en forståelse af hvordan så- vel biologi som erfaring spiller ind på den neurale plasticitet.

ADHD vil blive inddraget som et klinisk og praktisk eksempel på hvordan neuropsykologiske teorier kan være med til at forklare aspekter af en problemstilling, men også hvordan de neuropsykologiske forklaringsmodeller kan grænse op til og behøve supplement fra andre pædagogisk-

psykologiske teorier i et praksisperspektiv.

Litteratur:

Anderson, V., Northam, E., Hendy, J., Wrennall, J. 2001. Developmental Neuropsychology. A clini- cal approach. Kapitel 1. Hove: Psychology Press, s. 3-37. 34 s.

Karmiloff-Smith, A. 1998 Development itself is the key to understanding developmental disorders.

Trends in the cognitive sciences. S. 389-398. (20 ns)

Habekost, T. 2010. ADHD: En neurobiologisk forstyrrelse? Psyke & Logos, 31(2), s. 647-667 (20 s)

Hansen, M. V. 2009. Hjernens modning og den kognitive udvikling. Kognition og pædagogik, 19(72), s. 60-68. 8 s.

I alt: 82 ns

(30)

30

Den studerende læser den til undervisningen knyttede litteratur. De studerende indbydes til at komme med ønsker til begreber, de gerne vil have forklaret i forbindelse med forelæsningen. Studerende i København bedes indsende ønsker senest 31.10, studerende i Århus bedes indsende ønsker senest 3.11 til Boettcher@edu.au.dk

(31)

31

Session 18

Dato og klokkeslæt: 9.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 11.11.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Positiv psykologi

Læringsmål:

At der opnås en basal forståelse for positiv psykologi som en ny retning indenfor psykologien, samt for de muligheder og udfordringer, der knytter sig til at være en ny retning. At der opnås viden om væsentlige emner, der behandles indenfor den positive psykologi. At der opnås en grundlæggende evne til at forstå et sagsområde eller problemkompleks i et positivt psykologisk perspektiv.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på positiv psykologi og området placeres i relation til humanistisk psykologi. Positiv psykologis baggrund og formålserklæring skildres og væ- sentlige emner såsom lykke og personlige ressourcer introduceres. Både potentialer i og kritik af positiv psykologi berøres. Den sidste del af forelæsningerne vil koncentrere sig om et emne der er centralt indenfor positiv psykologi, nemlig positive emotioner.

Litteratur knyttet til undervisningen (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompen- dium):

 Fredrickson, B.L. (2004). The broaden-and-build theory of positive emotions. Philosophical Transactions of the Royal Society of London, 359: 1367-1377. (18 ns)

 Gable, P.A. & Harmon-Jones, E. (2008). Approach-Motivated Positive Affect Reduces Breadth of Attention. Psychological Science, 19 (5), 476-482. (10 ns)

 Gable, S. & Haidt, J (2005). What (and Why) is Positive Psychology? Review of General Psy- chology, 9(2), 103–110. (14 ns)

 Kesebir, P., & Diener, E. (2008). In pursuit of happiness: Empirical answers to philosophical questions. Perspectives on psychological science, 3 (2), 117-125. (14 ns)

o Kristjansson, K. (2012). Positive Psychology and Positive Education: Old Wine in New Bot- tles? Educational Psychologist, 47 (2), 86–105. (34 ns)

 Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive psychology: An introduction.

American Psychologist, 55, 5-14. (18 ns)

I alt 108 sider.

Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende række- følge: 1. Seligman & Csikszentmihalyi (2000), 2. Kesebir & Diener (2008), 3. Kristjansson (2012), 4. Gable & Haidt (2005), 5. Fredrickson (2004), 6. Gable & Harmon-Jones (2008). De første 4 tekster introducerer og giver et overblik over positiv psykologi. De sidste 2 tekster fokuserer på positive emotioner.

(32)

32

Session 19

Dato og klokkeslæt: 10.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) og 12.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Videnskabsteori III. Forholdet mellem ontologi og epistemologi

Underviser: Kirsten Hyldgaard

Læringsmål:

Denne undervisningsgang skal som opfølgning på session 12 bidrage til at give den studerende viden om forholdet mellem ontologiske spørgsmål (hvad noget er, om det er, hvordan det er) og epi- stemologiske spørgsmål (givet at noget er, hvordan opnår man så viden om dette). Målet er en fort- sat bearbejdning af, hvad videnskabelig viden overhovedet er til forskel fra andre former for viden (praktisk erfaring, intuitiv viden, den form for viden, der findes i kunsten og filosofien). Undervis- ningsgangen skal endvidere bidrage til viden om, hvorledes videnskabelige objekter kan være ”kon- struerede”, dvs. ikke kan siges at være uafhængigt af det videnskabelige perspektiv. Forholdet mellem ontologi og epistemologi skal fremstilles på baggrund af den klassiske struktur-aktørdebat, dvs.

spørgsmålet om, hvad eller hvem, der er determinerende for forestillinger om verden, og hvad der forårsager handlinger i samme – er det subjektets interesser, motiver, fortolkninger i og af situatio- nen og driftsmæssige tilbøjeligheder, eller er det anonyme strukturer, systemer, diskurser, der de- terminerer handlinger. Klassiske positioner findes sjældent i ren form i aktuelle psykologiske positioner, så formålet er at kunne genkende og skelne disse klassiske positioner, hvor de forefindes i diverse blandingsformer i aktuel psykologisk forskning og tænkning.

Indhold:

Forholdet mellem spørgsmålet om væren (ontologi) og videnskabelig viden (epistemologi) og struktur-aktørdebatten skal anskueliggøres på baggrund af forskellen mellem en fænomenolo-

gisk/hermeneutisk og en strukturalistisk tilgang til det empiriske objekt. Hvordan kan man overhovedet vide noget på videnskabelig vis om andres (eksempelvis børns) oplevelser og fortolkninger af en given situation, altså den andens 1. personsperspektiv? Hvis objektet derimod kun findes i kraft af det videnskabelige perspektiv, som når man taler om strukturer og systemer, hvordan kan man så hævde, at der er tale om videnskabelig viden?

Litteratur:

Hyldgaard, K (2006). Fænomenologi. Videnskabsteori – en grundbog for de pædagogiske fag, s.

39-64 (25 s.)

Hyldgaard, K (2006). Strukturalisme. Videnskabsteori. En grundbog til de pædagogiske fag, s. 65- 92 (27s)

I alt: 52 ns.

Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst

(33)

33

Session 20

Dato og klokkeslæt: 30.11.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) og 2.12.2015 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Interaktionismen - Micro-sociologi: en optakt til det performative

Underviser: Henrik Skovlund

Læringsmål:

At den studerende tilegner sig grundlæggende viden om interaktionistiske hovedretninger indenfor socialpsykologien. Herunder kendskab til funktionalisme/pragmatisme, socialfænomenologi, sym- bolsk interaktionisme og etnometodologi. Yderligere, at den studerende tilegner sig forståelse for sammenhængen mellem klassiske interaktionistiske teorier og nyere socialkonstruktionistiske og poststrukturalistiske teoridannelser og herigennem retningens indflydelse på forskning i bl.a. køn, etnicitet og marginalisering.

Indhold:

I forelæsningen fremstilles klassiske interaktionistiske teorier i deres historiske kronologi. Indled- ningsvist fremstilles William James teori om det sociale selv, samt Cooleys videreudvikling af dette i form af Spejl-selvet. Herefter fremstilles Meads teori om det sociale selvs dannelse og Meads betydning for Beckers sociale læringsteori, Blumers symbolske interaktionisme samt Goffmans sociologi. Socialfænomenologien og etnometodologien præsenteres herefter som en syntese mellem fæ- nomenologi og interaktionisme, der henholdsvis udgør et særligt teoretisk blik på sociale processer og en særlig empirisk indfaldsvinkel til socialpsykologiske undersøgelser.

Skovlund, H. (2011). Interaktionisme. I: B. Karpatschof & B. Katzenelson (red). Klassisk og mo- derne psykologisk teori. 2 udg. Hans Reitzels Forlag. 220-247 (27 s.).

Becker, H. S. (1953). Becoming a Marihuana User. The American Journal of Sociology, vol. 59,3.

University of Chicago Press. s. 235-242. (7 sider).

Heritage, J. (1984). Garfinkel and Etnometodology. Cambridge: Polity Press. s. 179-198. (19 sider).

James, W. (1890). The Principles of Psychology Vol 1 + 2. New York: Henry Holt.

s. 291 – 296. (5 sider) http://psychclassics.yorku.ca/James/Principles/prin10.htm

Mead, G.H. (1934). Mind, Self and Society (redigeret af C.W. Morris). Chicago: University of Chi- cago Press. S. 135-164. (29 sider)

http://www.brocku.ca/MeadProject/Mead/pubs2/mindself/Mead_1934_22.html

Schutz, A. (1932/1972). The Phenomenology of The Social World. London: Heinemann Educational Books Ltd. s. 163-206. (43 ns.).

(34)

34 I alt 130 s.

Det anbefales at læse de nævnte tekster grundigt. Start med at læse den danske tekst som er introducerende. Derefter de mere komplicerede originaltekster. Stil spørgsmål til teksterne og rejs dem til forelæsningen eller i diskussionen efter forelæsningen.

(35)

35

Session 21

Dato og klokkeslæt: 1.12.2015 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 3.12.2015 kl. 9.15- 12.00 (Aarhus) Titel: Poststrukturalisme I - Introduktion

Underviser: Nina Hein

Læringsmål:

At introducere de studerende for grundlæggende poststrukturalistiske perspektiver på læring og tilblivelse, således at de studerende kan få indblik i og forståelse for poststrukturalismens grundbegreber og anvendelsesmuligheder i pædagogisk psykologiske kontekster.

Indhold:

Undervisningen sigter imod at give indsigt i poststrukturalismens grundtanker og -begreber med fokus på de spørgsmål, der har præget poststrukturalismens teoretiske udvikling inden for det pæ- dagogisk psykologiske felt. Forelæsningen tager udgangspunkt i en gennemgang af poststrukturalismens hovedopmærksomheder, hvor der rettes særligt fokus på begreberne diskurs, magt, subjektivering og sandhed.

Simonsen, D.G. (1996) ”Som et stykke vådt sæbe mellem fedtede fingre” I. Kvinder, Køn & Forsk- ning, nr. 2. Odense, Syddansk Universitetsforlag. s. 29-50. 21 sider.

Stormhøj, C. (2006) Poststrukturalismer- videnskabsteori, analysestrategi, kritik. København, For- laget Samfundslitteratur. s. 13-27. 16 sider.

Foucault, M. (1977) Discipline and Punish. The Birth of the Prison. London, Penguin Books. s.

170-195. 25 s / 37 ns.

Davies, B. & Dormer, S. Gannon, S. & Laws, S. Rocco, S. Taguchi, H. McCann, H. (2001a) “Be- coming Schoolgirls- The Ambivalent Project of Subjectification” In. Gender and Education, Vol.

13, Issue 2. S. 167-182. 15 s /22ns.

Søndergaard, D.M. (2003) Subjektivering og nye identiteter – en psykologi i et pædagogisk felt. I Kvinder, Køn & Forskning nr. 4 s. 31-47. 16 sider.

I alt 112 sider.

Læsning af teksterne. Det anbefales at teksterne læses i nævnte rækkefølge. De to første tekster præsenterer poststrukturalismen som retning og giver en bred indføring til denne teoritradition. Mi- chel Foucault er en af de primære repræsentanter for poststrukturalismen, og i den valgte tekst bliver der særligt sat fokus på forståelsen af magt og diskurs. Teksten af Davies et al. skal læses som et eksempel på poststrukturalistisk inspireret forskning inden for en pædagogisk psykologisk kontekst.

Og teksten af Dorte Marie Søndergaard giver en introducerende forklaring af, hvordan man kan