Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Korfitsen, Valdemar.
Titel | Title: Kaleidoskopiske Figurer i Vers og Prosa.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : i Commission hos L. Thaarup, Fysiske størrelse | Physical extent: 1880[6], 331 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
t ø
Q/*
L . . . i *
/
/DET KONGELIGE BIBLIOTEK D A 1.-2.S52 8°
1 1 52 0 8 04099 5
j
"-h'f. C_X.
I >■ ' 1
I 1
(1
K ■ .i
| * : ; - 1 : t :h . ' r r t V ' . ; .
. 1V1
t m . ,
• ••
' ; - • y
4 ■ ■ *
‘ h .
%
J
i l 'C. ■
*. v
f f i
prr-' • ■ \- Tr -
■* ,.... .... , ' t y v>: . -.ty* •
. * ' ■■■ ;•-... ■ * • ' . * .. v v
/■'•»i .. ■. . ' -w ' , ►. ■’ '
4 j $ - * ‘ •
“ ' • . . ’ ■ 3 . ,v j » r i i
"i - sran, , ^ • .w-
i «
* .
m
. : < : #
. . ■j ‘
f r ’: '. ■,
■?' - •
# • i ’
■ " *V
• V '•*
' .• >
1 ■ 4 ■/. • /t ■■ ., ■■
r ■ v
• ' , ^ - • /
L%
J ,- .
•'
<•. *. V t
■s.y, \ >
' ■ ; ■ i
. - * ~ : £ -
, * . . V - V
* ► w
^ • : • • . *
i (
f
*' M
i
i
•* .V
■v •
' • •
* ■ r m - ■ ..
' • / ; ;:4-
»• 4 ■
0 ■
t
•
, '
, '• -
■ ■ ’ . . ' r
i • 0
• » 1
■*• ■ \ •
H'
• .«■
*/'- . y v. ; . .
<*
1|
4 r
■
V ■ ■
■ ■ - i
% .
• .•»
i'
■ - ‘ ;i
■7*
:';• ' -
% ~ ' - å
, ; v ; . ; : f - . fa
r ' V -v
, f ’ >
‘■M ~ I )' ' n.* <
, i r v . 1 , .
, ,V«
. ■ • ' *■*
t V«
~ v
i ‘
< ■
* ‘v
. J R
i l ' ' [ r ^ < v C -
. : V
' > ■ ■ * ' .
■ .
T c
■ • ■ . . » .
,r
' & • ■
r y -
>
r •>
*il ’i
j? ; .' , J*
^ •
'v. y
' Jr t " ■ •
i - ‘ ’ ‘ " C ' ■♦■ •
* - > ^
'/Å ' .
.■■/ - f f A
Mj
^ •* 4
■ 4 *•.
ilf- ...
T , ■
- • ' • > .
s*.
: ' 5 ' ■ •.
r .
:■*.: *7'- y.u'^4 'v.:/'
- r . i * » **
ri* . * / . - v -
t • . j
u- ... . •
,* v ,. ’
* . '
'.i . '
f e
' r-'.
• 4 < ^ : ■ -
y
»• •
}*
. ' t *,.
■ ,, «* • (. V
‘-’ v-
■ ' I # /
Ji ■ >
i* ■ i
i
, S É I . - i
' t ' * .
4 *%
4
i
’j
I#' ir. >
S's. 1
* VL-
. 7
/'
■i.' VV-i, ^ • t c. ;i.^ 7 » i *
■•: V ■
■t X ' ' ' h .
■* L
■n
■' ' • r * ' ■
% • •
;
r**-u'
, r
t
4 (
' V *■ . *
f ,
:1
^
1 ■ i;r>
• 4 a*: t- .
' 5
»
.... ■ ‘ '-V
1 ^ -'/■■; v •• ■ r if - V ’
•>
k .
- r ’
•’Må: &ra?
v.';a* i r
* /
» *
»t,
r A "
. - ' i -
:
■ • ' X A ’• V . i
. X
' • j?: . i *
! i
. 1 ; • ■'
. - .t . , 4 - - •
*
’v.
' f ' >■ v
- •*
«
j
* l
>
V _
•;'i.
«*, »
t ^' ' Tt
- i
; i.
* . • ’
■ *
•»
.X.ViB,:v
i •
•:■ ■»
»■ . J
' -•
» ' ■ * ;
> /
K ' ■ ■ , ' ’ ; . • * ^
w
4* -. * J /«.•' • - v
•^
» Y ,%
1 ‘ ^
--y . -/•_
fivi
’
' i
i
f f "
. V
■ ' ,'
> ■ ■ ' * .
■ - t f
* ' r- - . - j ' J • '
.'J i -
. - . ' ? ■ [ , ' ! ;
L
.i ' ,
‘ifi, v _ ■ ''
•. - • * ,
• • . ’ r;v i . ....b w B W iy - ' • v »•
■ >• ' • ■ ■' ' - ^ y * ■
. . . ' Wf'-: ,v:i'.^->V-V
4iiis ■* a
■ ‘ ' •- -“r ' V-^'i>• v r *• '■■•>.'.■
# : p P " t f
v.^'V
•: :4:.;'v3k
t
’ >. l 4
* ?► ■
1
j p l i
i ■■••
' * * ' v < i
-V i ’■
• T>
•- I'
■ I- i ■
4 • A «
. I'.
'i. ^
i ' *
•
1
. * * ’ ’ •
> •
. . . • ■ '
' i * ,
\ 4
* •
i . 4
■
U
t >V ' f '
v »> ’ » r •' • r v
f •' • ■' . ■•■' •■
A ^ . ' j T V . *•..
C
I
V E R S os P R O S A
I
AF
VALDEMAR KORPITSEN.
KJØBENHAVN.
I C O M M I S S I O N H O S L. T H A A R U P .
TRYKT HOS O. C. OLSEN & Co.
r-
/
v :.
i
\ t C\
+v\ - V -■■
■ ■ \*tm m
Til Subscribenterne!
Ka/eidoskopets de brogede Glas
/ Rummets forvirrede Mængde, Det er et Billede veltilpas
Paa, hvordan je g leved’ og tænkte.
Farver der var i Mangfoldighed, Det Hele var mageløst broget,
Men man kan vist sætte Sporgsmaalstegn ved, Hvorvidt de duede til Noget.
Nu ryster je g Glassene lystigt om Og alle de brogede Dele;
Maaske de dog vil gestalte sig som Et kaleidoskopiskt Hele.
Men træ ffer De nu et Billede smukt Og f ø l e r . et H jerte, der banker,
Og finder De Varme, Liv og Flugt
/ Versenes vexlende Tanker,
De tage det da som en Garanti, En Borgen, stor eller liden,
For, at Noget, der muligt har større Værdi Jeg bringer engang med Tiden.
«
l
Mit hele kaleidoskopiske Liv,
Det træ nger — det kan ikke feile —
Til et mere aandeligt Tidsfordriv, Til Livets blankere Speile —
Det Billede, det er ganske vel Med Speilenes Restaurering l
Thi siger je g venligt da Farvel Og haaber, De vil ønske mig Held Alt til en ny Folie ring!
V. K.
t -
t; ' s ■
^ j.
*,]
n
i
V
c V*'.- % . i'
Indhold.
*Til Subscribenterne!
Livsepisoder. side
M in f ø r s t e K j æ r l i g l i e d ... 1
Et G j e n b o s k a b ... 22
En O p p a s s e r ... 29
S k i z z e r f r a et G a r n i s o n s l i v i H e l s i n g ø r 1867 53 I. Ouverturen... 53
II. Rekruttiden... 66
III. Paa V agt...: ... 80
I D e c e m b e r ... 98
Punchextract. 1876. Europas Lyksaligheder... 107
Philologerne i Sommerferien...1... 109
Efter M ødet... 112
En U gerevue... 114
,,Ca ira \a ... 115
Gruelige Følger af Sætterskruen... 118
1877. Resutatet... 120
Resultatet?... 123
Politisk Oversigt... 125
A R o m a ... 127
Le docteur pompier eller Brandsvenden imod sin Vlllie 130 Mod October... 132
Sot og Syge... 134
Vintersaisonen... 136 -
Mange Kokke fordærve Maden... 138
Sandhed og Sundhed og Sundhedscollegiet... 141
Politik og varm Aftensm ad... 143
Juletanker... 146
I Juleugen... 148
1878. Et preussisk Bidrag til Oplysningens F rem m e... 151
Tidens Tryk... : ... 153
Sparsommeligheden l e v e ... 155
Hafniensia ... 158
Financeudvalgets Betænkning...'... 161
Ben politiske Kandestøber i vore D a g e ... 163
Fra de Stridendes L e ir ... 165
Fra de Døves Leir... 167
Helgoland! Den 9de Mai 1864 — Den 9de Mai 1878 169 Dramatiske Væddeløb... 171
„Det levende Ord“ i N o r g e ... 173
Juleløier og Nytaarsalvor. . . ... 176
Allehaande. S k i z z e r fra A m a g e r ... 181
I. Hvordan Jan Jans’s fik M ærken... 181
II. H jertesorg... ... 192
A f en D r i v e r s D a g b o g ... 205
Et i m p r o v i s e r e t B r y l l u p s g i l d e ... 239
En U n g d o m s e r i n d r i n g ... 257
Bouget de Lisle og „Marseillaisenu ... 274
L e i l i g h e d s di gt e. Ved en Barnedaab... Ved en Ynglings Confirmation... Ved en ung Piges Confirmation... Minder fra Masqueraden... Visen om I s e n ... En Sølvbryllupssang... Ved en gammel Værkførers Jubilæum... Adolph B eck e...*... Bertel Thorvaldsen... Ved Universitetets firehundredaarige Jubilæum... En Julesang... 298 300 301 303 304 306 307 309 310 312 313 A l l o t r i a paa Vers. ^Derfor ikke!“... 315
Længsel... 317
Til en Skuespillerinde... 318
Et Spørgsmaal... 319
Til en D a m e...; ... 320
I en Stam bog... _... 321
Viddets Forbandelse... 322
Livspro- og Epigrammer... 324
Skuffelse... 324
En Lyriker... 326
T antalism e... 326
En Nutidshelt... 327
Verdens D o m ... 329
Under Livets Cavalerieclioc... 330
f fr.
f-
■ « p .
: w• :■:. i 1'v
• >«
- . i • » ^ •
§ m
, . . 4 r . . . ■
;t:»f mfi . *• 3 P , :
lT rj:-
i f i
| i f '
■'}. ■ '!■
■:■■ tør P P :;-,': 1
p \
' ■ t ' -* ' r
£ v 3 & * :’
’T .
S
^ •■ . > - p •■ • • . 3 ■■
v ■••!.?:, "
. . . ....
gi
> > V
, ' V r * $ .
.pyH * ‘ • "
• . . • . - v . p *
■<*
• ; P
y ; 1 \ - ' ^ y "7
- ■ MK
■■ $
p- v . • ‘ ; y. i . . . - ' '. t f
';;■ - s ^ w - ? 1 3 «
y . 3 '
* p O
f 1 * 4 - V , ; ' O
•■ - 'i. ■- .
j
VI
i ; • ' -•*•
v ■*. X •-* ,
'M cim
i P l i m ■
- 'v
.4- >
':■ .■
•' ..,. •: ■■ V*. i
i S . J
i
‘V :'V^. /Å--.. '. ' <f<
' - - . i , - ’ • • • ' • • • ' i p 4 '
^ . P •"• ' ^ -p
b *r
i*r‘ ■
4 * i
• J
i * r~j
^ X
. ; , ;
; ;..
-.' . p
• -V t-
rJ
^ i v - ' ”
• 'Kl
K
♦ i
i . 3
. x
4
H r t ^ i ■)• ;■• :'■ P - ;
• : ^ t e f e : - . ■ . r - -
♦ ;. N
a t e f ^ - ■■ , A - i .- i - * , .
4 :
' m
I I ■ ■
r | 4 i r - 1
’J
9å
-■•■ rO ’ H
- „ r - V vi J t \
w } 3 ' ■ >
i r ‘ v ' . ' v H
■i ’ i*:
w?rSY m. '■i X
B S f
> - V . ' •'• , ' '
'^4. Hf' -i . s.|- ■
\ •“ '^ r . > . . n . - - .*■’ «•'
Min første Kjærlighed.
l i un var elleve A ar gammel, da je g saa hende for første Gang, og vi havde ikke vexlet ti Ord m ed hinanden, førend je g følte, at h u n v a r den, m it H jerte søgte, og determ ineret sagde jeg til m ig selv: H ende eller Ingen!
E n eller A nden vil m aaske finde det be
synderligt, at je g kunde blive fæ ngslet a f en elleveaarig Skjønhed, m en det B esynderlige vil form odentlig falde bort, n aar je g tilføier, a t je g selv k o rt iforveien v ar fy ld t tolv Aar.
D et vilde være P edanteri, hvis N ogen vilde forarges over en s a a . tid lig K jæ rlighed. B ea
trice v ar jo k u n ni Aar, da h u n fortryllede D ante. Men! hvad der føles a f D ante’r, det fattes ikke af P edanter!
J e g h a r nu altid været, hvad m an kalder,
„et frem m eligt B a rn “. M in Sands for det Skjønne var tid lig t udviklet, og T hea — det hed hu n — g ik m ed takkede M am elukker,
1
der tilm ed vare broderede, og smaa lakerede Snørestøvler — det kunde je g um uligt m od- staae. A t je g elskede liende over A lt i V erden, elskede liende „til R a se ri,14 at L iv et uden kende v ar en soleklar U m uligked, det stod ty d e lig t nok for mig, og je g v ar derfor sn art paa d et R ene med m ig selv om, at N oget m aatte d er gjøres. H eldigvis erindrede je g mig, at der v ar en Giynge i H aven, som vi opholdt os i, og je g indledede da F o rh an d lin g ern e m ed en Forespørgsel om, h v o rv id t „Frøkenen holdt a f at g y n g e ? 44
Til al L y k k e erklærede hu n strax, at h u n fan d t det „saa mageløs y n d ig t,44 og je g spurgte
da, om je g ikke m aatte have den Fornøjelse at gynge hende?
Jo, det v a r der da ikke N oget iveien for, og vi g ik altsaa hen til G yngen; hun salte sig i den, og j eg gav m ig til at hale i Tovene.
D et varede ik k e re t læ nge, inden h u n u n d erretted e m ig om, at h u n ikke kunde taale at gynge høiere, m en je g reflecterede aldeles ik k e paa den B e m æ rk n in g ; tvertim od an- stren g te je g m ig til det Yderste. H u n gjen- tog æ ngsteligt sin P ro te st og tilføiede, at hun m ed det A llerførste vilde „skrige14, ifald je g ik k e strax ho ld t op. Med en F ræ khed, der
v ar en. øvet C ourtiseur væ rdig, saa uvæ rdig var den, tilbød je g at ville standse G yngen, ifald b u n vilde give m ig et K ys, n aar b u n kom ned. I sin Y aande g ik b u n ind paa alle B etin g elser; je g standsede altsaa G y n g e n ; bun sprang ned og løb saa b u rtig t, b u n formaaede, op im od H uset. J e g løb naturligvis efter hende og fik ogsaa fat i hende, og det ly k k e
des m ig at afpresse hende den E rk læ rin g , a t je g v a r en afskyelig D reng. Da je g nu m ente,
at je g kunde være overbevist om det Stik-
___ *
m odsatte, eftersom alle m ine T an ter uaflade
ligt fortalte mig, at je g var den Sødeste a f alle søde D rengebørn, saa gjorde denne E r klæ ring ikke den allerringeste V irkning p aa m ig; je g b etrag ted e den blot som en vfagon de parler “ og forlangte glatvæ k det K ys, som je g ved m ine snilde M achinationer havde
skaffet m ig L øfte om.
D et følger a f sig selv, at b u n m ed den største A fsky m eddelte mig, at det da aldrig i L iv et kunde falde hende ind at kvsse saa-
% S
d an t et IJbyre, og der v a r derfor in te t A ndet for m ig at gjøre end selv at tage In itiativ et.
Følgen a f m in sum m ariske Frem gangs- m aade v ar den, at vi fem M inutter derefter
tilsvore hinanden e v ig K j ærlighed ude i Blomme-
1*
alléen, og je g skar vore N avne ind i et Blom m e
træ og om fattede dem m ed et flammende H jerte. E fte ra t Forlovelsen paa denne Maade v a r declareret, satte vi os ned paa en Græs- bæ nk og ta lte om vore F rem tidsforhaabninger og U dsigter.
„E r D u ikke P ræ ’m inarist ? “ spurgte hun m ig; je g g ik nem lig i blaa Trøie m ed blanke K n ap p er ligesom de saakaldte Præ lim inarister, A sp iran tern e til Søcadetakadem iet.
„Nei, je g skal væ re S tu d e n t/4
H u n lod til at føle sig noget skuffet ved denne U nderretning, da h u n havde seet en til
kom m ende Søofficier i mig, og jeg skyndte m ig derfor at tilføie, at jeg havde isinde at gaae til H øiskolen, saa saare je g blev S tudent.
D enne U dsigt til engang i F rem tid en ogsaa a t see m ig i U niform satte hende a tte r i Stem ning, og je g m aatte bestem t love hende, at je g næ ste M iddag Kl. 2 vilde indfinde m ig
udenfor hendes Skoleport for at h en te hende.
„Men jeg tilg iv er D ig ald rig , hvis Du ik k e kom m er,44 sagde hun.
„Troer Du, jeg kunde glemme d e t? 44 spurgte je g smægtende.
„Ja, de unge H errer er saa flygtige — aah, saa flygtige!44
o
D en egentlige G rund til dette hendes F o r
langende v ar den, at Camilla B ra n d t v ar saa utaale-lig vigtig, fordi den tossede D reng, C h ri
stian From , h v er D ag kom og hentede hende og h a r hendes Skolepose, og „so ein D ing . muss ich auch h a b e n “ havde derpaa alle
K lassekam m eraterne sagt tiD sig selv.
„Thea! T h e a!“ lød en Stem m e oppe fra H avestuen.
D et v ar hendes Moder, der kaldte. E t øm t F arv el og „Glem det n u ik k e !“ — h u n forsvandt og lod mig ene med m ine første D røm m erier.
F ø rst og frem m est tak k ed e jeg de udøde
lige G uder, fordi de havde indblæ st m in Onkel den guddom m elige Id e at flytte ud paa Ø ster
bro i hendes F ad ers E ien d o m , og dernæ st lovede je g m ig selv, at m in Onkel for F rem tid e n ikke skulde have nogen kj ærligere H eveu end mig, idet je g m indst tre G ange om U gen skulde tilbringe hele E fterm iddagen hos ham, saa fik det at gaae med m ine L ectier, som det kunde. D ette L øfte holdt je g ogsaa troligt, og A lt v ar lu tte r Glæde og Solskin, in d til h en d es M oder en D ag fik den barbariske Ide at forbyde hende at løbe og lege m ed m ig i H aven.
H vo form aaer at beskrive m in F o rtv iv lelse?
A ldrig h a r et L y n fra en k lar Septem ber
him m el k u n n et overraske og forfæ rde en In te t anende U rtegaardsm and, der i god Tro gik og hyppede sine Hoser, paa en mere gyselig
Maade.
E t . Ø ieblik tæ n k te je g paa at bortføre hende, m en den Smule sunde F o rn u ft je g raadede over, lod m ig dog forkaste denne Ide, og j eg søgte da at trøste m ig selv ved at skrive et lan g t hjerteskjæ rende D igt til hende, der endte m ed C ita te t:
„Gud naade dennem, som Aarsag er, At de ei sammen maae være,
Som haver hinanden af Hjertet kjær Og elsker i Tugt og Æ re.u-
D et skulde have væ ret m ig kjæ rt, om je g kunde have m eddelt Læ seren hele Zerrissenlieden .in extenso, m en den gik desværre øieblikkeligt ta b t for E fterverdenen, idet hendes Mama fik fa t i Poem et og bræ ndte det, den V andaler
inde! m ed den spydige B em æ rkning: „D et er jo en hel D ig te r!“
D et var m in første A nerkjendelse som saadan, m en den v ar slet ikke o p m u n tre n d e !
D et E neste, der endnu opretholdt m it
synkende Mod, vare M øderne om M iddagen udenfor Skoleporten, m en ogsaa disse skulde forbitres mig, id et der nem lig en D ag m odte en Søcadet, der vilde tak k e liende for den foregaaende Aften, da han havde væ ret til Selskab i hendes Hjem. D a h an v ar gaaet, fortalte je g hende, at jeg havde isinde at slaae ham ' fordærvet, ifald han kom engang endnu.
Mine fordæ rvelige H ensigter bleve dog h e ld ig vis ikke til Noget, da h an ikke senere viste sig paa m in Y ildtbane. D erim od fik je g k o rt efter hele to R iv aler paa engang.
D et v ar to smaa M a rsv in , som en a f hendes O nkler foræ rede hende. De bleve
pludseligt hendes E t og A lt; b estan d ig t ta lte h u n om dem, og fra m in Onkels Y in duer kunde jeg see hende gaae i Fam iliens p riv ate H ave og kysse og kj æ rtegne de to utaalelige.
Bæster. H endes Moders F o rb u d im od at lege m ed m ig i den store H ave syntes hun ikke længere at tage sig næ r ; de to M arsvin trø stede hende i al • F a ld særdeles g o d t; dem
■elskede hun, og ’rnig havde h u n glemt, mig, der ikke tæ nkte paa A ndre end hende. Min Jalousie var uudholdelig, og en m ørk A ften listede je g m ig ind i H aven, hvor M arsvinene opholdt sig og kvalte dem begge. D et v a r
m ed en vis diabolisk Glæde, at je g listede m ig tilbage til m in Onkels Thebord. E t Øie- b lik syntes je g vel, at jeg ig ru n d en havde begaaet en U daad, m en nei! sagde je g til m ig selv, k ræ n k et K j æ rlighed undskylder Alt.
D a den unge Othello næ ste D ag tr a f sin D esdem ona ved Skoleporten, svømmede h un i T aarer. Med dæm onisk H jertefry d fortalte je g hende Alt, hvorpaa hun m ed Kædsel i sin Stem m e u n d erretted e m ig om, at h u n al
drig, ald rig m ere vilde see m ig for sine Øine, og saa forsvandt h un i en Omnibus udenfor H otel du Nord.
L æ nge stod je g sønderknust og saa efter Omnibussen, som indesluttede m it L ivs hele L ykke, og som kjørte b o rt m ed den. L a n g t om længe m andede je g m ig ' op og forlod P orten. B lodet rullede v ild t i m ine A arer, m ine T indinger b an k ed e, og m ine K in d er
•b ræ n d te; længe kunde je g ikke holde det ud;, jeg følte ligesom E lam m er indeni mig, og je g ilede ned i R aadhusstræ de og slugte to Iskager.
A fkjølet en Del ved Hjælp heraf, gik je g hjem , m en skjøndt m in L ivret, gule Æ rter,, stod paa B ordet, v a r det m ig dog en U m ulig
hed at faae en eneste M undfuld ned..
H jertesorg i Forbindelse m ed Isk ag er skal
nok kunne berøve E n A ppetiten, ialfald til gule Æ rte r!
S aasnart je g kom op paa m it Værelse, satte je g m ig til at uclciselere m in Fortvivlelse i et m eget langt, fortvivlet D igt til H ende, i hvilket je g m ed rystende F a rv e r skildrede hende m in sønderrevne T ilstand sam t -min urokkelige B eslutning at ville døe, ifald h u n ikke tilg av mig. J e g vilde ikke dræbe m ig selv, for det F ø rste fordi den christelige R e
ligion forbød Selvm ord, og for det A ndet fordi det v ar overflødigt, da m in Sorg nok vilde dræ be mig, en langsom og m artren d e Død, som je g im ødesaa m ed grusom Vellyst.
E fter fire Timers vedholdende H ovedbrud var hele m in F ortvivielse sat i hinkende A lex- a n d rin e r; U dgydelsen blev sm ukt renskrevet, og en Sjover paatog sig imod et V ederlag a f en M ark at være postillon cl’amour og a t spørge hende op ved Skoleporten den næ ste Dag. —
Vi bleve a tter forsonede. D en Passus i m it D igt, i hvilken je g havde bedt hende til
skrive m in grændseløse K jæ rlighed hin græsse
lige Udaad, havde h un ikke k u n n et modstaae.
„H avde je g elsket D ig m indre, var je g ikke bleven Morder, m en je g kunde nu engang
ikke taale, at Nogensom helst, det være sig en Søcadet eller et M arsvin, skulde dele D it H jerte m ed m ig !u
D en berørte Søcadet v ar lid t i Fam ilie m ed kende og kom je v n lig t til dem.
N ogen Tid derefter skulde h un til B ørne
bal hos en Onkel. J e g forestillede hende øieblikkeligt det U rigtige i at gaae til Bal, n aar hendes Forlovede ikke kunde komme m ed; m en Alt, hvad je g sagde, Alt, hvad m in K j æ rlighed og m in Skinsyge indgav mig, v ir
kede k u n som V and paa en Gaas, hun vilde n u til Bal og „selv om je g nu vilde opgive det, hvad G rund skulde je g saa foregive for m ine Foræ ldre ?“
■ 11Migraine\u svarede je g rask , da jeg i franske R om aner havde seet, at det var den alm indelige Tilflugt i slige difficile Tilfælde.
„H vad er d e t? u spurgte hun.
„Migrainel — ja det — det er M igraine\u m en da jeg ikke kunde give hende nogen nøiere F orklaring, m aatte je g opgive at rokke hendes Bestemmelse.
J e g følte m ig i den A nledning m eget ulykkelig, th i endskj'øndt jeg var i K lasse m ed hendes F æ tter, h in balforanstaltende On
kels Førstefødte, kunde je g dog være tem m elig
sik k er paa, at k an næppe vilde_ indbyde mig, da je g ju s t ikke stod paa den bedste F o d med samme unge H erre. A t blive forsonet m ed ham og faae en Indbydelse til B allet stod for m ig som en lille U m ulighed. Men da fik je g en lysende Ide, en Ide, der vilde have g jo rt enhver D iplom at Æ re, og som endnu den D ag id ag faaer m ig til at troe, at je g ved ikke at tag e statsvidenskabelig E xam en rim eligvis er g aaet glip af en K am m erjunkertitel og et
[Ridderkors. f
Ja , det er rædsom t, hvor m an dog k an staae sin egen L y k k e iv e ie n !
Ved H jælp a f en F ireskillingsjulekage fik je g en af „de S to re“ til at være m ig behjæ lpe
lig med m in snedige Plan. H an skulde nem lig væ lte sig ind paa F æ tte re n og banke ham- g ru n d ig t af; je g skulde da komme som en Frelsens E ngel og befrie ham, og „den S to re“
skulde da lade sig prygle a f mig. Som sagt saa gjort! F æ tteren fik sine reglem enterede Sm ør in optima form a, jeg intervenerede og klem te løs paa „den S to re w, som im idlertid, da h an fandt, at je g spillede m in [Rolle m ed a lt
for stor N aturlighed, tvertim od vor A ftale slog en F o rta n d løs i M unden paa mig. F æ tte
ren v ar m in i L iv og Død, og D agen efter blev je g in d b u d t til „en lille D ands.“
\
B alaftenen kom. I B evidstheden om, at je g i K ra ft a f et P a r lakerede Bøffellæderssko, en n y sort Trøie, en hvid P iqnets Y est og en løs F o rtan d , v a r aldeles uim odstaaelig, tra ad te je g ind i Balsalen, hvor en D el a f de unge D am er alt vare forsam lede. E fte ra t je g havde væ ret henne og h ilst paa> Y æ rt og Y æ rtinde og ta k k e t for Indbydelsen, sendte je g paa A f
stand et øm t N ik til m it H jertes P rio rite ts
haverinde, da je g m anglede det tilstræ kkelige m oralske Mod til at gaae hen til Damerne, som stode i den anden E nde af Salen. D er
imod sluttede je g m ig til Cavaliererne, for S tørstedelen Skolekam m erater, som ju s t vare iv rig t beskjæ ftigede m ed en U ndersøgelse af, h v o rv id t C hristiansen kunde staae sig i L iv tag for Christoffersen, n aar denne ikke m aatte spænde Ben. J e g blev som A u to ritet i saa H enseende ad spurgt og afgav m in K jendelse til G unst for Christoffersen; C hristiansen følte i den A nledning sin Æ re kræ nket, og h an blev derfor enig m ed Christoffersen om, at Sagen D agen efter skulde afgjøres i G ym na
stiksalen, den sædvanlige A rena for Skolens
G ladiatorer, og jeg blev anm odet om at være en a f Secondanterne.
Men M usiken spillede op, og jeg foer over til Thea, den Guddommelige, for at byde hende m in A rm til Polonaisen. A llerede om M iddagen havde je g engageret hende til første D ands og B orddands.
D en opførende Cavalier klappede i H æ n
d e r n e — „F ire P a r u d !“ og je g hoppede ru n d t i salig H enrykkelse. Søcadetten v ar der n a tu r
ligvis ogsaa, og i den guldbroderede Trøie med den lille coquette D olk ved S iden tog h a n sig unæ gteligt udm æ rket godt ud, h v ilk et gene
rede m ig betydeligt, isæ r da je g ikke selv havde en D olk ved Siden. H a n v ar n a tu rlig vis G jenstand for en storm ende Inclination, 'men den m odtog h an som Noget, der faldt af
sig selv, som h an var b erettig et til at gjøre F o rd rin g paa ligesom en S ultan paa O dalisker
nes K j æ rtegn eller en cochinchinesisk H ane paa H ønsenes Courtiseren. J e g fan d t ham utaalelig, og det v ar m ig en stor Beroligelse,
at Thea indrøm m ede mig, at h an var noget
„ v ig tig u ; derim od syntes je g m indre godt om, at h u n fandt, at der * alligevel v ar noget „R asku ved ham, skjøndt h un rig tig n o k ikke kunde forstaae, at „en Dame, der holdt lid t paa sig
selv,“ kunde falde paa at inclinere for en u n g H erre, der ikke v a r presen teret for hende.
J e g udtalte glad m in B eundring over hendes sikre Tact, og i m in Glæde glem te je g gansker
at h a n v a r p resen teret for hende.
K o rt efter m indede hun m ig om, at deres gj ensidige P resen tatio n v ar i, den allerskjønneste
Orden.- •
B allet gik im idlertid sin uforstyrrede G ang, og B orddandsen, m eldte sig omsider. Id e t jeg bukkede for T hea for at føre hende tilbords,
overraskedes je g a f Cadetten, der stod og bukkede ved Siden a f mig. D a h u n havde u n d e rre tte t ham om sin tidligere Forpligtelse ligeoverfor mig, v ar h an paatræ ngende nok til at udbede sig Tilladelse til at sidde paa F rø kenens høire Side, og til m in store Æ rg relse fik h an Tilladelsen, som h an benyttede saa godt, at det næ sten ikke v a r m ig m uligt a t faae in d fø rt et eneste Ord. H u n lo ad A lt, hvad han sagde, og fa n d t ham aab en b art m eget underholdende, især da h an fortalte om
C adetskibet og sine K eiser helt over til B orn- holm i det. Og jo morsom m ere h an blev, desto kjedeligere blev jeg. T ilsidst sad je g ganske stille og sagde ikke et Muk, m en ærgrede m ig desto m ere over hans Svada og m in egen
Taushed, m edens jeg dog, for at faae T iden til at gaae m ed Noget, i T anker pillede alle- F ry n d sern e af m in Damaskes Serviet.
P ludseligt fik je g en Id e! H an skulde å tout prix distanceres!
J e g rejste m ig im ponerende op, slog paa- m it Glas — alm indelig Taushed! — og i' et blom strende F o red rag udbragte je g Damernes- Skaal.
Storm ende B egeistring og et ni „Gange- g jen tag et rungende H u rra!
J e g nød m in Trium ph, skjøndt det ikke kræ nkede m ig ^saa lidt, at T hea slet ikke havde skjæ nket m in Tale nogen synderlig Opmærksomhed, m en derim od siddet og ly tte t til Cadetten, der ugenert h a v d e - fo rtalt sine R eisebeskrivelser „Jorden r u n d ta, det vil sige Jo rd en paa.B ornholm .
K o rt efter at jeg havde sat m ig ned, u d bad han sig Æ ren af at drikke et p riv at Glas- med „den unge D em osthenes“.
H ans utaalelige O verlegenhed irriterede mig, m en je g bevarede dog m in classiske Ro.
„Med F o rn ø ielse!u svarede jeg, „men Deres ærede N a v n — ja, De h ar jo reist meget, h ø rer je g — det er m aaske G ert W estp h ale r? u
„Nei det er H o lm !“ svarede han med d ir
ren d e Stem m e; „m en livis De træ n g er til en
i
B arber, der k an sæbe Dem ind, saa er je g til Tjeneste m ed et Sæbeøie, og De skal blive g ru n d ig t barberet, k an De tro e .“
„T usind T ak! det er m aaske en B arb er
kniv, De h a r i det F o u te ra l der paa S id en ?41 T hea sad rystende u n d er hele denne Scene, som forøvrigt ikke kunde være saa overraskende for hende, da saa godt som in te t B ørnebal dengang g ik af, uden a t E t eller A ndet skulde
„afgjøres b a g e fte ru, isæ r n a ar L atin ere og Ca- d e tter vare kom ne sammen.
D a vi havde reist os fra B ordet, kom h an ogsaa hen til mig, og vi bleve da enige om a t gaae en Tour op paa V olden sammen, naar B allet v a r forbi.
D andsen fo rtsattes uforstyrret, k u n a t Ca- d etten og je g ifølge en stiltiende O verens
kom st bestræ bte os for at dandse paa hinanden saa ofte, det lod sig gjore. S ynderligt vel til
mode v ar je g forresten ikke, da je g havde alle m ulige U dsigter til at faae en god D rag t Prygl, og m it H um eur blev ikke synderlig forbedret derved, at han gav T hea sin Bouquet, og at h u n m odtog den m ed øiensynlig Tilfredshed.
D a B allet var forbi, gik de to Medbeilere, fulgte a f et P a r Secondanter, op ved G others-
gades Mølle, og der i det vaade Græs afkjø- lede de det kede Blod og p iy d ed e desforuden k in an d en m ed et P a r respectahle blaae Øine.
Y i skiltes dog ad som særdeles gode V enner, og V enskabet vilde sandsynligvis væ re bleven fortsat, ifald kendes F æ tte r ikke selve D agen d erefter kavde fo rtalt mig, at k un kavde v ist kam en L iste over sine Tilbedere, hvor h e n des H je rte kavde ru b riceret en Snes S ty k k er i N um erorden. H an stod som Nr. 1 paa L isten, m edens je g kavde Nr. 2.
D et v ar naturligvis denne afskyelige U n i
form, der kavde stu k k et kende i Øinene og
r
m ig ud. E t k o rt Ø ieblik tæ n k te je g derfor paa at forandre kele m in C arriére og blive A spirant til Søcadetakadem iet for ogsaa at faae E e t til at bære U niform en. Men n e i ! sagde jeg resolut til m ig selv; det sømmer sig ikke for en Mand at lade sig bringe ud af sin Cours af en lunefuld K vinde, og — desuden er D u jo altfor gam m el til at blive antaget.
J e g besluttede derfor at slaae hende ganske ud a f m ine T anker og at overbevise m ig selv om,
at k u n igrunden var en Pjattegaas.
D et Sidste faldt m ig endda ikke saa v a n skeligt, m en det hjalp ikke Stort, for jeg
m aatte dog stad ig t indrøm m e m ig sely, at hun v ar en yndig, lille, sød Pjattegaas.
U denfor Skoleporten saaes je g dog ik k e mere, m en lige frisk t og lige skjønt stod hendes Billede med uudslettelige T ræ k i m it H je rte , og Skinsygens D æm oner dandsede
„Lanciersu derinde. A f og til m ødte je g hende paa Gaden, m en h u n v ar vred over, at je g saa ganske h a v d e ' forsøm t hende i den senere Tid, og m in H ilsen besvarede hun m ed stedse større K ulde, m en netop derved ved
ligeholdtes m in Varme.
D a blev h u n confirm eret, og nu v ar h u n m ed E t blevet en fuldvoxen Dame, idet hun pludseligt fik L ov til at gaae m ed lange K joler,
det eneste C harakteristikon paa D am en i den første Tid efter Confirm ationen. J e g kunde rig tig n o k ogsaa gaae m ed Kjole, og je g v ar sy tten A ar gammel, og je g skulde være S tu dent næ ste Aar, m en D am erne regnede m ig
i
dog ik k e rig tig t med, n aar de talte om „H e r
re r M ; je g v ar endnu b estan d ig t k un Skoledreng.
F o r at give m ig et m ere im ponerende U d
seende havde je g i læ ngere Tid m ed stor Omhu pleiet et frem spirende Overskjæg, der im idlertid aabenbart holdt m ig for Kar, m edens
derim od en væ ldig H anekam gjorde m ig m ere Fornøielse. E n k o rt T id søgte je g en vis S tøtte i et P a r concave B rille r; om de forbedrede A ndres B lik p a a m in Personliglied, ved je g ikke saa nøie, m en at de u n d er alle Om stæn
digheder ikke forbedrede m it eget, er sikkert nok, th i je g m aatte b estan d ig t tage dem af, naar jeg vilde see Noget, og derfor koim jeg til- sidst til det R esu ltat, at det eneste R ig tig e v a r at lade dem blive af.
Til Trods for alle m ine ihæ rdige B estræ belser v ar og blev je g dog ikke A ndet end Skoledreng. U ndertiden tr a f je g sam m en paa Bal m ed hende, den feterede Balskjønhed. .V i dandsede da stundom en enkelt D ands sam
men, m en je g m aatte indrøm m e m ig selv, a t je g slet ikke, om jeg saa k an sige, fyldte ved Siden a f hende. H u n var- G jenstand for den m est udsøgte C ourtiseren a f de allereleganteste Cavalierer, ja, der v ar endogsaa en O verstald
m ester, der havde spæ ndt sig selv for hendes Trium phvogn, og je g stakkels Djævel! hvad var je g ? — ku n en Skoledreng!
Men v en t blot lidt, tæ n k te je g ved m ig selv; næste A ar er je g S tudent og saa — !?
Ja , saa v ar h u n forlovet et halvt A ar for-
2*
S
4
20
in d en m ed en stor Grosserer, der gjorde i S ukker og Colonialvarer, og som ogsaa p lig t
skyldigst i den A nledning v ar b lo ttet for Alt, hvad der hed F ortæ nder, en vandrende Re- clame for sine egne V arers V elsm ag!
Med stoisk Ro m odtog jeg dette Slag a f Skjæ bnen. J e g søgte at trøste m ig selv. med m in tid lig ere Opdagelse, at h un i G runden v a r en lille P jatteg aas og en stor U b ety d elig hed. Ik k e desto m indre fabrikerede je g dog i en forfæ rdelig F a r t en Snes fortvivlede Digte,
som je g udgav u n d er den m elancholske T itel:
„ E t H jertes Skibbrud. “
D en godm odigste a f m ine -K ritikere sagde ik k e A ndet e n d : „E t H jertes S k ib b ru d !“ — det var ikke „D et lykkelige S k i b b r u d F o r - fa tteren gjør sig en Fornøielse a f at skildre sig selv som sjæleligt baade d ø d o g b e g r a v e t, m en det er H eine, der g a a e r i g j e n . “
D et var deiligt! ikke nok med, at je g i
i
B u n d og G rund v ar ulykkelig, m en saa skulde je g ovenikjøbet haanes i Bladene. Og A lt det
for hendes Skyld!
D a lovede je g m ig selv, at je g vilde leve og døe som Pebersvend, og det L øfte h a r je g tro lig t holdt.
D et er i og for sig en ligegyldig O m stæn
dighed, m en for den historiske Sandheds Skyld m ener je g dog at burde tilføie, at jeg rig tig
nok to G ange senere h a r friet og faaet en K urv.
Y -
Et Gjenboskab.
jjM ir ist auf der Welt Nichts lieber Als das Stubchen, wo ich bin!“
sang je g m ed ju b len d e Stemme, da je g for et F j erd in g aarstid siden var fly ttet ind h er i K losterstræ de, hvor je g for 7 Kdl. om M aane- den havde tiltu sk e t m ig et um eubleret K v ist
værelse m ed tilhørende Sovecabinet, fuld Op
v a rtn in g og v arm t Y and M orgen og Aften.
Og jeg havde virkelig G rund til at synge saa- ledes, th i L eiligheden v ar hyggelig, • O pvart
ningen v ar god og U denom sbekvem m elighederne
c .
m angfoldige. D er v a r Gas paa Trapperne,
«
B ræ ndeleilighed etc. og saa en U dsigt, der v a r ganske fortræffelig. L ige overfor paa K v i
sten boede der nem lig to Smaafamilier. N et og pæ nt saa der u d hos dem begge, og glade og tilfredse syntes de at være. A lt fra den tidligste M orgenstund sad den gam le Skræ der
og hans Søn, der v ar Svend hos ham, paa de to Borde ved det ene brede Yindue, medens den unge lystige Skræ dersvend sang omkap m ed K anarifuglen, der i sit B u r v ar an b rag t udenfor Y induet. M en det v a r dog i G runden L edigheden ved Siden a f med det dertil hørende Yindue, der næ rm est foranledigede m ig til at berømme m in fortræffelige U dsigt. D er blev ogsaa syet Skræ dersyning, m en det var en ung sm uk Pige, der syede. H u n havde de n y d e
ligste smaa vevre F ingre, m an vilde see for sine Øine, og F in g ren e kunde h u n bruge, og det fyldigste, guldgule krøllede H aar og de yndigste blaae Øine, m en Øinene forstod hun rig tig n o k ikke at bruge; i alt F ald ønskede je g da tidt, at h u n vilde bruge dem lid t mere,
n aar je g laa i m it Y indue og dam pede paa m in Pibe, medens je g forgjæves søgte at drage hendes Opm ærksom hed over paa m in E lskvæ r
dighed.
Som Forholdene nu engang vare, tiltalte de m ig dog, og uden at skjænke Moderens alvorligt spørgende S tirren en eneste Tanke sang je g ly stig t:
„Mir ist auf der Welt Nicbts lieber Als das Stubchen, wo ich bin,
Denn es wohnt mir gegeniiber Eine sclione Nachbarinn!“
J e g k an dog i k k e . nægte, at det efter- liaanden begyndte at æ rgre m ig en Smule, a t k u n aldrig kunde see blot et Ø ieblik over til mig, m en b estan d ig t sad og syede, som om h u n fik P enge for det, h v ilk et h u n da for den Sags Skyld vel ogsaa gjorde, og jeg besluttede derfor at gjøre Noget. E n skjøn M orgen tog je g Mod til mig, gik derover og bankede paa
hos — Skræ deren.
E n aldrende M atrone lukkede m ig op og førte m ig ind til Gaden, hvor Fam iliens M and
folk sade tilbords ved Y induet som sæ dvanligt.
E t Ønske, som je g u d talte om en F rak k es F o r- . skjønnelse, blev tilstaaet, h v o refter je g flygtigt henkastede et Spørgsm aal om, hvor je g vel
t
kunde faae nogle M anchetskjorter syete?
„De behøver ikke at gaae læ ngere end til D øren ved Siden af,“ sagde den gam le Skræ - d er; „der boer M adam ’ K ruse og hendes D a t
ter, og saadant N oget ligger for dem .“
. D en unge Skræ der syntes rig tig n o k at have gjennem skuet m in Snedighed, th i h an saa m istænksom op og ned ad mig, som om h a n vilde see paa mig, om je g ogsaa kunde antages v irk elig t at træ nge til M anchetskjorter.
J e g ignorerede ham aldeles, m en forresten kom det da heller ikke ham ved, selv om je g
«
havde bestem t at sæ tte en Form ne overstyr
r
paa M anchetskjorter.
J e g bankede altsaa paa hos M adame K ruse, som selv kom u d og lukkede m ig op. Da jeg havde frem ført m it A ndragende, fik je g Lov LI at komme indenfor, og je g stod n u i samme Værelse som den nydelige lille Pige, je g saa-
ofte havde b eu n d ret paa A fstand. H un reiste sig op og hilste paa mig, og en flygtig Rødm e fortalte mig, at h u n gjenkj endte mig. D er blev n u tag et Maal a f mig, af M oderen med et Bændel, af D atteren m ed Øinene, og nogle Dage derefter skulde je g da komme over for at prøve. M oderen vilde først kom m e over til m ig m ed Prøven, m en en saadan U leilig- hed tillod je g paa ingen Maade.
Saa gik j eg.
„C*est le premier p a s, qui coute — tre- M anchetskjorter a 15 M k.a, tæ n k te je g ved mig selv, da je g gik ned ad Trapperne, men det fik være, især da den Sm aa næste M orgen saa over til m ig og besvarede m in ærbødige H ilsen fra V induet.
E n Correspondance var indledet mellem T a g e n e ! Men derved blev det ogsaa, th i da S kjorterne vare prøvede og befundne gode og afleverede af Mama, var Forbindelsen afbrudt.
D et eneste U dbytte, je g havde h av t a f mine 7 Udi. 3 Mk., v ar en H ilsen h v er M orgen af den lille C harlotte og en ufortrøden Ugleseen den øvrige Del a f D agen a f den unge Skræ- dersvend, h v er G ang je g viste m ig ved V in
duet. H an havde i det H ele ta g et in te t godt Øie til m ig; hans glade H um eur havde je g
•ødelagt, th i h an sang aldrig m ere om kap med K an arifu g len . H v erk en det E n e eller det A n
det tog je g m ig dog videre n æ r; det Sidste b etrag ted e jeg endogsaa som en ren V inding,
•der tilkom m ig paa G rund a f m it k o ntante Tab.
Status qvo ante holdt sig bestandigt, og d et blev m ig lid t træ ttende. N oget m aatte der gjøres for at etablere en n y F orbindelse,s
og je g havde ju s t besluttet m ig til at flaae B ry stet paa en a f S kjorterne for derved at skaffe mig. et plausibelt Æ rin d e derover — Da skrede de udødelige G uder ind i deres u ra n sag elig e Visdom ; de beskyttede S kjortens B ryst,
for ku n at saare m it eget desto dybere.
D et v ar en L ø rd ag A ften! G ardinet var ru llet ned for Skræ derens Vindue, m en fest
lig t oplyst v a r der indenfor, kunde je g see.
Hos M adame K ruse v ar der m ørkt imod Sæd
vane. D er v ar al Sandsynlighed for, at hun og C harlotte vare inde hos Skræderens, th i
•der var G ild e ; m an kunde baade køre dem lee,
•synge og klinke derovre. Og je g syntes næ sten, je g kunde see C harlottes Skygge tegne
sig paa R u lleg ard in et i tem m elig in tim F o r
bindelse med Skræ dersvendens Skygge. U vil- k aarlig t tiltordnede jeg den Sidste et fo rb itret
„Forsvind Skygge !a 'og gik i Seng, m en til lan g t ud paa N a tten kunde je g høre m unter
Sang og B æ gerklang, der v a r høist irriterende.
N æste M orgen blev je g væ kket af K an ari- fuglen og Skræ dersvenden, der sang „la donna é m o b ile !“ D et v ar første G ang i lang Tid, je g havde h ø rt hans R ø st; det m aatte betyde.
Noget. I en F a r t v ar je g ude a f Sengen, i K læ derne og henne ved V induet.
J o ganske rig tig t! der stod h an ovre og sang i vilden Sky m ed straalende A asyn.
H an nikkede over til- mig, som om h an vilde gjøre N ar ad mig. D et skulde h an ellers nødigt! K o rt efter v ar h an inde hos M adame K ruse — det var dog at drive det lid t vel v i d t ! H an g ik lige hen til V induet, hvor C harlotte sad, og ligesom for at drille m ig tog h a n hende om H alsen og kyssede hende Gud hjæ lpe mig lige paa M unden. M adame K ruse, som jeg a ltid havde anseet for en anstæ ndig
■ Kone, stod ved Siden a f og saa ganske roligt
derpaa. D et v a r en fuldstæ ndig Declaration,.
m en rig tig n o k foretagen paa en m eget usøm
m elig Maade.
„Mir ist auf der Welt Nichts leider Als das Stubchen, \vo ich b in ;
Denn der Schneider ohne weiter Kiisst die schone Nachbarinn! 41
Men h an kan nu rig tig n o k ogsaa stole paa, at h an ikke skal -faae L ov til at vende m in V interfrakke.
c
i*
#
En Oppasser.
l i a n hed Jens, hayde Nr. 79, hørte til K ongens Q varter, var Sygevogter og anden og tredie Læges Oppasser om bord i en a f D an m arks Kiges F re g a tte r i A aret 1864, og for
resten v ar han født i Jy lla n d oppe etsteds ved
%
Lim fjorden, hvor h an senere havde u ddannet sig som Sm edesvend.
A f N aturen v a r h an aabenbart ikke be
stem t til at være Sømand. D et var hans Mo
derjords barbariske Love, der havde befalet det, og saa hjalp der in te t „K jærem o’eiA - N aar m an saa hans hængende, indolente A n
sigt, der titte d e frem imellem Skuldrene som en K arn is paa en høi fem etages B ygning, de lange, dinglende Arme, den runde B y g og de forunderligt skjæve Ben, saa behøvede m an ikke at havé tra a d t længe paa en Skibsplanke for at forudsige, at den M and aldrig vilde
