• Ingen resultater fundet

LICITATION AXEL H. PEDERSEN

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "LICITATION AXEL H. PEDERSEN"

Copied!
252
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

LICITATION

K Ø B E N H A V N 1955 G. E. G. GADS FORLAG

(2)

O P L A G : 5 0 0 0 E K S E M P L A R E R

P R I N T E D I N D E N M A R K B I A N C O L U N O S B O G T R Y K K E R I A/ S

K Ø B E N H A V N

(3)
(4)

B Y G G E R IE T S R E T L IG E OG Ø K O ­ N O M ISK E O R G A N ISA T IO N . 1946.

2. o m a r b e jd e d e u d g . 1951.

I a lt 4200 e k s p l. (u d s o lg t).

IN D L E D N IN G T I L S A G F Ø R E R G E R ­ N IN G E N I. 1951.

O p la g 2500.

E N T R E P R IS E . BYGGE- OG A N L Æ G S ­ A R B E JD E R . 1952.

O p in g 4500.

IN D L E D N IN G T I L S A G F Ø R E R G E R ­ N IN G E N II. 1953.

O p la g 2000.

R E F U S IO N S O P G Ø R E L S E R . 1. u d g . 1954.

2. u d g . 1954.

Ia lt 4500 e k s p l.

(5)

»MESTERGRISEN«. NAKKEBØLLEDOMMEN FRA 1910. Licita-

tionsproblem erne kom m er i offentlighedens søgelys ... 11

HVAD FORSTÅS VED LICITATION? ... ... 17

TRÆK AF LICITATIONSINSTITUTTETS UDVIKLING I DAN­ MARK ... ... 22

»Beste Kiøb« og »Bedste Beskub« (mundtlig licitation) ... ... 22

Skriftlig licitation dukker op om kring 1850 ... ... 26

Professor F. Meldahl ... 28

Kommissionen af 1888 ... 31

Rigsdagsdebat i slutningen af det forrige å rh u n d re d e ... 32

E rhvervenes reform krav ... ... 35

Licitationskommissionen af 1943 ... 41

A.B. (1951)... 42

KORT RIDS AF UDVIKLINGEN I ANDRE LANDE ... ... 49

F ra n k rig ... ... 49

Tyskland ... ... 50

De engelsktalende lande ... ... 51

Norge ... ... 53

Finland ... ... 61

Sverige ... ... 61

GOD HÅNDVÆRKSSK1K ... 64

Laugsvæsenets tidsalder ... ... 64

U nder næ ringsfriheden ... ... 66

Hvem kan forlange at blive medlem? ... ... 71

Hvilken m yndighed h a r organisationerne over medlemmerne? 72 Anmeldelsespligten ... 73

Senere vedtæ gtsæ ndringer ... ...74

Organisationernes dom smyndighed ... ... 75

LICITATIONSGRUNDLAGET. BYGHERRENS UDBUD ...79

Indledning ... ...79

Tegninger, beskrivelser ... ...82

Mængdeberegning ... ...84

Depositum ... ...86

Tilbudsmødet ... ...93

Licitationsformen ... ...94

Gældende licitationsregler ... ...94

(6)

F inansieringsplan ... 95

Oplysning om tid og sted for licitationen ... 90

AFLYSNING AF LICITATION ... 98

ENTREPRENØRENS TILBUD ... 101

Indhold og form ... 101

E ntreprenørens forbehold ... 104

Organisationsmæssige forbehold ... 105

Arbejdets udførelse ... 105

Byggepladsen ... 106

Prisstigninger ... 106

Arbejdsløn ... 107

Materialer og materiel ... 107

Kørsel ... 107

»Spadserepenge« ... 107

Adm inistrationssalær ... 107

Force-majeure ... 109

Vejrlig ... 109

Vinterbyggeri ... 110

Fremskaffelse af materialer og kvalificeret arbejdskraft ... 113

Finansielle forhold ... 114

F o rren tn in g ... 114

Sikkerhed ... 114

T ran sp o rter ... 114

T idsfrister — dagbøder ... 114

Ikke-konditionsmæssige tilbud ... 115

Alternative tilbud ... 118

Acceptfrist ... 118

UDREGNINGSVEDERLAG ... 121

Almindelige synspunkter ... 121

Før licitationskommissionen ... 123

Licitationskommissionens forslag ... 123

Den nugældende ordning ... 126

Erklæ ring fra bygherren ... 126

Satserne ... 129

Kravet om »detailleret udregning« ... 132

Uorganiserede mestre ... 133

E ntreprenørforeningen ... 134

Særlige h o n o rarer ... 135

ÅBNING OG BEHANDLING AF TILBUDENE ... 138

BYGHERRENS STILLING EFTER TILBUDENES ÅBNING... 142

Kan bygherren annullere licitationen? ... 142

Kan bygherren frit vælge mellem tilbudene? ... 143

Ved offentlig licitation ... 143

Ved bunden (in dbudt) licitation ... 144

Bygherrens forpligtelser efter accept af et af tilbudene ... 154

BESKYTTELSE AF UNDERHÅNDSBUD ... 157

BESKYTTELSE AF LIGITATIONSBUD ... 159

KLAUSULERING AF TILBUD ... 164

Licitationskommissionens betænkning ... 166

Den gældende ordning ... 167

(7)

TILBUDSREGULERING (FORHÅNDSREGULERING) ... 175

Hvad forstås ved tilbudsregulering? Formål og forudsæ tninger 175 F ra prim itive form er til organisationsmæssige bestemmelser ... 176

Typiske reguleringsbestemmelser ... 177

Lovgivningens stilling ... 178

Skarpe skud indefra ... 180

Skarpe skud udefra ... 186

Licitationskommissionens forslag ... 188

Prism yndighcdernes adm inistration af licitationsordningen ... 192

Licitationserklæring er underskrevet ... 192

U dskydningsfristen ... 198

Udskydningsbegæringens begrundelse ... 200

H vornår er et tilbud »for lavt«?... 201

Hvorledes fastlægges grundlaget for udskydnings- begæringen? ... 207

Af hvem kan udskydningsbegæringen fremsættes? ... 208

Kan alle tilbudsgiveres tilbud begæres udskudt som for lave? ... 208

Hovedentreprise ... 211

Prøvelse af udskydningsbegæringen ... 215

Licitationserklæring nægtet underskrevet ... 217

Licitationserklæring er ikke afkrævet ... 218

Domstolenes stilling til licitationsordningen af 1945 ... 218

LICITATION OVER LEVERANCER ... 226

Indledning ... 226

Afgrænsning mellem »arbejder« og »leverancer« ... 227

Leverancer af varer, m ateriel o. lign... 229

Leverancer til bygge- og anlægsarbejder ... 233

Ikke licitation, men skriftlig auktion ... 235

Mundtlig licitation ved leverancer ... 236

RUNDSKUE ... 239

Auktion o ptræ der herhjemme i 1661, licitation i første halvdel af 1700-tallet ... 239

Mundtlighed var oprindeligt et fællestræk ved både auktion og licitation. Skriftlig auktion opstår i begrænset omfang. Mundtlig licitation in dskrænkes til begrænset omfang ... 241

Anvendelsesområderne forskydes: uvæsentligt ved auktion, men væsentligt ved licitation ... 242

Tilbudsgivernes antal begrænses ... 243

U dbyderens og tilbudsgivernes stilling æ ndres ... 244

Videnskab og forskning ... 246

Dansk lovgivning ... 247

Ønsker om retsværn ... 249

(8)

A .B . = Almindelige betingelser for arbejder og leverancer af 7/ 9 1951.

VAL = Vedtægter angående arbejder og leverancer (1924).

B etæ nkning 1889 = Betænkning afgivet af den af Indenrigsm iniste­

riet u n d er 11te Maj 1888 nedsatte Kommission til Undersøgelse af Spørgsmaalet om Anvendelse af Licitation ved Statens Bygge­

foretagender m. v. (1889, 168 s.).

Licitationskom m issionens B etæ nkning 1945 = Betæ nkning afgivet af Handelsministeriets Licitationskommission (1945, 18 s.).

Priskontrolrådets Beretning = Der foreligger beretninger fra P risk o n ­ trolrådet afgivet til Ministeriet for Handel, Industri og Søfart, for tiden 1/6 1937— 31/5 1938, 1/6 1938— 30/ 11 1943, 1/12 1943— 30/ 11 1945, 1/12 1945—31/3 1949, ¼ 1949—14/ 11 1951, 15/ 11 1951— l4/ 11 1952.

Beretning T e k n isk udvalg 1954 = Beretning om licitationsordningens udbredelse og virkeområde, afgivet af prisdirektoratets tekniske udvalg, København, juli 1954 (endnu ikke offentliggjort).

Casse = H. Casse, Om Lovligheden af Aftaler mellem Licitationsby- dende efter dansk Ret, T. f. R. 1912 s. 33— 94.

Eplinius = Bruno Eplinius, Der Bauvertrag, Erläuterungen zur Ver­

dingungsordnung für Bauleistungen (Din 1960 u n d 1961) Ber­

lin 1950.

Fr. Vinding Kruse, ER. = Fr. Vinding Kruse, Ejendom sretten I— III, 3. udg. 1951.

F. Meldahl: Om Licitation = F. Meldahl, Om Byggeforetagenders Gjennemførelse ved Licitation, med en Samling dertil anven­

delige Conditioner. Vejledning for Architecter og Bygherrer.

København 1867.

Børge Nissen = Børge Nissen, Licitationsproblemer, 2. udg. 1945.

Børge Nissen, Vejledning = Børge Nissen, Vejledning og noter til den nye licitationsordning, 1950.

K n u d Illu m , Arbejdsret = Knud I llum, Den kollektive Arbejdsret, 2. udg. 1951.

Axel H. Pedersen, Byggeriet = Axel H. Pedersen, Byggeriets retlige og økonomiske organisation, 2. udg. 1951.

Axel H. Pedersen, Entreprise = Axel H . Pedersen, E ntreprise, Bygge- og Anlægsarbejder, 1952.

Ussing, Aftaler = Henry Ussing, Aftaler p aa Form uerettens Omraade, 3. udg. 1950.

Ussing, Enkelte Kontrakter = Henry Ussing, Enkelte Kontrakter, 2. udg. 1946.

(9)

Im Bauwelt Verlag, herausgegeben vom Deutchen Normenaus- schuss, 1953.

U. f. R. Ugeskrift for Retsvæsen.

T. f. R. = Tidsskrift for Retsvidenskab.

V. L. T. = Vestre Landsrets Tidende.

Ø. L. T. = Østre Landsrets Tidende.

J. D. = Juristens domssamling.

J. T. = J uridisk Tidsskrift.

Tk. Ls. = Teknisk Lovsamling.

HRD = Højesteretsdom.

VLD = Vestre Landsretsdom.

ØLD = Østre Landsretsdom.

(10)

N A K K E B Ø L L E D O M M E N F R A 1 9 1 0 Licitationsproblemerne k o m m er i offentlighedens søgelys.

Det var en r e n tilfæ ld ig h ed — e n tre p re n ø r T h o m m e s e n ta b te et p a p ir p å gulvet — d er i 1910 b ra g te d ette å rh u n d re d e s licitations- system i o ffentlighedens søgelys, og som satte det u n d e r en debat, d er den dag i dag er lige aktuel.

N ationalforeningen til T u b e rk u lo se n s B ek æ m p else h av d e i 1907 u d b u d t opførelsen a f et sa n a to riu m ved N akkebølle p å F y n i o ffentlig licitation. E n m u re r i H ja d stru p in d g av det billigste til­

b u d p å 239.540 k r.; h a n s tilb u d blev im id le rtid ik k e antaget, da h a n ik k e v a r i sta n d til at stille den fo rla n g te sik k erh ed . E n tre p re ­ n ø re rn e J. og T. T hom m esen, d er h av d e givet det næ stbilligste til­

b u d b la n d t 30 firm ae r, fik o v erd rag et en trep risen , efte r a t de hav d e re d u c e re t deres tilb u d m ed et m in d re beløb til 258.400 k r.

Deres b u d blev således 19.000 kr. d y re re end H ja d stru p -m u re r- m esterens.

Så ta b te T hom m esen det fam øse p a p ir p å gulvet i bygningen, som v a r u n d e r opførelse. D et kom fo ren in g en ihæ nde, og den blev h erig e n n em k la r over, at sam tlige 29 tilbudsgivere — m ed u n d ­ tagelse a f H ja d stru p -m u re rm e ste re n — h av d e h o ld t m øde i O dense to dage in d en fristen fo r tilbudenes indgivelse v ar udløbet. Ved d ette hem m elige m øde, som N a tio n alfo ren in g en ik k e h av d e k e n d ­ sk ab til, tr a f sam tlige 29 tilbudsgivere a fta le om, a t h v e r enkelt skulle fo rh ø je sit tilb u d m ed 17.000 kr., og dette beløb skulle den, som fik en trep risen , successivt u d b etale til fo rd elin g m ellem de øvrige.

N a tio n alfo ren in g en forlangte, a t en tre p risesu m m en skulle n e d ­ sæ ttes m ed 17.000 kr., idet b rø d re n e T h o m m esen ved den aftale, de h av d e in d g ået m ed de øvrige tilbudsgivere, h av d e g jo rt b ru d

(11)

p å den n a tu rlig e fo ru d sæ tn in g , h v o ru n d e r fo ren in g en h av d e u d ­ b u d t a rb e jd e t i licitation, nem lig a t få d en billigste pris.

F o rh ø jelsen a f en tre p risesu m m en m ed de 17.000 k r. fik fo r­

eningen ik k e nogen v a lu ta for, og den m en te sig besvegen fo r dette beløb.

H of- og stadsretten u d talte, a t det m å tte væ re re tlig t ligegyldigt, hvorledes e n tre p risesu m m en anvendtes, og a t fo ren in g en ik k e h av d e k u n n e t o p n å billigere v ilk å r in d e n fo r k re d sen a f de 29 til­

budsgivere. F o ren in g en blev d e rfo r tilp lig tet a t betale de 17.000 kr.

Højesterets dom lød im id le rtid på, a t en tre p risesu m m en skulle reduceres m ed 17.000 k r. B egrundelsen v a r den, a t licitatio n en s u d fa ld v a r blevet fo r v a n s k e t ved a fta le n m ellem de 29 tilb u d s­

givere, og at en tre p re n ø re rn e ved a t h e m m e lig h o ld e a fta le n h av d e g jo rt sig skyldig i et re tsstrid ig t forh o ld . F o ren in g en v a r h e rig e n ­ n em blevet bevæ get til a t tilsige e n tre p re n ø re rn e 17.000 k r. m ere i vederlag, end den ville h av e gjort, hvis sam m en h æ n g en h av d e væ ret oplyst.

Det v a r to a f den tids y p p erste sagførere, d er fø rte re tssa g en fo r H øjesteret, nem lig h ø jestere tssa g fø re r Otto Liebe fo r N a tio n a lfo r­

eningen og h ø je ste re tsa d v o k a t S. S. N e lle m a n n fo r b rø d re n e T hom m esen.

U nder h ø jesteretssag en blev d er til fo rsv a r for h å n d v æ rk e rn e h en v ist til, a t de u n d e r den h e rsk e n d e k o n k u rre n c e v a r n ø d sag et til a t sikre sig m od, a t p risern e try k k ed e s fo r h å rd t, og a t d e lta ­ gelse i en k o n k u rre n c e m ed fø rte u lejlig h ed og u d g ifter, som til­

bud sg iv ern e h av d e et rim elig t k ra v p å a t få ersta tte t. H øjesterets- ju stitia riu s, dr. ju r. Niels L assen, som h a r k o m m en tere t dom m en, h a r oplyst, a t disse b e tra g tn in g e r ik k e h av d e sæ rlig væ gt i det foreliggende tilfæ lde, m en a t de vel k u n n e tjen e til a t k aste et fo rm ild en d e sk æ r over den a n v e n d te frem g an g sm åd e, således at m a n ville væ gre sig ved a t betegne h å n d v æ rk e rn e s fo rh o ld som ligefrem svigagtigt. M an ville dog ik k e give h å n d v æ rk e rn e frie h æ n d er til p å denne m åd e at betinge sig så store fordele, som de selv ønskede, og som k u n n e presses igennem . »Sæt det h e r drejed e sig ik k e om 17.000 kr., m en om 170.000 kr.«, og Niels Lassen tilføjer, a t de p ersoner, d er in d b y d e r til licitation, f. eks. statsem - bedsm æ nd, ofte k u n h a r rin g e fo rsta n d på, h v a d det u d b u d te arb e jd e b ø r koste. M an k u n n e d erved b id rag e til a t sk ab e en stan d , som in te t bestiller, m en lever a f a t indgive tilb u d ved lici­

tation, og dette k u n n e sa m fu n d e t ik k e væ re tje n t m ed. Hvis h å n d ­

(12)

væ rk ern e ville m o d v irk e en u tilb ø rlig sæ n k n in g a f prisn iv eau et, og hvis de ville sik re sig b etalin g fo r den u lejlig h ed og de u d g if­

ter, som deres deltagelse i en licita tio n m ed fø rer — »hvad ingen k u n n e fo rtæ n k e dem i« — b u rd e de fin d e p å a n d re og b ed re m idler. D et v irk ed e sæ rligt stø d en d e i dette tilfæ lde, at h å n d v æ r­

k ern e h av d e b etin g et sig den sk ju lte fo rd el p å b ek o stn in g a f en velgørende fo ren in g og d erved in d ire k te p å b ek o stn in g a f de tu b erk u lo seram te.

D enne højesteretsd o m , som afg jo rd e et p rin cip sp ø rg sm ål, vak te den stø rste opsigt, ik k e alene b la n d t b y g h e rre rn e — stat, k o m m u ­ n er, in stitu tio n e r og p riv a te — m en også b la n d t tilbudsgiverne, h å n d v æ rk e re og en tre p ren ø rer.

M edens sagen blev p ro c ed eret fo r H øjesteret, frem k o m et ry g te om, a t der ved opførelsen af M id d elg ru n d sfo rtet skulle væ re a fta lt m ellem en tre p ren ø rern e , a t et beløb p å ca. 300.000 k r. skulle k o m m e til ford elin g som »bonus« p å g anske sam m e m åde. S p ørgs­

m ålet fik d e rfo r en vis ensidig k a ra k te r.

D om m en fik u n d e r den stæ rk e o m tale n a v n e t »m e ste rg rise n«, et u d try k , som e fte rh å n d e n er gledet in d i alm indelig sp ro g b ru g som betegnelse fo r tilbudsgivernes re tsstrid ig e fo rh ø je lse a f en en tre p risesu m og deres deling a f fo rh ø je lse n u d en b y g h erren s viden. E ller p o p u læ rt sagt: h å n d v æ rk e rn e deler i porten.

Nakkebølledommen er ken d t af alle D anm arks jurister, og den er i høj grad egnet til at vække interessen for licitationssystemet, selvom den giver et vrangt billede. Dommen rejser centrale problem er i lici­

tationssystemet, som til dato ikke er synderlig behandlet i nordisk ju ridisk litteratur, men den åbner i virkeligheden også perspektiver til videregående spørgsmål:

Hvorledes er retsstillingen for flere samtidige tilbudsgivere i samme k onkurrence?

Dette problem forekommer ikke alene ved licitation, men også ved auktion og ved forfatter-, kunstner- og arkitektkonkurrencer.

Ved købeloven af 1906 er retsforholdet mellem køber og sælger re ­ guleret, forsåvidt angår den normale løsøreomsætning, og ved aftale­

loven er der fastlagt regler for afgivelse og antagelse af tilbud på formuerettens om rå d e: Disse to love dæ k k er en meget væsentlig del af omsætningen i samfundet, men ingen af dem behan d ler de særlige problem er for de om råder af omsætningen og af produktionen, der forudsæ tter samtidige tilbud fra flere, som hver især er bek en d t med, at også andre giver tilbud på samme grundlag og til samme tid, såle­

des som det er tilfældet ved licitation, auktion og forfatter-, kunstner- og arkitektkonkurrencer.

I sådanne tilfælde vil en k øber eller bestiller indkalde samtidige tilbud fra flere for derved at opnå den billigste (eller dog en rimelig) pris (licitation), eller den bedste præstation (forfatter-, kunstner- og

(13)

ark itek tk o n k u rren cer), medens en sælger søger at fremskaffe den højeste pris (auktion).

Og ikke blot målene er forskellige. Medens en sælger typisk søger afsætning for en fæ rdig vare eller et fæ rdigt p r o d u k t, sigter køberen eller bestilleren som regel mod noget fremtidigt, noget, som først skal blive til. Køberen eller bestilleren udby d er arbejder eller p ræ statio ­ ner, som skal udføres, et bygge- eller anlægsarbejde, eller h an efter­

lyser en bog, som skal skrives, et kunstværk, der skal skabes, eller en tegning, der skal udføres til et bestemt formål.

Reglerne for retsforholdet mellem en sælger og hans tilbudsgivere kan, som følge af, at det drejer sig om den færdige vare eller det fæ r­

dige produkt, blive mere enkle end de regler, der regulerer forholdet mellem en køber (bestiller) og hans tilbudsgivere. Det er måske mere overraskende, at en række centrale problem er vil vise sig at være fælles for samtlige tilfælde. De fortjener derfor at ses og behandles i sammenhæng, også hen over modsætninger, man tidligere h a r fæstet sig ved.

De hovedspørgsmål, der melder sig, og som fortjener undersøgelse og sammenligning, er særligt følgende:

1) Udbudet. Tilbudsgrundlaget.

2) Aflysning.

3) Indbyrdes u n d erhåndsaftaler mellem tilbudsgiverne.

4) Vederlag for deltagelse i konkurrencen.

5) Tilbudsgivernes ret til at trække tilbudet tilbage.

6) Klausulering af tilbud.

7) U dbydernes stilling til de foreliggende tilbud.

Da det im idlertid først og fremmest er hensigten at redegøre for li­

citations-instituttet, vil de spørgsmål, som ligger udenfor licitation, kun blive behandlet kortfattet i henvisninger og noter.

H envisninger og noter.

Hof- og Stadsrettens dom er refereret i U. f. R. 1909 s. 768— 69, HRD i U. f. R. 1911 s. 18, H. R. T. 1910 s. 412, og H aandvæ rksraadets Aarbog 1942— 43 s. 37— 39. Dommen er afsagt med 8 stemmer mod 3, jfr. C. D.

Rum p, T. f. R. 1940 s. 463. Niels Lassens kom m entar til PIRD findes i

»Meddelelser fra den danske Højesterets Praksis«, T. f. R. 1912 s.

343— 45 u n d er overskriften »Hemmelige Aftaler mellem Licitationsby- dende ansete som retsstridig Fordølgelse af Sandheden«. Casse om­

taler dommen i T. f. R. 1912 s. 33—35 og 85 ff.

Se endvidere Jul. Lassen, Obi. aim. Del, 3. udg. (1917) s. 134, der b ehandler dommen u nder svigagtig fremkaldelse af løfter, og som an­

fører, at fortielse som hovedregel ikke er retsstridig, men at grænse­

linien for, hvad man er pligtig at oplyse, må bero på, hvad almindelig hæderlighed (»tro og love«), jfr. aftalelovens § 33, kræver. Jul. Lassen siger iøvrigt, at dommen går vidt, jfr. Ussing, Aftaler s. 142, der hæ v­

der, at det ifølge praksis er retsstridigt, at e n treprenører, der deltager i licitation, efter hemmelig indbyrdes aftale forhøjer deres tilbud med et beløb, som den, der får arbejdet, skal udrede til andre. Se også Jakob Jakobsen, U. f. R. 1939 B. s. 105, Vilh. Meyer, Juristen 1944 s.

83 ff., K nud Illu m , Almindelig F orm ueret s. 30 ff., og Casse, s. 85 ff.

Nakkebølledommen blev diskuteret ved et møde i Ingeniørforenin-

(14)

gen 29/ 1 1913, h vor ingeniørkaptajn Ax. G. V. Petersen indledte i stedet for H. Casse, der i mellemtiden var afgået ved døden. Ingeniør R. Christiani var misfornøjet med HRD, idet der ikke forelå en u n d e r­

søgelse af, hvorvidt det var en rimelig pris. Dr. jur. Holger Federspiel rejste spørgsmålet om, h v orvidt også salgsforeningernes p risaftaler om deling af overpriser, altså udenfor licitation, nu var ulovlige. Profes­

sor, dr. jur. Viggo Bentzon fandt, at b ygherren ikke burde have rejst indsigelse på grund af beløbets ringe størrelse, og at Højesteret b urde have undersøgt prisens rimelighed, »Ingeniøren« 1913 s. 139— 43.

Om »mestergris« se Ordbog over det danske sprog XIII. bd. (1932) sp. 1399, Berlingske T idende 22/ 10 1910 og Politiken 19/ 1 1912: det samme som gris, en sammenslutning eller aftale mellem h å n d v æ rk s­

mestre gående ud på, at den, der ved licitation får et stykke arbejde, skal betale de an d re en godtgørelse.

Licitationsproblem et blev drøftet ved en radio diskussion 3/5 1954 med deltagere fra P risdirektoratet, H åndvæ rksrådet, kommunerne, hånd v æ rk ero rg an isatio n ern e og de kooperative fællesforbund, og em­

net for diskussionen var: »Slagtes der for mange mestergrise?«

Andre betegnelser end »mestergrisen« benyttes også, f. eks. »skind­

bukserne«: En norsk hvalfangerkaptajn, der hvert år, n å r han kom hjem til N a rvik fra togt, skulle aflægge regnskab, opførte på sin ud- lægskonto: 1 par skin d b u kser 50 kr. Hvert å r gjorde rederen vrøvl — skindbukserne måtte være kaptajnens privatsag — , og endelig et år var posten udeladt. Rederen udtalte sin påskønnelse: »Det glæder mig, kaptajn, at De om sider h a r fulgt min henstilling.« Hvortil kaptajnen svarede: »De kan ikke se skindbukserne, hr. reder, men De kan bande på, at de er der — «.

»S k in d b u k s e r n e « er gengivet efter Helge Finsen, Om licitationsord­

ningen, Arkitekten 1951 s. 82, hvor det også refereres, at man inden starten af et byggeforetagende gør vel i sammen med bygherren at af­

synge salme nr. 571: »Det koster m er end man fra først betænker«.

I slutningen af det forrige årh u n d re d e betegnedes sådanne aftaler som »ringe«, »Ingeniøren« 1900 s. 11.

Lov om køb nr. 102 af 6/4 1906 er u darbejdet af en skandinavisk kommission, og der er i Sverige (1905) og i Norge (1907) givet love, som kun afviger på ganske enkelte punkter. Aftaleloven nr. 242 af 8/ 5 1917 hviler ligeledes på et udkast udarbejdet af en skandinavisk kommission, og den stemmer næsten helt igennem med svensk lov af 16/ 6 1915, norsk lov af 31/5 1918, finsk lov af 13/ 6 1929 og islandsk lov af ½ 1936. Ingen af de nordiske love om handler problem erne vedrø­

ren d e tilbudsgivere i samme konkurrence.

Julius Lassen advarer imod at forveksle »offentlige løfter«, som Ussing betegner som »udlovelser«, f. eks. udskrivning af en præmie- konkurrence med »den offentlige opfordring til at gøre tilbud«, som f. eks. ved opråb på auktion eller ved licitation. Det er naturligvis rigtigt, at det må bringes på det rene, hvorvidt og h v o rn å r der fore­

ligger et bindende tilsagn. Det er dog ikke denne sondring, som er relevant ved besvarelsen af de fleste af de spørgsmål, som dukker op i praksis.

Jan Kobbernagel h a r i en afhandling »Konkurrence som retligt be­

greb« hævdet, at e rhvervskonkurrence som retligt begreb spalter sig i et fælles overbegreb, der kan karakteriseres som en passiv relation

(15)

mellem flere sælgere, blandt hvilke en given efterspørgsel fordeles, og et snæ vrere underbegreb, der kendetegnes funktionelt ved kon k u r­

rencens p risd an n en d e virkning. Disse begreber passer form entlig ikke på licitation og overbegrebet i h v e rt fald ikke på auktion. F orfatteren h a r oplyst, at han h a r forladt denne systematik.

Jan Kobbernagel kritiserer iøvrigt Th. Geigers karakteristik af k on­

kurren cen som en »adskilt ligestræbende«, der forudsæ tter en be­

vidsthed hos ko n k u rren tern e om, at der er nogen at k o n k u rre re med, et »sideblik«, idet han hæ vder, at bevidstheden om k o n kurrenternes eksistens for en juridisk betragtning er et irrelevant begrebselement.

Jan Kobbernagel, Det danske Marked 1950 s. 1— 13, Th. Geiger, Kon­

kurrence, en sociologisk Analyse, Acta Jutlandica (1941) s. 8— 13 og Zeuthen, Økonomisk Teori og Metode (1942) s. 215.

Det er vistnok vanskeligt at afgrænse konkurrenceret som et retligt begreb. De foreliggende fremstillinger behandler som regel kun de retsstridige handlinger, der kræ n k er andres erhvervsrettigheder, il­

loyal k onkurrence og falsk reklame, jfr. A lf Ross, Om Ret og Retfær­

dighed (1953) s. 262, hvorefter k o n kurrenceretten er centreret om­

kring konkurrenceloven. Ingen af dem omtaler licitation, der som en halvbroder til auktion henvises til nogle sparsomme bem æ rkninger i proces og obligationsret, og ej heller forfatter-, kunstner- og arkitekt­

ko nkurrencer. K onkurrencem om entet spiller h e r en dom inerende rolle.

Andre betegnelser h a r være foreslået, f. eks. »konkurrencebegræns- ningsret« og »konkurrencebeskyttelssret«, jfr. Allan Philip, Juristen 1953 s. 273 ff., og Feodor Nielsen, Juristen 1953 s. 421. Betegnelsen

»kon kurrencereguleringsret« vil formentlig være et mere ram m ende udtryk, jfr. Kristen A n d ersen, Rettens stilling til konkurranseregu- lerende sammenslutninger og avtaler (1937), der dog kun behandler karteller og truster.

F r. Vinding Kruse, Retslæren I. (1943) s. 346 foreslår at erstatte frem m edordet »konkurrence« og sam m ensætninger deraf med ordet

»kapvirke«.

(16)

L icitatio n b eteg n er en frem g an g sm åd e ved a fslu tn in g a f a fta le r, d er p rin c ip ie lt sigter p å a t fre m sk a ffe det laveste (eller fo rd elag tig ­ ste) tilb u d , m en n ø jag tig bestem m else a f begrebet licitatio n er k u n m ulig p å b a g g ru n d a f den til en given tid foreliggende retlige og fa k tisk e tilstan d . D en h isto risk e u d v ik lin g a f licitatio n ssy stem et h e rh je m m e viser d a også, a t licita tio n i tidens løb h a r betegnet forskellige fo rm e r fo r dette re tsin stitu t.

I dag fo rstås ved licitation:

E n sam tidig opfordring til en bestem t eller u b estem t kreds om på s a m m e grundlag inden eller til et bestem t tid s p u n k t at give sk riftlige, bin d en d e, lu k k e d e tilbud på en entreprise eller en leve- ranee, idet opfordringen tillige tilkendegiver for den enkelte til­

budsgiver, at også andre er opfordret til at give tilbud, og at alle tilbudene åbnes på et i opfordringen fastsat tid s p u n k t og sted, hv o r tilbudsgiverne so m regel har adgang til at være til stede.

Den, som d eltag er i en licitation, betegnedes tidligere som den lysthavende, n u som den b yd e n d e eller tilbudsgiveren. A. B. a n ­ v en d er betegnelsen entreprenør, idet A. B. i første ræ k k e tag er sigte p å bygge- og an læ g sarb e jd er. I de tilfæ lde, h v o r A. B. er gæ ldende fo r en leverance, sk al e n tre p re n ø r fo rstås som sælger.

Den, som fo ra n sta lte r en licitation, eller som m ed a n d re o rd u d b y d e r et a rb e jd e eller en leverance i licitation, blev tidligere u d e lu k k e n d e b etegnet som licitanten. D enne sp ro g b ru g er n u for en sto r del fo rla d t in d e n fo r bygge- og anlæ g sv irk so m h ed en , m en anvendes stad ig i det ju rid isk e sprog, en d d a så sent som i en h ø jestere tsd o m fra 1953. M ere alm in d elig t anvendes u dbyde ren, den u d byde nde. I A.B. anvendes betegnelsen bygherren; ved leve­

ra n c e r fo rstå s h e r køberen.

Licitation 2

(17)

D en h isto risk e fo rb in d else m ellem au k tio n og licitatio n , id et licitatio n o prindelig foregik m u n d tlig t, m edførte, at m an ved lici­

tatio n også an v e n d te b etegnelserne overbud for et h ø jere b u d en d det tidligere afgivne, og u n d e rb u d for et billigere, et lavere b u d . D a de m u n d tlig e licita tio n e r nu k u n anvendes på et m eget b e ­ græ nset om råde, og da licitationsvæ senet h a r æ n d ret s tru k tu r, er der næ ppe m ere anvendelse for overbud og u n d e rb u d i den t i d ­ ligere an v e n d te retstek n isk e b etydning. O rd et u n d e rb u d h a r iøvrigt i daglig tale i bygge- og en tre p re n ø rk re d se sk iftet b ety d n in g og anvendes n u om et bud, d er anses for v æ rende så lavt, at det ligger u n d e r et n o rm a lt tilbud. U n d e rb u d in d eh o ld er n u et islæ t a f illoyal k o n k u rre n c e (»s m u d sk o n k u rre n c e «).

Det er i overensstem m else m ed alm in d elig sp ro g b ru g a t tale om et billigere b u d i de tilfælde, h v o r m an tidligere b en y tted e b e­

tegnelsen u n d e rb u d . A. B. b e n y tte r d a også d enne sp ro g b ru g :

»det billigste bud«.

De n u tild a g s an v e n d te lic ita tio n sfo rm e r er offentlig og in d b u d t ( b u n d e n ) licitation. Ved offentlig licitatio n rettes o p fo rd rin g en om a t give tilb u d til en u b estem t kred s a f perso n er, m en ved b u n d e n (in d b u d t) licitatio n ku n til en bestem t, en in d b u d t kreds. L icitatio ­ n en betegnes som b u n d en licitation, idet u d b y d eren efte r den alm indelige o p fattelse h a r b un d et sig til at overlade a rb e jd e t til den billigste. T idligere blev d enne fo rm betegnet som »licitation u n d e rh å n d e n « .

A. B. o m ta le r d e rfo r også k u n b u n d e n og offentlig licita tio n og fa stslå r de alm indelige g ru n d sæ tn in g er, a t b y g h erren ved o ffe n t­

lig licitatio n er berettig et til at vælge m ellem sam tlige in d k o m n e tilb u d eller fo rk aste dem alle, m edens b y g h erren ved b u n d en lici­

tatio n , h v o r A. B. fin d er anvendelse, h a r valget m ellem at a n tag e det billigste tilb u d eller fo rk aste dem alle (an nullere eller kassere licita tio n e n ). Nogen defin itio n eller n æ rm ere angivelse giver A. B.

ikke, idet b u n d en og offentlig licita tio n fo rek o m m e r i et så d a n t o m fang, at begreb ern e foru d sæ ttes b ekendt.

O ffentlig licitatio n k an u n d e rtid e n væ re territorialt begræ nset, f. eks. ved o p fo rd rin g til en bestem t kreds, h å n d v æ rk e rn e i d en påg æ ld en d e k o m m u n e eller m ed lem m ern e a f en lo k al m e ste ro rg a ­ n isation.

O ffentlig licitation, d er er den o p rindelige licita tio n sfo rm , v a r tidligere betegnelsen fo r en licitation, h v o r alle tilbu d sg iv ern e v a r til stede. D a en så d a n licita tio n ifølge den tids lovgivning skulle

(18)

ledes a f en em b ed sm an d , er disse fo rm e r for licita tio n også blevet betegnet som retslige licita tio n e r og, da tilb u d e n e blev afgivet af de tilstedevæ rende, tillige som m u n d tlig e licitatio n er.

U n dertiden fo rek o m m e r d er også en m ellem ting m ellem disse to fo rm e r for licitation, som k aldes begrænset licitation, og som b estår i, at alle bydende, d er o p fo rd res til a t give tilbud, k a n regne m ed at have re ttig h e d e r som fa stlag t ved b u n d e n licitatio n , m en de bydende, d er o p fo rd res til at give tilb u d efter deres egen a n ­ m odning, m å regne m ed, a t de ik k e h a r stø rre re ttig h ed e r, en d en offentlig licitatio n ville give dem .

U denfor licitatio n sb eg reb et fa ld e r salg ved »H o lla n d sk ur«, og det fa ld e r også u d en fo r au k tio n sb eg reb et.

E n h ø jesteretsd o m sta tu e re d e i 1945, a t de a f »A uktionshallen fo r fru g t og grøntsager« fo ra n sta lte d e salg a f in d e n la n d sk e have- p ro d u k te r og fru g t ved »H ollandsk ur« ik k e v a r in d b e fa tte t u n d e r den gæ ldende lovgivnings au k tio n sb eg re b , id et d er ik k e v a r lejlig ­ hed til at gøre overbud.

Salget blev besk rev et p å følgende m åd e:

I salgslokalet er anbragt flere ræ k k er pulte, forsynet med plads­

num m er og elektrisk trykknap. Disse overlades til eventuelle købere, som på forhånd indføres med det pågældende num m er i virksomhe­

dens bøger. Oppe på den af salgslokalets vægge, som er foran p u l­

tene, er anbragt et stort ur med en viser, der automatisk bevæger sig hen over de i urets kant anbragte tal i retning fra det højeste til det laveste tal (100—1). Viseren kan bringes til standsning ved try k på en knap fra hver af pult-pladserne i salgslokalet, og det tal, h vor­

ved viseren standser, er den udbudte vares pris. Den, der først try k ­ ker på sin knap, bringer viseren til standsning, og samtidig tændes på uret et lysende nummer, som viser, hvilken pults indehaver der h a r foranlediget standsningen. Dermed er handlen afsluttet. De til salg udbudte varer, som køberne i forvejen h a r en vis adgang til at bese, føres ind foran uret på vogne, på hvilke der er læsset kurve og kasser med varer af samme eller nogle få varearter. Salget forekom­

m er både i den form, at der kan bydes på hele det på vognen værende parti, og i den form, at køberen kan byde på et vilkårligt antal af de på vognen værende kolli. Systemets tekniske fordel er, at der derved kan sælges et langt større antal v a rep artier end ved almindelig auk­

tion, op til 6—700 i timen.

H e n v isn in g e r og noter.

»Licitation« stammer fra det latinske ord licitatio, der betyder bud, byden på auktion, og denne betydning h a r ordet bevaret på fransk, hvor det særligt forekommer som betegnelse for den til opløsning af et fælleseje afholdte auktion.

Licitation bruges nu yderst sjældent — og n æ rm est ved en fejl-

2*

(19)

tagelse — på tilsvarende måde på dansk. I Danmark og Norge bruges licitation om den fremgangsmåde, der prin cip ielt sigter på at frem ­ skaffe det laveste (eller fordelagtigste) tilbud.

I Sverige bruges på tilsvarende måde »upphandling«, i Frankrig

»adjudication« eller »adjudication au rabais«. På tysk forekom m er

»Lizitation« med mundtlige bud og underbud, medens ellers »Submis­

sionsverfahren« h ar været det sædvanlige u d try k ; i dag svarer »Ver­

dingung« dog nærm est til vort »licitation«.

Den ovenfor angivne definition af licitationsbegrebet er i det væ­

sentligste i overensstemmelse med den definition, jeg opstillede i

»Juristen« 1954 s. 72, men her er tilføjet, at tilbudene skal være luk­

kede. Definitionen er i en uvæsentlig æ ndret form gengivet i Beretning Teknisk Udvalg 1954 s. 3 og i en lidt for sam m entrængt form i bem æ rkninger til det af H andelsministeren den 4/ 3 1955 fremsatte forslag om nedsættelse af en licitationskommission. Disse to steder er dog ikke tilføjet, at tilbudene skal være »lukkede«.

Tidligere tiders opfattelse af licitation frem går også af forskellige leksika og ordbøger.

Dansk Ordbog, udgiven af Videnskabernes Selskabs Bestyrelse, III.

Tome (1820) s. 126 bestemmer licitation som »Opraab til Underbud, Opbydelse af offentlig eller andet Arbeide og Leverance til den, som vil paatage sig det for ringeste Pris, modsat Auction«.

L udvig Meyer, Kortfattet Lexicon over fremmede Ord, (2. udg.) 1844 »ogsaa Opraab til lavere Bud«. Jacob Baden, Alphabetisk Ordbog over de fremmede Ord, (1806) »modsat Auktion, saaledes at U nder­

bud eller det ringeste Bud bliver det gieldende«. J. C. F. P rim o n, Lexikon over fremmede Ord og Udtryk (2. udg.) 1820 h a r : Licitation

= 1) Bud, 2) Auktion, Salgsopraab, 3) Opraab til lavere Bud.

Om definition, se Casse, T. f. R. 1912 s. 78, Børge Nissen s. 12.

H aandbog for Haandvæ rkere II. (1947) s. 165, samme, Vejledning s. 4;

A. Drachmann Bentzon, Salmonsens Konversationsleksikon XV. (1923) s. 775 vil tage med, at »de Bydende ikke læ rer hinandens Tilbud at kende«; dette kan ikke fastholdes.

Om andre definitioner se bl. a. Ju rid isk Ordbog, 3. udg. (1954) ved O. A. Borum og Stig Iuul s. 102, O. L o ff og Jens J. Lund, Driftsøko­

nomi I. (1948) s. 123, Aage Bo-Jensen og T. S. Rørdam, Økonomisk Ordbog (1946) s. 86, Raunkjæ rs leksikon VII (1951) sp. 892, ved A. Drachmann Bentzon og Paul Høyrup; Egil Gulbransen og Johan H offm ann, Norsk Ju rid isk Ordbog (1948) s. 135.

Allerede F. Meldahl s. 11— 13 og derefter Betænkning 1889 s. 72 sondrede mellem offentlig og bunden licitation; forslagets § 5 udtaler:

». . . Ved offentlig Licitation forstaas en saadan, der har været be­

hørigt bekendtgjort, og hvor Adgang til at indgive Tilbud staar aaben for alle.

Ved bunden Licitation forstaas en saadan, der ikke behøver at have været bekendtgjort offentligt, og hvor skriftlig Henvendelse sker til et in d sk ræ n k et Antal P ersoner med O pfordring til dem om at afgive Tilbud.« Bet. s. 72: »Det tu rde . . . kunne betragtes som givet, at offent­

lige Licitationer er den oprindeligste Licitationsform, bunden Licita­

tion derim od en i Tidernes Løb udviklet, paa specielle Omstæ ndighe­

der begrundet, afledet Form af Licitation.«

I 1894 foreslog Alex. Foss at afløse ordet licitation med »u n d e r b y d -

(20)

n in g« (auktion med » o verb yd n in g « ), og ordet licitant med »udbyder«, Ingeniøren 1894 s. 32.

I ældre sprogbrug er »licitant« også af og til anvendt om den by­

dende, Betæ nkning 1889 s. 9. Kommissionen foreslog iøvrigt i stedet for det gængse u d try k »leverance« at anvende ordet »levering«, hvil­

ket ikke er lykkedes og næ ppe heller var ønskeligt. Derim od h a r kommissionen haft mere held med sit forslag om at anvende »betin­

gelser« i stedet for »konditioner«.

»Begrænset licitation« er omtalt af L udvig Birch, Ingeniøren 1939 s. 85, jfr. U. f. R. 1939 s. 202, og Vilhelm Meyer, Juristen 1944 s. 81.

HRD om salg ved hollandsk u r findes i U. f. R. 1945 s. 435, jfr. Axel H. Pedersen, Juristen 1954 s. 73— 74, gengivet i uddrag i Aarhus Amts­

tidende 4/ 5 1954 (Salg ved hollandsk ur) og O. L o ff og Jens J.

Lund, Driftsøkonomi (1948) I. s 120— 21, E r w in Munch-Petersen, Tvangsfuldbyrdelse (1948) s. 174 note 7, Ordbog over det danske Sprog XIII. (1926) sp. 421. Her foreligger et typisk eksempel på en mekaniseret aftaleform, Carl Jacob Arnholm , Alminnelig Avtalerett, Oslo (1949) s. 156.

En billedreportage fra en blomsterauktion i Lisse (Holland) findes i »Billed-Bladet« 11/ 5 1954. For h v ert sekund falder prisen.

De såkaldte »syncroniserede auktioner«, der afholdes på een gang på flere steder, og hvor budene transm itteres til de øvrige lokaler gennem højttalere, er behandlet af A. C. Faartoft, Den danske Dommer- forenings Aarsberetning 1939— 40 s. 23— 26. De falder formentlig i deres helhed uden for dansk rets auktionsbegreb, Jm. skr. 8/4 1940.

Vilhelm Meyer hævder, Juristen 1944 s. 82, at licitation er et retligt fænomen, men ikke længere noget retligt begreb. Der henvises til, at udbyderen ved offentlig licitation ikke er forpligtet til at antage det laveste tilbud samt til m esterorganisationernes forhåndsregule- ring.

Om submission af statslån o. l., se Fritz W olfhagen, Offentlig Gælds Forvaltning (1931) s. 71.

(21)

U D V I K L I N G I D A N M A R K

»Beste K iø b« og »Bedste Beskub« (m u ndtlig licitation).

Christian IV fastsatte i forordningen af 12/9 1621 om kirkens indkom st og bygning, at alt, hvad der behøves til kirkens fornø­

denhed, skal indkøbes for det »beste kiøb«, som er muligt.

I kongens store reces fra 1643 fastslås det, at alle materialer og andet til kirkens bygning, »flikning« og fornødenhed skal i rette tid med »beste k iø b« købes, og ingen »må have m onopolium «, idet det skal stå kirkeværgerne frit at søge »beste kiøb«.

Denne bestem m else gentoges i Christian V’s Danske Lov (1683).

Men bestem m elsen om »beste kiøb« var ikke ensbetydende med afholdelse af licitation, thi licitationsinstituttet havde endnu ikke nået Danmarks grænser. I hvert fald findes der i de tilgængelige retskilder fra den tid ingen spor af licitationsvæsenet før i den før­

ste halvdel af 1700-årene. Kancelliets brevbøger, der gengiver de gam le kongers bud, indeholder intet om licitation, og det sam m e gælder det ældste juridiske glossarium fra 1641, som er forfattet af rådmand i Roskilde Christen Osterssøn Weyle. Licitationsvæsenet er heller ikke omtalt i forordningen af 1680 om gadernes renova­

tion og brolægning i København (en forordning, som er inspireret af den berømte astronom Ole Røm er) og heller ikke i lovgivningen fra 1729 om genopbygningen af København efter den store ilde­

brand.

Det er ikke den tids sparsom m e juridiske litteratur eller lo v­

givning, men den senere historiske forskning, der kan pege på kilder, der viser licitationsinstituttets første anvendelse.

Landsarkivar Johan H vid tfeldt har i et bidrag til jysk rets- og kulturhistorie belyst forhandlingerne om opførelsen af »Viborg Tugt- og M anufakturhus«, der blev oprettet på forslag af den idé­

(22)

rige og foretagsom m e borgmester Christian Arnold Dyssel. D om ­ huset skulle indrettes til tugt- og m anufakturhus (1738), men på grund af den store ildebrand (1726) var det dog »så brøstfældigt, at muren på den ene side var udfaldet, og am tm anden fik senere ordre til at u d byd e reparationen i licitation. Der blev afholdt a u k­

tion, og reparationsudgifterne blev fastsat til 892 rd lr.

Planerne blev imidlertid ændret, og efter at amtmand og biskop havde fastsat konditionerne, blev bygningen udbudt i licitation, og Dyssel gav det mindste tilbud på 6000 rdlr. (1739).«

Sam m enknytningen mellem licitation og auktion i Viborg i 1738 lader formode, at dette retsinstitut allerede da har været alm inde­

ligt anvendt, ikke blot et lokalt fænomen.

Nogen tidsfæstelse af licitationsinslituttets indtrængen her i lan ­ det er det endnu ikke m uligt at give. Der foreligger form entlig andre kilder, som ikke er mig bekendt, og nye kan dukke frem.

I 1748 forsøgte man ved istandsættelsen af Korsør færgebro

»ved auction om nogen fandtes, som vilde entrepren ere«.

I 1762 omtaltes i »Københavns Adresse Contoirs Efterretninger«

en licitation over 200.000 Pund Vestindisk raa Sukker til det Fri- drichouske Sukker-Raffinaderie.

Generalprokurør (kongens og kronens juridiske rådgiver) Hen­

rik Stam pe (1713— 1789) har i 1766 afgivet en meget oplysende erklæring:

»Erklæring over en Memorial af 24. Juni 1765 fra en Kiøbmand i Aalborg Jens Thagaard, derudi han melder, at han og Interessentere have tvende Skibe ude paa den grønlandske Fangst, og agte at sende fleere; hvorfor han begierer Tilladelse, ved egne Betiente paa offent­

lig Auction at lade bortsælge de fra Grønland hiemkomne Vare, saavel- som at holde Licitation over det, der behøves til U dredningen, uden at betiene sig af Auctions D irecteurerne, eller derfor betale dem noget. Tilligemed en Memorial fra Byefogden af 29. Julii hvorudi han klager over sit slette Levebrød, og beder, at berørte Ansøgning ikke maae vorde bevilget.«

Stampe var velvilligt indstillet, og resultatet blev en nedsat afgift

»Imidlertid synes det Ene, Supplicanten begierer, ei vel at kunne bevilges, nemlig, at han ved Licitation, forrettet af hans egne Folk, maatte indkiøbe hvad der til slige Skibes U dredning behøves.

Det der af Tougværk, Linier, Foustagier, Tobak, Brændeviin og a n ­ den Provision behøves til 2 à 3 Skibes Udredning, kan ikke beløbe sig til ret meget, og er desuden saadanne Ting, som daglig behøves til an d re Skibes U dredning og i andre Tilfælde. Fik Hr. Thagaard Lov selv at forrette slige Licitationer, for saavidt angik U dredningen af de Skibe, der bleve sendte paa Robbefangst, kunde han ei aliene mis­

bruge det, om han saa fandt for godt, men det vilde og give Anledning til daglige Tvistigheder mellem ham og Byefogden som Auctions-

(23)

Directeur. Desuden, naar man undtager Compagnierne, ere Kiøbm æn- dene ikke meget vante til at indkiøbe saadan Provision og Udredning ved Licitation.«

Af Christian Ditlev H edegaard’s frem stilling fra 1775 om Kir- keretten fremgår det, at der da anvendtes licitation i stedet for

»beste kiøb« ved anskaffelser til kirkebygninger. Militæret an ­ vendte også på et forholdsvist tidligt tidspunkt licitationssystem et, og hærens licitationer blev unddraget de civile retsbetjente og faldt også udenfor de gældende bestem m elser om sportler. Af H enrik Stam pes erklæring fra 1766 ses det, at de store handels- kom pagnier anvendte licitation ved indkøb af større varepartier.

Det er i sig selv ganske naturligt, at det blev den tids største økonom iske magtfaktorer: kirken, hæren og handelskom pag- nierne, som gik i spidsen og indførte licitationssystem et. Udvik­

lingen forløb parallelt med udlandet, vistnok særlig inspireret fra Frankrig.

Licitationer på den tid om fattede leverancer og personligt ar­

bejde, og de var m undtlige licitationer, der var offentlige, d. v. s.

de stod åbne for enhver, og de har — med m odsat fortegn — for­

met sig på tilsvarende måde som auktioner, nem lig som en k on ­ kurrence mellem de tilstedeværende bydende, hvis bud fulgte efter hverandre som bud og underbud. Afholdelsen af disse licita­

tioner hørte under særlige embedsmænd, auktionsdirektører og auktionsforvaltere, der på grund af deres aflønning m ed sportler var stærkt interesserede heri, og de fandt sted under iagttagelse af auktionsreglerne, særligt forordningen af 19/12 1693 om Auk- tions-Værket i Danmark og Norge (»paa det al Urigtighed og U n­

derslæb kan forekom m es, saavel for den Sælgende som K iøbende«).

Form ålet fra udbyderens side var at opnå den billigste pris, men man var ikke blind for den risiko, den m undtlige licitation kunne indebære. Det fremgår allerede af den ældste kendte lo v­

bestem m else, forordningen af 20/8 1777 om »Steenbroelegningen m ed anden dertil hørende Indretning paa Gaderne, Torvene og Pladserne i Kjøbenhavn«:

»De til Arbejdet fornødne utildannede Kampestene samt Broesand stilles til offentlig Licitation og tilslaaes den m indst fordrende, med m in d re derom kan treffes nogen fordeelagtig Accord til Besparelse i Udgifterne, da samme af Commissionen maae indgaaes, men Broe- legnings-Arbejdet, m ed hvad iøvrigt dertil h en h ø rer, skal d erim od giøres paa Regning, paa det samme overalt m e d behørig Orden og Nøjagtighed kan udføres . . . «

(24)

Årsagen til Christiansborg Slots brand i 1794 stod efter datidens opfattelse i forbindelse med licitationsinstituttets uheldige sider, idet arbejdet med rensning af ovne og rør, der hidtil havde været udført efter regning, nu var blevet bortliciteret. Øjenvidner beret­

ter herom:

Valentin Greve K n u d s e n : »Aarsagen til ald denne Ulykke er Ved­

kommendes forbandede Licitationer, hvo som tro er at een Mand kan gjøre det samme Arbeyde for 98 Rd. og ligesaa godt, som een anden Mand der i ald sin Tid h a r faaet 500 Rd. d erfor Aarlig, det er et Fæehoved, saaledes troer Valentin og jeg, Tydsken siiger: Kupfern Geldt, Kupfern Seel Messe.«

Poul E dvard Rasmussen: »Man vil sige, at l Iden opkom af Kakkel­

ovnsrørenes slette Tilstand og denne igjen af Sparsomhed, da man i stædenfor aarlig at betale en Smed og Blikkenslager 600 Rdl. for deres Vedligeholdelse havde ved Licitation overladt samme til en anden Mand for 90 Rdl. aarligen.«

Nicolai Christian Norup (søn af m aterialforvalteren på s l o t t e t ) :

»Omtrent i Aarene 1788 à 1789 aabnedes de mundtlige Licitationer til endm eere Besparelse ved det Kongl. Rentekammer i de af Hofbyg­

mester Justitsraad Harsdorff indgivne rabatterede Overslag over de i Aarets Løb forventende, foretagne Bygningsreparationer og senere over samme indgivne Regninger for Christiansborg Slots og dets Byg­

ningers Reparation. Blandt flere Poster blev et raad en t Plankeværk, Overslaget cirka 100 r d at opføre, m edliciteret, at udføres uden Be­

taling og tillige at give nogle Rigsdaler til de Fattige. En Glarmester Arbeidet p aa Livstid liciteret, hv ert Aar i anførte Bygninger alle istykkerslagne og i ra a d n e Ram m er itublæste Ruder efter Budsendelse strax at indsætte for om trent u n d e r det Halve af forudgaaende aarlig stykkeviis accordercde og attesterede Regningers Beløb, h e ru n d e r indbefattet 1 à 2 Gange alle V induer pudsede, og i samme Betaling indsætte nye R uder i alt muligt b e o rd re t nyt Snedkerarbeide, som senere i Aarets Løb m aatte forlanges! I Aaret 1793 blev liciteret (af de ældre H a andvæ rkere bleve Licitationerne benævnte »bedste Be­

s k u b «) Plattenslager-Ovnrørs Renovation og U d bræ nding 2 Gange m aanedlig i Vintertiden. De træ ngende sodede Rør, der vare i Gul­

vene nedlagte, at h e nbringe og u d b ræ n d e paa de i Gangene væ rende Stryg-Caminer, igjen opsætte saa og i Gulvene nedlægge, alt Livstid for 100 r d aarlig. Efter E rin d rin g neppe 1/5 Deel af foregaaende Aars Regning accorderet stykkeviis betalt, udført ved Plattenslager Jensen hver 14de Nat ved hans 6 à 8 nøie bekjendte Folk. Dette Arbeide blev ved m undtlig Licitation tilslaget Kleinsmed Lind.

Kjelder-Etagen havde Værelser ... Nr. 51 Dame-Etagen ... Nr. 50 Mezzaninen ... Nr. 60 Kongens Etage ... Litra 47 K ronprindsens ... 58

■Øverste Mezzanin ... 70 336 Gange og T r a p p e r havde ikke Nr. eller Litra. Kan antages 300 Ovne med Ovnene i Nebenbygningerne, tilsammen circa 400 at reengjøre

(25)

hv er 14 Dag og u d b ræ n d e efter Nødvendighed. I Conditionerne anført:

»hvad af een Mand kunde udføres, der til maatte Vedkommende ikke forlange flere«. Jensen henvendte sig til høieste Autoritet, besværende sig over uden nogen Klage at miste dette i mange Aar havte Arbeide, og forestillede tillige det Farlige i at overlade Slottet og dets Byg­

ninger til aldeles fremmede Folk. Man modtog til Svar: »Naar han for nævnte Licitationssum vilde overtage bemeldte Arbeide, skulde det overlades ham«. Herpaa kunde han ikke indlade sig, thi af Reg­

ningens Beløb skulde Folkeløn, Skatter, Communeafgifter udredes. I J a n u a r 1794 henvendte han sig atter til høieste Autoritet: »at han for sin Samvittigheds Skyld 2 Gange uden Betaling i Smed Linds og hans Svends Overværelse havde udført nævnte Arbeide«, hvilket med Bi­

fald at høie Vedkommende modtoges.«

Christen Henriksen Pram: »Den Mand, som ved Accord havde p a a ­ taget sig Slottets Kakkelovnsrørs Rensning, har i Aviserne afveltet fra sig al Bebreidelse for at have forsømt sin stipulerede Pligt og derved foraarsaget Branden, da han h ar fremlagt for Publicum authentisk Beviis for kort tilforn at have renset Rørene«.

Trods betegnelsen »bedste b e s k u b« foreskrives m undtlig licita­

tion dog af det offentlige på flere og flere specielle områder, så­

ledes ved gaderenovationskørsel 1789 (i København og Odense) og kørsel med sluffer med vand til sprøjterne i København 1805, reparation af offentlige bygninger, derunder kirker og præste­

gårde 1799, af landevejsbroer, når bekostningen vil overstige 10 rdlr., af sprøjterne i Roskilde og Stege, når bekostningen over­

stiger 20 rdlr., af havne, når den andrager mere end 100 rdlr., og af brøstfældige bolværker 1828.

Generelt fastslår kancelliet det princip, at ingen, som på det offentliges vegne skal have tilsyn med udførelsen af et arbejde, må lade sig dette tilslå ved licitation (1794).

I nogle af de anførte specialbestem m elser var der hjem m el til, at licitationen afholdtes af vedkom m ende m yndighed.

S kriftlig licitation dukker op omkring 1850.

Den skriftlige licitationsform spores først om kring 1850. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den ikke er kom m et frem før.

Retsinstitutterne lever ofte længe i det praktiske retsliv, før de giver anledning til afgørelser af adm inistrationen og i dom sprak­

sis, endsige til behandling i den juridiske litteratur, der på for­

hånd er dømt til at være forsinket på m ange af retslivets vidt­

strakte områder.

Et sogneforstanderskab spurgte i 1851 ministeriet, om det selv måtte

»bortakkordere Arbeiderne paa Sognets Biveie til den Mindstbydende,

(26)

saaledcs at F orstanderskabet med samme Ret, som om formelig Lici­

tation var afholdt, kunne tvinge E n tre p re n ø rern e til at opfylde de indgaaede Forpligtelser.« — Justitsm inisteriet svarede, at »såfremt det alene tilsigtedes efter forudgaaende offentlig Bekjendtgjørelse at ind­

byde de Lysthavende til skriftlig at gjøre Bud, for at derefter Bestem­

melse kunde tages ang. Arbeidets Overtagelse, vilde herfor Intet være tilhinder. Saafremt det derimod var Meningen, at der skulde finde en offentlig Licitation Sted i sædvanlig Betydning, saaledes navnlig, at de Lysthavende ved en offentlig Bekjendtgjørelse indbødes til at in d ­ finde sig til en bestemt Tid, for at det ved gjørende Bud og Underbud kunde udfindes, hvo der for ringeste Betaling vilde paatage sig det paagjæ ldende Arbeide, saa maa det, efter den hos os bestaaende ved Lovgivningen hjemlede Tingenes Orden, ansees nødvendigt, at F o r­

retningen afholdes af de beskikkede Auktionsbetjente og skjøndt den vedkommende Em bedsm and naturligviis for sin Deel kan eftergive de ham tilkommende Gebyrer, saa maa det dog i alle Tilfælde blive at paasee, at de befalede Afgifter erlægges til Statskassen.«

Her viser den m oderne skriftlige licitation sit ansigt med krav om at blive behandlet efter sine egne behov, og dermed indledes en udvikling, som er nogenlunde parallel med udviklingen i T ysk­

land, og som i nogen grad skyldes påvirkning herfra.

Navnlig statsbanerne, som i sidste halvdel af forrige århundrede optrådte som vor største bygherre, var ofte henvist til tilbud fra udlandet, særlig Tyskland, og måtte derfor indstille sig på de der kendte licitationsform er. For bygge- og anlægsarbejder af det om fang, der da kom i brug, og som forudsatte indgående bereg­

ninger og forarbejder fra tilbudsgiverne, egnede den auktions- lignende frem gangsm åde sig overhovedet ikke.

Loven om Landcom m unernes styrelse af 6. juli 1867, der i § 32 fastsætter, at »Sogneraadet er bemyndiget til uden Auktionsdirecteu- rens Mellemkomst at afholde offentlige Licitationer over Udførelsen af Veiarbejder, R eparationer af Skoler og Fattighuse, U nderholdning af Districts- og Foderheste og Anskaffelse af Naturalydelser til Com- munens Brug«, synes endnu at regne med en mundtlig handling, hvor hjemmel til afholdelse uden om auktionsm yndighederne var nødven­

dig. Men da en købstads gasværksudvalg ved bekendtgørelse i en lokal avis havde opfordret lysthavende til at indgive skriftlige tilbud på forskellige arbejder på gasværket til udvalgets formand, gentog J u ­ stitsm inisteriet i 1869, at »kun Afholdelse af offentlige Licitationer, ved hvilke de lysthavende samtidigen ere til Stede og paahøre h in ­ andens Bud«, er forbeholdt auktionsretten og belagt med gebyr.

Det er en røst fra fortiden, der lvder, når de gældende love fra 1950 om købstadskommunerncs styrelse og om landkom m unernes styrelse, bestemmer, at »for offentlige licitationer, som kommunen lader af­

holde ... betales ikke gebyr eller afgifter«. En tilsvarende bestem­

melse findes i vandløbsloven af 1949 om licitation over regulerings- arbejder.

(27)

U dviklingen har fulgt denne linie, og uden nogen indgriben fra lovgivningens side er vi nået dertil, at m undtlige licitationer er indskrænket til et m eget begrænset område.

Det er derfor forbavsende, at de m undtlige licitationer fortsæ t­

ter deres spøgelsestilværelse som helsøskende til auktionerne, både i lovgivningen og den juridiske litteratur.

Først i 1935 kom lovgivningsm agten til delvis erkendelse af, at de m undtlige licitationer, der afholdes ved auktionsforvalterens ledelse, forlængst er gået af brug!

Det er også en røst fra fortiden, der lyder i bestem m elsen i b e­

værterloven fra 1939, som forbyder vederlagsfri udskænkning af stærke drikke ved licitationer, idet m an stadig tænker på m undt­

lige licitationer!

Professor F. M e ld a h l.

Den berøm te arkitekt (1827— 1908) opførte en lang række kendte bygninger, bl. a. Frederiksborg slot (efter branden), Mar­

m orkirken (for C. F. T ietgen), Ankersmedien på Orlogsværftet — i en tid, hvor den m oderne skriftlige licitation var ved at trænge igennem . Meldahl, der var en selvstændig natur, forstod ikke alene at hævde sine synspunkter i det praktiske liv, m en han ev­

nede også at omsætte de erfaringer, han indhøstede i sit virke, i teoretisk form. Det havde han rig lejlighed til, idet han i en meget lang årrække var knyttet til arkitekturskolen på K unstakadem iet som professor og direktør. Meldahl havde ikke alene et praktisk greb på tingene, m en en frem synet interesse for licitationsproble- merne, som hans sam tid og eftertid tog for lidt hensyn til.

Meldahls efterladte breve og dagbog — som er af stor kultur­

historisk interesse — fortæller om hans syn på licitationssystem et i tiden om kring 1860— 70:

»Ved de store Værkstedsbyggerier, som Overføringen fra Gammel­

holm til Nyholm medførte, og h vor min elskværdige Ven, General- kommissair Viborg og hans Efterfølger Esskildsen fuldtud støttede mig, den meget unge Mand i Statens Tjeneste, oplevede jeg følgende Situation: Tidens Stikord var »Licitation«, og jeg maatte ogsaa u d ­ byde det store Sprængværkstag til den store Grovsmedie. Ved Aab- ningen af Budene i Overværelse af Viborg og Esskildsen viste det laveste Bud sig saa lavt, at enhver fornuftig Mand kunde skjønne, at det vanskelige Tøm m erarbejde ikke kunde ydes for det lave Tilbud.

Jeg nedlagde derfor Veto imod, at det approberedes, da jeg, ifald det vedtoges, ikke vilde controlere Udførelsen; da dette var noget indtil da ikke oplevet, vovede Viborg ikke at tiltræde, men sendte Esskildsen

(28)

op til Bille med Besked om Situationen. T iden gik, Esskildsen kom ikke tilbage, fordi Ministeren ikke vovede Forkastelsen af det laveste Bud. Saa reiste Viborg sig og sagde: »Jeg maa nok ogsaa op« — og lidt efter kom han tilbage med Beskeden: »Alle Bud ere forkastede«.

Da Folk (Tilbyderne) var gaaede, sagde Viborg: »Det holdt haardt,«

og han vendte sig til mig: »Unge Mand, vogt Dem for oftere at byde Autoriteterne en saadan Situation.« Hvor komisk, man var mere bange for Rigsdagsmændenes um odne Kritik over Formen end for at faa et slet Arbeide, der vilde koste store Summer at bygge om.«

»Ved Licitationen over de store Leverancer af pom m ersk Tøm ­ mer, blev en E n tre p re n e u r den Lavestbydende. Da Besigtigelsen skulde foregaae efter strenge Regler, blev jeg kaldt op i Ministeriet, hvor Viborg form anede mig til at være meget forsigtig, og da jeg vilde berolige ham med, at jeg for Sikkerheds Skyld havde Værftets gamle Besigtigelsesmand, som kendte Forholdene godt, til min Raadighed, svarede h a n : »Tag Dem iagt, at Vedkommende ikke kjender Forhol­

dene altfor godt.« Denne lille Ytring foranledigede mig til at ansætte en særlig Mand som H jælpekontrollør ved Leveringen, og Følgen blev, at Halvdelen af Leverancen blev kasseret, og det manglende anskaffet for Leverandørens Regning.«

»Ved Murstensleverancen blev en høitanseet Rigsdagsmand den La­

vestbydende; og for at der kunne gives Approbation paa Budet, blev Vedkommende citeret op paa mit Kontor for at underskrive Kon­

ditionerne. Han mødte ogsaa, men mente, at en Mand i hans Stilling ikke behøvede at underskrive, og da jeg erklærede, at han isaafald ikke kunde faae Leverancen, satte han endelig sit Navn u n d e r de trykte Conditioner. Da Leveringstiden kom, fik vi im idlertid ingen Sten, og først efter idelig gjentagne Anmodninger kom der endelig i en lille Jagt, som ogsaa havde en Ladning Raps ombord, nogle faa Tusind forbræ ndte, daarlige Sten, som jeg maatte kassere. Da Leve­

ra n d ø re n fremdeles undlod at sende Sten, og hele Byggeforetagendet truede med at gaa istaa, maatte jeg omsider anmode Ministeriet om at bemyndige mig til at tage Mursten fra en anden E ntrep ren eu r, og Erstatningsspørgsm aalet ligeoverfor den første maatte da senere finde sin Afgjørelse. Jeg fik Bemyndigelsen, kjøbte Stenene og fuldførte Bygningen. Ministeriet forlangte ingen E rstatning af Rigsdagsmanden, men da denne im idlertid halvandet Aar efter mente, at han dog maatte have Noget for de slette Sten, henvendte han sig p riv a t til sin Kollega Tuxen i Rigsdagen, og Tuxen bad mig om at prøve paa at faae Brug for disse Sten til Et eller Andet. Da jeg netop var ved at lægge Fundam entet til en stor Dampskorsten, føiedc jeg Tuxen og a n ­ vendte Stenene nede i Jorden, da de ikke kunde bruges over Jorden.

Min Tak for denne Im ødekom m enhed blev, at vedkommende Mur- stensleverandeur i Rigsdagen udtalte Følgende ligeovert or sine Ven­

ner: »Der kan De see, hvorledes man bliver behandlet! Det ene Aar kasserer man mine Mursten, og det andet Aar modtager man dem og bruger dem!«

Meldahl opførte også tinghuset i R anders:

»Thing- og Arresthuset i Randers var atter et af de økonomisk forpinte Foretagender und er Licitationsforholdet. Ved Hjælp af Kon- ducteur Mathiesen, der ofte var lidt streng og ikke let at arbeide sammen med, men som man høiagtede, gjennemførtes det. ... Jeg u n ­ dredes over at kunne faa M u rerentrepreneuren til at udføre dette

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hans Christian Thorvald Reeh, født 5/8 1877 i Smørum- ovre, søn af købmand Harald Conrad Emil Reeh og hustru Anne Marie Reeh.. Gift 19/5 1907 i Ballerup med Martha Emilie Reeh, født

– Men der er jo rigtignok mange Herrer som kun kalder det at gjøre Kur – dette er vel – maaské heller ikke andet – – (tier lidt – gi’er sig til at nynne) Naa – ja –

Dansk rets almindelige regel om rangstillingen mellem flere transporthavere indbyrdes går ud på, at den transporthaver, som først har givet underretning til den,

Man må derfor stille spørgsmålet således: Lykkedes det disse af de nye magthavere forordnede dommere at nå det resultat, de måtte og skulle nå på et

Christensen, Will., Overgendarm, Skeide; Dec.. Christiansen, Carl Axel, Landbr.min. M., Kalkværksejer, Aarhus; 25.4.; H: Andrea... Christiansen, Chr., Skolefondskasserer,

Der var, hvis vi skal være lokale lidt igen, vel Mor- ten Kyndrup og de folk, der arbejdede sammen med ham – jeg tænker på Carsten Madsen, Bodil Marie Thomsen og Niels Lehmann,

Hvad er det jeg tager frem støver af og pudser.. Dette kostbare ingenting fyldt

Menneskets udnyttelse af naturen har til alle tider forudsat såvel viden som værktøj.. I denne brede forstand