vsNs vsökk Sk ciownloacisl fka Zlssglsfvksksknss vibliolsk

vsNs vsökk Sk ciownloacisl fka Zlssglsfvksksknss vibliolsk

8Issgi8foi'sl<6M68 Lidlivisk si' sn clsl 3t foi'Ssiisigssi OI8-v3>7M3i'l<, LIssgt 8

V3i3. v s i si' st 8p6oi3l-didIivisl< mscl vssi'ksi', clsi' si' s>7 clsl 3f voi'68 fss»68 lo^Iwi'Li'v, dlsi^cli Lsiclsi omfsttssicls 8>ssgt8-, I0K3I- vg psi'8vi73»ii8tvi'i6.

LIssgi8foi'8l<6M68 Lidlivtsk:

IiNp://didIiot6l<.cIi8-cl3sim3i'l<.cIl<

I^oi'Ssiisigssi OI8-v3sim3i'l<, LIssgt 8 Osts:

WWW.8l36gt0gcl3t3.cIl<

bsM -sk/c, Sk d/dk/oksktsk //7c/6/?o/c/6^ 1/ssk/csk dsc/s m sc/ S P c/c/s/? 0P/?SI/Sk6k.

/Vs/^ c/sk c/ks/sk §/p o m ss/c/ks i/ssk/csk, op/7Si/§-k6kk6/? sk c/c/Z^dsk, kcs/?

c/c/ k/^/k c/oiv/?/osc/s o p s/?i/s/?c/s PO^-k/Vs/?.

/Vs^ c/sk c/w/sk §/p o m ^ssk/csk, s o m sk om /skksk sk op/?si/§ksk, sk c/sk I//pk/pk Sk I/SS/V SP/NSSk/tSSM P S, Sk PO^-k/Zs/? ktl//? Sk k// k6/?k PSkSS/?//p, pk,Vsk dkc/p.

^olstenülm'i og M kkckM e

meä tikkiggenäe 8 ogne og Oer

samt

Udslgt over Ggnens lllmmdelige M orie

sra O ldtiden til vore D a g e

ved

N . Aasim islm S-Kilde.

Odense.

tzorlagt af Hempelfke B o gh a n d e l ( S . F . H e l m - P e t e r s en).

1875.

H o lSte n H u L ig A M M l r

med tilliggende Äogne og Oer.

Forste Del.

Adstgt over Egnens Historie

og over

Landboforholdenes U dvikling fra O ld tid en til vore D a g e

-ved

N. Rasmussen Sokilde

Illdhald.

S id e . Forfatterens F o rta le ... V I I

F r. B a rfo d s F o rta le ... X I I A fsnit: Egnen i O ld tid e n ... 1 I I Afsnit: Trcek af S a m fu n d s- og Landboforhold i Midalderen,

med scerligt Hensyn til det sydlige F y n ... 10 I I I Afsnit: Grevefejden og dens M lg e r . Landboforhold i Tiden

fra 1 5 3 6 - 1 6 5 8 ... 29 I V A fsnit: Svenstekrigen og dens Folger. Landboforholdene i

Bondens Trcengselsdage (1658— 1760)... 45 V A fsn it: Skyldscetning, Jorddeling og Udfkiftning. Landboforhol-

denes F orb e d rin g... ... 80 V I A fsn it: Hoveriets OphFr. Span iolern e i Fyn. K rigen med

Englan d. Udsigt over Agerbrugets F rem gang til vore

D a g e ... 96 V I I A fsnit: Sceder og Skikke... 111

F o r o r d.

ö ig e siden mine „ M in d e r om Brahetrolleborg" i So m m e re n 1870bleve sendt ud i Landet, har jeg modtaget den ene venlige O p fo rd rin g efter den anden til at fortscette lignende Under- sogelser for en videre Kreds. Aken det stod m ig klart, at, for at gaa ind derpaa, maatte der noget andet og mere t il end hvad jeg fra B arndonunens tidligste T id havde indsamlet i m in Fodeegn. — N ig e ts A rk ive r, S t ift e t s , A m te ts og Herre- gaardenes Arkiver maatte gjennemplojes, og t il saadanne A r - bejder havde jeg som Bonde hvcerken T id eller Penge. I m i d - lertid fik jeg, saa at sige uden at jeg toenkte derpaa, i Foraaret 1873 en lille Pengegave af F a a b o rg Sparekasse, som samme A a r uddelte et storre Belob til „ H u s s l i d og l i g n e n d e D j e m e d p a a L a n d e t " , til O p n m n trin g og „Fortsoettelse af m in literoere Virksomhed", og det blev den forste A n le d n in g til, at jeg for A lv o r gik ind paa S a g e n .

M e d M inisteriets Tilladelse arbejdede jeg nu i R i g s - arkiverne, og at jeg i Gehejmearkivet har gjort en faa rig Host skplder jeg forst og fremmeft Konserentsraad W egeners V e lvillie og Godhed samt Assistent K r a r u p s penlige Bistand saavelsom Registrator P le sn e rs og Cand. Sechers Jnteresser for mine Forskninger. Z e g arbejdede sremdeles i M inisteriets Arkiv, det oldnordiske M u se u m s Arkiv, M atrik u lsark ive t

VIII

Landsoverretsarkivet og i begge vore offentlige Bibliotheker.

P a a ethvert af disse Steder har jeg mpdt en overordentlig Venlighed, og det er tun en simpel P l i g t at fremhceve nogle af de Mcend, som i vcesenlig G r a d have LEren for det Udbytte, jeg fra disse Steder har bragt hjem med mig. Kontorchef Zo h . G ru n d tv ig , Fuldmcegtig Zprgensen og Assistent Block;

Justitsraadene Herbst og S t r u n k ; Kammerjunker Rosen, A rk iv a r B u h l, Assistent Sch m id t og Revisor D ste rriis; P r o ­ fessor Thorsen, Z n ftitsra a d B r u u n samt alle porige Em beds- mcrnd og Assistenter ved Bibliothekerne, scerlig det störe kongelige Bibliothek. M e n foruden have tre af vore historiske Forfattere:

F r. B arfo d , O . Nielsen og C. P a lu d a n M ü lle r, hver paa sin M a a d e givet m ig in an gt et V in k og mangen Vejledning til den rette Benyttelse af Hovedstadens rige S a m lin g e r, som jeg nu i Efteraaret 1875 for fjerde G a n g i Lpbet af 3 A a r har benyttet. H s . M a j . Köngens Kabinetssekretcer, Gehejme- etatsraad T rap har desuden vist m ig den Venlighed at udlaane urig en Hel D e l M a te ria lie r til S a l l i n g Herreds Topografi.

M e d en ikke mindre Venlighed er Svendborg Am tsarkiv

blevet aabnet for mig, saa jeg endog ved Amtmand Grev

Brockenhuus Schacks sjceldne Forekommenhed har kunnet as-

benytte. hele Rcrkker af gamle Tingbpger m. m. i mit eget

Hjem, hvor jeg i R o har kunnet drage et rigt Udbytte af

dem. M e d et lignende Held har jeg kunnet arbejde i Odense

Bispearkiv, S a llin g Herreds Provstearkiv, Brahetrolleborg- og

Holstenshuses-Birkers A rkiv og flere af Om egnens Prceste-

arkiver. P a a alle disse Steder har jeg mpdt en venlig Zmpde-

kommenhed, ikke alene ved Arbejdet paa selve Siedet, men

ogsaa ved U dlaan , og jeg har saaledes G ru n d til at takke

Stifte ts Biskop, Ur. tbeol. Engelstoft, P ro vst Thorup og

Birkedommer Kruuse, der desuden paa mange andre M a a d e r

IX

have staaet m ig bi under m it Arbejde. Fremdeles m a a jeg fremhoeve et P a r Sogneprcester, hvem jeg scerlig for denne B o g s Vedkommende er kommen i Berprelse med, nem lig K ro h n i Vesteraaby og Knudsen p a a Avernako, der begge have ud- laan t til m ig deres S a n ilin g e r til vedkommende S o g n e s Historie. P a a mine V a n d rin g e r i M a r k og E n g og S k o v har jeg allevegne truffet Moend blandt mine Standsfceller, der have ydet m ig nodvendig Vejledniug. I to störe H erregaards- arkiver paa Holstenshus og Brahetrolleborg har jeg Haft den niest uhindrede A d g a n g , for ikke at tale om den gjcrstfti M o d - tagelse, jeg altid npd, hvorfor jeg ncrst ncevnte Herresceders cedle Besiddere scerlig har at takke Godsinspektprerne P a d e og Lützen samt G o d sfo rv alte r Lorentzen.

D e l er kun en lille P le t af vort Fcedreland, jeg her har behandlet, men det har skjcenket m ig m ange glade Tim er, thi det er en Fornojelse at arbejde under saa venlige Forhold, hvor alle kappes om at lette Arbejdets B yrder. A t jeg har vcrret i S t a n d til at indsamle den stsrste D e l af M ate rialie rn e uden T a b , det har jeg endvidere H s . Exellence Gehejmekonferentsraad B a r o n Holsten C a risiu s til Holstenshus at takke for. H a n har vist en In te re sse fom kun F a a for gam le M in d e r s B e v a rin g, og Han har vist en levende Interesse for noervcrrende Arbejde. H a n har iblandt andet til Bestridelse af mine derved hafte U dgifter ydet m ig den betydelige G a v e af 100 R d l.

Holstenshus og Nakkebplles Historie sendes faaledes ud i Verden, efter at m in utrcettelige og trofaste Hjcelper, H r. F r.

B a r fo d , med Pennen i sin H a a n d h ar gjennemset samme.

D e n sendes ud i Verden med det Dnske, at den m aa finde en günstig M odtagelse blandt de lavere og skaansomme Dom m ere blandt de hojere Sam fu n d sk lasse r, at den m aa blive lcest i den Kreds, for hvilken d m ncermest er bestemt, i den menige

X

D e l af Folket, og vcere et M id d e l til at bringe den O ve r- bevisning til Klarhed, at, n a a r m a n er m i s f o r n o j e t m e d N u t i d e » , s a a er d e t f o r d i m a n ikke s e r t i l b o r l i g t i l - b a g e p a a F o r t i d e n , ikke ser h v o r l e d e s v o r e F o r f c e d r e h a v e s uk ket u n d e r T r c e l d o m m e n s o g F a t t i g d o m m e n s t u n g e A a g . Kunde den tillige hjcelpe en og anden til at skjsnne, at m an med A lv o r m aa arbejde p a a Aandens og Hjoertets Frigjorelse, inden der i San d h e d kan vcere Tale oi», at m an ikke blot er fribaaren, men fri, da — ja da vilde jeg ikke have arbejdet forgjceves.

F l e n i n g e v e d B r a h e t r o l l e b o r g d. 6te Oktbr. 1875.

N. NaSimtssen Sokilde.

Hl'. R. L s k i l ä e dar K M äen Aoäkeä at beäe MIA

om at toje et par linier til Kan8 tororä, OA i äem at uä-

tale miA em Kan8 KoA. Han Kar allereäe 8elv 8aAt, at jeA

Kar „Ajennem8et äen meä pennen i känä", 0A äet vil kan

8aAten8 kave tor8täet 8aleäe8, at jeA Kar kruZt pennen,

im6N8 jeA 1s68te. Oet er tuläkommen 8anät. ä6A Kar ma8ke

VKret 8aa keläiA nu OA äa at kunne kenleäe Kan8 opmNrk-

8omkeä pa et OA anäet,

m kan kaväe ovemet, eil er at

lösmpe liät veä en trNM8tillinA, rette liät pa en uätalel86,

renäre et uätr^k 08v.; men kertil inä8krsenker 0A8a vs68ent1iA

min virk80mkeä 8iA. äeA kunäe vel enänu vssre ueniA meä

äen Wreäe tortatter i et oz- anäet, men — mä,8ke Kar kan

ret, mä8ke Kar jeA ret, kvorimoä äet er 8ikkert, at jeA

viläe Katt kulä8ttLnäiA uret, Kvi8 jeA — 8aatrsemt jeA kaväe

kunnet äet — viläe unäertrzckt anäen manä8 meninA, klot

toräi äen ikke var min, eller viläe kave laäet anäen manä

8iA6, kvaä ikke kan men kun jeA kunäe 8iA6 meä tulä

overtzsäninA. Nen, kvaä enten jeA er mere eller minäre

eniA meä kam (OA t u l ä t eniAe kunne äoA aläriA to 8elv-

8tsenäiAe MNnä blive), 8a 8kal jeA Aserne tiltoje, at jeA Kar

Iö68t Kan8 boA meä Alseäe, toräi. jeA tror,-at äet er en Aoä

OA nM iA KoA, uäarkejäet meä 'alvor^ tiiä VA. KserliAkeä, en

KOA, äer vil Ajsre Aavn, kvor äen komm'er, nar äen kun

kke bliver 8taaenäe paa k^läen. ve t er naturliAvi8 ikke en

XII

d o § toi' äo Isrräo, men ^'oZ' monor ä o § — joZ tsr idko Ii§o - krom x L M äot, tdi äortil or Issräom m on m i^ alt kor krommoä — jo § monor äo§, at 8o1v äo Issräo viläo vssro

§Iaäo, dvi8 vi daväo 8aäanno 8sor8kriktor om rot manZo ak voro o^no; o§ vi anäro, vi äot moni^o k'ollc, vi maa ak d M rto t 8i§o korkattoron tak kor dvor N'onnomplez'ot 8kroUo o § kvor §onnom va§ot timo. N atto äor dun unäo8 dam 1o^Ii§doä o§ krsöktor til iddo alono at kuläkoro äotto ardojäo men m an^t ot dommonäo.

^ r o ä o r i d 8 d o r § ä. 7äo Odtbr. 1875.

^ rsä e rid karkoä.

I Afsnit.

Egnen i Oldtiden.*)

„Fsr Bjergene bleve til og Du dannede Jorden, ja fra Evighed til Evighed er Du Gud."

(Davids Salme 90, 2.)

1. Vore Naturgranskere og andre Videnflabsmcend ere ved deres Ündersogelser komne til det Resultat, at det meste

af vort lille Land lidt efter lidt er dukket frem af Havets Skjpd, medens Zsbrceer og Zsbjerge i den fjcerne forhistoriske Tid have M L S t e n og alle S l a g s Zordarter med sig fra de hsjere Nabolande Norge o g S o e r ig ned til Danm ark. D isse milelange og milebrede Jsflad e r fprte efterhaanden uhyre B yrd e r med sig, som de enten skjod soran sig eller aflejrede paa Grundene i Havet og paa de deraf fremkomtle la v e D e r s Overflade, aldeles paa samme M a a d e som endnu den D a g i D a g Is l a n d s Z M e r og Alpernes Gleichere langsomt spre lpsrevne K lip p eftpkker, S t e n og Zordarter ned i Dalene.

N a a r m an gaar ud sra disse videnflabelige Jagttagelser, har m an en Forklaring til Dannelsen af de^mcegtige Banker, der hceve sig til over 300 F o d s Hxrjde i henved en Halo M i l s Afstand^fra F p n s sydlige og sydvestlige Kpst, og som haoe

*) Foruden vore Oldgranflere og Videnskabsmcends Skrifter, iscer Zapetus Steenstrup, W o rsa a e og Zohnstrup, have flere offentlige F o re d rag.o g Aarbjrjgerne for nordisk Oldkyndighed vceret de vcesent- ligste Kilder til dette Afsnit.

Nolsttzuskus v§ 1

Egnen i Oldtiden.

faaet det efter vore hjemlige Forhold ikke upassende N a v n ,^De fynske A lp e r".

Denne ufruglbare og stenrige Hpjderyg N ord for Faaborg, Kaleko og D irn isse danner en Fortscellelse af S v a n in g e Bjerge og omfatter „Gjcerup S k o v ", Dyrehaven (Rpdkildsoure) og fortscettes igjen uden spnderlig Asbrydelse syd forG rpnderup ved Solvbjerg, Bpgebjerg og Favrsh p j med porige Hpjder nord for Vesteraaby. D e hpjeste Punkter hceve sig over Havfladen: Rikkelsbjerg 355 Fod, Solb je rg 331, D yre h avs- bakken 312 og Bakkerne ved Svaningehuse 30 0 Fod.

S a a v e l den stprste D e l af Knagelbjerg, Gjcerup S k o v og Dyrehaven, som de porige tilgrcensende Slrcekninger bestaa af en uhyre Mcengde stprre og mindre Rullesten, der ved Havets eller Zsens mcegtige Virkninger ere sammenkastede paa denne Hpjderyg. Denne lil K o rn a v l ufruglbare Bakkestrcekning, der staar som en F o rm u r mod F y n s pvrige fruglbare Land, inde- holder Rullesten i en saadan Mcengde som neppe noget andet Sted i Danm ark. Lcengere mod Best danne Svan in ge , Haastrup og Zordlpse Bjerge err FortsceLlelse af de fynske Alper. H er findes vel ogsaa Rullesten, men langtfra i en saadan Mcengde eller af saadan Stprrelse som nord for Holstenshus; det er scedvanlig S a n d , det blpde gule S a n d afvexlende med Ler.

Efterhaanden som D a n m a rk voxede frem af Havet, dcekkedes lidt efter lidt de npgne Banker med Plantevoext, der dannede Grundlaget for den Skovvcext, som senere skulde komme. Vore Tprvemoser ere at betragte som Aarbpger i denne Henseende; thi de afgive ved deres tusindaarige L a g umiskjendelige S p o r af alle de Plantevcexter, Landet igjennein Tiderne har baaret frem.

D e n fprste almindelige Skovvcextvar B c e v r e a s p og B i r k , der banedeVejen for N a a l e t r c e e r n e , so m iF o re n in g dannede den fprste störe Skovalder. S a a v e l Blpdtrceet som Fyrre- stammerne findes i de anderste L a g i vore Moser, og as Naaletrceer have v i i vore Skovmoser her paa Egnen, navnlig i Gjcerup S k o v , ofte fandet störe og mcegtige Stam m er, saa störe og gode, at de have afgivet ftnukke Brcedder. M e n

c)

Egnen i Oldtiden.

3

Fyrrefloven forsvandt efterhaanden, idet den blev fortrcengt af E g e s k o v e n . D e l er E g e n s N a tu r at voxe op i Naaletrceets Lce, indtil den har naaet dette over Hovedet; det er, hvad v i endnu den D a g i D a g se i vore Skove. Z Gjcerup S k o v , en af de celdste af N utidens Naaleskove i D an m ark , hvor den forste Trcevcext er afdreven, vifer E ge n sig allevegne iblandt den ny P la n tn in g som en for unge Naaletrceer — selv G ra n e r — fa rlig Snylteplan te, og fik den L o v at raade sig selv, vilde v i rim e ligv is om et P a r Hundrede A a r faa en Egeskov, der hvor vi n u have en N aale flov.*)

O ld tid e n s Egeskove bestode vcrsentligst af „ V i n t e r e g e " , der endnu i hojere G r a d end v o r nuvcerende „ S o m m e r e g "

brugte T id t il at voxe og T id til at celdes.

N a a r m an mener, og vistnok med Foje, at vor Urbefolk- n in g (vor Ste n ald e rs Folk) har levet her allerede i Fyrre- skovenes Tid, faa er der dog et endnu fyldigere Vidnesbyrd for, at D a n m a rk har vceret beboet i Egeskovens Tidsalder.

S a a le d e s sinder m an meget ofte i de af M oserne opgravede Egestammer M in d e r om, at de have staaet i Bersrelse med Mennefker ved O x e n s og J ld e n s Zn dvirkning. S c r r lig for- tjener det at anfsres, at der i Skovmoserne ved Gjcerup Teglvcerk ofte er fundet störe Egestammer, h v is overste opad- vendte D e l er afbrcendt og forkullet, fa a det synes, som Stam m ern e i brcendende Tilstand ere kastede p a a V andet og saaledes fortcerede af Z ld e n lige til Vandspejlet. Z den ind- dcemmede Nakkebolle F jo rd har m a n desuden funden mcegtige afhuggede Egestubber, der utvivlsom t i mere end Tusinde A a r have vceret skjulte af Fjordens Bande.

O ld tid e n s Egeskove gave senere P l a d s for B o g e n , og de forsvandt, om end ikke faa aldeles som Fyrreskovene. Bogen, som tidligere ikke fandtes her, h ar n u i henved et P a r Tusinde A a r bredt sine lyse Kroner over de danske S le tte r; men det varede lcenge, inden den aldeles flog E g e n af M arken. D e t er forst i de senere Aarhundreder, at den ncesten h ar for­

trcengt Egen. '

* ) Ioevnfjrtr herom: Vaupell, „ D e danfie Sko ve".

1*

4

T il de soeregne Skovaldere sluttede sig soeregne lavere P la n ie r og sceregne D y r , der nu tildels ere forsvundne. I Fyrre- og Egetiden vandrede Rensdyret, Elsdyret, Uroxen eller Kcrmpeoxen med Björnen, U lven, Vildsvinet og Lossen omkring i vore störe og tcette Skove. B i have p aa selve disse vore E gn e M in d e r om de fleste af disse D y r s Tilvcerelse i hin fjcerne Tid. Foruden Takker af en for mindst 500 A a r siden uddod Hjortefamilie, der ere fundne i Nakkebolle Fjord, har m an af og til i Torvemoserne fundet soeregne „Hjorte- takker". E n saadan, der fandtes i en M o se ved Vesterfljerninge, er senere af S a g k y n d ig e erklceret for Takker af det virkelige Rensdyr. M e n M in d e r om dette D y r forekomme iovrigt kun sparsomt her i Landet, derimod har det prcegtige E ls d y r overalt efterladt sine M in d e r, og det ikke blot i sine ejen- dommelige skovlagtige Takker, men ogsaa en Hel D e l gam le Stednavne synes at tyde hen derpaa, saasom E lsh sj, E lsa g e r, Elsm ose o. s. v. Z en M o se ved Haastrup fandt m an for nogle A a r siden et saadant prcegtigt, velbevaret H orn, og lignende h ar m an fundet paa Nybolle Kirkelung i H illerslev S o g n . Z Foraaret 1875 fandt m an i en M o se ved M illin g e et suldstcendigt og velbevaret Hoved af en Uroxe, der skjsnnedes at have voeret 7 A a r gammel, da den havde funden sin D o d i M osen. Afstanden imellem Hornenes Ender v a r 42 Tom m er og Hovedets Loengde 19 Tommer. A f B jo r n e n s , U lv e n s og V ildsvinets Tilvcerelse her i Landet har m an allerede i N a v - nene umiskjendelige S p o r . V i ville ncevne: Bjorno, Bjorne- mose, Bjornemosegaard, Bjerne, Ullehoj, Ullemose*), B a sa g e r, B asse h u s o. fl. O g disse N avn e kunne vi forfolge lan gt ud over Egnen ved blot at gjennemblade de gamle M arkbpger i M atrikulskontorets S a m lin g e r.

D enne vort L a n d s forste Dyreverden minder os netop om det D y re liv , der endnu i vor T id findes i vore nordlige Nabolande, hvor Klim aet langt fra har den milde og blide

* ) „ U lv " lyder i det sydfynske Dialekt som „ U ll". ( D o g v a r det ogsaa m uligt, at enkelte af disse Stednavne künde hidrFre fra M an d sn avn e Uller, B jF rn o. s. v.)

Egnen i Oldtiden.

5

Karakter som hos os. M e n det ligger ogsaa noer at drage den S lu t n in g , at vort L a n d s K lim a i hin fjcerne T id v a r af en lan gt stroengere N a tu r end i vore D a g e , hvorpaa v i desuden künde anfore adskillige Beviser, h v is det ikke vilde fsre os for langt fra v o r Vej.

2. Ligesom m an med H ensyn til Skovene har inddelt Tiden i tre Skovaldere (Fyrrens, E g e n s og B oge n s), saaledes

har m an ogsaa inddelt den i tre störe K u ltu ra fsn it: S te n -, Bronce- og Zernalderen efter de flirrende Redflaber, hine Tiders Beboere vare i Besiddelse af. S o m foran ansort anscrtte vo re O ld gran fle re S t e n a l d e r e n til ncermest at falde sammen med Fyrreflovens T id ; m an kjendte den G a n g endnu ikke B ru g e n as M e ta l. Redflaber og Vaaben vare af S t e n eller Ben. F r a denne fjcerne T idsalder har m an m angfoldige M in d e r. Stenhoje, D y sse r eller Kcempegrave findes i for- h o ld svis stört A n t a l omkring i alle de ncermeste S o g n e ved Holstenshus og afgive et tilstrcekkeligt B e v is for E g n e n s tidlige Beboelse. M e n M in d e rn e fra hin fjcerne T id ville under de enkelte B y e r ncermere blive omtalte.

Ste n ald e ren s F olk stod omtrent p aa samme lave K u ltu r- trin som Nutidens halvvilde Folkefcerd i Amerika og Austra­

lien. D e holdt sig fornem lig til Kysterne, Aalpbene og Bredderne af de stsrre S p e r, da Landets Andre dcekkedes af O ld tid e n s tcette Skove. Ligesom Stenfolkets G rav m in d e r i stört A n ta l endnu staa fredede efter Tusinder af A a r, saa har det ogsaa i M a r k og M o se efterladt hele S a m lin g e r af Vaaben, Vcerktoj og Redflaber. T rin d t omkring i D irn isse og Aastrup S o g n e ere fundne mange smukt slebne Stensager: D xe r, M e jsle r, H am re og Kiler, selv i Nakkebolle Fjord har m an fundet smukke Flintkiler og flere andre T in g. M e n iscer er hele den ncermeste O m e gn ved Vesteraaby og P e jru p ual- m indelig r ig paa O ld sa ge r fra Stenalderen. S a a le d e s har f. Ex. Sognefoged Kristen Andersen p aa sin egen M a r k ind- famlet ra a og slebne S ä g e r : Kiler, Flintflcekker, Ostersbrcekkere, Skrabere og andre lignende T in g i hundredvis, og adskillige andre have ligeledes anlagt sm aa S a m lin g e r af saadanne tusindaarige M in d e r. — O m k rin g Kattegattet og dettes

6 Egnen i Oldtiden.

Fjorde findes en Mcengde Kjökkenmöddinger, der gjemme Affaldet fra de M a a ltid e r, som her i sin T id bleve holdle af Stenalderens Folk. M e n af slige M ö d d in ge r har m an kun saa og usikre S p o r paa Ostersöens Kyster, og v i have saaledes ' funden S p o r af en saadan paa den lille D K orsh avn .

D e mcrglige Kcempegrave ere enten „ R u n d d y s s e r "

eller „ L a n g d y s s e r " , Zordhöje omsatte med Stenblokke, hvorpaa findes et eller flere Stenkam re, der hver iscer ere dcekkede med en mcegtig Overligger.

D e l v a r i saadanne stensatte G rave, at mcegtige Folk i hine D a g e jordede deres Döde. M a n finder ofte Ligene i siddende S t illin g , og ved S id e n af disse scedvanlig itu- brudte Lerkar, Ravsmykker eller adflillige S l a g s Vaaben og Redskaber af Ste n . O verliggerne paa slige D y sse r ere oste af en saadan Störrelse, at v i m aa forbavses over, hvorledes hin T id s Mennesker möd deres simple Redflaber have vceret i S t a n d til at flytte og vcelte dem op i et saadant Leje. T il Forklarin g heraf skrev i sin T id K o n g Frederik den Syven d e en bekjendt interessant Afhandling. Z Alleeskoven imellem Holstenshus og F aab o rg findes flere smukke Langdysser; i og ved P ip s to r n findes de ligeledes i stör Mcengde; men her möder os den Mcerkelighed, at S k o v e n s ene S id e omslutter D y sse r og Höje fra Stenalderen, medens den anden S id e er tcet besät med Zordhöje fra Broncealderens Tid. M a n antager i Almindeltghed, at Stenalderen eller den Tid, som gik, fra vor Urbefolkning kom herind i Landet, indtil m an fandt p aa at nytte M etallerne, har varet godt og vel et P a r Tusinde A ar. D o g ere saadanne Beregninger n a tu rlig v is temmelig löse. Broncealderen har vel varet ncesten lige saa la n g Tid, indtil Zernalderen begyndte omtrent med vor nu- vcerende Tidsregning.

3. M a n mener, at B r o n c e a l d e r e n (den Tid, da m an anvendte dette M e ta l til sine skcerende Redflaber, til B aab en

og Sm ykker) tog sin Begyndelse, da en Hel ny Folkeftamme havde vundet fast Fod i Landet og enten fortrcengt eller gjort dets celdre Beboere til Lrcelle. Denne ny Folkeftamme v a r af en höjere K u ltu r end Stenfolket, siden den allerede

Egnen i Oldtiden.

7

kjendte til B ru g e n af enkelte M e talle r; og det er fra dette sidste Folk v i nedstamme — for saa vidt v i da ikke nedstamme fra Troellene af det underkuede Stenfolk, fra senere Tiders undertoungne K rigsfan ge r eller fra ny indvandrede Folke- stammer. I Hovedsagen stamme v i dog vistnok alle fra Broncefolket, saa det ncermest er dets B lö d , der flyder i vore Aarer.

I Modscetning t il Stenalderens Gravstikke blev det nu en alm indelig S k ik at broende Ligene samt at indsamle Aste

og Benstumper i Lerkar, som saa nedsattes i fm aa Jordhoje eller i S id e rn e af selve Stenalderens Hofe. D e t er Heller ikke saa fjceldent at finde saadanne U rn er eller Askepotter, eller rettere Brudstykker af dem, i fm aa Stenhobe og Stenkister paa den stade M a r k , ofte i et stört A n ta l tcet ved E id e n af hverandre. I de stade Zordhoje, der ere let kjendelige fra Stenalderens D y sfe r, findes oste m angfoldige Begravelser i en og samme Hoj. H v o r dette er Tilfoeldet, har m an en Slce gtgra v eller M t h o j for sig, og saadanne Hoje findes gjoerne anlagte paa Bakker med en vid U d sigt over Havet.

Gravhoje og S p o r af Ligbrcending fra Broncealderen ere talrige i hele det sydlige F y n . S a a le d e s findes en fmuk Jord h oj i Bsgebjerg S k o v ved Vesteraaby, og et P a r lignende Hoje, hvori fandtes „Astepotter" og Broncesager, ere slojfede for faa A a r siden ved P e jru p . M e n endnu fredes den störe

S ä m li n g af Jordhoje i S k o v e n P ip s to r n ved Kattero.

4. J e r n a l d e r e n inddeler m a n sc e d v a n lig i tre P e rio d e r:

den oeldre Jernalder, til det femte Aarhundrede; M ellem - Jernalderen til det ottende og den yngre Jernalder, der om- fatter Hedenskabets sidste Tid. M a n er ikke kommen t il suld- kommen Klarhed, om det er det samme Folk med en stcerkt fremadstridende K u ltu r, der nu snart jorder sine D o d e under keflyttende Planker, Broedder eller Ste n e , i naturlige Forhoj- ninger, i S a n d eller G rusbunker, og snart anvender Ligbrcending;

eller det er en Hel ny Folkestamme, der p aa denne Tid har fcestet B o i Landet. D o g taler vistnok mest for den forste M e n in g . Gravstikkene, der ere saa ulige i Jernalderen, tyde imidlertid paa, at flere Religionsbegreber have krydset Hinanden.

8 Egnen i Oldtiden.

A f de Kcempehpje eller störe Jordhpje, som m an hist og her har fundet, og med Sikkerhed kan henfpre til Zernalderen, stulde m an ncesten tro, at m an v a r kommen til en ny Hpjalder, efterdi denne Hpjscetning igjen er en anden end Ste n - og Broncealderens. M a n har en Fortcelling om, at K ong D a n M y k ila ti v a r den fprste, der lod sig jorde i en saadan H sj, og det med sin opsadlede Heft. D e t va r altsaa en Hpj som den, m an for 5 0 A a r siden aabnede ved Mpllemosegaard i Hillerslev S o g n , hvor m an fandt Benrade af en Heft og et Menneste, men imellem Hefte- og Menneskebenene et Bidsel belagt med tynde S p lvp la d e r, en D e l andre Prydelser, rustne Zernsager, et stört M etalkar m. m. M e n hpjere oppe i samme Hpj havde m an fundet en D e l U rner med brcendte B e n og A ste ?)

Ved S id e n af enkelte Tilfcelde af Hpjscetning i Zernalderen, hvortil endvidere kan regnes almindelig Begravelse paa den slade M a rk , synes Ligbrcending iovrigt at have vceret temmelig almindelig i F y n , iscer i den fydlige D e l; men det er ikke Broncealderens Ligbrcending, m an nu trceffer paa, det er sced- vanlig de saakaldte Brandpletter, der ligesom vife os, at m an har brcendt den Dpde paa Baalet i et dertil gravet H ul, scedvanlig paa almindelige Grusbanker, h'^or saadanne tilkaftede Hüller, der illdeholde Brudstpkker af Lerkar, brcendte Ben m. m., ofte findes i stör Mcengde. P a a B o rn h o lm har man, ncermest ved Am tm and Vedels störe Znteresse for Sa g e n , frembragt rige F u n d fra Brandpletterne, der ere fljcenkede Museet i Kjpbenhavn. Z Om egnen af Odense, N yborg og Svendborg, saavelsom paa vor egen Egn , har m an i den senere Tid ligeledes truffet stprre S a m lin g e r af Brandpletter, men disse have, faavidt vides, endnu ikke fkjcenket Oldforst- ningen noget stprre Udbytte. V e l fandt m an for nogle A a r siden i en G ru sg ra v i Gjcerup en ncesten ubestadiget Urne i en af de der vcerende Brandpletter, og i Urnen, der var omsat med Stene, laa der et Stykke Kjcebeben samt nogle *)

*) S e W o rsaa e : „ D a n m a rk s O ld tid " p. 79. Nordist Tidsstrift for Oldkyndighed 1832 S . 192.

Egneii i Oldtiden. 9

störe Tcender; men ifplge velvillig Meddelelse fra Etatsraad Steenstrup vare disse Tcender af en almindelig lam Ko.

H v is det künde lpkkes vore Oldgranskere besternt at paa- vise, at disse Brandpletter ere fra den celdre Zernalder, saa havde man ligesom en jcevn O ve rgan g fra Broncealderens ovenfor ncevnte Gravskikke til Zernalderens Ligbrcending, da, som det synes, enhver enkelt Brandplet gjemmer Stp ve t af et Menneste, og en S ä m lin g Brandpletter tcet ved S id e n af Hinanden er en Zernalders Kirkegaard, paa famme M aad e som de scelles Begravelfer fra Ste n - og Broncealderen. V i vide sikkert, at m an i Hedenskabets sidste Tider hpjsatte Hpvdinger og forskjellige Personer, ved hvis Hvilesteder man rejste M in - desmcerker, Runesterre med og Bavtastene uden Zndstrift, men det er ingenlunde paavist, at denne M a a d e har vceret alm in ­

delig, og den har nceppe nogensinde vceret faa almindelig hos os som i det pvre S v e r i g , iscer i Upland. Det er hojst rimeligt, at det kun har vceret de mest fremragende Slcegter, der ere jordede i Hpje eller i dertil indrettede Gravkam re, medens den menige M a n d rnaatte npjes med at jordes paa den stade M a rk, for faa vidt m an ikke sulgte den gamle Maade, at lade de Afdodes Legemer fortceres paa Baalet.

O m vore hedenske Forfcedres religiöse T ro skulle vi ipvrigt kun bemcerke, at de troede paa en evig Gud, som havde fkabt Himmel, Zord og H av, og som de kaldte Alfader; men at de tillige troede paa en Mcengde timelige Guder og Gudinder, som de tilbade og ofrede til, tidt endog blodige Osre, ja selv Mennefkeofre. Deres Hovedtempel va r det ved Lejre i Sjcel- larrd, hvor Lejrekongen tillige var den pverste Offergode (o:

Prcest); desuden havde de en Mcengde mindre Templer og

Offersteder trindt i Landet, og enhver Husbonde va r selv

sin Husstands ncermeste Gode. — Ester Guderne have en

Mcengde Steder trindt i Landet N avn, saaledes Odense, det

er O d in s Ve eller O d in s Helligdom.

10

II Assnit.

Trcek af Samfunds- og Landboforhold i Midalderen, med scerligt Hensyn ti!

det sydlige Fyn.*)

I Danmark toner Kcempesang Blandt tusind Koempehoje;

Af Heltefcerd paa Hav og Vang Har Dansken Syn for Oje.

Og gjoelder det Sshanedyst Ved Stoevn paa hoje Vove, Til Sejer kalder Axels Rost Blandt danfke Mastefkove.

For Axels Aasyn Venden veg, Og freist blev Danmarks Rige;

For Axels Aand i Orlogsleg Skal Danmarks Fjender vige.

I n ge mann.

Hele det sydlige Kystland af F y n har sikkert vceret beboet lcenge fdr det indre ftovklcedte Land. Derom vidne ikke alene de mange M in d e r fra Oldtiden, der findes i for- holdsvis betydelig Mcengde paa disse Kyststrcekninger, men vore celdste Efterretninger og gainle Kildeflrifter vidne det samme. O ldtidens Beboere yndede Havet og dets Ncerhed;

Skovene i det Andre tyede inan kun til efterhaanden, som Omstcendighederne og den fügende Folkemcengde tvang Beboerne til at forlade Kysterne. Z det sydlige F y n afgave de fisierige

Ester vore historifle Forsattere S a x o , Allen, Barfod, Hammerich, Reeder, Kolderup Rosenvinge, Zydste Lov o. fl. Skrifter.

Troek af Landboforhold.

11

S o e r og de den G a n g saa mcrgtige Aalob Opholdssteder, der nogenlunde erstattede Havet og dets Ncerhed.

M a n havde allerede i Hedenskabets Tider begyndt at flutte sig sammen i Landsbper og al bygge Huse af Trce, hvortil de vidstrakte Skove gave M a te ria lie r i Overflodighed.

M e n det va r Huse, hvis Sto lp e r vare nedgravede i Zorden, og Vcrggene vare et almindeligt Risgjcerde, klinet med Ler paa begge Sider, mens Taget va r lagt med B a rk eller senere af S i v og Ror. E n S ä m lin g af jaadanne Huse dannede Begyndelsen til vore celdste Landsbper. E n d n u simplere have sagtens Bygningerne vceret i Stenalderen, maaske Pcelebyg- ninger i S o e r og M o se r; men derom vide v i Zntet.

Agerdprkningen stod paa et meget lavt Trin. Landet havde sin R igdom i Havets og de talrige Zndsoers Fiskestimer, i de tcette Skove s prcegtige V ild t og i de rige Grcesgange.

Z Sko v, M a r k og Hede fandt S v in , Kvceg, F a a r og Geder, hvilke sidste i en ganske anden G ra d end nu horte til H u s - dyrene, deres Fode. Zordens D yrk n in g künde m an overlade til den talrige Klasse af Trcelle, af hvilke m an lod M a n d e n bruge Hakken eller P lo ve n og Kvinden dreje Mollestenen.

N a a r imidlertid flere A a r s M isvoext indtraf, som den störe

Misvcext i O lu f Svendsens Tid, hvor der hvert F o ra a r og

So m m e r herskede en saadan Torke, at A lt paa M arkerne blev

svedet dort, medens m an i Hosten fik en saa voldsom Negn,

at det Lidet, der i sure og side Hüller v a r kommet frem, blev

odelagt og halvraadent indsamlet paa Baade, fordi alle lave

Strcekninger stode under B a n d - da udbredte i saadanne

Tider Sygdom m e og Hungersnod sig overalt. Efterhaanden

som Kristendommen mildnede de raa Scrder, og vort Vikingeliv

aftog, svandt ogsaa Skovene sor D x e n og Ploven, og Zagten

svandt ind med dem. Kvcegavlen og Agerdyrkningen erstattede

mere og mere Oldtidens Z a g t og Fiskeri. Ester R aadslagning

af B y e n s Beboere blev det ene Zordstykke taget under P lo v e n

efter det andet; derved fremkom de mange Skifter, hvert med

sine scerlige betegnende, nu snart fortrcengte Navne. P a a

ethvert af disse Skifter fik hver B y m a n d sine scerskilte Agre,

der fulgte med Hans G a a rd eller B o l som O del og Eje.

12

H v a d man havde opbrudt og taget i B r u g til en B y blev denne t ilg e n d e . H v o r to eller flere Nabobyer i Forening afbrcrndte Skovene eller indhegnede de öde Strcrkninger, sik de fcelles R et til Grcesbed paa en saadan Udmark, Overdrev eller Alm inding. N a a r Lodsejerne i en B y bleve for talrige, flyttede efter fcelles Raadslagning flere og flere ud paa Ud- marken eller de uopdyrkede Jorder; derved fremstode sceregne Sm a a b ye r eller Torper, der efter tre Vintres Hcevd havde R et til felvstcendig Behandling af deres egne Anliggender, men desuagtet vedbleve i visse Henseender at staa i Forhold til Odelbyen. Ved Kristendommens Zndforelse gik de hedenske Gudsdyrkelsessamfund og den verdslige Bestyrelseovertilkristelige Menigheder, hver med fit Bedehus i Steden for de hedenske Offersteder og hellige Lrmde. Det skal med Historist Vished kunne paavises ikke blot i Norden, men ogsaa i England og Tystland, at hedenske Templer jcevnlig ere forvandlede til kristelige Kirker.*) D e t synes ogsaa at have fundet Sted her i F y n , thi tcet omkring ved Vesteraaby B y findes saa at sige det ene Oldtidsm inde ved S id e n af det andet. D et er D y sse r eller Lcevninger af saadanne. Brandpleiter af ulige A rt samt talrige Oldsager fra den fjcerne Oldtid. Om kring ved Aastrup har man lignende M inder, og det samme er Tilfoeldet i Ncer- heden af Finstrup eller D irnisse, hvor der endogsaa findes mange stolte D ysse r bevarede. B i kunne folge Egnen videre, ved Sva n in ge , ved Fleninge, Dsterhcesinge o. s. v., og alle Steder ved de gamle Sognebyer trceffe vi M in d e r fra hin fjcerne Tid, medens v i i Sognenes porige Dele kun finde spredte Hpje eller lignende, sandsynligvis yngre Minder.

2 . P a a samme M aad e som Hedningefolket her i Landet havde plyndret og pdelagt Englands, H ollands og F ran krigs Kyster, hcerjede siden de hedenske Bender vore egne Kyster, nu da Kristendommen havde bragt et fredeligere L iv tilveje hos os. D e t gik strcengt til, og Derne flere M ile ind i

* ) Z fr. Reeder D an m ark under Sv e n d Estridsen og Hans S M n e r ; hvorimod Zoh. SLeenstrup i sine S tu d ie r over Valdem ars Zordebog er uvis, om det virkelig forholder sig saaledes.

Trcek af Landboforhold. 1 3

Landet forvandledes jcevnlig til pde og mennefletommeOrkener.

Sproverfluderne vare saa talrige, at Adam af Bremen, der levede paa S v e n d Estridsens Tid, fortceller, „at, om man end havde den bedste V in d i de danske Belter, künde m an dog

ikke undgaa dem."

Under Sv e n d Estridsens Oprprskam p med M a g n u s den Gode (1043) va r S v e n d flygtet til F y n , hvorhen M a g n u s med den norske Hoer satte efter Ham. Normcendene adsplittede snart Fynboerne og alle S v e n d s Tilhcengere, og de fore haardeligen frem med R o v og Brand. D e pdelagde ved dette Zndfald hele det sydlige F y n , hvorom det hedder i G rundt- vig s Overscetlelse af Norges Kongekrpnike:

„RFgen slog fuldhöjt i S k y , F u lg t af blanken Lue,

Fynbo, hvor Han sögte Ly, Afke fik at flu e ;

S k a m fik T a g af R ö r og Flceg, K la rt af L y s omstraalet,

S k a m fik hver en Stolpevceg, Normcrnd stod for B aalet!

Glemme skal vist ej i Hast Folk i Danevange,

A t med M a g n u s de i Käst G a v sig trende G an ge;

F y n er smukke P ig e r s Land, D e t sig kan betale

Her for Mcend at holde S ta n d , . Svcerdet r^dt at m a le !"

N u underkastede man sig den norske Konge, der tillige var D an m arks lovlige Konge, men kun for alter at falde til- bage til S v e n d Z a rl, saa snart M a g n u s va r vendt Lilbage til Norge. P a a Efterretningen herom ilede Han alter ned til Danm ark, og hele Historien begyndte forfra. M e d Z ld og Svcerd gjennemfore de norske Krigere alter D a n m a rk s Byer, og Raden kom ogsaa nu til Fyn. Det hedder herom hos

S n o r re (G rundtvigs Overscetlelse):

14

„Fare over Fyn bo-Land M a g n u s lod sit Mcerke,

L M da gav for R o v og R a n R u n d t Hans Kcemper stcerke."

N a a r Danskerne opfyldte deres Forpligtelser mod M a g n u s, v a r Han dem dog ikke alene en naadig, men ogsaa en dygtig Konge. M e n Han dsde tidlig, og S v e n d Estridsen, som blev Konge i D an m ark efter M a g n u s den Godes Dod, havde endnu i hele 17 A a r haarde Stridigheder med den ny Konge i Norge, H arald Haardraade. Z hele denne lange Tid plyn- drede Normcendene snart paa et og snart paa et andet S te d ; de glemte Heller ingenlunde de fynske Kyster, hvor de skcendte og brcendte og forte desuden mange af Landets P ig e r med sig paa deres Skibe, saa Alm uen flygtede til Skovene og

skjulte sig der.

M ed e n s Normcendene saaledes hver S o m m e r hcerjede D an m ark , hvor de iblandt andet i det sydlige F y n afbrcendte Sv e n d b o rg, fortsatte de vendifke Sorove re deres odelceggende P ly n d rin ge r, R ig t ig slemt blev det dog forst en god M e n - nestealder senere, da N ie ls, den femte af S v e n d Estridsens S o n n e r, v a r bleven Konge. S n a r t kom de med enkelte Skuder, men ogsaa m angen en G a n g med hele, mcegtige Flaader, og da nojedes de ikke med at gjcrste en enkelt B y , men de foretoge deres odelceggende T og la n gt ind i Landet.

F y n s sydlige Kystland og de udenfor samme liggende S m a a - oer vare i en scrrlig G r a d Gjenstand for deres P ly n d rin g e r og Ddelceggelser, indtil disse D e r, saavelsom störe Kyststrcrk- ninger paa F yn , stode suldstcrndig ode og forladte af Beboerne.

E n d n u vcerre blev det en Menneskealder senere, under Käm pen imellem Sv e n d , K n u d og Valdem ar. D a havde Venderne frit S p ille ru m , og S a x o fortceller, „at de indfandt sig med en faadan M a g t i F y n og gjorde der saa störe Nederlag p aa Zndbyggerne, at, dersom de vare komne paa samme M a a d e en G a n g til, vilde F y n have vceret ode, og ingen vilde vcrre bleven tilovers, som künde dyrke Landet."

Under denne for D a n m a rk sorgelige T id havde Fynboerne hyldet S v e n d (siden kaldet S v e n d Grade), der kjobte sig

Troek af Landboforhold.

15

Vendernes Bistand mod sine Medbejlere; men K n u d og V a l- demar — figer S a x o — samlede i en Hast D a n m a rk s vo­

rige M andskab og angrebe F y n baade til L a n d s og til B a n d s, og det havde vceret dem en let S a g at nedlcegge det ringe A n ta l Fynboer; men V ald e m ar ynkedes over Loevningerne af D e n s Beboere og holdt for, at m an dog burde spare dem, efterdi Landet v a r i en saa ynkelig Tilstand.

D a V aldem ar den Forste blev Eneherre i Landet, fik Han ved den mcrgtige og kräftige Biskop A b salo n s B istand Venderne kuet. O m Han end ikke aldeles standsede deres Uvcesen, saa havde V ald e m ar dog ved sin D o d 1182 hcevet Landet fra dets dybe F orfald til ydre Änseelse og indre O r ­ den, og Bonderne bare Hans L ig til Ringsted Kirke under K lage over, at D a n m ark s Forsvarer og Vendernes Skrcek v a r borte. H a n s S o n n e r fortsatte og fuldforte dog Hans G jerning. D e t er sagtens fra hin Tid, de V agttaarn e eller B o rge skrive sig, af hvilke der endnu trindt omkring ved Kysterne findes S p o r . S a a le d e s ligger D y r e b o r g , der be- herster Andlobet imellem B js r n o og Horneland, p aa et saa udmcerket Ste d , at m an uden videre m aa antage den der for- svundne B y g n in g for at have vceret opfort til E gn e n s F o r - svar. S a a melder S a g n e t om et lignende Kastel til samme Djemed paa Se bje rg (S o b s r g ) ved F aab org, men heraf findes, saavidt vides, ikke lcenger noget S p o r . D e rim o d har der tidligere vceret S p o r af en saadan B y g n in g ved den n u ud- torrede Nakkebolle Fjord, hvorom mere under denne G a a rd . Endvidere melder S a g n e t, at Rundbygningen, H orne Kirkes celdste D e l, v a r en saadan fast B o rg . Ved Sv e n d b o rg har der vceret et befcestet T aarn , og m an har Historist V ish ed for, at V aldem ar den S t o r e opforte en lignende B o r g p aa D e n S p ro g o .

Flere af disse faste Punkter bleve iovrigt i det folgende Aarhundrede frygtelige Tilholdssteder for de Fredlose, som efter E rik G lip p in g s M o r d 1286 fandt T ilhold hos den norfle Konge. E t Net af Roverborge omspoendte de danste Farvande,

„hvor intet S k ib lob sikkert p aa Strom m en, og ingen B onde plojede sikkert ved S tra n d e n ." D e hcrrjede ncesten endnu vcerre

16

end de hedenske Vender, og de efterlode Landet i en skrcekkelig Tilstand. Nogle ville mene, at deres pverste Fprer, M arsk S t ig , blev hemmelig jordet i Hjorne Kirke; maafle har da den ovenncevnte R u n db pgn ing vceret brugt som et af deres faste Steder.

3. D anm ark var hcevet til M a g t og G la n s i Valdem ar den Sto re s, K n u d den Sjettes og Valdem ar den Andens Tid, og inden denne M a g t paa en brat M aad e blev knocktet, og ydre og indre Kam pe paany svockkede Landet, var dets R igdom og Velstand mcrrkelig tiltaget. Z Landets skjpnneste Egne, hvor A gre vare krandsede af S p e r og Skove, byggede fromme M unke deres Boliger. D e vare flittige og indsigts- fulde, og fra dem og ved dem gjorde saavel Agerdprkning som Havedyrkrnng, Haandvcerk og Zndustri saadanne Fremskridt, som m an ikke tidligere havde kjendt eller anet. Ldemarkerne og Urskovene bleve ved Klosterbrsdrene forvandlede til frugt- bare Agre, og Klosternes, iscer Cistercienserklosternes Omgivelser, bleve til lysende Exempler for det hele Land.

Bpnderne udgjorde endnu paa Valdem ar dem Andens Tid Kjcernen af Befolkningen. S e l v e j e r b o n d e n eller Adel­

bonden va r den fuldt afhcengige, men tillige fuldt flattepligtige og fuldt berettigede Bonde. B r y d e n var oprindelig, hvad vi nu forstaa ved Gaardstprer eller Forvalter. L a n d b o kaldtes den Bonde, som havde lejet anden M a n d s J o rd imod en bestemt aarlig Afgift, men Huset eller B ygninge n tilhorte Ham selv. G a a r d s c e d e r (o: Gaardsidder) i det O r d s per- sonlige Betydning svarer ncermest til vore Husmcend og be- tyder, den, der boer ved Gaarden og som ostest ingen Agerjord har. Z den celdste M id alde r kjendte man ikke Gaarde med udstrakte Zorder, endnu mindre samlede Godser. D e n Rige, som ejede megen Zord, havde Strp god s, men ingen samlet Besiddelse.

M e n efterhaanden som.Agerbruget skred frem, fulgte rige Bpnder eller Herremcend Köngens og Kirkens Exempel og lode deres Zord dprke ved mindre heldig stillede Folk, dels

^rigivne Trcelle og dels sättige B M d e r, imod at disse, for

visse D a g e s Arbejde og W gte rs Udsorelse, fik B o lig og G ru n d

Trcek af Landboforhold.

17

paa Bondens, Kirkens, Köngens eller Herremandens Ejendom.

D e t v a r maaske Oprindelsen til Foestevoesenet og H ove rie t; i Begyndelsen v a r det et let overkommeligt Arbejde, som en D e l af selve Afgiften, men siden blev det i sin Udvikling efter A a r- hundreders Forlob til en trykkende og utaalelig Byrde.

Foestebonderne fremkom altsaa dels af fribaarne Mcend, der ingen Selvejendom besad eller havde opgivet samme for Tidernes Tryk, dels af frigivne Trcelle, der nu bleve L a n d - boere eller jorddyrkende Foestebonder, som Husbonden maatte tage i fit Vcern og Beflyttelse. D e t var Vornedskabet i dets milde F o r m ; det v a r intet tvungent B a a n d , ejheller v a r Foestevoesenet nogen tvungen Forpligtelse. D e t v a r kun, hvad vi i vor T id forstaa ved Leje eller F o rp a gtn in g; men Foeste­

voesenet blev senere et tvungent og trykkende B a a n d , og Vornedskabet og Sta v n sb a a n d e t en Slaveloenke.

Z samme Forhold som Adelens og Gejstlighedens Vcelde sieg, indskroenkedes Köngens M a g t og M yn d igh e d , medens Bondestanden maatte nojes med den ringeste P l a d s blandt R ig e ts Stoender. M e n det er vcerd at mcerke, at, som Bonden lagde Vaabnene og Vaabendygtigheden tilside, gik Selvfolelsen dort med det samme; Han gav sjoeldnere og sjceldnere M o d e paa Tingene og tabte derved lidt ester lidt sin tidligere M a g t og Zndflydelse, idet Han efterhaanden trcengtes tilbage af Herrerne (o: de störe og rige Bonder). D e t er den gam le Historie, som har gjentaget sig allevegne: n aar nogle holdt fast ved Vaabnene, medens andre lagde dem fra sig og ude- lukkende hengave sig til Zordens D y rk n in g , maatte de forste nodvendigvis blive de sidstes Herrer. O g eftersom Adelen ved Hjcelp af den tilstaaede Skattefrihed forogede sine Zorde- godser, formindfledes efterhaanden Selvejernes A n t a l blandt Bsnderne — de bleve Fcestere. D e mere velhavende A del­

bonder i de gamle Adelbyer, hvor oprindelig alle Beboere vare Selvejere, opdyrkede oste Strcekninger af de odeliggende Zorder, der ikke regnedes til Bym arken og lode dem styre ved B ryd e r eller satte Foestebonder paa dem. P a a samme M a a d e blev Torpernes A n t a l stadig forsget, men i disse ny Torper vare kun de soerreste B on d er Selvejere.

Hoj8ten8kn8 0A AsLkkedoUe. 2

18

P a a samme T id som Adelens M a g t tiltog, opfortes ogsaa fastere B olige r, eftersom de jcevnlige Borgerkrige og indre Uroligheder medforte, at enhver, som havde R a a o dertil, om gav sin G a a r d med Volde og Grave. M a n havde nu her i Landet Icert at brcende Teglsten, der kom ypperlig til N ytte ved Adelens B o rg e ; men denne Lcerdom stk m an omtrent i M id ie n af det tolvte Hundredaar. T rindt omkring i Landet ftndes endnu mange Voldsteder, om hvilke der kun er et halvt forvirret S a g n tilbage. D e t er Loevninger af M id - alderens B o rg e og M in d e r om hine urolige Tider.

D e n fornemste K lasse blandt Adelen v a r R i d d e r n e , der dog ikke havde scerlige Forrettigheder fremfor V c e b n e r e og S v e n d e . D e n ringeste Klasse v a r A d e l s b a n d e r (de frie, jordegne Bonder) og de saakaldte K n a b e r , som tjente A d e ls- mcendene. M e n m an betegnede Adelen som „ F r i M cend", Borgere og B onder som „ U fr i".

D e t v a r gaaet stcerkt nedad med D a n m a rk s K ra ft og Selvstcrndighed siden hin ulykkelige N a t paa L y o 1223, da V ald e m ar den Anden faldt i den tyfle G reves Bold. Hundrede A a r senere v a r der saa at sige intet D a n m a rk til; den allerstorste D e l v a r pantsat til tyske Voldsmcend. Sa a le d e s havde sorst den pragtsyge Erik M enved og siden den trolose Kristoffer den Forste stpret Landet. Folkets aandelige L iv var sygt, og Naturen sygnede med. D e n sjerde Valdem ar, af Bonderne kaldet den onde, maatte tage fat med K ra ft og Strom ghed, for „ a lte r" at skaffe „ D a g " i D an m ark ; hverken So ld ate n , Bonden eller Kjobmanden havde R o ; de dreves alle til ideligt Slceb og Arbejde.

M e n m idt under Hans ivrige Bestrcebelser for at resse det faldne Lan d kom 1349 den frygteligste af alle Landeplager, den sorte D o d , ind over D a n m a rk s Grcenser. D e t v a r en flrcekkelig S m itso t med sorte B y ld e r og Blodspytning, der mejede ned for Fode. In d e n saa Tim ers Forlob havde S y g - dommen T od e n til Folge. M a n regnede, at en Trediedel af hele Landets Folkemcengde gik under i Lobet af 2 A a r. Z Son de rjyllan d blev der mange Ste d e r ikke en Femtedel tilbage.

Agrene la a udyrkede og groede over med L y n g , Hedernes

Trcek af Landboforhold.

19

Udstrcekning tiltog, Kvceget lob vildt omkring, og Husene vare tomme. Kirkegaardenes indviede Z o rd künde ikke rumme de Dode, m an sloebte dem ud paa M arken i störe D y n g e r for at jorde dem der, og oven p aa en saadan G r a v plantede m an en Hvidtorn, siger Sa g n e t, for at advare Efterflcegten fra at rore ved dette Ste d. E n d n u efter 500 A a r s Forlob staa trindt omkring paa vore M ark e r nogle mcerkvcerdig gamle H vid tjsrn , under N a v n af „Pesttorn". D e fredes af Bonderne, thi de staa jo paa vore Forfcedres G rave. Hele det vestlige F y n er rigt p aa saadanne enlig staaende gamle Hvidtjorn.

D e n forte D o d , der lig en vceldig Syn dstod hcerjede Landet, befcestede iovrigt V a ld e m a rs M a g t og bidrog til en n y O rd n in g af alle Forhold; thi det P a n t v a r hurtig indlost, fra hvilket Panthaveren v a r dod med hele sin Sloegt. M e n selve Ulykken v a r en af de störe minderige Begivenheder, der i Aarhundreder bevares i S a g n og S a n g e , ligesom i senere Tider Grevefejden i det 16de og Svenfkekrigen i 17de A a r ­ hundrede. D e efterlode saa uudslettelige S p o r , saa Folket ncesten efter dem dannede sig en ny T idsregning, idet enhver Begivenhed regnedes som sket saa og faa mange A a r for eller efter hine ulykkelige Tider.

Vornedstabet og Dagvcerket (Hoveriet), som forst frem- traadte i en m ild og n atu rlig Skikkelse, vare allerede ved det femtende Aarhundredes Begyndelse blevne til trykkende A ä g p aa Bondestandens Skuldre. I F y n og J y lla n d vare F o r- holdene dog endnu taalelige eller ikke saa lidet bedre end i Sjcelland; derfor tog K o n g H a n s ogsaa snildelig et T in g s- vidne i F y n 1497 „for at bevise, at Trceldom ikke fandt S te d i D a n m a rk ", og modbeviste derved den i S v e r ig udbredte M e n in g, „at alle danske Bonder vare Trcelle".

D e n rige A del anlagde, fom ovenfor bemerket, sine B o rg e som Smaafcestninger, hvor Stedforholdene tillode det, paa en H o lm i en Zndso, eller paa en i S o e n udgaaende Landtunge, der overfkares ved V olde og Grave, hvorover Vindebroen forte. Udenom B o rg e n opfortes oste tillige en R in g m u r. Ladegaarden lä a udenfor og var undertiden lige- ledes omgiven af Volde, hvorfor den fik N a v n af Forborgen.

Se lv e Borgen bestod scedvanlig tun af et mcegtigt Sten h u s, men den va r Heller ikke saa sjceldent forsynet med et P a r Sideflpje, der vare forbundne med en M u r , scedvanlig en hpj, tyk Tvcermur med Porttaarn. D e r dannedes saaledes en affluttet Firkant under N a v n af Borggaarden. Sjceldnere bestod Borgen af fire sammenbyggede Hufe. Ndermurene havde ofte en forbavsende Tykkelfe, indtil 4 Alen, og vare foruden de hvcelvede Kjceldere to, undertiden tre Lofter h§je.

Vinduerne vare udvendig paafaldende smaa, men storre paa M u re n e s indvendige Sid e r, og foruden Vinduerne va r Borgen forsynet med Skydehuller samt under Porttaarnet med det flumle, mdrke Borgfcengsel. Nakkebslle er en B org, der ucesten i et og alt svarer til denne Beskrivelse af den senere M id - alders Borge, fljklnt den er opfdrt i Tiden efter Reformationen (Kirkerensningen).

D e n mindre rige og fornemme Adelsmand, som endnu ikke helt havde hcevet sig ud af Bondestanden, lod sig npje med en mere beskeden B o lig , ikke stört andet end en almindelig Bondegaard. M e n mere storladen end selv den rige Adels- m ands B o rg vare de starre Klostre, Herreklostrene, scedvanlig udmcerkede ved en smuk B yg n in g sstil og ved Beliggenhed i herlige Naturomgivelser.

I de tcet bebyggede L a n d s b y e r. bestod hver fuld Bonde­

gaard af fire sammenbyggede Lcrnger, hvor Taget var S tra a , R p r eller S i v . D e halve eller mindre Gaarde havde derimod kun 2 eller 3 Hufe. B ygninge n hvilede endnu stadig paa Zorden, uden nogen G rundvold af Sten. K u n paa enkelte Hufe v a r der Skorstene, og man rmjedes med A rn e ns Varme, der ogsaa i Regelen var tilstrcekkelig, thi man havde O ver- flpdighed af Brcendsel. K u n hos rige Folk havde m an Zld- gryder og Kam m er opmurede af Fliser. G lasruder vare meget dyre, felv i KjBstcederne vare de ikke almindelige og hos Bpnderne en stör Sjceldenhed. M a n tog derfor til Takke med Blcerer og andet tyndt Skind , der ofte anbragtes i en Lysaabn in g i Taget. Vel opredte Senge savnedes lige saa lidt i den sättige Bondes fom i R igm andens Stue. D e t har altid vceret en W re for den danfle Bondes B ru d at med-

2 0 Trcek af Landboforhold.

Troek af Landboforhold. 21

bringe en v a rm og blsd Brudeseng. Skindlagener og uldne Lagener begyndte nu at fortrcenges af Lcerredslagener. D e t scedvanlige Kjpkkentpj var Lerkar, Kobber, Tin, sjceldent G la s . Z den lille Kaalhave ved B ondens G a a rd stod scedvanlig en Mcengde Bistader, hvis H ö n n in g og V o x stjcenkede den flittige Husm oder en Zndtcegt. Humledyrkningen v a r mere udbredt end m an skulde formode. S a a le d e s befalede Kristian den Fprste 1473 enhver Bonde i F y n at anlcegge 60 Humlekuler ved sin G aard. Kristian den Anden og Kristian den Tredie vcernede ligeledes i deres Love om Humledyrkningen. Sidstncevnte Konge bpd endog hver Bonde at plante nogle W b le - og Pceretrceer eller andre gode Trceer, og det blev senere G o d s- ejerne paalagt at have strcengt T ilsyn med, at disse Bestem­

melser overholdtes. A t dette stete, derom vidne endnu Lcev- ningerne af de gamle Frugthaver i de störe Landsbyer.

M id t paa Landsbyens G a d e , scedvanlig under en stör A s t , v a r B y e n s „Stcevne", en med Ste n e omgiven P la d s , hvor hver B y m a n d havde fit Scede. S a a snart en fcelles Bestemmelse stulde tages, tudedes til Gadestcevne, paa hvilket der vedtoges, n a a r m an stulde plpje, saa, hpste, gjcerde, fla a Kvceget lps og andet mere. D e r rprte sig endnu i B o n d e n s egen Kreds, i Landsbyen og S o g n e t, en levende Deltagelse sor det Almene og Osfentlige. D e n personlige Deltagelse i Retsplejen va r et kräftigt M id d e l til at udvide Blikket og

holde S a n se n sor det Almene vaagen.

P a a Alfarvej eller endog paa selve B y e n s Gade künde

m an mpde Bonden i Hans hvide Vadmelskofte, enten med en

dygtig S t a v i Haanden eller agende paa sin V o g n med et

P a r langsomme Stü d e sor, medens m an samtidig künde mpde

Adelsmandens K a rm med fire raste Hefte. — Pilegrim e

vandrede i hin Tid jcevnlig paa Landevejene. D e vare

kjendelige ved deres stribede D r a g t og ved den lange S t a v ,

de havde i deres Haand, men mangen G a n g fljulte denne

D r a g t ogsaa Spejdere eller Rpvere og andre farlige Folk,

der i urolige Tider oste gjennemstrejfede Landet. — Udenfor

de fleste Kjpbstceder laa et S t . Zorgens Hospital, hvor de

ulykkelige Spedalfle tilbragte deres elendige L iv i strceng

2 2 Trcrk as Landbofohold.

Afspcrrring fra hele den vorige Verden. — Z selve Kjob- stcederne vare Gaderne sncevre og krumme, Husene smaa, for det meste Bindingsvcerk med klinede Vcegge og Halm tage. Z de storre B y e r sandtes dog flere Stenhuse med Tegltag.

D e herlige S k o v e vcernede mod V in d e n s Voldsomhed for B y e r og B o rg e , afgave Lce og O ld e n for Husdyrene, Broende og Gavntrce til F altige og R ige, foruden alt det Tommer, som behovedes til F laa d e n s S k ib e ; men de afgave ogfaa Hjem for en utallig Moengde storre og mindre Vildt. S to r e Strcek- ninger, som nu ere nogne, vare paa hin Tid doekkede med den frodigste Skovvcext, hvor Adelsm anden med sine Venner, eller Abbeden med sine Zagtbetjente, med L iv og Lyst deltog i J a gte n ; og V e den Krybskytte, m an her traf paa! D e t gik endog saa vidt, at Kristian den Tredie Aaret efter Greve- fejden gav en Lov, som forbod enhver B orger, Bonde eller Prcest at holde M y n d e r eller Sto ve re samt at skyde D y r , störe eller smaa, og gav enhver, der traf en Krybstytte, L o v til at udstikke Hans D jn e eller at hcenge Ham op i det forste det bedste Trce. J a en L o v af 1573 bod endvidere, at i Skovegne maatte ingen holde mere end en H u n d , og dennes ene Forben skulde vcere afhugget over Knceet; hvorfor en tyfk Reffende faa A a r senere fortceller som en Mcrrkelighed, at p aa de danske O e r sattes alle Hunde den hojre Forpote.

D e r klagedes den G a n g over M is h a n d lin g og F o rh u gn in g af Skovene, og der udkom adskillige Lovbud om Skovenes Fred- n in g ; n a v n lig v a r Kulbrcending, der i hin Tid dreves efter en stör Maalestok, en Ddelceggelse for vore Sk o ve , og den odelagde med det samme Opholdsstedet for Vildtet. M e n K u l- brcendingen v a r ligefrem gründet i Lovgivn in ge u , idet visse Egne, som fra A r ild s T id havde vcrret meget fkovrige, ydede deres Landgilde, eller dog en vcesentlig D e l deraf, i K u l eller Brcende.*) Teglbrcenderier anlagdes ogfaa i de fkovrige Egne,

* ) Dette var saaledes i F y n Tilfceldet i Gudm e Herred; men denne Bestemmelse var dog ikke lan ger tidssvarende i Kristian den Fjerdes Tid, hvilket ses af de m ange Restancer, Kulbranderne paadrog sig, og mange undflyldte sig med, at de ikke havde noget at hugge p a a