DJF rapport

Hele teksten

(1)Februar 2 0 0 0. DJF rapport. Nr. 23 • Markbrug. 17. Danske Planteværnskonference I Formidling/miljø/ukrudt 17th Danish Plant Protection Conference I. Overview/envlronmentyweeds. M inisteriet fo r Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning.

(2)

(3) 17. Danske Planteværnskonference I Form idling/m iljø/ukrudt 1 7 th. D a n is h. P la n t. P r o te c tio n. C o n f e r e n c e. Overview/environm ent/weeds. D JF r a p p o r t M a r k b r u g n r . 2 3 • f e b r u a r 2 0 0 0 Udgivelse:. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50 8830 Tjele. Løssalg: (ind, moms). t.o.m. 50 sider t.o.m. 100 sider over 10O sider. Abonnement:. Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.. Forsidefotos:. Henny Rasmussen. Tlf. 89 99 19 00 Fax 89 99 19 19. 50,- kr. 75,- kr. 100,- kr.. I.

(4)

(5) Indholdsfortegnelse Formidling H v o rd an kan R ådgivningstjenesten bid rag e til realisering a f P esticidhandlingsplanen? H ow can T he D anish A gricultural A dvisory S ervice p articipate in realising the pesticide action plan? Poul Henning Petersen .............................................................................. H vad e r p lanteavlskonsulenternes rolle i forhold til P esticidhandlingsplanen? W hat is the role o f the crop husbandry advisors in co nnection w ith the Pesticide A ction P lan? Ole Hansen .................................................................................................................................................. 13. H v o rd an k an forskningen b id rag e til frem tidens plantebeskyttelse? H ow can research contribute to future p lan t p rotection? Arent B. Josefsen .........................................................................................................................................21. E r ag ro n om uddannelsens indhold relevant i forhold til k ra v d e r kan stilles til rådgivning v ed rø ren d e plantebeskyttelse? Is the content o f the agronom ist education relevant com pared w ith the dem ands w hich can be m ade on g u idance concerning crop p ro tectio n ? Flemming Frandsen ...................................................................................................................................25. Den agrokem iske in d u stris forven tn in g er til frem tidens p lan teb esk y ttelse i forhold til P esticidhandlingsplanen T he C rop P rotection Ind u stry ’s view s on use o f C rop P ro tectio n P roducts w ith regard to T he D anish P esticide R eduction Plan II Per Kristensen ............................................................................................................................................. 33. M iljø V arslingssystem for u dvaskning a f pesticider til g ru n d v an d P esticide leaching assessm ent program. Bo Lindhardt, Preben Olsen & Ruth G rant ........................................................................................ 41 P åvisninger a f p esticider i overfladevand D etection o f pesticides in D anish surface w aters Betty Bügel Mogensen & Brian Kronvang ...........................................................................................51. N atu ren i v an d lo b sb ræ m m e r N ature values o f stream bo rd er ecotones Anna Bodil H ald .......................................................................................................................................... 63.

(6) K an risikoen fo r p u n k tfo ru re n in g e r m ed p esticider m inim eres? M inim izing pollutio n risk at filling and w ashing sites for sprayers?. Lars Stenvang & Arne H elweg ................................................................................................................73 D eterg en ter e r også tilsæ tningsstoffer til pesticider D etergents are also pesticid e additives Hans Løkke ....................................................................................................................................................79. N aturlige ch lo rered e forbindelser N atural chlorinated com pounds. Pia B. Holst & K jeld C. E ngvild ............................................................................................................87 M a k ro p o re tra n sp o rt a f s tæ rk t b u n d n e p esticider i jo rd M acropore transport in soil o f strongly sorbing pesticides. Ole Hørbye Jacobsen. Hubert de Jonge & Lis W. de Jonge ..........................................................97. Ukrudt In dek serin g a f vin terlivedesorters kon k u rren ceev n e o ver fo r u k ru d t Index o f the com petitiv e ab ility against w eeds o f w in ter w heat v arieties Preben Klarskov Hansen & Svend Christensen ............................................................................... 103. Nye h erb ic id er ti! bekæ m pelse a f u k ru d tsg ræ sse r i v in tersæ d N ew herbicides for grass w eed control in w inter cereals. Solvejg K. Mathiassen, Per Kudsk, Peter K. Jensen & Peder E. Jensen ................................. 115 U k ru d tsa rte rn e s følsom hed over for glufosinat-am m onium T he sensitivity o f w eed species to g lufosinate am m onium Jørgen P edersen ........................................................................................................................................ 129. S p rø jtetid sp u n k tets betydning for effekt på u k ru d t ved efterårsb ek æ m p else i v in tersæ d S praying tim e in relation to effect on w eed in w in ter cereals w hen spraying in autum n Hans Kristensen & Poul Henning Petersen ......................................................................................139.

(7) 17. D a n sk e P la n te v æ m s k o n fe re n c e 2 0 0 0. Hvordan. kan. Rådgivningstjenesten. bidrage. til. realisering. af. Pesticidhandlingsplanen? H o w c a n T h e D a n i s h A g r i c u l t u r a l A d v i s o r y S e r v i c e p a r t i c i p a t e in r e a l i s i n g th e p e s t i c i d e a c t i o n p la n ?. P o u l H e n n in g P e te rse n L a n d b ru g e ts R å d g iv n in g sc e n te r L a n d s k o n to r e t fo r P la n te a v l U d k æ rsv e j 15 D K -8200 Å rh u s N. Summary T he objective o f P esticide A ction P lan II proposed by the governm ent is a treatm ent index o f 2,0 before the end o f 2002. T he treatm ent index on several farm s show s, that the difference b etw een farm s is considerable. T he calculations done by the B ichel C om m ittee point out, that the econom ic stim ulus o f reducing the use o f p esticides is absent. A co m m ittee has identified the barriers, w hich prevent the use o f existing know ledge to reduce the use o f pesticides. R ealising the barriers m akes it possible to intensify and direct the advisory service. An im portant elem ent is to m ake the treatm ent index v isible on farm level and m akes it possible to com pare the actual treatm ent index w ith the o b jective o f the action plan. In addition there is focus on several other objectives, w hich are supposed to contribute to o b tain in g the political objective.. Indledning B icheludvalget konkluderede, at pesticidforbruget m ålt som b eh an d lin gsh y p p ig h ed kan reduceres m ed 30-40 procent o v er en p eriode på 5-10 år uden v æ sen tlig e økonom iske tab og sæ dskifleæ ndringer. D et forudsæ tter, at eksisterende v iden udn y ttes flildt ud, at varslings- og b eslutningsstøttesystem er videreudvikles, og at m etoder inden. for m ekanisk. ukrudts. b ekæ m pelse videreudvikles (B ichel, 1999). L andbrugets organisatio n er h ar gennem “H andlingsplan for en reduktion a f landbrugets pesticidan vendelse”, også. kaldt. “ D en. grønne. p lan ” ,. erklæ ret. deres. opbakning. til. B icheludvalgets anbefaling er om en trestrenget strategi: >. generel reduktion a f pesticidanvendelsen til en beh an dlin g sh y p p ig h ed på 1,7 inden for en periode på 5-10 år,. >. yderligere beskyttelse a f våde naturom råder,. >. og øget økologisk om læ g n in g inden for m arkedets ram m er.. DJF-rapport nr. 23 (2000), 5-12..

(8) På baggrund a f P esticidhandlingsplan 1 fra 1986 er d er allerede gennem del sidste årti sket en v æ sentlig m æ ngdem æ ssig reduktion i p esticidanvendelsen. B ehandlin g sh y p p ig h ed en er stort set uæ ndret som følge a f et kraftig t øget areal m ed vintersæ d. Et m ål for landbrugets indsats er den afgrødekorrigerede b eh andlingshyppighed, som i forhold til referenceperioden 1981-85 er faldet m ed 27 procent frem til 1998. D ette har v æ ret m uligt gennem en intensiveret forsknings-, udviklings-, rådgivnings- og inform ationsindsats. R egeringens. forslag. om. m ålsæ tning. i. P esticid h and lin g sp lan. 11. er. en. behandlingshyppigh ed p å 2,0 inden udgangen a f år 2002. D et er en sto r udfordring for rådgivningstjenesten at intensivere udnyttelsen a f den p ro ducerede v iden og de opnåede erfaringer, således at p esticidanvendelsen fortsat kan reduceres og de p o litisk fastlagte m ål nås.. Stor variation i bedrifternes pesticidforbrug R egistreringer a f pesticid fo rb ru g et på. studielandbrugene i 1997/98 viser, at d er m ellem. ejendom m ene er en m eget sto r v ariation i forbruget, som ikke kan forklares ved forskelle i behov. T abel 1 viser det gennem snitlige b eh andlingsindeks for vin terh v ed e og v årbyg for ejendom m ene inddelt i fire lige store grupper efter stigende indeks.. T a b e l 1. B e h a n d lin g s in d e k s (B I) i v in te rh v e d e og v å rb y g p å s tu d ie la n d b ru g e n e i 1997/98. T reatm ent index in w in ter w heat and spring b arley on selected farm s in 1997/98.. V interhvede. A ntal ejendom m e. BI. BI. BI. BI. i alt. G ru p p e 1. G ru p p e 2. G ru p p e 3. G ru p p e 4. Number o f farms. Group 1. Group 2. Group 3. Group 4. 40. 1,29. 1,80. 2,34. 3,39. 34. 0,67. 1,16. 1,71. 2,62. Winter wheat V årbyg Spring barley. T abel 2 viser det gennem snitlige b eh andlingsindeks i vinterh v ed e o g v årb y g for ejendom m ene opdelt efter brugstype. B rugstypen forklarer ikke hele den store forskel i b ehandlingsindeks, der er observeret i de to afgrøder, selv om plan teav lern e ty d elig v is h ar det største b ehandlingsindeks. D et ty d er således på, at red u k tio n sm u lig hed er p å de enk elte ejendom m e er m eget forskellige..

(9) T ab el 2. B ehandlingsindeks i vinterhvede og vårb y g på k v æ g b ru g , p lan teav lsb ru g og svinebrug. T reatm ent index in w in ter w heat and spring b arley on cattle farm s, crop production farm s and pig p roduction farms.. A ntal. V interhvede. V årb y g. W inter w heat. S pring barley. K væg. P lanteavl. Svin. K væg. P lanteavl. Svin. C attle. Crop. Pigs. C attle. C rop. Pigs. 19. 10. 11. 17. 8. 9. 1,06. 1,04. 1,04. 1,10. 1,09. 0,88. 0,85. 0,93. 0,84. 0,24. 0,39. 0,16. 0,08. 0,39. 0,26. 0,14. 0,54. 0,28. 2,01. 2,48. 2,18. 1,51. 2,02. 1,31. ejendom m e N um ber o f farm s. H erb icid er H erbicides. F ungicider Fungicides. In sek ticid er Insecticides. Ia lt Total. Barrierer for formidling og anvendelse af eksisterende viden B icheludvalget h ar ved beregning a f d æ k ningsbidrag for 10 ejen d o m sty p er påvist, at d er ikke i gennem snit er noget direkte ø konom isk incitam ent til at reducere p esticidanvendelsen yderligere (Josefsen et al., 1999). D et viser, at landm anden som forventet h an d ler rationelt og benytter bekæ m pelsesstrategier, som er sikre. På baggrund a f d ette h a r det v æ ret relevant at analysere, hvilke barrierer d er eksisterer for alligevel at k unne n å d en red u k tio n i forbruget, som B icheludvalget har vu rderet m ulig uden v æ sentlige o m k o stnin g er for erhvervet. Et udvalg under M iljøstyrelsen m ed repræ sentanter fra en ræ kke in stitu tio n er og organisationer har derfor analyseret barrierer for an vendelse a f den ek sisterende v iden og m u ligheder for at o ptim ere anvendelsen a f p esticider (A nn., 1999). I det følgende om tales udvalgets analyse.. B a rrie re r fo r land m an d en F or landm anden er der en ræ kke barrierer, som kan have m ed økonom i, tidsforbrug, risiko, uddannelse, inform ationer og h o ldninger at gøre. I tabel 3 gives et b u d p å m u lig e barrierer..

(10) T abel 3. B a rrie re r for lan d m an d en fo r anvendelse a f ek sisteren d e viden til at reducere anvendelsen a f pesticider. F a rm e r's barriers, w hich prevent use o f existing know ledge to reduce the use o f pesticides.. Økonomi. O verordnet set begræ nset økonom isk incitam ent. V anskeligt på bekæ m pelsestidspunktet at forudsige økonom i ved behandling. U sikkerhed om yderligere nedsæ ttelse a f pesticidanvendelsen fører til økonom iske tab. Ved m ekanisk ukrudtsbekæm pelse er der ofte ikke rim eligt forhold m ellem effekt og pris. M anglende sprøjtekapacitet og tid til at gennem føre bekæ m pelse på det m est optim ale tidspunkt.. D riftsledelse. M ålsætning om reduktion i Pesticidhandlingsplan I har ikke været kendt på afgrøde- og bedriftsniveau. M anglende kendskab til potentialet for anvendelse a f reducerede doser. U sikkerhed om reduceret herbicidanvendelse m edfører opform ering a f ukrudt. U sikkerhed om bekæ m pelse a f svam pe og skadedyr på grundlag a f varslingsm odeller og skadetærskler. Ø get tidsforbrug til monitering. L andm ænd deltager ikke i ERFA -grupper m ed fokus på reduceret pesticidforbrug i det om fang de positive erfaringer med disse grupper berettiger til.. H oldninger. M anglende forståelse og accept a f begrebet behandlingshyppighed. M anglende m otivation hos nogle landm ænd til at nedsætte forbruget a f pesticider herunder faglig stolthed, der bl.a. siger, at der ikke må findes ukrudt i marken.. B a rrie re r fo r konsulenten F o r konsulenterne og rådg iv n in g stjen esten som helhed kan m an ligeledes identificere en ræ kke b arrierer (tabel 4)..

(11) T abel 4. B a rrie re r for konsulenten for anvendelse a f eksisterende viden til at red u cere anvendelsen a f pesticider. A d v ise r's barriers, w hich p revent use o f existing know ledge to reduce the use o f pesticides.. R am m er for rådgivningen. P esticidhandlingsplan I definerede ikke red u k tio n a f beh an d lingshyppighed som et entydigt m ål, h v ilk et betyder, at k o nsulenterne i forskelligt om fang h ar inddraget b ehandlings h yppighed i rådgivningen. O prettelse a f E R F A -grupper for landm æ nd b eg ræ n ses p å grund a f k apacitetsproblem er i spid sb elastn in g sp erio d en m aj-juni. K onsulenter h ar ikke hafl tilstræ k k elig enkle v æ rk tø jer til rådighed, som kan synliggøre beh an d lin g sin d ek s på afgrøde- og bedriftsniveau.. R ådgivningssituationen. R isiko for at m iste landm andens tillid, hvis råd m ed fø rer tab. En vis sikkerhedsm argin kan væ re nødven d ig for at elim inere fejlskøn. U sikkerhed om hvorvidt landm anden vil acceptere en vis risiko for utilstræ kkelig effekt. U sikkerhed om anvendelighed a f lan dsdæ kkende o g regionale varslin g er i lokalom rådet.. U ddannelse og. N yuddannede agronom er h ar tilkendegivet, at de føler sig dårligt. efteruddannelse. rustede til rådgivning om reduceret p esticidanvendelse. V is usikkerhed om anvendelse a f red u ceret dosis under visse forhold.. Beslutningsstøtte D er h ar væ ret stillet store fo rventninger til b eslu tn in g sstø ttesy stem er i forbindelse med P esticidhandlingsplan I. N år disse ikke er indfriet skyldes del, at d er o g så h er er en ræ kke barrierer: >. tilpasning a f program m erne har i tem po ikke k unnet følge u d v ik lin g en a f de lavdosis strategier, som er udviklet i praksis, f eks. på basis a f resu ltater i landsforsøgene. >. E D B -tekniske besvæ rlig h ed er har gjort det vanskeligt at leve op til landm andens krav om enkelthed. >. konsulenternes m arkedsføring h ar væ ret b egræ nset p å grund a f ovenstående.. E ndelig skal beslutningsstø ttesy stem er hos m ange landm æ nd k o nkurrere m ed konsulenten som sparringspartner. D er stilles m eget store krav til et beslu tn in g sstø ttesy stem , d er skal k onkurrere m ed en dynam isk rådgivning, som hurtigt im plem enterer resu ltatern e fra forskning og forsøg. E ksem pelvis kan blot næ vnes, at resultaterne a f årets landsforsøg er om sat til.

(12) k o n k re te a n b e fa lin g e r b lo t f l m å n e d e r e fte r h ø st a f fo rsø g e n e .. Muligheder for at overvinde barrierer R ådgivningstjenesten vil arbejde p å en ræ kke fronter for at sikre, at d er sk er en tilpasning a f pesticidforbruget til det lavest m ulige, når d er tages hensyn til at an vendelsen fortsat skal væ re ø konom isk optim al.. M ålsæ tning synlig Spørgeundersøgelser h ar vist, at de fleste landm æ nd har en op fattelse a f at have reduceret pesticidanvendelsen så m eg et som m uligt under de givne forhold (GftC, 1998). D ette skyldes sandsynligvis, at det hidtil kun er de fæ rreste d er h ar b eregnet b eh an d lin g sin d ek s og sat dette i forhold til den overordnede m ålsæ tning. R ådgivningstjenesten er d erfo r i g ang m ed at im plem entere m åltal for b ehandlingsindeks som et rådgivningsvæ rktøj. Å rligt udarbejder konsulenterne. ca.. 17.000. sprøjtestrategier.. F or. væ kstsæ so n en. 1999/2000. beregnes. behandlingsindeks p å både m ark-, afgrøde- og bedriftsniveau. P lanen kan sam m enlignes m ed de a f D anm arks Jord b ru g sF o rsk n in g o p stillede m åltal (Jørgensen og Petersen, 1999). M ed udvikling a f et sim pelt b eregningsprogram for b eh an d lin g sin d ek s forventes det, at en væ sentlig del a f disse 17.000 bed rifte r o v er en 3 årig periode vil få b eregnet deres behandlingsindeks p å ejendom sniveau efter væ kstsæ so n en - grø n t regnskab. H erudover m å det forventes, at yderlig ere en del landm æ nd kan m otiveres til at b ereg n e b ehandlingsindekset, således at dette vil væ re en k endt størrelse for m ere end h alvdelen a f sam tlig e landbrug om 3 år.. E R F A -g ru p p er E R F A -grupper har vist sig effektive, n år del d rejer sig om form idling a f v iden og erfaringer m ed reduceret pesticidanvendelse. D er p lanlæ gges d erfo r g ennem ført en analyse m ed det form ål at afdæ kke b arrierer for etablering a f yderligere E R F A -grupper. M ed udgangspunkt i denne analyse, er det m ålet at øge antallet a f d eltagere m ed 15-20 p ro cen t pr. år i de kom m ende 3 år, det vil sige 600-900 nye d eltagere pr. år. D a d er løbende vil ske udskiftning i grupperne vil nettotilg an g en til E R F A -grupper blive m indre end oveim æ vnte antal. A fhæ ngig a f analysens resu ltat kan del blive aktuelt at g ennem føre en koordineret m arkedsføring og afholde regionale w o rkshops for k o n su lenter om E R F A -grupperådgivning.. D em o n stratio n er og egne e rfa rin g e r D er p lanlæ gges ivæ rk sat et dem on stratio n sp ro jek t p å 15-20 stu d ielan d b ru g m ed det form ål at dem onstrere m uligh ed ern e for reduceret p esticidanvendelse. S ideløbende h erm ed vil Statens Jordbrugs- og F iskeriø k o n o m isk e Institut foretage analyser a f de øk o n o m isk e konsekvenser. Inform ationsteknolo g ien g iv er m ulighed for, at d er kan ske en h urtig form idling a f de indsam lede erfaringer. L andm æ ndene g iv er udtryk for, at egne erfarin g er har sto r b ety d n in g for at anvende. 10.

(13) reduceret dosis (Svendsen, Just og Søgaard, 1997). F orm id lin g sm æ ssig t er det d erfor en udfordring at frem m e anvendelsen a f doseringsvinduer, som hidtil k u n h a r væ ret anvendt i et vist om fang. D el vil væ re m eget aktuelt, at landm anden an læ g g er ikke b lo t d o seringsvinduer m en en dem onstrationsparcel p å m åske en halv til en ha, h v o r d er m ak sim alt anvendes den pesticidm æ ngde, der er angivet i m åltallene.. Ø konom isk optim ering F aldende p roduktpriser som følge a f A genda 2000 og fo rdoblingen a f p esticidafgiften i novem ber 1998 vil gøre flere behandlinger urentable. F orskellen i dæ k n in g sb id rag m ellem v interhvede og vårbyg b liv er under disse betin g elser m indre, h v ilk et vil træ kke i retning a f m indre pesticidkræ vende sæ dskifter.. V arslings- og beslutningsstøttesystem er P lanteavlskonsulentem es registreringsnet er ikke fintm asket nok til at g ive tilstræ k k elig t sikre n uancerede oplysning er til landm anden om angrebsstyrken i forskellige landsdele og sorter. N ettet planlæ gges udvidet, så d er kan udsendes varslin g er p å lokalt niv eau og i forskellige sorter. I P C -P lantevæ m er en ræ kke forbedringer a f m o d eller for svam pe o g skadedyr planlagt og brugertilgæ ngeligheden. søges. forbedret ved. at gøre p ro g ram m et tilgæ ngeligt via. intem ettet. M ålsæ tningen er, at gøre P C -P lan tev æ m til et væ sen tlig t og attraktivt supplem ent til den personlige rådgivning.. In fo rm atio n og efteruddannelse Inform ation og efteruddannelse v edrørende plantebeskyttelse intensiveres. L okalt aflioldes der traditionelt en ræ kke m øder og ku rser for landm æ nd. L andbrugets R åd g iv n in g scen ter vil støtte denne aktivitet ved udarbejdelse a f et k am pagnem ateriale til b ru g fra 2000/2001. K onsulenterne. er. allerede. på. n uvæ rende. tid sp u n k t. gru n d ig t. orienteret. om. B icheludvalgets k onklusion er og om nødvendigheden a f en intensiveret rådgivningsindsats for at reducere pesticidforbruget over de k om m ende år. E m n er i relatio n til reduceret pesticidanvendelse vil blive højt p rioriteret i efteruddannelsen for konsulenter. E n fo rudsæ tning for at k unne udm ønte alle de o v ennæ vnte tiltag er, at aktiviteterne støttes m ed tilbageførte pesticidafgifter, som regeringen ved forhøjelsen a f pesticidafgiften i 1998 stillede i udsigt. D anm arks JordbrugsF orskning, k em ik aliefirm aem e, grovvarebranchen, foræ dlere, frøfirm aer og andre, som agerer i forhold til landbrugets pesticidanvendelse, vil også spille en b etydelig rolle i forhold til at n å reduktionsm ålene. D er er allerede etableret en m eget konstruktiv dialog m ed alle involverede parter.. M ålg ru p p e R ådgivningen vil aldrig kunne nå alle. V ed en p rioritering a f indsatsen er det natu rlig t at satse på at nå de ca. 17.000 b ed rifte r m ed m ere end 50 ha, som d y rk er ca. 75 p rocent a f landbrugsarealet. D et form odes, at disse bed rifter er ansvarlige for en tilsv aren d e del a f det. 11.

(14) s a m le d e p e stic id fo rb ru g .. Konklusion R ådgivningstjenesten vil spille en central rolle som form idler a f den viden om reduceret pesticidanvendelse, som den enkelte landm and h ar behov for. K o nsulenten m å ikke tage chancer p å landm andens vegne. D er ligger d erfor en b ety d elig opg av e - og en stor udfordring - i at forklare og syn lig g ø re risikoen ved anvendelse a f reduceret d o sis o g ikke m indst ved at undlade behandling. D er er stor variation i pesticidforbruget bedrifterne im ellem . M ed kendskab til forskellige barrierer vil det væ re m u lig t at intensivere o g m ålrette rådgivningen. Et væ sentligt elem ent i den frem tidige rådgivning b liv er at synliggøre beh an d lin g sin d ek set p å afgrøde- og b edriftsniveau, således at den aktuelle pesticidanvendelse kan sam m en lig n es m ed realistiske m åltal. D er er desud en udpeget en ræ kke indsatsom råder, som kan b id rag e til at nå de politisk fastsatte m ål om reduceret p esticidanvendelse.. Sammendrag M ålsæ tningen i regeringens forslag til P esticidhandlingsplan II er en b ehandlingshyppighed på 2,0 inden udgangen a f 2002. A n aly ser p å studielandbrugene h a r afsløret m eget store forskelle. m ed. hen sy n. til. b eh andlingsindeks. ejendom m ene. im ellem .. B icheludvalgets. b eregninger viser, at d er ikke som gennem snit er n oget d irekte ø k o n o m isk incitam ent til at reducere. pesticidanvendelsen.. En. arbejdsgruppe. under. M iljø sty relsen. h ar. forsøgt. at. identificere, hvilke b arrierer d er hindrer, d els landm æ nd og dels k o n su len ter i at udnytte eksisterende viden om reduceret an vendelse a f pesticider. M ed k endskab til sådanne b arrierer vil det væ re m ulig t at intensivere og m ålrette rådgivningen. Et væ sen tlig t elem ent i den frem tidige rådgivnin g b liv e r at synliggøre behandlin g sin d ek set p å afgrøde- og bedriftsniveau, således at den aktuelle pesticidanvendelse kan sam m enlignes m ed realistisk e m åltal. D er er desuden udpeget en ræ kke indsatsom råder, som kan b idrage til at nå de p o litisk fastsatte mål om reduceret pesticidanvendelse.. Litteratur Ann. 1999. B arrierer for form idling og anvendelse a f den eksisteren d e v iden, om m uligheder for at optim ere an vendelsen a f pesticider. M iljøstyrelsen. In press.. Bichel S. et al. 1999. U d v alg et til v urdering a f de sam lede k o n sek v en ser a f en hel eller delvis afvikling a f pesticidanvendelsen. R apport fra h o vedudvalget. M iljøstyrelsen.. GfK-undersøgelse 1998. D e d anske L andboforeninger. Josefsen A.B. et al. 1999. U dvalget til vurdering a f de sam lede k o n sek v en ser a f en hel eller delvis. afvikling. af. p esticidanvendelsen.. R apport. fra. u nderudvalget. om. jo rd brugsdyrk n in g . M iljøstyrelsen.. Jørgensen L.N. og Petersen P.H. 1999. B ilag til E fterårskonference 1999, s. 23-27. Svendsen S. V., Just F. og Søgaard V. 1997. L andm anden, k o n su len ten og pesticidforbruget.. 12.

(15) 17. D a n sk e P la n te v æ m s k o n fe re n c e 2 0 0 0. Hvad er planteavlskonsulenternes rolle i forhold til Pesticidhandlingsplanen? W h a t is th e r o l e o f th e c r o p h u s b a n d r y a d v i s o r s in c o n n e c t i o n w i t h t h e P e s t i c i d e A c t i o n P la n ?. Ole H ansen L an d b o o rg an isatio n ern e i S torstrøm s A m t A grovej 1 4800 N ykøbing F.. Summary The D anish A gricultural A dvisory C entre m ust advice the farm er so he/she can obtain optim um p rofit from his/her farm. A t the sam e tim e, the advisory service is facing an increasing dem and concerning guidance on how to m inim ise the use o f ch em icals w ith in crop husbandry. C onsequently, this calls for increased know ledge o f the individual farm e r’s pro b lem s and especially know ledge o f how to solve these problem s. A n actual calcu latio n m ade for each p roperty w ould b e an im portant tool for the farm ers to identify how they can decrease their consum ption w ithout increasing the costs. A calculation o f the treatm ent index based on each pro p erty w ill also pro v id e im portant know ledge so that advising situations, advisory visits, E R F A groups etc. can b e fully utilised in order to decrease the consu m p tio n o f ch em icals w ith o u t any losses for th e farm er. T he experiences from the T ubæ k Å (stream ) p roject seem to ind icate that a reduction o f chem icals w as possible in w in ter w heat prim arily, w hereas o n ly a m in o r reduction can be m ade in spring barley based on the present conditions. I f a b ig g er total reduction o f the treatm ent frequency w ith in agriculture is to b ecom e a reality, focus m ust be on a reduction in the use o f herbicides. T h e p o ssib ilities for reducing the consum ption o f fungicides are sm aller and a reduction o f the con su m p tio n o f insecticides w ill only have lim ited im portance for the total treatm ent frequency in the area tested.. Indledning D er er i rådgivningstjenesten en stæ rk tradition for, at konsulenterne er uvildige o g uafhæ ngige. D en tradition bruges til at rådgive landm æ ndene, så de får det størst m ulige økonom iske udbytte p å deres bedrift. M ed B icheludvalgets rapport og anbefalinger sam t m iljø m in isteren s u d m elding om , at behandlingshyppigheden i løbet a f år 2002 skal ned p å 2,0, stilles der stigende fokus på, hvordan den enkelte konsulent håndterer rådgivningssituationen. M ed konklusionerne i Bichelrapporten bliver der derm ed sam tidig stillet krav om , at konsu lenterne skal gå ud og f l landm æ ndene til at nedsæ tte deres kem ikalieforbrug. D el m ener je g dog. DJF-rapport nr. 23 (2000), 13-19.. 13.

(16) ikke æ nd rer ved det første udsagn, n em lig at det er k onsulentens plig t at rådgive landm æ ndene til størst m uligt ø kon o m isk udbytte. D et nye er, at d er bliv er m indre og m indre plads til at sikre sig, og derm ed bliv er risikoen for fejlvurderinger m ed økonom iske konsekvenser større. D et b liv er derfo r en sto r udfordring for k o nsulenterne at ram m e det reelle b ehov m ere p ræ cist uden at sæ tte landm andens tillid o v er sty r eller påføre ham u acceptable tab.. N u væ ren d e rådgivning I dag sk er rådgivning en inden for p lantevæ rn enten som 1. P ersonlig rådgivning. E n sto r del a f landm æ ndene får i forbindelse m ed deres årlige planlæ gning udarbejdet en overordnet sprøjteplan. Derme b liv e r d e r fulgt op p å og ju steret 1 løbet a f sæ sonen enten ved personligt konsulentbesøg eller på baggrund a f nedennæ vnte pkt. 2 og 3. 2.. E R FA -grupper. G rupper a f landm æ nd udveksler erfaringer, v iden o g løsningsforslag i løbet a f væ kstsæ sonen. N år de m ødes, vil d er hy p p ig t væ re en kon su len t m ed enten fra rådgivningstjenesten eller fra anden side.. 3.. Inform ation igennem nyhedsbreve. R ådgivningstjenesten u d sen d er løbende v iden om udviklingen a f skadegørere og løsning a f aktuelle problem er. L an g t de fleste landm æ nd holder enten selv et n yhedsbrev eller følger m ed v ia naboens aborm em ent, nyhedsbreve fra firm aer etc.. D erudover er der en aktiv fagpresse m ed artikler fra b lan d t andet forskere, konsulenter, firm aer m .m . D et er derfor m it indtryk, at landm anden h ar en god adgang til v iden, in form ation og løsningsforslag til, h v o rd an han skal hån d tere sin anvendelse a f kem ikalier. L andm andens problem er derfor ikke kun at få en løsning p å sine problem er, m en i høj grad at få vurderet om de løsninger han får er gode nok, og om den foreslåede indsats er relevant, eller om der er tale om d en næ stb ed ste løsning eller såg ar “o v erk ill” . Jeg synes del er væ rd at bem æ rke, at m egen viden i dag tilflyder landm anden, og vi derfor o gså er ko m m et langt m ed at reducere k em ikalieanvendelsen. M en skal vi videre, m en er je g d et er vigtig t at sæ tte m ere fokus p å evalueringen a f den enkehe landm ands indsats. Ikke k u n om den ønskede effekt er opnået, m en få ham til at sæ tte tal på, hvordan han i hv er enk elt afgrøde h ar løst p roblem erne, h v o r stort h a r behandlingsindekset v æ ret og vigtigst: kunne den ønskede effekt væ re opn ået m ed en m in d re indsats. P å det om råde stilles d er frem over større og større krav til landm and o g konsulent.. D el fre m ad retted e V i skal altså frem over arbejde endnu m ere p å at finde de situ atio n er hos den enkelte landm and, h v o r der kan ske en red u k tio n a f k em ikalieanvendelsen, uden at det g å r ud o v er hans økonom i. H er skal næ vnes, at vi i regi a f L an d b o o rg an isatio n em e i S torstrøm s A m t sam m en m ed S torstrøm s A m t igen n em snart 3 år h ar kørt et m iljø p ro jek t - T ubæ kprojektet. B aggrunden for projektet er, at de m ange tiltag, der gennem det sidste tiår er gennem ført for at styre landbrugets. 14.

(17) påvirkning a f natur og m iljø, h ar vist sig ikke at kunne leve helt op til forventningerne - og er forvirrende og uoverskuelige for landm anden. E rfaringerne viser, at det i h øjere grad er n ødvendigt at sam ordne, k oordinere og k o n sekvensvurdere helh ed slø sn in g er, tilpasset og m ålrettet den enkelte landm and. Projektet har følgende form ålsparagraf:. Formål D et overordnede form ål m ed projektet er at udvikle m etoder til at reducere en uhensigtsm æ ssig påvirkning a f natur og m iljø som resultat a f landbrugsdrift. H elh ed slø sn in g er skal integrere hensyn til jo rd brugsproduk tio n , forureningsbegræ nsning og naturbeskyttelse. H erunder afprøves, h v o r langt m an kan kom m e m ed at reducere tab a f næ rin g ssto ffer og b ekæ m pelsesm idler fra bedrifterne til m iljøet inden for ram m erne a f de ek sisterende m arkedsog støtteordninger. D er udvikles en dialog-m odel, d er p å den ene side frem m er landm andens forståelse for hensigten m ed naturbeskyttelse og naturgenopretning sam t h ensigten m ed arealudpegninger på den anden side frem m er den o ffentlige adm inistrations forståelse for og hen sy n til landbrugets produktionsvilkår og kultur. Projektom rådet er T ubæ k Ä ved Præstø p å Sydsjælland m ed et opland p å 54 kvadratkilom e ter, hvilket skønnes at svare til godt 100 bedrifter.. M iljø k o n tra k te r B landt de tiltag, der er gennem ført er såkaldte “m iljø k o n trak ter” . En “m iljø k o n trak t” er en individuel tilpasset m iljøstøtteordning tilpasset den enkeltes bedrift. To a f dem h ar interesse her i pesticiddebatten, n em lig 1. F leksibel sprøjtefri randzone. R andzonen kan variere i b redde fra 10 til 30 m eter, og kom pensationen beregnes udfra arealet. 2. D elvis pesticidfri dyrkning. D er kan søges p å en natu rlig t afgræ nset del a f ejendom m en.. F o r begge k ontrakter gæ lder, at d er kan gives disp en satio n til anv en d else a f flyvehavrem idler sam t glyphosatm idler efter høst, og at kom pensation forhandles in d iv id u elt ud fra, hv o r langt landm anden ø nsker at gå m ed restriktioner p å bedriften. Sidstnæ vnte har vi først fået m ed fra 1999 og h ar således endnu ingen p raktiske erfaringer m ed disse. M ed hensyn til sprøjtefri randzone er det vores erfaring, at landm æ ndene er m eget glade for, at den kan tilpasses de aktuelle forhold, m en sam tidig er den store p apirm æ ngde, d er skal udfyldes for at f l del i del trods alt relativt beskedne beløb nok til, at de allig ev el ikke g år m ed i ordningen.. M iljø- og R essourcestyring Et andet tiltag er, at sam tlig e b edrifter h ar faet tilbudt M iljø- og R essourcestyring. H er er et a f. 15.

(18) elem enterne en bereg n in g a f b ehandlingsindeks p å såvel ejendom sniveau som afgrødeniveau. 1 del følgende er der m ed hensyn til behandlingsindeks givet nogle a f konklusionerne på de første 2 års opgørelser. D er er h er m edtaget ca. 30 ejendom m e m ed i g ennem snit godt 100 ha. B ehandlingsindeksene er opgjort p å basis a f ejendom m ens sam lede forbrug.. B ehandlingsindeks T u b æ k A lle ejendom m e:. TOTAL. B ehandlingsindeks. væ gtet m ht. areal 1997. 2,90. v æ g te tm h t. areal 1998. 2,41. Æ n dring fra 1997 til. DK-. 1998 i T u b æ k -o m råd et. gns.*. 2,45. -0,49. 2,27. *)iflg. M iljøstyrelsen. B eregning a f b eh an d lin g sin d ek s p å de enkelte ejendom m e v iser et fald p å ca. 0,5 enheder fra 1997 til 1998. D a der i D anm ark generelt er sket et fald på ca. 0,2 enheder, m å det yderhgere fald på 0,3 enheder tilskrives den øgede bevidsthed om kem ikalieforbruget hos den enkelte landm and, eftersom d er i projektet kun bliv er sat fokus på, h vilket niveau landm anden befin d er sig, m ens der ikke b liv er ydet decid eret rådgivning i m arken.. E n k eltafg rø d e r H vis vi går ind og ser på henholdsvis vårbyg og vinterhvede, som er de 2 afgrøder, d er dom inerer i om rådet, er der interessante iagttagelse. F or v årbyg ligger b eh an d lin g sin d ek s i 1998 p å 1,62. V ed sam m enligning m ed m åltallene, som er gengivet sidst i indlæ gget, er det kun 0,32 over dette m ål. I vinterhvede m an g ler vi i projek to m råd et cirka 0,7 enheder for at n å m åltallet. V ed en gennem gang a f registreringerne k om m er det dog frem , at der, h vis d er er foretaget en insektbekæ m pelse (h v ilk et er sket p å h alvdelen a f m arkerne), i sto r udstræ k n in g er anvendt 0,7 til 1,0 enheder i både v årbyg o g hvede. R ådgivningen h ar ty p isk anbefalet, at 0,5 enheder kunne k lare problem et. Stort set alle m ark er er b ehandlet m ed svam pe- og u krudtsm idler. En gennem gang a f m aterialet viser, at n avnlig i vinterh v ed e er d er endog m eg et stor forskel på de anvendte doseringer, når der bekæ m pes ukrudt eller svam peangreb. Sam tidig er det ukrudtsbekæ m pelsen, d er “træ kker del store læ s”, n å r de sam lede b eh an d lin g sh y p p ig h ed er b liv er gjort op.. 16.

(19) H vad kan del bruges til? G ennem gang a f de enkelte ejendom m es behandlingsindeks vil væ re et væ rdifuldt supplem ent til den eksisterende rådgivning, E R F A -grupper etc. Sæ rligt h ar en gennem gang a f registreringerne afsløret så store variationer, at d er specielt i vinterhvede kan opnås en v æ sen tlig reduktion i det sam lede forbrug, hvis vi får fundet de behandlinger p å de enkelte landbrug, h v o r der er et større forbrug end nødvendigt ud fra allerede eksisterende viden. Effekten vil dels kunne opnås ved at bevidstgøre landm anden om hans eget forbrug, og dels ved at rådgiveren får et redskab til at afdække, hvor landm anden har nogle problem er. Problem er, som tidligere er blevet negligeret, eller h v o r landm anden - n år han skal løse pro b lem et ude i m arken - ikke tør/vil følge den vejledning, han får.. B a rrie re r V i har i projektet også interview et landm æ ndene for at afdæ kke h vilke barrierer, d er er for ikke at sæ nke forbruget eller for ikke at deltage i de støtteordninger, d er allerede eksisterer. U nder interview ene giver landm æ ndene følgende b eg ru n d elser som h in d rin g er for at nedsæ tte deres kem ikalieforbrug:. 1. F rygt for opform ering a f problem u k ru d tsarter som ikke kan b ek æ m p es de k om m ende år (specielt frø-, roe- og specialafgrødeproducenter) 2.. M anglende incitam ent m ed de nuvæ rende kvoteordninger for k v æ lsto f til at væ lge sorter ud fra sygdom sresistens. 3.. G enerel frygt for at kom m e bag efter p roblem erne (specielt de større ejendom m e). M ed hensyn til at etablerer sprøjtefri randzoner (som er tilskudsberettiget i hele projektom rådet) er hindringerne:. 4.. A lt, alt for m eget papirarbejde for de b egræ nsede støttebeløb, d er er tale om. 5.. E nkelte har en frygt for, at u krudtsproblem er skal brede sig ind p å den øvrige m ark. M ed hensyn til at dyrke jo rd e n uden brug a f p esticid er (som er tilsk u d sb erettig et i hele p rojektom rådet) er hindring(em e):. 6.. B etragtes som fuldkom m ent u realistisk på p lanteavlsbrug som helh ed m ed sukkerroer og frøgræs. D e frygter, at de i frem tiden vil væ re afskåret fra at dyrke højvæ rdiafgrøder på grund a f ukontrollabelt ukrudtstryk.. 17.

(20) M åltal N edenfor er gengivet de m åltal, som L andbrugets R ådgivningscenter, Skejby, har udarbejdet for de enkelte afgrøder. M åltallene er R ådgivningscentrets bud på, h v o r behandlin g sin d ek set skal ligge p å landsplan i de enkelte afgrøder, for at det sam lede b ehandlingsindeks bliv er 2,0. D er er anvendt arealdata fra 1994.. Afgrøde. V interhvede V interrug V interbyg V årbyg V interraps Vårraps Andre frø Æ rter Havre Kartofler, lægge K artofler, mel K artofler, konsum Roer Majs Græs G rønsager K vikbekæ m pet areal. 1,20 0,80 1,00 0,70 0,80 0,50 0,90 1,80 0,60 2,00 1,20 1,50 1,80 1,00 0,03 2,50 0,25. 0,70 0,30 0,50 0,30 0,15 0,05 0,10 0,20 0,25 3,50 6,50 5,00 0,15 0,00 0,00 2,50 0,00. 0,25 0,10 0,00 0,30 0,40 0,90 0,10 0,80 0,25 0,00 0,50 0,50 1,30 0,00 0,10 1,50 0,00. 0,15 0,30 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00. Måltal ved BI=2,0 2,30 1,50 1,50 1,30 1,35 1,45 1,20 2,80 1,10 5,50 8,20 7,00 3,25 1,00 0,13 6,50 0,25. Totaltal. 1,18. 0,44. 0,33. 0,05. 2,00. H erbicider. Fungicider. Insekticider. V ækstregulatorer. Kilde: Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby. Sammendrag R ådgivningstjenesten skal rådgive landm anden til at f l en optim al ind tjen in g p å han s bedrift. S am tidig står rådgiv n in g stjen esten foran et ø get krav om at rådgive om anvendelse a f m indst m ulige kem ikalier i planteavlen. D ette k ræ ver øget viden om den enkelte landm ands problem er, og navnlig ø get v id en om , p å h vilken m åde d isse p ro b lem er b liv er løst. En aktuel beregning på de enkelte ejendom m e vil væ re et vigtigt redskab for landm æ ndene til at få identificeret, h v o r deres forbrug kan sæ nkes uden om kostninger. En b eregning a f b eh andlingsindekset p å ejendom sniveau vil også give vig tig v iden, så råd g iv n in g ssitu atio n er konsulentbesøg, E R F A -g ru p p er o g lignende - kan udnyttes fuldt ud til at sæ nke kem ikaliefor bruget uden tab for landm anden. E rfaringerne fra T u b æ k Ä p rojektet ty d er på, at det p rim æ rt er i vinterh v ed e, d er kunne opnås en reduktion a f kem ikaliein d satsen , m ens d er i v årbyg kun kan ske en m indre reduktion. 18.

(21) ud fra de nuvæ rende forudsæ tninger. H vis der skal ske en større sam let reduktion a f b eh an d lin g sh y p p ig h ed en inden for landbruget, skal der fokuseres p å en reduktion i anvendelsen a f ukrudtsm idler. M ulighederne for at reducere forbruget a f svam pem idler er m indre, og en reduktion a f forbruget a f insektm idler vil kun have begræ nset betydning for den sam lede behand lin g sh y p p ig h ed i det h er undersøgte om råde.. 19.

(22)

(23) 17. D a n sk e P la n te v æ m s k o n fe re n c e 2 0 0 0. Hvordan kan forskningen bidrage til fremtidens plantebeskyttelse? H o w c a n r e s e a r c h c o n t r i b u t e to f u t u r e p l a n t p r o t e c t i o n ? A ren t B. Josefsen. D an m ark s Jo rd b ru g sF o rsk n in g F o rsk n in g scen ter F oulum Postboks 50 DK-8830 Tjele. Summary A s a follow -up to the B ichel-C om m ittee and the P esticide A ction P lan II there is a need for initiating a num ber o f both short-term and long-term research program m es. T hese essential research p rogram m es can b e divided into p rev en tiv e and non-chem ical related pest control m ethods and chem ical related areas. B esides the short-term initiatives, it is im perative to allocate resources for a num ber o f long-term initiatives, w hich do not have an effect d irectly on the P esticid e A ction Plan II, but are essential in order to co v er the long-term dem and for kno w led g e on areas w hich are im p ortant for a continuos decrease o f p esticide application.. Indledning A nvendelsen a f p esticider h a r i dag sto r b ety d n in g for fø d evareproduktionen. S am tidig er der stor fokus på anvendelsen a f p esticider, idet an vendelsen ind eb æ rer en risiko for forekom st a f disse stoffer i fødevarer. D et er ikke m u lig t at o phøre m ed b ru g en a f p esticid er fra den ene dag til den anden. M en den forskningsm æ ssige indsats m å fastholdes og udbygges m ed h en b lik p å at sikre en kraftig reduktion i forbruget. I forbindelse m ed op følgningen p å B ich eludvalget og P esticid h an d lin g sp lan II er der b ehov for igangsæ tning a f en ræ kke såvel kort- som langsigtede initiativer. Initiativerne skal u nderstøtte de elem enter, d er indgår i h andlingsplanen, som en •. N edsæ ttelse a f behandlingshyppighed. •. Ø kologisk jo rd b ru g. •. Forbedring a f godkendelsesordningen. •. U dlæ gning a f randzoner. D en nuvæ rende stæ rke afhæ ngighed a f p esticid er skal afløses a f en langt b redere vifte a f for anstaltnin ger til forebyggelse a f v irkningen a f skadegørere og til b eg ræ n sn in g a f p rod uk ti onstab i plante- og husdyrproduktionen ved op h ø r eller stæ rkt red u ceret an vendelse a f pestici der. M ed henblik på at understø tte denne u d vikling skal d e r ske en fo rstæ rket viden o p b y g ning, der koncentrerer sig o m forebyggelse a f angreb a f skadegørere, red u cerer de p ro d u k ti o nsm æ ssige negative følgevirkninger, og som sæ rligt fokuserer p å at red u cere de n egati. DJF-rapport nr. 23 (2000), 21-23.. 21.

(24) ve følgevirkninger, d er er tilknyttet pesticidanvendelsen h eru n d er den usikkerhed, d er er knyttet til de langsigtede ko n sek v en ser ved b rugen a f pesticider. D er er endvidere b ehov for en løbende u dvikling o g forbedring p å p esticidom rådet a f analysem etoder, kontrol og overv åg n in g a f disse stoffers forekom st i m iljø et og fødevarerne sam t deres eventuelle indvirkning p å v igtige sundhedsforhold. N æ rv æ ren d e indlæ g k oncentre rer sig dog alene om plantebeskyttelsessiden.. Forskningsinitiativer Inden for de næ ste 10 år m å det forventes, at d er vil ske en fortsat tek n o lo g isk udvikling, der kan bidrage til en yderligere n edsæ ttelse a f p esticidforbruget. Isæ r vu rd eres nedenstående forskningstiltag som poten tielle o g v igtige at støtte;. Forebyggende og ikke-kemisk relaterede bekæmpelsesmetoder •. F orskning i skadegøreres p o p ulationsdynam ik i forskellige d y rkningssystem er/bedrifler.. •. F orskning i fo reb yggelsesstrategier via afgrødevalg og kultu rtek n isk e faktorer h erunder indflydelsen a f gødningsniveau på skadegørere.. •. U dvikling a f nye teknikker til m ekanisk u k rudtsbekæ m pelse vil k u n n e forbedre b ek æ m pelsen. D er forventes bl.a. at væ re gode m uligheder for u dvikling a f lugerobotter, som kan afløse m anuel lugning.. •. U dvikling a f sorter m ed forbedret resistens og forskning i m ek an ism ern e b ag resistens.. •. F orskning og udv ik lin g a f alternative m etoder til bek æ m p else a f u d sæ d sb åm e sygdom m e.. Kemisk relaterede områder •. Intensiveret udvikling a f varslings- og beslutn in g sstø ttesy stem er, som kan forudsige de. •. U dvikling a f b eslu tn in g sstø ttesy stem er for specialafgrøder, som in d d rag er både forebyg. •. U dvikling a f forbedrede k em iske b ek æ m p elsesm etod er til anvendelse i k o m bination m ed. situationer, h vo r d er vil udvikles b etydelige angreb, som b ør afbødes m ed sprøjtning.. gelse og kem isk bekæ m pelse. m ekanisk bekæ m pelse i ræ kkesåede afgrøder. •. U dvikling og an vendelse a f inform ationsteknologi til fo rm idling a f v iden og v ejledning i plantebeskyttelse.. •. U dvikling a f positio n sb estem t p lantedyrkning og plantebeskyttelse, h v o r bekæ m pelsen b eg ræ nser sig til de o m råd er a f m arken, h v o r d er er behov for b ek æ m p else eller regulering a f skadegørere.. •. Intensiveret fokus p å håndterin g en a f p esticid er i forbindelse m ed p å fy ld n in g og rengøring a f sprøjter. H er v urderes der at væ re gode m u ligh ed er for at m in d sk e risikoen for p u n k t forureninger om k rin g gården,. • •. Intensiveret fokus p å sprøjteteknik, d er kan m in d sk e risik o en for afdrift. V urdering a f sam m enhæ ng m ellem udbyttetab, sprø jtetid sp u n k t o g restk o n cen tratio n er i fødevarer m ed h enblik på at m inim ere indtaget a f pesticider.. 22.

(25) F o ræ d lin gspotentiale D er vurderes inden for en 10 årig h orisont kun at væ re beg ræ n sed e m u lig h ed er for reduktion i pesticidforbruget baseret p å inddragelse a f nye genm odificerede planter. P å læ ngere sigt kan d er dog vise sig at væ re store m u lig h ed er for sorter m ed b edre sygdom sresistens. D et vurderes ikke um iddelbart m u lig t for foræ dlerne at ho n o rere alle ønskede krav til sorter sam tidig. D et er derfo r ikke sandsynligt, at d er inden for en 10 årig p erio d e vil frem kom m e sorter, som kom bin erer resistens m od alle v æ sentlige sy g d o m m e m ed god vinterfasthed, god konkurrenceevne, god stråstivhed, h øje ud b y tter o g gode k v alitetsegenskaber. F orudsæ tningen for at kunne anvise v ejled n in g er i forebyggelse o g bek æ m p else er, at den fundam entale viden om skadegørernes biologi og u d vikling øges.. F orsk n in gen inden for h av eb ru g M ange a f de o ven fo r næ vnte forskningstiltag g æ lder for både land- og havebrugsom rådet. Inden for havebrugsom råd et er d er p å grund a f den relativt store sp røjteintensitet et specielt stort behov for at få belyst alternative m etoder til de kem iske. M ed v ores nu v æ ren d e viden skønnes det dog allerede m u lig t i n oget om fang at red u cere den nu v æ ren d e an vendelse a f pe sticider inden for havebruget. U krudtsbekæ m pelse uden h erb icid er er m u lig i frugt- o g b æ r kulturer. D er er i visse k u ltu rer m uligheder for at dyrke m ere resistente sorter, m en en æ n d ring i sortim entet a f fe k s . æ b ler vil tage 10-15 år. D er findes fo rskellige kulturtekniske m e toder, som kan reducere, m en ikke Q em e sygdom s- og skadedyrsangrebene. M ange a f disse er dog ret bekostelige (Q em else a f g am m elt løv, afklipning a f inficerede skud m .m .) og vil for dyre produktionen betydeligt. Inden for væ ksthusp ro d u k tio n er bio lo g isk o g m ik ro b io lo g isk bek æ m p else m uligt, og det b ø r videreudvikles, ligesom de alternative m eto d er til væ k streg u lerin g b ø r støttes. D et er forventeligt, at d er så vel p å hjem m em ark ed et som p å eksportm arkedet vil væ re stigende efterspørgsel efter produkter, hv o r produ k tio n sm eto d ern e er certificerede. F o rudsæ t n ingen for en sådan certificerin g er, at d er udvikles de fornødne redskaber, p ro ced u rer og regler, herunder IP-regler.. Afslutning D et skal understreges, at det er n ødvendigt ud o v er kortsig ted e in itiativ er at afsæ tte ressourcer til en ræ kke langsigtede initiativer, som ikke u m iddelbart har effek t p å P esticidhandlingsplan II, m en som er nødvendige for at dæ kke de langsigtede b eh o v for v iden p å om råder, som har b etydning for en fortsat ned sæ ttelse a f p esticidanvendelsen ud o v er han d lin g sp lan en s p erio de.. 23.

(26)

(27) 17. D a n sk e P la n te v æ m s k o n fe re n c e 2 0 0 0. E r agronomuddannelsens indhold relevant i forhold til krav der kan stilles til rådgivning vedrørende plantebeskyttelse? Is th e c o n t e n t o f t h e a g r o n o m i s t e d u c a t i o n r e l e v a n t c o m p a r e d w i t h t h e d e m a n d s w h ic h c a n b e m a d e o n g u id a n c e c o n c e rn in g c ro p p ro te c tio n ?. Flem m ing F ran d sen Den Kgl. V eterin æ r- og L andbohøjskole Bülowsvej 17 D K-1870 F re d erik sb e rg C. Summary T here is a great need in future to educate candidates w ith in ag ro n o m y e n p lan t pro tectio n and integrated pest m anagem ent, since the use o f pesticides w ill be reduced to a m inim um w ithin few years. T he educational program m es at T he R oyal V eterinary and A gricultural U niv ersity are under a constant change adapting the courses in ecology, control o f pests and other courses to the requirem ents o f the future. T he education o f candidates is prim arily focusing on w ays o f solving problem s, to obtain and adjust know ledge. The aim o f the ed ucation is to equip the candidates w ith tools and m ethods w hich are long lasting. A list o f course activities related to plant protection is g iven and at the sam e tim e it m ust be stressed that aspects o f organic farm ing, sustainable productive system s also w ill be in focus in the co m in g years.. Aktuelle krav I dagens D anm ark er der en m eget m arkant stigende fokusering p å bru g a f hjæ lp esto ffer i landbruget og heru n d er speciel v æ gt p å pesticiderne (fungicider, h erb icid er og insekticider). P roblem er m ed nedsivning a f pesticider, resistens hos skadevoldere m o d de anvendte stoffer og n edbrydningsprodukters ro lle i ø k osystem et sam t den u tilsigtede sidev irk n in g p å ny tted y r og indifferent fauna h ar sat p esticid er og forbrug a f pesticid er h ø jt p å dagsordenen. D er er gennem ført flere tiltag, og på det seneste h ar vi set B icheludvalgets rapport, hvortil k om m er A ktionsplan II, m ed henblik på styrkelse a f del øko lo g isk e jo rd b ru g . D er h ar væ ret adskillige forskningsprogram m er rettet m od nedsat b ru g a f pesticid er, andre m åd er at gribe tingene an p å og m ange andre initiativer o v er de senere år.. Agronomuddannelsen og plantebeskyttelse F or et p ar år siden var der nogen kritik a f K V L 's u ndervisning i p lantevæ rn, som to g u dgangs p unkt i en undersøgelse, der fastslog, at yngre agronom er tilsy n elad en d e ikke følte sig tilstræ k kelig “klæ dt på” til at m øde landm æ ndene og deres problem er. P roblem erne b lev diskuteret ind gående bl.a. m ed indlæ g fra D JF og K VL.. DJF-rapporl nr. 23 (2000), 25-31 .. 25.

(28) En sådan diskussion er altid god og resulterer i en fokusering p å en problem stilling. D er er m ulighed for eftertanke og revurdering, det er så ikke afgørende, om den oprindelige påstand er strengt korrekt eller m åske lidt overdrevet. P å K V L h ar det betydet, at de faglige m iljøer, d er b esk æ ftig er sig m ed plantebeskyttelse, har brugt kritikken i den løbende tilpasning a f de kursusaktiviteter, d er udbydes. E r de løbende æ ndringer tilstræ kkelig e, d æ kker de problem stillingen, og er m an p å forkant m ed udviklingen, det er spørgsm ål m an, som ved al anden uddannelse, til stadighed m å stille.. Agronomuddannelsen D et er klart, at en ud dannelse som agronom skal indbefatte de nyeste strø m n in g er inden for jo rd b ru g et, give eksakt v iden inden for en stor vifte a f fag, b aggrund for h vad d er sker i jordbruget m en sam tidig væ re frem adskuende og inddrage nye aspekter, også inden de er blevet fuldt accepteret i erhvervet. H vad er det så for n o g le agronom er, d er uddannes p å K V L. F ølgende er citat fra form ål i studieordning for agronom uddannelsen; F orm ålet er at uddanne k andidater, der 1. På baggrund a f deres naturvidenskabelige uddannelse er i stand til at løse o pgaver inden for såvel. landbrugets. prim æ rb ed rifter. som. den. agroindustrielle. sektor. og. offentlige. adm inistration, u ndervise sam t deltage i forskning 2.. E r i stand til at form ulere og arbejde m ed kom plekse p ro b lem stillin g er ud fra et helhedssyn. 3.. E r i stand til selvstæ n dig t at v edligeholde og udvikle deres faglige k o m p eten cer. 4.. E r bevidste om etiske p ro blem stillin g er og h ar viden om globale og in ternationale forhold sam t m iljøforståelse som en integreret del a f deres uddannelse. 5. K an form idle viden p å forskellige niveauer, er sam arbejdsorienterede og har en bred erhvervsog sam fundsforståelse.. K andidater, der kom m er ud fra K V L , har m ange jobm uligheder. B landt andet rådgivningstjene sten, det m å så indrøm m es, at det m åske ikke er det m est søgte erh v erv so m råd e a f en ræ kke årsager. En a f opgaverne i forbindelse m ed rådgivning er at form idle teoretisk og praktisk viden til brugergrupperne. D et er nok det sidste om råde, som i m ange situationer m åske ikke føles fiildt indfriet i b egyndelsen a f en an sæ ttelse p å et rådgivningscenter. U ddannelsen p å K V L, som for andre universiteter, tag er ikke p rim æ rt sigte p å at lære kandidaterne en m eg et stor m æ ngde a f paratviden,. m en p å at g ive d em en akadem isk. indfaldsvinkel. M an skal lære principper, anvendelse a f disse og erhverve en langsigtet viden, der kan bruges til at indhente den allernyeste viden, såvel a f teoretisk som praktisk karakter, og sætte den nye v iden i perspektiv. M ålet er at give de studerende et overordnet kendskab til grupper a f m arkedsførte plantebe skyttelsesprodukter, deres gode og dårlige side sam t indblik i den lov g iv n in g og det kon tro lap parat, der er m ed til at afgøre, h v ilk e pro d u k ter d er anvendes o g hvordan. M ed (den hastig e) u d vikling i begræ n sn in g ern e i anv en d else a f h jæ lp esto ffer i. 26.

(29) jo rdb ru g serh v erv en e vil et specifikt kendskab til pro d u k ter væ re n oget m an vil opnå, i forhold til den ansæ ttelse m an kom m er i. Hertil kom m er, at de studerende forventes at få viden opdateret gennem ; >. forskellige form er for efteruddannelse. >. anvendelse a f håndbøger. >. viden indsam let fra sektorforskningen, hvor den indhøstede praktiske erfaring er synliggjort.. D et er erfaringen, at der er brug for et grundigere kendskab til skadevolderes biologi, hvis der skal bruges fæ rre hjæ lpestoffer, end hvis m an bruger p esticider til at æ ndre situationen i en afgrøde. D erfor er kendskab til skadevolderes biologi et m eg et v æ sentligt elem en t i u n d ervisningen på K V L. Forenklet udtrykt, er det p o pulationer a f skadedyr m an gerne vil h olde styr p å - vil holde på et lavt niveau - og i det spil er der m ange param etre. N ogle a f dem er naturligt forekom m ende. A f dem vil nogle blive påvirket a f en behandling. A ndre er afhæ ngige af, at der er skadedyr til stede, så den n aturlige n y ttepopulation kan opretholde en bestand, der eventuelt kan væ re regulerende. A ndre faktorer - abiotiske - h ar vi ingen styr på, m en de kan spille en væ sentlig rolle i forbindelse m ed udarbejdelse a f prognoser. U ndervisningen p å K V L inden for p lan tebeskyttelse tag er bl.a. u dgangspunkt i skadetæ rskler for bekæ m pelse, i dosis-respons sam m enhæ nge og hertil k o m m er getm em gang a f m atem atiske m odeller og m oniterings- og varslingssystem er, som i sam spil kan give bedre v æ rktøjer til optim ering a f plantebeskyttelse. O m råder, der også dæ kkes a f undervisningen, er vigtig h ed en a f forebyggelse a f p roblem erne germ em sæ dskifte. D et er ikke m in rolle i d ette indlæ g at gennem gå og stå inde for de enkelte undervisningsaktiviteter inden for p lantebeskyttelse p å K V L m en at forholde m ig til de o verordnede linier. I det efterfølgende ses en oversigt o v er u n d ervisningsaktiviteten p å K V L i relation til plantebeskyttelse. D et skal pointeres, at d er ud over de om talte kursusaktiviteter er m ulighed for dels at lave et bachelorprojekt p å 18 E C T S (der skal 30 E C T S til et h elt sem ester) o g dels et afsluttende speciale p å 36 eller 48 E C T S i plantebeskyttelse. Ø kologisk jo rd b ru g kunne o g så inddrages i listen, da det er et fagom råde i ekspansion og m ed problem er om kring plantebeskyttelse. På det seneste er det b eslu ttet p å K V L at lave en kandidatlinie - agroøkologi - som er et nordisk initiativ inden for N O V A universitetet. D et skal pointeres, at det forventes, at K V L 's kurser udvikler sig over tid, de m å ikke være fastlåste og en evig gentagelse, at der ofte bør ske en større grad a f interdisciplinæ re studieakti viteter, og helheder skal inddrages. D et vil sige, at ku rsern e ikke nød v en d ig v is frem står som enkeltprojekter, m en indgår i helheder. D er er dog altid kurser, som v il b æ re p ræ g a f u ndervi serens faglige interesse og indsigt, et m eget væ rdifuld g rundlag for specialu d d an n elser og k om m ende specialer.. 27.

(30) Undervisning på K V L med relation til plantebeskyttelse Temakursus i Planteproduktion, gennemført i en årrække 8. Semester - 24 ECTS Plantebeskyttelse er i henhold til opslag inkorporeret, men ikke tilstrækkeligt, derfor et nyt tema - integreret plantebeskyttelse Temakursus i Integreret Plantebeskyttelse - oprettes i 2000 som ad hoc kursus 8. Semester - 24 ECTS Ukrudt, plantebiologi og zoologi Ukrudtslære - Weed Science 3. Semester - 6 ECTS Crop protection in the Tropics 5. Semester - 12 ECTS Ukrudtslære, zoologi og plantepatologi Biological Control o f Pests and Diseases o f Crop Plants 7. Semester - 6 ECTS Zoologi og plantepatologi Biologisk insektbekæmpelse 5. Semester - 6 ECTS Landbrugszoologi 4. Semester - 6 ECTS H avebrugszoologi 4. Semester - 6 ECTS D iagnosis o f P lant Diseases and Pests 6. Semester - 6 ECTS (3-ugers kursus) Zoologi og plantepatologi Zoologisk økologi 2. Semester - 6 ECTS H ertil kommer: Økologisk jordbrug Introduktion til økologisk jordbrug Almen Plantepatologi? D isease resistance. The biological defence o f plants. Kontakt til Sektorforskning og Rådgivningstjenesten M ed et stort batteri a f b ek æ m p elsesm eto d er kan det væ re van sk elig t for K V L at form idle detailviden om de enkelte p rodukters anvendelse, b ru g san v isn in g er etc. D en n e rolle h ar K VL heller ikke i denne sam m enhæ ng. D erim od skal K V L gen n em g å sam spil m ellem m etoder, skadevoldere og afgrøder p å m arker, klim aet, jo rdbunden etc. og derm ed give et generelt indblik i, hvorledes o p tim erin g i forhold til forskellige p ræ m isser k an/vil give forskellige anbefalinger. 28.

(31) fra beslutningsstøttesystem et i forhold til plantebeskyttelsen. D et har vist sig, at der ved indførelse a f dyrkningsm åder, d er søger at nedbringe forbruget a f pesticider, bliv er et større behov for at kende skadevoldere (skadedyr), m en også nyttedyrene. En behandling der bliver foretaget for sent - sym ptom behandling - kan væ re sæ rdeles skadelig, fordi den ikke vil ram m e skadevolderen m en m ed sto r sandsynlighed disses n aturlige Qender. V ed udvikling a f IP system er i T yskland og S chw eiz er d er eksem pelvis lavet h åndbøger m ed illustrationer og beskriv elser a f skadedyr og endnu ty kkere h ån d b ø g er m ed sam m e type in form ationer om deres naturlige fjender. O ptim eringen i dag skal helt klart ske ikke efter produktionsm æ ssige hensyn/økonom iske kalkuler m en i langt højere grad ud fra m iljøm æ ssige og etiske overvejelser. D et er derfor et a f kem epunktem e i K V L 's agronom uddannelse at form idle basal biologisk viden og langtidsholdbare m etoder og viden til de studerende. D et er et faktum , at studerende der ko m m er til K V L og andre n aturvidenskabelige uddarm elser h ar en m eg et lille bio lo g isk viden, så der skal læ gges et grundlag a f b asalviden og specielt m ed h en b lik p å de m eg et indviklede interaktioner, der er i alle dyrkningsøkosystem er. N år vi er nede i den m ere specifikke anvendelsesdel, er det g anske åbenbart, at såvel sektorforskningen som rådg ivningstjenesten h ar store forpligtelser. Sektorforskningen skal væ re m ed til at frem bringe afprøvningsdata, sam m enstille indhøstede data, så de bliver operative i den praktiske situation. L andbrugets R ådgivningscenter sp iller en central ro lle i im plem entering a f denne viden til b ru gerne/interessenterne. D et er således i dag, at studerende p å K V L h ar adgang til oply sn in g en indhentet a f L andbrugets R ådgivningstjen este i sam arbejde m ed Statens Jordbrugs- o g F iskeriøkonom iske Institut og D anm arks JordbrugsForskning bl.a. virksom hedsregnskaber på studielandbrugene. På d enne m åde kan studerende anvende p ro g ram m er i B edriftløsning, bl.a. P C -P lan tev æ m og derigerm em gøre sig bekendte m ed de p raktiske aspekter ved p lantebeskyttelse. I dag ansæ tter m an ikke en specialist fe k s . i rådgivningstjenesten. M an an sæ tter en m edarbejder, der gennem de første m åneders daglige arbejde far den store p rak tisk e brugbare viden, og som gennem efteruddannelser og selvstudier ho ld er sin v iden ajo u r etc. D et er m eget m uligt, at vore agronom er a f i dag ikke h ar et sk råsikkert forhold til brug a f pesticider i plantebeskyttelse, det skyldes m åske, at der er forholdsvis m an g e p rodukter, m en prim æ rt et stadigt stigende krav til korrekt anvendelse, krav som h u rtig t æ ndres. T idligere var spektret a f p esticider m indre og hertil kom , at m ange a f de agron o m stu d eren d e havde en um iddelbar relation til jordb ru g et. D et sidste er ikke så frem træ dende om k rin g år 2000, h v o r de fleste rekrutteres fra byer og bym æ ssige om råder. D et er et faktum , som m eget nøje h ar fulgt den store afvandring fra landet og de fæ rre jo rdbrug. Et a f de centrale spørgsm ål i dagens D anm ark er, om det er m u lig t gennem en universitetsuddarm else at gøre k andidater rede til at varetage de m ange jo b ty p e r de kan ansæ ttes i, og som oftest vil væ re inden for m eget snæ vre fagom råder. A g ronom uddannelsen p å K V L er som tidligere pointeret m eget bred i sin indfaldsvinkel. D en enkelte studerende kan prøve igennem valgsystem et at lave en snæ ver profil m en kun m eget sjæ ld en t så sn æ v er o g spids, at. 29.

(32) m an kan springe direkte ind i rådgivningsopgaven. Inden for andre universitetsuddannelser som b la . sigter på gym nasiet, skal m an i praktik i et halvt år, inden m an er uddannet. M edicinerne skal igennem en læ ngere praktikperiode, inden m an er u ddannet til at fungere på egen hånd. I andre fagom råder starter m an som føl/“ læ rling” og u d viklinger sig i løbet a f de første m åneder.. V IS IO N - den fremtidige agronomuddannelser og plantebeskyttelse U ddannelserne fra h øjere læ reanstalter såvel som fra m ellem lan g e o g k o rte videregående uddannelsesinstitutio n er skal væ re om stillingsberedte. K V L skal give de uddannede kandidaterne væ rktøjer til at varetage kom m ende opgaver og kun i et vist om fang paratviden. K V L kan ikke sikre, at k andidaterne b liv er “alvidende” til den m eget b rede vifte a f aftagerstillinger, som ligger efter uddannelsen. I løbet a f studiet skal m an lære > at blive selvforvaltende > at tage ansv ar for egen læ ring > at læ re at ajourføre v iden (opdatering) > at arbejde projektorienteret > at form idle o g u dnytte alle de forhåndenvæ rende inform ationskilder, IT sam fundets krav. D et er en stadig udfo rdring for K V L at levere uddannelser, d er er på forkant m ed udviklingen. Inden for plantebesk y ttelse k o m m er bl.a. præ cisio n sjo rd b ru g u n d er an vendelse a f sensorer, robotter og den allernyeste teknologi til at spille en stor rolle. B ioteknologien vil og så finde sin plads, d er er en lang ræ kke scenarier p å d agsordenen fra såvel forskernes som industriens side. D er ek sperim enteres, n o g le a f de nye tiltag er direkte anvendelige, m en s andre støder p å stor offentlig m odstand. M odstan d m o d n ogle bio tek n o lo g isk e p ro d u k ter kan skyldes, at ko n se kv enserne er svæ re u m iddelbart at overskue for m enigm and, eller at forskerne/industrien/ erhvervet ikke har forstået at form idle gode og dårlige sider ved de nye produkter p å en trovæ rdig m åde. D el er ganske klart, som o g så frem hæ vet tidligere, at K V L 's k an d id ater ikke er k læ dt på for resten a fliv e t - long life learning er et a f tidens nøgleord. D et betyder, at efteruddannelse frem over vil spille en større rolle. P å K V L er dette ganske klart. M en hvordan im plem enteres efteruddannelsen i praksis f eks. kan nogle a f de norm ale kursusudbud p å kandidatuddarm elsen udnyttes a f færdige kandidater. Det kan ske ved: D eltagelse gennem hele sem esteret, long distance learning, aftenskoleundervisning, w eekendkurser, 3 ugers kurser. D er er m an g e m uligheder, som skal u dforskes i de kom m ende år. D et e r klart a f efteruddannelsen kan/skal ske i sam arbejde m ellem de aktører, der findes på uddarm elsesom rådet bl.a. L andbrugets R åd givningscenter, D JF o g de faglige fora bl.a. fagforeninger.. 30.

(33) K V L vil i de kom m ede år gøre nye tiltag for at f l større k larhed o v er de k rav sam fundet stiller til de kandidater, der produceres. U niversitetsverdenen h ar ofte fle t skyld for at lukke sig inde, v æ re sig selv n o k og ikke følge m ed udviklingen. En kritik som kan væ re berettiget, hvis m an er a f den opfattelse, at det skal væ re erhvervslivet/aflagem e, d er suveræ nt skriver stu dieordningerne for u ddannelser eller styrer. forskningen. i. m eget. anvendelsesorienteret. retning.. M en. udfo rm n in g. a f bl.a.. studieordninger skal ske i en interaktion m ellem sam fundets forskellige in teresseom rlder, og her skal aftagerne naturligvis have en m edindflydelse på såvel stu d ieo m råd er som forskning. For at f l en bedre fornem m else a f hvad der rører sig i sam fundet, og hvordan K V L 's egne kandidater opfatter situationen, vil K V L i de kom m ende år arbejde p å et nyt koncept for at sikre en tilbagem elding fra kandidater. K V L vil gennem at holde kontakt m ed k an d id atem e indhente oplysninger om positive såvel som negative o pfattelser a f uddannelsens elem enter, hvad der m angler i uddarm elsem e i forhold til sam fundets og de enkelte jo b p o litisk e k rav og sam tidig skaffe oplysninger om , hvad d er rører sig inden for de forskellige aflagerom råder. D ette vil give en frem ragende og følsom feed back m ekanism e, som K V L 's uddannelsessystem o g derm ed det danske sam fund kan drage nytte a f. 31.

(34)