• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
69
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Mindre vold med mindre magt

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

“Nogen gange bliver man nødt til at være en dum kælling”

Christina Petersen stod frem og afslørede forholdene på Persillevej

0 2 0 8

Socialp æd a gogen

(3)

Lad os få gang i en tidlig indsats

Meningsløse og brutale knivoverfald har fyldt avisspalterne de se- neste måneder. Historier om unge mænd – eller store drenge – som driver rundt i bander og overfalder tilfældige og sagesløse. Hvordan kan det komme så vidt med de drenge, tænker man.

Når man så får krattet i overfladen og hører om drengene bag kni- ven, om deres liv og skæbne, så er det jeg synes historien for alvor bliver trist. For i rigtig mange tilfælde er der tale om drenge, som er det politiet og de sociale myndigheder kalder for “gamle kendin- ge”. Og det er ikke for det gode. Der er tale om drenge, som er blevet svigtet af systemet hele vejen. Drenge som i mange tilfælde har væ- ret overladt til sig selv det meste af deres unge liv.

Politiken bragte i december en historie om drengen Jokke fra Aal- borg, der for tre år siden besluttede at flytte væk fra gadebanden og ballade hver aften. Væk fra sin mor, der er misbruger, og ind på et bosted. På de tre år har Jokke forbedret sit karaktergennemsnit fra 00 til 8,3, og har bedt om at få lov at blive boende til han er færdig med gymnasiet. Han vil nemlig gerne være socialpædagog. Det er en solstrålehistorie om en dreng, der kunne være blevet en del af en knivstatistik, men fordi han blev trukket væk i tide, ender historien nu lysere end den startede.

I juni lavede vi en undersøgelse af skolegangen hos unge på sikrede institutioner. Det var tankevækkende læsestof, der kom ud af det.

De sikrede institutioner blev spurgt om efter hvilket klassetrin hver af de indskrevne unge havde forladt folkeskolen. Af de 108 unge, der deltog i undersøgelsen, havde 52 ikke afsluttet folkeskolens 9. klas- se. Tre havde aldrig haft en regelmæssig skolegang. Og en havde 3.

klasse som sidst afsluttede klassetrin.

I min verden kræver det ikke meget fantasi for at se, hvor det går galt: Vi kommer for sent i gang med de her unge. Det er bare ikke godt nok at spærre dem inde i 13-14-års alderen, når de bliver til- strækkeligt besværlige for deres omverden. Vi skylder dem at sætte ind langt, langt tidligere. Vi skal for eksempel sikre os, at alle børn går i skole – og ikke kun til og med 3. klasse. Undervisningsministe- ren lovede efter vores undersøgelse i juni at skaffe et overblik over problemet. Vi venter stadig! Vi skal også i langt højere grad sikre, at de børn, der lever under kummerlige forhold, får nogle bedre op- vækstvilkår, så de ikke kommer bagud på point allerede fra starten.

Så kampråbet mod knivoverfald og urolige drengebander er: Lad os så få gang i den tidlige indsats!

Af Benny Andersen Næstformand

2/2008 25. januar

K omment ar

ISSN 0105-5399 ansvarshavende Forbundsformand Kirsten Nissen redaktion

Jens Nielsen (redaktør) Kurt Ladefoged Lone Marie Pedersen Karianne Bengtsen Blem layout

Bodil Hesselbo Stillingsannoncer

Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.

Alle artikler i Socialpædagogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk

adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 3396 2800 kl. 10-15, Telefax: 3396 2998 redaktionen@sl.dk www.sl.dk abonnement Abonnementspris 2008:

809,00 kr. inkl. moms (26 numre) Løssalg: 35,00 kr. + porto Tryk og produktion Datagraf Auning AS oplag

44.903 i perioden 1.1.06-30.06.06 Redaktionen af 2/08 er afsluttet d. 17.1.08.

Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 3/08, der udkommer den 8. januar er mandag den 28. januar kl. 12.

Deadline for 4/08 er mandag den 11.

februar kl. 12.

Forsidefoto:

ulrik jantzen

Foto: vibeke toFt

Medlem af Dansk

Fagpresseforening

vi skal i langt højere grad sikre, at de børn, der lever under kummerlige forhold, får nogle bedre opvækstvilkår, så de ikke

kommer bagud på point allerede fra starten.

(4)

Indhold

14 overeNSkomSt 08

‘Regnefejl’ dark horse i OK-forlig

14 Første delforlig i hus

16 ledere

Fremtidens leder er den socialpædagog, der også kan lægge tal sammen og udtænke strategier. En tre-i-en. Men findes de ikke, vil kommunerne foretrække en med juridisk, økonomisk eller anden akademisk baggrund, vurderer forsker.

16 Og vinderen er...

18 opholdSSteder Vandt sag om bortvisning

18 udvikliNgShæmmede Flere domfældte udviklings- hæmmede

19 loS

Opholdsstederne får kvalitets- mærke

21 Nye bøger

22 debat 24 SyNSpuNkt

Mindre vold med mindre magt

04 ytriNgSfrihed

Christina Petersen var kvinden, der stod frem og afslørede, at forstanderen på Persillevej, ikke havde indsendt indberetninger om magt- anvendelser gennem flere år.

Vi har mødt Christina Petersen her godt en måned efter mediemaskineriet rullede for at høre, hvordan det har være at stå frem.

Hun er en blandt få, der står frem – til trods for, at offentligt ansatte har deres ytringsfrihed til at tale.

04 Hun vågnede af sin dvale

09 Det er tilladt at tale

10 koNtrolpolitik

Hver gang en ’skandalesag’

oprulles i pressen, bliver der råbt på mere tilsyn. Men i en ny bog sår professor i velfærdsforskning tvivl om tilsynets værdi – det kan ligefrem gøre mere skade end gavn, mener han.

10 Tilsyn kan skade mere end det gavner

foto: ulrik jantzen tegning: allan Stockholm

(5)

Hun vågnede af sin dvale

Hun havde skyklapper på. Satte automatpiloten til

og gik på arbejde – og hjem igen. Men en dag af-

slørede hun forstanderens ulovligheder, vågnede

op, tog en beslutning og røg på avisernes for-

sider. Mød kvinden, der stod frem og fortalte om

forholdene på Persillevej

(6)
(7)

Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk Foto: Ulrik Jantzen

d

et er søndag den 16. de- cember. Christina Peter- sen sidder ved morgen- bordet. Sammen med sin mand og deres to små børn. Mens da- gen vågner og rundstykkerne indtages, går en kvinde med sin hund forbi ude på vejen. Det er Karen Jespersen. Velfærdsmini- steren. Christina Petersen kig- ger på sin mand og siger med et skævt smil: “Dér går Karen Jes- persen – skal jeg lige løbe ud og sige noget til hende?” De griner ad bemærkningen.

På bordet ligger en svær- tefrisk udgave af Berlingske Tidende. “Beboere på bosted mishandlet i årevis”. Ordene og den tilhørende artikel fylder forsiden.

“Gennem seks år er det holdt skjult, hvordan pædagoger i stort omfang har gjort brug af magt mod en gruppe udvik-

lingshæmmede i København.

Mange af indgrebene var ulov- lige, og ombudsmanden under- søger nu sagen,” står der under rubrikken.

Og dér ved bordet sidder hun så. Uvidende om hvad der ven- ter allerede den samme efter- middag. Christina Petersen, 36 år, socialpædagog gennem otte år og kvinden der rydder forsi- den denne søndag.

For det pågældende bo- sted, Tokanten på Persillevej, er Christina Petersens nu tidligere arbejdsplads, og hun selv er kvinden, der har afsløret ulovlig- hederne.

Og ikke så snart er avisen på gaden, førend en storm blæser op. Mediestormen – der får tele- fonen i huset i Dragør til at kime og fylder Christina Petersens dag og stue op med kameraer, fotografer, og journalister.

Og mens hendes børn bliver passet hjemme hos deres far- mor, er hun på direkte tv.

Sådan går de følgende tre da- ge: Interviews, aftaler, fotogra- fering. Tre dage hvor Christina Petersen ikke får spist og sovet nok. Hun synes, det er hårdt psykisk, for endnu engang skal hun ned, hvor det gør ondt. Ned og komme i tanke om de volde- lige episoder.

Men hun mærker ingen kolde

Sagen om Bostedet Persillevej 2A januar 2007:

Socialpædagog på bostedet Persillevej 2a, christina Petersen, laver en opgø- relse over samtlige tilfælde af magt anvendelser fra 2001-2007. Personalet har gennem årene kopieret samtlige indberetninger om magtanvendelse, inden forstanderen har fået dem.

registreringer som forstan- deren burde have sendt af sted til kommunen.

marts 2007:

christina Petersen læser i en tilsynsrapport fra stedet, at der er foretaget “nul indberetninger” om magtan- vendelser.

efterfølgende kontakter hun københavns kommune og fortæller, at der må være en skrivefejl i rapporten. kort efter vender kommunen tilbage: Der er ikke tale om en fejl. Persillevej har ikke indberettet magtanvendel- ser.

midten af april:

ringer til kommunen for at høre, hvad der er sket i sagen. her får hun at vide, at de har bedt forstanderen om at sende indberetnin- gerne ind.

24. april 2007:

christina Petersen skriver en email til socialborgme- ster i københavns kom- mune, mikkel Warming (enh.), og fortæller om de manglende indberet ninger.

han sender emailen videre til kvalitets- og tilsynskon- toret. ingen underretter socialudvalget.

fødder. Heller ikke når TV-Avi- sen liner deres udstyr op midt i stuen, og hun kun har kort tid til at få sit budskab ud. I stedet gi- ver det hende mere gå-på-mod.

Følelsen af at det nytter at stå frem, fordi det får andre til at gøre det samme. Tidligere kol- leger bakker hende op offentligt.

Hun er ikke alene med oplevel- serne.

Men tiden efter afsløringen er også ubehagelig. Som da hun i et indkøbscenter mellem jul og nytår møder en tidligere kollega, som kort siger: “Jeg håber, du har haft en god jul” og derefter drejer om på hælene og går.

Og der er også en tirsdag, hvor hun går og tuder rigtig me- get derhjemme. Men så ringer hendes nuværende leder og si- ger nogle ord, som Christina Pe- tersen har taget til sig: “Du har min dybeste respekt. Og nogle gange er man nødt til at være en dum kælling, hvis det er den rette sag.”

automatpilot på arbejde

I dag, godt en måned efter den første forsidehistorie rullede, er hun stolt. Stolt over det hun har gjort. At hun handler på den

ytriNgSfrihed

(8)

25. april 2007:

christina Petersen har sagt sin stilling op. hun afleverer opgørelsen over magtanven- delserne, som hun lavede i januar, til københavns kommune.

15. maj 2007:

christina Petersen modta- ger et brev fra københavns kommune med tak for opgørelsen.

kommunen oplyser, at man har fået en redegørelse fra forstanderen, og at de nu har sikret sig, at de frem- over får indberetningerne.

Den følgende tid brevveks- ler hun med kommunen.

christina Petersen påpeger blandt andet, at kommunen kun har modtaget indberet- ninger fra 2005 og frem. og at der derfor mangler ind- beretninger for 2001-2004.

Samt at antallet af de indsendte indberetninger er 233 og ikke kun de 64 som forstanderen har indsendt.

16. maj 2007:

Socialborgmester mikkel Warming (enh.) bliver orien- teret af sine embedsmænd om, at manglende indberet- ninger af magtanvendelser på bostedet tokanten kunne få “personaleretlige konse- kvenser” for forstanderen.

10. august 2007:

christina Petersen ryk- ker kommunen – spørger dels om hvorfor beboere, pårørende og personale ikke er blevet orienteret om sagen, og dels om hvorvidt forvaltningen har orienteret socialudvalget.

nagende fornemmelse i maven, der opstår, da hun opdager, at forstanderen for bostedet i åre- vis aldrig har sendt en eneste indberetning ind til socialfor- valtningen.

Stolt over beslutningen om at gå videre med sagen, da hun får fornemmelsen af, at forvaltnin- gen nøler med den, selvom den er vidende om, hvad der foregår.

Handlekraftig har hun nok altid været. Sagt sin mening har hun nok også altid gjort. Men sådan en, der ringer til ombuds- manden, forvaltningen og medi- erne – sådan en har hun aldrig før været.

Forklaringen ligger lidt mere end et år tilbage. For i efteråret 2006 føler Christina Petersen ikke længere, at hun er pæda- gog, men i stedte at hun går på arbejde med skyklapper på. At hun ligger i dvale og har gjort det i de seneste to år. Hun er blevet ligeglad, og hendes job er rent lønarbejde på automatpi- lot. Derfor begynder hun at søge nyt arbejde.

Få måneder senere opdager Christina Petersen tilfældigt, at der ikke findes nogen indberet- ninger om magtanvendelser på Persillevej. I første omgang tæn- ker hun, at det må være en fejl og kontakter socialforvaltningen for at gøre dem opmærksom på fejlen i rapporten. De lover at undersøge sagen.

Men forvaltningen vender tilbage med besked om, at der skam ikke er tale om nogen fejl.

Der er ikke modtaget indberet- ninger fra stedet.

I dét øjeblik tager Christina Petersen en beslutning: Nu skal der ryddes op én gang for alle.

Hun har i begyndelsen af året la-

vet en opgørelse over de seneste seks års magtanvendelser. For gennem årene har personalet nemlig hver gang de har skrevet en indberetning, kopieret den, før originalen er blevet afleveret til forstanderen.

Med forvaltningen hæn- gende i røret og svaret dinglede i luften – kan Christina Peter- sen pludselig se sammenhæn- gen. Gennem nogle år har hun flere gange undret sig over, at forvaltningen ikke har reageret på indberetninger om episoder, som hun mente var et indgreb i beboernes personlige frihed.

For eksempel indberetter Christina Petersen, at hun har taget cigaretterne fra en beboer, fordi vedkommende river sit tøj i stykker. En sanktion, som for- standeren har været med til at beslutte, før Christina Petersen blev ansat.

Og hun indberetter, at hun har været med til at give en an- den beboer bodystocking på for at forhindre vedkommende i at lege med sin afføring. Hvilket også betyder, at beboeren ikke længere kan komme til at til- fredsstille sig selv, som vedkom- mende ofte gør.

Der må da være tale om indgriben i den personlige fri- hed, tænker Christina Petersen i begge tilfælde. Men hun er i tvivl og skriver derfor indberet- ningerne, for så vil forvaltnin- gen i det mindste reagere, hvis hun har ret i sin vurdering, når de ser indberetningen.

Men der sker ikke noget.

Forvaltningen får aldrig indbe- retningerne.

presset hverdag

Under sin ansættelse på Per- sillevej føler Christina Peter- sen føler hun sig som en del af

en negativ kultur, hvor hun ikke længere er pædagog, men hvor arbejdstiden går med at sørge for praktiske gøremål. Sørge for at beboerne får noget at spise.

Og at der kommer noget ud i den anden ende. Groft sagt.

Og ja, hun har selv stå- et for en stor del af magt- anvendelserne, der nu ende- lig er havnet på forvaltningens bord månedsvis efter afslørin- gen.

De fleste tilfælde har hun det da også godt nok med. Men der er også nogle, som hun har lidt ondt i maven over. Fordi det >

(9)

November 2007:

christina Petersen klager over københavns kommu- nes behandling af sagen til ombudsmanden.

7. december 2007:

kommunen og forstande- ren orienterer beboere, på rø rende og personalet om problemerne på Persille vej 2a.

16. december 2007:

Berlingske tiden afslører ulovlighederne på Persil- levej 2a.

Samme dag bliver forstan- deren suspenderet fra sin stilling på grund af afslørin- gerne.

20. december 2007:

Socialborgmester mikkel Warming påtager sig det fulde ansvar over for social- udvalget, og det besluttes at indlede en afskedigelses- sag mod forstanderen af bostedet.

forinden har forvaltningen i en redegørelse til udvalget konstateret, at 90 procent af 587 magtanvendelser på bostedet var rettet mod én beboer. ifølge forvaltningen drejer de 431 indberetninger sig om magtanvendelser, imens andre 109 var om vold mod personalet. De reste- rende er om medicin og vold mellem beboerne.

forvaltningen konstaterer, at antallet ikke er unormalt høj i forhold til den bruger- gruppe det drejer sig om.

Desuden påpeges der også, at medicinhåndteringen på tokanten i grove træk var forsvarlig.

Kilder: Berlingske Tidende og Christina Pedersen

handler om menneskesyn. Om at hun på Persillevej oplever, at beboernes skal rette sig ind efter stedet. Og ikke omvendt.

Og i dag tænker hun da på, hvorfor hun blev. Hvorfor hun ikke reagerede noget før. Men der var jo ingen faglig udvikling.

Ingen opbakning fra ledelsen.

Automatpiloten havde sat sig fast.

Men det lykkedes Christina Petersen at få et nyt arbejde, og den 1. maj starter hun på et an- det bosted.

fuld opbakning

Da Christina Petersen i slutnin- gen af april forlader Persillevej og har overladt sagen til social- forvaltningen, forestiller hun sig ikke, at hun skal beskæftige sig mere med Persillevej. Nu må det være forvaltningen, der tager sig af det videre forløb, tænker hun.

Men intet sker. Og hen over sommeren rykker hun forvalt- ningen.

Det ender med et opkald til ombudsmanden, og med at hun beslutter at få medierne på banen. Derfor kontakter hun Berlingske Tidende. Automatpi- loten er for længst pakket væk.

Christina Petersen er blevet en anden.

For i takt med at socialfor- valtningen nøler, i takt med den faglige udvikling hun gennem- går på sin nye arbejdsplads, i takt med at hun får øjnene op for et andet menneskesyn, i takt med at hun hører kolleger tale om brugerinddragelse, opda- ger hun, hvad hun har jokket rundt i.

Som efteråret skrider frem vågner Christina Petersen mere og mere af sin dvale. Og så bliver

hun ved med at stille spørgsmål.

Føler at hun bør sætte jord og himmel i bevægelse, når ingen andre gør det. Forinden clearer hun med sin leder på sin nye ar- bejdsplads. Og jo, hun har deres fulde opbakning.

Men hvad nu hvis hun stadig havde været ansat på Persillevej, hvis det nye job aldrig var duk- ket op eller hun ikke havde fået det. Havde hun så kontaktet for- valtningen eller havde indberet- ningerne så stadig ikke fundet vej til forvaltningen. Christina Petersen er sikker på, at hun ville have gjort noget, når hun nu havde opdaget ulovligheder- ne. Men det kan sagtens være, at hun var blevet nødt til at give op på halvvejen for at passe på sig selv.

Men Christina Petersen har også sine betænkeligheder. I starten er det ubehageligt at bli- ve udstillet på TV, men hun bli- ver nødt til at pakke sin genert- hed og forfængelighed væk

For nu ruller det. Med hende selv som centrum.

glad for fyringssag

Den 20. december 2007 er Chri- stina Petersen på aftenvagt. Og i Københavns Kommune bliver der holdt møde om sagen. Her beslutter socialudvalget at ind- lede en tjenestemandssag med henblik på at afskedige forstan- deren.

Christina Petersen følger ny- hederne nøje, og i en pause bli- ver hun ringet op af TV2 News og medvirker i et direkte telefo- ninterview om hendes reaktion på socialudvalgets afgørelse.

Christina Petersen bliver glad. Jublende glad. Endelig kan

nogen finde ud af at handle.

I tiden efter strejfer tanken hende flere gange, om hun nu har kørt for hårdt på, om det er synd for forstanderen. Men hver gang når hun frem til, at det ikke handler om de invol- verede personer. At det ikke er synd for forstanderen. Derimod er det synd for de beboere, der har været ofre for forstanderens beslutninger.

Så hun sover godt om natten.

Er tilfreds med afskedigelsessa- gen mod forstanderen. Tilfreds med at alle otte beboere på Per- sillevej nu bliver afdækket, at der bliver lavet handleplaner. At forvaltningen opretter en hot- line, hvor andre medarbejdere i Københavns Kommune i ly af anonymiteten kan berette om lignende oplevelser.

kampen fortsætter

Januar. Året er lige begyndt. Sa- gen er stadig i gang. Journali- sterne ringer fortsat til huset i Dragør.

Kampen med Persillevej og myndighederne har ikke været uden omkostninger for Chri- stina Petersen. Eller for hendes familie. Der er blevet brugt tid.

Der er blevet brugt energi. Så nu skal familien på ferie. Og Chri- stina Petersen glæder sig.

Men når hun kommer hjem, fortsætter kampen. Hun er nødt til at holde ved, hvis hun skal kunne se sig selv i øjnene sam- tidig. Følge sagen til dørs, som hun siger. Og Christina Petersen er ikke i tvivl om, at sagen får betydning for hendes tilværelse mange år frem i tiden. Den er

blevet hendes tro følgesvend.

En af hendes veninder har sagt: “Christina, nu får du helt sikkert aldrig et dårligt job. For hvis en forstander ikke har rent mel i posen, så ansætter ved- kommende ikke dig”.

I foråret var det Strandvæn- get. Nu Persillevej. Sagerne har fyldt avisspalterne. Og Christina Petersen har udtalt sig om sagen et hav af gange, siden den søn- dag i december, hvor velfærds- ministeren spadserer forbi hen- des vinduer. En dag, som hun på det tidspunkt ikke klar over, skal blive startskuddet til en storm.

En storm der blæser den sidste rest af skyklapperne væk.

Nu er der åbnet for sluserne.

Og når der først er det, vælter det ud.

n

(10)

Socialpædagoger må gerne stå frem i offent- ligheden og fortælle om forhold på deres arbejds plads, som de mener, ikke er i or- den. Dog er der visse begræns ninger, og der er ingen garantier for konsekvenserne

Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk

d

er er masser af mulighe- der for at udtale sig om kritisable forhold på sin arbejdsplads – der er bare ikke så mange der gør det.

Sådan siger Cathrine De Voss, juridisk konsulent i Socialpæ- dagogernes Landsforbund, om socialpædagogers og andre of- fentligt ansattes muligheder for at stå frem og fortælle om, hvordan hverdagen ser ud bag murene på arbejdspladserne.

Hun har i en periode siddet i et udvalg i LO, der har beskæfti- get sig med offentligt ansattes ytringsfrihed.

– Socialpædagoger har jo ytringsfrihed lige som alle an- dre, men mange af vores med- lemmer har svært ved at finde ud af, hvad der er omfattet af tavshedspligten. Og mange af- holder sig fra at stå frem, fordi de er bange for ansættelsesret- lige problemer, siger Cathrine De Voss.

Og der er da heller ingen ga- rantier for, at man som med-

arbejder ikke bliver ganske upopulær eller modtager en fyreseddel, hvis man står frem i offentligheden og fortæller om kritisable forhold på det sted, man arbejder.

– Vi kan ikke garantere, at man ikke bliver afskediget eller bortvist, men vi kan garantere, at vi vil hjælpe, hvis der er no- gen, der får brug for det og hvis de har ytret sig lovligt, under- streger hun.

– I den praksis, der ligger hos Ombudsmanden, har man dog en vidtgående ret til at udtale sig. Men man må ikke udtale sig på institutionens vegne – kun som privatperson, tilføjer Ca- thrine De Voss.

Som offentligt ansat kan man som alle andre borgere ytre sig og deltage i den offentlige debat og komme med sine person- lige meninger og synspunkter.

Også når det handler om ens eget arbejdsområde. Men altså kun, når man udtaler sig på egne vegne. Og er der risiko for, at offentligheden vil kunne op-

fatte en ytring som et udtryk for arbejdspladsens synspunkt, skal man sørge for at præcisere, at man taler på egne vegne.

– Hvis man for eksempel er sygeplejerske og står i sin uni- form inde på hospitalet og bliver interviewet om, hvad man synes om det, der foregår på stedet, så kan det nemt opfattes som om man udtaler sig på hospitalets vegne. I stedet bør man blive in- terviewet derhjemme, hvor man fremstår som privatperson, siger Cathrine De Voss.

misforstået loyalitet

For offentligt ansatte er der nog- le begrænsninger i ytringsfrihe- den, sådan som der er for alle andre, hvis man som pædagog står frem og fortæller om sin ar- bejdsplads.

En anden begrænsning er reglerne om tavshedspligt, der betyder, at man ikke må vide- regive eller udnytte fortrolige oplysninger.

Man må nemlig heller ikke ytre sig i en “urimelig grov form”

eller komme med urigtige oplys- ninger om nogle væsentlige for- hold på sit arbejdsområde.

– For alle ansatte gælder der desuden en almindelig loya- litetsforpligtelse, som ansatte ofte misforstår, for loyalitetsfor- pligtelsen fratager ikke en som privatperson retten til at udtale sig kritisk om forholdene på arbejdspladsen, siger Cathrine De Voss.

Hun fortæller i øvrigt, at der ikke findes et samlet overblik over, hvor mange sager Social- pædagogerne er blevet involve- ret i, som handler om ansatte, der er stået frem og fortalt om deres arbejdsplads og efterføl- gende har fået problemer med arbejdsgiveren.

– Men det er ikke noget jeg ser hver uge eller måned. Måske en gang eller to om året.

Men hvis socialpædagoger oplever ting på arbejdspladsen, som de finder problematiske, så opfordrer hun til at stå frem i samlet flok.

– Ved at stå frem som flerhed, gør man det i hvert fald svært for arbejdsgiveren at fyre alle sammen.

Hvis en medarbejder er stået frem og ytret sig lovligt, kan det ikke i sig selv udgøre et sagligt afskedigelsesgrundlag, men samarbejdet kan være blevet så belastet af episoden, at dét kan blive årsagen til en fyring.

Er man ikke længere ansat på arbejdspladsen, gælder reg- lerne om tavshedspligt stadig og overtrædes de, kan man blive forfulgt strafferetligt.

n

ytriNgSfrihed

Det er tilladt at tale

– Vi kan ikke garantere, at man ikke bliver afskediget eller bortvist, men vi kan garantere, at vi vil hjælpe, hvis der er nogen, der får brug for det og hvis de

har ytret sig lovligt.

Cathrine De Voss, juridisk konsulent

(11)

Når medierne opruller nye skandaler om omsorgssvigt på sociale institu- tioner og plejehjem, råber politikerne på mere og bedre tilsyn. Men ingen ved, om det hjælper. Tværtimod kan mange tilsyn faktisk gøre mere skade end gavn, advarer professor fra Center for velfærdstatsforskning på Syddansk Universitet

Af Lars Møller, redaktionen@sl.dk Illustration: Bodil Hesselbo

m

ere tilsyn. Hver gang en skandale-historie om plejesvigt ruller op i medierne, kræver politikerne et skærpet tilsyn. Det skete i sagerne om Persillevej og Strandvænget, det skete i plejehjemsagerne om Bakkebo og Fælledgården, og senest i Tønder-sagen om de to piger, der nu er anbragt på en privat institution i Haderslev.

Den sidste sag fik Velfærdsministeren til at kræve klarere retningslinjer for tilsynet med børn og unge:

– Det er ikke nok at øge antallet af tilsyn, hvis man ikke ved, hvad man skal se efter, sagde Karen Jespersen.

Siden Plejerbo-sagen har samfundet brugt mil- lioner og atter millioner på at kontrollere omsor- gen på institutioner og plejehjem. Men ingen ved, om de mange tilsyn virker.

Tværtimod taler meget for, at tilsyn og kontrol ikke kan løse opgaven, advarer professor Asbjørn Sonne Nørgaard, Center for velfærdstatsforskning på Syddansk Universitet.

– Siden sagerne om først Plejebo og så Birkebo i Odder har kommunerne lavet mere tilsyn med mere ensartethed og stadigt mere præcise målin- ger, fordi man regner med, at det virker. Men det er aldrig undersøgt, siger Asbjørn Sonne Nør- gaard.

hellere sparring end tilsyn

Han er sammen med forskere i Center for velfærd- statsforskning ved at lægge sidste hånd på en un- dersøgelse af tilsynet i landets tre største kommu- ner. Resultaterne udkommer i februar i bogform under titlen “Plejehjemstilsyn og politik på pres- sens præmisser”.

De tre kommuner repræsenterer tre forskellige

koNtrolpolitik

Tilsyn kan skade mere

end det gavner

(12)

modeller for tilsyn: I Aalborg er tilsynet relativt forhandlingsorienteret og udliciteret efter “arms- længde-princippet”, i Århus er det kommunalt og mere kontrolorienteret, mens et kontrolorienteret tilsyn i København netop er privatiseret.

Men på trods af forskellene viser foreløbige resultater, at tilsynsrapporter ikke er nær så vig- tige for plejehjemslederne som en dialog.

– Uanset om tilsynet er offentligt eller privat, om de går meget efter bogen eller ikke, så efter- spørger plejehjemslederne en sparringspartner.

De vil gerne have nogen at tale med om proble- merne og gode råde til at komme videre. Men pro- blemet er, at staten og mange kommuner lægger op til det præcis modsatte med de uvildige tilsyn.

Rådgivning og sparring, det må man få et andet sted, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Samtidig har de berørte parter ikke ret megen fidus til tilsynene – hverken lederne, de ansatte eller de pårørende. Det viser en tidligere undersø- gelse af tilsynene på plejehjem, fra Rambøl i 2006, som Asbjørn Sonne Nørgaard har nærlæst

– Såvel plejehjemsledere og medarbejdere som medlemmer af brugerråd og pårørenderåd er skeptiske overfor, om tilsyn egentlig kan fange problemer på plejehjemmene. Kun et mindretal af de interviewede mener, at tilsynene ‘i høj eller i meget høj grad’ kan fange problemerne og giver et retvisende billede af forholdene på plejehjem- mene. Størstedelen af de interviewede mener, at billedet kun i nogen grad eller i ringe grad er ret- visende, siger han.

tilsyn har bivirkninger

– Hvis man vil påvirke folks holdninger og skabe ændringer, så er det dialog med folk, der virker.

Kontrol kan godt have en umiddelbar effekt, gen- nem frygten for at blive opdaget, men kontrol ændrer ikke folks tankegange, påpeger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Skal kontrol som metode have en effekt, kræver det umanerligt megen kontrol og så mange tilsyn, at det slet ikke er realistisk.

Samtidigt har kontrol-metoden bivirkninger.

Kravet om præcise og sammenlignelige informa- tioner skaber nemlig præcise målestokke, faste karakterer og mere ensartethed i omsorgen, frem- hæver Asbjørn Sonne Nørgaard.

Problemet er, at personalets omsorg er vanske- lig at måle.

– Ifølge en ny bekendtgørelse skal tilsynet vur- dere ‘atmosfæren’. Det er jo elastik i metermål, og så peger man på nogle indikatorer for, at der er hyggeligt. For eksempel om der er blomster på bordet, eller om der er dug på bordet. Men hvis det skal til at måles, så holder det op med at være indikatorer på netop den omtanke, der ligger i at sætte blomster på bordet, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

– Jeg vil ikke afvise, at tilsynet kan bidrage, men der skal alt muligt andet til. Stærk kontrol og uvildighed er ikke vejen frem. Det er et langt træk,

det er måske organisationskulturen eller ledelsen, der er noget i vejen med, eller stress eller sygdom.

Man kan heller ikke gardere sig mod enkeltsager, selvfølgelig sker der fejl, siger Asbjørn Sonne Nør- gaard

mere skade end gavn

I virkeligheden kan kontrol og tilsyn gøre mere skade end gavn. Det er dog ikke en af konklusio- nerne af forskernes undersøgelse. Asbjørn Sonne Nørgaard fremhæver gentagne gange, at forskerne ikke er færdig med at konkludere på de indsam- lede data. I stedet bruger han sin sunde fornuft og henviser til international forskning:

– Hvis man tænker sig om, så kan tilsyn ikke løse opgaven, hvis der er noget galt på et pleje- hjem eller en institution. For enten er det viden el- ler motivation, der mangler, forklarer han.

– Hvis det er viden, så skal der være en dialog og et tæt samspil med tilsynet, for at man kan få den viden. Man skal også turde fortælle om pro- blemer og ikke være bage for at sige, at man må- ske har lavet en fejl. Men hvis man har et meget rigidt tilsyn, og politikerne er helt oppe på stikker- ne, hver gang der er en anmærkning i en rapport, så har man ikke lyst til at udstille sine fejl.

– Hvis motivationen er problemet, hvis man nu virkelig har grund til at skjule de ting, som ikke fungerer så godt, så kan et tilsyn en-to gange om året af tre-fire timers varighed ikke gøre en forskel, siger han.

Kravet til det kommunale tilsyn er i dag et an- meldt og et uanmeldt besøg om året.

– International forskning viser, at hvis folk modsat er motiveret for at gøre det godt, og det har vi grund til at tro, så kan det virke demotive- rende at blive kontrolleret på en masse faktorer, når man prøver at gøre jobbet så godt man kan.

fri os for ansvaret

Der er forskel på tilsynene i de tre undersøgte kommuner. I Ålborg snakker tilsynet mere, end de måler. Her er tilsynsrapporten mere beskrivende, mere sproglig, og det er forbudt at skrive ‘ikke’: at der ikke forefindes dit, og at de ikke gør dat. I ste- det skal tilsynsrapporten anvise handlinger. As- bjørn Sonne Nørgaard kaldet er et forhandlings- orienteret tilsyn.

I Århus og Københavns kommuner er tilsy- net mere kontrol-orienteret, og tilsynsrapporten handler mest om det, der kan måles og vejes.

– Vi har endnu ikke konkluderet på, om det forhandlings-orienterede tilsyn er bedre end det kontrol-orienterede. For selv om der formelt set er forskelle, kan de godt virke meget ens i praksis, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Men han ved, at politikerne har det svært med den beskrivende tilsynsrapport.

– Nogle politikere og embedsmænd siger: ‘Vi kan ikke forstå det bløde sprog’. De vil have en rapport, de han handle på; enten grønt lys til at

køre videre eller rødt lys, så de kan sætte en hand- >

(13)

sat sig, hvordan der arbejdes med målene i praksis, og kom- mer med forslag til, hvordan tin- gene kan gøres anderledes.

Et tilsyn er således ikke pr.

automatik lig med udvikling og heller ingen garanti for fejl. Po- litikerne har brug for en meget enkel afrapportering. Ingen or- ker at læse 35-40 tilsynsrappor- ter i detaljen. Derfor har kom- muner som Århus udviklet et pointsystem for botilbud.

Kurt Hjortsø Kristensen, vicekontorchef for Social og sundhedspolitik i KL

Lederforum

afskaf tilsynsloven

Folketinget burde afskaffe til- synsloven, når det ikke kan do- kumenteres, at tilsynet med ple- jehjem og -boliger har en positiv leplan i gang, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Politikerne vil gerne vide, om der er noget, der kan være ansvarspådragende – i medierne og i politisk forstand. For tilsynet gør den samme logik sig gældende. Hvis der kommer en skandale om problemer, som tilsynet ikke har rapporteret om, så er det tilsynet, der bliver kritiseret.

– Tilsynet vil hellere rapportere for meget end for lidt. Det kan nemlig drages til ansvar, hvis det ikke gør opmærksom på eventuelle problemer, på- peger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Som konsekvens bliver der rapporteret alt for meget – og især ude af proportioner. Og hver gang, der er en anmærkning eller en anbefaling, så skal der også ligge en handleplan.

– Nu var der eksemplet fra Tokanten, hvor man gik og puttede med nogle ting. Jeg kan godt forstå, hvis man frygter tilsynet og alt det, der kan ramme en, hvis sagen kommer op i byrådet eller medier- ne, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Et andet aspekt er nemlig mediestormen, der følger efter skandalerne. Den nye undersøgelse vi- ser en udbredt bekymring for at komme i medie- maskinen.

– Blandt mange lokalpolitikere, embedsmænd og plejehjem fylder frygten for, at der dukker en mediesag op, meget i bevidstheden. Og det er ikke det bedste udgangspunkt for at vise sine fejl og lære af sine dem, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

n

Foreningen af Danske Døgninstitutioner:

tilsyn som vinden blæser

I vores forening ser vi det som et principielt problem, at kommu- nerne skal tackle både at være leverandører, entreprenører og tilsynsførende. Tilsynets kvalitet afhænger af, om de vægter det ene eller andet

Vi oplever fantastiske forskel- le i kvaliteten af de kommunale tilsyn. I nogle kommuner har det kørt meget på tillid; de skri- ver det, vi fortæller dem. Som- metider er der lidt vejledning, andre gange ikke. I andre kom- muner går tilsynet helt ned i de- taljen. I andre kommuner igen går der år imellem tilsynene.

Samtidig savner jeg et tilsyn, der kan gå ind og tage et med- ansvar for den måde, vi bliver enige om at drive institutionen, og den måde, vi arbejder med de unge på – også når det går galt.

De tilsynsførende må først og fremmest være kompetente.

Gennem alle tider har der været en særlig kultur på steder for anbringelse af børn, og den skal tilsynet kunne forstå og forholde sig til.

Hans Jørgen Jönsson, formand for FADD, leder af Ungdomshjemmet Seden Enggård i Odense

Kommunernes Landsforening

tilsyn bliver bedre og bedre

Tilsynene fungerer som både kontrol og dialog for udvikling.

Som sådan er de blevet bedre og bedre de sidste 6-8 år. Til- syn er nu en selvstændig faglig opgave, som kræver bestemte faglige kompetencer. Vi holder kurser i, hvordan tilsynsførende på en gang kan kontrollere og gå i dialog.

Der findes også dårlige tilsyn, og det skyldes som regel, at den tilsynsførende person har en meget kontrollerende tilgang, virker bedrevidende og er uden forståelse og erfaring med om- rådet.

Det gode tilsyn spørger til de mål, de enkelte institutioner har

indflydelse på kvaliteten af ple- jen og omsorgen – men tværti- mod kan påvirke personalets indsats og arbejdsglæde i nega- tiv retning.

I stedet for burde Folketinget gennemføre en lovgivning, der sikrer, at ledere og medarbejde- re uddannes og efteruddannes optimalt til at løse opgaven.

Kvalitet opstår ud af god le- delse og dygtige medarbejdere.

Kvalitet opstår ud af ansvarlig- hed, faglighed, handlemulighed, åbenhed og klart definerede rammer.

Men skal landspolitikerne absolut blande sig i kommu- nalpolitikken, kan de passende lovgive for at forpligte kommu- nerne til at afsætte de ressour- cer, det koster at leve op til deres egne kvalitetsstandarder og det politisk vedtagne service niveau.

Det vil, alt andet lige, gøre det meget lettere for ledere og med- arbejdere i ældresektoren at le- vere god kvalitet.

Erik Lehm,

f ormand for de ledende med­

arbejdere i ældre­ og handicap­

sektoren

koNtrolpolitik

Af Lars Møller, redaktionen@sl.dk

(14)

har brug for et kommunalt, fag- ligt kvalificeret tilsyn, der giver sparring på metoder og praksis.

Benny Andersen

Udviklingshæmmedes Landsforbund:

tilsyn skal snakke med beboerne

Beboerne har brug for et tilsyn.

Hvor skal de som udviklings- hæmmede gå hen og klage? De kan ikke klage til lederen, som har ansat personalet, og de kan ikke klage til kommunen, som har ansat lederen. Vi savner en ombudsmand!

Tilsynet har ikke fungeret i de gamle amter. Men hvorfor skal vi have et dårligere tilsyn end fødevarerne? Det skal fungere lige så godt som levnedsmiddel- kontrollen.

ULF mener, at tilsynet skal komme udefra, så kommunen ikke fører tilsyn med sig selv, og det skal komme uanmeldt, så de tilsynsførende kan se, hvad der sker i hverdagen med personalet og beboerne.

Lederne på institutionerne kan være så langt ude, at de ikke selv ser, hvad der sker på deres institution. Det er vigtigt at tilsy- net også snakker med beboerne.

Sager som Strandvænget kunne være opdaget af tilsynet, hvis man i højere grad havde set det fra beboernes side.

Lisbeth Jensen, formand for

Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF ser”. At de tilsynsførende ofte

kommer fra andre fag og er util- strækkeligt uddannet, gør det kun værre.

Løsningen er at bruge tilsyns- førende konsulenter, der fagligt er i stand til at komme ind un- der huden på medarbejderne og forstå, hvordan de tænker og handler. En god socialkonsulent kender målgruppen, arbejds- vilkårene og de faglige vilkår og kender teorien bag metoderne.

Den gode tilsynsførende konsu- lent roser og anerkender og kan være dybt uenig uden at være vred.

Man kan godt give kritik uden at miste relationen til medarbejderne, omvendt må man aldrig blive personligt en- gageret med dem. Og hvis de lyver eller skjuler noget, så slår vi hårdt ned på det.

Kirsten Andersen, indehaver af Domino, tidl. socialkonsulent for Frederiksborg Amt og Den Sociale Udviklingsfond.

Ældrenetværket i SL:

tilsyn flytter fokus fra mennesker

Selvfølgelig skal der være tilsyn.

Medarbejderne på botilbuddene er efterhånden så pressede, at den indre svinehund kan dukke op, og den skal slås ned.

Men efterhånden er der så meget fokus på tilsyn og indbe- retning, at det helt flytter fokus fra de mennesker, det drejer sig om. Når man arbejder med mennesker, kan man ikke måle kvalitet og output på samme måde, som man kan på LEGO og Danfoss.

I stedet for at bruge flere penge på tilsyn skulle man hel- lere satse på at højne kerneydel- sen, det vil sige pleje og omsorg.

Medarbejderne er virkeligt inte- resseret i at lære, hvordan man gør tingene ordentligt, det ved vi fra kurser og temadage.

Det er vigtigt, at medarbej- derne lærer noget på tværs af de forskellige fagligheder, så ar- bejdspladsen får et fælles sprog.

At blive tjekket i hoved og hale skaber ikke noget, det gør deri- mod bedre uddannelse, flere hænder og højere status – altså højere løn.

Poul Svendborg,

netværksansvarlig for de 600 medlemmer af Ældrenetværket

Socialpædagogernes næstformand:

vi skal komme tilsynet i forkøbet

Institutionerne skal blive bedre til at arbejde med dokumenta- tion. Vi skal sætte mål og lave handleplaner, både overordnet i forhold til de politiske mål og for den enkelte beboer. Og vi skal dokumentere processen og de metoder, vi bruger for at nå målene.

Det vil gøre os mere bevid- ste om, hvad der virker og ikke virker, så vi kan lære af det og nå bedre resultater.

Samtidigt får vi et bedre til- syn, dels fordi det bliver mere fokuseret, og fordi vi kan bruge det som pejlemærker.

Mere dokumentation gør det også sværere at stille spørgsmål til vores faglighed, hvis der er problemer et sted.

Endelig er det med klart for- mulerede mål og metoder let- tere for den enkelte at sige fra, hvis problemerne er alvorlige.

Med systematisk dokumen- tation kommer vi tilsynet i for- købet, og mange institutioner er allerede i gang.

For selvfølgelig skal der af hensyn til retssikkerheden være en uvildig kontrol. Ligesom vi Ledernes formand, SL

et spørgsmål om retssikkerhed

Vi har brug for det uvildige til- syn som en retssikkerhed for brugerne og beboerne på de so- ciale institutioner og bosteder- ne. Det er dem, der har brug for tilsynet, snarere end kommu- nerne og borgerne. I modsæt- ning til andre grupper kan de ikke altid tale deres egen sag.

Men den slags tilsyn kan ikke stå alene, det skal løbende følges op af dialog.

På den anden side kan det ikke erstattes af et dialogbase- ret tilsyn med tilsynsførende konsulenter. Hvis det fungerer, besøger socialkonsulenterne institutionen mange gange om året, hos os på Børne- og Ung- domspensionen Østervang i Holstebro hver tredje måned.

Socialkonsulenterne har nemlig et habilitetsproblem, fordi de er så tæt på institutionen og med- arbejderne, at de hver tredje måned er med til at godkende, hvordan tingene foregår.

Samtidig må vi ikke glemme det uformelle tilsyn gennem samarbejdet med bestyrelser, brugerbestyrelser, beboerråd og forældreorganisationer.

Allan Andersen, forstander på Børne­ og Ungdomspensionen Østervang i Holstebro.

Socialkonsulenten:

tilsynet må ind under huden

Problemet med det uvildige til- syn er, at de tilsynsførende som repræsentanter for kommu- nerne kommer med en magt- diskurs. De definerer, hvordan pædagogikken og budgettet skal se ud. Det er en ulige relation, og medarbejderne og lederne på de sociale institutioner ser dem som kritikere uden nåde, som fjender, der ikke sætter sig ind

“vores måde og vores betingel-

(15)

k

an en lille 10 år gammel regnefejl i de kom- munalt ansattes lønstatistik redde et OK- forlig hjem med kommuner og regioner?

Det mener i hvert fald Ugebrevet Mandag Morgen (MM), der i udgaven fra den 14. januar endnu en- gang rejser problematikken om de offentligt an- sattes lønefterslæb.

Ifølge MM har der blandt de faglige organisa- tioner og hos dele af arbejdsgiverne bredt sig den opfattelse, at denne lille regnetekniske fejl måske kan blive den landingsbane, som parterne leder desperat efter i forsøget på at lande de overens- komstforhandlinger, som efter ugebrevets mening

ser ud til at have kurs mod en lammende storkon- flikt til foråret.

Hidtil har regeringen og de kommunale ar- bejdsgivere afvist, at de offentligt ansatte har et lønefterslæb. De henviser til, at de ansatte har fået reguleret deres løn efter de regler, som regule- ringsordningen foreskriver.

Men det har i stykke tid været kendt blandt økonomer og statistikere, at der ved overgangen til Ny Løn i 1997-98 skete en mindre fejl i forbindelse med kommunernes indberetning af lønoplysnin- ger til Danmarks Statistik, som leverer de data, som reguleringsordningen opgøres efter.

Fejlen er minimal, men akkumuleres den igen- nem 10 år, vil der i opgørelsen af lønindekset for den private og offentlige sektor være en forskel til de offentligt ansattes ugunst på 1,5 procent. Og da kommuner og regioner årligt udbetaler løn på 184 milliarder kroner, bliver 1,5 procent til mange penge – i omegnen af 2-3 milliarder kroner.

Men om disse penge kommer i spil er endnu ikke afgjort. MM mener, at det i givet fald først vil blive i overenskomstens slutspil, når lønrammen

overeNSkomSt 08

‘Regnefejl’ dark horse i OK-forlig

De offentligt ansattes lønefterslæb er endnu engang kommet i fokus efter fund af 10 år gammel regnefejl i lønstatistikkerne.

Ugebrevet Mandag Morgen mener, at det kan være colum- busægget til et OK-forlig

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk

Tillidsrepræsentanterne har udsigt til bedre vilkår efter det første delforlig i OK 08 mellem KTO og kommunerne

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk

a

lle tillidsrepræsentanter skal have aftalt funktions- løn for deres tillidshverv, alle får de et udvidet opsigelses- varsel på tre måneder, og sik- kerhedsrepræsentanterne bliver omfattet af AKUT-midlerne.

Det er nogle af kernepunk- terne i det første delforlig mel- lem KTO og Kommunernes Landsforening (KL), der blev indgået den 11. januar. Delforli- get er det første skridt på vejen

mod en samlet aftale, som efter planen skal indgås på et møde den 15. februar.

Såvel Socialpædagogernes formand som KTO-formanden er tilfredse med dette indleden- de skridt:

– Vi kan genkende rigtigt man ge af de krav, vi har rejst om vilkårene for tillidsrepræsentan- ter og sikkerhedsrepræsentanter i forliget, siger Kirsten Nissen.

KTO-formand Anders Bondo

Christensen er enig:

– Vi er stadigvæk godt klar over, at vi har nogle vanskelige forhandlinger foran os. Men re- sultatet betyder, at vi nu er kom- met et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning, konstaterer han.

Aftalen betyder altså, at alle TR’er bliver omfattet af funkti- onsløn. Størrelsen af den skal aftales lokalt med kommunen, men samtidig bliver funktions-

Første delforlig i hus

Følg med i OK-forhandlingerne på www.sl.dk/ok08

(16)

oK-bloggen

Kom tættere på OK

hvad foregår der egentlig? hvad tænker de, forhandlerne ved overens- komst-bordet? ja, det er der en mulighed for at få noget at vide om, hvis man læser den blog ok 08, som forbundsformand kirsten nissen og næstformand Benny andersen startede før jul.

her følger et uddrag af de første indlæg og et par af kommentarerne til dem.

3. januar

”Det er yderst sjældent, vi er enige med anders fogh rasmussen, men da han i valgkampen sagde, at folketinget skulle overlade over- enskomstforhandlingerne til parterne på det offentlige arbejdsmar- ked, var vi helt enige med ham. Vi betragtede det som et nytårsforsæt.

anders foghs nytårsforsæt om at blande sig uden om, holdt kun til den 1. januar. Signalet i nytårstalen var klart. De ansatte i kommuner og regioner stiller for store krav og har for store forventninger til de forestående overenskomstforhandlinger. Vi spiller hasard med landets økonomi. og budskabet til de kommunale arbejdsgivere er lige så klart: ’Stå fast på en minimal løsning. hvis det ender i konflikt skal vi nok hjælpe jer igennem med et regeringsindgreb’.”

kommentar fra lisbeth christiansen, 3. januar

kære fagforening, vis nu den synlighed, der skal til, som støtte til de politiske partier der kæmper for en bevarelse af det offentlige vel- færdssystem. gør igen pædagoguddannelsen attraktiv med en velfor- tjent løn og med en god, synlig og stærk fagforening. gør os med- lemmer synlige og anerkendte i befolkningen. topforhandlere for de forskellige offentlige fagforeninger både ses og høres ofte i medierne iøjeblikket, og taler deres medlemmers sag. Vi pædagoger vil også gerne snart se og høre jer tale vores sag offentligt.

kommentar fra jacob h., 14. januar

jeg ved også at mange har meldt sig ind i forbundet op til denne for- handling i forventning om et lønløft, og for mit eget vedkommende vil den kommende forhandling give en pejling på om man som socialpæ- dagog stadig skal være medlem af Sl, eller hvad? Denne gang skal vi have et radikalt lønløft, vi bakker jer op d.15. februar og tror på jer…

15. januar

”Denne uge har på overenskomstfronten været som en pose blandede bolsjer, men ugen endte alligevel med, at der var flest tilbage i posen af den slags, vi bedst kan lide.

Der var dog også et par syrlige drops i delforliget. På arbejdsgivernes foranledning blev det aftalt, at nogle af de penge, der er afsat til til- lidsrepræsentanternes uddannelse og lignende, vil kunne anvendes til lokale formål efter beslutning i medindflydelsesudvalgene. Det blev li- geledes aftalt, at der strammes op på reglerne for den sjette ferieuge.

men alt i alt en god start på forhandlingerne mellem kto og kl.

Ved vores eget forhandlingsbord fik vi tidligere på ugen aftalt en plan for forhandlingsforløbet med kl. Selv om det at aftale en plan ikke siger noget om, hvordan det vil gå med de fremsendte krav, fornem- mede vi dog en vilje til at få handlet nogle af knasterne af inden den altafgørende forhandling på vores område, som er fastlagt til den 26.

februar.”

læs mere og deltag i debatten på www.sl.dk skal forhandles den 15. februar, eller i forligs-

institutionen, hvis forhandlingerne ender i et sammenbrud.

flere efterslæb i spil

Den regnefejl, som MM nu bringer til torvs, er imidlertid ikke det eneste lønefterslæb, der har været på banen i de offentligt ansattes organi- sationer. Reguleringsordningen har nemlig al- drig givet fuld kompensation for lønstigningerne i den private sektor, men kun dækket omkring 80 procent.

Hvis dette efterslæb gøres op, får man nogle helt andre tal. Denne opgørelse har økonom Leif F.

Petersen, Offentligt Ansattes Organisation (OAO) foretaget. OAO er en sammenslutning af det tidli- gere kommunale og statslige kartel i LO.

Leif F. Petersen har opgjort dette efterslæb i en 12 års periode fra 1995 til 2007. Det bliver til et ef- terslæb på 4,75 procent, når der også er korrigeret for den regnefejl, som MM omtaler.

– Man kan ikke lønteknisk sige, at der er tale om nogen fejl ved opgørelsen af lønefterslæbet i forhold til den private sektor. For det er faktisk et efterslæb, som parterne har aftalt, og de faglige organisationer har fundet sig i det, siger Leif F.

Petersen.

– Med hensyn til den regnefejl, som Mandag Morgen omtaler, vil jeg ikke kalde det en regnefejl – måske snarere lidt sjusk – at man ikke har rettet det op. Man kan så sige, at når man ikke har kor- rigeret for fejlen i Danmarks Statistiks indeks, har de faglige organisationer haft vanskeligere ved at få øje på efterslæbet.

– Nu har vi så de forskellige statistiske oplys- ninger på bordet, men i sidste ende er det jo op til overenskomstforhandlernes parter, hvordan de vil bruge tallene, fastslår Leif F. Petersen.

n

lønnen omfattet af tvisteløs- ningssystemet. Det giver med andre ord en fast og formel måde at løse eventuelle stridig- heder om lønstørrelsen.

Når det handler det forlænge- de opsigelsesvarsel for TR’erne, så betyder det, at de sikres tre måneders opsigelse ud over den opsigelsesfrist, der ligger i den normale overenskomst. Er den på tre måneder, har man som TR altså seks måneders opsigelses- varsel. Det betyder, at det læng- ste varsel herefter er ni måneder for TR’er.

Som en anden del af afta- len indgår også en forøgelse af de såkaldte AKUT-midler, der

blandt andet bruges til uddan- nelsen af TR’er, og efter aftalen er også sikkerhedsrepræsen- tanterne, SR’erne, omfattet af midlerne.

På minussiden medfører delforliget strammere regler for afviklingen af den sjette ferieuge, ligesom en del af AKUT-midler- ne via med-udvalgene kan bru- ges til lokale formål.

Delforliget træder kun i kraft, hvis der opnås en samlet aftale.

De næste forhandlinger mel- lem KTO og KL finder sted den 25. januar, hvor der blandt andet står kompentenceudvikling og seniorpolitik på dagsordenen.

n

(17)

p

å de sociale institutioner er det som regel sådan, at det er den dygtige og engagere- de socialpædagog, som er startet på gulvet og derfra langsomt har arbejdet sig op, der bliver udpeget som leder. Men sådan vil det ikke være i fremtiden. Her bliver den mest eftertragtede le- der en socialpædagog, der både er faglig dygtig, og som samtidig også har uddannet sig i at føre godt købmandsskab med sans for pæne tal på den øko- nomiske bundlinie.

Men kan arbejdsgiverne ikke få det hele i en og samme person, vælger de den person, som ved noget om at overholde regler og lægge økonomi- ske strategier frem for en dygtig socialpædagog.

Altså en jurist, økonom eller en anden DJØF’er.

Det mener lektor på RUC John Storm Pedersen.

Han forsker i reformer i den offentlige sektor.

Den fremtid, John Storm Pedersen taler om, kommer om fire-fem år, når kommunalreformen har fundet sit endelige leje.

Til den tid vil kommunerne først og fremmest efterspørge ledere, der har en økonomisk og stra- tegisk baggrund. Men derudover vil de også være interesserede i, at lederen har en socialpædago- gisk baggrund, Og for John Storm Pedersen er der ingen tvivl om, at de mest efterspurgte vil være dem, der både har en faglig, en økonomisk og en lederstrategisk baggrund. En slags tre-i-en.

Så socialpædagoger behøver ikke umiddelbart at frygte, at deres arbejdspladser bliver befolket

med DJØF-ledere, hvis der er nok socialpædago- ger at tage af.

– Kommunerne vil nemlig helst have ledere, der kan mere end at lægge tal sammen.

– Men spørgsmålet er bare, om den nye type lederjob kan tiltrække socialpædagoger, siger John Storm Pedersen, og sender spørgsmålet videre til læserne og Socialpædagogernes Landsforbund.

– Kan lederen for eksempel acceptere, at hun ikke har fingrene nede i det socialpædagogiske arbejde og ikke er tæt på medarbejderne? At hun skal bruge tid på økonomi, strategisk tænkning og på at udtænke visioner. At hun skal træffe ubeha- gelige beslutninger, som medarbejderne måske er utilfredse med. At hun ikke har et kollegialt fælles- skab med andre socialpædagoger på sin arbejds- plads.

Nyt landskab

Det institutionslandskab, vi kender i dag, vil se helt anderledes ud om fire – fem år. Til den tid vil de sociale tilbud være store enheder, hvor lederen ikke har mulighed for daglig kontakt hverken med medarbejdere eller beboere.

Både kommunalreformen og kvalitetsreformen betyder, at det kommer til at gå hårdt ud over de mindre institutioner, som ikke længere kan klare sig i konkurrencen, fortæller John Storm Peder- sen.

På små institutioner er lederen med i den dag- lige drift, og så er det svært at klare sig i konkur- rencen med de andre ledere, som har tid og viden til at arbejde med økonomi og strategier for deres institutioners overlevelse.

Ved årsskiftet udløber de aftaler, som kommu- nerne indgik med hinanden, da kommunalrefor- men trådte i kraft, og som betød, at man forplig- tede sig til at købe pladser hos hinanden.

– Hvad der fremover vil ske, er på nuværende tidspunkt svært at spå om, siger John Storm Pe- dersen.

– Der vil helt sikkert være kommuner, som mener, at nogle tilbud kan de selv drive billigere,

Og vinderen er…

ledere

Den medarbejder, som både har en juridisk, økonomisk og socialpædagogisk baggrund, vil vinde, når kommunerne i frem- tiden ansætter ledere til de sociale tilbud. Men er socialpædago- ger interesserede i den type lederjob, spørger forsker i offentlige reformer

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Illustration: Allan Stochholm

(18)

og så får institutionerne det problem, at de ikke kan sælge pladserne, og vil den kommune, hvor institutionen lig- ger, lukke den eller ændre den til de nye forhold?

– For lederne gælder det om at trimme deres institution til nye tider, tænke alle ydelserne igennem. Har jeg de rigtige medarbejdere? Er vores tilbud kendt? Er vi gode nok? Hvorfor koster ydelsen det, den koster? Kort sagt en professionel ledelsestænkning.

kvalitetsreform og standarder

Udover kommunalreformen kan en kommende kvalitetsreform også få af- gørende betydning for, hvordan de so- ciale tilbud udvikler sig. I regeringens reformudkast bliver der stillet krav om, at de sociale tilbud skal lave de såkaldte akkrediteringsmodeller, som vi i dag blandet andet kender inden for sygehusvæsenet. Institutioner- ne skal beskrive, hvad de producerer, hvordan de gør det, og hvilke resulta- ter de opnår.

Formålet er, at man kan sammen- ligne de forskellige tilbud til for ek- sempel hjemløse eller udsatte børn og unge, fortæller John Storm Pedersen.

– Akkreditering er spændende, fordi det vil konfrontere lederne med, at nogle institutioner ER dygtigere end andre. Og kommunerne vil være inte- resseret i at placere eksempelvis børn og unge i de bedste tilbud, fordi det er ekstremt besparende.

– Jeg tror, at det vil blive sådan, at man godt ved, hvilke institutioner, der er bedst til at levere hvilke ydelser. Og så får vi en hård konkurrence. Refor- mens formål er, at tilbuddene skal være stort set lige gode, og man vil af med de dårligste.

John Storm Pedersen forudser, at både kommuner og specialinstitutioner vil lægge informationer om deres sociale tilbud ud på deres hjemmesider, så dem, der skal købe en ydelse, kan sammenligne tilbuddene på pris og kvalitet.

– Det stiller krav til lederne om, at de laver en vision, en strategi, og at de kan begrunde, hvorfor ydelserne koster det, de gør. De skal kort sagt være virksomhedsledere.

og vinderen er

Og så er vi tilbage til spørgsmålet: Vil en kommen- de jobprofil for en leder på et socialt tilbud til- trække socialpædagoger?

Det spørgsmål er ifølge John Storm Pedersen vigtigt at få afklaret. Og han foreslår, at Socialpæ-

dagogernes Landsforbund allerede nu spørger de socialpædagoger, der i dag er 30-40 år, om de har lyst til at gå ledervejen.

Hvis interessen er der, bør forbundet arbejde for, at de kan få den relevante efteruddannelse, så de er kvalificerede til at blive topledere af de kæm- pestore sociale tilbud, der om få år er en realitet.

Og for enden af den uddannelsesvej skulle der ifølge John Storm Pedersen være bud efter social- pædagogerne, fordi kommunerne vil efterspørge netop deres kvalifikationer.

n

Læs mere på www.sl.dk/bonus

(19)

opholdSSteder

Vandt sag om bortvisning

Socialpædagogernes Landsforbund har vundet en sag for et medlem, der uberettiget blev bort- vist fra et opholdssted

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

S

ocialpædagogerne har ved retten i Ålborg vun- det en sag for et medlem, som ifølge rettens afgørelse var blevet uberettiget bortvist fra et privat opholdssted i Nordjyl- land, hvor han arbejdede.

På opholdsstedet har det i årevis været kutyme, at når børnene var faldet i søvn om aftenen, så kunne den medar-

bejder, der havde det primære ansvar, sende den anden hjem.

Det skulle forstås sådan, at den medarbejder, der var sendt hjem, skulle holde sig klar til at møde, hvis der var brug for det.

Alligevel bortviste ledelsen en medarbejder den 3. juli 2006 med den begrundelse, at med- arbejderen var taget hjem om natten, selv om ledelsen på et møde med medarbejderen den 29. juni havde opsagt den prak- sis, der var med at “hjemsende”

kollegaer.

Medlemmet var ikke enig i, at ledelsen havde opsagt ord- ningen på mødet, og da der hverken var dagsorden til mødet eller et referat fra mødet, stod påstand mod påstand. Ganske vist havde ledelsen inden rets-

mødet fremsendt et referat. Men det blev ikke godkendt af med- arbejderen.

hvem sagde hvad hvornår

Både forstander og souschef fastholdt under domsforhand- lingerne, at medarbejderne næppe kunne være i tvivl om, at den praksis med at sende hinan- den hjem for længst var blevet

“opsagt.”

Både nuværende og tidli- gere medarbejdere blev afhørt.

Samtlige vidner på nær den nu- værende souschef bekræftede den mangeårige praksis om, at kollegaer kunne sende hinanden hjem.

Vidnerne kunne også sam- stemmende bekræfte, at første gang man havde hørt ledelsen

nævne, at proceduren med at sende hinden hjem skulle æn- dres, var på et personalemøde den 4. juli. Altså dagen efter, at medlemmer var bortvist.

thi kendes for ret

Det skal være fuldstændig tyde- ligt, hvad der er grund til bort- visningen. Det er ikke tilstræk- keligt, at man som arbejdsgiver handler først og derefter med- deler, at en adfærd ikke længere er acceptabel.

Skal en adfærd ændres, må arbejdsgiveren starte med at in- formere medarbejderne om det og oplyse om, hvilke konsekven- ser det har, hvis de ikke efter- kommer påbuddet. Bortvisnin- gen blev erklæret for uberettiget

n

Stigningen i antallet af domfældte udviklings- hæmmede er næsten 50 procent over fire år, og flere og flere af dem be- finder sig i sinkeområdet

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

a

ntallet af domfældte ud- viklingshæmmede og sent udviklede, der får en foranstaltningsdom for overtræ- delser af straffeloven, vokser og vokser, viser undersøgelse fra Netværket vedrørende Dom- fældte Udviklingshæmmede

(NDU). I 2001 var der på lands- plan 221 domfældte udviklings- hæmmede og i 2005 var tallet steget til antageligt over 330. Alt- så en stigning på 50 procent.

De hyppigste lovovertrædel- ser er sædelighedforbrydelser, vold og brandstiftelse.

Målgruppen har over tid æn- dret sig, og det ser ud til, at der nu kan tegnes et nogenlunde stabilt billede: Flere og flere af de domfældte udviklingshæm- mede befinder sig i sinkeområ- det og har ofte en meget proble- matisk adfærd. De opfatter ofte sig selv som hørende til normal- området og kan have svært ved at erkende deres handicap. De afviser tit behandling og hjælp.

Den kriminalitet, de begår, er ofte personfarlig kriminalitet.

Opsigtsvækkende er det også, at antallet af domfældte udviklingshæmmede med an- den etnisk baggrund end dansk er firedoblet fra 2001 til 2005.

Gruppen udgør dog kun seks procent af hele gruppen.

friere rammer

NDU nævner i sin rapport flere mulige grunde til, at der bliver flere og flere udviklingshæmme- de kriminelle.

Der kan for eksempel være tale om ændring af retspraksis og i målgruppens sammensæt- ning.

Undersøgelsen peger des-

uden på, at Serviceloven giver udviklingshæmmede friere ram- mer og større selvbestemmelse, som kan gøre, at de bringer sig selv i en uheldig situation.

Endelig anmelder bo- og be- skæftigelsestilbuddene i højere grad end tidligere vold og andre kriminelle handlinger til politiet.

Der er kommet et større mis- brug af alkohol og stoffer blandt de udviklingshæmmede.

88 procent af de domfældte udviklingshæmmede er mænd.

Denne fordeling svarer næsten til, hvad der gælder for de krimi- nelle, der afsoner i det alminde- lige straffesystem.

n Læs mere på www.sl.dk/bonus

Flere domfældte udviklingshæmmede

udvikliNgShæmmede

(20)

loS

Opholdsstederne får kvalitetsmærke

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

l

andsforeningen af op- holdssteder (LOS) har i tre år kørt et forsøgsprojekt med at kvalitetsmærke opholds- steder, botilbud og skolebe- handlingstilbud. Med støtte fra satspuljen i perioden 2005-2007 har LOS udviklet en såkaldt ak-

krediteringsmodel, som oprid- ser en række punkter, det enkel- te tilbud skal opfylde for at få en kvalitetsmærkning fra LOS.

De første 46 opholdsste- der har i et projektforløb betalt 20.000 kroner for at blive akkre- diteret af foreningen. Foreløbig er 17 sociale tilbud godkendt, fortæller Geert Jørgensen, direk- tør i LOS.

Der er uddannet asses sorer,

som gennemgår de sociale til- bud og derefter indstiller til et akkrediteringsnævn, om der kan udstedes en godkendelse. Asses- sorer er blandt andet forstan- dere og sagsbehandlere, og de besøger det sociale tilbud og ta- ler med de ansatte og brugerne.

Der er 17 standarder, det sociale tilbud bliver målt efter.

– Vi har søgt støtte fra satspuljen til at få ordningen

gjort permanent og omfatte alle vores medlemmer af LOS, siger Geert Jørgen.

– Målet på længere sigt er, at akkrediteringen bliver selvfinan- sierende ved, at de sociale tilbud betaler et beløb for at opnå god- kendelse af foreningen.

n

Læs mere på www.sl.dk/bonus

deltagerkreds: *Medlemmer af sektionen er ledere og mellemledere, der har ordinært medlemskab af Socialpæ- dagogernes Landsforbund.

Deltagelse er gratis , men tilmelding er nødvendig på: www.

sl.dk/kalender (her finder du også vedtægter for sektionen, og mere om programmet. En tekst af Ole Fogh Kirkeby, om ledelsesbaseret coaching)

program:

Kl. 10.00 velkomst

v/ Marie Sonne forbundsnæstformand, Allan An dersen (den ”tidligere” ledersektion) og Ulla Blok Kristensen (det tidligere mellemlederforum.) Herefter afholdes stiftende landsmøde ifølge vedtægterne.

Kl. 12.00 frokost

Kl. 13.00 fremtidens lederskab

Kunst og lederskab – offentlig ledelse

v/ Ole Fogh Kirkeby, Professor , Dr.phil. i ledelses filosofi, leder af center for kunst og lederskab på CBS. www.cbs.dk/staff/ofk

Kl. 15.00 Afslutning tilmeldingsfrist:

den 12. februar 2008, på www.sl.dk/kalender

* “Ved ledere og mellemledere forstås medlemmer, der i henhold til forbundets overenskomster er indplaceret som ledere eller mellemledere.”

Stiftende Landsmøde i

Socialpædagogernes landsdækkende sektion for ledere og mellemledere

12. marts 2008, kl. 10.00-15.00 på Hotel H.C. Andersen i Odense

yderligere oplysninger og tilmelding på www.sl.dk/kalender

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Vi høster i første omgang i de plantager hvor vi har faste aftaler om administration, men vi kommer også gerne hos skovejere som vi ikke har haft kontakt med før.. - Vi har

.409 se også brænde, certificering, flis, fyring, markeder, vedegenskaber Arbejde i skov, se kulturteknik, skovning, udkørsel, udslæbning Arter, nye (klimarobuste træer).. .14

Så har de bedre forudsætninger for at forstå vigtig- heden af både at give plads til skov- brug, biologi, jagtoplevelser, sport og meget mere i de danske skove.. Så kan vi alle

Hvis kommunen vurderer, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan de beslutte at indstille til børn og unge- udvalget, at barnet

Skal budskabet til private grundejere være at de skal grave faskiner ned, fordi samfundet ikke har råd og plads til alle de nye kloakker….. …eller at de har mulighed for at

På baggrund af egen empiri og projektets inddraget teoretiske kilder vurderes der at være belyst aspekter af, hvordan ukomplicerede gravide oplever sårbarhedsscreening, og

klasse bad vi om, at Alex blev testet af skolepsykologen, fordi vi gerne ville være sikre på, at han ikke havde nogen specifikke vanskeligheder.. Testen viste en dreng, som

For at blive autoriseret kloakmester skal man først bestå Kloakmestereksamen, der består af en teo- retisk og en praktisk del.. Når denne eksamen er bestået,